Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 125
Offentligt
2494255_0001.png
Indstilling fra Epidemikommissionen
Til:
Sundhedsministeren
Kopi:
Indstilling om kategorisering af COVID-19 som samfundskritisk sygdom
03-12-2021
Sundhedsministeren har i lyset af smitteudviklingen anmodet Epidemikommissionen om en
indstilling om hvorvidt COVID-19 fortsat kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.
Epidemikommissionens indstilling
Epidemikommissionen indstiller, at COVID-19 fortsat kategoriseres som en samfundskritisk
sygdom.
Det er, i lighed med Epidemikommissionens indstilling fra den 8. november 2021 om
kategorisering af COVID-19 som samfundskritisk sygdom, lagt til grund for indstillingen, at
COVID-19 har et stort pandemisk potentiale, at der ses et højt niveau af indlæggelser og
smitte spredt til hele landet, og at der fortsat er en forventning om stigninger i indlæggelser
med COVID-19 i vintermånederne. Derudover er der lagt vægt på, at der er en mindre
robusthed og et fortsat stort pres på sygehusene, på den generelle øgede forekomst af
sygdom i vinterhalvår i et åbent samfund samt på risikoen for påvirkning af håndtering af
akutte og ikke-akutte livstruende tilstande, herunder behandling af patienter med kræft- og
hjertesygdom. Derudover har Epidemikommissionen lagt introduktionen af Omikron i
Danmark og en række europæiske lande til grund, herunder at effekten på vacciner og
betydningen for smittesituationen, herunder alvorligheden ved smitte endnu er ukendt.
Epidemikommissionen understreger, at smittesituationen allerede for nuværende
udfordrer sundhedsvæsenet, og i forlængelse heraf, at det vurderes at have store
konsekvenser, hvis det nuværende restriktionsniveau ikke fastholdes. Det er
Epidemikommissionens vurdering, at det i en sådan situation vil blive nødvendigt med
endnu hårdere restriktioner for at undgå en kritisk udfordring af sundhedsvæsenet.
Epidemikommissionens indstilling uddybes i det følgende.
Vedr. kategorisering af en sygdom som samfundskritisk jf. epidemiloven
Epidemikommissionen noterer sig, at det følger af epidemilovens § 2, stk. 4, at ”ved en
samfundskritisk sygdom forstås en alment farlig sygdom, hvis udbredelse medfører eller
risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner”.
Kommissionen noterer sig videre, at det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at en
samfundskritisk sygdom i modsætning til en sygdom, der alene er smitsom eller alment
farlig, er sværere at kategorisere på forhånd, idet kategoriseringen ikke alene afhænger af
sundhedsfaglige vurderinger af sygdommens dødelighed og konsekvenser for den enkelte,
men også af politiske vurderinger af sygdommens samfundsmæssige konsekvenser og
Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Tel: 7226 9000
www.epidemikommissionen.dk
Sagsnr.: 2118733
Dok. nr.: 2029395
Side 1 af 5
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 125: Skriftlig forelæggelse om kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom, fra sundhedsministeren
2494255_0002.png
potentielle negative og skadelige virkninger for samfundet. Af samme grund er beslutningen
også omfattet af den parlamentariske kontrolordning, og kategorisering af COVID-19 som
samfundskritisk kan alene fastsættes med en gyldighedsperiode på højst seks måneder ad
gangen, jf. lovens § 2, stk. 6. I den forbindelse bemærkes det, at de samfundsmæssige
foranstaltninger, der vil kunne fastsættes ved en samfundskritisk sygdom, også er omfattet
af kontrolordningen, og at disse alene kan have en gyldighedsperiode på højst fire uger ad
gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperiode,
jf. lovens § 23, stk. 4.
Epidemikommissionen noterer sig herudover, at Sundhedsstyrelsen ved bekendtgørelse nr.
304 af 27. februar 2021 har kategoriseret bl.a. COVID-19 som en alment farlig sygdom, og
at COVID-19 – sammen med pest, kopper og SARS – er nævnt i forarbejderne til
epidemiloven som et oplagt eksempel på en samfundskritisk sygdom.
