BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 92: Grund- og nærhedsnotat om forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 92
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Forslag til rådshenstilling om individuelle læ-

ringskonti

Februar 2022

J.nr. 2021 - 8626

CALI

KOM-nr. (2021) 773 final

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionens forslag til rådshenstilling af 10. december 2021 fastlægger en ko-

ordineret EU-tilgang til individuelle læringskonti. Forslaget anbefaler medlems-

staterne at oprette individuelle læringskonti sammen med en befordrende ramme

herfor. I rammen indgår et nationalt register over uddannelsesmuligheder; karrie-

revejledning og validering; en national digital portal for de individuelle lærings-

konti og mulighed for betalt uddannelsesorlov. Medlemsstaterne opfordres til at fo-

relægge Kommissionen en national handlingsplan, så national gennemførelse kan

monitoreres på EU-niveau via det europæiske semester. På en række punkter er det

op til medlemsstaterne at fastlægge designet, herunder omkring finansiering, støt-

teberettigede uddannelsesmulighederne, særlige målgrupper i fokus mv. Forslaget

anbefaler endvidere nationale oplysningskampagner og en mekanisme for national

overvågning og evaluering. Det franske EU-formandskab stiler mod vedtagelse på

EPSCO-Rådsmødet juni 2022.Dansk sprogversion er modtaget den 21. december

2021.

Rådshenstillingen er ikke bindende

har derfor ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige eller økonomiske konsekvenser. Skulle Kommissionens forslag udmøntes i

dansk regi, må der forudses såvel lovgivningsmæssige, som stats- og erhvervsfi-

nansielle konsekvenser, jf. nedenfor under pkt. 7.

Dagsordenen om færdigheder og livslang læring er vigtig for at ruste Danmark og

Europa til fremtidens udfordringer. Regeringen anerkender udfordringerne og må-

lene for alle medlemsstater i denne dagsorden, særligt med at sikre tilstrækkelig fi-

nansiering til større deltagelse i uddannelse samt at styrke det fælles ansvar for

livslang læring. Individuelle læringskonti kan være en blandt mange tilgange her-

til, men regeringen finder umiddelbart, at der bør anlægges en bredere tilgang til

at adressere udfordringen med uddannelse frem for at promovere én specifik model

for finansiering af uddannelse til alle medlemslande. I Danmark reguleres retten til

efteruddannelse for den enkelte typisk gennem partssystemet og overenskomsterne

med udgangspunkt i fælles forståelse af udfordringer og behov, herunder også ved

at arbejdsmarkedets parter afsætter betydelige puljer til videreuddannelse via de

kollektive forhandlinger. Regeringens holdning er, at vi allerede har et eksiste-

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 92: Grund- og nærhedsnotat om forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra børne- og undervisningsministeren

rende og veludviklet – delvist statslig finansieret - VEU-system, som opfylder hen-

stillingens overordnede formål om at give muligheder for at udøve retten til udvik-

ling af den enkeltes faglighed.

Regeringen vil arbejde for, at et europæisk initiativ om individuelle læringskonti

udformes som en ramme, der efterlader plads til de eksisterende, nationale model-

ler, når disse kan fremme den enkeltes ansvar og motivation for livslang læring.

Det er vigtigt, at EU-forslaget respekterer ordninger etableret ved kollektive afta-

ler og overenskomster. Ligesom det er vigtigt, at en europæisk ramme kan rumme

lande på forskellige niveauer og levne rum for at finde de løsninger, der bedst pas-

ser ind i de forskellige arbejdsmarkedsmodeller. Regeringen ser potentiale i at

hjælpe den enkelte til bedre overblik og indsigt i uddannelsesmulighederne, fx gen-

nem en digital platform og dermed motivere til større deltagelse og ansvar for egen

læring. Samtidig er det vigtigt for regeringen, at henstillingen ikke må skubbe til

den kompetencefordeling, der er mellem EU og medlemslandene på uddannelses-

området, herunder henstillingens transnationale aspekter.

2. Baggrund

Kommissionen har den 10. december 2021 fremlagt forslag til rådshenstilling om

individuelle læringskonti med det formål, at flere voksne deltager i uddannelse.

Kommissionen ønsker med forslaget en ny tilgang til livslang læring, hvor uddan-

nelsesrettigheder ikke er koblet til deres finansieringskilde, men hvor enkeltperso-

ner får fuldt ejerskab over disse rettigheder.

Henstillingen følger op på Kommissionens meddelelse fra juli 2020 om en opdate-

ret Europæisk dagsorden for færdigheder. Denne nye dagsorden skulle ifølge Kom-

missionen at skabe et paradigmeskifte, der gør livslang læring til en realitet. Blandt

de bebudede tolv initiativer indgik, at Kommissionen ville overveje et europæisk

initiativ om individuelle læringskonti. Kommissionen ville også overveje støttetje-

nester og andre faktorer, der kunne fremme individuelle læringskonti. Samtidig

med dette initiativ fremsætter Kommissionen forslag til rådshenstilling om mikro-

eksamensbeviser. Ifølge Kommissionen supplerer disse initiativer hinanden, da

begge initiativer tilskynder til deltagelse i uddannelse ved dels at give bedre mulig-

heder herfor, dels at sikre bevis for og anerkendelse af uddannelsen.

Henstillingen skal også ses i sammenhæng med Kommissionens meddelelse om en

handlingsplan for den europæiske søjle af sociale rettigheder, særligt målet om at

60 pct. af alle voksne årligt skal deltage i en læringsaktivitet inden 2030.

