BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.), fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 93
Offentligt

UDKAST

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22

BUU Alm.del - Bilag 93

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for

unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folke-

skoleområdet og lov om kommunale internationale grundskoler

(Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.)

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1. oktober 2021, som

ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5.

marts 2019 og lov nr. 2047 af 14. november 2021, foretages følgende æn-

dringer:

§ 3 b

indsættes før stk. 1 som nye stykker:

»Til elever, der viser tegn på specifikke læsevanskeligheder, skal skolens

leder tilbyde, at der foretages en risikotest for ordblindhed senest på 1. klas-

setrin. Elever, hvis forældre er ordblinde, skal tilbydes en risikotest for ord-

blindhed, medmindre skolens leder efter samråd med elevens forældre, jf. §

54, vurderer, at der ikke er behov herfor. Test skal ske ved anvendelse af

den risikotest for ordblindhed, som Børne- og Undervisningsministeriet stil-

ler til rådighed.

Stk. 2.

Forældre har én gang i løbet af 1. klassetrin krav på, at der foreta-

ges en risikotest for ordblindhed af deres barn. Kommunalbestyrelsen fore-

tager risikotesten for ordblindhed efter forældrenes anmodning.«

Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 3 b

indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Elever skal screenes for læsevanskeligheder på 1. klassetrin.«

Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5.

Efter § 3 b indsættes:

»§ 3 c.

Elever, som viser tegn på høj begavelse, skal tilbydes en screening

for høj begavelse på 1. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at screeningen

er relevant. Tilbuddet kan udskydes til 2. klassetrin, hvis skolens leder vur-

derer, at elevens modenhed taler herfor. Screening skal ske ved anvendelse

af nationale tjeklister.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

Stk. 2.

Hvis screening efter stk. 1 indikerer, at eleven er højt begavet, eller

hvis skolens leder i helt særlige tilfælde vurderer, at det er relevant, skal

eleven tilbydes en anerkendt intelligenstest med henblik på at afdække, om

eleven er højt begavet. Intelligenstest skal tilbydes via Pædagogisk-Psyko-

logisk Rådgivning eller en tilsvarende funktion i kommunen.«

§ 5, stk. 6, 3. pkt.,

§ 55 c

ændres »§ 13, stk. 3« til: »§ 13 a, stk. 1«.

§ 7 a, stk. 2,

ændres »ikkeuddannelsesparate« til: »parate til andre ud-

dannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannel-

ser«.

§ 11, stk. 3,

indsættes efter »obligatorisk sprogvurdering i starten af bør-

nehaveklassen,«: »herunder anvendelse af det nationale sprogvurderings-

redskab,«.

§ 13, stk. 1,

ændres »jf. stk. 3.« til: »jf. § 13 a. Forældrene skal have

adgang til de anvendte opgaveformuleringer og elevens svar på opgaverne i

de obligatoriske test, hvis forældrene anmoder herom.«

§ 13, stk. 3

ophæves.

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 3-8.

§ 13, stk. 10,

der bliver stk. 8, ændres »jf. stk. 7« til: »jf. stk. 5«, »jf. stk.

8« til: »jf. stk. 6« og »stk. 9« til: »stk. 7«.

10.

§ 13 a

indsættes før stk. 1 som nye stykker:

»Børne- og undervisningsministeren udarbejder obligatoriske test, der

skal anvendes som led i elevens løbende evaluering, jf. § 13, stk. 2, samt

øvrige test. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om obliga-

toriske og øvrige test, herunder i hvilke fag og på hvilke klassetrin de obli-

gatoriske test skal afholdes, om afviklingen af testene, om gennemførelse af

testene på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever

kan fritages for at aflægge testene. Børne- og undervisningsministeren kan

fastsætte regler om frivillig anvendelse af testene.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren kan, før en test tages i brug og

ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, udpege grupper af elever

til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed m.v.«

Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 3 og 4.

11.

§ 13 a, stk. 1,

der bliver stk. 3, ændres »jf. 13, stk. 3« til: »jf. stk. 1«.

UDKAST

12.

§ 13 b

affattes således:

»§ 13 b.

Som led i den løbende evaluering, jf. § 13, stk. 2, skal der for

hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin udarbejdes en med-

delelsesbog. Meddelelsesbogen skal understøtte og kvalificere dialogen

mellem skole og hjem og indeholde få, væsentlige fokuspunkter for den en-

kelte elevs faglige og alsidige udvikling.

Stk. 2.

For elever på 1.-9. klassetrin skal fagene dansk og matematik

indgå i meddelelsesbogen, jf. stk. 1. For elever i børnehaveklassen skal kom-

petenceområderne sprog og matematisk opmærksomhed indgå i meddelel-

sesbogen, jf. stk. 1.

Stk. 3.

På 7., 8. og 9. klassetrin skal meddelelsesbogen ud over de i stk. 1

og 2 nævnte oplysninger indeholde oplysninger om elevens overvejelser om

uddannelse og de faglige krav i den forbindelse. Meddelelsesbogen skal til-

lige indeholde oplysninger om eventuelle særlige målrettede skole- og vej-

ledningsindsatser, der måtte være igangsat efter 1. pkt.

Stk. 4.

For elever med udfordringer i skolen skal meddelelsesbogen ud

over de i stk. 1-3 nævnte oplysninger indeholde oplysninger om de indsatser

og den opfølgning, skolen har iværksat for at imødekomme elevernes ud-

fordringer.

Stk. 5.

Meddelelsesbogen skal være skriftlig. Meddelelsesbogen skal an-

vendes regelmæssigt og gøres tilgængelig for eleven og forældrene mindst

én gang om året.«

13.

§ 19 d, stk. 1,

udgår »erhvervsrettet« to steder og efter »uddannelses-

perspektiv« indsættes: », jf. lov om kommunal indsats for unge under 25

år«.

14.

§ 19 d, stk. 6,

udgår »erhvervsrettet« to steder.

15.

§ 19 h, stk. 2,

ændres »§ 13, stk. 1, § 13, stk. 2, § 13, stk. 3 og 4, og

§ 13 a« til: »§ 13, stk. 1 og 2, og § 13 a«.

16.

§ 19 h, stk. 4,

ændres »§ 13, stk. 9 og 10« til: »§ 13, stk. 7 og 8«.

17.

§ 40, stk. 2, nr. 7, 2. pkt.,

ændres

»forældrebetaling

eller« til:

»foræl-

drebetaling,« og efter

»delvis

fri forplejning« indsættes:

»eller

med diffe-

rentieret indkomstafhængigt tilskud«.

18.

§ 40, stk. 5,

ændres »§ 40 a, stk. 3« til: »§ 57 d, stk. 5«.

UDKAST

19.

§ 40 a

affattes således:

»§ 40 a.

Kommunalbestyrelsen gennemfører årligt en skoleudviklings-

samtale med skolens leder, jf. § 45.

Stk. 2.

I samtalen inddrages resultaterne fra obligatoriske test, jf. § 13 a,

status på eventuelle udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og handlingsplaner,

jf. § 57 d, stk. 4, samt opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler.«

20.

§ 44, stk. 1,

ændres »handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2« til: »handlings-

plan, jf. § 57 d, stk. 4«.

21.

§ 44, stk. 2, nr. 4,

der bliver nr. 5, indsættes efter »skole og hjem,«:

»herunder om skolens arbejde med meddelelsesbogen, jf. § 13 b,«.

22.

§ 55 b

ophæves.

23.

§ 57 d

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk.

Børne- og undervisningsministeren udtrækker årligt en liste over

de folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling

for at undgå vedvarende dårlig kvalitet. Listen indeholder endvidere skoler

udtaget til tilsyn efter stk. 3.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal for skoler omfattet af stk. 2 udarbejde

en udviklingsplan med initiativer med henblik på forbedring af skolens kva-

litet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

24.

§ 57 d, stk. 2,

der bliver stk. 4, ændres », jf. § 40 a, stk. 2« til: »med

opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet

eller på skolen«.

25.

§ 57 d

indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 4, som nyt stykke:

»Stk. 5.

Handlingsplaner efter stk. 4 skal drøftes på et møde i kommunal-

bestyrelsen, der tager stilling til handlingsplanen, herunder opfølgning

herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udta-

lelse fra skolebestyrelserne om handlingsplanen. Kommunalbestyrelsen

skal offentliggøre handlingsplaner og skolebestyrelsers udtalelser herom på

internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

26.

§ 57 d, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »jf. stk. 2« til »jf.

stk. 4«.

UDKAST

§2

I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr.

1659 af 11. august 2021, foretages følgende ændringer:

§ 2 c, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »ikkeuddannelsesparat« til: »parat til andre

uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddan-

nelser«.

§ 2 d, stk. 1,

ændres »elevplan« til: »meddelelsesbog«.

§ 2 g, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »ikkeuddannelsesparate elever« til: »elever,

der har ønsket en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, og

som vurderes parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale

uddannelser og erhvervsuddannelser«.

§ 2 g, stk. 5, 2. pkt.,

ændres »eleven er blevet vurderet ikkeuddannelses-

parat« til: »eleven ikke er vurderet uddannelsesparat«.

§ 2 g, stk. 10,

ændres »som er vurderet ikkeuddannelsesparat efter 9.

klasse, og som i løbet af 10. klasse stadig er vurderet ikke uddannelsesparat«

til: »som efter 9. klasse er vurderet parat til andre uddannelsesaktiviteter

m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, og som i løbet af

10. klasse fortsat er vurderet parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end

gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser«.

§ 10 c, stk. 1,

ændres »ikkeuddannelsesparate« til: »parate til andre ud-

dannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddan-

nelser«.

Efter § 10 g indsættes i

kapitel 2 a:

»§ 10 h.

For at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde om brobygning

kan børne- og undervisningsministeren efter ansøgning fra kommunalbesty-

relsen i op til 3 år fravige § 10 a, stk. 3, § 10 d, stk. 1, og § 10 e, stk. 1.

Forsøg efter 1. pkt. kan ud over folkeskoler omfatte friskoler, private grund-

skoler, efterskoler og frie fagskoler.

Stk. 2.

Ansøgning efter stk. 1 skal være modtaget i ministeriet senest den

1. oktober 2022.«

§3

UDKAST

I lov nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og

folkeskoleområdet, foretages følgende ændringer:

§ 9, stk. 4,

ændres »§ 13, stk. 5« til: »§ 13, stk. 3«, »§§ 52 a, 54 og 55

b« ændres til: »§§ 52 a og 54« og efter »kapitel 11« indsættes: », dog ikke

§ 57 d, stk. 5«.

§ 9, stk. 6,

ændres »§ 13, stk. 3« til: »§ 13 a, stk. 1«, og »§ 13 b, stk. 6«

og »§ 40 a, stk. 5« udgår.

§4

I lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr.

599 af 20. maj 2019, som ændret ved lov nr. 2155 af 27. november 2021,

foretages følgende ændringer:

§ 8, stk. 1,

indsættes efter »undervisning på«: »8. og«, og i

§ 8, stk. 1,

og to steder i

§ 8, stk. 2,

indsættes efter »afgangseksamen«: », prøve på 8.

klassetrin«.

§ 8, stk. 3,

ændres »§ 14, stk. 1-6« til: »§ 14, stk. 1-7« og »folkeskolens

9. klasseprøver« ændres til: »folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8.

klassetrin og 9.-klasseprøver«.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 2022, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 1, nr. 5, og § 2, nr. 1 og 3-6, træder i kraft den 1. oktober 2022.

Stk. 3.

§ 1, nr. 3 og 6, træder i kraft den 1. august 2024.

Stk. 4.

§ 1, nr. 2, træder i kraft den 1. august 2025.

§6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Folkeskolens Nationale Færdighedstest i dansk læsning og matematik

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Elever med sproglige udfordringer, læsevanskeligheder og risiko for

ordblindhed

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Styrket fokus på højt begavede elever

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Meddelelser mellem skole og hjem

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Kvalitetsudvikling og tilsyn

UDKAST

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Ændringer i lov om kommunal indsats for unge under 25 år

2.6.1. Uddannelsesparathedsvurderingen

2.6. 1.1. Gældende ret

2.6. 1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.6. 1.3. Den foreslåede ordning

2.6.2. Forsøg med brobygning

2.6. 2.1. Gældende ret

2.6. 2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.6. 2.3. Den foreslåede ordning

2.7. Øvrige ændringer

2.7.1. Konsekvensændringer i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet

og folkeskoleområdet

2.7.1.1. Gældende ret

2.7.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.7.1.3. Den foreslåede ordning

2.7.2. Mulighed for indkomstafhængigt tilskud til madordning i folkeskoler

2.7.2.1. Gældende ret

2.7.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.7.2.3. Den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

UDKAST

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Folkeskoleforligskredsen (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og

Liberal Alliance) har den 29. oktober 2021 indgået aftale om det fremtidige

evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen.

Folkeskoleforligskredsen er enig om, at det fremtidige evaluerings- og be-

dømmelsessystem skal bidrage til en endnu stærkere evalueringskultur i fol-

keskolen, ligesom der skal etableres en stærkere opfølgningskultur. At teste

eleverne skal skabe gennemsigtighed for elever, forældre, lærere og sam-

fund og skal danne baggrund for opfølgning over for skoler og i undervis-

ningen.

Gennem et dybt og systematisk kendskab til elevernes styrker og svagheder

skal der skabes et solidt grundlag for at støtte og stimulere alle elever, så de

får det bedste ud af deres skolegang. Dermed får vi en folkeskole, der skaber

de stærke faglige resultater, som alle partier er enige om, er helt centrale

både for børnenes liv og for samfundet som helhed.

Folkeskoleforligskredsen har ved aftalen især lagt vægt på inddragelse af

interessenterne på folkeskoleområdet i Sammen om skolen. Sammen om

skolen er et nationalt samtale- og udviklingsprogram for folkeskolen, og bag

samarbejdet står regeringen, forligskredsen, Danmarks Lærerforening, Sko-

lelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og

Børne- og Kulturchefforeningen.

Folkeskoleforligskredsen er dermed blevet enig om et fremtidigt evalue-

rings- og bedømmelsessystem, som styrker den lokale evalueringskapacitet

og bidrager til en systematisk lokal evaluerings- og opfølgningspraksis med

UDKAST

anvendelse af et bredt udvalg af forskellige evalueringsmetoder og -redska-

ber.

Test, feedback, karakterer og andre former for bedømmelse og evaluering

er en integreret del af evalueringskulturen på tværs af klassetrin i folkesko-

len i dag. Lærerne anvender således en bred vifte af test i undervisningen til

at blive klogere på elevernes faglige udgangspunkter, så de kan tilpasse un-

dervisningen til, hvor eleverne er.

Samlet set skal det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem sikre lø-

bende evaluering af og feedback til alle elever samt sikre en tidlig identifi-

kation af elever med faglige og øvrige læringsmæssige udfordringer samt

en systematisk opfølgning.

Samtidig skal systemet gøre det muligt for kommunerne og på landsplan at

følge med i, hvordan eleverne klarer sig fagligt. Skoler med kvalitetsudfor-

dringer skal opdages hurtigt, så der tidligt kan sættes ind med relevante tiltag

for at vende udviklingen.

Det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem skal samtidig bidrage

til mindre bureaukrati og bedre muligheder for at finde de løsninger, som

giver bedst mening lokalt.

Folkeskoleforligskredsen er enig om, at evaluerings- og bedømmelsessyste-

met samlet set skal leve op til følgende:



Det skal kunne anvendes til en let gennemskuelig og systematisk

tilbagemelding til forældre og elever fra skolen om elevens faglige

udvikling.

Det skal understøtte det pædagogiske arbejde og en systematisk og

stærk evalueringspraksis på skolerne, så undervisningen tilrettelæg-

ges med fokus på elevernes varierede udgangspunkter og sikrer de-

res faglige udvikling.

Det skal på skole-, kommunalt og nationalt niveau være muligt lø-

bende at følge med i elevernes faglige udvikling, og der skal være

en tidlig og systematisk opsporing af og opfølgning på elever, der

klarer sig dårligt fagligt, eller mistrives, ikke udvikler sig fagligt el-

ler har andre udfordringer som på grund af høj begavelse har brug

for ekstra faglig stimulering.



Det er afgørende, at de forskellige elementer i det fremtidige evaluerings-

og bedømmelsessystem anskues som dele af et sammenhængende og syste-

matisk evalueringssystem. Det skal bidrage til at styrke evalueringskapacitet

og -praksis i lærernes, skolernes og kommunernes arbejde med evaluering

UDKAST

og forbedring af kvaliteten. Folkeskoleforligskredsen er derfor enig om, at

det som del af nærværende lovforslag om det fremtidige evaluerings- og

bedømmelsessystem skal tydeliggøres i folkeskoleloven, at der er en for-

pligtelse til systematisk at arbejde med kvalitet og evalueringspraksis på alle

skoler. Samtidig skal det stå tydeligt, at både lærere, skoler og kommuner er

forpligtede til at følge systematisk op på kvaliteten. Målet er, at de forskel-

lige elementer af det fremtidige evalueringssystem anvendes på en måde,

der fokuserer mindre på dokumentation og afrapportering og mere på syste-

matisk kvalitetsarbejde på alle skoler og i alle kommuner.

Lovforslaget udmønter en række initiativer fra aftalen, som kræver lovæn-

dringer. Det gør sig gældende for følgende:



Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden

fra skoleåret 2022/23 til og med 2025/26 mv.

Tidlig indsats i forhold til ordblindhed styrkes og påbegyndes alle-

rede i 1. klasse gennem obligatorisk klassebaseret screening for læ-

sevanskeligheder og anvendelse af risikotesten for ordblindhed.

Obligatorisk redskab til brug for sprogvurderinger i børnehaveklas-

sen.

Styrket opsporing af højt begavede elever.

Elevplanerne afskaffes og erstattes af en meddelelsesbog, der rum-

mer få, væsentlige fokuspunkter og skal indgå i den løbende dialog

mellem skole og hjem.

Afskaffelse af begrebet ikkeuddannelsesparat.

Kvalitetsrapporterne afskaffes og erstattes af skoleudviklingssam-

taler mellem kommuner og skoler.

Indførelse af en udviklingsliste med pligt til at udarbejde en udvik-

lingsplan.



Lovforslaget indeholder i øvrigt forslag om at indføre mulighed for ind-

komstafhængigt tilskud til madordninger i folkeskoler, en rettelse af en æl-

dre manglende konsekvensændring i folkeskoleloven i forbindelse med en

ændring af reglerne om brobygning i det, der nu er lov om kommunal indsats

for unge under 25 år, samt en rettelse af en manglende konsekvensændring

i lov om kommunale internationale grundskoler i forbindelse med tilføjelsen

af en prøve på 8. klassetrin i folkeskolens prøver.

Lovforslaget indeholder derudover en række konsekvensændringer i lov om

velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet som følge af, at

de relevante kommuner fortsat skal have mulighed for at fravige visse regler

inden for folkeskoleområdet.

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Folkeskolens Nationale Færdighedstest i dansk læsning og matema-

tik

2.1.1. Gældende ret

Afholdelsen af nationale test er reguleret i folkeskolelovens § 13, stk. 1-4,

og § 13 a.

Efter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 1, 1. pkt., skal eleverne og for-

ældrene, jf. folkeskolelovens § 54, regelmæssigt underrettes om lærernes og

eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., skal forældrene underrettes skrift-

ligt om resultaterne af de nationale test, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3.

Det følger af folkeskolelovens § 13, stk. 2, at der som led i undervisningen

løbende skal foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af

elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold

til kompetencemål og opmærksomhedspunkter, jf. folkeskolelovens § 10.

Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for

den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. folkesko-

lelovens § 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af un-

dervisningen, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 1.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., udarbejder børne- og under-

visningsministeren test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som skal

anvendes som led i den løbende evaluering, jf. folkeskolelovens § 13, stk.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. pkt., fastsætter børne- og under-

visningsministeren regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal

afholdes test, om afviklingen af disse, om gennemførelse af test på særlige

vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for

at aflægge test.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i folkeskolelovens § 13, stk.

3, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side 2961, at testene vil være

adaptive, således at prøvernes sværhedsgrad løbende tilpasses i forhold til

elevens besvarelser af opgaverne. Det vil sige, at det er forskellige test-

spørgsmål, som eleverne vil komme til at svare på, alt efter elevernes faglige

niveau. Den enkelte test vil derfor som regel variere fra elev til elev. Det

fremgår derudover, at der vil endvidere blive fastsat regler om, inden for

hvilken tidsperiode i skoleåret de obligatoriske test skal gennemføres.

UDKAST

Denne påtænkes, når alle testene er indfaset, at være i en periode af 2. halv-

del af skoleåret.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 13, stk. 3, 3. pkt., at børne- og

undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan

anvende testene.

Bemyndigelserne i folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. og 3. pkt., er udmøntet

i bekendtgørelse nr. 742 af 14. juni 2017 om obligatoriske test i folkeskolen.

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelsen om obligatoriske test i folkeskolen, at

eleverne skal gennemføre følgende obligatoriske test, jf. folkeskolelovens §

13, stk. 3:

Dansk med fokus på læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin.

Engelsk på 4. og 7. klassetrin.

Matematik på 3., 6. og 8. klassetrin.

Fysik/kemi på 8. klassetrin.

Det fremgår endvidere af § 3 i bekendtgørelsen om obligatoriske test i fol-

keskolen, at gennemførelse af test finder sted i perioden fra den 1. marts til

den 30. april i det skoleår, hvori testen er placeret, og at hver elev kun kan

gennemføre den obligatoriske test én gang, bortset fra elever der undervises

på det samme klassetrin i to år, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 1, 2. pkt.

Det følger endvidere af § 6 i bekendtgørelsen om obligatoriske test i folke-

skolen, at skolens leder skal tilbyde særlige vilkår for gennemførelse af test

til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende

vanskeligheder samt tosprogede elever med utilstrækkelige danskkundska-

ber, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i testsi-

tuationen.

Det følger i øvrigt af § 8 i bekendtgørelsen om obligatoriske test i folkesko-

len, at skolens leder i særlige tilfælde kan beslutte, at en elev fritages for at

gennemføre en test, hvis eleven på grund af betydelig funktionsnedsættelse

eller utilstrækkelige danskkundskaber vurderes ikke at kunne gennemføre

testen med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende eva-

luering.

Det fremgår bl.a. af § 12 i bekendtgørelsen om obligatoriske test i folkesko-

len, at der kan ske frivillig anvendelse af de test, som er nævnt i bekendtgø-

relsens § 1, på det klassetrin, hvor den obligatoriske afvikling finder sted

samt på klassetrinnet før og efter.

UDKAST

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 4, kan børne- og undervisningsministeren

før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test,

udpege repræsentative grupper af elever til afprøvning af testenes relevans

og pålidelighed m.v.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Eleverne gennemførte de første nationale test i 2010. VIVE’s evaluering af

de nationale test fra 2020 viser bl.a., at testene er et vigtigt styringsmæssigt

redskab, men ikke altid opleves af lærerne som et relevant redskab til at

tilrettelægge undervisningen med fokus på den enkelte elevs faglige udvik-

ling. Evalueringen viser bl.a., at testene er usikre på elevniveau, og at det er

svært for lærerne at forklare de enkelte elevers resultater. Lærerne er gene-

relt skeptiske over for testene og oplever ikke, at de er anvendelige som

hjælp til at tilrettelægge undervisningen, så den enkelte elevs faglige udvik-

ling er i fokus.

Folkeskoleforligskredsen er enig om, at det er centralt for indlæringen i alle

fag i folkeskolen, at eleverne får kundskaber i dansk læsning og matematik.

Hvis eleverne ikke har tilstrækkelige kundskaber i dansk læsning og mate-

matik, er det vanskeligt for dem at følge med i folkeskolens fag helt generelt.

Desuden er der fortsat for mange elever, der forlader skolen uden at have

disse kundskaber på plads i tilstrækkelig grad til at kunne klare sig.

Folkeskoleforligskredsen er derfor enig om, at de nuværende nationale test

fra og med skoleåret 2026/27 erstattes med Folkeskolens Nationale Færdig-

hedstest, som:



er lineære, så alle elever får de samme opgaver.

gennemføres i starten af skoleåret, så de kan bidrage til tilrettelæggel-

sen af undervisningen resten af skoleåret.

fokuserer på centrale færdigheder for elevernes skolegang, dvs. dansk

læsning og matematik.

anvendes hyppigt i det samme fag, så de kan styrke den faglige udvik-

ling.

er digitalt selvrettende.

Det tager flere år at udvikle, afprøve og implementere nyudviklede test. Der-

for er folkeskoleforligskredsen enig om, at der laves en lineær modificering

af eksisterende nationale test i dansk læsning og matematik, som anvendes

fra og med efteråret 2022 til og med skoleåret 2025/26.

2.1.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren udarbejder obligatoriske

test, der skal anvendes som led i den løbende evaluering af eleven, samt

øvrige test. Det foreslås endvidere, at børne- og undervisningsministeren

fastsætter regler om de obligatoriske og øvrige test, herunder i hvilke fag og

på hvilke klassetrin de obligatoriske test skal afholdes, om afviklingen af

testene, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige

behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge test.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der udarbejdes obligatoriske Folke-

skolens Nationale Færdighedstest, som er obligatoriske, og som i modsæt-

ning til de nuværende adaptive nationale test skal være lineære. Det betyder,

at alle elever – i modsætning til ved adaptive test – får det samme opgavesæt.

Hensigten med de lineære test er også at gøre det lettere for lærere, forældre

og elever at se, hvor de enkelte elever har særlige styrker og svagheder, og

følge op herpå. Det gælder både opfølgning i forhold til elever med faglige

udfordringer, elever med god faglig udvikling, men som fortsat skal under-

støttes, samt elever, som er højt begavede. Sammen om skolen vil, ligesom

faglige eksperter, blive inddraget i udviklingen og implementeringen af Fol-

keskolens Nationale Færdighedstest.

Folkeskolens Nationale Færdighedstest skal udvikles, afprøves og imple-

menteres, herunder vil der skulle udvikles et tilhørende nyt it-system. Te-

stene forventes dermed at kunne være klar til at blive taget i anvendelse fra

skoleåret 2026/27. Med den foreslåede bestemmelse vil der derfor i første

omgang skulle udarbejdes en lineært modificeret udgave af de eksisterende

nationale test i dansk læsning og matematik. Disse test vil være obligatori-

ske test i overgangsperioden, dvs. fra skoleåret 2022/23 til og med 2025/26.

Testene vil være digitalt selvrettende, og der vil blive sammensat nye opga-

vesæt og udviklet nye opgaver hvert år. I overgangsperioden vil der i skole-

året 2022/23 blive sammensat opgavesæt bestående af opgaver fra de nuvæ-

rende nationale test. Fra skoleåret 2023/24 til og med 2025/26 vil opgavesæt

kunne bestå af opgaver fra de nuværende nationale test og nyudviklede op-

gaver.

Den foreslåede ændring vil også medføre, at der udarbejdes øvrige frivillige

test i udvalgte fag, som vil blive stillet til rådighed for skolerne, og som kan

give indblik i centrale færdigheder inden for fagene. Der vil skulle udarbej-

des frivillige færdighedstest i engelsk (to test), natur/teknologi (en test), fy-

sik/kemi (en test), biologi (en test), geografi (en test), dansk som andetsprog

(to test), historie (en test), tysk (en test) samt fransk (en test). Disse nye

frivillige test kan anvendes fra skoleåret 2026/27.

UDKAST

Beslutning om anvendelse af disse frivillige test træffes på skolerne af læ-

rerne i dialog med skoleledelsen og med afsæt i behovet i det pædagogiske

arbejde. Ved dårlige resultater eller dårlig trivsel mv. vil kommunen kunne

gennemføre ekstraordinære indsatser og beslutninger, herunder også om

brug af test, hvis kommunen vurderer, at dette er nødvendigt. Dette følger

den nuværende og normale kompetencefordeling mellem skolen og kom-

munen. Kommunalbestyrelsen vil således som led i fastlæggelsen af mål og

rammer for skolens virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, kunne

træffe beslutning om, at skolerne i kommunen afholder eller ikke afholder

frivillige test.

De frivillige test formidles af Børne- og Undervisningsminisministeriet og

vil på sigt indgå i ministeriets Test- og Evalueringsbank. Test- og Evalue-

ringsbanken vil indeholde en række frivillige test i udvalgte fag, som stilles

til rådighed for skolerne og kan give indblik i centrale færdigheder inden for

fagene.

Den foreslåede ændring vil i øvrigt medføre, at børne- og undervisningsmi-

nisteren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om Folkeskolens Natio-

nale Færdighedstest, test i overgangsperioden fra skoleåret 2022/23 til og

med 2025/26, samt øvrige test, tidspunkt for afholdelse af test, om gennem-

førelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov og fritagelse af

visse elever for aflæggelse af test m.v.

Med hjemmel i bestemmelsen vil det skulle fastsættes, at gennemførelse af

de obligatoriske Folkeskolens Nationale Færdighedstest skal ligge i begyn-

delsen af skoleåret, så de kan benyttes i planlægningen af undervisningen

og kan give lærer, elev og forældre viden om, hvor der er behov for særligt

fokus i undervisningen. Dette vil endvidere skulle medvirke til, at testene

ikke får karakter af en prøve i slutningen af året.

