Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 87
Offentligt
2518703_0001.png
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.stukuvm.dk
CVR nr.: 29634750
26. januar 2022
Sags nr.: 21/22301
Foreløbige erfaringer med de større skriftlige opgaver i
gymnasiet efter gymnasiereformen
De større skriftlige opgaver på stx, hhx og htx
Med gymnasiereformen, som trådte i kraft i 2017, blev der foretaget en
række ændringer i rammerne for de større skriftlige opgaver på de tre-
årige gymnasiale uddannelser: studieretningsprojektet (SRP) på stx og
studieområdeprojektet (SOP) på hhx og htx.
De væsentligste ændringer er:
indførelse af en mundtlig prøve på baggrund af det skriftlige pro-
dukt,
flere muligheder for valg af fag, som kan indgå i de større skriftlige
opgaver, herunder fag på C-niveau,
fast timenorm per elev på 20 timer til vejledning og andre aktiviteter
i forbindelse med udarbejdelsen af det skriftlige produkt med tilste-
deværelse af relevante lærere,
øget fokus på metoder og videnskabsteori, der indgår som obligato-
risk element i samtalen ved den mundtlige prøve,
indførelse af et antal undervisningsforløb i løbet af uddannelsen
som optakt til udarbejdelsen af det skriftlige produkt i 3.g,
forstærket elevinddragelse gennem elevens egen problemformule-
ring som udgangspunkt for det skriftlige produkt,
øget mulighed for at skrive opgave i ét fag på stx,
mulighed for at opgaven kan indeholde udarbejdelse af et innovativt
løsningsforslag på stx.
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 87: Orientering om de foreløbige erfaringer med de større skriftlige opgaver i gymnasiet efter gymnasiereformen, fra børne- og undervisningsministeren
2518703_0002.png
Resultater for de større skriftlige opgaver
De første elever var til prøve efter de nye læreplaner i 2020. Overordnet
set er der sket et spring i karaktererne for de større skriftlige opgaver så-
ledes, at karaktererne ligger hhv. 0,7 (stx), 0,5 (hhx) og 0,3-0,6 (htx) ka-
rakterpoint højere efter reformen end før reformen.
Der kan være forskellige forklaringer på udviklingen i karaktererne. Det
kan skyldes ændringerne i de større skriftlige opgaver, der blev indført
med reformen, men karaktergivningen kan samtidig også være påvirket
af COVID-19-restriktioner. Som følge af COVID-19-restriktioner blev
en del af elevernes forberedelse og skriveproces i forbindelse med studie-
retningsprojektet gennemført under nedlukningen af institutioner både i
skoleåret 2019-20 og i skoleåret 2020-21. Det betød bl.a., at nogle elever
var afskåret fra adgang til biblioteker, så de ikke kunne tilgå relevant in-
formation, bøger osv. under deres skriveperiode. Derudover blev tids-
rummet for placering af skriveperioden udvidet, så eleverne kunne starte
skriveperioden både før og efter den i læreplanen fastsatte periode for
udarbejdelsen af projektet, ligesom skriveperioden i nogle tilfælde blev
forlænget for den enkelte elev aht. adgang til biblioteker og faglokaler.
Nogle af de elever, der skrev i fag med et praktisk element som fx fysik
eller teknikfag, blev afskåret eller begrænset i adgangen til at udføre ek-
sperimenter og praktisk arbejde i faglokaler. Disse vilkår resulterede i, at
lærere og censorer blev opfordret af ministeriet til at tage hensyn til de
vilkår, som eleverne havde haft for at udarbejde SOP og SRP i perioden
med nødundervisning, i forbindelse med karaktergivning.
Studieretningsprojektet på stx
Tabel 1: Karakterudviklingen i SRP (stx)
Som det fremgår af tabellen, er der sket en stigning i karaktererne på 0,7
karakterpoint efter reformen, jf. ovenfor.
2019 (før gym-
nasiereform)
Stx
7,5
2020 (efter
gymnasiere-
form)
8,2
2021 (efter
gymnasiere-
form)
8,2
Kilde:
Eksamensdatabasen, STIL, Børne- og Undervisningsministeriet.