Der indgår i øvrigt i dag i EU’s beskæftigelsesanbefalinger, som monitoreres via

det europæiske semester, at ’medlemsstaterne bør stræbe efter at styrke bestemmel-

serne om en individuel ret til uddannelse og sikre, at den kan overføres ved er-

hvervsskift, herunder gennem individuelle læringskonti, når det er relevant’.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 92: Grund- og nærhedsnotat om forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra børne- og undervisningsministeren

Forslaget er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde (TEUF), nærmere artikel 292 om henstillinger og art. 149 om tilskyndel-

sesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet

. Ifølge Kommissionen vil henstillin-

gen bidrage til gennemførelsen af art. 145 i TEUF, som pålægger medlemsstater og

Unionen at arbejde ”på at udvikle en samordnet strategi for beskæftigelse og især

for fremme af en veluddannet, velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke og arbejds-

markeder, som reagerer på økonomiske forandringer”. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal. Henstillingen er ikke-bindende.

3. Formål og indhold

3.1 Formål

Med forslaget ønsker Kommissionen at støtte medlemsstaterne i reformer, som skal

muliggøre, at flere voksne deltager i uddannelse, både for at øge deltagelsesraten

og for at mindske manglen på færdigheder. Forslaget skal bidrage til EU's overord-

nede mål om at fremme en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, der

sigter mod fuld beskæftigelse og sociale fremskridt. Til dette formål anbefaler for-

slaget, at medlemsstaterne opretter dels individuelle læringskonti som et middel til

at få enkeltpersoner til at deltage i arbejdsmarkedsrelevant uddannelse, dels en be-

fordrende ramme herfor, herunder om vejlednings og valideringsmuligheder.

3.2 Indhold

Forslagets formål er dels at støtte alle voksne i den erhvervsaktive alder med at få

adgang til uddannelse, herunder ved erhvervsskift og uanset deres arbejdsmarkeds-

status eller erhvervsmæssige status, dels at øge den enkeltes incitament og motiva-

tion til at søge uddannelse.

Forslaget angiver anvendelsesområdet, for hvem medlemsstaterne bør oprette indi-

viduelle læringskonti. Forslaget vedrører voksne i den erhvervsaktive alder, der har

lovligt ophold i en medlemsstat. Dog nævnes det, at grænsearbejdere og selvstæn-

dige erhvervsdrivende, der arbejder i en anden medlemsstat end i den, hvor de bor,

bør være dækket i den medlemsstat, hvor de arbejder.

Forslaget indeholder en række definitioner af henstillingens nøglebegreber, således

individuel ret til uddannelse, individuel læringskonto, mulighed for at overføre en

individuel ret til uddannelse og befordrende ramme.

Ifølge forslaget bør medlemsstaterne oprette en individuel læringskonto for alle,

der er omfattet af initiativets anvendelsesområde efter høring af arbejdsmarkedets

parter og relevante interessenter. Om disse læringskonti foreslås det:

Art. 149 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) omhandler initiati-

ver, som tager sigte på at udvikle en udveksling af oplysninger og gode erfaringer, og som

skal sikre komparativ analysevirksomhed og rådgivning samt fremme fornyende metoder

og evaluere erfaringer, navnlig ved hjælp af pilotprojekter. Disse foranstaltninger indebærer

ikke harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 92: Grund- og nærhedsnotat om forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra børne- og undervisningsministeren



Medlemsstaterne bør sikre en tilstrækkelig årlig tildeling af midler, der kan ak-

kumuleres og bruges over en bestemt periode med mulighed for en mere om-

fattende uddannelse.

Medlemsstaterne bør overføre supplerende individuelle uddannelsesrettigheder

til konti for personer med størst behov for opkvalificering og omskoling.

Denne gruppe bør fastsættes ud fra klare og gennemsigtige kriterier efter hø-

ring af arbejdsmarkedets parter og relevante interessenter.

Medlemsstaterne bør opfordre arbejdsgiverne til at overføre supplerende indi-

viduelle uddannelsesrettigheder til læringskonti for deres arbejdstagere og an-

dre personer, som arbejder i deres industrielle værdikæde, navnlig dem, der ar-

bejder i SMV'er.

Medlemsstaterne bør opfordre offentlige og private arbejdsformidlinger til at

overføre individuelle uddannelsesrettigheder til læringskonti for personer med

størst behov for opkvalificering og omskoling.

Medlemsstaterne bør fastsætte betingelser for, hvordan individuelle uddannel-

sesrettigheder kan akkumuleres og bevares.

Medlemsstaterne bør sikre, at individuelle uddannelsesrettigheder akkumuleret

på en konto i en medlemsstat kan bevares eller bruges - også i perioder, hvor

personen bor i en anden medlemsstat.

At overførsel af rettigheder mellem medlemsstater, som er en ønsket egenskab

i henstillingen på længere sigt, kræver yderligere udforskning.

Det anbefales, at medlemsstaterne indarbejder de individuelle læringskonti i en be-

fordrende ramme, der omfatter



karrierevejledning og validering,

et nationalt register over støtteberettigede kvalitetsuddannelses-, karrierevejled-

nings- og valideringsmuligheder (kompatibel med den europæiske læringsmo-

del). Det fremgår, at arbejdsmarkedets parter og relevante interessenter bør

inddrages i etableringen heraf. Yderligere anbefales medlemsstaterne, at over-

veje, at åbne deres nationale register for uddannelsesmuligheder, der tilbydes

af udbydere i andre lande,

en national digital portal, der understøtter individuelle læringskonti, herunder

med opkobling til Europass-platformen, samt

mulighed for betalt uddannelsesorlov, hvor medlemslandene bl.a. bør indlede

dialog med arbejdsmarkedets parter ang. ordninger for at uddanne sig i arbejds-

tiden ved brug af deres individuelle læringskonti.



