Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Spørgsmål 8
Offentligt
2461314_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Til:
Dato:
Børne- og undervisningsministeren
12. oktober 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
BUU alm. del
Spørgsmål 8
På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside kan man i en nyhed fra 24. juni
2021 læse, at 45.000 unge i alderen 15-24 år er uden tilknytning til uddannelse eller
arbejdsmarked. I artiklen ”Forskere: Mette F skyder skævt med unge” i Børsen den
12. oktober 2021, jf.https://borsen.dk/nyheder/politik/forskere-mette-f-skyder-skaevt-med-
unge, kan man læse udtalelser fra forskere, som mener, at det reelt kun er 15.000 unge i
alderen 15-24 år (hvor der ikke er tale om en midlertidig periode), der er uden tilknytning
til uddannelse eller arbejdsmarked. I svar på BUU alm. del - spm. 372 (folketingsåret
2020-21) har beskæftigelsesministeren oplyst, at der er 60.654 unge mellem 16-24 år
uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der hverken var under uddannelse eller
i beskæftigelse. Ministeren bedes på den baggrund redegøre for omfanget af problemet
med unge i alderen 15-24 år, der reelt set er uden tilknytning til arbejdsmarked eller
uddannelse i en længere periode, herunder oplyse hvilket tal der er det korrekte, når vi
taler om problemet.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Anders Kronborg
formand
1/1