Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 90
Offentligt
2522835_0001.png
Den 2. februar 2022
Kære Undervisningsudvalg (sformand)
I forlængelse af den politiske aftale ”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden”
fra 2018
https://www.regeringen.dk/media/5958/fra-folkeskole-til-faglaert-erhvervsuddannelser-til-
fremtiden.pdf
og den generelle bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1619
vil vi gerne anmode om et
foretræde for undervisningsudvalget, hvor vi kan fortælle om netop gennemførte analyser af
”iværksætteri i erhvervsuddannelserne”
https://ffefonden.dk/viden/vidensbank/ivaerksaetteri-pa-
erhvervsuddannelserne-analyserapporter/.
Herunder om de ambitioner og udfordringer, der fortsat, trods lovgivning, entusiastiske lærere,
forskning og masser af aktiviteter findes i erhvervsuddannelseslandskabet.
Baggrund
Ved udgangen af 2021 kunne DEA og Fonden for entreprenørskab sammen med Industriens Fond
præsentere en dybdegående analyse af iværksætteri i erhvervsuddannelserne.
Den viser, at der på trods af, at iværksætteri er en del af formålet for alle erhvervsuddannelser, er
meget store forskelle på, hvor meget iværksætteri fylder både på de enkelte uddannelser, men også
på de enkelte skoler. Generelt kan man sige at indsatserne er tilfældige, og at mange elever går
gennem en erhvervsuddannelse uden at møde iværksætteri i undervisningen.
Lov om erhvervsuddannelser §1, stk 2
Erhvervsuddannelser, eud, er
rettet mod udvikling af elevens erhvervsfaglige,
studieforberedende og personlige kompetencer og skal samtidig imødekomme
arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige kvalifikationer.
Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang er
egnet til at
1) motivere til uddannelse og sikre, at alle, der ønsker en erhvervsuddannelse, får
reelle
muligheder herfor og for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser,
2) give uddannelsessøgende en uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige
arbejdsliv,
herunder etablering af selvstændig virksomhed,
3) bidrage til at udvikle de
uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv
medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling,
karakterdannelse og faglige stolthed,
4) imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle
kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige
udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold,
arbejdspladsorganisation og teknologi, samt for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke
og
5) give de uddannelsessøgende
viden om internationale forhold og viden som grundlag
for arbejde og uddannelse i udlandet.
Entreprenørskab – Fra ABC til ph.d.
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Henvendelse af 3/3-22 fra Fonden for Entreprenørskab om "iværksætteri i erhvervsuddannelserne"
2522835_0002.png
Vi ved at mange erhvervsuddannede elever starter virksomheder op, og at virksomhederne generelt
har en høj overlevelsesgrad. Hvorfor skal der så fokus på iværksætterundervisningen?
Det skal der, fordi erhvervsuddannede starter virksomheder relativt sent i forhold til andre grupper,
og fordi tidlig introduktion til iværksætteri kan være en medvirkende faktor for, at man rent faktisk
bliver iværksætter. Danmark har brug for iværksættere
også erhvervsuddannede iværksættere
med stærke faglige baggrund - der kan tænke og iværksætte nye tanker om grøn omstilling og
innovation. Både for at skabe vækst, for at skabe arbejdspladser og for at sikre sammenhængskraften
imellem land og by.
Erhvervsuddannelse er en oplagt vej til opstart af egen virksomhed, og fortællingen om, hvordan
man gennem en erhvervsuddannelse bliver klædt på til at starte virksomhed, kan bidrage til at gøre
erhvervsuddannelserne mere attraktive. Desuden kan en styrkelse af iværksætteri på erhvervs-
uddannelserne tiltrække en elevgruppe, der drømmer om at starte selv eller at være med til at drive
innovation og grøn omstilling i Danmark.
Datagrundlag og resultater
Med de gennemførte undersøgelser kan vi nu vise, hvilke barrierer underviserne støder imod, og som
forhindrer dem i at gennemføre undervisning i iværksætteri.
I et spørgeskema udsendt via Danmarks Statistik (DST) til 5.087 modtagere
svarede 1.967 (39%) nuværende erhvervsuddannelseslærere på de stillede spørgsmål. Denne
besvarelsesprocent vurderes at være tilstrækkeligt for at kunne analysere resultaterne på en
meningsfuld måde og giver dermed et godt billede af, hvor det er nødvendigt at sætte ind.
Indledningsvis viser analyserne, at der er udbredt opbakning til at undervise i iværksætteri blandt
undervisere på erhvervsuddannelserne. 44 pct. af de adspurgte undervisere fandt det vigtigt eller
meget vigtigt, at der på erhvervsuddannelserne bliver undervist i elementer, der understøtter opstart
af virksomhed. Samtidig mente knap 50 pct., at det var deres opgave at undervise i emnet, men af
dem angav 15 pct., at de ikke underviste i iværksætteri, selvom de så det som deres opgave. Særligt
resultaterne på hovedområderne
fødevarer og jordbrug
samt
teknik, byggeri og transport,
der fostrer
en stor andel selvstændige, er interessante at notere sig, idet ca. 10 og 20 pct. på hhv. FJO og TBT-
retningerne angav, at de ikke underviste i iværksætteri, selvom det var deres opgave.
Som de største barrierer fremhæver underviserne behov for efteruddannelse, manglende tid,
manglende gode undervisningsmaterialer og manglende fagmål. Manglende tid og
manglende fagmål hænger sammen, og behovet for konkrete fagmål på relevante tidspunkter
understreges af udtalelser fra underviserne, der påpeger et dilemma i, at iværksætterundervisning
har bedst tid på grundforløbet, men at eleverne her ikke har tilstrækkelig fag-faglighed til at arbejde
med emnet på en relevant og vedkommende måde.