Medlemsstaterne bør sammen med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorgani-

sationer, regionale og lokale organisationer samt andre relevante aktører iværksætte

kampagner og oplysningsaktiviteter omkring ordningen for individuelle lærings-

konti for at informere og motivere de omfattede personer.

Medlemsstaterne bør systematisk overvåge og evaluere forvaltningen af individu-

elle læringskonti og den befordrende ramme og foretage justeringer, som er nød-

vendige for at nå målet. Arbejdsmarkedets parter og relevante interessenter bør hø-

res i denne proces.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 92: Grund- og nærhedsnotat om forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra børne- og undervisningsministeren

Medlemsstaterne bør sikre tilstrækkelig og bæredygtig finansiering af de individu-

elle læringskonti, herunder lette kombinationen af forskellige offentlige og private

finansieringskilder, herunder som et resultat af forhandlinger mellem arbejdsmar-

kedets parter. Medlemsstaterne bør også sikre finansiering til den befordrende

ramme og til kampagner og oplysningsaktiviteter. Forslaget peger også på finansie-

ring via EU-midler og -instrumenter (Den Europæiske Socialfond Plus, Den Euro-

pæiske Fond for Regionaludvikling og Fonden for Retfærdig Omstilling, genopret-

nings- og resiliensfaciliteten og instrumentet for teknisk støtte til individuelle læ-

ringskonti mv.).

Ifølge forslaget bør Rådet tilslutte sig Kommissionens hensigt om at lade gennem-

førelsen af anbefalingen understøttes af ekspertise fra en række EU-institutioner

(Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), Det Eu-

ropæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF), Det Europæiske Institut til Forbed-

ring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og Den Europæiske Arbejdsmar-

kedsmyndighed (ELA).

Medlemsstaterne bør gennemføre principperne hurtigst muligt og forelægge Kom-

missionen en national handlingsplan over foranstaltningerne. Monitoreringen af

den nationale gennemførelse bør indgå som en del af det europæiske semester.

Kommissionen og EU’s Beskæftigelseskomité (EMCO) bør i fællesskab etablere

en ramme for monitoreringen med fælles indikatorer til vurdering af gennemførel-

sen, men også uden det skaber unødige administrative byrder. Kommissionen bør

også inden for fem år udarbejde en evaluering over gennemførelsen af henstillin-

gen, i samarbejde med medlemsstaterne og efter høring af arbejdsmarkedets parter

og andre relevante interessenter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der ikke er tale om bin-

dende lovgivning.

6. Gældende dansk ret

Der er i dag ikke lovgivet om individuelle læringskonti, men det danske voksen- og

efteruddannelsessystemet (VEU) understøtter allerede, at voksne kan få adgang til

uddannelse og økonomisk støtte hertil. Den økonomiske støtte er især målrettet

personer med mindst uddannelse og størst behov for opkvalificering.

VEU-systemet bygger oven på det ordinære uddannelsessystem, hvor alle borgere

har mulighed for at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse uden bruger-

betaling og med mulighed for SU undervejs.

I Danmark er det primært staten og arbejdsmarkedsparter, der finansierer og regu-

lerer midler til efteruddannelse. Partssystemet bidrager betydeligt økonomisk til ef-

teruddannelse gennem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) samt via indbe-

talinger til kompetencefondene. I VEU-systemet kan man overordnet skelne mel-

lem ordninger, som er målrettet ledige eller beskæftigede.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 92: Grund- og nærhedsnotat om forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra børne- og undervisningsministeren

Beskæftigede kan som udgangspunkt deltage i offentligt udbudt VEU, hvis de op-

fylder adgangskriterierne. Følgende ordninger kan fremhæves, som er målrettet

personer i beskæftigelse:



Puljen til sporskifte: Offentlige og private virksomheder kan søge om tilskud til

et sporskifteforløb på vegne af deres medarbejdere. Målgruppen er er ansatte,

der er i risiko for at falde ud arbejdsmarkedet grundet fysisk eller psykisk bela-

stende arbejde.

Omstillingsfonden: Faglærte og ufaglærte i beskæftigelse har mulighed for at

søge økonomisk støtte til et kvalifikationsløft ved at deltage i akademi- og di-

plomuddannelser. Der er mulighed for at få op til 10.000 kr. årligt til deltager-

betalingen.

Voksenlærlingeordningen: Virksomheder, der ansætter beskæftigede eller le-

dige ufaglærte som voksenlærlinge, har ret til tilskud til den løn, de betaler per-

sonen i praktikperioden.

Jobrotationsordningen: Virksomheder modtager jobrotationsydelse, hvis de

sender medarbejdere på uddannelse samtidig med, at de ansætter en ledig som

vikar for medarbejderen i perioden.



Udover ovenstående ordninger, så findes der også i VEU-systemet følgende økono-

miske støttemuligheder, som beskæftigede kan gøre brug, når de tager efteruddan-

nelse:



VEU-godtgørelse: VEU-godtgørelse kompenserer for (en del af) løntabet ved

deltagelse i erhvervsrettet efteruddannelse for voksne.

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU): SVU kan udbetales til kursisten i ste-

det for løn eller til arbejdsgiveren. Der kan søges om SVU ved deltagelse i al-

men voksen- og efteruddannelse.

Kompetencefondene: Arbejdsmarkedets parter har oprettet kompetencefonde i

forbindelse med overenskomsterne på det private område i 2007. Fondene gi-

ver medarbejdere, som er ansat efter en overenskomst, mulighed for at søge til-

skud til voksen- og efteruddannelse.

I beskæftigelsessystemet er uddannelsesmulighederne for ledige bygget op om-

kring et ønske om at tilbyde opkvalificering, der kan bidrage til beskæftigelse hur-

tigst muligt. Følgende ordninger i beskæftigelsessystemet er målrettet ledige:



Uddannelsesløft: Der er to indgange for ufaglærte ledige og ledige med foræl-

det uddannelse til tage en erhvervsuddannelse på dagpenge/kontanthjælp.