Med hjemmel i bestemmelsen vil det også skulle fastsættes, at der kun skal

være obligatoriske test i dansk læsning og matematik, da disse færdigheder

er afgørende for elevernes læring i alle fag. Det vil skulle fastættes, at der

på sigt skal afholdes test i både dansk læsning på 2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin

og matematik på 2., 4., 6., 7. og 8. klassetrin. Det er dog under afklaring, om

alle test på alle klassetrin vil være klar til brug i skoleåret 2022/23. Det vur-

deres på nuværende tidspunkt, at det er usikkert, hvorvidt der kan stilles en

test til rådighed på 2. klassetrin i matematik fra efteråret 2022. Det skyldes

bl.a., at opgaverne, der skal bruges i testen på 2. klassetrin i efteråret 2022,

skal tages fra de nuværende nationale test i 3. klassetrin, som ligger i slut-

ningen af skoleåret, og som derfor er på et sværere niveau.

UDKAST

Forslaget vil således medvirke til en løbende indsigt i elevernes færdigheder

gennem hele skoleforløbet og dermed bidrage til et godt grundlag for at un-

derstøtte elevens udvikling.

Med hjemmel i bestemmelsen vil der også skulle fastsættes regler om, at

elever fra specialklasser m.v. vil kunne aflægge test, som ikke svarer til de-

res skolealder eller klassetrin. Den konkrete løsning i overgangsperioden fra

skoleåret 2022/23 til og med skoleåret 2025/26 vil skulle undersøges nær-

mere.

Det foreslås også, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler

om frivillig anvendelse af testene. Med hjemmel i denne bestemmelse vil

det kunne fastsættes, at fri- og privatskoler samt efterskoler og frie fagskoler

kan få adgang til de obligatoriske test, hvis de anmoder herom. Derudover

vil der med hjemmel i denne bestemmelse f.eks. kunne fastsættes regler om,

at visse test også vil kunne anvendes på andre klassetrin.

Det foreslås herudover, at børne- og undervisningsministeren skal kunne

fastsætte regler om øvrige test. Bemyndigelsen forventes anvendt til at fast-

sætte bestemmelser om, at der fra og med skoleåret 2026/27 vil kunne af-

holdes de omtalte frivillige færdighedstest. Bemyndigelsen forventes end-

videre anvendt til at give mulighed for, at skolerne frivilligt kan anvende de

nuværende adaptive nationale test – undtaget dansk læsning og matematik

– i overgangsperioden fra og med skoleåret 2022/23 og frem til og med sko-

leåret 2025/26.

Det foreslås i øvrigt, at børne- og undervisningsministeren kan udpege grup-

per af elever til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed m.v., før en

test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test.

De obligatoriske test, dvs. Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i

overgangsperioden, samt de frivillige test vil medvirke til en samlet evalue-

ring af eleverne i overensstemmelse med folkeskolelovens § 13, stk. 2. Eva-

lueringen af elever skal bl.a. danne grundlag for vejledning af den enkelte

elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf.

folkeskolelovens § 18.

Det foreslås derudover, at elevens forældre skal have adgang til de anvendte

opgaveformuleringer og elevens svar på opgaverne i de obligatoriske test,

hvis forældrene anmoder herom. Med den foreslåede ændring vil det således

være muligt for forældrene efter gennemførelse af barnets test at kunne se

opgaveformuleringer og deres barns svar på Folkeskolens Nationale Fær-

UDKAST

dighedstest og test i overgangsperioden, hvis de anmoder om det. Foræl-

drene vil f.eks. i forbindelse med skole-hjem-samtalen have mulighed for at

få indblik i barnets svar på opgaverne, hvis de anmoder herom.

Der ændres ikke ved skolernes pligt til at underrette forældrene skriftligt om

resultater af testene. Tilbagemeldingen om elevens resultater vil skulle være

skriftlig og let forståelig for forældrene.

For nærmere om Folkeskolens Nationale Færdighedstest i dansk læsning og

matematik henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

2.2. Elever med sproglige udfordringer, læsevanskeligheder og risiko

for ordblindhed

2.2.1. Gældende ret

Det følger af folkeskolelovens § 3 b, stk. 1, at skolens leder til elever i

grundskolen med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, skal til-

byde, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens

læsevanskeligheder. Tilbuddet gives fra den 1. marts på 3. klassetrin efter

samråd med eleven og forældrene, jf. folkeskolelovens § 54. Elevens syns-

punkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og

modenhed.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 3 b, stk. 2, at forældre én gang i

skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin, har krav på, at der foretages

en ordblindetest af deres barn. Kommunalbestyrelsen foretager ordblindete-

sten efter forældrenes anmodning.

Efter gældende regler i folkeskoleloven er der ikke specifikke regler for, at

elever skal screenes for læsevanskeligheder eller for risiko for ordblindhed

i 1. klasse.

Det følger af folkeskolelovens § 11, stk. 1, at undervisningen i børnehave-

klassen overvejende gives i form af leg og andre udviklende aktiviteter, og

at det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv. Det føl-

ger af folkeskolelovens § 11, stk. 2, at indholdet i undervisningen i børne-

haveklassen mindst skal omfatte følgende kompetenceområder:

Sprog.

Matematisk opmærksomhed.

Naturfaglige fænomener.

Kreative og musiske udtryksformer.

Krop og bevægelse.

Engagement og fællesskab.

UDKAST

Med hjemmel i folkeskolelovens § 11, stk. 3, kan der fastsættes nærmere

regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om formål, kompetence-

mål, færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen skal til-

rettelægges, og opmærksomhedspunkter for børnehaveklassen og obligato-

risk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, jf. dog folkeskolelovens

§ 11 a om obligatoriske sprogprøver. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendt-

gørelse nr. 86 af 5. marts 2018 om formål, kompetencemål, færdigheds- og

vidensområder og opmærksomhedspunkter i børnehaveklassen (Fælles

Mål).

Det følger af § 3 i bekendtgørelse om formål, kompetencemål, færdigheds-

og vidensområder og opmærksomhedspunkter i børnehaveklassen (Fælles

Mål), at der i begyndelsen af børnehaveklassen som led i undervisningen

skal foretages en sproglig vurdering af eleverne, således at undervisningen

kan tage udgangspunkt i den enkelte elevs sproglige kompetencer og forud-

sætninger og princippet om undervisningsdifferentiering. Efter gældende

regler er der ikke krav om et bestemt redskab, som skolerne skal anvende

for at sprogvurdere eleverne.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Folkeskoleforligskredsen er enig om, at det er afgørende at identificere ele-

ver med læsevanskeligheder tidligt i skoleforløbet. Derfor skal der udvikles

en ny it-understøttet klassebaseret screening for læsevanskeligheder, som

alle elever skal gennemføre i 1. klasse. Det skal medvirke til, at skolerne

bedre kan identificere elever med læsevanskeligheder og yde faglig støtte til

disse elever.

Screening for læsevanskeligheder skal også bidrage til, at skolerne får et

bedre fagligt grundlag for at identificere de elever, der har behov for at gen-

nemføre risikotesten for ordblindhed, som også foreslås udmøntet i dette

lovforslag. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

Folkeskoleforligskredsen er også enig om, at ordblindhed i en række til-

fælde opdages for sent i elevens skoleforløb. For at skolerne skal kunne

støtte ordblinde elever bedst muligt, skal elever med risiko for at udvikle

ordblindhed identificeres tidligt. Hvis elever med specifikke læsevanske-

ligheder tidligt får den nødvendige støtte, kan deres vanskeligheder i vid

udstrækning forebygges og reduceres, så eleverne klarer sig bedst muligt.

Derfor er folkeskoleforligskredsen enig om, at det fremover skal være obli-

gatorisk for skoler at gennemføre risikotesten for ordblindhed (tidligere

UDKAST

Ordblinderisikotesten) for elever i børnehaveklassen eller 1. klasse, der ud-

viser tegn på specifikke læsevanskeligheder. Elever med ordblinde forældre

skal også have mulighed for at få risikotesten for ordblindhed.

Folkeskoleforligskredsen er i øvrigt enig om, at forældre skal have mulighed

for at få deres barn testet med risikotesten for ordblindhed senest i 1. klasse,

hvis forældrene vurderer, at deres barn udviser tegn på specifikke læsevan-

skeligheder.

Folkeskoleforligskredsen er herudover enig om, at alderssvarende sproglig

udvikling er helt afgørende for, at børn får en god skolestart og bliver sikre

læsere tidligt i indskolingen. Folkeskoleforligskredsen er derfor enig om, at

der skal udvikles et forbedret nationalt sprogvurderingsredskab med tilhø-

rende it-system til den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen,

som skal medvirke til en systematisk og ensartet vurdering af elever overalt

i landet, samtidig med at data herfra kan anvendes til at følge udviklingen

lokalt og nationalt.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås for det første, at elever skal screenes for læsevanskeligheder på

1. klassetrin. Skolerne skal anvende det klassebaserede screeningsværktøj,

inklusive it-understøttelse, som Børne- og Undervisningsministeriet nyud-

vikler.

Formålet med det nyudviklede screeningsværktøj er at give læreren et bedre

redskab til at identificere de elever, som har læsevanskeligheder. Scree-

ningsværktøjet skal udvikles af Børne- og Undervisningsministeriet og un-

derstøtte, at screening kan gennemføres for hele klassen på én gang i løbet

af 1. klasse.

Det foreslås for det andet, at for elever, der viser tegn på specifikke læse-

vanskeligheder, skal skolens leder tilbyde risikotesten for ordblindhed se-

nest på 1. klassetrin. Testen kan således ske i starten, midten eller slutningen

af 1. klasse.

Det foreslås endvidere, at elever, hvis forældre er ordblinde, skal tilbydes

denne test, medmindre skolens leder efter samråd med elevens forældre vur-

derer, at der ikke er behov herfor. Skolens leder skal anvende risikotesten

for ordblindhed, som Børne- og Undervisningsministeriet stiller til rådig-

hed.

UDKAST

Det vil bidrage til, at der tages hånd om de relevante elever og kan iværk-

sættes den rette forebyggende indsats, idet en tidlig indsats er vigtig for at

understøtte elevens udvikling bedst muligt.

Det foreslås endvidere, at forældre én gang i løbet af 1. klassetrin har krav

på, at der foretages risikotesten for ordblindhed af deres barn. Dette vil med-

føre, at forældrene får en ny rettighed i forhold til at få deres barn testet for

risiko for ordblindhed og ikke alene som i dag for ordblindhed. Det foreslås

endvidere, at kommunalbestyrelsen foretager risikotesten for ordblindhed

efter forældrenes anmodning.

Forslaget medfører endvidere, at skolerne skal anvende en bestem test, dvs.

risikotesten for ordblindhed, Børne- og Undervisningsministeriet stiller til

rådighed.

Det foreslås i øvrigt, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om anvendelse af det nationale sprogvurderingsredskab.

Med hjemmel i den foreslåede ændring vil det skulle fastsættes, at sprog-

vurderingen i starten af børnehaveklassen skal ske ved anvendelse af et nyt

nationalt sprogvurderingsredskab med tilhørende it-system. Det nationale

redskab gøres obligatorisk for skoler at anvende til sprogvurderingerne i

børnehaveklassen og udvikles med afsæt i Sprogvurdering 3-6 og Sprogprø-

ven, som allerede i dag anvendes i mange børnehaveklasser.

Det foreslåede ændrer ikke ved bestemmelsen i folkeskolelovens § 11 a,

hvorefter elever i børnehaveklassen på skoler, hvor mere end 30 pct. af ele-

verne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområ-

der, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en gang inden for

de seneste tre år, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, før de kan påbe-

gynde undervisningen i 1. klasse. Da disse elever er underlagt obligatoriske

sprogprøver, vil det nye obligatoriske sprogvurderingsredskab ikke finde

anvendelse for dem.

For nærmere om elever med sproglige udfordringer, læsevanskeligheder og

risiko for ordblindhed henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 6, og be-

mærkningerne hertil.

2.3. Styrket fokus på højt begavede elever

2.3.1. Gældende ret

Folkeskoleloven indeholder ikke nærmere regler om en tidlig opsporing af

elever, som er højt begavede, herunder om et tilbud om screening. Folke-

skoleloven indeholder heller ikke regler om, at elever, som formodes at være

UDKAST

højt begavede, skal tilbydes en almindelig anerkendt intelligenstest for at

afdække, om eleven er højt begavet.

Undervisning for højt begavede elever er omfattet af de gældende regler i

folkeskoleloven om undervisningsdifferentiering og holddannelse. Det føl-

ger bl.a. af folkeskolelovens § 5, at indholdet i undervisningen vælges og

tilrettelægges, så den giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, over-

blik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mu-

lighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I

vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og ud-

bygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i

tværgående emner og problemstillinger.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 25 a, stk. 1, at undervisningen

kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og

klassetrin. Det følger af folkeskolelovens § 25 a, stk. 2, at holddannelsen i

forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag, jf. folkeskolelovens §§

5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens § 7, kan ske af prak-

tiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte

af undervisningen og forskellige behov, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2, og

§ 18, stk. 4, kan inddrages som en del af grundlaget for pædagogisk begrun-

det holddannelse.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Folkeskoleforligskredsen er enig om, at det er et centralt mål for folkesko-

len, at skolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Dette

omfatter også de højt begavede elever.

Folkeskoleforligskredsen er derfor enig om, at der er behov for at styrke den

tidlige identifikation af de elever, som oplever udfordringer som følge af høj

begavelse.

Ifølge en rapport fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners

Analyse og Forskning (KORA), nu Det Nationale Forsknings- og Analyse-

center for Velfærd (VIVE), kan der være risiko for, at højt begavede elever

i værste fald kan udvikle uhensigtsmæssige faglige eller sociale adfærds-

mønstre, hvis de ikke mødes med tilstrækkelige læringsmæssige udfordrin-

ger. Forskningen viser bl.a., at der kan ske en underpræstering. Denne un-

derpræstering kan skyldes, at lærerne ikke er opmærksomme på de højt be-

gavede børns særlige behov eller misforstår deres signaler. Eleverne kan

derfor miste deres motivation for læring, samtidig med at de ikke ønsker at

skille sig fagligt ud i forhold til de øvrige elever og derfor ikke viser, hvad

de kan. Der er således også en risiko for, at eleven kan blive opfattet som

UDKAST

dårligt begavet eller utilpasset, jf. KORA’s rapport: Indsatser målrettet højt

begavede børns faglige udvikling og trivsel, 2015, side 9.

Den tidlige identifikation af højt begavede elever skal give skoler og kom-

muner bedre muligheder for at igangsætte relevante undervisningsaktivite-

ter og undervisningsdifferentiering, så højt begavede elever får gode ram-

mer for at udvikle sig svarende til deres forudsætninger.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at elever, som viser tegn på høj begavelse, skal tilbydes en

screening af høj begavelse på 1. klassetrin, hvis skolens leder ud fra en hel-

hedsvurdering skønner, at screeningen er relevant. Tilbuddet kan dog ud-

skydes til 2. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at elevens modenhed

taler for det.

Det foreslås også, at screening for høj begavelse skal ske via nationale tjek-

lister. Tjeklisterne omfatter en række spørgsmål og svar til elever, forældre

og lærere. Disse anvendes ved observationer af elevens adfærd og person-

lighedskarakteristika, og de består af en oplistning af indikatorer på høj be-

gavelse. En arbejdsgruppe med eksperter, parter og praktikere vil udvikle

tjeklister til anvendelse fra 1. klasse, og arbejdet tager udgangspunkt i erfa-

ringer m.v. fra eksisterende tjeklister.

Det bemærkes, at screeningen skal foretages i 1. eller 2. klasse, da det er

centralt med en tidlig identifikation af målgruppen. Viser fremtidigt skole-

hjem-samarbejde, at elever i ældre klassetrin udviser tegn på høj begavelse,

er skolerne forpligtet efter de gældende regler til at iværksætte en indsats

som f.eks. undervisningsdifferentiering. Det bemærkes, at der i denne sam-

menhæng ved højt begavede elever forstås elever med en intelligenskvotient

over 120. Dette medfører, at definitionen omfatter både højt begavede elever

(elever med en intelligenskvotient over 130) og elever med særlige forud-

sætninger (elever med intelligenskvotient over 120), jf. definition i KORA’s

rapport: Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel,

2015, side 8.

Det foreslås også, at hvis screeningen indikerer, at eleven er højt begavet,

eller hvis skolens leder i helt særlige tilfælde vurderer, at det er relevant,

skal eleven tilbydes en anerkendt intelligenstest med henblik på at afdække,

om eleven er højt begavet. Eleven skal tilbydes en anerkendt intelligenstest,

som f.eks. WISC-IV (Wechlers Intelligence Scale for Children), hos Pæda-

gogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller en tilsvarende faglig funktion i

kommunen. Der stilles ikke krav om anvendelse af en bestemt test.

UDKAST

Forslaget vil medvirke til, at skolerne bedre kan tage hensyn til disse elever

i forhold til skolens indsats efter de gældende regler i folkeskoleloven for

tilrettelæggelse af undervisningen, herunder med fokus på undervisnings-

differentiering, valg af undervisningsmaterialer, brug af holddannelse m.v.

Elever, som viser tegn på mistrivsel, ikke udvikler sig fagligt eller har andre

udfordringer på grund af høj begavelse, vil efter de gældende regler modtage

undervisning, indsatser, støtte eller specialundervisning for at afhjælpe eller

kompensere for deres udfordringer og behov. Dette vil eksempelvis også

omfatte elever, der er højt begavede og har psykiske funktionsnedsættelser

som f.eks. autismespektrumforstyrrelser. hvor der kan være brug for særlig

opmærksomhed. For nærmere om styrket fokus på højt begavede elever

henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.4. Meddelelser mellem skole og hjem

2.4.1. Gældende ret

Siden 1993 har folkeskolelærere løbende som en integreret del af undervis-

ningen skullet evaluere elevernes udbytte af undervisningen. Formålet er

bl.a. at oplyse lærere, elever og forældre om, hvorvidt undervisningen har

givet det forventede udbytte, og på hvilken måde den videre undervisning

skal planlægges og gennemføres. Evalueringen danner grundlag for vejled-

ning af den enkelte elev og er nødvendig for tilrettelæggelse og sikring af

undervisningsdifferentiering.

Med lov nr. 572 af 9. juni 2006 blev den skriftlige elevplan indført i folke-

skoleloven med virkning fra 1. august 2006. Formålet hermed var at styrke

grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse og derigen-

nem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev, at styrke den

løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen samt at styrke sam-

arbejdet mellem skole og hjem, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side

5804.

Reglerne om elevplanen blev senest ændret i 2014 med lov nr. 406 af 28.

april 2014. Hensigten var bl.a., at elevplanen i højere grad skulle opleves

som et relevant og brugbart redskab i forhold til at understøtte systematisk

løbende evaluering, opfølgning og forbedring af elevernes udbytte af under-

visningen. Herudover skulle elevplanen i højere grad understøtte en profes-

sionel og åben dialog om elevernes faglige niveau og alsidige udvikling mel-

lem elev, lærer og forældre samt have et større fokus på fremadrettede ud-

viklings- og læringsmål frem for kun at være bagudskuende, jf. Folketings-

tidende 2013-14, A, L 150 som fremsat, side 8.

UDKAST

Det fremgår af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 13 b, stk. 1,

at der som led i den løbende evaluering skal udarbejdes en elevplan for alle

elever fra børnehaveklassen til 9. klassetrin. Elevplanen skal i børnehave-

klassen og på 1.-8. klassetrin indeholde individuelle mål for den enkelte

elevs læring samt en statusdel, der viser elevens progression i forhold til de

opstillede læringsmål. Derudover skal elevplanen indeholde en opfølgnings-

del, der beskriver, på hvilken måde henholdsvis elev, lærer og eventuelt for-

ældre skal følge op på målene, herunder hvornår de forskellige initiativer i

opfølgningen forventes at skulle finde sted.

For elever i børnehaveklassen skal beskrivelsen ske i forhold til kompeten-

cemålet for dette klassetrin, jf. folkeskolelovens § 13 b, stk. 2.

For elever på 1. til 8. klassetrin skal beskrivelsen ske i forskellige fag på

forskellige klassetrin. Det fremgår af folkeskolelovens § 13 b, stk. 3, hvilke

fag der skal omtales i elevplanen på hvilke klassetrin. Kravene i stk. 3 er

minimumskrav. Det betyder, at den enkelte skoleleder eller lærer – inden

for kommunalbestyrelsens mål og rammer og skolebestyrelsens principper

– kan bestemme, at elevplanen i det enkelte år tillige skal indeholde oplys-

ninger angående andre fag, der ud fra en helhedsvurdering af den enkelte

elev anses for væsentlige at medtage i elevplanen, fx hvor en skoleleder eller

lærer finder, at der er behov for en særlig indsats i et bestemt fag, der ikke

efter stk. 3 behøver at indgå i elevplanen det pågældende år.

Tilsvarende kan den enkelte skoleleder eller lærer bestemme, at elevplanen

skal indeholde andre oplysninger end dem, der er fastsat i loven. Det kan

f.eks. være oplysninger om, hvordan forældrene kan bidrage til, at eleven

får en god skolegang, herunder ved at tage medansvar for, at eleven møder

til tiden, medbringer de nødvendige undervisningsmidler, møder udhvilet

mv., samt oplysninger om andre forhold relateret til elevens adfærd i under-

visningssituationen og skolens dagligdag.

Kommunalbestyrelsen kan desuden beslutte, at der i elevplanen for alle ele-

ver i kommunen, ud over de i stk. 3 nævnte fag, skal indgå oplysninger om

et eller flere af kommunalbestyrelsen udvalgte fag. Hvis en kommune f.eks.

igangsætter et naturvidenskabeligt projekt på alle skoler, kan kommunalbe-

styrelsen beslutte, at f.eks. fagene biologi og geografi skal indgå i alle sko-

lers elevplaner i de år, hvor projektet løber.

For elever på 8. og 9. klassetrin skal elevplanen indeholde oplysninger til

brug for vurderingen af elevens uddannelsesparathed, jf. folkeskolelovens §

13 b, stk. 4. Elevplanen skal i den forbindelse indeholde oplysninger om,

hvilken ungdomsuddannelse eleven påtænker at søge efter 9. eller 10. klasse

UDKAST

samt en vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale, personlige og

praksisfaglige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdoms-

uddannelse efter 9. klasse. For de elever, der er vurderet ikke-uddannelses-

parate i 8. klasse, skal elevplanen desuden indeholde oplysninger om den

indsats, det er besluttet at gennemføre for eleven.

Det fremgår af folkeskolelovens § 13 b, stk. 5, at elevplaner skal være digi-

tale. Det fremgår derudover, at elevplanen skal gøres tilgængelig for elevens

forældre digitalt og opdateres mindst en gang hvert skoleår, ligesom foræl-

dre efter anmodning skal modtage en udskrift af den digitale elevplan.

Endelig fremgår det af folkeskolelovens § 13 b, stk. 6, at børne- og under-

visningsministeren kan fastsætte nærmere regler om elevplanen, herunder

om anvendelsen af digitale løsninger. Bestemmelsen er udmøntet ved be-

kendtgørelse nr. 704 af 23. juni 2014 om krav til digitale elevplaner i folke-

skolen.

Det fremgår af folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 4, at skolebestyrelsen fast-

sætter principper for samarbejdet mellem skole og hjem og om, hvilket an-

svar skole og forældre hver især har i samarbejdet. Principperne vil f.eks.

kunne beskrive, hvilke forventninger skolen har til forældrenes deltagelse i

forældremøder, skole-hjem-samtaler og faglige eller sociale aktiviteter på

skolen. Principperne kan fx også handle om, hvad forældrene kan forvente

af skolen i forhold til skolens tilgang til forskelligartede forældregrupper,

eller hvordan skolen håndterer særligt vanskelige familierelationer i skole-

hjem-samarbejdet.

Derudover følger det af folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 5, at skolebesty-

relsen fastsætter principper for underretning af hjemmene om elevernes ud-

bytte af undervisningen. Bestemmelsen skal ses i forlængelse af folkeskole-

lovens § 13, stk. 1, hvoraf det fremgår, at eleverne og forældrene regelmæs-

sigt skal have besked om, hvordan læreren synes, det går med eleverne i

skolen og med deres udbytte af skolegangen. Elevplanen kan være et værk-

tøj til denne dialog.

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

En undersøgelse fra 2020 udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

(EVA) viser, at der er udfordringer med anvendelsen af elevplanen. Den

skal indfri mange formål, hvilket kan gøre det uklart, om det er lærerne,

eleverne eller forældrene, der er den primære målgruppe for elevplanen. De

mange og uklare målgrupper betyder, at det er svært at udvælge indhold til

den nuværende elevplan, som er relevant for de forskellige målgrupper. Der-

til kommer, at elevplanen ofte ikke anvendes i det pædagogiske arbejde, få

UDKAST

forældre læser den, og den tager tid fra undervisningen. På specialundervis-

ningsområdet anvendes elevplanen derimod ofte aktivt pædagogisk.

Sideløbende hermed afgav Rådgivningsgruppen for forenkling af elevpla-

nen i juni 2020 deres anbefalinger om forenklinger af elevplanen i folkesko-

len. Det fremgår af Rådgivningsgruppens afrapportering, at Rådgivnings-

gruppen anbefaler at afskaffe elevplanen i sin nuværende form og funktion.

Rådgivningsgruppen understreger, at der bør træde noget andet i stedet for

elevplanen, hvis den afskaffes i sin nuværende form og funktion. Rådgiv-

ningsgruppen anbefaler, at elevplanen erstattes af en forpligtelse for sko-

lerne til at udarbejde få, væsentlige fokuspunkter for elevernes faglige og

alsidige udvikling til brug for dialogen mellem skole og hjem om udvikling

og status.

I forlængelse heraf har folkeskoleforligskredsen den 29. oktober 2021 ind-

gået aftale om at afskaffe elevplanen og erstatte den med en ny og mindre

administrativt tung meddelelsesbog.

Folkeskoleforligskredsen er enig om, at en stærk og systematisk evalue-

ringspraksis i skolen er en forudsætning for at styrke elevers faglige udvik-

ling og læring. Løbende evaluering og fokus på børn og unges faglige og

alsidige udvikling er centralt i samarbejdet mellem skole og hjem. Foræl-

drene spiller en afgørende rolle i børnenes skolegang og udvikling. Barn og

forældre skal have en klar og let forståelig tilbagemelding på elevens faglige

niveau og alsidige udvikling og fokuspunkter for elevens udvikling.

Den nye meddelelsesbog skal – modsat elevplanen – have et mere fokuseret

formål, nemlig at understøtte og kvalificere samarbejdet mellem skole og

hjem om den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling. Meddelelsesbogen

skal derfor alene rumme få fokuspunkter og indgå i den løbende kontakt

mellem skole og hjem. Samtidig skal der være særligt fokus på elever, der

har udfordringer i skolen, herunder stærke faglige forudsætninger såsom høj

begavelse. For disse elever vil der være behov for yderligere oplysninger i

meddelelsesbogen, så både elev og forældre får et indblik i skolens vurde-

ringer af elevens udfordringer og ressourcer og de særlige indsatser, skolen

har iværksat i den forbindelse.

Parterne i Sammen om skolen har afgivet en række anbefalinger til folke-

skoleforligskredsen om den nærmere udmøntning af meddelelsesbogen.

Parterne i Sammen om skolen anbefaler bl.a., at meddelelsesbogen skal

være et redskab, der understøtter og kvalificerer dialogen mellem skole, læ-

rer, pædagog, forældre og elev, og den skal med et formativt sigte opstille

UDKAST

få væsentlige fokuspunkter for elevens faglige og alsidige udvikling. Par-

terne anbefaler i forlængelse heraf, at der i meddelelsesbogen tages afsæt i

et ressourcesyn på eleven, så meddelelsesbogen har fokus på et fremadrettet

udviklingsperspektiv for eleven, herunder de relevante næste skridt.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at elevplanen afskaffes og erstattes af en meddelelsesbog, der

skal være et redskab til at understøtte og kvalificere dialogen mellem skole,

lærer, pædagog, forældre og elev om elevens faglige og alsidige udvikling.

Meddelelsesbogen skal udarbejdes for alle elever fra børnehaveklassen til

og med 9. klasse, og den skal indeholde få, væsentlige fokuspunkter for ele-

vens faglige og alsidige udvikling.

Fokuspunkterne skal være få og væsentlige for at sikre, at der ikke udarbej-

des lange, uoverskuelige rapporter, men at skolen alene udvælger de ele-

menter af elevens faglige og alsidige udvikling, som vurderes at være mest

relevante at have en dialog og et samarbejde med hjemmet om for at under-

støtte elevens videre udvikling. Fokuspunkterne vil ikke skulle være en gen-

givelse af al den viden, skolen får gennem den løbende evaluering af elevens

faglige og alsidige udvikling eller et redskab til fastholdelse af alle iagtta-

gelser af en elev, ligesom fokuspunkterne heller ikke bør være det eneste

redskab, der anvendes til løbende evaluering og feedback. Fokuspunkerne

bør så vidt muligt være fremadrettede og tage udgangspunkt i den enkelte

elevs ressourcer. De nærmere principper for, hvordan fokuspunkterne skal

udarbejdes, vil skulle besluttes lokalt.

For elever i 1.-9. klasse skal fagene dansk og matematik indgå i meddelel-

sesbogen, da færdigheder i disse fag er afgørende for elevernes læring i alle

fag. For elever i børnehaveklassen, hvor undervisningen overvejende gives

i form af leg og andre udviklende aktiviteter i stedet for som fagopdelt un-

dervisning, skal kompetenceområderne sprog og matematisk opmærksom-

hed indgå.

