BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: Lovudkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser), fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 86
Offentligt

UDKAST 21/01-2022

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22

BUU Alm.del - Bilag 86

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for er-

hvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale

uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser

(Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddan-

nelser)

§1

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-

uddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1752 af 30. august 2021, som æn-

dret ved § 1 i lov nr. 1562 af 27. december 2019 og § 1 i lov nr. 2532 af 22.

december 2022, foretages følgende ændringer:

§ 8, stk. 2,

ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter den samlede kapa-

citet på landsplan og for de fem regioner opdelt på de fire gymnasiale ung-

domsuddannelser samt pre-ib og efter indstilling fra institutionerne og i

samarbejde med regionerne de enkelte afdelingers kapacitet for hver enkelt

gymnasial uddannelse på den pågældende afdeling. Større kapacitetstilpas-

ninger i nedadgående retning på enkeltinstitutioner skal ske gradvist.

Stk. 3.

Hver afdeling skal mindst have en kapacitet på 84 elever. Børne-

og undervisningsministeren kan fastsætte minimumskapaciteten til færre

elever, hvis det vurderes at være nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig

uddannelsesdækning i et geografisk område, herunder i andre geografiske

områder. På afdelinger med flere gymnasiale uddannelser opgøres mini-

mumskapaciteten samlet for de gymnasiale uddannelser.

Stk. 4.

Regionsrådet kan, efter børne- og undervisningsministen har fast-

sat kapaciteten for de enkelte afdelinger efter stk. 1, i særlige tilfælde og om

nødvendigt hæve en afdelings kapacitet med en eller flere elevpladser.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

Efter

§ 8, stk. 3,

der bliver

stk. 5,

indsættes som nyt stykke:

»Stk.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om kapacitetsfastsættelsen, herunder om procedure og regionernes tildeling

af kapacitet efter stk. 4.«

§ 8, stk. 2,

ophæves og i stedet indsættes:

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: Lovudkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

»Stk.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter den samlede kapa-

citet på landsplan og for de fem regioner for hver af de fire gymnasiale ung-

domsuddannelser samt pre-ib.

Stk. 3.

Inden for rammerne af børne- og undervisningsministerens beslut-

ning efter stk. 2, tildeler regionsrådet efter indstilling fra institutionerne og,

hvor det er relevant, i dialog med naboregionerne hver afdeling en kapacitet

for hver enkelt gymnasial uddannelse på den pågældende afdeling. Større

kapacitetstilpasninger i nedadgående retning på enkeltinstitutioner skal ske

gradvist.

Stk. 4.

Hver afdeling skal mindst have en kapacitet på 84 elever. Børne-

og undervisningsministeren kan efter indstilling fra et regionsråd tillade, at

regionsrådet fastsætter minimumskapaciteten, jf. 1. pkt., til færre elever,

hvis det vurderes at være nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig uddan-

nelsesdækning i et geografisk område, herunder i andre geografiske områ-

der. På afdelinger med flere gymnasiale uddannelser opgøres minimumska-

paciteten samlet for de gymnasiale uddannelser.

Stk. 5.

Regionsrådet skal, efter søgetallet er kendt, tilpasse afdelingernes

kapacitet, hvis det er nødvendigt.

Stk. 6.

Børne- og undervisningsministeren kan, efter søgetallet er kendt,

med det formål at understøtte en balanceret elevsammensætning, endvidere

tilpasse den kapacitet, som regionsrådet har tildelt de enkelte afdelinger.«

Stk. 3 bliver stk. 7.

Efter

§ 8, stk. 3,

der bliver

stk. 7,

indsættes som nyt stykke:

»Stk.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

kapacitetsfastsættelsen, herunder om procedure, tildeling af overkapacitet,

gradvis indfasning af større kapacitetstilpasninger, institutionernes indstil-

ling om kapacitet, hvilke hensyn regionsrådene skal tage i forbindelse med

fastsættelse af de enkelte afdelingers kapacitet, hvilken periode afdelinger-

nes kapacitet fastsættes for og for regionens efterfølgende tilpasning af af-

delingernes kapacitet, herunder afdelingernes og institutionernes indberet-

ninger til regionen om ledig kapacitet.«

Efter § 8 a indsættes:

»§ 8 b.

Børne- og undervisningsministeren kan inden fristen for at søge

om optagelse på en gymnasial ungdomsuddannelse beslutte at flytte dele af

kapaciteten til et eksisterende uddannelsesudbud fra en institution eller af-

deling til en anden for at understøtte en balanceret elevsammensætning.«

§ 11

indsættes efter stk. 1 som stykke 2:

UDKAST

»Stk. 2.

Regionsrådet afgiver efter høring af den berørte institution ind-

stilling til børne- og undervisningsministeren om, hvorvidt en institution el-

ler en afdeling bør nedlægges, hvis den efter iværksættelse af en genopret-

ningsplan, jf. § 53 a, de efterfølgende to år ikke har formået at opnå en andel

af 1. prioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelin-

gens fastsatte kapacitet til den eller de pågældende uddannelser.«

Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a.

Regionsrådet kan godkende en institution efter denne lov til at

være et profilgymnasium med den virkning, at ansøgere, der er relevante for

den særlige profil, kan opnå forrang til at få reserveret en foreløbig plads på

institutionen eller en konkret afdeling som profilelev. En institution eller en

afdeling skal have en særligt stærk faglig profil for at kunne blive godkendt

som profilgymnasium. Regionsrådet kan ved godkendelsen fastsætte et loft

over institutionens eller afdelingens andel af profilelever. Regionsrådet kan

tilbagekalde en godkendelse efter 1. pkt.

Stk. 2.

Regionsrådet skal i forbindelse med behandling af en ansøgning

om at få profilstatus overveje, i hvilket omfang en godkendelse kan resultere

i en skævvridning af elevsammensætningen eller elevsøgningen og løbende

monitorere om godkendte profilgymnasier og de omkringliggende instituti-

oner får en skæv elevsammensætning.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte et loft over insti-

tutionens andel af profilelever, ændre det loft over institutionens andel af

profilelever, som regionsrådet har fastsat, suspendere optaget af profilelever

på institutionen i et eller flere år eller tilbagekalde institutionens godkendel-

sen som profilgymnasium.

Stk. 4.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler for insti-

tutionernes ansøgning og regionsrådets godkendelse til profilgymnasium,

herunder om kriterier og vilkår for godkendelse, loft for antal profilelever,

tilbagekaldelse af godkendelse, krav til faglige rammer og frister.«

Før § 12 indsættes følgende:

»Elevfordeling

§ 11 b.

Styrelsen for It og Læring indhenter til brug for elevfordeling

samt til administrativ og statistisk brug på ministeriets område, oplysninger

på individniveau om CPR nr., institutionsnummer, uddannelse, klassetrin,

klassebetegnelse, tilrettelæggelse, afgangsårsag og start- og slutdato hos in-

stitutionerne og oplysninger om CPR ID, navn, beskyttelse af navn og

UDKAST

adresse, registrerede forældre og adresse hos Det Centrale Personregister og

Danmarks Adresseregister.

Stk. 2.

Styrelsen for It og Læring indhenter til brug for beregninger, her-

under af indkomstkategorier, zonetyper og ansøgers placering i indkomst-

grupper, samt til administrativ og statistisk brug på ministeriets område op-

lysninger om ansøgernes forældres indkomst hos told- og skatteforvaltnin-

gen, jf. § 11 f, herunder oplysninger i elektronisk form.

Stk. 3.

De i stk. 1 og 2 nævnte data videregives til regionerne til brug for

elevfordeling, jf. § 11 d, stk. 2.

§ 11 c.

Styrelsen for It og Læring udarbejder et datagrundlag til brug for

elevfordeling samt til administrativ og statistisk brug på ministeriets om-

råde. Datagrundlaget indeholder stamoplysninger om ansøgerne, deres an-

søgningsdata, deres transporttid til afdelinger med gymnasiale uddannelser

og deres forældres indkomst.

Stk. 2.

Data fra datagrundlaget videregives til en central it-understøttet

fordelingsmekanisme, jf. § 11 d.

§ 11 d.