Tabel 2: Antal aflagte prøver og karaktergennemsnit i SRP for stx
år 2020 og 2021
Efter gymnasiereformen blev det nemmere for eleverne på stx at vælge
at skrive SRP i ét fag. Før reformen var det institutionens rektor, der
skulle godkende, at eleven kunne skrive i ét fag. Efter reformen er det
den enkelte lærer, der - på baggrund af en faglig vurdering af, hvorvidt
elevens problemformulering egner sig til at blive besvaret af ét fag og
samtidig vil kunne opfylde de faglige mål for SRP – godkender, at eleven
skriver i ét fag.
2
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 87: Orientering om de foreløbige erfaringer med de større skriftlige opgaver i gymnasiet efter gymnasiereformen, fra børne- og undervisningsministeren
2518703_0003.png
Tabellen viser, at der er sket en stigning i antallet af elever, der vælger at
skrive i ét fag: fra 133 (0,5 pct.) før reformen til 406 (1,5 pct.) i 2020 og
376 (1,5 pct.) i 2021, dvs. efter reformen.
Opgø-
relse
År
I alt
Antal
Karak-
tergen-
nem-
snit
7,5
8,2
8,2
Ét fag
Antal
Karak-
tergen-
nem-
snit
9,4
9,7
9,8
To fag
Antal
Karak-
tergen-
nem-
snit
7,5
8,1
8,2
2019
2020
2021
28.133
26.581
25.737
133
406
376
27.995
26.176
25.361
Kilde:
Eksamensdatabasen, STIL, Børne- og Undervisningsministeriet.
Tabel 3: De 5 mest valgte fagkombinationer ved tofags SRP for stx,
år 2020 og 2021
Eleverne vælger som udgangspunkt to fag at skrive SRP i. Mindst ét fag
skal være på A-niveau og mindst ét fag skal være et studieretningsfag.
Nedenstående tabel viser, at enten engelsk eller samfundsfag indgår i de
fem mest populære fagkombinationer begge år. Det tyder på, at elever-
nes valg af fag hænger sammen med deres valg af studieretninger, da stu-
dieretninger med engelsk og samfundsfag er blandt de mest populære på
stx. De står for næsten 50% af elevernes studieretningsvalg. Det kan
samtidig være forklaringen på, at de naturvidenskabelige fag, matematik
og 2. fremmedsprog er fraværende i top fem, da færre elever vælger stu-
dieretninger, hvor de pågældende fag indgår.
År
2020
Fagkombination
Engelsk, Historie
Engelsk, Samfundsfag
Samfundsfag, Historie
Samfundsfag, Dansk
Engelsk, Psykologi
Engelsk, Historie
Engelsk, Samfundsfag
Samfundsfag, Historie
Samfundsfag, Dansk
Engelsk, Psykologi
Antal
2.598
2.125
1.773
1.745
1.395
2471
2123
1713
1556
1303
Andel
10%
8%
7%
7%
5%
10%
8%
7%
6%
5%
Karakter-
gennem-
snit
7,2
8,0
8,4
8,5
7,8
7,2
8,2
8,3
8,8
7,7
2021
Kilde:
Eksamensdatabasen, STIL, Børne- og Undervisningsministeriet.
Note:
Der er i alt registreret 215 forskellige fagkombinationer i tofags SRP på stx i
2020. Der er i alt registreret 227 forskellige fagkombinationer i tofags SRP på stx i 2021.
3
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 87: Orientering om de foreløbige erfaringer med de større skriftlige opgaver i gymnasiet efter gymnasiereformen, fra børne- og undervisningsministeren
2518703_0004.png
Tabel 4: De 5 mest valgte fag ved enkeltfagsopgaver i SRP for stx,
år 2020 og 2021
Nedenstående tabel viser, at bioteknologi er det fag, de fleste elever væl-
ger at skrive enkeltfaglig SRP i. En mulig forklaring kan være, at biotek-
nologi indeholder et samarbejde mellem biologi og kemi, og derfor i for-
vejen af eleverne opfattes som et fagligt samspil. De næstmest populære
fag er begge år dansk og historie. En forklaring kan være, at eleverne alle-
rede i 1.g har arbejdet med begge fag i den obligatoriske dansk-historie-
opgave og derfor har erfaring med en større skriftlig opgave i de to fag.
År
2020
Fag
Bioteknologi
Historie
Dansk
Matematik
Geovidenskab
Bioteknologi
Dansk
Historie
Matematik
Engelsk
Antal
97
93
72
41
23
111
93
61
35
21
Andel
24%
23%
18%
10%
6%
30%
25%
16%
9%
6%
Karakter-
gennem-
snit
10,6
8,2
9,5
10,9
9,5
10,0
9,9
8,7
11,3
9,0
2021
Kilde:
Eksamensdatabasen, STIL, Børne- og Undervisningsministeriet.