I udskolingen skal meddelelsesbogen tillige omfatte elevens overvejelser

om uddannelse og de faglige krav i den forbindelse. Til brug herfor vil der

skulle være en retningsgivende dialog mellem skolen og hjemmet, så det vil

stå klart for elev og forældre, hvordan skolen vurderer elevens forudsætnin-

ger til den eller de ønskede uddannelser, og hvilke udviklingspunkter der

skal sættes for eleven for at nå den eller de ønskede uddannelser. I den for-

bindelse vil der også skulle indgå oplysninger om eventuelle særlige mål-

rettede skole- og vejledningsindsatser, der måtte være igangsat. Oplysnin-

UDKAST

gerne vedrørende vejledning og afklaring af uddannelsesønsker vil – lige-

som det har været tilfældet med elevplanen – skulle danne grundlag for ud-

arbejdelse af en uddannelsesplan ved udgangen af 9. klasse, jf. også lov-

forslagets § 2, nr. 2.

For elever, der er udfordrede i skolen, vil meddelelsesbogen skulle udvides,

således at den ud over de nævnte fokuspunkter også vil skulle indeholde

oplysninger om de indsatser og den opfølgning, skolen har iværksat for at

imødekomme elevernes udfordringer. Formålet hermed er at give forældre

og elev indsigt i skolens vurderinger af elevens udfordringer og ressourcer

samt de særlige indsatser, skolen har iværksat.

Elever med udfordringer i skolen skal ses som en samlebetegnelse for elever

– både på almen- og specialområdet – der har faglige udfordringer, indlæ-

ringsmæssige vanskeligheder, adfærdsmæssige udfordringer, mistrivsel,

højt fravær samt udfordringer grundet høj begavelse m.v. Det kan også være

elever med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt elever, der af

andre årsager ikke er i trivsel.

De særlige indsatser, skolen iværksætter for elever med udfordringer, og

som vil skulle beskrives i meddelelsesbogen, vil kunne være ordblindeind-

satser, indsatser for højt begavede elever med udfordringer, anden faglig

støtte, supplerende undervisning, rådgivning fra PPR eller inddragelse af

specialpædagogiske kompetencer m.v. Der vil både kunne være tale om

kortvarige og længerevarende indsatser.

De konkrete meddelelsesbøger vil således i praksis indplacere sig i et kon-

tinuum fra helt korte meddelelsesbøger med enkelte fokuspunkter over til

mere udvidede meddelelsesbøger med beskriveles af en række indsatser.

Der er enighed i folkeskoleforligskredsen om, at der er behov for at etablere

bedre data om de elever, der har særlige udfordringer i skolen. Derfor vil

der blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge forskellige modeller

og komme med en konkret løsning for, hvordan der kan indsamles relevante

og anvendelige data om elever, der modtager særlige indsatser i skolen. Ar-

bejdsgruppen skal både undersøge mulighederne for at anvende eksiste-

rende data på tværs af sektorområder samt nye data.

Det foreslås, at den nye meddelelsesbog skal anvendes regelmæssigt og gø-

res tilgængelig for eleven og forældrene mindst én gang om året. Det kan

f.eks. være i forbindelse med en skole-hjem-samtale.

UDKAST

Det foreslås samtidig, at meddelelsesbogen skal være skriftlig. Den skrift-

lige udformning bør have en form, der bedst muligt understøtter dialogen

mellem skole og hjem om elevens faglige og alsidige udvikling og den ef-

terfølgende opfølgning på dialogen. De nærmere rammer for den skriftlige

meddelelsesbog fastlægges lokalt, da det vil bidrage til at sikre, at der kan

tages hensyn til den enkelte skoles elever og forældres behov og forudsæt-

ninger samt den arbejdsindsats, lærere og pædagoger pålægges. Der vil der-

for ikke blive fastsat formkrav ud over kravet om skriftlighed. Det indebæ-

rer, at det vil være op til hver enkelt skole eller kommune at finde en nær-

mere model for meddelelsesbogen, herunder om meddelelsesbogen skal

være digital eller udarbejdes i papirform.

Skolebestyrelsen vil skulle fastsætte lokale principper for, hvordan skolen

skal arbejde med meddelelsesbogen som en del af dialogen mellem skole og

hjem. Principperne fastsættes i dialog med skolens ledelse.

Der vil i forlængelse af indførelsen af meddelelsesbogen fra centralt hold

blive udarbejdet faglige vejledninger til inspiration for skolernes arbejde

med meddelelsesbogen.

Børne- og Undervisningsministeriet vil foretage en evaluering af meddelel-

sesbogen, når den har haft virkning i tre år med henblik på at finde ud af,

om meddelelsesbogen har virket efter hensigten.

For nærmere om meddelelser mellem skole og hjem henvises til lovforsla-

gets § 1, nr. 12 og 24, og § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.5. Kvalitetsudvikling og tilsyn

2.5.1. Gældende ret

Ansvars- og ledelsesforholdene i folkeskolen er reguleret i folkeskolelovens

§§ 2, 40, 44 og 45.

Det følger af folkeskolelovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen

har ansvaret for folkeskolen, jf. dog folkeskolelovens § 20, stk. 3, om hen-

visning af elever til andre skoler og uddannelsesinstitutioner, folkeskolelo-

vens § 44 om skolebestyrelsens kompetence og folkeskolelovens § 45, stk.

2, 2. pkt., om skolelederens kompetence. Efter bestemmelsens 2. pkt. har

kommunalbestyrelsen ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til

vederlagsfri undervisning i folkeskolen.

Efter folkeskolelovens § 2, stk. 2, har den enkelte skoles leder inden for

rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens

beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens

UDKAST

formål, jf. folkeskolelovens § 1, og fastlægger undervisningens organisering

og tilrettelæggelse.

Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrel-

sen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 44, stk. 1, at skolebestyrelsen

udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbesty-

relsen fastsætter, jf. folkeskolelovens § 40, herunder i en eventuel hand-

lingsplan, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, og fører i øvrigt tilsyn med alle

dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skole-

bestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens

virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet.

Efter folkeskolelovens § 45, stk. 1, ansættes der ved hver skole en leder, jf.

dog folkeskolelovens § 24, stk. 3, § 24 a, stk. 1, og § 24 b, stk. 1, om fælles

ledelse med andre folkeskoler og institutionsformer. Skolens leder har den

administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens

virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

Det følger af folkeskolelovens § 45, stk. 2, 1. pkt., at skolelederen leder og

fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutnin-

ger vedrørende skolens elever. Det følger endvidere af folkeskolelovens §

45, stk. 2, 2. pkt., at lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens ele-

ver inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen

henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, ikke kan behandles af kommunal-

bestyrelsen. 2. pkt. gælder ikke beslutninger truffet efter § 1 c i lov om ele-

vers og studerendes undervisningsmiljø.

Efter folkeskolelovens § 45, stk. 5, udøver skolens leder sin virksomhed i

samarbejde med de ansatte.

Kvalitetsarbejdet i kommunerne og det statslige ressorttilsyn med folkesko-

len er reguleret i henholdsvis folkeskolelovens § 40 a og § 57 d. Herudover

er nedlæggelse af skoler reguleret i folkeskolelovens § 24, stk. 4.

Efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, udarbejder kommunalbestyrelsen en

kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæse-

nets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte

mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå, de

enkelte skolers afkortning af skoleugens længde og kommunalbestyrelsens

opfølgning på tidligere relevante kvalitetsrapporter. Kommunalbestyrelsen

UDKAST

kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler

i kvalitetsrapporten.

Det følger af folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, at hvis niveauet i skolevæsenet

eller på en skole ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen som en

del af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med opfølgende initi-

ativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen.

Efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 3, skal kvalitetsrapporten drøftes på et

møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten, herunder op-

følgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der

en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.

Det fremgår af folkeskolelovens § 40 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal

offentliggøre kvalitetsrapporter med eventuelle handlingsplaner og skolebe-

styrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavsheds-

pligt må ikke offentliggøres.

Efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 5, kan børne- og undervisningsministeren

fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning,

og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter. Bemyndigelsen er ud-

møntet i bekendtgørelse nr. 204 af 13. marts 2020 om kvalitetsrapporter i

folkeskolen.

Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, fører børne- og undervisningsministe-

ren tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling.

I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet

kan børne- og undervisningsministeren efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 2,

med henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udar-

bejde en handlingsplan, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, og eventuelt som

et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsmini-

steriet. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.

Handlingsplanen skal godkendes af ministeren.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 57 d i lovforslag nr. L 170 af 1.

marts 2006, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side 5794 ff, at der ved

vedvarende dårlig kvalitet på en skole forstås, at det faglige niveau ud fra

en helhedsvurdering, herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresulta-

ter og prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstil-

lende måde svarer til det niveau, der må kræves i folkeskolen. I vurderingen

af, om en skole udviser dårlig kvalitet, vil indgå flere forhold. Centralt vil

være, om elevernes præstationer lever op til de faglige mål, som er opstillet

UDKAST

for undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis skolen afviger i forhold

til, hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit og skolens elevsam-

mensætning, vil det også kunne være et tegn på dårlig kvalitet.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 57 d, stk. 2, 3. pkt., jf. Fol-

ketingstidende 2018-19, A, L 60 som fremsat, side 24f, at hvis det vurderes,

at der på en eller flere af kommunens skoler er tale om vedvarende dårlig

kvalitet, optages der en dialog med kommunalbestyrelsen herom og eventu-

elt fremsættes forslag om mulige veje til forbedringer. I de tilfælde, hvor

dialogen ikke fører til, at nødvendige initiativer til kvalitetsforbedring

iværksættes, kan børne- og undervisningsministeren pålægge en kommunal-

bestyrelse at udarbejde en handlingsplan til at forbedre det faglige niveau.

Det fremgår endvidere, at det forhold, at ministeren skal godkende en pålagt

handlingsplan, indebærer, at ministeren har kompetence til at pålægge kom-

munalbestyrelsen at arbejde efter at opnå bestemte mål og til at iværksætte

bestemte indsatser.

Tilsynet varetages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, kan ministeren træffe beslutning om at

nedlægge en folkeskole, som ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de

fastsatte mål i den af ministeren godkendte handlingsplan, jf. bestemmel-

sens stk. 2. Ved nedlæggelse af en folkeskole i medfør af denne bestem-

melse udøver ministeren på kommunalbestyrelsens vegne de beføjelser,

som kommunalbestyrelsen har i medfør af folkeskolelovens § 24, stk. 4.

Kommunalbestyrelsen træffer med ministerens godkendelse beslutning om

tilpasning af kommunens skoledistrikter, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 2, i

umiddelbar forlængelse af ministerens beslutning om at nedlægge skolen.

Det følger af folkeskolelovens § 24, stk. 4, at kommunalbestyrelsen træffer

beslutning om nedlæggelse af en skole efter regler fastsat af børne- og un-

dervisningsministeren. I forbindelse med en beslutning efter 1. pkt. kan der

træffes beslutning om etablering af fælles ledelse. Endelig beslutning om

skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor

nedlæggelsen skal have virkning fra august. Bemyndigelsen er udmøntet i

bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014 om proceduren ved nedlæggelse af

en folkeskole.

2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Folkeskoleforligskredsen er enig om, at elever og forældre skal møde en

folkeskole med høj kvalitet, uanset hvor i landet de bor, eller hvilket skole-

distrikt de er tilknyttet. En god undervisning og et trygt og godt læringsmiljø

UDKAST

på skolen er forudsætninger for, at eleverne lærer og trives. Derfor skal fol-

keskolernes faglige udvikling og niveau løbende følges, så der kan sættes

ind de steder, hvor kvaliteten halter.

Det kræver, at der fra nationalt og kommunalt niveau er et styringsmæssigt

grundlag for at følge, om folkeskolen er på rette spor, og til at sætte ind med

justeringer eller nye tiltag.

Hidtil har kommunernes og skolernes arbejde med udviklingen af skolen

blandt andet skullet omfatte arbejdet med kvalitetsrapporten hvert andet år.

Kvalitetsrapporterne har imidlertid været kritiseret for at være for bureau-

kratiske. Det er derfor nødvendigt at finde en ny ramme for kommunens og

skolens – herunder kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens – dialog og

samarbejde om udviklingen af skolen, som tager udgangspunkt i skolens

udviklingsområder, og i hvordan elevernes faglige udvikling og trivsel bedst

styrkes.

Derudover skal skoler med kvalitetsudfordringer opdages hurtigt, så der kan

sættes ind med relevante tiltag tidligt for at vende udviklingen. Det kræver

en styrket opmærksomhed og opfølgning fra centralt hold, og at kommu-

nerne hjælper og støtter de skoler, der ikke formår at tilbyde et læringsmiljø

af tilstrækkelig kvalitet.

Rammerne for det eksisterende indikatorbaserede kvalitetstilsyn efter folke-

skolelovens § 57 d, der gennemføres af Styrelsen for Undervisning og Kva-

litet, ændres ikke.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås for det første, at kvalitetsrapporterne afskaffes og erstattes af

en forpligtelse til en årlig skoleudviklingssamtale mellem kommunen og

hver enkelt skole.

De foreslåede skoleudviklingssamtaler vil skulle styrke den fælles forståelse

af skolens udviklings- og indsatsområder samt frigive ressourcer på sko-

lerne til at arbejde med egne indsatsområder. Skoleudviklingssamtalen vil

bl.a. skulle tage udgangspunkt i resultaterne af test i dansk læsning og ma-

tematik, jf. pkt. 2.1 ovenfor, samt anden relevant viden om skolevæsenet.

Den konkrete udmøntning af rammerne for skoleudviklingssamtalerne er

beskrevet i samarbejde med parterne i Sammen om skolen, som har peget

på, at det er vigtigt, at kommuner og skoler arbejder med deres lokale praksis

for løbende og systematisk evaluering og opfølgning, så denne praksis kan

UDKAST

danne et naturligt fundament under det fremtidige evaluerings- og bedøm-

melsessystem. Sammen om skolen har herudover peget på, at det vil skulle

være de enkelte skoler, der har initiativretten i forhold til at analysere ud-

viklingsområderne på egen skole, så skolerne er med til at sætte retningen

for, hvordan skolen skal udvikle sig i samspil med de overordnede mål og

rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Skolens leder vil skulle

identificere og fremhæve nedslag i skolens egen analyse af skolens aktuelle

fokus, som skal danne udgangspunkt for samtalen, og skolebestyrelse, med-

arbejdere, elever og forældre bør inddrages heri. Skolen vil således i ud-

gangspunktet skulle opstille de konkrete temaer, som skolen ønsker drøftet

i samtalerne. Kommunalbestyrelsen vil i samarbejde med skolen kunne sup-

plere med yderligere temaer.

Det foreslås derfor, at det vil være skolelederen, der i første omgang beskri-

ver de udviklings- og indsatsområder, som samtalen skal fokusere på. Sko-

lelederen vil i denne forbindelse skulle inddrage sine samlede erfaringer fra

skolens virksomhed. Det vil i denne forbindelse være naturligt, at skolebe-

styrelsen forinden har drøftet skolens udviklings- og indsatsområder, såle-

des at skolebestyrelsens perspektiver er velbelyste forud for samtalen. En

skoleudviklingssamtale er en dialog mellem skolelederen og kommunalbe-

styrelsen, som har til formål at sikre en fælles refleksion over skolens ud-

viklings- og indsatsområder. Samtalen må derfor nødvendigvis også tage

afsæt i kommunalbestyrelsens blik udefra på skolen, dens udfordringer, ind-

satsområder og udviklingspotentiale og i kommunalbestyrelsens blik for det

kommunale skolevæsen på tværs af skolerne i kommunen. Kommunalbe-

styrelsen vil derfor kunne supplere skolelederens beskrivelse af udviklings-

og indsatsområder.

Formålet med skoleudviklingssamtalerne vil være at skabe rammerne om en

tillidsfuld og faglig dialog mellem kommunalbestyrelse, forvaltning og

skole, herunder den eller de fritidsinstitutioner, der modtager elever fra sko-

len. Samtalerne vil skulle gennemføres årligt.

Det foreslås for det andet, at opfølgningen over for kommuner og skoler

styrkes, så kommunalbestyrelserne får et bedre grundlag for opfølgning på

det lokale skolevæsen og de enkelte skoler i kommunen. Formålet vil være

at sikre, at der tidligt kommer fokus på de skoler, der ikke løfter eleverne

som forventet.

Til det formål vil Børne- og Undervisningsministeriet skulle udarbejde en

årlig udviklingsliste til kommunalbestyrelserne over skoler med bekym-

rende kvalitet. Skolerne vil skulle udtages til udviklingslisten på baggrund

UDKAST

af objektive indikatorer, der indikerer, om skolen er i risiko for at have eller

få udfordringer med kvaliteten. De objektive indikatorer, som udviklingsli-

sten vil blive udtrukket på baggrund af, vil skulle defineres af Børne- og

Undervisningsministeriet i samarbejde med parterne i Sammen om skolen.

Disse vil herefter blive drøftet med folkeskoleforligskredsen. Ved udvæl-

gelsen af indikatorer vil der blive lagt vægt på, at indikatorerne vil kunne

sige noget om skolens kvalitet i højere grad end om skolens elevsammen-

sætning. Der vil også blive lagt vægt på, at indikatorerne vil kunne sige no-

get om de risici i forhold til elevernes faglige og alsidige udvikling, der er

på den enkelte skole, så udtagelsen til listen så vidt muligt bliver forebyg-

gende og fremadrettet frem for tilbageskuende. Herudover vil der blive valgt

indikatorer, der vil kunne sige noget om, hvorvidt den enkelte skole er i

risiko for at blive udtaget til kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57 d,

stk. 1. Det bemærkes, at der kan blive behov for at bruge eksisterende, min-

dre målrettede indikatorer, indtil det måtte blive muligt at udvikle mere mål-

rettede indikatorer.

Listen forventes at omfatte op til 10 pct. af landets skoler, herunder også

skoler, der allerede er i kvalitetstilsyn hos Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet efter folkeskolelovens § 57 d.

Det bemærkes, at der ikke aktuelt er udviklet indikatorer, der vil kunne be-

nyttes til at udvælge specialskoler, som ikke løfter eleverne som forventet,

og som har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at

undgå vedvarende dårlig kvalitet. Disse skoler vil derfor ikke indledningsvis

kunne blive udtaget til udviklingslisten. Det er dog hensigten, at disse skoler

i fremtiden vil skulle kunne udtages til udviklingslisten.

Det vil være kommunalbestyrelsernes ansvar at tage stilling til kvaliteten af

den undervisning, skolerne giver, og på den baggrund sikre den fornødne

forbedring af de pågældende skolers resultater. Kommunalbestyrelserne vil

derfor skulle udarbejde en udviklingsplan for hver enkelt skole på listen,

som kan indgå i kommende skoleudviklingssamtaler, jf. ovenfor. En udvik-

lingsplan vil kunne indeholde en redegørelse for de forhold, der begrunder

udarbejdelsen af planen, de tiltag, som skal tages for at forbedre kvaliteten,

hvem der er ansvarlig for tiltagene, konkrete målsætninger og en tidsplan

for forbedringerne.

Hvis der er meget bekymrende resultater og vedvarende dårlig kvalitet, vil

skolerne som hidtil skulle udtages til tilsyn efter folkeskolelovens § 57 d.

Skoler, der over flere år fremgår af udviklingslisten, vil desuden ud fra en

konkret vurdering af kvaliteten kunne udtages til kvalitetstilsyn. Skoler i

UDKAST

kvalitetstilsyn tilbydes som hidtil rådgivning og understøttelse fra Børne-

og Undervisningsministeriets læringskonsulenter til at løfte kvaliteten.

For skoler med vedvarende dårlig kvalitet, hvor der ikke sker forbedringer,

vil børne- og undervisningsministeren fortsat kunne pålægge kommunalbe-

styrelserne mere vidtgående tiltag, dvs. at udarbejde en handlingsplan inklu-

siv eventuelt pålæg af konkrete tiltag og i sidste ende lukke skolen, jf. fol-

keskolelovens § 57 d, stk. 2 og 3.

For nærmere om kvalitetsudvikling og tilsyn henvises til lovforslagets § 1,

nr. 18-20 og 23-26, og bemærkningerne hertil.

2.6. Ændringer i lov om kommunal indsats for unge under 25 år

2.6.1. Uddannelsesparathedsvurderingen

2.6.1.1. Gældende ret

Vurdering af uddannelsesparathed er reguleret i lov om vejledning om ud-

dannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommu-

nal indsats for unge under 25 år), jf. lovbekendtgørelse nr. 1659 af 11. august

2021, og blev indført i 2010 ved lov nr. 641 af 14. juni 2010.

Elever, som ønsker at påbegynde en ungdomsuddannelse – forstået som en-

ten en 3-årig gymnasial uddannelse (stx, htx, hhx), en højere forberedelses-

eksamen (2-årig hf) eller en erhvervsuddannelse – skal have foretaget en

vurdering af, hvorvidt de er parate hertil. Uddannelsesparathedsvurderingen

blev indført med det formål at give skoler og kommuner mulighed for at

hjælpe elever, der ikke umiddelbart vurderes at have de nødvendige forud-

sætninger for at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse

efter grundskolen. For de elever, der bliver vurderet til ikke at være parate

til at påbegynde en ungdomsuddannelse (de ”ikkeuddannelsesparate”), er

kommunalbestyrelsen og skolens leder i samarbejde forpligtet til at iværk-

sætte en målrettet vejlednings- og skoleindsats.

Vurderingen foretages af kommunalbestyrelsen eller af den skole, der har

ansvar for at udarbejde uddannelsesplanen. Ved lov nr. 746 af 8. juni 2018

ophævedes kravet om, at vejledningsindsatsen, herunder uddannelsespara-

thedsvurderingen, skal organiseres i regi af Ungdommens Uddannelsesvej-

ledning. Det er i dag op til kommunalbestyrelsen selv på baggrund af lokale

ønsker, prioriteringer og behov at afgøre, om de ønsker at bibeholde eller

nedlægge en lokal enhed for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-

center).

Siden indførelsen af uddannelsesparathedsvurderingen i 2010 er der foreta-

get en række justeringer. Herunder blev det ved lov nr. 734 af 16. juni 2014

UDKAST

fastsat, at uddannelsesparathedsvurderingen påbegyndes i 8. klasse, hvor

vurderingen hidtil kun havde omfattet 9. og 10. klasse.

Bestemmelserne om uddannelsesparathedsvurdering er fastsat i gældende

lovs kapitel 1 c, §§ 2 g-2 i.

2.6.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Folkeskoleforligskredsen er enig om, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe

i regi af Sammen om skolen, som skal foreslå (en) konkret(e) model(ler) for

en grundlæggende justering af uddannelsesparathedsvurderingen, så vurde-

ringen af elevernes uddannelsesmuligheder bliver positivt retningsgivende

for de enkelte elever, og sådan at eleverne fortsat får den skole- og vejled-

ningsindsats, som de har brug for. Forslag fra arbejdsgruppen skal ifølge

aftalen foreligge i efteråret 2022. Inden den nye model er på plads er folke-

skoleforligskredsen enig i, at der i første omgang skal ske afskaffelse af be-

tegnelsen ”ikkeuddannelsesparat”.

Den grundlæggende ændring af uddannelsesparathedsvurderingen, som den

kommende arbejdsgruppe skal fremsætte anbefalinger til, vil skulle ske efter

Folketingets behandling af nærværende lovforslag.

2.6.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at betegnelsen ”ikkeuddannelsesparat” afskaffes, sådan at in-

gen elever fremover vil blive erklæret ikkeuddannelsesparate. Forslaget ty-

deliggør, at de pågældende elever, ligesom i dag, vil være parate til andre

uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddan-

nelser. Det kan f.eks. være forberedende grunduddannelse (FGU) eller 10.

klasse, men også eksempelvis fri fagskole, ungdomsskole eller ungdomsud-

dannelse for unge med særlige behov (STU). Den gældende term ”ikkeud-

dannelsesparat” kan let tages som udtryk for, at den unge ikke er parat til

nogen form for uddannelse, hvilket ikke er tilsigtet, idet begrebet alene knyt-

ter sig til de tre ovennævnte kategorier af ungdomsuddannelser. Udtrykket

”ikkeuddannelsesparat” skygger således for de andre muligheder efter

grundskolen, som fortsat består. For den enkelte unge kan en vurdering af

manglende uddannelsesparathed desuden opleves som en stigmatisering,

som det kan være svært at slippe af med. Nogle elever oplever vurderingen

”ikkeuddannelsesparat” som en diskvalificerende etikette koblet til egen

identitet, hvilket kan indebære manglende motivation for uddannelse.

Sigtet med forslaget er at tydeliggøre, at de elever, der ikke er parate til enten

en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, vil være parate til an-

dre uddannelsesmæssige, eventuelt beskæftigelsesmæssige, aktiviteter.

UDKAST

Forslaget ændrer ikke på målsætningen om, at 90 pct. af en årgang skal have

en ungdomsuddannelse, når de er 25 år, og at andelen af unge under 25 år,

som ikke er i gang med en uddannelse eller har fast tilknytning til arbejds-

markedet, skal være halveret i 2030. Disse målsætninger fremgår af hen-

holdsvis den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job fra 2017

og af den politiske aftale om fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannel-

ser til fremtiden fra 2018. Målsætningerne skal ses i sammenhæng med det

forhold, at nogle unge har behov for yderligere kvalificering, inden de er

klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Unge, som har behov herfor,

herunder unge, som vil kunne være i målgruppen for f.eks. forberedende

grunduddannelse, vil med forslaget ikke længere modtage en vurdering af,

at de er ikkeparate til uddannelse. Med forslaget om at undgå termen ”ikke-

uddannelsesparat” er det således hensigten at understrege, at alle unge er

parate til uddannelsestilbud eller beskæftigelse efter grundskolen. Der kan

som nævnt være tale om f.eks. 10. klasse eller forberedende grunduddan-

nelse (FGU). Den terminologiske ændring er ikke udtryk for en realitetsæn-

dring af retstilstanden, og bl.a. af den grund vil den gruppe, der i dag vurde-

res ikkeuddannelsesparate, heller ikke fremover få foretaget en formel vur-

dering af, hvilken konkret uddannelse de er parate til.

Forslaget ændrer ikke ved de vejledningsforpligtelser, som kommunalbesty-

relsen har over for elever i grundskolen. Kommunalbestyrelsen (den kom-

munale ungeindsats) skal således fortsat i samarbejde med skolens leder

iværksætte en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at understøtte, at

eleven kan blive parat til den ønskede uddannelse ved afslutningen af 9.

klasse. For elever, der ønsker at gå i 10. klasse, skal det ligeledes fortsat

vurderes, hvad der kan iværksættes, for at eleven i løbet af 10. klasse kan

blive parat til at påbegynde den uddannelse, som vedkommende ønsker.

Begrebet ikkeuddannelsesparat forekommer i øvrigt også i folkeskolelovens

§ 7 a, hvorfor der foreslås en konsekvensændring heraf, jf. lovforslagets §

1, nr. 5.

For nærmere om uddannelsesparathedsvurderingen henvises til lovforsla-

gets § 2, nr. 1 og 3-6, og bemærkningerne hertil.

2.6.2. Forsøg med brobygning

2.6.2.1. Gældende ret

Bestemmelserne om brobygning (og om introduktionskurser i 8. klasse) er

fastsat i kapitel 2 a, jf. §§ 10 a-10 f, i lov om kommunal indsats for unge

under 25 år.

UDKAST

Bestemmelser om brobygning blev oprindelig fastsat i loven i 2007 (den-

gang lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 770 af 27. juni 2007) ved en flytning af bestemmelser fra den

tidligere brobygningslov. Formålet hermed var at understrege brobygnin-

gens tætte sammenhæng med vejledningen. Der blev endvidere i 2007 ind-

ført obligatorisk brobygning for alle elever i 10. klasse. Der er siden 2007

foretaget justeringer i lovens bestemmelser om brobygning, senest i 2017,

hvorefter brobygning ikke alene skal målrettes elever i 9. klasse, som er

vurderet ikkeuddannelsesparate, men tillige elever, som har behov for afkla-

ring af uddannelsesvalg. Derudover blev der, på foranledning af Efterskole-

foreningen, fastsat mere fleksible rammer for tilrettelæggelsen af brobyg-

ningen i 10. klasse, idet det tidligere krav om at afvikling af brobygning

skulle ske på to på hinanden følgende dage blev ændret, sådan at der nu er

mulighed for brobygning én gang om ugen i 5 uger. Den obligatoriske bro-

bygning i 10. klasse, der før var på 2 uger, blev endvidere forkortet til en

uge. Den ene uge blev overført til den frivillige brobygning i 10. klasse.

Det overordnede formål med brobygning, hvorefter eleverne bl.a. skal gives

et repræsentativt indblik i krav og perspektiver i den pågældende ungdoms-

uddannelse og gøres bekendt med uddannelsens praktiske og teoretiske ele-

menter, har været det samme fra 2007 og til i dag. Da et væsentligt formål

med brobygning efter gældende lovgivning er, at eleverne skal opnå et mere

indgående kendskab til ungdomsuddannelserne, end vejledning i grundsko-

lens klasserum kan give, er det forudsat, jf. gældende lovs § 10 a, stk. 3, og

§ 10 e, stk. 1, samt regler om brobygning udstedt i medfør af lovens § 10 g,

at brobygning fysisk finder sted på en ungdomsuddannelse.

Det følger af gældende lovs § 10 a, stk. 2, at brobygning er vejlednings- og

undervisningsforløb i overgangen til ungdomsuddannelserne, og at brobyg-

ning skal give den unge bedre mulighed for og motivation til at vælge og

gennemføre en ungdomsuddannelse samt udvikle den unges faglige og per-

sonlige kompetencer.

Det er i § 10 a, stk. 3, fastsat, at brobygning på en ungdomsuddannelse skal

afspejle undervisningen i de uddannelsesområder, der indgår i brobygnin-

gen, og gøre eleven bekendt med uddannelsens praktiske og teoretiske ele-

menter samt et eller flere erhverv, som uddannelsen eller uddannelsesområ-

det retter sig mod.