Styrelsen for It og Læring stiller som databehandler en central it-

understøttet fordelingsmekanisme, Den koordinerende Tilmelding til Gym-

nasiale Ungdomsuddannelser, til rådighed for regionerne til brug for forde-

ling af ansøgere til de 3-årige uddannelser til almen, merkantil og teknisk

studentereksamen og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen samt pre-ib.

Styrelsen for It og Læring udvikler og driver fordelingsmekanismen på re-

gionernes vegne. Regionerne er dataansvarlige for behandlingen af de ind-

læste personoplysninger i fordelingsmekanismen og kan i opgaveløsningen

behandle ansøgeres personnumre med henblik på en entydig identifikation.

Stk. 2.

Styrelsen for It og Læring handler som databehandler alene efter

dokumenteret instruks fra regionerne. Styrelsen for It og Læring skal træffe

de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at

oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, og

mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt

behandles i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyt-

telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger og med databeskyttelsesloven.

Styrelsen skal herved også sikre, at it-løsningen for systemet til elevforde-

ling opfylder forordningens krav til databeskyttelse gennem design og data-

beskyttelse gennem standardindstillinger.

Stk. 3.

Styrelsen for It og Læring skal efter anmodning fra regionerne

give tilstrækkelige oplysninger til, at regionerne kan påse, at der er truffet

de i stk. 2 nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

UDKAST

Stk. 4.

Styrelsen for It og Læring fastsætter efter forhandling med Danske

Regioner nærmere regler om regionernes opgaver og ansvar som dataan-

svarlige, jf. stk. 2, og om styrelsens opgaver og ansvar som databehandler.

§ 11 e.

Børne- og undervisningsministeren opdeler landet i zoner. Hver zone

skal være geografisk sammenhængende. Zonerne skal afgrænses, således at

ingen kommune geografisk henhører under mere end en zone.

Stk. 2.

En zone er en fordelingszone, når differencen mellem forældre-

indkomsten på mindst en af de gymnasiale uddannelser på afdelingerne i

zonen og forældreindkomsten på de gymnasiale uddannelser i hele zonen

under et overstiger en grænse, som er fastsat af børne- og undervisningsmi-

nisteren. Øvrige zoner er afstandszoner.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om zone-

opdelingen, herunder hvornår en zone bliver afstands- eller fordelingszone,

hvornår en zone skifter status, og hvordan forældreindkomst opgøres.

§ 11 f.

Styrelsen for It og Læring inddeler på regionernes vegne på nationalt

plan ansøgerne i tre indkomstkategorier: lav-, mellem og højindkomstkate-

gori på baggrund af forældreindkomst. Lavindkomstkategorien består af an-

søgere med forældreindkomst blandt de 25 procent af ansøgerne med de la-

veste forældreindkomster. Mellemindkomstkategorien består af ansøgere

med forældreindkomst blandt de 50 procent af ansøgerne med de midterste

forældreindkomster. Højindkomstkategorien består af ansøgere med foræl-

dreindkomst blandt de 25 procent af ansøgerne med de højeste forældreind-

komster. Ansøgere, som er fyldt 20 år eller fylder 20 år i det kalenderår,

hvor ansøgeren søger om optagelse, samt ansøgere, for hvem der ikke kan

indhentes oplysninger om forældreindkomst hos Skatteforvaltningen, bliver

kategoriseret i mellemindkomstkategorien uanset den faktiske forældreind-

komst.

Stk. 2.

I fordelingszoner, jf. § 11 e, stk. 2, opgøres for hver uddannelse,

hvor stor en andel af 1. prioritetsansøgere til den pågældende uddannelse

med bopæl i zonen der er i henholdsvis lav-, mellem- og højindkomstkate-

gorien.

§ 11 g.

Forældreindkomstgrundlaget efter § 11 c, stk. 1, består af personlig

indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning

af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bund-

fradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der

beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. I indkomstgrundlaget fradra-

ges, i det omfang det fremgår af opgørelsen, jf. stk. 2, førtidig udbetaling af

UDKAST

feriemidler efter § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodeha-

vende feriemidler.

Stk. 2.

Oplysningerne stilles til rådighed af told- og skatteforvaltningen og

beregnes på grundlag af oplysninger på årsopgørelsen for det indkomstår,

som ligger to år forud for det skoleår, ansøgningen vedrører.

§ 11 h.

Ansøgere, der angiver et gymnasialt ønske i en fordelingszone som

1. prioritet, skal prioritere et minimum antal uddannelsesønsker. Et uddan-

nelsesønske er en kombination af en uddannelse og en afdeling.

Stk. 2.

Ansøgerne fordeles i fordelingsmekanismen, så deres uddannel-

sesønsker imødekommes bedst muligt, jf. stk. 3-5 og § 11 i og i. 1. priori-

tetsønsker søges imødekommet før 2. prioritetsønsker, som søges imøde-

kommet før 3. prioritetsønsker, som søges imødekommet før 4. prioritets-

ønsker, mens 4. og efterfølgende gymnasiale prioriteter er sidestillede.

Stk. 3.

Ansøgere kan opnå forrang til at blive optaget på en bestemt afde-

ling, hvis ansøgerne har angivet afdelingen som deres 1. prioritet, og i visse

tilfælde hvis ansøgerne har angivet afdelingen som deres 2. prioritet. Ansø-

gere, som får forrang, kan få reserveret plads på en afdeling forud for øvrige

ansøgere med samme prioritet, jf. §§ 11 i og j.

Stk. 4.

Der må højst være en transporttid på 60 minutter hver vej for til-

deling af plads til ansøgere, som ikke får opfyldt et prioriteret ønske.

Stk. 5.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om forde-

lingen af ansøgere mellem afdelingerne, herunder om procedure, antal ud-

dannelsesønsker i fordelingszoner, forrang for visse elevgrupper og opgø-

relse af transporttid.

§ 11 i.

På afdelinger i afstandszoner får alle ansøgere, som har prioriteret en

afdeling som 1. prioritet, reserveret en plads på afdelingen, hvis afdelingen

ikke har flere 1. prioritetsansøgere, end afdelingen har kapacitet til at optage.

Hvis en afdeling har flere 1. prioritetsansøgere, end den har kapacitet til,

får en ansøger, der har kortere transporttid fra bopælen til afdelingen, reser-

veret en foreløbig plads forud for en ansøger med længere transporttid. Hvis

to eller flere ansøgere har samme transporttid, og der ikke er kapacitet til at

reservere plads til dem alle på afdelingen, bliver der trukket lod om, hvilke

ansøgere der får reserveret plads på afdelingen. Ansøgere, som ikke får re-

serveret en foreløbig plads på deres 1. prioritet, fordeles så vidt muligt til en

plads på et efterfølgende prioriteret uddannelsesønske, jf. § 11 h, stk. 2. 2.-

3. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved fordeling af ansøgere til efterføl-

gende prioriteter.

Stk. 2.

Ansøgere, som ikke får reserveret plads på et af deres uddannel-

sesønsker, jf. stk. 1, får reserveret plads på den uddannelse, ansøgeren har

UDKAST

ønsket som 1. prioritet, på den afdeling med ledig kapacitet, hvor ansøgeren

vil få kortest transporttid fra bopælen til afdelingen, dog indenfor maksimalt

60 minutter, jf. § 11 h, stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan for

enkelte afdelinger beslutte, at der ikke skal fordeles ansøgere til disse afde-

linger efter 1. pkt.

§ 11 j.

På afdelinger i fordelingszoner bliver kapaciteten på den enkelte ud-

dannelse opdelt i tre dele. En del er forbeholdt ansøgere i lavindkomstkate-

gorien, en del er forbeholdt ansøgere i mellemindkomstkategorien og en del

er forbeholdt ansøgere i højindkomstkategorien. Fordelingen af kapaciteten

svarer til indkomstfordelingen i de tre indkomstkategorier for den pågæl-

dende uddannelse i den zone, afdelingen ligger i, jf. § 11 e, stk. 2. En ansøger

kan kun få reserveret plads i den del af afdelingens kapacitet, som er forbe-

holdt den indkomstkategori, ansøgeren er kategoriseret i. Dette gælder dog

ikke for Sankt Annæ Gymnasium.