Pul-

jen til uddannelsesløft

giver mulighed for tage en erhvervsuddannelse til 80

pct. af dagpengesatsen eller på kontanthjælp. Der er adgang til alle erhvervsud-

dannelser, men det skal aftales med jobcenteret. Derudover er der indført en

midlertidig ret til et uddannelsesløft på 110 pct. af hidtidig dagpengesats,

hvis

uddannelsen optræder på positivlisten over fag med mangel på arbejdskraft.

Den regionale uddannelsespulje: Puljen giver alle målgrupper i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats (undtaget fleksjobbere) mulighed for tilbud om korte, er-

hvervsrettede uddannelsesforløb inden for områder, hvor der forventes jobåb-

ninger inden for de næste seks måneder.



BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 92: Grund- og nærhedsnotat om forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra børne- og undervisningsministeren



Læse-, skrive- og regnetest og -kurser for ledige: Alle borgere har i dag ret til

læse-, skrive- og regnekurser, hvis de selv henvender sig til et voksenuddannel-

sescenter og gennemfører en test, der viser, at de har behov. For ledige gælder,

at alle LAB-målgrupper, uanset uddannelsesbaggrund, har ret til en test, med-

mindre jobcentret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor.

Seks ugers jobrettet uddannelse: Ledige har mulighed for at få bevilliget seks

ugers jobrettet uddannelse af jobcenteret eller a-kassen.

Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse

(2017) havde til formål at styrke og skabe et mere fleksibelt VEU-system. Aftalen

er i oktober 2021 forlænget til udgangen af 2022 og indeholder bl.a. nedenstående

initiativer og indgår i den befordrende ramme omkring VEU:



Voksenuddannelse.dk er et resultat af VEU-trepartsaftalen 2018-2021 og blev

lanceret i december 2018 med det formål at etablere én indgang til VEU-syste-

met. Pr. 15. juni 2021 er portalen udvidet med funktioner til kursustilmelding

og ansøgning om VEU-godtgørelse. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er

i den 1-årige aftale om forlængelse af trepartsaftalen enige om at have fokus på

de initiativer, der endnu ikke er fuldt implementeret.

Styrket realkompetencevurdering (RKV) er en mulighed for at få vurderet ens

samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er er-

hvervet. RKV kan bruges til at få adgang til VEU-uddannelser eller få merit for

moduler, der indgår i disse.

Én indgang til voksenvejledningen er etableret i regi af eVejledningen med det

formål at styrke indsatsen i forhold til voksne og virksomheder. Der tilbydes

dels individuel vejledning, dels kollektiv vejledning målrettet til voksne, virk-

somheder og fagprofessionelle fra jobcentre, fagforeninger og A-kasser.



I VEU-uddannelsessystemet gælder i øvrigt,



at al uddannelse ligger inden for national kompetence, hvorfor uddannelsesak-

tiviteter tilknyttet en personlige uddannelseskonti, skal fastlægges i de natio-

nale ordninger. VEU-systemet er velfungerende med udbydere, der er under-

lagt tilsyn, der sikrer kvaliteten.

at der intet juridisk er til hinder for EU-borgere i forbindelse med beskæftigelse

i Danmark ligebehandles og kan deltage i danske VEU-aktiviteter, herunder får

mulighed for at opnå såvel SVU- og VEU-godtgørelse.



7. Konsekvenser

Forslaget til rådshenstilling har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller finansielle

konsekvenser. Henstillingen er ikke bindende.

Voksen- og videreuddannelse er af stor samfundsøkonomisk betydning og meget få

lande i Europa har samme niveau af deltagelse i VEU-aktiviteter som Danmark.

Det er kun vores nordiske nabolande, der har tilnærmelsesvis samme mængde del-

tagelse i efter- og videreuddannelse. Fælles for de nordiske lande er, at ingen har

implementeret individuelle læringskonti, men at deltagelsen i voksen- og efterud-

dannelse i højere grad er baseret på en universel velfærdsmodel, hvor der i beskæf-

tigelsessystemet er muligheder for deltagelse i relevant uddannelse for ledige, samt

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 92: Grund- og nærhedsnotat om forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra børne- og undervisningsministeren

at der for beskæftigede er grundlæggende støttemuligheder for deltagelse i voksen-

og efteruddannelse. Sidstnævnt kan desuden være suppleret af overenskomstbase-

rede rettigheder til deltagelse i efteruddannelse og muligheder for støtte, herunder

løn under uddannelse. Det eksisterende og veludviklede danske VEU-system findes

derfor at opfylde det overordnede formål i forslaget til henstilling.

Skulle Rådshenstillingen udmøntes i den fremsatte form i dansk regi, må der forud-

ses såvel lovgivningsmæssige, som stats- og erhvervsfinansielle konsekvenser. På

en række punkter er det op til medlemsstaterne at fastlægge volumen og designet,

herunder omkring finansiering, støtteberettigede uddannelsesmulighederne, særlige

målgrupper i fokus mv. Dette vanskeliggør en endelig vurdering af de forventede

konsekvenser. Kommissionen har i sin konsekvensanalyse peget på en række for-

ventede økonomiske fordele ved en udmøntning, nærmere højere lønninger for den

enkelte, højere produktivitet for virksomhederne, højere BNP og social samhørig-

hed. Virksomhederne forventes at kunne drage fordel af en mere veluddannet ar-

bejdsstyrke og mindre mangel på færdigheder, og der er særlige fordele for

SMV'er, hvis ansatte i øjeblikket kun deltager i uddannelse i begrænset omfang.