Vurdering af COVID-19 som samfundskritisk sygdom
Epidemikommissionen forventer en fortsat stigning med smitte og indlæggelser med
COVID-19 i de kommende måneder. Kommissionen vurderer fortsat, at denne forventede
udvikling indebærer en overhængende risiko for, at sygehusvæsenet i Danmark fra
december og frem vil blive kritisk udfordret, således at både håndtering af akutte og ikke-
akutte livstruende tilstande, bl.a. behandling af patienter med kræft- og hjertesygdom, vil
blive påvirket, med konsekvenser for folkesundheden. Det er kommissionens opfattelse, at
der hermed er tale om risiko for en alvorlig forstyrrelse af en vigtig samfundsfunktion.
Epidemikommissionen vurderer på den baggrund, at COVID-19 bør kategoriseres som en
samfundskritisk sygdom.
Epidemikommissionen lægger i vurderingen konkret vægt på følgende forhold:
Sygdom med stort pandemisk potentiale.
COVID-19 er en sygdom med et stort
pandemisk potentiale, og hvor der i forløbet af pandemien hidtil er sket en
selektion af virusvarianter, der er væsentligt mere smitsomme og forårsager et
noget mere alvorligt forløb, og hvor den nuværende dominerende delta-variant er
meget smitsom. Fremkomsten af den nye omikron-variant understreger dette.
Højt niveau af indlæggelser og smitte spredt til hele landet.
Der er ikke den samme
sammenhæng mellem antal smittede og antal indlæggelser som tidligere i
epidemien. Men stigende smitte er fortsat det, der driver stigende indlæggelser.
Alle fem regioner har nu en reduktion i den planlagte aktivitet. Reduktionen er på
nuværende tidspunkt højest i Region Syddanmark (50-75 pct.) og Region Sjælland
(50-75 pct.) og mindre i Region Nordjylland (25-50 pct.), Region Hovedstaden (25-
50 pct.) og Region Midtjylland (10-25 pct.).
Forventning om fortsatte stigninger i indlæggelser med COVID-19 i
vintermånederne.
Den tiltagende negative sæsoneffekt samt øget aktivitet i
december i forbindelse med julen tilsiger, at smittetrykket vil stige yderligere, og
at stigningerne i indlæggelser vil fortsætte i vintermånederne. Den store andel af
færdigvaccinerede i befolkningen samt udrulning af revaccinationer til særligt
udsatte grupper og personale i sundhedsvæsen og plejesektor betyder dog, at
sygdomsbyrden i forbindelse med indlagte med COVID-19 ikke forventes at nå
samme niveau som i vinteren 2020/2021, da patienterne generelt vil være mindre
syge og have kortere forløb. Det er fortsat forventningen, at presset på
sundhedsvæsenet forårsaget af COVID-19 indlæggelser vil være størst i december
Epidemikommissionens
sekretariat
Side 2 af 5
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 125: Skriftlig forelæggelse om kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom, fra sundhedsministeren
2494255_0003.png
og januar måned, indtil effekten af revaccination af befolkningen bliver mere
udbredt.
Mindre robusthed og stigende pres på sygehusene.
Sygehusene er fortsat ganske
betydeligt udfordret på kritiske personaleressourcer, særligt på
sygeplejerskeområdet. Sundhedsstyrelsen forventer, at disse udfordringer vil
bestå over vintersæsonen. Alle fem regioner oplever et betydeligt pres på
sygehuskapaciteten som følge af stigning i smitten. Der modtages også mange
akutte patienter med andre helbredsproblemer. Samtidig medfører vakante
stillinger i sygeplejen, herunder blandt intensiv- og anæstesisygeplejersker, at der
lukkes sengepladser og aflyses operationer i alle regioner. Samlet set var der i uge
47 lukket mere end 400 somatiske sengepladser, men antallet varierer mellem
regionerne og justeres løbende. Der afvikles fortsat ferie blandt sygeplejersker
frem til nytår som følge af strejken. Der vil være særligt mange sygeplejersker, som
holder ferie i december op mod jul. Samtidig oplever alle regioner, at der sker en
jævn afgang af plejepersonale, specielt sygeplejersker, som opsiger deres stilling
på sygehusene og søger beskæftigelse i andre sektorer eller brancher.