Det følger af bestemmelsens stk. 4 og 5, at der kan etableres brobygning til

grundforløb i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og endvidere til de

indledende dele af de gymnasiale ungdomsuddannelser.

UDKAST

I bestemmelsens stk. 6 er det fastsat, at elevens uddannelsesplan skal påføres

oplysning om gennemført brobygning med angivelse af formål med og va-

righed af de enkelte forløb.

Lovens § 10 c omhandler brobygning fra 9. klasse. I bestemmelsens stk. 1

er det fastsat, at elever i folkeskolen og den kommunale ungdomsskoles hel-

tidsundervisning, som er vurderet ikkeuddannelsesparate, eller som har be-

hov for afklaring af uddannelsesvalg, kan tilbydes brobygning i 9. klasse.

Brobygning kan endvidere tilbydes elever i 9. klasse i andre skoleformer,

når lederen af elevens skole i samråd med kommunalbestyrelsen vurderer,

at det vil gavne elevers mulighed for fortsat uddannelse. I bestemmelsens

stk. 2 er det fastsat, at brobygningen har en varighed af mindst 2 og højst 10

dage. For elever i 9. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af

folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i

andre skoleformer i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 2, kan varigheden

af brobygningen forlænges til i alt 4 uger.

Lovens § 10 d omhandler brobygning fra 10. klasse. I bestemmelsens stk. 1

er det fastsat, at elever i folkeskolens 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal deltage i

brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et

uddannelsesperspektiv. Der skal brobygges til mindst én erhvervsrettet ung-

domsuddannelse eller én erhvervsgymnasial uddannelse i forløb af mindst

2 dages varighed, som kan afvikles samlet eller enkeltvis. Brobygning eller

kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesper-

spektiv kan omfatte brobygning til en almen gymnasial uddannelse og skal

samlet udgøre 1 uge svarende til 21 timer og være afviklet inden den 1. marts

i skoleåret.

I bestemmelsens stk. 2 er det fastsat, at elever i folkeskolens 10. klasse, jf.

dog stk. 4, skal tilbydes yderligere brobygning til gymnasial og erhvervsret-

tet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning og ulønnet prak-

tikmed et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse.

Brobygning eller kombination af brobygning og ulønnet praktik kan have

en varighed af højst 5 uger, hvoraf brobygning til gymnasiale uddannelser

højst kan udgøre 1 uge. For 10. klasses-forløb af 20 uger eller mindre kan

brobygningen eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et

uddannelsesperspektiv dog højst udgøre 4 uger.

I bestemmelsens stk. 3 er det fastsat, at andre skoleformer, der udbyder 10.

klasse, kan tilbyde deres elever brobygning eller kombinationer af brobyg-

ning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ung-

domsuddannelse. I stk. 4 er det fastsat, at elever, der efter folkeskoleloven

UDKAST

følger undervisningen i erhvervsrettet 10. klasse (eud10), skal deltage i bro-

bygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse i 6 uger svarende til 126 ti-

mer.

I lovens § 10 e er der fastsat bestemmelser om brobygning fra øvrige uddan-

nelsesforløb m.v. Efter bestemmelsens stk. 1 kan elever, der har opfyldt un-

dervisningspligten, deltage i brobygning på grundforløb i de erhvervsrettede

ungdomsuddannelser i op til 6 uger i et skoleår indtil det fyldte 19. år, hvis

de bortset fra 10. klasse deltager i heltidsundervisning af mindst 3 måneders

varighed på kommunale ungdomsskoler eller frie grundskoler, efterskoler,

ungdomshøjskoler og frie fagskoler, der modtager statstilskud. Efter be-

stemmelsens stk. 2, kan kommunalbestyrelsen, for unge, der har afsluttet 9.

klasse, etablere brobygning til 2 af grundforløbene i de erhvervsrettede ung-

domsuddannelser, indtil udgangen af den måned, hvori den unge fylder 19

år. Denne brobygning kan have en varighed af op til 6 uger. Aldersgrænsen

kan fraviges i særlige tilfælde efter regler, der er fastsat i bekendtgørelse om

introduktionskurser og brobygning i medfør af lovens § 10 g, jf. nedenfor.

Bestemmelser om finansiering af brobygning, udbud m.v. er fastsat i § 10 f.

Det følger af bestemmelsens stk. 1, at finansieringen sker gennem aktivi-

tetsafhængige taxametertilskud til ungdomsuddannelserne, hvor taksterne

fastsættes på de årlige finanslove. I bestemmelsens stk. 2 er det fastsat, at

eleven er berettiget til støtte, herunder til befordring, efter de regler, der gæl-

der for den skoleform eller aktivitet, hvorfra elevens brobygning udgår. Ved

brobygningsforløb for unge, der har opfyldt undervisningspligten, jf. be-

stemmelserne i lovens § 10 e, sørger kommunalbestyrelsen i bopælskom-

munen for befordring mellem elevens bopæl og brobygningsinstitutionen,

hvis afstanden her imellem er mere end 9 km. Forpligtelsen kan opfyldes

ved at henvise eleven til offentlige transportmidler og godtgøre udgiften her-

til.

Det følger af bestemmelsens stk. 3, at institutioner, der udbyder ungdoms-

uddannelser, skal, i det omfang det er nødvendigt for at imødekomme et

konstateret behov, udbyde brobygning for elever i 9. og 10. klasse og skal

indgå i et lokalt samarbejde med kommunalbestyrelsen.

Endelig følger det af lovens § 10 g, at børne- og undervisningsministeren

fastsætter regler om (introduktionskurser og) brobygning og om de pligter

for institutioner og kommunalbestyrelsen, der er nævnt ovenfor, jf. lovens §

10 f, stk. 3. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1015 af 4. ok-

tober 2019 om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannel-

UDKAST

serne. I bekendtgørelsen er det bl.a. fastsat, at brobygning skal afspejle un-

dervisningen i de uddannelsesområder, der indgår i brobygningen, og at ele-

verne skal gives mulighed for at opleve miljøet i uddannelsen og gøres be-

kendt med uddannelsens faglige, sociale og personlige krav. Det følger end-

videre af bekendtgørelsen, at der skal være en grundig forberedelse og ef-

terbehandling af brobygningsforløbet. For skoler, der selv foretager vejled-

ningen foretages dette af skolen selv, mens det for elever i folkeskolen fo-

retages af lederen af elevens skole i samarbejde med kommunalbestyrelsen

(den kommunale ungeindsats).

2.6.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Brobygning mellem folkeskole og erhvervsuddannelse er løbende blevet

evalueret i forskellige sammenhænge. I 2017 gennemførte Danske Er-

hvervsskoler og Gymnasier (DEG) – Lederne, en undersøgelse, der viser, at

kun 57 pct. af lederne vurderede, at eleverne i 9. klasse var motiverede for

brobygningsforløb, og nogle ledere anførte, at det var en opgave for Ung-

dommens Uddannelsesvejledning (i dag kommunalbestyrelsen, hvor UU’s

opgaver varetages i regi af den kommunale ungeindsats, KUI) og folkesko-

len at forberede eleverne godt forud for forløbene. En undersøgelse fra Dan-

marks Evalueringsinstitut (EVA) fra 2018 viser, at mange elever oplevede

brobygning som en hjælp til at få erfaring med en bestemt ungdomsuddan-

nelse og hjælper til at træffe beslutning om uddannelsesvalg. Dog oplevede

nogle unge ifølge undersøgelsen, at brobygning ikke havde værdi for dem,

da de ikke kunne se formål og relevans. Flere unge tilkendegav, at der efter

brobygningsforløbet ikke havde været refleksioner over forløbet i undervis-

ningen. En anden undersøgelse fra 2018 – fra Rambøll – viser, at brobyg-

ning kunne bidrage til uddannelsesafklaring, når brobygningen blev forbe-

redt og efterbehandlet. Undersøgelsens afdækning af praksis på området vi-

ser, at det typisk var Ungdommens Uddannelsesvejledning, der varetog bro-

bygningsforløb for ikkeuddannelsesparate elever, mens skolen i mindre

grad var involveret.

I den politiske aftale Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til

fremtiden fra 2018 var der enighed om, at de gældende brobygningsbestem-

melser ikke fungerer hensigtsmæssigt, og at der inden for de gældende øko-

nomiske og tidsmæssige rammer skal udarbejdes en fremtidig model for

brobygning (og introduktionskurser), hvor hovedfokus primært skal være på

valg af ungdomsuddannelse. Det forventes, at lovforslag om ændrede be-

stemmelser om brobygning vil kunne fremsættes for Folketinget i en kom-

mende samling og med ikrafttræden i august 2024.

UDKAST

DEG og Efterskoleforeningen har i efteråret 2021 foreslået Børne- og Un-

dervisningsministeriet, at der foretages en revision af brobygningsreglerne,

idet den brobygning, der gennemføres i dag, efter foreningernes opfattelse

ikke klæder de unge godt nok på til deres valg af ungdomsuddannelse. På

længere sigt ønskes derfor, at der etableres brobygning, som baserer sig på

konkrete projekter og samarbejde mellem grundskole, ungdomsuddannelse

og erhvervsskoler.

2.6.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der gives mulighed for at gennemføre forsøg med elementer

i brobygning, hvorefter lovens § 10 a, stk. 3, § 10 d, stk. 1, og § 10 e, stk. 1,

kan fraviges i en periode på op til 3 år som led i forsøg og efter forudgående

ansøgning til Børne- og Undervisningsministeriet. Det er hensigten, at der

skal kunne ansøges om forsøg med henholdsvis den obligatoriske og den

frivillige brobygning i 10. klasse samt forsøg med brobygning fra øvrige

uddannelsesforløb, jf. gældende lovs § 10 e. Fravigelse af de foreslåede be-

stemmelser vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan gennemføre forsøg

med fleksibel lokation og forsøg med rammerne for timetallet til brobygning

både hvad angår den obligatoriske og den frivillige brobygning.

Med forslaget om fravigelse af forudsætningen om, hvor brobygning kan

finde sted, vil skolerne få mulighed for at gennemføre brobygningsaktivite-

ter, f.eks. som kombinationer af forløb, der deles mellem en virksomhed, en

ungdomsuddannelse og grundskolens lokation. Da det ikke er hensigten

med forslaget at ændre grundlæggende på formålet med brobygningen, vil

det skulle være en forudsætning for godkendelse af forsøg, at dele af bro-

bygningen finder sted på en ungdomsuddannelsesinstitution. Der vil således

ikke kunne godkendes forsøg, hvor hele brobygningsforløbet finder sted på

f.eks. en efterskole eller i en virksomhed.

Forsøgsordningen vil give mulighed for, at et brobygningsforløb sammen-

sættes af ophold på f.eks. virksomheder og/eller grundskoler som supple-

ment til ungdomsuddannelser. I så fald vil statstilskuddet fortsat skulle ud-

betales til ungdomsuddannelsesinstitutionen med ansvar for forløbet, der

herefter foretager en aftalt afregning med samarbejdsparter om dækning af

deres andel af udgifterne til det samlede forløb.

Forsøgsordningen vil derudover muliggøre, at et forløb på én dag kan spre-

des ud over to dage. De gældende regler indebærer, at institutioner opgør

deres elevaktivitet på brobygning for hver påbegyndt dag. Med de gældende

regler vil det således betyde, at institutionen får tilskud for to dage frem for

en dag – selv om elevens brobygningsforløb ikke samlet set har en længere

UDKAST

varighed. Der vil derfor være behov for en ændring i kravene til institutio-

nernes indberetning af tilskudsudløsende aktivitet.

For nærmere om forsøg med brobygning henvises til lovforslagets § 2, nr.

7, og bemærkningerne hertil.

2.7. Øvrige ændringer

2.7.1. Konsekvensændringer i lov om velfærdsaftaler på dagtil-

budsområdet og folkeskoleområdet

2.7.1.1. Gældende ret

Ved lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf.

lov nr. 880 af 12. maj 2021, blev der etableret hjemmelsgrundlag for vel-

færdsaftaler på dagtilbudsområdet med Helsingør og Rebild Kommuner og

på folkeskoleområdet med Esbjerg og Holbæk Kommuner.

Loven etablerer bl.a. hjemmel til, at Esbjerg og Holbæk Kommuner på fol-

keskoleområdet frem til den 30. september 2024 kan fravige visse dele af

lovgivningen på folkeskoleområdet.

Efter lovens § 9, stk. 1, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning

om, at folkeskoleloven helt eller delvis ikke vil skulle gælde for kommunen

eller de folkeskoler i kommunen, som kommunalbestyrelsen udpeger, jf.

dog stk. 2-4.

Efter lovens § 9, stk. 2, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen beslutte at fravige

reglerne i folkeskolelovens § 42, stk. 1, 2. og 3. pkt., og nr. 1-4, og § 44 med

henblik på at styrke skolebestyrelsens rolle og kompetencer.

Det følger af lovens § 9, stk. 4, hvilke bestemmelser der ikke kan fraviges

som led i forsøg med velfærdsaftaler, herunder folkeskolelovens §§ 3 a-4,

om supplerende undervisning og anden faglig støtte, om ordblindetest af

elever med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, og om speci-

alpædagogisk bistand, folkeskolelovens § 13, stk. 5, om standpunktskarak-

terer, folkeskolelovens § 55 b, om fortrolighed af testresultater og testopga-

ver, samt folkeskolelovens kapitel 11, herunder § 57 d om børne- og under-

visningsministerens tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling.

Efter lovens § 9, stk. 6, kan børne- og undervisningsministeren bestemme,

at kommunen eller folkeskoler i kommunen udpeget af kommunalbestyrel-

sen kan fravige bestemte regler udstedt i medfør af en række bemyndigel-

sesbestemmelser i folkeskoleloven, herunder folkeskolelovens § 11, stk. 3,

om sprogvurdering, folkeskolelovens § 13, stk. 3, om afholdelse af test m.v.,

folkeskolelovens § 13 b, stk. 6, om elevplaner, folkeskolelovens § 40, stk.

UDKAST

4, om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne for skolefritids-

ordninger samt folkeskolelovens § 40 a, stk. 5, om kvalitetsrapporter.

2.7.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Formålet med lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskole-

området er at frisætte de udvalgte kommuner mest muligt med henblik på at

give kommunerne mulighed for at udvikle velfærden og skabe større hand-

lerum for medarbejderne og lederne for at øge kvaliteten og nærværet i vel-

færden til gavn for kommunens borgere. Loven udmønter en aftale af 9. de-

cember 2020 om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområ-

det mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, So-

cialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Bor-

gerlige, Liberal Alliance og Alternativet.

Det fremgår af bemærkningerne til loven, jf. Folketingstidende 2020-21, A,

L 199 som fremsat, side 6, at hvis der i perioden for lovens tidsmæssige

gyldighed – og dermed forsøgsperioden – foretages ændringer i de lovgiv-

ninger og bestemmelser, som de udvalgte kommuner efter kapitel 4 og 5 får

mulighed for at fravige og afskæres fra at fravige, vil Børne- og Under-

visningsministeriet i forbindelse med en sådan lovændring skulle tage stil-

ling til, om dette samtidig giver anledning til ændring af nærværende lov.

Hvis nærværende lov ikke ændres, vil de udvalgte kommuner kunne fravige

den ændrede bestemmelse, hvis bestemmelsen er en del af den lovgivning,

som kommunerne gives mulighed for at fravige efter nærværende lov. Hvis

bestemmelsen er en del af de bestemmelser, som de udvalgte kommuner

ikke gives mulighed for at fravige efter nærværende lov, vil de udvalgte

kommuner ikke kunne træffe beslutning om at fravige den ændrede bestem-

melse.

Børne- og Undervisningsministeriet har gennemgået loven og identificeret

de steder, hvor de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1 kan få betydning

for lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. Der

vil ved håndteringen skulle lægges vægt på at sikre, at de to kommuner be-

varer deres frihedsgrader på de områder, hvor de hidtil har haft mulighed

for at fravige lovgivningen, således at kommunerne ikke kommer i en situ-

ation, hvor de må afbryde et forsøgselement under henvisning til de foreslå-

ede regler.

De væsentligste ændringer omfatter indførelsen af:

UDKAST



Risikotest for ordblindhed samt screeninger for læsevanskeligheder

og høj begavelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1-3, som supplerer reg-

lerne om den nødvendige støtte i undervisningen. Reglerne om den

nødvendige støtte i undervisningen kan ikke fraviges.

Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperio-

den, jf. § 1, nr. 4, 7-11, 15-16 og 22-23, som afløser de nationale

test. Reglerne om de nationale test kan fraviges.

Meddelelsesbogen, jf. § 1, nr. 12 og 21, som afløser elevplanen.

Reglerne om elevplanen kan fraviges.

Skoleudviklingssamtaler, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, som afløser

kvalitetsrapporten. Reglerne om kvalitetsrapporten kan fraviges.

Udviklingslisten m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 23-26, som supple-

rer kvalitetstilsynet. Reglerne om kvalitetstilsynet kan ikke fravi-

ges.

Enkelte steder er der herudover behov for konsekvensrettelser af henvisnin-

ger til folkeskoleloven.

2.7.1.3. Den foreslåede ordning

I det følgende er foretaget en gennemgang af alle de steder i lov om vel-

færdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, som bliver påvir-

ket af de foreslåede ændringer i lovforslagets §§ 1 og 2.

Med lovens § 9, stk. 2, 2. pkt., er kommunalbestyrelsen tillagt kompetence

til at fravige kravene til skolebestyrelsens sammensætning, kompetence og

valgregler med henblik på at styrke skolebestyrelsens rolle og indflydelse

på skolen.

Lovforslagets § 1, nr. 21, indeholder et forslag til ændring af folkeskolelo-

vens § 44 om skolebestyrelsens kompetencer i form af en tilføjelse om, at

skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens arbejde med meddelelses-

bogen. Denne tilføjelse vil automatisk blive omfattet af bestemmelsen og

kræver derfor ikke lovændring.

I lovens § 9, stk. 4, er opregnet de bestemmelser, der ikke kan fraviges som

led i forsøg med velfærdsaftaler.

Lovforslagets § 1, nr. 1-3, indeholder tilføjelser til bestemmelserne i folke-

skolelovens §§ 3 a-4 om kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde den nød-

vendige støtte i undervisningen, herunder ordblindetest, undervisning i

dansk som andetsprog, modersmålsundervisning, supplerende undervisnin-

gen eller anden faglig støtte, specialundervisning og anden specialpædago-

gisk bistand m.v. De foreslåede tilføjelser omfatter risikotesten for ordblind-

hed, screening for læsevanskeligheder samt screening for høj begavelse.

UDKAST

Screening for læsevanskeligheder foreslås dog først at træde i kraft efter ud-

løbet af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet

den 30. september 2024. Disse tilføjelser vil ved deres ikrafttræden automa-

tisk blive omfattet af opregningen af de bestemmelser, der ikke kan fraviges

som led i forsøg med velfærdsaftaler, og kræver derfor ikke lovændring.

Lovforslagets § 1, nr. 8, indebærer, at folkeskolelovens § 13, stk. 5, bliver

til stk. 3. En konsekvensændring heraf kræver lovændring. Der henvises til

lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Lovforslagets § 1, nr. 22, indebærer, at folkeskolelovens § 55 b ophæves

og dermed, at fortroligheden med hensyn til testresultater og testopgaver

bortfalder. En konsekvensændring heraf kræver lovændring. Der henvises

til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Lovforslagets § 1, nr. 23-26, indeholder en række ændringer til folkeskole-

lovens § 57 d om børne- og undervisningsministerens tilsyn med folkesko-

lers kvalitetsudvikling, som indgår i folkeskolelovens kapitel 11. Ændrin-

gerne omfatter forslag om indførelse af en udviklingsliste, om udarbejdelse

af en udviklingsplan, samt en flytning af reglerne om indhold og beslut-

ningsproces m.v. i forhold til handlingsplaner fra folkeskolelovens § 40 a til

folkeskolelovens § 57 d, herunder kravet om, at handlingsplanen skal drøf-

tes på et møde i kommunalbestyrelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsom-

rådet og folkeskoleområdet, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 199 som

fremsat, side 28, at lovforslaget ikke ændrer på ansvarsfordelingen på fol-

keskoleområdet. Driften af folkeskolen er en kommunal opgave, og det æn-

drer lovforslaget ikke på. Et egentligt krav til kommunalbestyrelserne om

ikke eksempelvis at fastsætte nye dokumentationskrav m.v. i folkeskolen er

således ikke indeholdt i dette lovforslag.

I opregningen af bestemmelser, som kommunalbestyrelsen ikke kan fravige

efter lovens § 9, stk. 4, fremgår hverken folkeskolelovens § 40, stk. 2, om

kommunalbestyrelsens fastsættelse af mål og rammer for folkeskolen, § 40,

stk. 5, om kommunalbestyrelsens adgang til ekstern delegation, herunder til

skolebestyrelsen, og § 40 a, stk. 3, om kommunalbestyrelsens drøftelse af

kvalitetsrapporter og handlingsplaner på et møde. Med loven er således

etableret en retstilstand, hvor kommunalbestyrelsen kan fravige delegations-

forbud og proceskrav i folkeskoleloven i forbindelse med udarbejdelse af

handlingsplaner.

UDKAST

En opretholdelse af kommunalbestyrelsens frihedsgrader i denne forbin-

delse kræver lovændring, da delegationsforbuddet vedrørende handlingspla-

ner ellers automatisk vil blive omfattet af henvisningen, ligesom de øvrige

foreslåede ændringer til folkeskolelovens § 57 d. Der henvises til lovforsla-

gets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

I lovens § 9, stk. 6, er opregnet de bemyndigelsesbestemmelser, som børne-

og undervisningsministeren kan bestemme, at kommunen eller folkeskoler

i kommunen udpeget af kommunalbestyrelsen kan fravige bestemte regler

udstedt i medfør af.

Lovforslagets § 1, nr. 6, indebærer, at folkeskolelovens § 11, stk. 3, ændres,

således at der indføres et nationalt sprogvurderingsredskab. Ændringen fo-

reslås at træde i kraft den 1. august 2024, jf. lovforslagets § 5, stk. 3, og

således ca. to måneder før udløbet af lov om velfærdsaftaler på dagtilbuds-

området og folkeskoleområdet, jf. dennes § 11, stk. 1. Denne ændring vil

automatisk blive omfattet af henvisningen og kræver derfor ikke lovæn-

dring.

Lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, indebærer, at folkeskolelovens § 13, stk. 3,

ophæves, og at bestemmelsen med enkelte ændringer i stedet vil fremgå af

folkeskolelovens § 13 a, stk. 1. En konsekvensændring heraf kræver lovæn-

dring. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Lovforslagets § 1, nr. 12, indebærer, at folkeskolelovens § 13 b ændres, så-

ledes at elevplanen erstattes af en meddelelsesbog. Den nyaffattede bestem-

melse indeholder ikke en bemyndigelsesbestemmelse. En konsekvensæn-

dring heraf kræver lovændring. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og

bemærkningerne hertil.

Lovforslagets § 1, nr. 19, indebærer, at folkeskolelovens § 40 a ændres, så-

ledes at kvalitetsrapporten erstattes af en skoleudviklingssamtale. Den ny-

affattede bestemmelse indeholder ikke en bemyndigelsesbestemmelse. En

konsekvensændring heraf kræver lovændring. Der henvises til lovforslagets

§ 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

For nærmere om konsekvensændringer i lov om velfærdsaftaler på dagtil-

budsområdet og folkeskoleområdet henvises til lovforslagets § 3 og be-

mærkningerne hertil.

2.7.2. Mulighed for indkomstafhængigt tilskud til madordning i

folkeskoler

2.7.2.1. Gældende ret

UDKAST

Efter den gældende folkeskolelovs § 40, stk. 2, fastlægger kommunalbesty-

relsen mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslutninger omfattet af

folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 1-7, træffes af kommunalbestyrelsen på et

møde.

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 7, er det kommunalbestyrelsen, der

træffer beslutning om frivillige madordninger, herunder madordninger i

skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne

etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med

hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordnin-

gerne.

Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes

madordninger, følger det af folkeskolelovens § 44, stk. 9, at skolebestyrel-

sen herefter træffer beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning

på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter

principper for madordningen inden for de rammer, som kommunalbestyrel-

sen har fastsat. Principperne kan f.eks. vedrøre sund mad m.v. Madordnin-

ger kan alene være et tilbud til forældrene. Det er dermed det enkelte barns

forældre, der beslutter, om barnet skal være med i madordningen eller ej.

En kommunalbestyrelse kan således træffe beslutning om, at der på kom-

munens folkeskoler kan oprettes madordninger med fuld forældrebetaling,

eller om at yde tilskud til at oprette madordninger med hel eller delvis fri

forplejning. I begge tilfælde er det skolebestyrelsen, der herefter træffer be-

slutning om, hvorvidt madordningen skal oprettes. Tilskud til madordninger

med hel eller delvis fri forplejning er således tilskud til den enkelte skole (til

skolens drift af madordningen). Der er ikke efter folkeskoleloven mulighed

for, at kommunerne kan yde differentieret tilskud til forældre på baggrund

af indkomst i forhold til madordninger.

2.7.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Folkeskoleforligskredsen er enig om, at kommunerne skal have mulighed

for at differentiere tilskud til forældre på baggrund af indkomst, da det vil

udbrede muligheden for skolemadsordninger særligt af hensyn til elever fra

ressourcesvage hjem.

2.7.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunerne får mulighed for at give et differentieret tilskud

til madordninger på baggrund af indkomst, således at der tages hensyn til

elever fra ressourcesvage hjem. Kommunerne vil også have mulighed for at

UDKAST

fastsætte nærmere rammer for ordningerne. Det betyder f.eks., at kommu-

nerne vil kunne sætte rammer for, inden for hvilken indtægtsgrænse tilskud

kan gives samt evt. betingelser for tilskuddet.

For nærmere om muligheden for indkomstafhængigt tilskud til madordnin-

ger i folkeskoler henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne

hertil.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter det inden 2030

skal sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende grund-

skoleundervisning og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til rele-

vante og effektive læringsresultater. Det skyldes, at der med det fremtidige

evaluerings- og bedømmelsessystem skabes et solidt grundlag for at støtte

og stimulere alle elever, så de får det bedste ud af deres skolegang.

Samtidig vurderes lovforslaget at understøtte delmål 4.6, hvorefter alle unge

og en væsentlig del af voksne, både mænd og kvinder, inden 2030 skal have

opnået færdigheder i at læse og regne. Det skyldes bl.a. forslaget om en tid-

ligere screening af læsefærdigheder samt forslaget om en risikotest for ord-

blindhed allerede i 1. klasse, således at skolerne tidligere kan iværksætte

indsatser, i det omfang, det er hensigtsmæssigt.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget omfatter en række initiativer, som vil have økonomiske kon-

sekvenser for stat og kommuner.

For kommunerne vurderes lovforslaget at medføre øgede serviceudgifter til

indkøb og gennemførelse af intelligenstest for højt begavede elever, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 3. Det skønnes at ca. 5 pct. af eleverne i folkeskolens 1.

klasse skal tilbydes testen, og at tilbuddet vil kunne udrulles fra august 2024.

Indsatsen forventes at medføre merudgifter for 3 mio. kr. i 2024 og 7 mio.

kr. årligt herefter til finansiering af indkøb og gennemførelse af intelligens-

test. Lovforslagets øvrige elementer vurderes samlet set ikke at medføre

mer- eller mindreudgifter for kommunerne.

På den nævnte baggrund vurderes lovforslaget at medføre kommunale mer-

udgifter på 3 mio. kr. i 2024 og herefter 7 mio. kr. årligt.

For staten vil der være udgifter i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

samt Styrelsen for It og Læring til udvikling og drift mv. af en række nye it-

understøttede test og redskaber, herunder Folkeskolens Færdighedstest, en

UDKAST

lineær modificering af de nationale test i overgangsperioden (skoleårene

2022/23-2025/26), en klassebaseret screening for læsevanskeligheder samt

et redskab til brug ved sprogvurdering i børnehaveklassen. Endvidere vil der

være udgifter til udvikling af en tjekliste til opsporing af højt begavede ele-

ver. En del af udgifterne til Folkeskolens Færdighedstest modsvares af min-

dreudgifter i forbindelse med udfasningen af de eksisterende nationale test

og it-understøttelsen heraf.

For staten vil der endvidere være udgifter i Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet til vejledning, opfølgning, evaluering og øvrig implementering og

understøttelse i forbindelse med de ovenfor nævnte test og redskaber samt i

forbindelse med bl.a. meddelelsesbogen samt styrket og tidlig opfølgning

over for skoler med udfordringer. Der forventes endvidere øgede udgifter til

tilsyn af skoler i forbindelse med at skoler, der er på udviklingslisten i flere

år, ud fra en konkret vurdering vil kunne udtages til tilsyn.

De samlede statslige nettoudgifter i forbindelse med lovforslaget forventes

at udgøre 28,6 mio. kr. i 2022, 32,0 mio. kr. i 2023, 45,7 mio. kr. i 2024,

51,0 mio. kr. i 2025, 45,2 mio. kr. i 2026, 40,1 mio. kr. årligt i 2027-2028

og 34,4 mio. kr. i 2029 og frem. Heraf udgør de statslige it-udgifter 12,3

mio. kr. i 2022, 13,5 mio. kr. i 2023, 17,7 mio. kr. i 2024, 24,2 mio. kr. i

2025 og 20,3 mio. kr. i 2026 og 16,8 mio. kr. årligt herefter. It-udgifterne

dækker både over nyinvesteringer forbundet med de nye test og tilrettelser

af eksisterende it-systemer samt bearbejdning og visning af data.

