EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 125: Skriftlig forelæggelse om kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom, fra sundhedsministeren

Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 125
Offentligt

Dato 02-12-2021

Sagsnr. 04-0100-1288

MIBP

+4542144802

Sundhedsstyrelsens vurdering af den aktuelle status i sygehusvæsenet

Sundhedsministeriet har den 25. november 2021 anmodet Sundhedsstyrelsen om at udarbejde

et notat, der kort vurderer, hvor de forskellige regioner placerer sig i de scenarier som er be-

skrevet i notatet ”Udfordring af sygehuskapaciteten i efterår og vinder 2021/2022” fra 05-11-

2021 samt konsekvenserne heraf i forhold til evt. udskydelse af aktivitet, der aktuelt gør sig

gældende i sundhedsvæsnet. Endvidere bedes notatet forholde sig til forventningerne til antal-

let af indlæggelser på længere sigt.

Sundhedsstyrelsens bidrag

Sundhedsstyrelsen opstillede i ovennævnte notat af 5. november 2021 fire scenarier for be-

lastning af sygehuskapaciteten og mulige konsekvenser heraf. Scenarierne beskriver niveauer

af antal patienter med COVID-19 og heraf følgende konsekvenser for den øvrige aktivitet på

sygehusene. Scenarierne er forbundet med en række forbehold som har betydning for sygehu-

senes robusthed og mulighed for omstilling af driften, herunder COVID-19 patienternes alder

og komorbiditet, belastning fra patienter med andre helbredsproblemer end COVID-19 og sy-

gehusenes reducerede kapacitet som følge af blandt andet vakante stillinger og nedsat fleksi-

bilitet i arbejdstilrettelæggelsen.

De nævnte forbehold betyder, at der ikke på det enkelte sygehus eller i den enkelte region al-

tid er en direkte lineær sammenhæng mellem antallet af indlagte med COVID-19 og aflysnin-

ger af planlagt aktivitet. Tidspunktet for hvornår det vil være nødvendigt at reducere og ud-

skyde planlagt aktivitet afhænger ikke alene af antallet af patienter indlagt med COVID-19,

men også af antallet af øvrige patienter og den generelle personalesituation.

Det vil hele tiden være en konkret vurdering af, hvilke patienter, der kan få udskudt deres un-

dersøgelse eller behandling. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet faglige principper for udsky-

delse af anden aktivitet i sygehusvæsenet, som lægger rammerne herfor, så patienter med

størst behov i videst muligt omfang stadig vil blive behandlet. Der henvises til Sundhedssty-

relsens rammepapir

’Rammer for udskydelse af sygehusaktivitet grundet COVID-19’

Der er opstillet følgende scenarier:

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 125: Skriftlig forelæggelse om kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom, fra sundhedsministeren

Scenarie A: I dette scenarie har sygehusene udskudt en del planlagte operationer og ambu-

lante besøg efter lægefaglig vurdering (sv.t. en aktivitetsreduktion fra baseline på ca.10-25

pct.) for at kunne håndtere 200-400 patienter indlagt med COVID-19 på medicinske afdelin-

ger og 25-50 patienter indlagt på intensiv afdeling. Hvis der derudover er mange patienter

med infektionssygdomme som fx influenza vil det yderligere forværre situationen

Scenarie B:I dette scenarie har sygehusene udskudt en del planlagte operationer og ambulante

besøg efter lægefaglig vurdering (reduktion fra baseline ca. 25-50 pct.) for at kunne håndtere

400-600 patienter indlagt med COVID-19 på medicinske afdelinger og 50-100 patienter ind-

lagt på intensiv afdeling. Hvis der yderligere er mange patienter med infektionssygdomme

som fx influenza og sygdom forårsaget af pneumokokker vil det forværre situationen.

Scenarie C:Sygehusene har udskudt planlagte operationer og ambulante besøg undtagen tids-

kritiske operationer som fx kræft og hjerteoperationer efter lægefaglig vurdering (reduktion

fra base-line ca. 50-70 pct.) for at kunne håndtere 600-800 patienter indlagt med COVID-19

på medicinske afdelinger og 100-150 patienter indlagt på intensiv afdeling. Hvis der yderli-

gere er mange patienter med infektionssygdomme som fx influenza og sygdom forårsaget af

pneumokokker vil det forværre situationen.

Scenarie D: Sygehusene udskyder hovedparten planlagte operationer og ambulante besøg

inkl. tidkritiske planlagte operationer som fx kræft og hjerteoperationer, der ud fra en læge-

faglig vurdering kan vente (reduktion fra baseline ca. 70-100 pct) for at kunne håndtere 800-

1000 patienter indlagt med COVID-19 på medicinske afdelinger og 150-200 patienter med

COVID-19 indlagt på intensiv afdeling. Dette maksimale spidsbelastningsscenarie kan kun

varetages i en ganske kort periode. Hvis der yderligere er mange patienter med infektionssyg-

domme som fx influenza og sygdom forårsaget af pneumokokker vil det forværre situationen.

Vurdering af den aktuelle situation

I forhold til de beskrevne scenarier placerer de fem regioner sig aktuelt således



Region Nordjylland svarende til scenarie B med en reduktion af den planlagte aktivitet

på 25 – 50 pct.

Region Midtjylland svarende til scenarie A med en reduktion af planlagte aktivitet på

10 – 25 pct.

