Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 115
Offentligt
2492806_0001.png
Indstilling fra Epidemikommissionen
Til:
Udlændinge- og Integrationsministeren
Kopi:
Genindførelse af regler for begrænsning af visse tredjelandsstatsborgeres
adgang til Danmark som følge af Covid-19
Udlændinge- og Integrationsministeren har anmodet Epidemikommissionen om at afgive
indstilling vedrørende Genindførelse af regler for begrænsning af visse
tredjelandsstatsborgeres adgang til Danmark som følge af Covid-19.
Forslaget skal ses i
sammenhæng med de skærpede indrejserestriktioner, der blev indført bl.a. pr. 27.
november 2021 for lande (røde) i det sydlige Afrika efter fundet af den nye virusvariant
B.1.1.529.
Reglerne indebærer, at en udlænding, som ikke har bopæl i Danmark, og som meddeles
opholdstilladelse – i overensstemmelse med udlændingelovens almindelige udgangspunkt
– kan indrejse i Danmark. Dette gælder dog ikke, hvis indrejse sker fra et rødt land/region,
hvor der efter sundhedsmyndighedernes vurdering f.eks. er grund til særlig bekymring om
varianter af COVID-19. I så fald kan indrejse som udgangspunkt kun ske med
anerkendelsesværdige formål for udlændinge, der har fast bopæl i røde lande, jf. herved
indrejserestriktionerne:
- Agere primær omsorgsperson for mindreårige børn.
- Besøge nærtstående, der er alvorligt syge eller døende.
- Foretage transport af gods i eller gennem Danmark.
- Udgør besætningen på fly, skib, eller er offshore-arbejder eller maritim tekniker
og rejser gennem Danmark (transit) som en del af udlændingens hjemrejse.
- Er diplomat eller lignende persongruppe nævnt i Schengengrænsekodeksens
bilag VII, pkt. 1. og 4, eller diplomatisk kurer eller er person, der indrejser som led
i et servicebesøg ved en herværende repræsentation, eller som ifølge en
værtskabsaftale har ret til indrejse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår, at indholdet af bekendtgørelsen
genindføres fra den 6. december 2021 og frem til den 11. december 2021, hvor covid-19
aktuelt står til automatisk at ophøre med at have status af samfundskritisk sygdom.
Forslaget vil blive udmøntet ved udstedelse af en ny bekendtgørelse.
Den nye bekendtgørelse vil – som det også har gjaldt for den ophævede bekendtgørelse –
skulle ændres, hvis sundhedsmyndighederne skærper/lemper listen over røde lande. For
at sikre hurtigst mulig reaktionstid i forhold til ændringer af listen vil den blive ændret
uden forelæggelse for Epidemiudvalget.
Smittesituationen følges løbende med henblik på at vurdere, om der er grundlag for, at
allerede fastsatte regler videreføres, ændres eller ophæves.
02-12-2021
Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Tel: 7226 9000
www.epidemikommissionen.dk
Sagsnr.: 2118733
Dok. nr.: 2027905
Side 1 af 2
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Skriftlig forelæggelse om genindførelse af reglerne om i visse tilfælde at fravige retten til at indrejse i Danmark for visse udlændinge som følge af Covid-19, fra udlændinge- og integrationsministeren
2492806_0002.png
Er der – ud over ændringer i listen over røde lande – anledning til at ændre eller ophæve
bekendtgørelse om i visse tilfælde at fravige retten til at indrejse i Danmark for visse
udlændinge som følge af Covid-19 vil udlændinge- og Integrationsministeren – uafhængig
af, hvornår den til enhver tid gældende bekendtgørelse ophæves – tage initiativ til en
forelæggelse for Epidemikommissionen og Epidemiudvalget hurtigst muligt.
Epidemikommissionens indstilling
Epidemikommissionen indstiller,
at reglerne for begrænsning af visse
tredjelandsstatsborgeres adgang til Danmark som følge af COVID-19 genindføres.
Epidemikommissionen lægger vægt på, at smittesituationen løbende følges med henblik
på at vurdere, om der er grundlag for at allerede fastsatte regler videreføres, ændres eller
ophæves.
Epidemikommissionens
sekretariat
Side 2 af 2