Lovforslaget vurderes at have implementeringsmæssige konsekvenser for

kommunerne som følge af den nye opgave med gennemførsel af intelligens-

test.

Lovforslaget forventes endvidere at medføre implementeringsmæssige kon-

sekvenser for staten i form af udvikling, tilretning og løbende drift af en

række nye it-understøttede test, vejledning, opfølgning mv.

Derudover opfylder lovforslaget betingelserne for digitaliseringsklar lov-

givning.

For lovforslaget er særligt princip nr. 1 (enkle og klare regler) relevant for

en række forslag, såsom risikotesten for ordblindhed, screening af læse-

kundskaber samt screening for højt begavede elever.

Princip nr. 5 (tryg og sikker datahåndtering) er også afgørende for lovforsla-

get. Herunder har det f.eks. betydning, at borgere kan se de data, en myn-

UDKAST

dighed ligger inde med om dem. Hertil lægger lovforslaget op til, at obliga-

toriske og frivillige testresultater samt meddelelsesbøger årligt bliver vide-

reformidlet til forældre, som derved inddrages. Lovforslaget lægger op til,

at data indsamles både med henblik på at understøtte det formative arbejde

ude på skolerne og det styringsmæssige arbejde i skoleledelsen, kommuner

og på landsplan. Dette findes der hjemmel til i lovforslaget, som bl.a. be-

skriver, for hvilke test der skal offentliggøres resultater på landsplan mv.

Lovgivningen understøtter databeskyttelse gennem design bl.a. ved at klas-

sificere testresultater som fortrolige og ved at beskrive, til hvilke formål bru-

gen skal afgrænses.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har positive administrative konsekvenser for borgerne, idet

lovforslaget på flere punkter styrker borgernes rettigheder. Med lovforslaget

foreslås således indført en ret for forældre til at få deres barn testet med

risikotesten for ordblindhed i 1. klasse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Herudover

foreslås indført flere muligheder for, at elevers udfordringer afdækkes tidli-

gere, herunder muligheder for screening for læsevanskeligheder, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 2, og for høj begavelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Endelig

ophæves fortroligheden om testresultater og testopgaver, således at både

forældre og offentligheden generelt kan få indsigt i de anvendte opgaver i

forbindelse med obligatoriske test i folkeskolen, jf. lovforslagets § 1, nr. 7

og 22.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. februar 2022 til den 4.

marts 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

UDKAST

Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchef-

foreningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, CEPOS, CEVEA, Danmarks Evalue-

ringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Dan-

marks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø,

Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Metal,

Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervs-

skoler- og Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler- og Gymna-

sier – Lederne, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslut-

ning, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisa-

tioner, Danske HF og VUC – Bestyrelserne, Danske HF og VUC – Le-

derne, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Dan-

ske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne,

Danske SOSU-skoler, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, De

Private Sociale Tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul-

und Sprachverein für Nordschleswig, Digitaliseringsstyrelsen, Efterskole-

foreningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation,

Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Fag og Arbejde, Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, For-

eningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af

Socialchefer i Danmark, Foreningen af Tekniske og Administrative Tjene-

stemænd (TAT), Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler,

Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring og Pension, Frie Skolers Læ-

rerforening, Friskolerne, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Klage-

nævnet for Specialundervisning, KL, KRAKA, Landsforeningen af 10.

klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU),

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-

chefer, OpenDenmark, Private Gymnasier og Studenterkurser, Red Barnet,

Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Er-

hvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Soci-

alt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Skolele-

derforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Team Danmark, Uddannel-

sesforbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsringen, Ungdomsskolefor-

eningen, VUC Bestyrelsesforeningen og Økonomistyrelsen

UDKAST

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Lovforslaget medfører statslige min- Lovforslaget medfører kommunale

konsekvenser for dreudgifter for 1,3 mio. kr. i 2022, 3,6 merudgifter på 3 mio. kr. i 2024 og

stat, kommuner mio. kr. årligt i 2023-2025, 4,2 mio. herefter 7 mio. kr. årligt.

og regioner

kr. i 2026 og 8,6 mio. kr. årligt fra

Lovforslaget medfører statslige mer-

2027 og frem

udgifter for 29,9 mio. kr. i 2022, 35,6

mio. kr. i 2023, 49,3 mio. kr. i 2024,

54,6 mio. kr. i 2025, 49,4 mio. kr. i

2026, 48,7 mio. kr. årligt i 2027-2028

og 43,0 mio. kr. i 2029 og frem.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Lovforslaget forventes at medføre

administrative meropgaver i kommu-

nerne og staten

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

UDKAST

Forholdet til EU-

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende folkeskolelovs § 3 b, stk. 1, skal skolens leder tilbyde,

at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens læse-

vanskeligheder til elever i grundskolen med læsevanskeligheder, der kan

skyldes ordblindhed. Tilbuddet gives fra den 1. marts på 3. klassetrin efter

samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges pas-

sende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Efter den gældende folkeskolelovs § 3 b, stk. 2, har forældre én gang i sko-

leforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin krav på, at der foretages en ord-

blindetest af deres barn. Kommunalbestyrelsen foretager ordblindetesten ef-

ter forældrenes anmodning.

Det foreslås, at der indsættes i lovens § 3 b som

nyt stk. 1, 1. pkt.,

at skolens

leder vil skulle tilbyde en risikotest for ordblindhed senest på 1. klassetrin

til elever, som viser tegn på specifikke læsevanskeligheder. Det foreslås

endvidere, at der indsættes som

nyt stk. 1, 2. pkt.,

at elever, hvis forældre er

ordblinde, vil skulle tilbydes risikotesten for ordblindhed, medmindre sko-

lens leder efter samråd med elevens forældre vurderer, at der ikke er behov

herfor.

Med den foreslåede bestemmelse vil elever med specifikke læsevanske-

ligheder få mulighed for at gennemføre risikotesten for ordblindhed senest

på 1. klassetrin, hvilket vil skabe grundlag for, at disse elever får den rette

indsats efter de gældende regler i folkeskoleloven for tilrettelæggelse af un-

dervisningen, herunder med fokus på undervisningsdifferentiering, valg af

undervisningsmaterialer, brug af holddannelse m.v.

Forslaget medfører, at skolerne er ansvarlige for at teste de relevante elever,

som viser tegn på specifikke læsevanskeligheder. Ved ”specifikke læsevan-

skeligheder” forstås elever, der har afkodningsvanskeligheder, som kan

skyldes ordblindhed. Forslaget medfører endvidere, at skolerne skal an-

vende en bestemt test, dvs. risikotesten for ordblindhed, som udarbejdes af

Børne- og Undervisningsministeriet.

UDKAST

Med den foreslåede bestemmelse vil elever, hvis forældre er ordblinde,

skulle tilbydes risikotesten for ordblindhed på 1. klassetrin, medmindre sko-

lens leder efter samråd med elevens forældre vurderer, at der ikke er behov

herfor. Med forslaget kan skolerne tilbyde risikotesten for ordblindhed for

elever, hvis forældre er ordblinde, selvom skolerne ikke umiddelbart vurde-

rer, at eleven har specifikke læsevanskeligheder. Der vil ikke være krav om

dokumentation for, at forældrene er ordblinde.

Det foreslås også, at det indsættes i lovens § 3 b, som

nyt stk. 2, 1. pkt.,

forældre én gang i løbet af 1. klassetrin har krav på, at der foretages en risi-

kotest for ordblindhed af deres barn. Det foreslås endvidere, at der indsættes

nyt stk. 2, 2. pkt.,

hvorefter kommunalbestyrelsen foretager risikotesten

for ordblindhed efter forældrenes anmodning.

Med den foreslåede bestemmelse får forældrene et retskrav på at få deres

barn testet med risikotesten for ordblindhed senest i 1. klasse, uanset skolens

vurdering af barnets læsefærdigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Rammerne for screening for læsevanskeligheder fremgår af bemærknin-

gerne til § 1, nr. 1, ovenfor.

Det foreslås, at der indsættes i folkeskolelovens § 3 b som

nyt stk. 1,

at elever

skal screenes for læsevanskeligheder på 1. klassetrin. Ændringen foreslås at

træde i kraft den 1. august 2025, jf. lovforslagets § 5, og vil således skulle

indsættes foran de foreslåede stykker i lovforslagets § 1, nr. 1, om risikote-

sten for ordblindhed.

Med den foreslåede bestemmelse vil alle elever i 1. klasse som udgangs-

punkt skulle screenes for læsevanskeligheder, hvilket vil kunne medvirke til

at sikre, at skolerne tidligt opdager de elever, der har læsevanskeligheder,

med henblik på at tilbyde yderligere udredning eller støtte, herunder risiko-

testen for ordblindhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Forslaget medfører, at skolerne skal anvende det klassebaserede screenings-

værktøj, som Børne- og Undervisningsministeriet udvikler, herunder it-un-

derstøttelse. Screeningen vil skulle gennemføres af hele klassen på én gang

i løbet af 1. klasse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

UDKAST

Til nr. 3

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som

§ 3 c

i folkeskoleloven

om mulighed for screening af højt begavede elever. Det foreslås som

stk. 1,

at elever, som viser tegn på høj begavelse, skal tilbydes en screening for høj

begavelse på 1. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at screeningen er re-

levant. Tilbuddet kan dog udskydes til 2. klassetrin, hvis skolens leder vur-

dere, at elevens modenhed taler herfor.

Det foreslås også, at screeningen vil skulle ske ved anvendelse af nationale

tjeklister. Det medfører, at screening for høj begavelse vil skulle baseres på

spørgsmål og svar via tjeklister til henholdsvis elever, forældre og lærer, der

medvirker til at skabe grundlag for lærerens vurdering af, om eleven viser

tegn på høj begavelse. Tjeklisterne anvendes sammen med observationer af

elevens adfærd og personlighedskarakteristika, og de består af en oplistning

af indikatorer på høj begavelse. Tjeklisterne skal tage udgangspunkt i erfa-

ringer fra eksisterende tjeklister og vil blive udviklet af en arbejdsgruppe

med eksperter, parter og praktikere til anvendelse fra 1. klasse.

Det bemærkes, at screeningen skal foretages i 1. eller 2. klasse, da det er

centralt med en tidlig identifikation af målgruppen. Viser fremtidigt skole-

hjem-samarbejde, at elever på ældre klassetrin udviser tegn på høj bega-

velse, er skolerne forpligtet efter de gældende regler til at iværksætte en ind-

sats som f.eks. undervisningsdifferentiering.

Det bemærkes, at der ved højt begavede elever forstås elever med en intel-

ligenskvotient over 120. Definitionen vil dermed omfatte både højt bega-

vede elever (elever med en intelligenskvotient over 130) og elever med sær-

lige forudsætninger (elever med intelligenskvotient over 120), jf. KORA’s

rapport: Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel,

2015, side 8.

Det foreslås endvidere som

stk. 2,

at hvis screeningen efter stk. 1 indikerer,

at eleven er højt begavet, eller hvis skolens leder i helt særlige tilfælde vur-

derer, at det er relevant, skal eleven tilbydes en anerkendt intelligenstest med

henblik på at afdække, om eleven er højt begavet. Intelligenstesten vil skulle

tilbydes via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller en tilsvarende

faglig funktion i kommunen. Der vil ikke blive stillet krav om anvendelse

af en bestemt test.

Forslaget vil medvirke til at sikre, at skolerne bedre kan tage hensyn til disse

elever i forhold til skolens indsats efter de gældende regler i folkeskoleloven

UDKAST

for tilrettelæggelse af undervisningen, herunder med fokus på undervis-

ningsdifferentiering, valg af undervisningsmaterialer, brug af holddannelse

m.v.

Elever, som viser tegn på mistrivsel, ikke udvikler sig fagligt eller har andre

udfordringer pga. høj begavelse, har krav på at modtage undervisning, ind-

satser, støtte eller specialundervisning efter de gældende regler. Indsatsens

formål er at afhjælpe eller kompensere for elevens udfordringer og behov.

Dette er ikke begrænset til, men vil eksempelvis også omfatte elever, der er

højt begavede og har en psykisk funktionsnedsættelse som f.eks. autisme-

spektrumforstyrrelser, hvor der kan være brug for særlig opmærksomhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende folkeskolelovs § 5, stk. 6, 3. pkt., kan børne- og under-

visningsministeren fravige visse regler, herunder regler i folkeskolelovens

§ 13, stk. 3, om test i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning

i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning.

Efter den gældende folkeskolelovs § 55 c, kan børne- og undervisningsmi-

nisteren tilbyde skoler som nævnt i folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 2-5,

eller en ungdomsskole som nævnt i folkeskolelovens § 33, stk. 3, at anvende

testene, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3.

Det foreslås, at bestemmelserne ændres, således at henvisningen til § 13,

stk. 3, ændres til § 13 a.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8 og

10, hvorefter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 3 og 4, foreslås ophæ-

vet og overført med relevante ændringer til folkeskolelovens § 13 a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende folkeskolelovs § 7 a, stk. 2, iværksætter skolens leder

fra 8. klasse en målrettet indsats for elever, der er vurderet ikkeuddannelses-

parate, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at betegnelsen ”ikkeuddan-

nelsparate” ændres til ”parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gym-

nasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”.

UDKAST

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, hvorefter

begrebet ”ikkeuddannelsesparat” erstattes med ”parat til andre uddannelses-

aktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens §11, stk. 3, at

børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om obliga-

torisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen.

Bestemmelsen om den obligatoriske sprogvurdering blev indsat i folkesko-

leloven med lov nr. 369 af 26. maj 2008, og det fremgår af bemærkningerne

til bestemmelsen i lovforslag nr. L 82 af 27. februar 2008, jf. Folketingsti-

dende 2007-08 (2. samling), Tillæg A, side 3170 ff, at formålet med den

obligatoriske sprogvurdering er, at undervisningen i børnehaveklassen lige

fra begyndelsen tager udgangspunkt i det enkelte barns sproglige forudsæt-

ninger og princippet om undervisningsdifferentiering. Sprogvurderingen er

en del af den løbende evaluering, som skal danne grundlag for vejledning af

den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af under-

visningen samt for underretning af forældrene om elevens udbytte af under-

visningen. Sprogvurderingen foretages af børnehaveklasselederen, men vur-

deringen kan også efter omstændighederne foretages af andre.

Det foreslås, at det præciseres i bemyndigelsesbestemmelse om den obliga-

toriske sprogvurdering i folkeskolelovens

§ 11, stk. 3,

at der også kan fast-

sættes regler om anvendelse af det nationale sprogvurderingsredskab.

Med den foreslåede ændring præciseres det således, at børne- og under-

visningsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af det nati-

onale sprogvurderingsredskab. Med hjemmel i denne bemyndigelse vil det

fastsættes, at sprogvurdering i starten af børnehaveklassen skal ske ved et

nyt nationalt sprogvurderingsredskab med tilhørende it-system. Alle folke-

skoler forpligtes hermed til at anvende dette redskab.

Det nye nationale sprogvurderingsredskab vil tage udgangspunkt i ”Sprog-

prøven” og ”Sprogvurdering 3-6”, der er frivillige redskaber, som Børne-

og Undervisningsministeriet har udviklet, og som allerede anvendes i bør-

nehaveklassen på visse skoler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

UDKAST

Til nr. 7

Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 13, stk. 1, 1.

og 2. pkt., at eleverne og forældrene regelmæssigt skal underrettes om læ-

rernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test.

Det foreslås, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 13, stk. 1, ændres. Med

den foreslåede ændring indsættes som

nyt 3. pkt.,

at forældrene skal have

adgang til de anvendte opgaveformuleringer og elevens svar på opgaverne i

de obligatoriske test, hvis forældrene anmoder herom. Dette vil forbedre

forældrenes mulighed for at understøtte deres børns læring.

Opgavesættene vil indeholde gengivelser af tekster m.v., der er beskyttet af

ophavsretlige regler. Under henvisning til KL’s og de frie grundskolefor-

eningers aftale med Copydan om tilgængeliggørelse af prøvesæt m.v. er det

derfor en forudsætning, at udlevering sker på en måde, der er omfattet af

begrebet ”undervisningsvirksomhed” i ophavsretsloven. Det kan f.eks. være

ved udlevering af en papirkopi til eleven eller digitalt via aula eller lignende

system, som i forvejen anvendes til sådan kommunikation til eleven, og som

forældrene også har adgang til. Forældrene vil også i forbindelse med skole-

hjem-samtalen have mulighed for at få indblik i opgaverne, hvis anvendel-

sen har til formål at understøtte undervisningen af eleven.

Med den foreslåede bestemmelse vil forældrene kunne få udleveret opgaver

og barnets svar på opgaver i de relevante test og dermed skabe gennemsig-

tighed i forhold til elevens niveau.

Med den foreslåede ændring konsekvensrettes henvisningen til folkeskole-

lovens § 13, stk. 3, endvidere, således at der vil blive henvist til folkeskole-

lovens § 13 a. Det følger af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 8

og 10, hvorefter indholdet af folkeskolelovens § 13, stk. 3, overføres med

relevante ændringer til folkeskolelovens § 13 a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1.

pkt., at børne- og undervisningsministeren udarbejder test i udvalgte fag og

på bestemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende evaluering,

jf. stk. 2. Det følger af folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. pkt., at børne- og

UDKAST

undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke fag og på hvilke klas-

setrin der skal afholdes test, om afviklingen af disse, om gennemførelse af

test på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever

kan fritages for at aflægge test. Det følger af folkeskolelovens § 13, stk. 3,

3. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at sko-

lerne frivilligt kan anvende testene.

Det følger af folkeskolelovens § 13, stk. 4, at før en test tages i brug og ved

udskiftning af opgaver, som indgår i en test, kan børne- og undervisnings-

ministeren udpege repræsentative grupper af elever til afprøvning af teste-

nes relevans og pålidelighed m.v.

Det foreslås, at disse bestemmelser ophæves. Forslaget skal ses i sammen-

hæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter disse bestemmelser bliver

overført med de relevante ændringer til folkeskolelovens § 13 a om de nye

Nationale Færdighedstest m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Folkeskolelovens § 13, stk. 7-9, indeholder regler om den obligatoriske pro-

jektopgave på 9. klassetrin, om en selvvalgt opgave på 9. klassetrin, samt

om bevis for afslutning af 7.-9. klasse.

Efter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 10, kan den skriftlige udtalelse

eller karakteren for den obligatoriske projektopgave, jf. stk. 7, og en even-

tuel skriftlig udtalelse og karakter for bedømmelse af den frie selvvalgte op-

gave, jf. stk. 8, påføres det i stk. 9 nævnte bevis.

Det foreslås, at folkeskolelovens

§ 13, stk. 10,

ændres, således at henvisnin-

gerne til folkeskolelovens § 13, stk. 7-9, bliver ændret til folkeskolelovens

§ 13, stk. 8-10.

Det foreslåede er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr.

8, hvorefter folkeskolelovens § 13, stk. 3 og 4, foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

UDKAST

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., udarbejder børne- og under-

visningsministeren test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som anven-

des som led i den løbende evaluering.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. pkt., fastsætter børne- og under-

visningsministeren regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal

afholdes test, om afviklingen af disse, om gennemførelse af test på særlige

vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for

at aflægge test.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 3. pkt., kan børne- og undervisningsmi-

nisteren fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende testene.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 4, kan børne- og undervisningsministeren

før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test,

udpege repræsentative grupper af elever til afprøvning af testenes relevans

og pålidelighed m.v.

Det foreslås, at indholdet af folkeskolelovens § 13, stk. 3, med de relevante

ændringer som følge af de nye forslag om de nye Folkeskolens Nationale

Færdighedstest m.v. affattes i folkeskolelovens

§ 13 a, stk. 1.

Det foreslås dermed, at det af

stk. 1, 1. pkt.,

fremgår, at børne- og under-

visningsministeren udarbejder obligatoriske test, som skal anvendes som led

i den løbende evaluering, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2, samt øvrige test.

Med den foreslåede bestemmelse vil der i første omgang udarbejdes en li-

neær modificering af eksisterende nationale test i dansk og matematik. Disse

test vil være obligatoriske og skulle anvendes i overgangsperioden frem til

og med skoleåret 2025/26, når de nyudviklede obligatoriske Folkeskolens

Nationale Færdighedstest kan tages i anvendelse.

Med den foreslåede bestemmelse vil der skulle udarbejdes Folkeskolens Na-

tionale Færdighedstest, som vil erstatte de gældende nationale test. Folke-

skolens Nationale Færdighedstest vil være lineære test. De lineære test er-

statter det adaptive princip i de nationale test, hvor opgavernes sværheds-

grad tilpasses elevens niveau. Det betyder, at alle elever – i modsætning til

i dag – vil få det samme opgavesæt. Dette vil medvirke til en mere gennem-

skuelig testsituation for eleverne og lærerne. Testene vil skulle tages i brug

fra og med skoleåret 2026/27 og vil være obligatoriske.

UDKAST

Det foreslås endvidere, at der i

stk. 1, 2. og 3. pkt.,

gives hjemmel til, at

børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om obligatoriske og øv-

rige test, herunder hvilke fag og på hvilke klassetrin de obligatoriske test

skal afholdes, om afviklingen af testene, om gennemførelse af testene på

særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever kan frita-

ges for at aflægge testene, samt til at børne- og undervisningsministeren kan

fastsætte regler om frivillig anvendelse af testene.

Med den foreslåede bestemmelse vil børne- og undervisningsministeren

fastsætte regler om de obligatoriske test, dvs. Folkeskolens Nationale Fær-

dighedstest og test i overgangsperioden, samt øvrige test, herunder i hvilke

fag og på hvilke klassetrin Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i

overgangsperioden skal afholdes, om afviklingen af testene, om gennemfø-

relse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse

elever kan fritages for at aflægge test. Samtidig vil børne- og undervisnings-

ministeren kunne fastsætte regler om frivillig anvendelse af testene.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at de obligato-

riske test, Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperio-

den – modsat i dag – skal ligge i begyndelsen af skoleåret, så de kan benyttes

i planlægningen af undervisningen og kan give lærer, elev og forældre viden

om, hvor der er behov for særligt fokus i undervisningen. Samtidig skal den

tidsmæssige placering forhindre, at testene får karakter af en prøve i slut-

ningen af året. Med henblik på at sikre den fornødne tid til udvikling af test

forventes det, at testene vil blive gennemført på et senere tidspunkt i skole-

året 2022/23.

Der vil også blive fastsat regler om, at test i dansk læsning og matematik er

obligatoriske test. Det skyldes, at disse færdigheder findes afgørende for

elevernes læring i alle fag. Med hyppige test i både dansk læsning og mate-

matik skal det være muligt at følge progressionen i begge fag. Konkret vil

det blive fastsat, at test i dansk læsning skal foregå på 2., 3., 4., 6. og 8.

klassetrin, mens test i matematik skal foregå på 2., 4., 6., 7. og 8. klassetrin.

Hensigten er, at disse test vil give en løbende indsigt i elevernes færdigheder

gennem hele skoleforløbet og give et godt grundlag for at understøtte ele-

vens faglige udvikling.

Med den foreslåede ændring vil der derudover blive fastsat regler om, at

skolens leder skal tilbyde særlige vilkår for gennemførelse af test svarende

til de gældende regler for nationale test, således at der tilbydes særlige vilkår

til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende

UDKAST

vanskeligheder samt tosprogede elever med utilstrækkelige danskkundska-

ber, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i testsi-

tuationen.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at elever fra specialklasser

m.v. vil kunne aflægge test, som ikke svarer til deres skolealder eller klas-

setrin. Den konkrete løsning i overgangsperioden fra skoleåret 2022/23 til

og med skoleåret 2025/26 vil skulle undersøges nærmere.

Samtidig vil der blive fastsat regler om, at der kan ske frivillig anvendelse

af de obligatoriske test. Bemyndigelsen forventes anvendt til at give adgang

til, at fri- og privatskoler samt efterskoler og frie fagskoler kan få adgang til

de obligatoriske test, hvis de anmoder herom. Derudover vil der med hjem-

mel i denne bestemmelse f.eks. kunne fastsættes regler om, at visse test også

vil kunne anvendes på andre klassetrin.

Herudover forventes der at blive fastsat regler om øvrige test. Bemyndigel-

sen forventes anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at der fra og med

skoleåret 2026/27 vil kunne afholdes frivillige færdighedstest i engelsk (to

test), natur/teknologi (en test), fysik/kemi (en test), biologi (en test), geo-

grafi (en test), dansk som andetsprog (to test), historie (en test), tysk (en test)

samt fransk (en test). Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at give

mulighed for, at skolerne frivilligt kan anvende de nuværende adaptive na-

tionale test – undtaget dansk læsning og matematik – i overgangsperioden

fra og med skoleåret 2022/23 og frem til og med skoleåret 2025/26.

Det bemærkes, at beslutningen om frivillig anvendelse af testene forventes

at ville blive truffet af skolelederen, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 1, eller af

det undervisende personale som led i tilrettelæggelsen af undervisningen.

Kommunalbestyrelsen vil dog som led i fastlæggelsen af mål og rammer for

skolens virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, kunne træffe beslut-

ning om, at skolerne i kommunen afholder eller ikke afholder frivillige test.

Skolelederne på skolerne i kommunen vil herefter tjenstligt være forpligtede

til at føre kommunalbestyrelsens beslutning ud i livet på skolerne. Tilsva-

rende vil skolebestyrelsen som led i fastsættelsen af principper for skolens

virksomhed, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 2, kunne træffe beslutning om,

at skolen afholder eller ikke afholder frivillige test.

Det foreslås endvidere, at det i folkeskolelovens

§ 13 a, stk. 2,

fastslås, at

børne- og undervisningsministeren, før en test tages i brug og ved udskift-

ning af opgaver, som indgår i en test, kan udpege grupper af elever til af-

prøvning af testenes relevans og pålidelighed m.v.

UDKAST

Med den foreslåede bestemmelse vil børne- og undervisningsministeren før

en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, kunne

udpege grupper af elever til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed

m.v. Med forslaget videreføres den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 4,

med visse ændringer.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i folkeskolelovens § 13, stk.

4, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side 2962, at før en test tages i

brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, vil der skulle ske

en afprøvning på en større gruppe af elever, som er repræsentativt sammen-

sat i forhold til landets elever på klassetrinnet. Disse elevers resultater skal

danne grundlag for en standardisering af hver test med henblik på at be-

stemme den enkelte opgaves tyngde og sværhedsgrad. Kommunalbestyrel-

sen skal sikre, at skoler, hvis elever udpeges til denne afprøvning, deltager

heri.

Med forslaget vil der alene være mulighed for, at der kan udpeges grupper

af elever til afprøvning af testene og ikke længere en repræsentativ gruppe

af elever. Det skyldes, at det primære i forbindelse med afprøvning af teste-

nes relevans og pålidelighed m.v. er, at afprøvningen foregår på elever ud-

valgt blandt målgruppen for testen, og at de udvalgte elever afspejler den

spredning, der er i bred forstand, herunder i forhold til spredningen i elever-

nes dygtighed. Dette vedrører både afprøvning af enkeltopgaver og af sam-

lede opgavesæt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter den gældende folkeskolelovs § 13 a, stk. 1, offentliggør børne- og un-

dervisningsministeren på baggrund af de afholdte test, jf. folkeskolelovens

§ 13, stk. 3, hvert år landsresultaterne.

Det foreslås, at folkeskolelovens

§ 13 a, stk. 1,

der bliver stk. 3, som følge

af lovforslagets § 1, nr. 10, ændres, således at henvisningen til § 13, stk. 3,

bliver ændret til en henvisning til stk. 1 i samme paragraf.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8 og

10, hvorefter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 3 og 4, foreslås ophæ-

vet og overført med relevante ændringer til folkeskolelovens §13 a, stk. 1

og 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

UDKAST

Til nr. 12

Folkeskolelovens 13 b indeholder regler om den skriftlige elevplan. Det

fremgår heraf, at elevplanen for elever i børnehaveklassen til og med 8. klas-

setrin for udvalgte fag skal indeholde individuelle mål, status for elevens

læring og en beskrivelse af, hvordan der følges op herpå. For elever på 8. og

9. klassetrin skal elevplanen indeholde oplysninger til brug for vurderingen

af elevens uddannelsesparathed. For en nærmere beskrivelse af gældende

ret henvises til pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede affattelse af

§ 13 b, stk. 1,

at der som led i den

løbende evaluering, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2, for hver elev fra bør-

nehaveklassen til og med 9. klassetrin skal udarbejdes en meddelelsesbog.

Meddelelsesbogen skal understøtte og kvalificere dialogen mellem skole og

hjem og indeholde få, væsentlige fokuspunkter for den enkelte elevs faglige

og alsidige udvikling.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at elevplanen afskaffes og erstat-

tes af en meddelelsesbog, der skal anvendes som et redskab i dialogen mel-

lem skole og hjem. Meddelelsesbogen vil skulle udarbejdes af elevens læ-

rere ud fra en løbende dialog mellem skolen, elev og forældre.

Meddelelsesbogen skal udarbejdes for alle elever i børnehaveklassen til og

med 9. klassetrin og skal indeholde få, væsentlige fokuspunkter for den en-

kelte elevs faglige og alsidige udvikling. Fokuspunkterne skal tage udgangs-

punkt i lærere og pædagogers observationer af elevens aktuelle status og

sætte rammen for dialog mellem skole og hjem om, hvordan elevens faglige

og alsidige udvikling bedst understøttes fremover. Fokuspunkterne skal

være få og væsentlige for at sikre, at skolen alene udvælger de elementer af

elevens faglige og alsidige udvikling, som vurderes at være mest relevante

at have dialog og samarbejde med hjemmet om for at understøtte elevens

videre udvikling. Fokuspunkterne skal dermed ikke være en gengivelse af

al den viden, skolen får gennem den løbende evaluering af elevens faglige

og alsidige udvikling eller et redskab til fastholdelse af alle iagttagelser af

en elev.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § folkeskolelovens

§ 13 b, stk.

at for elever på 1.-9. klassetrin skal fagene dansk og matematik indgå i

meddelelsesbogen.