Behovet for at skabe plads til undervisning i iværksætteri på hovedforløbet understreges ligeledes af
udtalelser fra unge iværksættere med erhvervsuddannelsesbaggrund, som også er blevet interviewet
til analyserne. De understreger blandt andet, at undervisere på grundforløbene ikke nødvendigvis har
indsigt i elevernes brancher, hvilket kan gøre deres undervisning i opstart af virksomhed for
teoretisk. Yderligere fremhæver de, at de er for dårligt rustede til at starte op, når de er færdige, og
Entreprenørskab – Fra ABC til ph.d.
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Henvendelse af 3/3-22 fra Fonden for Entreprenørskab om "iværksætteri i erhvervsuddannelserne"
2522835_0003.png
at iværksætteri som en mulig levevej sjældent italesættes af underviserne, men at der undervises
frem mod ansættelse. Det manglende fokus betyder, at man som ung iværksætter-spire har ganske
om nogen
ligesindede at samarbejde med. Det betyder også, at muligheden for at starte nye
virksomheder ikke præsenteres for eleverne, allermindst på de uddannelser hvor der ikke er en lang
tradition for iværksætteri. Det er med til at fastlåse elevernes opfattelse af uddannelser, fag og
arbejdsmarked. Hvilket er uheldigt i en virkelighed, hvor vi har brug for en bred vifte af fagligheder,
og mange af disse bliver fravalgt, blandt andet grundet i en fastlåst forestilling fremtidige
beskæftigelsesmuligheder.
Vi mener fortsat, at der er et samfundsmæssigt behov for at styrke iværksætteri på
erhvervsuddannelserne og at behovet bekræftes hos både underviserne og de unge iværksættere.
Vi mener fortsat, at eleverne i de danske erhvervsuddannelser skal opleve iværksætteri gennem
deres uddannelser. Det er godt for Danmark; gennem iværksætterundervisningen får vi flere
innovative mennesker ud i virksomheder og organisationer, og vi får flere iværksættere, som skaber
vækst og arbejdspladser. Herudover er det godt for den enkelte, som i højere grad får redskaber og
selvtillid til at sætte retning i livet og indfri de drømme, de måtte have. Endelig kan iværksætteri
være en løftestang til at tiltrække flere grundskoleelever til erhvervsuddannelserne.
Nogle af de store udfordringer i samfundet: Grøn og bæredygtig omstilling, samt sikring af
arbejdspladser, arbejdsudbud og varme hænder i fremtiden, afhænger af, at flere i den kommende
generation vælger en erhvervsuddannelse og ser sig selv som iværksættere af deres egen og vores
fælles fremtid.
Der er brug for politisk opmærksomhed på de vilkår, som iværksætterundervisningen har i
erhvervsuddannelserne, så iværksætterundervisningen kobles op på uddannelsernes faglighed i en
balance mellem teori og handlingsorienteret praksis.
Det er vores håb at vi sammen kan øge opmærksomheden på et vigtigt område i den
erhvervsuddannelsespolitiske debat.
Fonden for Entreprenørskab har de seneste år iværksat to store initiativer for at styrke
erhvervsuddannelsernes iværksætterundervisning. Det ene er lanceringen af et særligt
undervisningsprogram “Kick Start
Programme”
med fokus på specifikke læringsmål indenfor
iværksætteri, baseret på elevernes egne fagligt forankrede ideer. I indeværende skoleår udvikles
materialer og forløb der fokuserer på også at medtage perspektiver og grøn omstilling i programmet.
Fra i år vil det være muligt for elever på erhvervsuddannelserne at søge særlige
iværksættermikrolegater til grønne og bæredygtige virksomhedsideer. Legaterne skal hjælpe
eleverne til at kunne tage springet fra ide til virkelighed, og involverer udover økonomi
også vejledning og involvering fra mentorer.
Initiativerne fra Fonden for Entreprenørskab kan ikke alene løse alle de ovennævnte udfordringer,
men kan styrkes gennem følgende politiske tiltag:
At formålet i lov om erhvervsuddannelser §1, stk. 2 bliver konkretiseret på
hovedforløbene i styringsdokumenter, vejledninger og materialer.
Entreprenørskab – Fra ABC til ph.d.
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Henvendelse af 3/3-22 fra Fonden for Entreprenørskab om "iværksætteri i erhvervsuddannelserne"
2522835_0004.png
At der udvikles specifikke læringsmål for iværksætteri på uddannelserne på de fire
hovedområder
At der afsættes midler til at flere lærere efteruddannes indenfor iværksætter-
undervisning og får didaktiske kompetencer til at skabe relevant iværksætter-
undervisning på alle erhvervsuddannelser.
At der afsættes midler til oprettelse og drift af inkubatormiljøer på erhvervsskolerne,
hvor elever kan møde og blive klogere på iværksætteri.
At der etableres en iværksættertalentordning for erhvervsuddannelseselever, en
”Team Danmark ordning” for elever,
der ønsker at arbejde med oprettelse af
virksomheder i løbet af deres uddannelsestid.
Vi uddyber naturligvis gerne både de indsigter analysen har givet, vores aktiviteter, samt
sammenhængen imellem indsigter og de ønskede tiltag.
Med venlig hilsen
Fonden for Entreprenørskab
Christian Vintergaard
Adm. direktør
Entreprenørskab – Fra ABC til ph.d.