Note:
Der er i alt registreret 406 opgaver i 13 forskellige fag i enkeltfags SRP på stx i
2020. Der er i alt registreret 376 opgaver i 11 forskellige fag i enkeltfags SRP på stx i
2021.
Studieområdeprojektet på hhx
Tabel 5: Karakterudviklingen i SOP (hhx)
Der er sket en stigning i karaktererne på 0,5 karakterpoint efter refor-
men.
2019 (før gymnasiere-
form))
7,0
2020 (efter gymnasie-
reform)
7,5
2021(efter gymnasiere-
form)
7,5
Tabel 6: De fem mest valgte fagkombinationer ved SOP for hhx, år
2020 og 2021
Eleverne skal vælge to fag at skrive SOP i. Mindst ét fag skal være på A-
niveau og mindst ét fag skal være et studieretningsfag. Tabellen viser, at
afsætning indgår i næsten 50% af alle SOP. En forklaring er blandt andet,
at faget indgår i de mest populære studieretninger på hhx. Det kan også
være forklaringen på, at 2. fremmedsprog og matematik er fraværende i
top fem, da meget få elever vælger studieretninger, hvor disse fag indgår.
4
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 87: Orientering om de foreløbige erfaringer med de større skriftlige opgaver i gymnasiet efter gymnasiereformen, fra børne- og undervisningsministeren
2518703_0005.png
År
2020
Fagkombination
Afsætning, Virksomhedsøkonomi
Afsætning, Dansk
Afsætning, Engelsk
Historie, International Økonomi
Engelsk, International Økonomi
Afsætning, Dansk
Afsætning, Virksomhedsøkonomi
Afsætning, Engelsk
Historie, International Økonomi
Engelsk, International Økonomi
Antal
1500
1205
1159
676
417
1001
995
907
509
360
Andel
17,3 %
13,9 %
13,4 %
7,8 %
4,8 %
15,3 %
15,2 %
13,9 %
7,8 %
5,5 %
Karaktergen-
nemsnit
7,4
7,3
7,0
7,6
7,9
7,5
7,4
6,9
7,7
7,4
2021
Kilde:
Uddannelsesstatistik, STIL, Børne- og Undervisningsministeriet.
Studieområdeprojektet på htx
Tabel 7: Karakterudviklingen i SOP (htx)
Der er sket en stigning i karaktererne på 0,3 (2020) og 0,6 (2021) karak-
terpoint efter reformen.
2019 (før gymnasiere-
form)
6,9
2020 (efter gym-
nasiereform)
7,2
2021 (efter gymna-
siereform)
7,5
Tabel 8: De fem mest valgte fagkombinationer ved tofags SOP for
htx, år 2020 og 2021
Eleverne skal vælge to fag at skrive SOP i. Mindst ét fag skal være på A-
niveau og mindst ét fag skal være et studieretningsfag. Tabellen viser, at
de naturvidenskabelige fag, matematik eller idéhistorie indgår i alle de
fem mest populære fagkombinationer på htx. En forklaring kan være, at
eleverne på htx har flest naturvidenskabelige fag, og at eleverne samtidig
ser idéhistorie som et relevant fag for naturvidenskab at samarbejde med.
År
2020
Fagkombination
Bioteknologi, Idéhistorie
Fysik, Matematik
Fysik, Idéhistorie
Idéhistorie, Matematik
Idéhistorie, Kommunikation/IT
Bioteknologi, Idéhistorie
Fysik, Idéhistorie
Fysik, Matematik
Matematik, Programmering
Idéhistorie, Matematik
Antal
343
291
203
168
164
273
200
182
162
159
Andel
8,7%
7,4%
5,2%
4,3%
4.3%
7,9%
5,8%
5,3%
4,7%
4,6%
Karakter-
gennem-
snit
7.4
8.4
6.8
7.1
6.2
7.6
7.2
8.5
8.4
7.2
2021
Kilde:
Uddannelsesstatistik, STIL, Børne- og Undervisningsministeriet.