Generel øget forekomst af sygdom i vinterhalvår i et åbent samfund.
Efterår og
vinter medfører normalt øget forekomst af smitsomme sygdomme i samfundet,
samtidig med anden akut ikke-smitsom sygdom erfaringsmæssigt også øges i
vinterhalvåret og belaster sygehusvæsenet. I modsætning til sidste efterårs- og
vintersæson er der nu normaliseret aktivitet i samfundet. Alt andet lige må der
derfor forventes en fortsat stigning i antallet af indlagte også med andre
sygdomme end COVID-19, herunder influenza og andre alvorlige
luftvejssygdomme og anden akut sygdom. Dette vil særligt medføre pres på
akutmodtagelserne, medicinske afdelinger samt operations- og intensiv
afdelinger. Særligt vedr. patienter med COVID-19 og visse andre smitsomme
sygdomme bemærkes, at disse trækker ekstra ressourcer grundet krav til isolation,
værnemidler m.v.
Risiko for påvirkning af håndtering af akutte og ikke-akutte livstruende tilstande
fra december og frem ifølge Sundhedsstyrelsen. Situationen vedrørende
sygehuskapacitet er markant anderledes, og på mange måder mere bekymrende,
end under de to foregående epidemibølger med COVID-19. En stor andel af
befolkningen er nu vaccineret, hvilket giver en høj grad af immunitet i
befolkningen, som dog ikke fuldstændigt forebygger smittespredning. Samtidig
giver revaccination af risikogrupper en øget forebyggelse mod alvorlig sygdom. I
modsætning til ved tidligere bølger er det nu den langt mere smitsomme og mere
alvorlige delta-variant, der er altdominerende. Samtidig er der normal aktivitet i
samfundet, og hvis denne aktivitet opretholdes henover vinteren uden yderligere
smitteforebyggende tiltag, forventes sygehuskapaciteten udfordret af COVID-19
og andre sæsonbetingede sygdomme jf. ovenfor. Sundhedsstyrelsen har i notat pr.
2. december 2021 vurderet, at presset på sygehuskapaciteten vil fortsætte på et
niveau svarende til eller forværret i forhold til det nuværende. Styrelsen forventer
at flere regioner i løbet af vinteren vil komme et scenarie C svarende til en situation
hvor sygehusene har udskudt planlagte operationer og ambulante besøg undtagen
tidskritiske operationer som for eksempel kræft og hjerteoperationer efter
lægefaglig vurdering. Sundhedsstyrelsen vurderer ligeledes, at flere regioner i en
kortere periode komme i et scenarie D svarende til en situation, hvor de også vil
være nødsaget til at udskyde tidkritiske planlagte operationer som for eksempel
Epidemikommissionens
sekretariat
Side 3 af 5
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 125: Skriftlig forelæggelse om kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom, fra sundhedsministeren
2494255_0004.png
kræft og hjerteoperationer, der ud fra en læge faglig vurdering kan vente. Dette vil
efter Epidemikommissionens opfattelse have negative og skadelige virkninger for
samfundet.
Omikron-varianten er introduceret i Danmark og flere andre europæiske lande.
Omikron indeholder en række bekymrende mutationer, som kan være forbundet
med øget smitsomhed og nedsat vaccineeffektivitet. Derudover er varianten i
vækst i Sydafrika, hvor den foreløbigt ser ud til at fylde mere og mere i et område,
hvor Deltavarianten hidtil har været dominerende. Der mangler stadig mere viden
om Omikron, men såfremt den viser sig at have værre egenskaber end Delta er det
væsentligt at forsinke udbredelsen i Danmark, så flere borgere kan vaccineres og
revaccineres, ligesom den nuværende negative sæsoneffekt kan nå at vende. En
sådan forsinkelse vil formodentlig kunne afbøde nogle af konsekvenserne ved
Omikron.
