Anmodning om indstilling fra Epidemikommissionen
Emne
Anmodning om Epidemikommissionens indstilling om udstedelse af be-
kendtgørelse om forebyggelse og inddæmning af udbredelse af covid-19 på
kriminalforsorgens område
Vedkommende minister
Andre relevante ministerier
Ministerens anmodning til
Epidemikommissionen
Justitsministeren
Sundhedsministeriet
Justitsministeriet skal anmode Epidemikommissionen om at afgive en
indstilling i medfør af § 8, stk. 2, i epidemiloven om udstedelse af
bekendtgørelse om forebyggelse og inddæmning af udbredelse af covid-19 på
kriminalforsorgens område
På baggrund af Epidemikommissionens indstilling af 8. november 2021 blev
der den 10. november 2021 udstedt en bekendtgørelse, som indfører krav om
coronapas for besøgende i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse. Denne
bekendtgørelse er fortsat gældende med de justeringer af coronapasset, som
trådte i kraft den 29. november 2021.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at der vurderes at være et
behov for indførelsen af yderligere smitteforebyggende tiltag i
kriminalforsorgen. Direktoratet henviser til den stigende smitte i samfundet
og i kriminalforsorgens institutioner, herunder aktuelle smitteudbrud i bl.a.
Storstrøm Fængsel og Vestre Fængsel, samt den store kontaktflade både ud
af og ind i kriminalforsorgens institutioner, f.eks. i forbindelse med udgang og
besøg. Desuden oplyser Direktoratet for Kriminalforsorgen, at
vaccinationstilslutningen blandt de indsatte skønnes at være på omkring 50
pct., ligesom der løbende konstateres smitte blandt ansatte og indsatte.
Straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 1, nr. 2, giver mulighed for, at kriminalfor-
sorgen kan udelukke en indsat fra fællesskab med andre indsatte, hvis det er
nødvendigt for at forebygge smittefare. Denne hjemmel bliver anvendt til at
isolere smittede, nære kontakter og indsatte med symptomer på smitte fra
andre indsatte. Der er dog ikke mulighed for at fastsætte begrænsninger for
andre rettigheder som f.eks. besøg og udgang med hjemmel i denne bestem-
melse.
Bl.a. på baggrund af erfaringerne fra det aktuelle smitteudbrud i Storstrøm
Fængsel, samt af hensyn til beskyttelsen af de ansatte i kriminalforsorgens
institutioner, herunder i forbindelse med ledsagelse, visitationer, mv.,
vurderer Direktoratet for Kriminalforsorgen, at der bør indføres regler,
hvorefter der gives kriminalforsorgen adgang til at afskære udgang og besøg,
såfremt dette er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af
covid-19 i kriminalforsorgens institutioner. Der vil være tale om samme
persongruppe, som kan isoleres fra fællesskab, jf. ovenfor, således at der
bliver mulighed for at afskære udgang og besøg for indsatte, der er smittede
med covid-19, har symptomer på covid-19 eller som har været nær kontakt til
en person, der er smittet med covid-19.
Derudover foreslår direktoratet, at der fastsættes regler, hvorefter
kriminalforsorgen kan fastsættes som vilkår for ledsaget udgang, at personer,
som er tilstede i forbindelse med besøg i en indsats hjem, skal kunne forevise
Problemstilling