Stk. 2.

På afdelinger i fordelingszoner får alle ansøgere, som har prioriteret

afdelingen som 1. prioritet, reserveret en plads på afdelingen, hvis der ikke

er flere ansøgere i den indkomstkategori, som ansøgeren tilhører, end afde-

lingen har kapacitet til at optage i denne indkomstkategori. Hvis en afdeling

har flere 1. prioritetsansøgere, end den har plads til at optage inden for an-

søgernes indkomstkategori, fordeles ansøgerne på afdelingen efter lodtræk-

ning. Ansøgere, som ikke får en foreløbig plads på deres 1. prioritet, fordeles

så vidt muligt til en plads på et efterfølgende prioriteret uddannelsesønske,

jf. § 11 h, stk. 2. 2.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved fordeling af

ansøgere til efterfølgende prioriteter.

Stk. 3.

Ansøgere, som ikke får reserveret plads på et af deres uddannelses-

ønsker, jf. stk. 2, får reserveret plads på den uddannelse, ansøgeren har øn-

sket som 1.prioritet, på den afdeling med ledig kapacitet inden for ansøge-

rens indkomstkategori, hvor ansøgeren vil få kortest transporttid fra bopæ-

len til afdelingen, dog indenfor maksimalt 60 minutter, jf. § 11 h, stk. 4.

Børne- og undervisningsministeren kan for enkelte afdelinger beslutte, at

der ikke skal fordeles ansøgere til disse afdelinger efter 1. pkt.

§ 11 k.

Regionsrådet i den region, hvor ansøgeren har bopæl, fordeler de

ansøgere, som ikke er blevet fordelt i den centrale fordelingsmekanisme ef-

ter §§ 11 i og j. Regionsrådet skal inden for rammerne af afdelingernes ka-

pacitet fordele ansøgerne til en af ansøgernes prioriterede uddannelsesøn-

sker eller til en afdeling på den af ansøgeren højest prioriterede uddannelse

inden for maksimal transporttid. Regionsrådet kan hæve kapaciteten med

det nødvendige antal elever på en afdeling, hvis det er nødvendigt for at

tildele disse ansøgere plads. Regionsrådet samarbejder med naboregionerne

UDKAST

om fordelingen af ansøgerne, hvis de nærmeste afdelinger fra ansøgerens

bopæl ligger i en tilstødende region.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om regio-

nernes fordeling af ansøgere, som ikke bliver fordelt i den centrale forde-

lingsmekanisme.

§ 11 l.

Regionsrådet i den region, hvor ansøgeren har bopæl, fordeler til og

med første uge af november de ansøgere, hvis ansøgning ikke er indgået i

fordelingsrunden efter §§ 11 i – 11 k, og de ansøgere og elever, som bliver

optaget på eller skifter til en gymnasial uddannelse frem til og med første

uge af november. 1. pkt. gælder dog ikke for ansøgere og elever, som bliver

optaget efter § 14 eller § 14 b i lov om de gymnasiale uddannelser. Regions-

rådet skal inden for rammerne af afdelingernes kapacitet fordele ansøgerne

og eleverne til en af ansøgernes eller elevernes prioriterede uddannelsesøn-

sker eller til en afdeling på den af ansøgeren eller eleven højest prioriterede

uddannelse inden for maksimal transporttid. Regionsrådet kan hæve kapa-

citeten på en afdeling, hvis det er nødvendigt for at tildele disse ansøgere og

elever plads. Regionsrådet samarbejder med naboregionerne om fordelingen

af ansøgerne og eleverne, hvis de nærmeste afdelinger fra ansøgerens og

elevens bopæl ligger i en tilstødende region.

§ 12, stk. 1-5,

ophæves og i stedet indsættes:

§ 12.

Regionsrådet genoptager på begæring fra en ansøger eller foræl-

dremyndighedens indehaver sin behandling af ansøgningen, hvis de almin-

delige forvaltningsretlige betingelser herfor er opfyldt.

Stk. 2.

Anmodning om genoptagelse skal være regionsrådet i hænde se-

nest ti kalenderdage efter, at ansøgeren har modtaget afgørelsen om den fo-

reløbige plads.

Stk. 3. Ansøgeren eller forældremyndighedens indehaver kan klage til

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet over retlige spørgsmål i forbindelse

med regionsrådets afgørelse i genoptagelsessagen, herunder om betingel-

serne for genoptagelse er opfyldt.

Stk. 4. Klagen skal stiles til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og

sendes til regionsrådet. Klagen skal være modtaget af regionsrådet senest 10

kalenderdage efter, at ansøgeren har modtaget afgørelsen.

Stk. 5. Hvis regionsrådet ikke på baggrund af klagen imødekommer den

fuldt ud, og ansøgeren ikke har trukket sin klage tilbage, udarbejder regi-

onsrådet en udtalelse i sagen. Ansøgeren skal herefter have lejlighed til med

en frist på fem kalenderdage at fremkomme med sine eventuelle bemærk-

ninger til regionsrådets udtalelse. Sammen med klagen og sin udtalelse sen-

UDKAST

der regionsrådet ansøgerens eventuelle bemærkninger til udtalelsen til Sty-

relsen for Undervisning og Kvalitet hurtigst muligt og senest fire kalender-

dage efter, at regionsrådet har modtaget dem eller efter udløbet af ansøge-

rens frist for at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger.

Stk. 6. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan træffe afgørelse om

afvisning af klagen, hvis betingelserne i stk. 3 og 4 ikke er opfyldt, om fast-

holdelse af regionsrådets afgørelse, om ændring af afgørelsen til fordel for

klageren eller hjemvisning af afvisning af afgørelsen til regionsrådets for-

nyede behandling. Styrelsen for Undervisning og Kvalitets afgørelse kan

ikke påklages til Børne- og Undervisningsministeriet eller anden admini-

strativ myndighed.

10.

§ 14

ophæves og i stedet indsættes:

»§ 14.

En institution, der udbyder den 3-årige uddannelse til almen stu-

dentereksamen, uddannelse til merkantil studentereksamen, uddannelse til

teknisk studentereksamen eller den 2-årige uddannelse til hf-eksamen skal

indgå i et eller flere gymnasiesamarbejder med andre institutioner, der ud-

byder en af disse uddannelser, jf. dog 2. pkt. En institution omfattet af lov

om private institutioner for gymnasiale uddannelser med udbud af den 3-

årige uddannelse til almen studentereksamen eller uddannelse til hf-eksa-

men kan deltage i samarbejdet i det omfang, regionsrådet vurderer, at det er

hensigtsmæssigt.

Stk. 2. Gymnasiesamarbejdet nedsættes af regionsrådet, som med inddra-

gelse af institutionerne fastsætter samarbejdets geografiske afgrænsning i

den enkelte region.

Stk. 3. Gymnasiesamarbejdet består af 1-2 repræsentanter for regionsrå-

det samt 1 repræsentant for hver institution eller afdeling af institutionen i

det geografiske område. Regionsrådet har formandskabet for gymnasiesam-

arbejdet og stiller sekretariatsmæssig betjening til rådighed.

Stk. 4. Regionsrådet fastsætter det nærmere indhold af gymnasiesamar-

bejdet, der dog skal omfatte koordinering af et tilstrækkeligt og varieret til-

bud af studieretninger og valgfag, og i øvrigt understøtte regionrådets koor-

dinering af den samlede indsats, jf. § 10, stk. 1.

Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om gym-

nasiesamarbejdet og om regionsrådets udøvelse af dets beføjelse efter stk.

2-4.«

11.

§ 30 stk. 8,

udgår »samt for antal elever, der har afbrudt en gymnasial

uddannelse i løbet af uddannelsens første år, og som 6 måneder efter er ind-

skrevet på en erhvervsuddannelse«.

UDKAST

12.

Efter § 53 indsættes:

»§ 53 a.

Børne- og undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for

en institution at udarbejde en genopretningsplan, hvis institutionen i tre på

hinanden følgende år ikke har opnået en andel af 1.-prioritetsansøgere på

mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet til den

pågældende gymnasiale uddannelse.

Stk. 2.

