Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundhedsministeren
Folketingets Epidemiudvalg EPI
Christiansborg
Dato: 06-12-2021
Enhed: ELU
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 2118546
Dok. nr.: 2027392
DK, Danmark
Kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom
I lyset af smitteudviklingen har jeg den 29. november 2021 bedt Epidemikommissionen
om en vurdering af, om den nuværende kategorisering af covid-19 som en
samfundskritisk sygdom, som ophæves den 11. december 2021, bør forlænges.
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemikommissionen i
henhold til epidemilovens § 8, stk. 2, forelægges hermed en sag for Folketingets
Epidemiudvalg om udmøntning af epidemilovens § 2, stk. 6.
Efter epidemilovens § 2, stk. 6, kan sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om,
hvilke sygdomme der omfattes af epidemilovens § 2, stk. 4, det vil sige, hvilke alment
farlige sygdomme, der skal kategoriseres som samfundskritiske.
Det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen ved bekendtgørelse nr. 304 af 27. februar 2021
har kategoriseret covid-19 som alment farlig.
Til brug for Epidemikommissionens vurdering har Sundhedsministeriet anmodet
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut om vurdering af den aktuelle
smitteudvikling.
./.
Statens Serum Instituts risikovurdering for udviklingen i epidemien med covid-19 af 1.
december 2011 og Sundhedsstyrelsens vurdering af 2. december 2021 af den aktuelle
status i sygehusvæsenet vedlægges.
Epidemikommissionen har på den baggrund den 3. december 2021 indstillet til
sundhedsministeren, at covid-19 fortsat kategoriseres som en samfundskritisk
sygdom.
Epidemikommissionen anfører i den forbindelse, at det, i lighed med
Epidemikommissionens indstilling fra den 8. november 2021 om kategorisering af
COVID-19 som samfundskritisk sygdom, er lagt til grund for indstillingen, at COVID-19
har et stort pandemisk potentiale, at der ses et højt niveau af indlæggelser og smitte
spredt til hele landet, og at der fortsat er en forventning om stigninger i indlæggelser
med COVID-19 i vintermånederne. Derudover er der lagt vægt på, at der er en mindre
robusthed og et fortsat stort pres på sygehusene, på den generelle øgede forekomst
af sygdom i vinterhalvår i et åbent samfund samt på risikoen for påvirkning af
håndtering af akutte og ikke-akutte livstruende tilstande, herunder behandling af
patienter med kræft- og hjertesygdom.