Region Syddanmark svarende til scenarie C med en reduktion af den planlagte aktivi-

tet på 50 – 75 pct.

Region Sjælland svarende til scenarie C med en reduktion af den planlagte aktivitet på

50 – 75 pct.

Region Hovedstaden svarende til scenarie B. med en reduktion af den planlagte aktivi-

tet på 25 – 50 pct.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 125: Skriftlig forelæggelse om kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom, fra sundhedsministeren

Ovenstående placering i forhold til scenarier er gældende for regionen samlet set. For alle re-

gioner gælder, at belastningen på sygehusene kan være forskellig, og enkelte sygehuse kan

være mere eller mindre belastede. Der er afholdes koordinationsmøder i alle regioner for at

sikre en hensigtsmæssig fordeling af belastningen internt i regionen.

Alle fem regioner oplever at betydeligt pres på sygehuskapaciteten som følge af stigning i

smitten med COVID-19. Der modtages også mange akutte patienter med andre helbredspro-

blemer. Samtidig medfører vakante stillinger i sygeplejen, herunder blandt intensiv- og anæ-

stesisygeplejersker, at der lukkes sengepladser og aflyses operationer i alle regioner. Samlet

set var der i uge 47 lukket mere end 400 somatiske sengepladser, men antallet varierer mellem

regionerne og justeres løbende. Der afvikles fortsat ferie blandt sygeplejersker frem til nytår

som følge af strejken. Der vil være særligt mange sygeplejersker som holder ferie i december

op mod jul. Samtidig oplever alle regioner, at der sker en jævn afgang af plejepersonale, spe-

cielt sygeplejersker, som opsiger deres stilling på sygehusene og søger beskæftigelse i andre

sektorer eller brancher.

Der opleves betydelig nedsat fleksibilitet ved arbejdstilrettelæggelsen blandt sygeplejer-

skerne, hvor en stor andel ikke ønsker at tage ekstra vagter ud over deres almindelige arbejds-

tid. De lokale fleksibilitetsaftaler med Dansk Sygeplejeråd er opsagt mange steder, hvilket be-

tyder at mulighederne for at anvende sygeplejersker til arbejdsopgaver på andre afdelinger

end deres stamafdeling reduceres. Der opleves også en betydelig udtrætning i personalegrup-

pen efter langt tid med høj belastning. Det gælder også for læger på intensiv afdeling.

På intensivområdet er der et veletableret samarbejde mellem regionerne, som aflaster hinan-

den ved behov. Region Midtjylland har taget imod intensive patienter fra Region Nordjylland

og Region Syddanmark, men den aktuelle situation med mangel på intensivsygeplejersker ge-

nerelt betyder dog for hele landet, at der ikke kan indgås aftaler om at aflaste med et fast antal

patienter.

I alle regioner arbejdes der med at sikre kapaciteten gennem inddragelse af andre faggrupper

end sygeplejersker, herunder fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, farmakonomer,

sekretærer mv., lige som læger flere steder udfører sygeplejerskearbejde i forbindelse med

anæstesi. Der er tæt dialog med kommunerne om mulighed for tidlig hjemtagning af patienter,

som ikke behøver sygehusbehandling og aflastning af akutmodtagelserne ved brug af akut-

pladser i kommunerne. I flere regioner arbejdes der med udgående teams fra sygehusene for at

forebygge indlæggelser.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at presset på sygehuskapaciteten vil fortsætte på et nive-

eau svarende til eller forværret i forhold til det nuværende. Styrelsen forventer at flere regio-

ner i løbet af vinteren vil komme i en situation svarende til scenarie C og i en kortere periode

svarende til scenarie D.

Forventning til antallet af indlæggelser på længere sigt

Der har over den seneste tid været en stabilisering i antallet af indlæggelser grundet COVID-

19. Det er fortsat forventningen, at presset på sundhedsvæsenet forårsaget af COVID-19 ind-

læggelser vil være størst i december og januar måned, indtil effekten af revaccination af be-

folkningen bliver mere udbredt.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 125: Skriftlig forelæggelse om kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom, fra sundhedsministeren

Det er især patienter over 60 år, der er indlagte med COVID-19, og gruppen udgør 65 pct. af

alle COVID-19 indlæggelser. Patienter der ikke er vaccinerede udgør en forholdsmæssig

større andel af de indlagte, og risikoen for et alvorligt forløb er højere blandt dem. Størst

smitteudbredelse ses fortsat blandt børn mellem 5-11 år. Det betyder samtidig, at både

forældre og bedsteforældre til børnene, bliver udsat for en højere smitterisiko.

Der ses begyndende effekt af revaccinationsindsatsen af de ældre aldersgrupper med en

stabilisering af smittetallene blandt de 80+-årige. Effekten af revaccination forventes at blive

endnu tydeligere i de kommende uger, da det er forventningen, at ca. 20% af befolkningen

vil være tilbudt revaccination inden jul.

Det er endnu usikkert, hvilken betydning fremkomsten af Omicron-varianten vil have for

ovenstående vurdering. Der er en række ubesvarede spørgsmål omkring variantens smitsom-

hed, vaccinernes effekt på varianten samt om smitte med varianten medfører større risiko for

et alvorligt sygdomsforløb med indlæggelse på sygehus, som forventes afklaret inden for de

kommende uger.