Kommissionen anslår, at de direkte årlige omkostninger til uddannelsesrettigheder

beløber sig til ca. 17,6-24,5 mia. EUR (opgjort på EU-plan). Hertil kommer om-

kostninger til større udbredelse af betalt uddannelsesorlov samt etablerings- og ad-

ministrationsomkostninger, som ifølge Kommissionen dog forventes at blive be-

grænsede på grund af den eksisterende relevante infrastruktur, der allerede er på

plads i mange medlemsstater.

Endvidere bemærker Kommissionen, at personlige læringskonti kan understøtte

mulighederne for sporskifte på tværs af brancher bedre, end det er tilfældet i dag,

hvor arbejdsgiverne typisk ikke har interesse i at uddanne medarbejdere ud af bran-

chen, og hvor overenskomstsikrede uddannelsesrettigheder som regel er knyttet til

branchespecifikke uddannelser.

En personlig læringskonto kan medvirke til at tydeliggøre rettigheder for den en-

kelte og forsimple finansieringssystemet ift. i dag. Ansvaret for vedligeholdelse af

kompetencer vil mere entydigt ligge hos medarbejderen. Forslaget indebærer imid-

lertid også en risiko for en række øvrige utilsigtede konsekvenser, som man i im-

plementeringen bør forsøge at minimere:

Arbejdsudbudseffekter:

Uddannelse har en negativ effekt på arbejdsudbuddet på

kort sigt, da man ikke er i beskæftigelse, når man er under uddannelse. Det er

derfor afgørende, at der er en betydelig modsatrettet opkvalificeringseffekt ved

uddannelsesindsatsen på længere sigt. I modsat fald er der risiko for, at forslaget

vil reducere beskæftigelsen. Ved langvarige uddannelsesforløb uden betydelige

opkvalificeringseffekter er der tilmed risiko for, at det kan øge ledigheden.



Ineffektiv brug af uddannelsesmidler

Medarbejderne kan i mindre grad vælge

arbejdsmarkedsrettede uddannelser, når de ikke behøver arbejdsgiverens accept.

Det kan medføre en mere ineffektiv uddannelsesindsats end i dag. Det kan både

skyldes manglende information om arbejdsmarkedets behov eller motivation for

andre typer af uddannelser. Dertil er der risiko for overuddannelse af personer,

som allerede har lange uddannelser bag sig. Samtidigt er der også en risiko for,



BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 92: Grund- og nærhedsnotat om forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra børne- og undervisningsministeren



at personer med mindst uddannelse ikke selv vil tage initiativ til VEU og derfor

får mindre uddannelse end i dag. Det er vanskeligt for den enkelte at overskue

udbuddet, relevansen og kvaliteten af VEU-tilbuddene. Der er en informations-

asymmetri, som i nogen grad kan afhjælpes, hvis uddannelseskontoens midler

udelukkende kan anvendes til offentligt udbudte uddannelser samt evt. private

kurser, der har været underlagt kvalitetskontrol.

Konsekvenser for erhvervslivet:

Virksomhederne vil opleve, at deres mulighe-

der for at opkvalificere deres medarbejder i overensstemmelse med deres behov

forringes, hvis uddannelsesrettigheder ikke er koblet til deres finansieringskilde.

Dette gælder ikke mindst, hvis virksomhederne fortsat forventes at betale for

størstedelen af opkvalificeringsindsatsen. Det er muligt, at virksomhederne vil

opleve en mindre administrativ byrde forbundet med at finansiere VEU, hvis

uddannelseskontoen erstatter øvrige finansieringskilder, såsom løntabsgodtgø-

relse og kompetencefondene.

Øget efterspørgsel på uddannelse – og behov for nye uddannelser:

En indivi-

duel læringskonto vil i en dansk kontekst give bedre finansiering af VEU til per-

soner med videregående uddannelser end i dag. Den øgede efterspørgsel vil

medføre øgede udgifter til kursusaktiviteter, men kan også give anledning til en

ændret efterspørgsel efter kurser, hvilket kan give et behov for udvikling og

etablering af nye VEU-tilbud.

Transnationale aspekter

(såsom overførelse af rettigheder mellem medlemssta-

ter og åbning af nationale registre for uddannelsesmuligheder, der tilbydes af

udbydere i andre lande): Forslaget indeholder anbefalinger som rækker ud over

det nationale område, som vil kunne medføre behov for ændret lovgivning på

uddannelsesområdet. Det vil kræve en indgående undersøgelse af, hvordan så-

danne tiltag griber ind i eksisterende regler og lovgivning, herunder ift. til en

universel velfærdsmodel med adgang til efteruddannelse.

Øgede offentlige udgifter ved nye orlovsrettigheder:

Såfremt forslaget indehol-

der anbefalinger om ret til at uddanne sig i arbejdstiden uafhængigt af arbejdsgi-

verens accept - eller som ledig uafhængig af jobcenterets vurdering, vil det

kunne medføre øgede udgifter til løntabsgodtgørelse/ledighedsydelser. Det vil

kræve en indgående undersøgelse af, hvordan sådanne rettigheder griber ind i

eksisterende overenskomstsikrede rettigheder og arbejdsgivernes ledelsesret.

Udgifter til etablering af it-systemer mv.:

Der kan være behov for at udvide ek-

sisterende it-løsninger (såsom voksenuddannelse.dk) eller alternativt at etablere

helt nye løsninger, såsom et nationalt digitalt uddannelsesoverblik, inklusiv

håndtering og administration af individuelle læringskonti. Heri ligger der poten-

tiale for betydelige merudgifter til etablering og drift af it-løsninger, der under-

støtter lovgivningen. Derudover lægges der i henstillingen op til, at de nationale

platforme skal kobles op på EU´s Europass-platform. Vedligeholdelse af den

nationale danske del af Europass-platformen, vil med forslaget blive udvidet,

med behov for yderligere afledte nationale udgifter til medfinansiering, ligesom

der må forventes nationale udgifter i forbindelse med samkøring af IT-systemet

fra en national platform til Europass-platformen.