UDKAST

Det forhold, at der alene indføres en forpligtelse til at omtale fagene dansk

og matematik, ændrer ikke på, at der fortsat gælder et krav om løbende eva-

luering af den enkelte elevs faglige niveau i andre fag end dansk og mate-

matik. Der vil blot ikke længere være krav om, at denne evaluering skal

være skriftlig.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 13

b, stk. 2, at for elever i børnehaveklassen skal kompetenceområderne

”Sprog” og ”Matematisk opmærksomhed” indgå i meddelelsesbogen.

De nærmere principper for, hvordan fokuspunkterne konkret udarbejdes, vil

være op til lokal beslutning. Intentionen er, at fokuspunkterne er ”fælles”,

så både lærere, pædagoger, elev og forældre spiller en rolle i at omsætte

fokuspunkterne til handling. Fokuspunkterne skal tage udgangspunkt i læ-

rere og pædagogers observationer af elevens aktuelle status og sætte ram-

men for dialog mellem skole og hjem om, hvordan elevens faglige og alsi-

dige udvikling bedst understøttes fremover. Fokuspunkterne vil ikke skulle

gengive en status for elevens faglige og alsidige udvikling og dermed være

bagudskuende. Der skal i stedet ved udarbejdelse af fokuspunkterne tages

afsæt i et ressourcesyn på eleven, så meddelelsesbogen får fokus på et frem-

adrettet udviklingsperspektiv for eleven, herunder de relevante næste skridt.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens

§ 13 b, stk. 3,

at meddelelsesbogen på 7., 8. og 9. klassetrin ud over fokuspunkterne, jf.

stk. 1, skal indeholde oplysninger om elevens overvejelser om uddannelse

og de faglige krav i den forbindelse.

Det er hensigten, at oplysningerne skal kunne understøtte en retningsgi-

vende dialog mellem skole og hjem om elevens ønsker om uddannelse og

udviklingspunkter i den forbindelse.

Bestemmelsen ændrer ikke på, at eleverne i 9. klasse fortsat vil skulle have

en uddannelsesplan, der påbegyndes i 9. klasse, og som følger den unge,

indtil vedkommende er 25 år eller har gennemført en erhvervskompetence-

givende uddannelse eller har fået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. § 2

c i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Oplysningerne fra meddelelsesbogen, som har relevans i forhold til elevens

videre forløb, vil derfor – ligesom det har været tilfældet med elevplanen –

skulle danne grundlag for udarbejdelse af en uddannelsesplan.

Det foreslås, at det vil skulle fremgå af folkeskolelovens

§ 13 b, stk. 4,

meddelelsesbogen for elever med udfordringer i skolen ud over de i stk. 1-

UDKAST

3 nævnte oplysninger også skal indeholde oplysninger om de indsatser og

den opfølgning, skolen har iværksat for at imødekomme elevernes udfor-

dringer.

Bestemmelsen indebærer, at meddelelsesbogen i nogle tilfælde vil blive ud-

videt, idet de indsatser, skolen måtte iværksætte for elever med udfordringer

i skolen, fremover skal fremgå af meddelelsesbogen. Det vil f.eks. som i dag

være skolens ansvar at sikre, at der iværksættes en indsats i forlængelse af

risikotesten for ordblindhed, jf. den foreslåede bestemmelse i folkeskolelo-

vens § 3 b, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, der imødekommer

elevens behov. Den foreslåede bestemmelse i § 13 b, stk. 4, indebærer, at

denne indsats fremover vil skulle fremgå af elevens meddelelsesbog. Til-

svarende vil de særlige indsatser, skolen iværksætter for elever, der mistri-

ves, ikke udvikler sig fagligt eller har andre udfordringer f.eks. grundet høj

begavelse, fremover skulle dokumenteres i meddelelsesbogen.

Det er ikke tanken, at meddelelsesbogen skal indeholde al viden om eleven,

ligesom det er afgørende, at den ikke medfører dobbeltarbejde i forhold til

andre tiltag for samme elever, f.eks. hvis der anvendes handleplaner i sko-

len.

Kravene i stk. 1-4 vil være minimumskrav. Hvis det ud fra en helhedsvur-

dering af eleven anses for væsentligt, vil en lærer f.eks. kunne vælge tillige

at omtale andre fag end dansk og matematik, ligesom en lærer vil kunne

vælge at lade andre oplysningstyper end de foreskrevne indgå i meddelel-

sesbogen. Tilsvarende vil det også på den enkelte skole f.eks. kunne beslut-

tes, at meddelelsesbøgerne skal omfatte andre fag end dansk og matematik.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens

§ 13 b, stk. 5,

at meddelelsesbogen skal være skriftlig. Det vil være op til lokal beslutning,

hvordan det nærmere udmøntes, fx om der på den enkelte skole skal fast-

sættes krav om, at meddelelsesbogen skal være digital.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at meddelelsesbogen

vil skulle anvendes regelmæssigt og gøres tilgængelig for eleven og foræl-

drene mindst én gang om året. Det indebærer, at skolerne minimum én gang

om året vil skulle udarbejde fokuspunkter for den enkelte elev, således at

forældrene kan få udleveret meddelelsesbogen eller gives adgang til den

mindst én gang om året. Det vil være en lokal beslutning, om man på den

enkelte skole vil udarbejde fokuspunkter hyppigere, hvornår på året det skal

ske, og om der skal være lokale variationer i forhold til f.eks. årgange, klas-

ser, elever eller andet. Da fokuspunkterne skal formuleres med henblik på

UDKAST

dialog mellem skole og hjem, vil det derfor være oplagt, at tidspunktet for

udarbejdelsen af fokuspunkter knyttes til tidspunkterne for, at skolen i øvrigt

har dialog med hjemmet om elevens faglige og alsidige udvikling, f.eks.

tidspunkterne for skole-hjem-samtaler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af den gældende folkeskolelovs § 19 d, stk. 1, at den valgfrie del

af 10. klasse omfatter tilbudsfag, andre undervisningsaktiviteter og brobyg-

ning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobyg-

ning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddan-

nelsesperspektiv.

Ved § 1, nr. 20, i lov nr. 641 af 14. juni 2010 blev lov om kommunal indsats

for unge under 25 år – dengang lov om vejledning om uddannelse og erhverv

samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. – ændret, således at der bro-

bygges til mindst en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en erhvervs-

gymnasial uddannelse i 10. klasse. Ændringen trådte i kraft den 1. august

2010, jf. lovens § 9, stk. 1.

Det foreslås derfor, at folkeskolelovens

§ 19 d, stk. 1,

ændres, således at

kravet om, at der alene brobygges til »erhvervsrettet ungdomsuddannelse«

ændres til »ungdomsuddannelse« de to steder, hvor det er nævnt, og således

at der i stedet tilføjes en henvisning til lov om kommunal indsats for unge

under 25 år, hvor indholdet af brobygningen normalt reguleres.

Ændringerne vil ikke indebære realitetsændringer med hensyn til den til-

budte brobygning, da lov om kommunal indsats for unge under 25 år inde-

holder de mest målrettede regler om emnet og derfor har været bestem-

mende for den tilbudte brobygning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det følger af den gældende folkeskolelovs § 19 d, stk. 6, at eleverne skal

tilbydes brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinati-

oner af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik

med et uddannelsesperspektiv, jf. lov om kommunal indsats for unge under

25 år.

UDKAST

Ved § 1, nr. 20, i lov nr. 641 af 14. juni 2010 blev lov om kommunal indsats

for unge under 25 år – dengang lov om vejledning om uddannelse og erhverv

samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. – ændret, således at der bro-

bygges til mindst en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en erhvervs-

gymnasial uddannelse i 10. klasse. Ændringen trådte i kraft den 1. august

2010, jf. lovens § 9, stk. 1.

Det foreslås derfor, at folkeskolelovens

§ 19 d, stk. 6,

ændres, således at

kravet om, at der alene brobygges til »erhvervsrettet ungdomsuddannelse«

ændres til »ungdomsuddannelse« de to steder, hvor det er nævnt.

Ændringerne vil ikke indebære realitetsændringer med hensyn til den til-

budte brobygning, da lov om kommunal indsats for unge under 25 år inde-

holder de mest målrettede regler om emnet og derfor har været bestem-

mende for den tilbudte brobygning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Efter den gældende folkeskolelovs § 19 h, stk. 2, gælder folkeskolelovens

§ 13, stk. 1, § 13, stk. 2, § 13, stk. 3 og 4, og § 13 a tilsvarende for under-

visningen i 10. klasse.

Det foreslås, at folkeskolelovens

§ 19 h, stk. 2,

ændres, således at der hen-

vises til folkeskolelovens § 13, stk. 1 og 2, samt § 13 a. Det foreslåede er en

konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, hvorefter den

gældende folkeskolelovs § 13, stk. 3 og 4, foreslås ophævet og overført med

relevante ændringer til folkeskolelovens §13 a, stk. 1 og 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Efter den gældende folkeskolelovs § 19 h, stk. 4, gælder folkeskolelovens §

13, stk. 9 og 10, tilsvarende for elever i 10. klasse.

Det foreslås, at folkeskolelovens

§ 19 h, stk. 4,

ændres, således at henvis-

ningerne til § 13, stk. 9 og 10 bliver ændret til § 13, stk. 7 og 9. Forslaget er

konsekvensændringer som følge af lovforslaget til § 1, nr. 8 og 10, hvorefter

gældende folkeskolelovens § 13, stk. 3 og 4 foreslås ophævet og overført

med relevante ændringer til folkeskolelovens §13 a, stk. 1 og 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

UDKAST

Til nr. 17

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 7, 2. pkt., beslutter kommunalbesty-

relsen, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gen-

nem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte

nærmere rammer for ordningerne.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen også kan beslutte om madordninger

etableres med et differentieret indkomstafhængigt tilskud. Med den foreslå-

ede ændring vil kommunerne kunne vælge at yde et indkomstafhængigt til-

skud til skolemad. Kommunerne kan dermed fastsætte nærmere rammer for

denne ordning, herunder eventuelle indtægtsgrænser for at modtage tilskud

til skolemad.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Efter den gældende folkeskolelovs § 40, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen

helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrel-

serne, bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og

de beslutninger om kvalitetsrapporten i § 40 a, stk. 3.

Det foreslås, at folkeskolelovens

§ 40, stk. 5,

ændres, således at henvisnin-

gen til folkeskolelovens § 40 a, stk. 3, ændres til en henvisning til folkesko-

lelovens § 57 d, stk. 4.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 32 og

33, hvorefter reguleringen af handlingsplanen flyttes fra folkeskolelovens §

40 a til § 57 d.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet

år er reguleret i folkeskolelovens § 40 a og regler udstedt med hjemmel heri.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.7.1. i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde en kvalitetsrap-

port for det kommunale skolevæsen hvert andet år afskaffes, og at der i ste-

det indføres en pligt til at gennemføre årlige skoleudviklingssamtaler.

UDKAST

Det foreslås således, at det i folkeskolelovens

§ 40 a, stk. 1,

fastslås, at kom-

munalbestyrelsen årligt gennemfører en skoleudviklingssamtale med sko-

lens leder, jf. folkeskolelovens § 45.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen skal gennemføre sam-

taler med hver af skolelederne ved samtlige skoler i det kommunale skole-

væsen. Formålet med skoleudviklingssamtalerne vil være at skabe ram-

merne om en tillidsfuld og faglig dialog mellem kommunalbestyrelse, for-

valtning og skole, herunder den eller de fritidsinstitutioner, der modtager

elever fra skolen, hvor fokus skal være på at styrke den fælles forståelse af

skolens udviklingsområder og de indsatser, der iværksættes på skolen og i

skolevæsenet.

Det følger af det foreslåede, at samtalen skal gennemføres af kommunalbe-

styrelsen og skolelederen. Det bemærkes, at opgaven foreslås tillagt kom-

munalbestyrelsen, men ikke foreslås omfattet af folkeskolelovens § 40, stk.

2, nr. 1-7, eller tilsvarende bestemmelser, hvorefter opgaven skal varetages

af kommunalbestyrelsen på et møde. Kommunalbestyrelsen vil således

kunne vælge at henlægge opgaven til et udvalg eller delegere opgaven til

den kommunale forvaltning eller til skolebestyrelserne. Der vil endvidere

ikke være noget til hinder for, at deltagerkredsen udvides, således at denne

ud over kommunalbestyrelsen og skolelederen f.eks. også omfatter skolebe-

styrelsen eller repræsentanter herfra. Deltagelse i samtalen vil derimod ikke

kunne delegeres fra kommunalbestyrelsen til de enkelte skoleledere, selvom

skolelederne er en del af den kommunale forvaltning, da dette ville forspilde

formålet med skoleudviklingssamtalen.

Samtalerne vil skulle gennemføres årligt. Den nærmere tilrettelæggelse vil

skulle fastlægges lokalt. Det vil således være op til kommunalbestyrelsen at

beslutte, hvornår på året samtalerne gennemføres. Dette vil f.eks. afhænge

af, hvornår i skolernes og skolevæsnets årsplanlægning det giver bedst me-

ning at have en samtale om skolens udviklings- og indsatsområder. Der vil

ikke være noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen planlægger at gen-

nemføre skoleudviklingssamtaler hyppigere end en gang om året.

Det foreslås endvidere, at det i folkeskolelovens

§ 40 a, stk. 2,

fastslås, at

resultaterne fra obligatoriske test, jf. folkeskolelovens § 13 a, status på even-

tuelle udviklingsplaner, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, og handlingspla-

ner, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 4, samt opfølgning på tidligere skole-

udviklingssamtaler, inddrages i skoleudviklingssamtalen.

UDKAST

Det foreslåede vil udgøre minimumskravene til grundlaget for skoleudvik-

lingssamtalen.

Skoleudviklingssamtalen vil således skulle tage udgangspunkt i resultaterne

af test i dansk læsning og matematik, jf. pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Skoleudviklingssamtalen vil endvidere skulle tage udgangspunkt i status på

eventuelle udviklingsplaner, der måtte være udarbejdet, fordi skolen er eller

har været udtaget til udviklingslisten, jf. pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige

bemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 24, og bemærkningerne hertil.

Herudover vil skoleudviklingssamtalen skulle tage udgangspunkt i eventu-

elle handlingsplaner, der måtte være udarbejdet, fordi skolen er eller har

været udtaget til kvalitetstilsyn, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, der bliver

stk. 4.

Endelig vil skoleudviklingssamtalen skulle tage udgangspunkt i den fælles

forståelse af skolens udviklingsområder og de indsatser, som foregående

skoleudviklingssamtaler har givet anledning til. Formålet hermed er at un-

derstøtte, at skoleudviklingssamtalen ikke blot er en samtale om status for

skolens resultater og kvalitet på tidspunktet for samtalen, men også peger

fremad mod en udvikling af skolen i det eller de kommende år.

Herudover vil skoleudviklingssamtalen kunne tage udgangspunkt i anden

relevant viden om skolevæsenet.

Denne viden vil kunne være kvantitativ i form af data om skolens faglige og

trivselsmæssige resultater. Det kunne f.eks. være nationale data om resulta-

terne ved folkeskolens prøver og trivselsmålinger. Det kunne endvidere

være lokale data om f.eks. elevsammensætning, elev-lærer-ratio, resultater

af brugerundersøgelser m.v.

Denne viden vil også kunne være kvalitativ i form af udtalelser fra skolebe-

styrelsen og elevrådet, modtagne borgerhenvendelser om skolen eller resul-

tater af fokusgruppeinterviews, erfaringer fra projekter og samarbejder m.v.

Skoleudviklingssamtalen vil endvidere skulle tage udgangspunkt i en iden-

tifikation af skolens udviklings- og indsatsområder.

Det vil være skolelederen, der i første omgang beskriver de udviklings- og

indsatsområder, som samtalen skal fokusere på. Skolelederen vil i denne

forbindelse skulle inddrage sine samlede erfaringer fra skolens virksomhed.

UDKAST

Det vil i denne forbindelse være naturligt, at skolebestyrelsen forinden har

drøftet skolens udviklings- og indsatsområder, således at skolebestyrelsens

perspektiver er velbelyste forud for samtalen.

En skoleudviklingssamtale er en dialog mellem skolelederen og kommunal-

bestyrelsen, som har til formål at sikre en fælles refleksion over skolens ud-

viklings- og indsatsområder. Samtalen må derfor nødvendigvis også tage

afsæt i kommunalbestyrelsens blik udefra på skolen, dens udfordringer, ind-

satsområder og udviklingspotentiale og i kommunalbestyrelsens blik for det

kommunale skolevæsen på tværs af skolerne i kommunen. Kommunalbe-

styrelsen vil derfor kunne supplere skolelederens beskrivelse af udviklings-

og indsatsområder.

Det bemærkes, at skoleudviklingssamtalen vil være omfattet af § 2, stk. 1,

nr. 5, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 810 af 20. juni 2018, hvorefter en skole eller en uddannel-

sesinstitution, som giver undervisning, der er omfattet af loven, skal sikre,

at gennemførte aktuelle evalueringer af kvaliteten af en skoles eller institu-

tions undervisning, bortset fra oplysninger om en enkelt lærers undervisning

og evalueringer, hvor alene skolens ansatte har medvirket, er oplyst på en

lettilgængelig måde på skolens eller institutionens hjemmeside på internet-

tet.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, som i lovforslag nr. L

175 af 20. marts 2002 er § 2, stk. 1, nr. 4, jf. Folketingstidende 2001-02 (2.

samling), Tillæg A, side 4494, at på en række uddannelsesområder er der

fastsat regler om krav til institutionernes interne kvalitetsudvikling. I det

omfang disse krav indebærer kvalitetsvurderinger af institutionens uddan-

nelser og undervisning, indebærer den foreslåede bestemmelse, at resulta-

terne lægges frem, når vurderingen er afsluttet.

Der vil derfor i forlængelse af skoleudviklingssamtalen skulle udarbejdes et

notat med gengivelse af evalueringens resultater.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Folkeskolelovens § 44, stk. 1, regulerer, hvordan skolebestyrelsen udøver

sin virksomhed, herunder at dette kan ske i en eventuel handlingsplan efter

folkeskolelovens § 40 a, stk. 2. Handlingsplanen efter folkeskolelovens § 40

a, stk. 2, udarbejdes af kommunalbestyrelsen, når niveauet i skolevæsenet

UDKAST

eller på en skole ikke er tilfredsstillende, og skal indeholde opfølgende ini-

tiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen.

Bestemmelsen i folkeskolelovens § 40 a foreslås ophævet og erstattet af en

ny bestemmelse med et andet indhold, jf. lovforslagets § 1, nr. 19. Samtidig

foreslås bestemmelsen om udarbejdelse af en handlingsplan flyttet til folke-

skolelovens § 57 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at »handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2«

ændres til: »handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 4,«.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 4, som

bliver nr. 5, fastsætter skolebestyrelsen principper om skolens virksomhed,

herunder om samarbejdet mellem skole og hjem.

Det foreslås, at det præciseres i den foreslåede bestemmelse i

§ 44, stk. 2,

nr. 5,

at skolebestyrelsen ved fastsættelsen af principper for samarbejdet

mellem skole og hjem også skal fastsætte principper for skolens arbejde med

meddelelsesbogen, jf. folkeskolelovens § 13 b, som en del af dialogen mel-

lem skole og hjem.

Principperne kan f.eks. omfatte temaer, der typisk vil skulle inddrages i

meddelelsesbogen, ligesom de vil kunne omfatte beslutning om, at også an-

dre fag end dansk og matematik vil skulle omtales i meddelelsesbogen. Der-

udover vil principperne også kunne omfatte form og format for den skrift-

lige meddelelsesbog, herunder hvor ofte den skal udarbejdes og gøres til-

gængelig for forældrene, og om den skal udarbejdes digitalt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Det følger af folkeskolelovens § 55 b, stk. 1, at testresultater, jf. folkeskole-

lovens § 13, stk. 3 og 4, for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser,

skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan,

samt testopgaver, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3 og 4, er fortrolige.

Efter folkeskolelovens § 55 b, stk. 2, er ansatte m.fl., der virker ved skoler,

jf. § 55 c, der modtager oplysninger om testresultater og testopgaver, med

UDKAST

hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavsheds-

pligt.

Det foreslås, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 55 b ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at testresultater og testopgaver ikke længere vil

være fortrolige, og at oplysningerne derfor ikke længere vil være omfattet

af bestemmelser om tavshedspligt.

Det foreslåede vil således indebære, at testresultater i anonymiseret eller ag-

gregeret form, herunder for klasser, hold, skoler, kommuner og regioner

samt på landsplan kan gøres offentligt tilgængelige, og at der kan gives akt-

indsigt i oplysningerne efter offentlighedslovens almindelige regler herom.

Det bemærkes i denne forbindelse, at oplysninger om testresultater, der ved-

rører den enkelte elev, allerede som følge af, at de vedrører private forhold,

vil være omfattet af reglerne om tavshedspligt i forvaltningsloven. I det om-

fang oplysninger om testresultater vil kunne henføres til en bestemt elev, vil

oplysningerne således fortsat være fortrolige.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at testopgaver kan gøres offentligt

tilgængelige, og at der kan gives aktindsigt i oplysningerne efter offentlig-

hedslovens almindelige regler herom.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, at børne- og undervisningsmi-

nisteren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling.

Det foreslås, at der i § 57 d, indsættes et

nyt stk. 2,

hvorefter børne- og un-

dervisningsministeren årligt udtrækker en liste over de folkeskoler, der har

behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedva-

rende dårlig kvalitet. Listen indeholder endvidere skoler udtaget til tilsyn

efter stk. 3.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren årligt ud-

arbejder en udviklingsliste til kommunalbestyrelserne over skoler med be-

kymrende kvalitet.

Formålet med listen vil være at sikre, at der tidligt kommer fokus på de sko-

ler, der ikke løfter eleverne som forventet, i de enkelte kommuner. Det vil

således være hensigten, at udviklingslisten skal være et arbejdsredskab for

UDKAST

de enkelte kommuner, som vil skulle etablere en åben og tillidsfuld dialog

med de omfattede skoler med henblik på at understøtte en positiv udvikling

på skolen.

Skolerne vil skulle udtages til udviklingslisten på baggrund af objektive in-

dikatorer, der viser, om skolen er i risiko for at have eller få udfordringer

med kvaliteten. De objektive indikatorer, som udviklingslisten vil blive ud-

trukket på baggrund af, vil skulle defineres af Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet i samarbejde med parterne i Sammen om skolen.

Ved udvælgelsen af indikatorer vil der blive lagt vægt på, at indikatorerne

vil kunne sige noget om skolens kvalitet i højere grad end om skolens elev-

sammensætning. Det kunne f.eks. være indikatorer for elevernes faglige re-

sultater med socioøkonomisk reference.

Der vil endvidere blive lagt vægt på, at indikatorerne vil kunne sige noget

om de risici i forhold til elevernes faglige og alsidige udvikling, der er på

den enkelte skole, så udtagelsen til listen bliver forebyggende og fremadret-

tet frem for tilbageskuende. Det kunne bl.a. være forhold, som har en påvist

sammenhæng til elevernes resultater eller trivsel senere i deres skolegang,

f.eks. tal for bekymrende mistrivsel eller elevfravær.

Herudover vil der blive valgt indikatorer, der vil kunne sige noget om, hvor-

vidt den enkelte skole er i risiko for at blive udtaget til kvalitetstilsyn efter

folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, således at udviklingslisten også giver skoler

og kommuner anledning til at arbejde med at forbedre kvaliteten, før den

bliver vedvarende dårlig.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der kan blive behov for at bruge eksi-

sterende, mindre målrettede indikatorer, da det kan vise sig nødvendigt at

udvikle de nødvendige indikatorer, før det bliver muligt at anvende mere

målrettede indikatorer. Udviklingen af sådanne målrettede indikatorer vil

forudsætte, at der er et datagrundlag med tilstrækkelig signifikante forskelle

mellem skolerne. Det kan derfor også vise sig umuligt at udvikle sådanne

målrettede indikatorer.

Det bemærkes endvidere, at der ikke aktuelt er udviklet indikatorer, der vil

kunne benyttes til at udvælge specialskoler, som ikke løfter eleverne som

forventet, og som har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling

for at undgå vedvarende dårlig kvalitet. Disse skoler vil derfor ikke indled-

ningsvis kunne blive udtaget til udviklingslisten. Det er dog hensigten, at

UDKAST

disse skoler i fremtiden vil skulle kunne udtages til udviklingslisten. Endvi-

dere bemærkes, at der aktuelt ikke er mulighed for at adskille elever i spe-

cialtilbud i flere opgørelser, f.eks. i opgørelsen af resultaterne fra de natio-

nale test og fra trivsel.

Det bemærkes herudover, at det i perioden frem til skoleåret 2026/27, hvor

Folkeskolens Nationale Færdighedstest vil skulle gennemføres første gang,

jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil, kun vil være muligt

at anvende resultater fra test i overgangsperioden, og at der både med hen-

syn til anvendelsen af testresultater og ved anvendelse af testresultater med

socioøkonomisk reference kan blive tale om databrud både ved overgangen

til test i overgangsperioden fra og med skoleåret 2022/23 og ved overgangen

til Folkeskolens Nationale Færdighedstest fra og med skoleåret 2026/27.

Det vil ikke blive muligt at blive taget af listen under henvisning til, at der

er iværksat en udviklingsplan. Skoler på udviklingslisten vil således kunne

være inde i en positiv udvikling, selvom de fortsat måtte være på listen.

Børne- og Undervisningsministeriet kan tilbyde skoler på listen at deltage i

understøttende aktiviteter. De understøttende aktiviteter vil bl.a. kunne om-

fatte faciliterede netværk på tværs af skoler, webinarer, temadage m.v.

Det foreslås, at der i § 57 d, indsættes et

nyt stk. 3,

at kommunalbestyrelsen

for skoler omfattet af stk. 2 skal udarbejde en udviklingsplan med initiativer

med henblik på forbedring af skolens kvalitet.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen for de skoler, der er

udtaget til udviklingslisten, jf. til den foreslåede bestemmelse i § 57 d, stk.

2, ovenfor, vil skulle udarbejde en udviklingsplan.

Det vil således være kommunalbestyrelsernes ansvar at tage stilling til kva-

liteten af den undervisning, skolerne giver, og på den baggrund sikre den

fornødne forbedring. Kommunalbestyrelsen vil kunne delegere udarbejdel-

sen af udviklingsplanen til den kommunale forvaltning, herunder skolelede-

ren, eller skolebestyrelsen.

Udviklingsplanen vil skulle indeholde initiativer med henblik på forbedring

af skolens kvalitet, jf. kommunalbestyrelsens beslutning om niveauet herfor.

En udviklingsplan vil således kunne indeholde en redegørelse for de for-

hold, der begrunder udarbejdelsen af planen, de tiltag, som skal tages for at

forbedre kvaliteten, hvem der er ansvarlig for tiltagene, konkrete målsæt-

ninger og en tidsplan for forbedringerne. Udviklingsplanen kan omfatte til-

tag både i og uden for den udtagne skole, herunder om f.eks. forpligtende

UDKAST

samarbejder på skolelederniveau, partnerskaber mellem skoler, ændringer

af skolens rammevilkår m.v.

I det omfang der er udarbejdet en udviklingsplan for en skole i tidligere sko-

leår, som fortsat er under implementering, vil kommunalbestyrelsen kunne

anse pligten til at udarbejde en udviklingsplan for opfyldt med denne plan,

hvis den fortsat er dækkende og relevant. Der vil således ikke være krav om,

at der skal udarbejdes en ny plan hvert år, hvis en skole måtte blive udtaget

til udviklingslisten flere år i træk. Udviklingsplanen vil dog skulle inddrages

og følges løbende i de årlige skoleudviklingssamtaler, jf. folkeskolelovens

§ 40 a som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19.

I det omfang kommunalbestyrelsen måtte være pålagt at udarbejde en hand-

lingsplan efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 4, vil denne

kunne træde i stedet for udviklingsplanen.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen kan vælge at offentliggøre udvik-

lingsplanen. Beslutningen om offentliggørelse kan delegeres til den kom-

munale forvaltning, herunder skolelederen, eller til skolebestyrelsen.

Det bemærkes, at en udviklingsplan efter den foreslåede bestemmelse vil

skulle indgå i kommende skoleudviklingssamtaler, jf. den foreslåede be-

stemmelse i folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, som affattet ved lovforslagets §

1, nr. 19.

Der henvises i øvrigt til pkt.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, 1. pkt., at børne- og under-

visningsministeren i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole

eller i skolevæsenet – med henblik på at forbedre niveauet – kan pålægge

kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. folkeskolelovens §

40 a, stk. 2, og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra

Børne- og Undervisningsministeriet. Det følger af folkeskolelovens § 57 d,

stk. 2, 2. og 3. pkt., at ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af

handlingsplanen og at handlingsplanen skal godkendes af ministeren.

Det følger af folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, at hvis niveauet i skolevæsenet

eller på en skole ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen som en

del af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med opfølgende initi-

ativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen.

UDKAST

Det foreslås, at folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, 1. pkt., der bliver

stk. 4, 1.

pkt.,

ændres, således at henvisningen til folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, er-

stattes med beskrivelsen af handlingsplanen fra den gældende bestemmelse

i folkeskolelovens § 40 a, stk. 2.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 21, hvorefter kva-

litetsrapporter foreslås erstattes med skoleudviklingssamtaler, således at fol-

keskolelovens § 40 a, stk. 2, ikke længere vil indeholde en nærmere beskri-

velse af kravene til handlingsplanen.