5
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 87: Orientering om de foreløbige erfaringer med de større skriftlige opgaver i gymnasiet efter gymnasiereformen, fra børne- og undervisningsministeren
2518703_0006.png
Foreløbige erfaringer med de større skriftlige opgaver på
stx, hhx og htx efter reformen pba. følgeforskningen
I forlængelse af den politiske aftale er der etableret et følgeforsknings-
program, hvor EVA sammen med Rambøll skal følge 2017-reformens
fremdrift og resultater. Den femte delrapport fra marts 2021 samler bl.a.
op på 12 ”caseskolers” implementering af og erfaring med de store
skriftlige opgaver.
Styrket vejledning og feedback
EVA skriver, at caseskolerne har styrket deres vejledningsaktiviteter og
feedback i forbindelse med de større skriftlige opgaver. De tilbyder bl.a.
workshops eller skriveværksteder, hvor eleverne er til stede på skolen og
har adgang til vejledning i forbindelse med de afsluttende større skriftlige
opgaver. På tværs af interviewene med ledere, lærere og elever er der en
positiv opfattelse af disse styrkede vejlednings- og feedbackprocesser.
1
Styrket fokus på mundtlighed
Ifølge delrapporten mener lærerne, at et systematisk arbejde med at
koble mundtlighed og skriftlighed i de store skriftlige opgaver er en
styrke. Både lærere og elever mener dog, at der kan være udfordringer
forbundet med at vægte skriftlighed og mundtlighed i bedømmelsen af
den faglige præstation. Selvom der til prøven ifølge læreplanen er tale om
en helhedsvurdering af den skriftlige og mundtlige præstation, så kan der
være udfordringer forbundet med at bedømme, hvor meget fx uddyb-
ning af det skriftlige produkt skal vægte i den endelige karakter.
2
Videnskabsteori, innovation og akademisk skrivning
Delrapporten viser, at ledere og lærere på de tre stx-caseskoler ser det
som en fordel, at der i SRP er et mere tydeligt fokus på proces og feed-
back end før reformen. De mener samtidig, at de nye rammer skaber et
potentiale for bedre sammenhæng og progression i de aktiviteter, der
bygger op til SRP. Det er dog ifølge lærerne en ulempe, at der er mange
ting, der skal nås på kort tid i de flerfaglige forløb, som gennemføres i lø-
bet af de tre år. De flerfaglige forløb forbereder eleverne til SRP ved at
undervise dem i at udarbejde problemformuleringer, arbejde med viden-
skabsteori m.v. Særligt videnskabsteori (metodiske og basale videnskabs-
teoretiske overvejelser i behandlingen af en kompleks problemstilling),
akademisk skrivning (beherske fremstillingsformen i en større faglig op-
1
EVA: Følgeforskningsprogrammet til gymnasiereformen. Femte delrapport 2021.
s.100-101
Ibid. s.101
2
6
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 87: Orientering om de foreløbige erfaringer med de større skriftlige opgaver i gymnasiet efter gymnasiereformen, fra børne- og undervisningsministeren
2518703_0007.png
gave, herunder citatteknik, kildefortegnelse m.v.) og innovation (udvik-
ling og vurdering af et innovativt forslag) bliver fremhævet som kompe-
tencemål, der er svære at lære eleverne og svære at nå på tværs af fag.
3
Lærerne på stx peger på, at videnskabsteori er svært stof for eleverne, og
at eleverne står dårligt til prøven i SRP, hvis de ikke har modtaget til-
strækkelig undervisning. I forhold til det innovative fokus mener lærerne,
at det fungerer bedst, når eleverne har god tid til at afprøve og udvikle
nye idéer, men i praksis er forløbene ofte korte. Det samme gør sig gæl-
dende med akademisk skrivning, som lærerne fremhæver som en udfor-
drende genre for eleverne.
4
På hhx og htx er studieområdets nye struktur og indhold det element i
reformen, som ledere og lærere vurderer, har det største potentiale til at
styrke kvaliteten i uddannelserne, dog vurderes forløbene lavere på hhx.
Studieområdeforløbene er flerfaglige og placeret gennem de tre år, og de
forbereder eleverne til studieområdeprojektet (SOP) gennem undervis-
ning i at udarbejde problemformuleringer og arbejde med videnskabste-
ori m.v. Blandt hhx-lærerne er der en opfattelse af, at forløbene fylder
for meget i årshjulet. Ifølge analysen er det på både hhx og htx en særlig
udfordring, at der i læreplanerne er krav om mange studieområdeforløb.
Det kræver et omfattende koordineringsarbejde for både ledere og lærere
at planlægge og gennemføre forløbene.
3
4
Ibid. s.104
Ibid. s.105
7