8. Høring

Kommissionens forslag er den 10. december 2021 sendt i høring hos EU-Special-

udvalget under Beskæftigelsesministeriet for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 92: Grund- og nærhedsnotat om forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra børne- og undervisningsministeren

og EU-specialudvalget under Børne- og Undervisningsministeriet for uddannelse

og ungdom. Der modtaget høringssvar fra Akademikerne (AC), BUPL, Dansk Ar-

bejdsgiverforening (DA), Danske Lærerorganisationer International (DLI), Danske

Professionshøjskoler, Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Danske Universiteter

(bilagt svar fra Aalborg Universitet), Dansk Industri (DI), Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening (FA), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), KL, Ledernes

Hovedorganisation (Lederne) samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (Medst).

AC ser positivt på at styrke efterspørgslen vedr. opkvalificering og kompetenceud-

vikling for hele arbejdsstyrken, inkl. ledige, projektarbejdere, honorarlønnede,

selvstændige, atypiske ansatte og lønmodtagere. Derved får alle de bedste mulighe-

der for at bidrage til en positiv samfundsudvikling, den grønne og digitale omstil-

ling og velstand. AC lægger vægt på, at brugen af en personlig læringskonto som

udgangspunkt skal ske på individuelt initiativ og ud fra et individuelt ønske - for at

styrke den enkelte i relation til samfundets udvikling og omstilling, mens arbejdsgi-

verne har ansvaret for at sikre, at deres medarbejderne kontinuerligt opkvalificeres

i relation til virksomhedens udvikling og den enkeltes opgaver. AC finder det es-

sentielt, at den individuelle læringskonto er finansieret, og AC finder det positivt,

at finansieringen kan strikkes sammen fra flere bidragsydere, både offentlige og

private. Aftaler om finansiering bør indgås med arbejdsmarkedets parter, idet AC

anser de individuelle læringskonti som supplement til den danske model. Individu-

elle læringskonti betragtes som et blandt mange redskaber til at fremme livslang

læring. AC er enige i, at der skal skabes en befordrende ramme, men samtidig bør

det undgås, at det vil kræve et meget stort og bureaukratisk system. AC anbefaler,

at forslaget om betalt uddannelsesorlov gøres frivilligt eller helt bortfalder.

BUPL stiller sig kritisk til EU-forslaget og bemærker, at få EU-lande har samme

niveau af deltagelse i VEU-aktiviteter som Danmark, samt at individuelle lærings-

konti ikke løser udfordringerne på efter- og videreuddannelsesområdet. BUPL stil-

ler spørgsmålstegn ved proportionaliteten i forslaget, som BUPL finder særdeles

vidtgående og problematisk. BUPL foreslår, at det klart bør fremgå, at lande, som

allerede har iværksat bedre og mere effektive ordninger, ikke nødvendigvis har

gavn af individuelle læringskonti.

DA kan ikke tilslutte sig henstillingen eller at indføre personlige uddannelseskonti i

den nuværende udformning. DA bemærker, at opkvalificeringseffekten af sådanne

konti er lille og vil navnlig ikke løse manglen på motivation blandt de ufaglærte

med lavest VEU-deltagelse. Efteruddannelse bør tage udgangspunkt i arbejdsmar-

kedets behov, mens en personlig konto kan føre til mismatch mellem anvendelsen

af kurser og arbejdsmarkedets behov og svække arbejdsudbuddet i en situation med

mangel på kvalificeret arbejdskraft. En udmøntning af forslaget vil kollidere med

den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter allerede har opbygget gode løs-

ninger. Der er ikke behov for kun at satse på én løsningsmulighed for voksen- og

efteruddannelse. Uddannelse er national kompetence, hvilket bør respekteres, og

DA er uforstående over for, at henstillingen bruger en så konkret sprogbrug om et

initiativ, som er og bør være frivilligt for medlemsstaterne at deltage i. DA opfor-

drer til, at Danmark arbejder for at omformulere forslaget, så det tydeligt fremgår,

at der er tale om en frivillig ordning, som medlemsstaterne kan overveje, samt at

andre instrumenter, såsom kompetencefonde, får en langt mere fremtrædende rolle.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 92: Grund- og nærhedsnotat om forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra børne- og undervisningsministeren

DLI ser individuelle læringskonti som ét blandt mange redskaber til at fremme livs-

lang læring. I Danmark er strategien for livslang læring og efter- og videreuddan-

nelse i høj grad baseret på aftaler indgået mellem arbejdsmarkedets parter samt tre-

partsaftaler, og individuelle læringskonti kan muligvis være et supplement. Drøftel-

ser herom må tages inden for de nationale rammer, så der nås frem til løsninger,

der passer til nationale behov, og for at inddrage de relevante aktører. DLI er be-

kymret over, hvorvidt tilgængeligheden af vejledning og uddannelse risikerer at

blive udfordret ved at individualisere ansvaret. Forslaget risikerer at udfordre bære-

dygtige investeringer i det formelle uddannelsessystem, i vejledning samt i aftaler

indgået mellem arbejdsmarkedets parter til fordel for nogle meget konkrete enkelt-

løsninger, herunder hvis ressourcer til individuelle læringskonti sker på bekostning

af andre initiativer. Det er ikke tydeligt, hvilken forpligtelse der vil påhvile med-

lemsstaten ift. individuelle læringskonti og vandrende EU-borgere. Endvidere er

DLI skeptisk til, om forslaget er proportionelt med en rådshenstilling qua koordina-

tionsmetoden og medlemsstaternes kompetence på uddannelsesområdet. DLI er

også usikker på ressourceforbruget for den enkelte medlemsstat, og om det vil stå

mål med resultatet. De enkelte værktøjer for at løse udfordringerne, som fx indivi-

duelle læringskonti, bør ikke være primært grundlag for EU-initiativer inden for

livslang læring. Årsagerne til, at nogle voksne ikke deltager i livslang læring, er

komplekse, og det kalder derfor på, at det europæiske samarbejde fremmer, at med-

lemsstater, aktører på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet understøttes i at finde

egnede og succesfulde løsningsmodeller. Derfor finder DLI det vigtigt, at Kommis-

sionen også prioriterer andre redskaber, herunder de nævnte EU-fonde o.l.