Med den foreslåede ændring vil det følge af bestemmelsen i folkeskolelo-

vens § 57 d, stk. 4, at i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole

eller i skolevæsenet kan børne- og undervisningsministeren med henblik på

at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en hand-

lingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i

skolevæsenet eller på skolen og eventuelt som et delelement heri at deltage

i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d,

stk. 2, der bliver stk. 4, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 150 som fremsat,

side 27, at ministerens mulighed for at pålægge en kommunalbestyrelse at

udarbejde en handlingsplan både gælder i tilfælde af vedvarende dårlig kva-

litet i kommunens skolevæsen mere generelt og på en specifik folkeskole.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen i folkeskolelo-

vens § 57 d, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 4, 3. pkt., jf. Folketingstidende

2018-19, A, L 60 som fremsat, side 25, at en handlingsplan typisk vil skulle

indeholde en beskrivelse af kommunens konkrete målsætninger for at løfte

det faglige niveau med angivelse af tidsfrister for, hvornår kommunen for-

venter at nå de opstillede mål. Dernæst vil handlingsplanen skulle indeholde

en nærmere beskrivelse af de konkrete initiativer, som kommunen vil skulle

iværksætte for at nå målene. De konkrete initiativer vil afhænge af udfor-

dringerne i den pågældende kommune og skole. Det kan både være relevant

med tværgående tiltag som f.eks. styrkelse af underviser- og ledelseskom-

petencer på en eller flere af kommunens skoler, tiltag til at styrke det kom-

munale skolevæsen generelt, tiltag rettet mod særlige problemstillinger

f.eks. udfordringer med mange elever med svag social baggrund eller mange

tosprogede elever på en eller flere af kommunens skoler eller andet, som

kræver en særlig indsats, før en skoles faglige resultater kan løftes. Hand-

lingsplanen vil f.eks. kunne indeholde gennemførelse af bestemte pædago-

giske tilbud for udvalgte målgrupper osv. Handlingsplanen vil også kunne

UDKAST

vedrøre mere strukturelle og indgribende ændringer i en kommunes skole-

forvaltning og-drift. Det vil f.eks. kunne være forhold omkring den kommu-

nale økonomi for skolen, ændringer i ledelse og personale på skolen og i

den kommunale forvaltning samt skolestrukturen i kommunen.

Der er ikke med forslaget tilsigtet en indholdsmæssig ændring af kravene til

kommunalbestyrelsens handlingsplan.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 25

Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, 1. pkt., at børne- og under-

visningsministeren i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole

eller i skolevæsenet – med henblik på at forbedre niveauet – kan pålægge

kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. § folkeskolelovens

40 a, stk. 2, og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra

Børne- og Undervisningsministeriet. Det følger af folkeskolelovens § 57 d,

stk. 2, 2. og 3. pkt., at ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af

handlingsplanen og at handlingsplanen skal godkendes af ministeren.

Det følger af folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, at handlingsplanen er en del af

kvalitetsrapporten. Det følger endvidere af folkeskolelovens § 40 a, stk. 3,

at kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der

tager stilling til rapporten, herunder opfølgning herpå, samt at der forinden

drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes en udtalelse fra skolebestyrel-

serne om kvalitetsrapporten. Efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 4, at kom-

munalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter med eventuelle hand-

lingsplaner og skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysnin-

ger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres.

Det foreslåede

nye stk. 5

er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 19, hvor-

efter kvalitetsrapporter foreslås erstattes med skoleudviklingssamtaler, såle-

des at folkeskolelovens § 40 a ikke længere vil indeholde en nærmere be-

skrivelse af kravene til handlingsplanen, herunder kravene til dens behand-

ling i kommunalbestyrelsen og offentliggørelse.

Med den foreslåede bestemmelse vil indholdet af de gældende bestemmel-

ser i folkeskolelovens § 40 a, stk. 3 og 4, således blive flyttet til folkeskole-

lovens § 57 d, stk. 5, og afgrænset til alene at finde anvendelse på handlings-

planen, i det omfang børne- og undervisningsministeren med henblik på at

forbedre niveauet måtte pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en

UDKAST

handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre ni-

veauet i skolevæsenet eller på skolen, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, og be-

mærkningerne hertil.

Det foreslås således, at der i folkeskolelovens § 57 d indsættes et

nyt stk. 5,

1. pkt.,

hvorefter handlingsplaner efter bestemmelsens stk. 4 skal drøftes på

et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til handlingsplanen. Det

foreslåede svarer således til indholdet af den gældende folkeskolelovs § 40

a, stk. 3, 1. pkt., men alene for så vidt angår handlingsplaner.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til og

behandle en handlingsplan, som børne- og undervisningsministeren måtte

have pålagt kommunalbestyrelsen at udarbejde, jf. den foreslåede bestem-

melse i folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 4, som affattet ved

lovforslagets § 1, nr. 24.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslag nr. L 170 af 1.

marts 2006, jf. Folketingstidende, Tillæg A, side 5809, at den årlige kvali-

tetsrapport skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling

til rapporten og til opfølgning herpå. Bestemmelsen indebærer således et

delegationsforbud, dvs. at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne overlade

drøftelsen til et udvalg. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Med

offentligheden bliver der grundlag for, at folkeskolen i højere grad kan blive

et kommunalpolitisk tema. Drøftelse af fortrolige oplysninger vil dog skulle

behandles for lukkede døre.

Der er ikke med forslaget tilsigtet en indholdsmæssig ændring af kravene til

kommunalbestyrelsens behandling af handlingsplaner.

Det foreslåede vil således indebære, at kommunalbestyrelsen fortsat vil

skulle drøfte en handlingsplan på et møde i kommunalbestyrelsen, og at der

heri ligger et delegationsforbud i forhold til kommunalbestyrelsens beslut-

ning om handlingsplaner, dvs. at kommunalbestyrelsen ikke kan overlade

beslutningen til et udvalg eller til den kommunale forvaltning.

Det bemærkes, at handlingsplanen først vil være endelig, når kommunalbe-

styrelsen har truffet beslutning om den i et møde, og når ministeren har god-

kendt handlingsplanen, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, 3. pkt., der bliver

stk. 4, 3. pkt. Herefter vil handlingsplanen kunne offentliggøres, jf. herom

forslaget til en ny bestemmelse i § 57 d, stk. 5, 4. pkt., nedenfor.

UDKAST

Det bemærkes, at det sidste led i bestemmelsen i folkeskolelovens § 40 a,

stk. 3, 1. pkt., om, at kommunalbestyrelsen også skal tage stilling til opfølg-

ning på kvalitetsrapporten, ikke er medtaget, da opfølgningen er et element

i kvalitetsrapporten og ikke knyttet til handlingsplanen. Det vil således være

op til kommunalbestyrelsen at vurdere, om denne ønsker at drøfte opfølg-

ningen på en handlingsplan på et møde.

Det foreslås endvidere, at der i folkeskolelovens § 57 d indsættes et

nyt stk.

5, 2. pkt.,

hvorefter der forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhen-

tes en udtalelse fra skolebestyrelserne om handlingsplanen. Det foreslåede

svarer således til indholdet af den gældende folkeskolelovs § 40 a, stk. 3, 2.

pkt., men alene for så vidt angår handlingsplaner.

Det foreslåede vil indebære, at der forud for og til brug for kommunalbesty-

relsens drøftelse af handlingsplanen skal være indhentet en udtalelse fra sko-

lebestyrelserne ved de skoler, der er omfattet af handlingsplanen.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslag nr. L 170 af 1.

marts 2006, jf. Folketingstidende, Tillæg A, side 5809, at de enkelte skole-

bestyrelser inden drøftelsen af kvalitetsrapporten i kommunalbestyrelsen

skal have lejlighed til at udtale sig om udkast til rapporten vedrørende for-

hold på den pågældende skole. Det fremgår endvidere, at kommunalbesty-

relsen skal indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen, før der træffes beslut-

ning om iværksættelse af handlingsplanen. Der kan således ikke træffes be-

slutning i kommunalbestyrelsen om handlingsplanen, før der foreligger en

udtalelse fra skolebestyrelsen, men kommunalbestyrelsen er ikke bundet til

at følge skolebestyrelsens udtalelse ved den endelige udformning af hand-

lingsplanen. Herudover fremgår, at skolelederen naturligt vil blive inddraget

i kommunalbestyrelsens arbejde med at udarbejde rapporten. Denne vil i

øvrigt kunne formidle synspunkter om rapporten til skolebestyrelsen i for-

bindelse med sin funktion som sekretær for denne.

Der er ikke med forslaget tilsigtet en indholdsmæssig ændring af kravene til

kommunalbestyrelsens behandling af handlingsplaner og skolebestyrelser-

nes udtalelser herom.

Det foreslås herudover, at der i folkeskolelovens § 57 d indsættes et

nyt stk.

5, 3. pkt.,

hvorefter kommunalbestyrelsen skal offentliggøre handlingspla-

ner og skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Det foreslåede sva-

rer således til indholdet af den gældende folkeskolelovs § 40 a, stk. 4, 1.

pkt., men alene for så vidt angår handlingsplaner.

UDKAST

Det foreslåede vil indebære, at handlingsplaner og skolebestyrelsers udta-

lelser herom fortsat skal være offentligt tilgængelige.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslag nr. L 170 af 1.

marts 2006, jf. Folketingstidende, Tillæg A, side 5809, at kvalitetsrapporter

og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom skal gøres til-

gængelige på internettet.

Der er ikke med forslaget tilsigtet en indholdsmæssig ændring af kravene til

kommunalbestyrelsens behandling af handlingsplaner.

Det foreslås endvidere, at der i folkeskolelovens § 57 d indsættes et

nyt stk.

5, 4. pkt.,

hvorefter oplysninger omfattet af tavshedspligt ikke må offentlig-

gøres. Det foreslåede svarer således til indholdet af den gældende folkesko-

lelovs § 40 a, stk. 4, 2. pkt., men alene for så vidt angår handlingsplaner.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslag nr. L 170 af 1.

marts 2006, jf. Folketingstidende, Tillæg A, side 5809, at fortrolige oplys-

ninger i rapporterne m.v., herunder resultater af de nationale test, må dog

ikke offentliggøres.

Der er ikke med forslaget tilsigtet en indholdsmæssig ændring af kravene til

kommunalbestyrelsens handlingsplan.

Det foreslåede vil således indebære, at kommunalbestyrelsen fortsat vil

være omfattet af en eventuel tavshedspligt ved offentliggørelse af hand-

lingsplaner.

Det vil for det første have betydning under kommunalbestyrelsens behand-

ling af handlingsplanen på et møde, jf. til den foreslåede bestemmelse i § 57

d, stk. 5, 1. pkt., ovenfor, hvor eventuelle fortrolige oplysninger alene vil

kunne drøftes på et lukket møde i kommunalbestyrelsen.

Det vil for det andet have betydning i forbindelse med offentliggørelsen af

handlingsplanen i forlængelse af kommunalbestyrelsens behandling, jf. til

den foreslåede bestemmelse i § 57 d, stk. 5, 3. pkt., ovenfor, hvor eventuelle

fortrolige oplysninger vil skulle fjernes fra handlingsplanen før offentliggø-

relse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 26

UDKAST

Efter den gældende folkeskolelovs § 57 d, stk. 3, 1. pkt., kan ministeren

træffe beslutning om at nedlægge en folkeskole, som ikke inden for en 3-

årig periode har indfriet de fastsatte mål i den af ministeren godkendte hand-

lingsplan, jf. stk. 2.

Det foreslås, at folkeskolelovens

§ 57 d,

stk. 3, 1. pkt., der bliver

stk. 6, 1.

pkt.,

ændres, således at henvisningen til folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, bli-

ver ændret til en henvisning til folkeskolelovens § 57 d, stk. 4.

Forslaget er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 23 og

25, hvorefter der indsættes nye stk. 2, 3 og 5 i folkeskolelovens § 57 d om

udviklingslisten, udviklingsplaner og flytning af regler om handlingsplanen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Ændringen, som er begrundet i ønsket om at undgå udtrykket ”ikkeuddan-

nelsesparat” i loven, er rent sproglig og indebærer ingen realitetsændring af

retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2 d, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under 25

år, at for elever i folkeskolen udarbejdes uddannelsesplanen efter lovens § 2

c med udgangspunkt i elevens elevplan.

Med den foreslåede ændring af § 2 d, stk. 1, ændres betegnelsen elevplan til

meddelelsesbog. Ændringen er en konsekvensændring som følge af forsla-

get om at afskaffe elevplanen og erstatte den med en ny meddelelsesbog, jf.

den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 12.

Forslaget indebærer ikke ændringer af uddannelsesplanen, men er alene en

konsekvensændring af, at elevplanen foreslås afskaffet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

UDKAST

Ændringen, som er begrundet i ønsket om at undgå udtrykket ”ikkeuddan-

nelsesparat” i loven, er rent sproglig og indebærer ingen realitetsændring af

retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Ændringen, som er begrundet i ønsket om at undgå udtrykket ”ikkeuddan-

nelsesparat” i loven, er rent sproglig og indebærer ingen realitetsændring af

retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Ændringen, som er begrundet i ønsket om at undgå udtrykket ”ikkeuddan-

nelsesparat” i loven, er rent sproglig og indebærer ingen realitetsændring af

retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Ændringen, som er begrundet i ønsket om at undgå udtrykket ”ikkeuddan-

nelsesparat” i loven, er rent sproglig og indebærer ingen ændring af retstil-

standen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Der er tale om en ny bestemmelse i lov om kommunal indsats for unge under

25 år.

Det foreslås i

stk. 1,

at der efter § 10 g indsættes en ny § 10 h, hvoraf frem-

går, at der som led i forsøg og efter forudgående ansøgning til Børne- og

Undervisningsministeriet vil blive mulighed for at fravige § 10 a, stk. 3, §

10 d, stk. 1, og § 10 e, stk. 1. Forslaget om mulighed for fravigelse af de

foreslåede § 10 a og § 10 e vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan gen-

nemføre forsøg med fleksibel lokation, således at hele brobygningen ikke

nødvendigvis skal finde sted på ungdomsuddannelsen.

Med forslaget vil der endvidere kunne gennemføres forsøg med rammen for

timetallet, jf. forslaget om mulighed for fravigelse af § 10 d, stk. 1. Efter de

UDKAST

gældende regler skal brobygningen gennemføres i forløb af mindst 2 dages

varighed, som afholdes enkeltvis eller samlet. Med mulighed for fravigelse

af disse bestemmelser vil brobygningen fx kunne afvikles i timer fremfor i

hele dage.

Det er som udgangspunkt alene de elementer i de nævnte bestemmelser, der

vedrører lokation og rammerne for tiden for afviklingen, der kan fraviges

som led i forsøg. Det er således ikke hensigten, at der skal kunne gennem-

føres forsøg med de overordnede rammer for brobygningen, herunder for

det forhold, at den obligatoriske brobygning i 10. klasse samlet skal udgøre

1 uge svarende til 21 timer. Ligeledes er det ikke sigtet, at der vil skulle

kunne gennemføres forsøg med den brobygning, der kan gennemføres for

elever i erhvervsrettet 10. klasse (eud10).

Det er forudsat, at Børne- og Undervisningsministeriet forud for ansøg-

ningsfristen om forsøg udsender retningslinjer til kommunerne om de nær-

mere rammer for forsøgene, herunder om det antal timer, som brobygningen

på en ungdomsuddannelsesinstitution skal omfatte, samt om processuelle

forhold.

Der foreslås i

stk. 2,

at ansøgning om fravigelse fra lovens § 10 a, stk. 3, §

10 d, stk. 1, og § 10 e, stk. 1, skal være modtaget i ministeriet senest den 1.

oktober 2022.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 9, stk. 4, hvilke bestemmelser der ikke kan fraviges som led

i forsøg med velfærdsaftaler, herunder folkeskolelovens § 13, stk. 5, hvoraf

fremgår, at for elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der forlader sko-

len efter 7. klassetrin, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter i de fag,

ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer), samt folkeskolelovens ka-

pitel 11, herunder § 57 d om børne- og undervisningsministerens tilsyn med

folkeskolers kvalitetsudvikling.

Det foreslås at ændre henvisning til folkeskolelovens § 13, stk. 5, til en hen-

visning til folkeskolelovens § 13, stk. 3. Der er tale om konsekvensændring

som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter folkeskolelovens § 13, stk. 3

og 4, foreslås ophævet, hvorfor bestemmelsens stk. 5-10 bliver stk. 3-8.

UDKAST

Det foreslås endvidere, at henvisningen til folkeskolelovens § 55 b udgår af

opregningen. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforsla-

gets § 1, nr. 22, hvorefter folkeskolelovens § 55 b ophæves.

Det foreslås herudover, at der efter henvisningen til folkeskolelovens kapitel

11 indsættes, at henvisningen dog ikke omfatter folkeskolelovens § 57 d,

stk. 5. Det foreslåede vil indebære, at den med loven etablerede retstilstand,

hvor kommunalbestyrelsen kan fravige delegationsforbud og proceskrav i

folkeskoleloven i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplaner, opret-

holdes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter lovens § 9, stk. 6, kan børne- og undervisningsministeren bestemme,

at kommunen eller folkeskoler i kommunen udpeget af kommunalbestyrel-

sen kan fravige bestemte regler udstedt i medfør af en række bemyndigel-

sesbestemmelser i folkeskoleloven, herunder folkeskolelovens § 13, stk. 3,

om afholdelser af test m.v., folkeskolelovens § 13 b, stk. 6, om elevplaner,

folkeskolelovens § 40, stk. 4, om krav til indholdet af mål- og indholdsbe-

skrivelserne for skolefritidsordninger samt folkeskolelovens § 40 a, stk. 5,

om kvalitetsrapporter. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 893

af 12. maj 2021 om fravigelse af regler fastsat på bekendtgørelsesniveau på

folkeskoleområdet i henhold til lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområ-

det og folkeskoleområdet.

Det foreslås at ændre henvisningen til folkeskolelovens § 13, stk. 3, til en

henvisning til folkeskolelovens § 13 a, stk. 1, som følge af lovforslagets §

1, nr. 8 og 10, samt at ændre henvisningen til folkeskolelovens § 40, stk. 4,

til en henvisning til folkeskolelovens § 40, stk. 5, som følge af lovforslagets

§ 1, nr. 19.

Det foreslås samtidigt, at henvisningen til folkeskolelovens § 13 b, stk. 6,

udgår som følge af lovforslagets § 1, nr. 13, og at henvisningen i folkesko-

lelovens § 40 a, stk. 5, tilsvarende udgår som følge af lovforslagets § 1, nr.

21, idet de to bestemmelser ikke længere indeholder bemyndigelsesbestem-

melser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

UDKAST

Til nr. 1

Det følger af § 8, stk. 1, i lov om kommunale internationale grundskoler, at

eleverne i kommunale internationale grundskoler ved afslutningen af under-

visningen på 9. klassetrin aflægger folkeskolens afgangseksamen og 9.-klas-

seprøver, medmindre kommunalbestyrelsen har meddelt børne- og under-

visningsministeren, at den pågældende skole ikke afholder prøverne for ele-

verne.

Det følger endvidere af § 8, stk. 2, i lov om kommunale internationale

grundskoler, at har kommunalbestyrelsen meddelt børne- og undervisnings-

ministeren, at den pågældende skole ikke afholder folkeskolens afgangsek-

samen og 9.-klasseprøver, jf. bestemmelsens stk. 1, kan eleverne aflægge

prøverne i faget dansk, hvis skolen i øvrigt for eleverne afholder en fremmed

stats eller andre udenlandske prøver, der svarer til folkeskolens afgangsek-

samen og 9.-klasseprøver. Skolen skal meddele børne- og undervisningsmi-

nisteren, hvilke elever der skal deltage i prøverne i faget dansk.

Ved § 1, nr. 5 og 6, i lov nr. 209 af 5. marts 2019 blev folkeskoleloven

ændret, således at der blev indført en prøve på 8. klassetrin, som indgår i

folkeskolens afgangseksamen. Ved lovens §§ 3-5 blev der gennemført de

nødvendige konsekvensændringer i henholdsvis lov om friskoler og private

grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om ungdoms-

skoler. Ændringerne trådte i kraft den 1. august 2019, jf. lovens § 6, stk. 1.

Det foreslås derfor, at

§ 8, stk. 1 og 2,

i lov om kommunale internationale

grundskoler ændres, således at 8. klassetrin og prøven på 8. klassetrin tilfø-

jes, hvor der er henvist til undervisningen på 9. klassetrin og 9.-klasseprø-

verne.

Det foreslåede vil indebære, at eleverne på en kommunal international

grundskole, der giver undervisning på 8. og 9. klassetrin, aflægger folkesko-

lens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, medmindre

skolen har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke afhol-

der prøverne.

Med forslaget sikres det, at elever på prøveafholdende kommunale interna-

tionale grundskoler vil kunne aflægge folkeskolens afgangseksamen, da af-

læggelse af prøve på 8. klassetrin vil være en forudsætning for, at eleverne

har aflagt folkeskolens afgangseksamen.

Ændringerne vil dermed indebære, at der foretages de samme konsekvens-

rettelser i prøveordningen for kommunale internationale grundskoler som

UDKAST

for andre grundskoler, der afholder folkeskolens afgangseksamen og 9.-

klasseprøver, således at de kommunale internationale grundskoler også af-

holder prøven på 8. klassetrin.

Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 8, stk.1, i lov om kommunale internationale grundskoler, at

folkeskolelovens § 14, stk. 1-6, om folkeskolens 9.-klasseprøver og regler

fastsat i henhold hertil gælder tilsvarende for en kommunal international

grundskole og dens elever.

Ved § 1, nr. 5 og 6, i lov nr. 209 af 5. marts 2019 blev folkeskoleloven

ændret, således at der blev indført en prøve på 8. klassetrin, som indgår i

folkeskolens afgangseksamen. I denne forbindelse blev der i folkeskolelo-

vens § 14 tilføjet et nyt stk. 3. Ændringerne trådte i kraft den 1. august 2019,

jf. lovens § 6, stk. 1.

Det foreslås derfor, at

§ 8, stk. 3,

i lov om kommunale internationale grund-

skoler ændres, således at henvisningen til folkeskolelovens § 14, stk. 1-6,

ændres til en henvisning til folkeskolelovens § 14, stk. 1-7, og at beskrivel-

sen af indholdet af disse bestemmelser udvides til at omfatte folkeskolens

afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver.

Ændringerne vil indebære, at henvisningen opdateres i forlængelse af lov

nr. 209 af 5. marts 2019, således at det på ny fremgår klart, at bemyndigel-

sesbestemmelsen i folkeskolelovens § 14, stk. 7, er omfattet af henvisnin-

gen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. august 2022 med de

undtagelser, som fremgår af stk. 2-4.

Det foreslåede indebærer, at de foreslåede bestemmelser om risikotesten for

ordblindhed, jf. § 1, nr. 1, om Folkeskolens Nationale Færdighedstest m.v.,

jf. § 1, nr. 4, 7-11, 15-16 og 22-23, om meddelelsesbogen, jf. § 1, nr. 12 og

21, og § 2, nr. 2, om en konsekvensrettelse af en tidligere ændring til reg-

lerne om brobygning, jf. § 1, nr. 13 og 14, om tilskud til madordning, jf. §

1, nr. 17, om kvalitetsudvikling og tilsyn, herunder om skoleudviklingssam-

UDKAST

talen og udviklingslisten, jf. § 1, nr. 18-20 og 23-26, om forsøg med bro-

bygning, jf. § 2, nr. 7, samt de foreslåede konsekvensændringer i lov om

velfærdsaftaler, jf. § 3, og den foreslåede konsekvensændring i lov om kom-

munale internationale grundskoler, jf. § 4, vil skulle gælde fra og med sko-

leåret 2022/23.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 1, nr. 5, og § 2, nr. 1 og 3-6, træder i kraft den 1.

oktober 2022.

Det foreslåede indebærer, at de foreslåede ændringer af begrebet ikkeuddan-

nelsesparat i lov om kommunal indsats for unge under 25 år og folkeskole-

loven vil skulle træde i kraft den 1. oktober 2022.

Det foreslås i

stk. 3,

at § 1, nr. 3 og 6, træder i kraft den 1. august 2024.

Det foreslåede indebærer, at de foreslåede bestemmelser om screening for

høj begavelse, jf. § 1, nr. 3, og om et nyt nationalt sprogvurderingsredskab,

jf. § 1, nr. 6, vil skulle gælde fra og med skoleåret 2024/25.

Det foreslås i

stk. 4,

at § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. august 2025.

Det foreslåede indebærer, at den foreslåede bestemmelse om screening for

læsevanskeligheder, jf. § 1, nr. 2, vil skulle gælde fra og med skoleåret

2025/26.

Til § 6

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet gælder

direkte for Færøerne og Grønland. På folkeskoleområdet finder loven dog

efter sit indhold alene anvendelse i Esbjerg og Holbæk Kommuner, jf. den-

nes § 2, nr. 2. Da både Færøerne og Grønland har overtaget skoleområdet

før hovedlovens ikrafttræden er det ikke hensigten, at loven skal finde an-

vendelse på Færøerne og i Grønland. Ændringsloven skal derfor ikke finde

anvendelse på Færøerne og i Grønland.

Det bemærkes, at folkeskoleloven, jf. dennes § 61, og lov om kommunal

indsats for unge under 25 år, jf. dennes § 17, ikke gælder for Færøerne og

Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1887 af 1. oktober

2021, som ændret ved § 13 i lov nr.

1746 af 27. december 2016, § 1 i

lov nr. 209 af 5. marts 2019 og lov

nr. 2047 af 14. november 2021, fo-

retages følgende ændringer:

§ 3 b.

---

Stk. 2.

---

§ 3 b

indsættes før stk. 1 som

nye stykker:

»Til elever, der viser tegn på speci-

fikke læsevanskeligheder, skal sko-

lens leder tilbyde, at der foretages

en risikotest for ordblindhed senest

på 1. klassetrin. Elever, hvis foræl-

dre er ordblinde, skal tilbydes en ri-

sikotest for ordblindhed, medmin-

dre skolens leder efter samråd med

elevens forældre, jf. § 54, vurderer,

at der ikke er behov herfor. Test

skal ske ved anvendelse af den risi-

kotest for ordblindhed, som Børne-

og Undervisningsministeriet stiller

til rådighed.

Stk. 2.

Forældre har én gang i løbet

af 1. klassetrin krav på, at der fore-

tages en risikotest for ordblindhed

af deres barn. Kommunalbestyrel-

sen foretager risikotesten for ord-

blindhed efter forældrenes anmod-

ning.«

UDKAST

Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 3 og

§ 3 b

indsættes før stk. 1 som

nyt stykke:

»Elever skal screenes for læsevan-

skeligheder på 1. klassetrin.«

Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5.

Efter § 3 b indsættes:

»§ 3 c.

Elever, som viser tegn på høj

begavelse, skal tilbydes en scree-

ning for høj begavelse på 1. klasse-

trin, hvis skolens leder vurderer, at

screeningen er relevant. Tilbuddet

kan udskydes til 2. klassetrin, hvis

skolens leder vurderer, at elevens

modenhed taler herfor. Screening

skal ske ved anvendelse af natio-

nale tjeklister.

Stk. 2.

Hvis screening efter stk. 1 in-

dikerer, at eleven er højt begavet,

eller hvis skolens leder i helt sær-

lige tilfælde vurderer, at det er rele-

vant, skal eleven tilbydes en aner-

kendt intelligenstest med henblik

på at afdække, om eleven er højt be-

gavet. Intelligenstest skal tilbydes

via Pædagogisk-Psykologisk Råd-

givning eller en tilsvarende funk-

tion i kommunen.«

§ 5.

---

§ 5, stk. 6, 3. pkt.,

§ 55 c

æn-

Stk. 2-5.

---

dres »§ 13, stk. 3« til: »§ 13 a, stk.

Stk. 6.

Der gives i fornødent om- 1«.

fang undervisning i dansk som an-

detsprog til tosprogede børn i

grundskolen. Børne- og under-

visningsministeren fastsætter regler

om undervisning i dansk som an-

detsprog til tosprogede børn og om

modersmålsundervisning af børn

UDKAST

fra medlemsstater i Den Europæi-

ske Union, fra lande, som er omfat-

tet af aftalen om Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde,

samt fra Færøerne og Grønland. For

elever i 1.-9. klasse, som modtager

undervisning i dansk som andet-

sprog, på skoler og afdelinger af

skoler, hvor mere end 30 pct. af ele-

verne bor i et boligområde, der har

været på listen over udsatte bolig-

områder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om

almene boliger m.v., mindst en

gang inden for de seneste 3 år, kan

børne- og undervisningsministeren

fastsætte regler om obligatoriske

sprogprøver, som forudsætning for

at eleven kan ophøre med at mod-

tage undervisning i dansk som an-

detsprog. Består eleven ikke prø-

ven, skal eleven undervises på det

pågældende klassetrin i 2 år. Børne-

og undervisningsministeren kan

fravige stk. 1-3, §§ 7 og 7 a, § 13,

stk. 3, § 14, og § 14 b, stk. 2, 1. pkt.,

i forbindelse med fastsættelse af

regler om undervisning i dansk som

andetsprog og modersmålsunder-

visning.

Stk. 7.

---

§ 55 c.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren kan tilbyde skoler som

nævnt i § 22, stk. 1, nr. 2-5, eller en

ungdomsskole som nævnt i § 33,

stk. 3, at anvende testene, jf. § 13,

stk. 3. Børne- og undervisningsmi-

nisteren kan fastsætte regler om af-

viklingen af test for disse skoler.