I genopretningsplanen fastsættes konkrete mål og indsatser for

genopretningen.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren kan efter høring af regionsrå-

det, jf. § 11, stk. 2, nedlægge en institution eller en afdeling, hvis institutio-

nen de efterfølgende to år efter genoprettelsesplanens iværksættelse ikke

formår at tiltrække 1. prioritetsansøgere til den pågældende gymnasiale ud-

dannelse på mindst halvdelen af institutionens eller en afdelings fastsatte

kapacitet.

Stk. 4. Nedlægges en institution eller en afdeling i medfør af stk. 3, kan

børne- og undervisningsministeren pålægge en eller flere institutioner at op-

tage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på

den nedlagte institution eller afdeling.«

§2

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1753 af 30. august 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 1562 af 27. decem-

ber 2019, § 24 i lov nr. 2055 af 16. november 2021, § 3 i lov nr. 2152 af 27.

november 2021 og § 5 lov nr. 2532 af 22. december 2021, foretages føl-

gende ændringer:

§ 19, stk. 6,

udgår.

I overskriften til kapitel 6 indsættes efter "rådgivning": "m.m."

§ 34 a, stk. 3,

ændres "de" til: "den", "3-5" til: "5" og "nævnte ungdoms-

uddannelser" til: "nævnte ungdomsuddannelse".

§ 34 a, stk. 4,

ændres "1-2" til: "1-4" og "de forpligtende samarbejder"

til: "gymnasiesamarbejdet".

§ 34 a, stk. 6,

ændres »§ 8, stk. 2, § 11, § 12 og § 12 a« til: »§ 8, stk. 2

og 3 om kapacitetsfastsættelse, § 8 b om flytning af kapacitet og § 11-12 b

UDKAST

om elevfordeling« og efter »hf-eksamen« indsættes: »samt uddannelsen til

merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen«.

Efter § 30 b indsættes:

»§ 30 c.

Børne- og undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for

en institution at udarbejde en genopretningsplan, hvis institutionen i tre på

hinanden følgende år ikke har opnået en andel af 1.-prioritetsansøgere på

mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet til den

pågældende gymnasiale uddannelse.

Stk. 2.

I genopretningsplanen fastsættes konkrete mål og indsatser for

genopretningen.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren kan efter høring af regionsrå-

det, jf. § 34 b, stk. 2, nedlægge en institution eller en afdeling, hvis institu-

tionen de efterfølgende to år efter genoprettelsesplanens iværksættelse ikke

formår at tiltrække en andel af 1. prioritetsansøgere til den pågældende gym-

nasiale uddannelse på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens

fastsatte kapacitet.

Stk. 4.

Nedlægges en institution eller afdeling i medfør af stk. 3, kan

børne- og undervisningsministeren pålægge en eller flere institutioner at op-

tage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på

den nedlagte institution eller afdeling.«

§ 34 b

indsættes efter stk. 1 som stykke 2:

»Stk. 2.

Regionsrådet afgiver efter høring af den berørte institution ind-

stilling til børne- og undervisningsministeren om, hvorvidt en institution el-

ler en afdeling bør nedlægges, hvis den efter iværksættelse af en genopret-

ningsplan, jf. § 30 c, de efterfølgende to år ikke har formået at opnå en andel

af 1. prioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelin-

gens fastsatte kapacitet til den eller de pågældende uddannelser.«

Efter § 34 b indsættes:

»§ 34 c.

Regionsrådet kan godkende en institution efter denne lov til at

være profilgymnasium med den virkning, at ansøgere, der er relevante for

den særlige profil, kan opnå forrang til at få reserveret en foreløbig plads på

institutionen eller en konkret afdeling som profilelev. En institution eller

afdeling skal have en særligt stærk faglig profil for at kunne blive godkendt

som profilgymnasium. Regionsrådet kan ved godkendelsen fastsætte et loft

over institutionens eller afdelingens andel af profilelever. Regionsrådet kan

tilbagekalde en godkendelse efter 1. pkt.

Stk. 2.

Regionsrådet skal i forbindelse med behandling af en ansøgning

om at få profilstatus overveje, i hvilket omfang en godkendelse kan resultere

UDKAST

i en skævvridning af elevsammensætningen eller elevsøgningen og løbende

monitorere om godkendte profilgymnasier og de omkringliggende instituti-

oner får en skæv elevsammensætning

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte et loft over insti-

tutionens andel af profilelever, ændre det loft over institutionens andel af

profilelever, som regionsrådet har fastsat, suspendere optaget af profilelever

på institutionen i et eller flere år eller tilbagekalde institutionens godkendel-

sen som profilgymnasium.

Stk. 4.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler for insti-

tutionernes ansøgning og regionsrådets godkendelse til profilgymnasium,

herunder om kriterier og vilkår for godkendelse, loft for antal profilelever,

tilbagekaldelse af godkendelse, krav til faglige rammer og frister.«

§3

I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1666 af 11. august 2021 som ændret ved § 4 i lov nr. 2532 af 22.

december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 8 b,

indsættes efter stk. 1, som nyt stykke 2:

»Stk. 2.

Efter regler fastsat i medfør af § 11 e, stk. 3, i lov om institutioner

for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan en

institution beliggende i de i stk. 1 nævnte kommuner overgå fra at være be-

liggende i en fordelingszone til at være beliggende i en afstandszone, jf. §

11 e, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-

men voksenuddannelse m.v., og således undtages fra loftet i stk.1.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 15

udgår »for elever og kursister, som er henvist til private gymnasi-

eskoler og hf-kurser af fordelingsudvalget, jf. lov om institutioner for al-

mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., og«

§4

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1375 af 24.

juni 2021, som ændret ved lov nr. 2154 af 27. november 2021 og § 3 i lov

nr. 2532 af 22. december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 14 b,

indsættes efter stk. 2, som nyt stykke 3:

UDKAST

»Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om op-

gørelse af transporttid.«

§ 20,

indsættes efter stk. 1, som nyt stykke 2:

»Stk. 2.

Elever, som i forbindelse med ansøgning om optagelse på de 3-

årige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen, har til-

kendegivet, at de ønsker at vælge en sjælden studieretning ved udløbet af

grundforløbet, er bundet til denne studieretning, hvis eleverne har fået for-

rang til at blive optaget på institutionen på grund af studieretningsønsket, og

institutionen opretter studieretningen.«

Stk. 2-3 blive herefter stk. 3-4.

§ 20, stk. 3,

der bliver

stk. 4,

indsættes efter »ved afslutningen af grund-

forløbet, jf. stk. 1,«: »om hvilke studieretninger eleverne kan blive bundet

til, jf. stk. 2,« og »jf. stk. 2« ændres til: »jf. stk. 3«.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3 og 4 træder i kraft den 1. juli 2026.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttræden af § 4, nr. 2 og 3.

Stk. 4.

Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger til skoleåret

2022/23. Sådanne ansøgninger skal behandles efter de hidtil gældende reg-

ler.

Stk. 5.

Børne- og undervisningsministeren kan for skoleåret 2023/24 be-

slutte, at elevfordeling efter loven suspenderes for optag, hvis der foreligger

særlige forhold, som vurderes at gøre dette nødvendigt. De hidtil gældende

regler vil i så fald finde anvendelse.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Kapacitetsstyring

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.2. Elevfordeling

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.3. De erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx)

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.4. Klagemulighed

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.5. Profilgymnasier

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.6. Gymnasiesamarbejde

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.7. Genopretningsplan og lukning

3.7.1. Gældende ret

3.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.8. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

3.9. Afskaffelse af henvisningstaxameter

3.9.1. Gældende ret

3.9.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

UDKAST

3.10. Private gymnasier

3.10.1. Gældende ret

3.10.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås rammerne for en ny elevfordelingsmodel etable-

ret, herunder Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddan-

nelser. Den nye elevfordelingsmodel omfatter ud over de almengymnasiale

ungdomsuddannelser også de erhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser.