Danske Professionshøjskoler bemærker, at individuelle læringskonti rummer nogle

spændende potentialer, som Danske Professionshøjskoler ser frem til at undersøge

nærmere sammen med de andre aktører i det videregående uddannelsessystem.

DSF hilser forslaget velkomment og bemærker, at styrket efteruddannelse bør sam-

mentænkes med udviklingen af det bredere uddannelsesområde og navnlig ikke be-

tyde en nedprioritering andre steder i uddannelsessystemet. De lærende bør aner-

kendes som stakeholders og sikres repræsentativ adgang til udviklingen af de natio-

nale systemer.

Danske Universiteter bakker op om den grundlæggende vision om individuelle læ-

ringskonti i et europæisk perspektiv. I en eventuel realisering af forslaget vil det

være væsentligt, at der tilvejebringes en effektiv systemunderstøttelse, så de en-

kelte institutioner ikke påføres en stor administrativ byrde.

DI finder Kommissionens forslag bekymrende og har vanskeligt ved at identificere

positive virkninger ved at indføre individuelle uddannelseskonti, som tværtimod ri-

sikerer at undergrave de kompetencefonde, som arbejdsmarkedets parter har etable-

ret. DI har allerede rejst denne bekymring over for Kommissionen sammen med

andre arbejdsmarkedsorganisationer. DI bakker op om DA’s høringssvar og kan

ikke anbefale, at Danmark tilslutter sig henstillingen i den nuværende udformning.

FA er positivt indstillet over for forslaget og ser individuelle læringskonti som et

stærkt middel til at sætte mere gang i livslang læring for hele arbejdsstyrken. FA

gør opmærksom på, at de kollektive overenskomster på det danske arbejdsmarked i

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 92: Grund- og nærhedsnotat om forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra børne- og undervisningsministeren

høj grad allerede har taget ansvar for medarbejderes kompetenceudvikling, ikke

mindst i Finanssektoren og dens Finanskompetencepulje. Hvis der med lærings-

konti skal gives medarbejdere en egentlig ret til at bruge arbejdstiden til at udnytte

deres optjente rettigheder, er det vigtigt, at der samtidig sikres en kompensation til

de berørte arbejdsgivere. Det er også nødvendigt, at der vises et hensyn til virksom-

hedens drift, enten ved at retten til at tage fri skal være betinget af aftale eller et til-

strækkeligt varsel. Arbejdsgiveren skal have medindflydelse på, hvad de ansatte

bruger rettighederne til og hvornår. Det er også vigtigt, at en statslig ordning kan

spille samen med de overenskomstbestemte muligheder og tage hensyn til, at kom-

petenceudvikling allerede er overenskomstreguleret, herunder ift. fravær, løn og

udgifter, og i form af kompetenceudviklingspuljer.

FH er overordnet tilfreds med Kommissionens forslag, men finder det afgørende, at

arbejdsmarkedets parter inddrages i det videre arbejde, herunder ved udviklingen af

evt. modeller for individuelle læringskonti. FH forudsætter, at hverken stat eller

virksomheder fralægger sig ansvaret for uddannelse af ledige og beskæftigede løn-

modtagere. FH peger på, at Danmark allerede i VEU-systemet har en differentieret

sammenhæng mellem målgrupper og finansiering, og at der allerede eksisterer en

form for uddannelseskonti inden for de overenskomstaftalte kompetencefonde. FH

ser imidlertid også inden for voksen-, efter- og videreuddannelse mange barrierer,

som individuelle læringskonti ikke alene kan løse. Derfor lægger FH bl.a. vægt på,

at et evt. nyt initiativ fokuserer på at sikre færre barrierer, bedre adgang og øget

deltagelse, især for kortuddannede og udsatte grupper med mest brug herfor; at et

initiativ skal kunne anvendes i kombination med arbejdsmarkedets parters eksiste-

rende kompetencefonde og nationale refusionsordninger; samt at det forbliver en

ret og ikke en pligt for den enkelte at benytte sin ret til finansieret efteruddannelse.

KL er meget forbeholden ift. forslaget, idet henstillingen vil bryde med den måde,

hvorpå kompetenceudvikling og efteruddannelse i dag bliver tænkt og organiseret i

Danmark. Derudover vurderer KL ikke, at en individuel læringskonto vil afhjælpe

problemet med at få de, som har mest brug for at deltage i uddannelsesaktiviteten

til at deltage. Hvis henstillingen skal udmøntes, er KL bekymret for, at en finansie-

ring af en individuel læringskonto vil gå ud over de partsaftalte midler, hvor der

ifm. de partsaftalte midler til kompetenceudvikling på det kommunale område

(kompetencefonde) ikke er aftalt rettigheder for den enkelte medarbejder. KL fin-

der det problematisk, at henstillingen vil skabe rettigheder på områder, som i dag –

ift. medarbejderen – enten er aftalestof mellem parterne eller er en integreret del af

ledelsesretten, ikke mindst ret til betalt uddannelsesorlov. KL finder det problema-

tisk, at retten til uddannelse kan kollidere med arbejdsgiverens behov, herunder le-

delsens ret til at organisere arbejdet. KL finder også, at individuelle læringskonti

vil bryde med den hidtidige beskæftigelsesindsats for ledige, og KL ser navnlig ri-

siko for, at de ledige ikke kommer ud i aktuelle jobåbninger, men kan blive i unød-

vendige uddannelsesforløb, samt at en individuel ret kan anvendes til kompetence-

udvikling, som arbejdsmarkedet ikke efterspørger.