UDKAST

§ 7 a.

---

Stk. 2.

Den ungeindsats, som kom-

munalbestyrelsen har etableret efter

kapitel 1 d i lov om kommunal ind-

sats for unge under 25 år, og sko-

lens leder iværksætter fra 8. klasse

en målrettet indsats for elever, der

er vurderet ikkeuddannelsesparate,

jf. lov om kommunal indsats for

unge under 25 år. I 9. klasse delta-

ger elever i brobygning, i det om-

fang lov om kommunal indsats for

unge under 25 år fastsætter dette.

Den målrettede vejledningsindsats

og brobygning sker efter lov om

kommunal indsats for unge under

25 år.

§ 11.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren fastsætter nærmere regler

om indholdet i børnehaveklassen,

herunder om formål, kompetence-

mål, færdigheds- og vidensområ-

der, ud fra hvilke undervisningen

skal tilrettelægges, og opmærksom-

hedspunkter for børnehaveklassen

og obligatorisk sprogvurdering i

starten af børnehaveklassen, jf. dog

§ 11 a.

§ 13.

Eleverne og forældrene, jf.

§ 54, skal regelmæssigt underrettes

om lærernes og eventuelt skolens

leders syn på elevernes udbytte af

skolegangen. Forældrene skal un-

derrettes skriftligt om resultaterne

af test, jf. stk. 3.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren udarbejder test i udvalgte

§ 7 a, stk. 2,

ændres »ikkeud-

dannelsesparate« til: »parate til an-

dre uddannelsesaktiviteter m.v. end

gymnasiale uddannelser og er-

hvervsuddannelser«.

§ 11, stk. 3,

indsættes efter »ob-

ligatorisk sprogvurdering i starten

af børnehaveklassen,«: »herunder

anvendelse af det nationale sprog-

vurderingsredskab,«.

§ 13, stk. 1,

ændres »jf. stk. 3.«

til: »jf. § 13 a. Forældrene skal have

adgang til de anvendte opgavefor-

muleringer og elevens svar på op-

gaverne i de obligatoriske test, hvis

forældrene anmoder herom.«

§ 13, stk. 3

ophæves.

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 3-8.

UDKAST

fag og på bestemte klassetrin, som

skal anvendes som led i den lø-

bende evaluering, jf. stk. 2. Børne-

og undervisningsministeren fast-

sætter regler om, i hvilke fag og på

hvilke klassetrin der skal afholdes

test, om afviklingen af disse, om

gennemførelse af test på særlige

vilkår for elever med særlige behov

og om, at visse elever kan fritages

for at aflægge test. Børne- og un-

dervisningsministeren kan fast-

sætte regler om, at skolerne frivil-

ligt kan anvende testene.

Stk. 4.

Før en test tages i brug og

ved udskiftning af opgaver, som

indgår i en test, kan børne- og un-

dervisningsministeren udpege re-

præsentative grupper af elever til

afprøvning af testenes relevans og

pålidelighed m.v.

Stk. 5-9.

---

Stk. 10.

Efter elevens valg kan den

skriftlige udtalelse eller karakteren

for den obligatoriske projektop-

gave, jf. stk. 7, og en eventuel

skriftlig udtalelse og karakter for

bedømmelse af den frie selvvalgte

opgave, jf. stk. 8, påføres det i stk.

9 nævnte bevis. Skriftlige vurderin-

ger i andre fag end prøvefagene kan

efter elevens valg påføres eller ved-

hæftes beviset som en del af dette.

Eleven kan vælge, at oplysninger

om fag eller kurser, der er gennem-

ført i den kommunale ungdoms-

skole, herunder skriftlige vurderin-

ger eller karakterer, påføres eller

vedhæftes beviset.

§ 13, stk. 10,

der bliver stk. 8,

ændres »jf. stk. 7« til: »jf. stk. 5«,

»jf. stk. 8« til: »jf. stk. 6« og »stk.

9« til: »stk. 7«.

UDKAST

§ 13 a.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren offentliggør på baggrund

af de afholdte test, jf. § 13, stk. 3,

hvert år landsresultaterne.

Stk. 2.

---

§ 13 b.

Som led i den løbende eva-

luering, jf. § 13, stk. 2, skal der for

hver elev fra børnehaveklassen til

og med 9. klassetrin udarbejdes en

elevplan. Elevplanen skal for ele-

verne i børnehaveklassen til og med

8. klassetrin indeholde individuelle

mål og status for elevens læring og

en beskrivelse af, hvordan der skal

følges op herpå.

10.

§ 13 a

indsættes før stk. 1 som

nye stykker:

»Børne- og undervisningsministe-

ren udarbejder obligatoriske test,

der skal anvendes som led i elevens

løbende evaluering, jf. § 13, stk. 2,

samt øvrige test. Børne- og under-

visningsministeren fastsætter regler

om obligatoriske og øvrige test,

herunder i hvilke fag og på hvilke

klassetrin de obligatoriske test skal

afholdes, om afviklingen af testene,

om gennemførelse af testene på

særlige vilkår for elever med sær-

lige behov og om, at visse elever

kan fritages for at aflægge testene.

Børne- og undervisningsministeren

kan fastsætte regler om frivillig an-

vendelse af testene.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren kan, før en test tages i brug

og ved udskiftning af opgaver, som

indgår i en test, udpege grupper af

elever til afprøvning af testenes re-

levans og pålidelighed m.v.«

Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 3 og

11.

§ 13 a, stk. 1,

der bliver stk. 3,

ændres »jf. 13, stk. 3« til: »jf. stk.

1«.

12.

§ 13 b

affattes således:

»§ 13 b.

Som led i den løbende eva-

luering, jf. § 13, stk. 2, skal der for

hver elev fra børnehaveklassen til

og med 9. klassetrin udarbejdes en

meddelelsesbog. Meddelelsesbo-

gen skal understøtte og kvalificere

dialogen mellem skole og hjem og

UDKAST

Stk. 2.

En elevplan skal for elever i

børnehaveklassen indeholde de i

stk. 1 nævnte oplysninger i forhold

til kompetencemålet for dette klas-

setrin.

Stk. 3.

En elevplan skal på 1.-8.

klassetrin indeholde de i stk. 1

nævnte oplysninger i følgende fag

på følgende klassetrin:

1) Dansk på 1.-8. klassetrin.

2) Matematik på 1.-8. klassetrin.

3) Engelsk på 3.-8. klassetrin.

4) Historie på 4., 6. og 8. klassetrin.

5) Kristendomskundskab på 3., 6.

og 8. klassetrin.

6) Natur/teknologi på 4. og 6. klas-

setrin.

7) Samfundsfag på 8. klassetrin.

8) Geografi på 8. klassetrin.

9) Biologi på 8. klassetrin.

10) Fysik/kemi på 8. klassetrin.

11) Idræt på 2., 5. og 8. klassetrin.

12) Musik på 2. og 6. klassetrin.

13) Billedkunst på 5. klassetrin.

14) Håndværk og design samt mad-

kundskab på et af de klassetrin, som

fagene tilbydes på.

15) Tysk eller fransk på 6. og 8.

klassetrin.

16) Valgfag, jf. § 9, stk. 1, på et af

de klassetrin, som faget tilbydes på.

Stk. 4.

Elevplanen skal for hver elev

på 8. og 9. klassetrin indeholde op-

lysninger til brug for vurderingen af

elevens uddannelsesparathed, jf.

lov om kommunal indsats for unge

under 25 år. Elevplanen skal inde-

holde oplysninger om:

indeholde få, væsentlige fokus-

punkter for den enkelte elevs fag-

lige og alsidige udvikling.

Stk. 2.

For elever på 1.-9. klassetrin

skal fagene dansk og matematik

indgå i meddelelsesbogen, jf. stk. 1.

For elever i børnehaveklassen skal

kompetenceområderne sprog og

matematisk opmærksomhed indgå i

meddelelsesbogen, jf. stk. 1.

Stk. 3.

På 7., 8. og 9. klassetrin skal

meddelelsesbogen ud over de i stk.

1 og 2 nævnte oplysninger inde-

holde oplysninger om elevens over-

vejelser om uddannelse og de fag-

lige krav i den forbindelse. Medde-

lelsesbogen skal tillige indeholde

oplysninger om eventuelle særlige

målrettede skole- og vejlednings-

indsatser, der måtte være igangsat

efter 1. pkt.

Stk. 4.

For elever med udfordringer

i skolen skal meddelelsesbogen ud

over de i stk. 1-3 nævnte oplysnin-

ger indeholde oplysninger om de

indsatser og den opfølgning, skolen

har iværksat for at imødekomme

elevernes udfordringer.

Stk. 5.

Meddelelsesbogen skal være

skriftlig. Meddelelsesbogen skal

anvendes regelmæssigt og gøres til-

gængelig for eleven og forældrene

mindst én gang om året.«

100

UDKAST

1) Hvilken

ungdomsuddannelse

eleven påtænker at søge efter 9. el-

ler 10. klasse.

2) En vurdering af, om eleven har

de nødvendige sociale og person-

lige forudsætninger for at påbe-

gynde og gennemføre en ungdoms-

uddannelse efter 9. klasse.

3) Den besluttede indsats, der skal

iværksættes over for elever, der er

vurderet ikkeuddannelsesparate i 8.

klasse eller senere.

Stk. 5.

Elevplaner skal være digi-

tale. Elevplanen skal gøres tilgæn-

gelig for elevens forældre digitalt

og opdateres mindst en gang hvert

skoleår. Forældre skal endvidere

efter anmodning modtage en ud-

skrift af den digitale elevplan.

Stk. 6.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren fastsætter nærmere regler

om elevplaner, herunder om anven-

delse af digitale løsninger.

§ 19 d.

Den valgfrie del af 10.

klasse omfatter tilbudsfag, andre

undervisningsaktiviteter og bro-

bygning til erhvervsrettet ung-

domsuddannelse eller kombinatio-

ner af brobygning til erhvervsrettet

ungdomsuddannelse og ulønnet

praktik med et uddannelsesper-

spektiv.

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

Eleverne skal tilbydes bro-

bygning til erhvervsrettet ung-

domsuddannelse eller kombinatio-

ner af brobygning til erhvervsrettet

ungdomsuddannelse og ulønnet

13.

§ 19 d, stk. 1,

udgår »erhvervs-

rettet« to steder og efter »uddannel-

sesperspektiv« indsættes: », jf. lov

om kommunal indsats for unge un-

der 25 år«.

14.

§ 19 d, stk. 6,

udgår »erhvervs-

rettet« to steder.

101

UDKAST

praktik med et uddannelsesper-

spektiv, jf. lov om kommunal ind-

sats for unge under 25 år.

Stk. 7-8.

---

§ 19 h.

---

Stk. 2.

§ 6, stk. 1, § 13, stk. 1, § 13,

stk. 2, § 13, stk. 3 og 4, og § 13 a

gælder tilsvarende for undervisnin-

gen i 10. klasse.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

§ 13, stk. 9 og 10, gælder til-

svarende for elever i 10. klasse. Be-

dømmelse i forbindelse med 10.-

klasseprøver og den sidste udtalelse

i faget idræt skal påføres beviset.

Endvidere skal gennemførte bro-

bygnings- og praktikforløb med an-

givelse af indhold og tidsmæssigt

omfang af forløbene fremgå af be-

viset.

Stk. 5.

---

§ 40.

---

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fast-

lægger mål og rammer for skoler-

nes virksomhed. Beslutning om føl-

gende træffes af kommunalbesty-

relsen på et møde:

1-6) ---

7) Frivillige madordninger, herun-

der madordninger i skolefritidsord-

ninger. Kommunalbestyrelsen be-

slutter, om madordningerne etable-

res med fuld forældrebetaling eller

gennem kommunale tilskud med

hel eller delvis fri forplejning, og

kan fastsætte nærmere rammer for

ordningerne.

Stk. 3-4.

---

Stk. 5.

Bortset fra de beføjelser, der

følger af arbejdsgiverkompetencen,

15.

§ 19 h, stk. 2,

ændres »§ 13,

stk. 1, § 13, stk. 2, § 13, stk. 3 og 4,

og § 13 a« til: »§ 13, stk. 1 og 2, og

§ 13 a«.

16.

§ 19 h, stk. 4,

ændres »§ 13,

stk. 9 og 10« til: »§ 13, stk. 7 og 8«.

17.

§ 40, stk. 2, nr. 7, 2. pkt.,

æn-

dres

»forældrebetaling

eller« til:

»forældrebetaling,«

og efter

»del-

vis fri forplejning« indsættes:

»eller

med differentieret indkomstaf-

hængigt tilskud«.

18.

§ 40, stk. 5,

ændres »§ 40 a,

stk. 3« til: »§ 57 d, stk. 5«.

102

UDKAST

og de beslutninger, der er nævnt i

stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, §

34, stk. 3, og § 40 a, stk. 3, kan

kommunalbestyrelsen helt eller

delvis delegere sine beføjelser efter

denne lov til skolebestyrelserne.

Kommunalbestyrelsen kan til sko-

lebestyrelsen delegere beføjelsen til

at kræve, at den enkelte elevs for-

ældre sørger for elevens forplejning

under ekskursioner, jf. § 50, stk. 7,

1. pkt., og at forældrene skal betale

for elevernes forplejning under lejr-

skoler og skolerejser, jf. § 50,

stk. 7, 2. pkt., samt til at træffe be-

slutning om dækning af øvrige ud-

gifter til ekskursioner, lejrskoler og

skolerejser, jf. § 50, stk. 8, 2. pkt.

Stk. 6-7.

---

§ 40 a.

Kommunalbestyrelsen ud-

arbejder en kvalitetsrapport hvert

andet år. Kvalitetsrapporten skal

beskrive skolevæsenets og de en-

kelte skolers niveau i forhold til na-

tionale og lokalt fastsatte mål, kom-

munalbestyrelsens vurdering af ni-

veauet og opfølgning herpå, de en-

kelte skolers afkortning af skole-

ugens længde og kommunalbesty-

relsens opfølgning på tidligere rele-

vante kvalitetsrapporter. Kommu-

nalbestyrelsen kan vælge at be-

skrive skolerne i grupper eller kun

at fremhæve visse skoler i kvalitets-

rapporten.

Stk. 2.

Er niveauet i skolevæsenet

eller på en skole ikke tilfredsstil-

lende, skal kommunalbestyrelsen

som en del af kvalitetsrapporten ud-

19.

§ 40 a

affattes således:

»§ 40 a.

Kommunalbestyrelsen

gennemfører årligt en skoleudvik-

lingssamtale med skolens leder, jf.

§ 45.

Stk. 2.

I samtalen inddrages resulta-

terne fra obligatoriske test, jf. § 13

a, status på eventuelle udviklings-

planer, jf. § 57 d, stk. 3, og hand-

lingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4, samt

opfølgning på tidligere skoleudvik-

lingssamtaler.«

103

UDKAST

arbejde en handlingsplan med op-

følgende initiativer med henblik på

at forbedre niveauet i skolevæsenet

eller på skolen.

Stk. 3.

Kvalitetsrapporten skal drøf-

tes på et møde i kommunalbestyrel-

sen, der tager stilling til rapporten,

herunder opfølgning herpå. Forin-

den drøftelsen i kommunalbestyrel-

sen indhentes der en udtalelse fra

skolebestyrelserne om kvalitetsrap-

porten.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal

offentliggøre

kvalitetsrapporter

med eventuelle handlingsplaner og

skolebestyrelsers udtalelser herom

på internettet. Oplysninger omfattet

af tavshedspligt må ikke offentlig-

gøres.

Stk. 5.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren kan fastsætte regler om

kvalitetsrapporter, herunder om

indhold og udformning, og om tids-

frister for vedtagelse af kvalitets-

rapporter.

§ 44.

Skolebestyrelsen udøver sin

20.

§ 44, stk. 1,

ændres »hand-

virksomhed inden for de mål og lingsplan, jf. § 40 a, stk. 2« til:

rammer, som kommunalbestyrel- »handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 4«.

sen fastsætter, jf. § 40, herunder i

en eventuel handlingsplan, jf. § 40

a, stk. 2, og fører i øvrigt tilsyn med

alle dele af skolens virksomhed,

dog undtagen personale- og elevsa-

ger. Skolebestyrelsen kan fra sko-

lens leder indhente enhver oplys-

ning om skolens virksomhed, som

er nødvendig for at varetage tilsy-

net.

104

UDKAST

Stk. 2.

Skolebestyrelsen fastsætter

principper for skolens virksomhed,

herunder om

1-3) ---

4) samarbejdet mellem skole og

hjem, og om skolens og forældre-

nes ansvar i samarbejdet,

5-8) ---

Stk. 3-13.

---

§ 55 b.

Testresultater, jf. § 13, stk.

3 og 4, for den enkelte elev, grupper

af elever, hold, klasser, skoler,

kommuner og regioner m.v., bort-

set fra opgørelser på landsplan,

samt testopgaver, jf. § 13, stk. 3 og

4, er fortrolige.

Stk. 2.

Ansatte m.fl., der virker ved

skoler, jf. § 55 c, der modtager op-

lysninger om testresultater og test-

opgaver, er med hensyn til disse op-

lysninger undergivet den i stk. 1

omhandlede tavshedspligt.

§ 57 d.

---

21.

§ 44, stk. 2, nr. 4,

der bliver nr.

5, indsættes efter »skole og hjem,«:

»herunder om skolens arbejde med

meddelelsesbogen, jf. § 13 b,«.

22.

§ 55 b

ophæves.

23.

§ 57 d

indsættes efter stk. 1

som nye stykker:

»Stk.

Børne- og undervisnings-

ministeren udtrækker årligt en liste

over de folkeskoler, der har behov

for styrket opmærksomhed på deres

udvikling for at undgå vedvarende

dårlig kvalitet. Listen indeholder

endvidere skoler omfattet af stk. 4.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal

for skoler omfattet af stk. 2 udar-

bejde en udviklingsplan med initia-

tiver med henblik på forbedring af

skolens kvalitet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

Stk. 2.

I tilfælde af vedvarende dår-

24.

§ 57 d, stk. 2,

der bliver stk. 4,

lig kvalitet på en folkeskole eller i ændres », jf. § 40 a, stk. 2« til: »med

opfølgende initiativer med henblik

105

UDKAST

skolevæsenet kan børne- og under- på at forbedre niveauet i skolevæse-

visningsministeren med henblik på net eller på skolen«.

at forbedre niveauet pålægge kom-

munalbestyrelsen at udarbejde en

handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og

eventuelt som et delelement heri at

deltage i vejledning fra Børne- og

Undervisningsministeriet. Ministe-

ren fastsætter en frist for udarbej-

delsen af handlingsplanen. Hand-

lingsplanen skal godkendes af mi-

nisteren.

25.

§ 57 d

indsættes efter stk. 2,

der bliver stk. 4, som nyt stykke:

»Stk. 5.

Handlingsplaner efter stk. 4

skal drøftes på et møde i kommu-

nalbestyrelsen, der tager stilling til

handlingsplanen, herunder opfølg-

ning herpå. Forinden drøftelsen i

kommunalbestyrelsen

indhentes

der en udtalelse fra skolebestyrel-

serne om handlingsplanen. Kom-

munalbestyrelsen skal offentlig-

gøre handlingsplaner og skolebe-

styrelsers udtalelser herom på inter-

nettet. Oplysninger omfattet af

tavshedspligt må ikke offentliggø-

res.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

Stk. 3.

Ministeren kan træffe beslut-

26.

§ 57 d, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver

ning om at nedlægge en folkeskole, stk. 6, 1. pkt., ændres »jf. stk. 2« til

som ikke inden for en 3-årig peri- »jf. stk. 4«.

ode har indfriet de fastsatte mål i

den af ministeren godkendte hand-

lingsplan, jf. stk. 2. Ved nedlæg-

gelse af en folkeskole i medfør af

denne bestemmelse udøver mini-

steren på kommunalbestyrelsens

vegne de beføjelser, som kommu-

nalbestyrelsen har i medfør af § 24,

106

UDKAST

stk. 4. Kommunalbestyrelsen træf-

fer med ministerens godkendelse

beslutning om tilpasning af kom-

munens skoledistrikter, jf. § 36, stk.

2, i umiddelbar forlængelse af mi-

nisterens beslutning om at ned-

lægge skolen.

§2

I lov om kommunal indsats for

unge under 25 år, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1659 af 11. august 2021,

foretages følgende ændringer:

§ 2 c.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

For elever på skoler, hvor

kommunalbestyrelsen forestår vej-

ledningen, har kommunalbestyrel-

sen ansvaret for uddannelsespla-

nen, hvis eleven vurderes ikkeud-

dannelsesparat, jf. §§ 2 g og 2 h.

Det samme gælder for elever på

skoler, jf. § 4, hvor kommunalbe-

styrelsen ikke forestår vejlednin-

gen.

Stk. 5-7.

---

§ 2 d.

For elever i folkeskolen ud-

arbejdes uddannelsesplanen efter §

2 c med udgangspunkt i elevens

elevplan, jf. folkeskolelovens § 13

Stk. 2-3.

---

§ 2 g.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

For ikkeuddannelsesparate

elever, jf. stk. 2, iværksætter kom-

munalbestyrelsen og skolens leder i

§ 2 c, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »ik-

keuddannelsesparat« til: »parat til

andre uddannelsesaktiviteter m.v.

end gymnasiale uddannelser og er-

hvervsuddannelser«.

§ 2 d, stk. 1,

ændres »elevplan«

til: »meddelelsesbog«.

§ 2 g, stk. 3, 1. pkt.,

affattes såle-

des:

»Kommunalbestyrelsen og skolens

leder iværksætter i samarbejde en

107

UDKAST

samarbejde en målrettet vejled-

nings- og skoleindsats for at under-

støtte, at eleven kan blive uddannel-

sesparat til den ønskede uddannelse

ved afslutningen af 9. klasse. For

elever, der ikke er uddannelsespa-

rate efter 9. klasse, jf. stk. 4-6, og

som ønsker at gå i 10. klasse, vur-

deres, hvad der skal iværksættes i

10. klasse for at understøtte, at ele-

ven kan blive uddannelsesparat i lø-

bet af 10. klasse.

Stk. 4.

---

Stk. 5.

For elever, der er vurderet

uddannelsesparate til den ønskede

uddannelse i 8. klasse, foretager

Ungdommens Uddannelsesvejled-

ning alene en fornyet vurdering i 9.

klasse, hvis elevens faglige niveau

falder eller skolens leder vurderer,

at elevens sociale og personlige for-

udsætninger har ændret sig væsent-

ligt i negativ retning. Der foretages

endvidere en fornyet vurdering,

hvis eleven søger en anden kategori

af ungdomsuddannelse, som eleven

er blevet vurderet ikkeuddannelses-

parat til. Den fornyede vurdering

foretages alene, hvis eleven søger

en ungdomsuddannelse i umiddel-

bar forlængelse af 9. klasse eller

ønsker at gå i 10. klasse, jf. stk. 3.

Ønsker eleven at gå på forbere-

dende grunduddannelse, foretager

kommunalbestyrelsen en målgrup-

pevurdering, jf. § 2 k.

Stk. 6-9.

---

Stk. 10.

For en elev, som er vurderet

ikkeuddannelsesparat efter 9.

klasse, og som i løbet af 10. klasse

målrettet vejlednings- og skoleind-

sats for at understøtte, at eleven kan

blive uddannelsesparat til den øn-

skede uddannelse ved afslutningen

af 9. klasse, jf. stk. 2.«

§ 2 g, stk. 5, 2. pkt.,

ændres »ele-

ven er blevet vurderet ikkeuddan-

nelsesparat« til: »eleven ikke er

vurderet uddannelsesparat«.

§ 2 g, stk. 10,

ændres »som er

vurderet ikkeuddannelsesparat ef-

ter 9. klasse, og som i løbet af 10.

108

UDKAST

stadig er vurderet ikkeuddannelses-

parat, foretager kommunalbestyrel-

sen, hvis eleven ønsker at gå på for-

beredende grunduddannelse, en

målgruppevurdering efter § 2 k.

§ 10 c.

Elever i folkeskolen og den

kommunale ungdomsskoles hel-

tidsundervisning, som er vurderet

ikkeuddannelsesparate, eller som

har behov for afklaring af uddan-

nelsesvalg, kan tilbydes brobyg-

ning i 9. klasse. Brobygning kan

endvidere tilbydes elever i 9. klasse

i andre skoleformer, når lederen af

elevens skole i samråd med kom-

munalbestyrelsen vurderer, at det

vil gavne elevers mulighed for fort-

sat uddannelse.

Stk. 2.

---

klasse stadig er vurderet ikke ud-

dannelsesparat« til: »som efter 9.

klasse er vurderet parat til andre ud-

dannelsesaktiviteter m.v. end gym-

nasiale uddannelser og erhvervsud-

dannelser, og som i løbet af 10.

klasse fortsat er vurderet parat til

andre uddannelsesaktiviteter m.v.

end gymnasiale uddannelser og er-

hvervsuddannelser«.

§ 10 c, stk. 1,

ændres »ikkeud-

dannelsesparate« til: »parate til an-

dre uddannelsesaktiviteter m.v. end

gymnasiale uddannelser eller er-

hvervsuddannelser«.

Efter § 10 g indsættes i

kapitel 2

»§ 10 h.

For at fremme forsøgs- og

udviklingsarbejde om brobygning

kan børne- og undervisningsmini-

steren efter ansøgning fra kommu-

nalbestyrelsen i op til 3 år fravige §

10 a, stk. 3, § 10 d, stk. 1, og § 10

e, stk. 1. Forsøg efter 1. pkt. kan ud

over folkeskoler omfatte friskoler,

private grundskoler, efterskoler og

frie fagskoler.

Stk. 2.

Ansøgning efter stk. 1 skal

være modtaget i ministeriet senest

den 1. oktober 2022.«

109

UDKAST

§3

I lov nr. 880 af 12. maj 2021 om

velfærdsaftaler på dagtilbudsområ-

det og folkeskoleområdet, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 9.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan

ikke fravige folkeskolelovens § 1, §

2, § 3, stk. 2 og 3, §§ 3 a-4, § 5, stk.

5 og 6, § 6, stk. 2, 1.-3. pkt., § 12,

stk. 2 og 3, § 13, stk. 5, § 19, stk. 1,

§ 20, stk. 1, 2 og 6-8, § 20 a, § 21,

§ 22, stk. 2 og 5, § 23, § 26, §§ 32

og 33, § 34, stk. 1, § 36, stk. 3, 4, 6

og 7, § 40, stk. 1, § 42, stk. 1, 1.

pkt., § 46, kapitel 7-9, §§ 52 a, 54

og 55 b, § 56, stk. 1 og 2, og kapitel

11.

Stk. 5.

---

Stk. 6.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren kan bestemme, at kommu-

nen eller folkeskoler i kommunen

udpeget af kommunalbestyrelsen

efter stk. 1 kan fravige bestemte

regler udstedt i medfør af folkesko-

lelovens § 6, stk. 2, § 9, stk. 9, § 10,

stk. 1, § 11, stk. 3, § 11 a, stk. 6, §

13, stk. 3, § 13 b, stk. 6, § 19, stk.

5, § 19 c, stk. 5, § 19 e, stk. 6, § 19

j, stk. 7, § 22, stk. 12 og 13, § 24,

stk. 4, § 39, stk. 3, § 40, stk. 4, § 40

a, stk. 5, § 43, stk. 3 og 4, § 46, stk.

1, og § 52 og regler udstedt i med-

før af § 2 i, nr. 1, bortset fra de fag-

lige kriterier, § 2 i, nr. 2, § 5, stk. 5,

§ 9, stk. 4,

ændres »§ 13, stk. 5«

til: »§ 13, stk. 3«, »§§ 52 a, 54 og

55 b« ændres til: »§§ 52 a og 54«

og efter »kapitel 11« indsættes: »,

dog ikke § 57 d, stk. 5«.

§ 9, stk. 6,

ændres »§ 13, stk. 3«

til: »§ 13 a, stk. 1«, og »§ 13 b, stk.

6« og »§ 40 a, stk. 5« udgår.

110

UDKAST

og § 10 g bortset fra regler om plig-

ter for institutioner og kommunal-

bestyrelsen, der er nævnt i § 10 f,

stk. 3, i lov om kommunal indsats

for unge under 25 år.

§4

I lov om kommunale internationale

grundskoler, jf. lovbekendtgørelse

nr. 599 af 20. maj 2019, som ændret

ved lov nr. 2155 af 27. november

2021, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 8.

Eleverne i kommunale interna-

tionale grundskoler aflægger ved

afslutningen af undervisningen på

9. klassetrin folkeskolens afgangs-

eksamen og 9

∙

-klasseprøver, med-

mindre kommunalbestyrelsen har

meddelt undervisningsministeren,

at den pågældende skole ikke afhol-

der prøverne for eleverne.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Folkeskolelovens § 14, stk.

1-6, om folkeskolens 9.-klasseprø-

ver og regler fastsat i henhold hertil

gælder tilsvarende for en kommu-

nal international grundskole og

dens elever.

§ 8, stk. 1,

indsættes efter »un-

dervisning på«: »8. og«, og i

§ 8,

stk. 1,

og to steder i

§ 8, stk. 2,

ind-

sættes efter »afgangseksamen«: »,

prøve på 8. klassetrin«.

§ 8, stk. 3,

ændres »§ 14, stk. 1-

6« til: »§ 14, stk. 1-7« og »folke-

skolens 9. klasseprøver« ændres til:

»folkeskolens

afgangseksamen,

prøve på 8. klassetrin og 9.-klasse-

prøver«.

111