Børn i udsatte positioner i dagtilbud
En national kortlægning af kommuners understøttende
arbejde
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har undersøgt, hvordan kommuner understøtter børn i udsatte positioner i al-
mene dagtilbud, herunder hvad der kendetegner kommunernes forskellige former for understøttelse, samt dagtil-
budschefernes vurdering af kommunens arbejde med børn i udsatte positioner.
Dagtilbudschefer i alle kommuner oplever i en eller anden grad, at deres udbud af understøttelse er utilstrækkeligt,
og at der er behov for at udvikle praksis. Der er således ikke tale om enkeltstående lokale udfordringer. Det er en så
udbredt vurdering, som derfor peger på relevansen af en bred national opmærksomhed.
Læs flere resultater i rapporten, som notatet bygger op, her:
https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/kommuners-under-
stoettende-arbejde-boern-udsatte-positioner-dagtilbud
Dagtilbudscheferne vurderer, at der er udfordringer i arbejdet med børn i
udsatte positioner
Alle dagtilbudschefer oplever i en eller anden grad, at der er børn i udsatte positioner, som ikke får
den hjælp, de har brug for. 7 % af dagtilbudscheferne oplever i høj grad, at der er børn, som ikke får
den hjælp, de har brug for. 49 % oplever det i nogen grad, mens 44 % i mindre grad oplever, at der
er børn i udsatte positioner, som ikke får den hjælp, de har brug for.
41 % af dagtilbudscheferne oplever, at børn i udsatte positioner i høj grad er en politisk prioritet i
deres kommune. 43 % svarer i nogen grad, og 16 % vurderer i mindre grad, at børn i udsatte positi-
oner er en politisk prioritet i deres kommune.
Størstedelen (77%) af dagtilbudscheferne vurderer, at deres kommunes nuværende udbud af un-
derstøttelsesformer kun i nogen grad er tilstrækkeligt til at understøtte børn i udsatte positioner i
de almene dagtilbud. 13 % af dagtilbudscheferne oplever, at udbuddet i høj grad er tilstrækkeligt,
mens 9 % oplever, at udbuddet i mindre grad er tilstrækkeligt.
33 % af dagtilbudscheferne vurderer, at der i høj grad er behov for at udvikle deres praksis med un-
derstøttelsen af børn i udsatte positioner. 60 % svarer, at det i nogen grad gør sig gældende, mens
7 % svarer, at der i mindre grad er behov for at udvikle kommunens praksis med understøttelse af
børn i udsatte positioner.
1