Epidemikommissionens
sekretariat
En kategorisering af COVID-19 som samfundskritisk sygdom bevirker, at en række
foranstaltninger efter epidemiloven kan anvendes over for COVID-19. I forhold til
anvendelsen af disse redskaber har Epidemikommissionen drøftet væsentligheden af, at
foranstaltningerne anvendes ud fra et mindstemiddelsprincip, nødvendigheds- og
proportionalitetsprincip i overensstemmelse med bestemmelserne i epidemiloven herom.
I relation til mindstemiddelsprincippet noterer Epidemikommissionen sig, at
myndighederne allerede har igangsat en række tiltag. Det gælder bl.a. opskalering og
fremrykning af vaccinationsindsatsen, som både omfatter revaccination og primær
vaccination af børn fra fem til 11 år. Herudover er test- og smitteopsporingsindsatsen
yderligere opskaleret. Endelig arbejdes der kontinuerligt på at styrke og robustgøre
sygehuskapaciteten.
Det er kommissionens vurdering, at de iværksatte tiltag med indførelse af coronapas og
mundbind/visir på en række områder har bidraget positivt til smitteudviklingen.
Kommissionen bemærker således, at det nuværende restriktionsniveau vurderes at være
relevant og nødvendigt for epidemikontrollen. Epidemikommissionen forventer imidlertid,
hvis det nuværende restriktionsniveau ikke videreføres, at tiltag med store konsekvenser
for borgernes trivsel, frihed og samfundsøkonomien på flere områder, som fx lokale eller
bredere nedlukninger, forventeligt vil blive nødvendige for at undgå en kritisk udfordring af
sundhedsvæsenet.
Epidemikommissionen kan i den forbindelse henvise til, at erfaringer ifølge Ekspertgruppen
om en langsigtet strategi for et genåbent Danmark peger på, ”at
tidlig intervention kan spille
en afgørende rolle for at holde smittespredningen under kontrol og derved undgå, at der
efterfølgende må indføres strengere restriktioner. En tidlig, målrettet og velafpasset indsats
kan dermed have mindre omkostninger for økonomien end de konsekvenser, der kan opstå,
hvis smitten fortsætter med at stige, fordi man reagerer for sent”.
Varighed af kategoriseringen af COVID-19 som samfundskritisk sygdom
Epidemikommissionen vurderede i kommissionens indstilling fra den 8. november 2021 om
kategorisering af COVID-19 som samfundskritisk sygdom, at kategoriseringen af COVID-19
som samfundskritisk sygdom burde ske for en længerevarende periode på fire måneder
svarende til den periode, hvor såvel COVID-19 som andre infektionssygdomme forventes at
belaste sundhedsvæsenet kritisk. Det er fortsat Epidemikommissionens grundlæggende
vurdering.
Side 4 af 5
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 125: Skriftlig forelæggelse om kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom, fra sundhedsministeren
2494255_0005.png
Epidemikommissionen noterer, at et flertal i Epidemiudvalget har ønsket at fastsætte regler
for kategoriseringen af COVID-19 for en kortere periode. I lyset heraf er det
Epidemikommissionens vurdering, at kategoriseringen bør fastsættes for en periode på
minimum otte uger. Epidemikommissionen har i denne vurdering dels lagt vægt på, at dette
svarer til den periode, hvor såvel COVID-19 som andre infektionssygdomme
i særligt høj
grad
forventes at belaste sundhedsvæsenet kritisk, og dels at den fremrykkede
vaccinationsindsats og igangsættelsen af primær vaccination af børn fra fem til 11 år
forventes løbende at bidrage positivt til smittesituationen.
Epidemikommissionens
sekretariat
Side 5 af 5