Lederne understreger, at individuelle læringskonti bør betragtes som et blandt flere

redskaber i værktøjskassen. I princippet, men ikke nødvendigvis kan individuelle

læringskonto være et redskab til de nationale tilskudsformer til kompetenceudvik-

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 92: Grund- og nærhedsnotat om forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra børne- og undervisningsministeren

ling, men individuelle læringskonti bør supplere og ikke erstatte eksisterende of-

fentligt finansierede uddannelsestilbud og/eller uddannelsestilbud foranstaltet af ar-

bejdsmarkedets parter. Ledernes understreger, at et videre arbejde med individuelle

læringskonto skal integreres i den eksisterende nationale (eller regionale) uddan-

nelsesinfrastruktur under overholdelse af de eksisterende kollektive aftaler om ud-

dannelse, som normalt involverer arbejdsgivere, fagforeninger og regeringer. Fo-

kus i et nyt initiativ om ret til uddannelse bør være arbejdsmarkedsorienteret, og

virkningerne vil blive større, hvis uddannelsesrettighederne koordineres med vej-

ledning, kvalitetssikrede systemer og akkrediteret/kompetencegivende uddannelse.

Lederne peger på, at i foråret 2022 genoptages trepartsforhandlingerne med henblik

på en ny aftale fra 2023 og frem, og at individuelle læringskonti kunne indgå i

disse forhandlinger, såfremt der er enighed herom.

Medst er generelt skeptisk over for forslaget, da det angår et nationalt anliggende,

der i Danmark reguleres ved aftale af arbejdsmarkedets parter. På det statslige om-

råde er en stor del af det, der foreslås, allerede dækket af aftale indgået af arbejds-

markedets parter. Den foreslåede rådshenstilling kan medføre vidtgående ændrin-

ger af rammer og vilkår for kompetenceudvikling i staten og påvirke ledelsesretten,

særligt omkring at tilrettelægge kompetenceudviklingsaktiviteter, så de foregår

mest hensigtsmæssigt i forhold til den samlede opgaveløsning. Medst anbefaler et

kritisk syn på forslaget med henblik på, at forslag, der er problematiske over for det

danske arbejdsmarkedet, undgås. Medst. opfordrer til, at arbejdsmarkedets parter

løbende holdes orienteret om forhandlingerne med henblik evt. input.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede sit forslag til rådshenstilling på et møde i arbejdsgrup-

pen under EPSCO-Rådet den 14. januar 2022. Alle medlemslande er stadig i gang

med at analysere på forslaget, og flere tog derfor undersøgelsesforbehold. Der er

umiddelbart bred opbakning til formålet/dagsordenen om livslang læring, men en

række lande ventes i lighed med DK at ville efterspørge større grad af fleksibilitet

ift. nationale tilgange. Det franske formandskab ville herefter indlede de tekniske

drøftelser af teksten og forventede at ville sætte forslaget på til vedtagelse på

EPSCO-Rådsmødet i juni.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Dagsordenen om færdigheder og livslang læring er vigtig for at ruste Danmark og

Europa til fremtidens udfordringer. Regeringen anerkender udfordringerne og må-

lene for alle medlemsstater i denne dagsorden, særligt med at sikre tilstrækkelig fi-

nansiering til større deltagelse i uddannelse samt at styrke det fælles ansvar for

livslang læring. Individuelle læringskonti kan være en blandt mange tilgange hertil,

men regeringen finder umiddelbart, at der bør anlægges en bredere tilgang til at

adressere udfordringen med uddannelse frem for at promovere én specifik model

for finansiering af uddannelse til alle medlemslande. I Danmark reguleres retten til

efteruddannelse for den enkelte typisk gennem partssystemet og overenskomsterne

med udgangspunkt i fælles forståelse af udfordringer og behov, herunder også ved

at arbejdsmarkedets parter afsætter betydelige puljer til videreuddannelse via de

kollektive forhandlinger. Regeringens holdning er, at vi allerede har et eksisterende

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 92: Grund- og nærhedsnotat om forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra børne- og undervisningsministeren

og veludviklet – delvist statslig finansieret - VEU-system, som opfylder henstillin-

gens overordnede formål om at give muligheder for at udøve retten til udvikling af

den enkeltes faglighed.

Regeringen vil arbejde for, at et europæisk initiativ om individuelle læringskonti

udformes som en ramme, der efterlader plads til de eksisterende, nationale model-

ler, når disse kan fremme den enkeltes ansvar og motivation for livslang læring.

Det er vigtigt, at EU-forslaget respekterer ordninger etableret ved kollektive aftaler

og overenskomster. Ligesom det er vigtigt, at en europæisk ramme kan rumme

lande på forskellige niveauer og levne rum for at finde de løsninger, der bedst pas-

ser ind i de forskellige arbejdsmarkedsmodeller. Regeringen ser potentiale i at

hjælpe den enkelte til bedre overblik og indsigt i uddannelsesmulighederne, fx gen-

nem en digital platform og dermed motivere til større deltagelse og ansvar for egen

læring. Samtidig er det vigtigt for regeringen, at henstillingen ikke må skubbe til

den kompetencefordeling, der er mellem EU og medlemslandene på uddannelses-

området, herunder henstillingens transnationale aspekter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.