Modellen medfører, at landet inddeles i zoner, og at fordelingen af ansø-

gerne sker efter forskellige kriterier i afstandszoner og fordelingszoner. Der

foreslås endvidere indført en strammere kapacitetsstyring med fastsættelse

af en minimumskapacitet. Samtidig foreslås det sikret, at der i forbindelse

med tilsyn kan stilles krav om udarbejdelse af en genopretningsplan, hvis

de unge over en periode på tre år fravælger institutionen, og at børne- og

undervisningsministeren kan nedlægge en institution, hvis de unge derefter

bliver ved at fravælge institutionen. Endelig foreslås det, at kompetencen til

at godkende profilgymnasier overgår fra Børne- og Undervisningsministe-

riet til regionerne, og at henvisningstaxametret afskaffes.

2. Lovforslagets baggrund

Regeringen (Socialdemokratiet) har den 10. juni 2021 indgået aftale med

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,

Alternativet og Kristendemokraterne om elevfordeling på de gymnasiale ud-

dannelser, herunder om oprettelse af Den Koordinerede Tilmelding til Gym-

nasiale Ungdomsuddannelser (herefter benævnt elevfordelingsaftalen).

Det fremgår af elevfordelingsaftalen, at aftalepartierne er enige om elevfor-

delingsmodellen men med forskellige bevæggrunde.

UDKAST

Nogle partier lægger vægt på, at der tages livtag med en fejlslagen udlæn-

dingepolitik og med de parallelsamfund, og dermed de kulturelle og religi-

øse udfordringer samt social kontrol, som er fulgt heraf. Andre partier læg-

ger særligt vægt på, at det er afgørende for vores samfund og for de unges

dannelse, at de unge lærer hinanden at kende på kryds og tværs af sociale

og etniske skel og at modvirke den polarisering, som er kommet til at ken-

detegne dele af gymnasiesektoren omkring de større byer henover det sene-

ste årti. Endelig lægger nogle partier lægger særlig vægt på, at eleverne blan-

des socialt. Uanset vægtning er der enighed om, at elevsammensætningen

er blevet for skæv, og det er der enighed om at gøre op med via det nye

optagelsessystem.

Der er to grundlæggende og forskelligartede udfordringer, som en ny elev-

fordelingsmodel skal løse. En i byerne og en i de tyndtbefolkede områder.

For

det første

er elevgrundlaget ude af balance på en række gymnasiale ud-

dannelsessteder. Elevsammensætningen på en række afdelinger afspejler

langt fra befolkningen i området, hverken i forhold til elevernes sociale, kul-

turelle eller etniske baggrund. Eksempelvis er nogle afdelinger med en høj

andel elever med ikke-vestlig herkomst i dag bl.a. presset af manglende søg-

ning fra elever med dansk herkomst. Dette kan være med til at skabe paral-

lelsamfund og gøre det vanskeligere at sikre dannelseselementet i de gym-

nasiale uddannelser.

For

det andet

er der en række gymnasiale institutioner i tyndt befolkede om-

råder i Danmark, som igennem en årrække har mistet elever og har vanske-

ligt ved at overleve og sikre et bredt fagudbud, fordi de har for få elever.

Denne udvikling forventes at tage til i styrke i de kommende ti år pga. et

faldende antal unge, og dette kan bidrage til en generel affolkning af et om-

råde. Frem mod 2030 vil der således være en nedgang i antallet af gymna-

sieelever som følge af den demografiske udvikling svarende til, at der i 2030

kan forventes ca. 12.000 færre elever på de gymnasiale uddannelser sam-

menlignet med i 2020. Herefter vil udviklingen igen vende, og elevtallene

forventes at stige. Der er store geografiske forskelle; fx står hovedstadsom-

rådet til at få i omegnen af 10 pct. flere elever, mens nogle tyndtbefolkede

områder står til at miste op imod hver fjerde elev. De større byer kan generelt

se frem til en væsentlig mindre nedgang, eller en decideret fremgang, i an-

tallet af elever i forhold til de mere tyndtbefolkede områder. En række ud-

dannelsesinstitutioner risikerer på baggrund af denne udvikling at blive luk-

ningstruede.

UDKAST

Modellen indeholder forskellige løsninger på, hvordan elevfordelingen skal

foregå. Landet inddeles i beregningstekniske zoner. Afdelinger uden for de

større byer, hvor elevsammensætningen er i balance, vil som udgangspunkt

kun mærke få forandringer, mens afdelinger i de større byer kan opleve

større forandringer. Der vil dog for alle afdelinger kunne ske større eller

mindre ændringer i kapaciteten for at give plads til, at de små gymnasier kan

overleve.

Modellen omfatter de almengymnasiale uddannelser (3-årig stx og 2-årig

hf) samt pre-ib og derudover er de erhvervsgymnasiale uddannelser (3- årig

hhx og htx) som noget nyt omfattet af elevfordelingsmodellen. Det gælder

uanset om uddannelserne udbydes fra en institution omfattet af lov om in-

stitutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

m.v. eller fra en institution omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse. Der tages i modellen et særligt hensyn til det voksenpædagogi-

ske miljø på VUC (voksenuddannelsescenter).

Eux, 2-årig stx og international baccalaureate (ib) vil ikke være omfattet af

modellen, ligesom erhvervsuddannelserne (eud) ikke er med i modellen,

fordi eud omfatter så mange forskellige uddannelser, at eleverne ikke me-

ningsfyldt kan fordeles efter modellens principper. De forskellige uddannel-

ser vil som i dag, uanset om de er en del af fordelingsmodellen eller ej,

kunne ligge på samme matrikel, og der kan samarbejdes på tværs af er-

hvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser.

Hovedelementerne i elevfordelingsaftalen er bl.a. som følger:

- Der er en strammere styring af, hvor mange elever institutionerne

må optage, så konkurrencen om eleverne fjernes

- Institutioner i tyndtbefolkede områder sikres bedre overlevelsesmu-

ligheder gennem kapacitetsstyringen

- Elevfordelingen sker ved en central it-understøttet fordelingsmeka-

nisme, så fordelingsudvalgene nedlægges

- Elevfordeling sker som udgangspunkt efter samme kriterier som

tidligere i de områder (afstandszoner), hvor institutionerne har no-

genlunde ensartet elevgrundlag

- Elevernes forældrebaggrund (forældreindkomst) indgår som et for-

delingskriterium i områder med skæv elevsammensætning (forde-

lingszoner), og transportkriteriet udgår

- De erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) omfattes af

samme regelsæt som de almengymnasiale uddannelser (stx og 2-

årig hf). Det gælder ikke eux og 2-årig stx m.fl., som fortsat ikke

vil være omfattet af centrale fordelingsregler

UDKAST

Elevernes frie valg og uddannelsesønsker vægtes højt.

Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af den politiske aftale,

som vedrører kapacitetsstyring og elevfordeling, m.m., og som forudsætter

lovændring.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Kapacitetsstyring

3.1.1. Gældende ret

Af § 8, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at børne- og undervisningsmini-

steren sikrer kapacitet til de almengymnasiale uddannelser i et sådant om-

fang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i

lov om de gymnasiale uddannelser, kan optages, og at alle, der har påbe-

gyndt en almengymnasial uddannelse, kan fuldføre denne.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren

efter indstilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af den enkelte

institution kan fastlægge et kapacitetsloft for en eller flere institutioner, der

er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller ud-

dannelsen til hf-eksamen, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varie-

ret uddannelsesudbud til alle unge overalt i landet og en hensigtsmæssig ud-

nyttelse af den samlede kapacitet såvel i det førstkommende som de efter-

følgende skoleår. I særlige tilfælde kan ministeren med virkning for ét sko-

leår fastlægge et kapacitetsloft, selv om der ikke er en indstilling fra et eller

flere regionsråd eller er sket høring af den enkelte institution.

Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren

kan fastsætte regler om koordinering af undervisningstilbuddet i bestemte

fag, der er nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, samt på-

lægge institutionerne at oprette undervisning i sådanne fag.

Af § 10 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v. fremgår det, at regionsrådet koordinerer den sam-

lede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsud-

dannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet

og kapaciteten på uddannelserne, med henblik på at der er et tilstrækkeligt

og varieret uddannelsestilbud til alle unge og voksne i regionen. Regionsrå-

dets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er

UDKAST

godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset

fra private institutioner for gymnasial uddannelse.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at regionsrådet i samarbejde med alle

voksenuddannelsescentre i regionen koordinerer indsatsen, herunder for så

vidt angår den stedlige placering af udbuddet i regionen og kapaciteten, med

henblik på at der er et tilstrækkeligt og varieret voksenuddannelsestilbud til

alle. Voksenuddannelsescentre og andre udbydere af almen voksenuddan-

nelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne, bortset fra private institutioner for gymnasial uddannelse, skal sam-

arbejde med regionsrådet om koordineringen.

Af § 14 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelse og almen

voksen m.v. fremgår det, at en institution, der er godkendt til at udbyde ud-

dannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen, skal

forpligtende samarbejde med andre institutioner, der er godkendt til at ud-

byde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksa-

men, om at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud af studieretninger og

valgfag, herunder mere specialiserede studieretninger, til de unge i overens-

stemmelse med bestemmelserne herom i lov om de gymnasiale uddannelser.

Et forpligtende samarbejde skal omfatte alle institutioner, der er godkendt

til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til

hf-eksamen inden for et geografisk område, der i forhold til uddannelsesste-

derne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgen-

des bopæl.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at et forpligtende samarbejde omfatter

koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger, valg-

fag og elevfordeling, jf. § 12, og i øvrigt omfatter samarbejde med regions-

rådet og med andre institutioner om koordinering efter § 10, stk. 1.

Af bestemmelsens stk. 4 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren

kan fastsætte regler om de forpligtende samarbejder efter stk. 1 og 2 og om

regionsrådets udøvelse af dets beføjelser efter stk. 3.

Bemyndigelsen er i udmøntet ved bekendtgørelse nr. 314 af 30. marts 2020

om optagelse på de gymnasiale uddannelser og om kapacitetsfastsættelse på

institutioner for almengymnasiale uddannelser (optagelsesbekendtgørel-

sen).

UDKAST

Af §

29 i optagelsesbekendtgørelsen fremgår det, at alle institutioner i et

forpligtende samarbejde senest den 1. september skal sende deres oplæg til,

hvor mange elever institutionen vil kunne optage det kommende skoleår (in-

stitutionens optagelseskapacitet), fordelt på henholdsvis den treårige uddan-

nelse til almen studentereksamen og den toårige uddannelse til hf-eksamen,

til det forpligtende samarbejde. Institutionerne skal tillige oplyse den forud-

sætning om antal oprettede klasser, som ligger til grund for oplægget. De

private institutioner, der ligger inden for samarbejdets geografiske område,

skal samtidig sende oplysning til samarbejdet om deres optagelseskapacitet

for det kommende år.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at institutionerne i det forpligtende

samarbejde senest den 15. september ud fra forventninger om ansøgertal

skal drøfte oplæggene og i den forbindelse påse, at det forventede samlede

behov for optagelseskapacitet bedst muligt vil kunne tilgodeses inden for

samarbejdets geografiske område.

Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at den enkelte institution efter kapaci-

tetsdrøftelsen i det forpligtende samarbejde, som institutionen er med i, og

senest den 10. december forud for det kommende skoleår skal fastsætte in-

stitutionens optagelseskapacitet.

Af bestemmelsens stk. 4 fremgår det, at institutionerne i det forpligtende

samarbejde senest den 15. december skal orientere regionsrådet om den

samlede optagelseskapacitet, hvad angår såvel elever som klasser, i samar-

bejdets geografiske område, herunder hvordan optagelseskapaciteten er for-

delt på de enkelte institutioner. Regionsrådet kan som led i sin koordinering

efter § 10, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v. gå i dialog med institutionerne i det forplig-

tende samarbejde om optagelseskapacitetens størrelse og dens fordeling på

de enkelte institutioner. Regionsrådet skal senest den 1. februar skriftligt

give Styrelsen for Undervisning og Kvalitet besked om den samlede fast-

sættelse af optagelseskapaciteten i regionen, herunder hvordan den er fordelt

på de enkelte institutioner.

Af bestemmelsens stk. 5 fremgår det, at regionsrådet samtidig skal offent-

liggøre oplysningerne om de enkelte institutioners optagelseskapacitet, jf.

stk. 4, på regionens hjemmeside.

Af bekendtgørelsens § 30 fremgår det, at en institution, der udbyder uddan-

nelsen til teknisk eller merkantil studentereksamen, senest den 15. december

UDKAST

orienterer regionsrådet om sin optagelseskapacitet, hvad angår såvel elever

som klasser. Regionsrådet medtager disse oplysninger i sin meddelelse efter

§ 29, stk. 4, til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og offentliggør sam-

tidig oplysningerne om de enkelte institutioners optagelseskapacitet på re-

gionens hjemmeside.

Opsummerende skal de almengymnasiale institutioner således forpligtende

samarbejde om at sikre det samlede behov for optagelseskapacitet inden for

et geografisk område, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en pas-

sende geografisk afstand for de unges uddannelsessøgendes bopæl. Regi-

onsrådet i hver region skal koordinere kapaciteten og årligt indberette den

samlede kapacitet til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det er som udgangspunkt den enkelte institution, der træffer beslutning om

egen optagelseskapacitet, men børne- og undervisningsministeren kan, som

det fremgår ovenfor, efter indstilling fra et eller flere regionsråd og efter

høring af den enkelte institution fastlægge et kapacitetsloft for en eller flere

institutioner med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den

samlede kapacitet eller et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud til alle

unge overalt i landet. I særlige tilfælde kan ministeren dog fastsætte kapaci-

tetslofter uden at afvente en indstilling fra regionsrådet og en udtalelse fra

den berørte institution.

Erhvervsgymnasiale institutioner fastsætter selv deres optagelseskapacitet

for den pågældende uddannelse. Institutionerne skal dog orientere regions-

rådet herom, så regionsrådet kan medtage disse oplysninger i den indberet-

ning, regionsrådet årligt foretager til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det fremgår af elevfordelingsaftalen, at forligskredsen er enig om at ind-

føre stram kapacitetsstyring. Stram kapacitetsstyring indebærer en stram-

mere styring af, hvor mange elever afdelingerne må optage, så konkur-

rence om eleverne fjernes. Den stramme kapacitetsstyring er et centralt

element i at kunne skabe en mere balanceret elevsammensætning på de

gymnasiale institutioner og afdelinger, og institutioner i tyndtbefolkede

områder sikres bedre overlevelsesmuligheder gennem kapacitetsstyrin-

gen bl.a. ved at indføre minimumskapaciteter.

Stram kapacitetsstyring

UDKAST

Det fremgår af elevfordelingsaftalen, at Børne- og Undervisningsministeriet

skal fastsætte den samlede kapacitet på landsplan og fordele den ud på regi-

onerne. Kapaciteten skal samlet set og i den enkelte region svare til det for-

ventede antal ansøgere. Det vil kunne betyde, at en uddannelsesinstitution

kan få tildelt både færre og flere elever og klasser. En ændret kapacitetsfast-

sættelse vil have tilskudsmæssige konsekvenser for nogle institutioner. For-

ligskredsen er enig om, at større kapacitetstilpasninger på enkeltinstitutioner

skal ske gradvist med henblik på, at institutionerne kan håndtere de ind-

tægtsafledte konsekvenser ved en lavere kapacitet gennem tilpasninger af

deres bygnings- og omkostningsforhold. De første tre år fastsætter Børne-

og Undervisningsministeriet de enkelte afdelingers kapacitet i samarbejde

med regionerne og efter indstilling fra institutionerne. Efter tre år overgår

fastsættelsen af de enkelte afdelingers kapacitet til regionerne.

Det fremgår af elevfordelingsaftalen, at kapaciteterne skal fastsættes, så

de bedst muligt understøtter målene om at:

- Opnå en balanceret elevsammensætning

- Vægte transporttid

- Vægte elevernes prioriteter/ønsker mest muligt

- Tage hensyn til en hensigtsmæssig fordeling ud fra demografien i

et område. Det er således et hensyn at undgå, at der opstår uhen-

sigtsmæssige fordelingsmønstre særligt i randområder mellem

fordelingszoner og afstandszoner. Der vil også skulle tages hen-

syn til, i hvilken retning eleverne i et område må forventes at blive

sendt hen, hvis der ændres på kapaciteterne

- Understøtte små afdelinger i tyndtbefolkede områder.

Det fremgår endvidere af aftalen, at kapacitetsfastsættelserne skal ske, så

de i størst muligt omfang tager hensyn til at opnå den bedste balance mel-

lem disse – til dels modsatrettede - hensyn. Der vil således skulle ske en

afvejning af, hvor mange elever der skal være på afdelingerne, så der sam-

tidig sikres en balanceret elevsammensætning og så små kapacitetsfor-

skydninger som nødvendigt. Der vil imidlertid være behov for kapacitets-

forskydninger for at opnå en mere balanceret elevsammensætning, og

nogle afdelinger vil gå op i kapacitet, mens andre vil gå ned. Kapacitets-

justeringerne vil bl.a. også kunne indebære, at større og overansøgte

gymnasier får ekstra kapacitet med henblik på at tage et større socialt an-

svar. Der skal tages højde for søgemønstret, når kapaciteten fastsættes.

De gymnasier, der i dag er overansøgte, opstartes med en højere kapacitet,

i det omfang dette kan ske uden, at elevsammensætningen skævvrides.

UDKAST

Det fremgår endvidere af elevfordelingsaftalen, at forligskredsen, det før-

ste år regionerne skal fastsætte kapaciteterne, opfordrer regionerne til at

tage udgangspunkt i de kapaciteter, ministeriet har fastsat de forudgående

år. Det udelukker dog ikke, at regionerne kan justere kapaciteterne. Efter

de første tre år tildeler regionsrådene hver afdeling et bestemt antal elever

(kapacitet) efter indstilling fra institutionerne, og afdelingerne kan som

udgangspunkt ikke optage elever ud over den fastsatte kapacitet. Ved fast-

sættelse af den enkelte afdelings kapacitet skal regionsrådet tage hensyn

til bl.a.: a) det samlede antal ansøgere i et område sammenholdt med an-

tallet af afdelinger/institutioner i området, b) institutionernes bygnings-

masse, herunder også for at sikre den bedst mulige udnyttelse af de gym-

nasiale institutioners fysiske rammer, og forventet frafald m.v., c) at der

på afdelinger med kostafdeling er kapacitet til både kostelever og dags-

elever, hvis dagseleverne ellers vil få langt til nærmeste alternative afde-

ling, d) om der er institutioner, som gennem de seneste år har haft et mar-

kant fald eller stigning i antallet af 1. prioritetsansøgninger, e) om der er

afdelinger, som er meget overansøgte eller underansøgte i forhold til de-

res kapacitet og f) at kunne opnå en balanceret elevsammensætning.

Endelig fremgår det af elevfordelingsaftalen, at børne- og undervisnings-

ministeren efter de tre første år får mulighed for at justere de regionalt

fastsatte kapaciteter på enkelte eller flere afdelinger, bl.a. hvis regionens

kapacitetsfastsættelse ikke i tilstrækkelig grad understøtter en balanceret

elevsammensætning.

På baggrund heraf foreslås det, at der i lov om institutioner for almen-

gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og i lov om in-

stitutioner for erhvervsrettet uddannelse etableres hjemmel til, at børne-

og undervisningsministeren kan fastsætte den samlede kapacitet på lands-

plan og for de fem regioner opdelt på de fire gymnasiale ungdomsuddan-

nelser samt pre-ib.

Der foreslås endvidere etableret hjemmel til, at børne- og undervisnings-

ministeren de første tre år efter indstilling fra institutionerne og i samar-

bejde med regionerne og de efterfølgende år regionsrådene efter indstil-

ling fra institutionerne, kan fastsætte den enkelte institutions og afdelings

kapacitet. Større kapacitetsændringer i nedadgående retning vil skulle ske

gradvist, og kapaciteterne vil skulle tilpasses, efter de aktuelle søgetal er

kendt, hvis det er nødvendigt. Det foreslåede omfatter også hjemmel til,

at børne- og undervisningsministeren kan tilpasse den kapacitet, som re-

gionsrådene efter de første tre år fastsætter for de enkelte institutioner og

UDKAST

afdelinger. De foreslåede hjemler omfatter tillige mulighed for, at regi-

onsrådene i særlige tilfælde om nødvendigt kan hæve en afdelings kapa-

citet med en eller flere elever også i de tre første år, hvor Børne- og Un-

dervisningsministeriet fastsætter kapaciteterne.

Endelig foreslås der etableret hjemmel til, at børne- og undervisningsmi-

nisteren kan fastsætte nærmere regler om kapacitetsfastsættelsen. De før-

ste tre år om procedure og de efterfølgende år derudover om regionsråde-

nes kapacitetsfastsættelse og institutionernes rolle heri.

Minimumskapacitet

Det fremgår af elevfordelingsaftalen, at forligskredsen er enig om, at der

indføres en minimumskapacitet. Minimumskapaciteten fastsættes af hensyn

til at sikre et fagligt bæredygtigt undervisningsmiljø til mindst ca. 84 elever

(tre spor med 28 elever i hver klasse). Minimumskapaciteten vil efter en

konkret vurdering og efter dialog med institutionen kunne fastsættes til

færre elever, hvis det vurderes at være nødvendigt for at opretholde tilstræk-

kelig uddannelsesdækning i et geografisk område, da eleverne i lokalområ-

det ellers ville kunne få uforholdsmæssigt langt til nærmeste alternative ud-

dannelsesudbud, og for at sikre at der ikke i unødvendigt omfang bliver ud-

faset kapacitet, som der forventes at blive behov for de kommende år pga.

bl.a. børnetal og tilflytning. Efter de første tre år indstiller regionerne i disse

tilfælde dette til Børne- og Undervisningsministeriet, som træffer afgørelse.

Forligskredsen har en forventning om, at de nuværende udbud i tyndtbefol-

kede områder i alt overvejende grad opretholdes. På afdelinger med flere

gymnasiale uddannelsesretninger vil minimumskapaciteten blive opgjort

samlet for de gymnasiale uddannelser.

På baggrund heraf foreslås det, at der i lov om institutioner for almen-

gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og i lov om in-

stitutioner for erhvervsrettet uddannelse etableres hjemmel til, at hver af-

deling mindst skal have en kapacitet på 84 elever. Børne- og under-

visningsministeren kan, efter de tre første år efter indstilling fra regions-

rådene, fastsætte minimumskapaciteten til færre elever, hvis det vurderes

at være nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig uddannelsesdækning i

et geografisk område. På afdelinger med flere gymnasiale uddannelser

opgøres minimumskapaciteten samlet for de gymnasiale uddannelser.

Flytning af kapacitet

Det fremgår af elevfordelingsaftalen, at forligskredsen er enig om, at børne-

og undervisningsministeren kan flytte kapacitet på de enkelte uddannelser

UDKAST

mellem afdelinger og institutioner. Det kan fx være at flytte hf-kapacitet fra

en hf-afdeling med en skæv elevsammensætning til en stx-afdeling med en

modsatrettet balance og eventuelt, men ikke nødvendigvis, stx-kapacitet den

anden vej. Flytning af kapacitet vil ske, inden eleverne søger.

På baggrund heraf foreslås det, at der i lov om institutioner for almengym-

nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og i lov om instituti-

oner for erhvervsrettet uddannelse etableres hjemmel til, at børne- og under-

visningsministeren inden fristen for at søge om optagelse på en gymnasial

ungdomsuddannelse kan beslutte at flytte dele af kapaciteten til et eksiste-

rende uddannelsesudbud fra en institution eller afdeling til en anden for at

understøtte en balanceret elevsammensætning.

Institutioner og afdelinger

Den nye elevfordelingsmodel omfatter de 3-årige gymnasiale uddannelser

til teknisk, merkantil og almen studentereksamen (htx, hhx og stx), 2-årig

uddannelse til hf-eksamen samt pre-ib, uanset om disse uddannelser udby-

des på institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse eller på institutioner omfattet af

lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Modellen omfatter ikke

udbud af almengymnasiale uddannelser (stx og 2-årig hf) på private gym-

nasier efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. De fle-

ste af institutionerne er fysisk placeret på én adresse. Der er imidlertid nogle

institutioner, hovedsageligt på det erhvervsgymnasiale område, og voksen-

uddannelsescentre, hvor en institution består af flere afdelinger, som er pla-

ceret på forskellige adresser. Ansøgerne søger i disse tilfælde om optagelse

i Optagelse.dk på afdelingen, ikke på institutionen. I den nye elevfordelings-

model fastsættes kapaciteten på afdelingsniveau, og eleverne bliver fordelt

til en afdeling.

På den baggrund anvendes begrebet afdeling i dette lovforslag i forbindelse

med regulering af kapacitetsfastsættelse og elevfordeling. I lovforslaget de-

fineres en afdeling af en offentlig uddannelsesinstitution med udbud af gym-

nasiale uddannelser, som en geografisk lokation, hvor institutionen har til-

skudsudløsende uddannelses- eller undervisningsaktiviteter. En sådan afde-

ling er geografisk placeret på en eller flere matrikler, der kan identificeres

som én fysisk undervisningshelhed, dvs. en lokation og dertilhørende byg-

ninger mv., som er nødvendige for at gennemføre undervisningen. Dertilhø-

rende bygninger mv. dækker fx over lejede lokaler, hvor dele af enhedens

undervisningsaktivitet gennemføres. En afdeling har én hovedadresse, der

udgøres af den adresse, der fremgår af Institutionsregistret.

UDKAST

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-5 og bemærkningerne hertil.

3.2. Elevfordeling

3.2.1. Gældende ret

Af § 12 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v. fremgår det, at regionsrådet efter bestemmelserne i

stk. 2-4 har til opgave i samarbejde med de i § 14 nævnte samarbejdende

institutioner at koordinere fordelingen af elever på uddannelsen til almen

studentereksamen henholdsvis hf-eksamen.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at regionsrådet nedsætter et forde-

lingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der i forhold til uddannel-

sesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannel-

sessøgendes bopæl, jf. § 14, stk. 1. Fordelingsudvalget består af 1-2 repræ-

sentanter for regionsrådet og af lederne af de institutioner, der deltager i de

forpligtende samarbejder efter § 14, stk. 1, dog ikke lederne af studenterkur-

ser, samt af lederne af de private institutioner for gymnasial uddannelse i det

pågældende geografiske område. Elevrådene på de institutioner, der indgår

i fordelingsudvalgene efter 2. pkt., udpeger i forening én repræsentant uden

stemmeret til fordelingsudvalget. Fordelingsudvalget kan bestemme, at le-

dere af institutioner for erhvervsrettet uddannelse inden for det pågældende

geografiske område kan være medlemmer af udvalget.

Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at fordelingsudvalget foretager forde-

lingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en

institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse,

jf. dog § 12 a.

Af bestemmelsens stk. 4 fremgår det, at regionen stiller sekretariatsmæssig

betjening til rådighed for fordelingsudvalgene.

Af bestemmelsens stk. 5 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren

fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutio-

nerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til insti-

tutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale uddan-

nelser, jf. dog § 12 a.

Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 314 af 30. marts 2020

om optagelse på de gymnasiale uddannelser og om kapacitetsfastsættelse på

institutioner for almengymnasiale uddannelser.

UDKAST

Bekendtgørelsen regulerer bl.a. tildeling af foreløbige pladser til ansøgere,

fordeling af ansøgere til de almengymnasiale uddannelser, proceduren ved

optagelse, optagelse af særlige ansøgere til gymnasiale uddannelser, forde-

lingsudvalg m.v.

Når unge hvert år skal optages på de gymnasiale ungdomsuddannelser, for-

deles de på konkrete afdelinger efter ansøgning. Ansøgerne skal angive øn-

skede afdelinger i prioriteret rækkefølge og kan prioritere op til fem afde-

linger. Ansøgerne er dog ikke garanteret optagelse på den eller de afdelin-

ger, de søger.

Fordelingsudvalget er nedsat af regionsrådet og består af lederne for de al-

mengymnasiale uddannelsesinstitutioner i et bestemt geografisk område

samt 1-2 repræsentanter fra regionsrådet, lederne for private gymnasier i

området og med mulighed for repræsentanter fra de erhvervsgymnasiale ud-

dannelser. Det regionale fordelingsudvalg afgør fordelingen af elever i om-

rådet.

Afdelinger, der ikke har flere optagelsesberettigede ansøgere, end de har

kapacitet til, skal optage alle. Er der flere ansøgere, der har angivet afdelin-

gen som 1. prioritet, end afdelingen har kapacitet til at optage, skal samtlige

af afdelingens modtagne ansøgninger, på nær de ansøgere, som kan optages

forlods, sendes til områdets regionale fordelingsudvalg med henblik på for-

deling af eleverne.

Afdelingen kan forlods optage følgende ansøgere: omgængere, elever på or-

lov, ansøgere til pre-IB, ansøgere til særligt tilrettelagte forløb for elever

med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF-klasser), eliteidrætsudøvere

samt ansøgere til 3- og 4-årige forløb i forbindelse med Team Danmark-

elever, MGK-elever (ansøgere der samtidig er optaget på musikalsk grund-

kursus), eller elever til hf tilrettelagt i kombination med en landbrugs- eller

søfartsuddannelse.

Fordelingen i fordelingsudvalget sker først og fremmest under hensyntagen

til, at ansøgernes ønsker imødekommes bedst muligt inden for en række for-

delingskriterier. Det primære elevfordelingskriterium er afstanden mellem

elevens bopæl og uddannelsessted. Det vil sige, at en ansøger går forud for

andre ansøgere, der har længere afstand mellem bopælen og uddannelses-

stedet end ansøgeren.

UDKAST

Der kan gives forrang til:



ansøgere med handicap



ansøgere med individuelle faglige forudsætninger, der er relevante

for den særlige profil på et gymnasium (profilgymnasier)



ansøgere til særlige studieretninger



ansøgere, som ikke på anden måde kan få plads på en institution in-

den for en rimelig transporttid (normalt 60 minutter med offentlig

transport).

Fordelingsudvalget kan derudover i helt særlige tilfælde, begrundet i lokale

forhold, beslutte, at en afdeling optager et mindre antal ansøgere i stedet for

andre ansøgere, der ellers ville skulle optages på afdelingen efter hovedkri-

teriet om transportafstand.

Erhvervsgymnasiale institutioner, der ikke har flere optagelsesberettigede

ansøgere, end de har kapacitet til, skal optage alle. Erhvervsgymnasiale in-

stitutioner træffer indbyrdes aftale om fordeling af overskydende ansøgere.

Af § 12 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v. fremgår det, at fordelingsudvalget ved enstemmig

afgørelse kan fastsætte lokale elevfordelingsregler med det formål at løse

eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter, som

har sammenhæng med elevsammensætningen på en eller flere institutioner

i fordelingsudvalgets område. Fordelingsudvalget skal kunne sandsynlig-

gøre, at elevsammensætningen på en eller flere institutioner i fordelingsud-

valgets område giver anledning til faglige, pædagogiske eller sociale udfor-

dringer. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at fordelingsudvalget efter

anmodning fra bestyrelsen for en institution, hvis leder er medlem af udval-

get, behandler bestyrelsens anmodning om fastsættelse af lokale elevforde-

lingsregler efter stk. 1. Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at en institu-

tion, som har anmodet fordelingsudvalget om at fastsætte lokale elevforde-

lingsregler efter stk. 2, jf. stk. 1, kan klage til regionsrådet i den region, hvor

institutionen er hjemmehørende, over fordelingsudvalgets afgørelse. Af be-

stemmelsens stk. 4 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren fast-

sætter regler om frister for fastsættelsen af lokale elevfordelingsregler, om

frister for klage og om offentliggørelse af og information om lokale regler.

Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 2558 af 22. december

2021 om frister og offentliggørelse ved fastsættelse af lokale elevfordelings-

regler for skoleåret 2022/2023.

UDKAST

Af § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

m.v. fremgår det, at § 8, stk. 2, § 11, § 12 og § 12 a i lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder til-

svarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen

og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet

uddannelse.

Af § 14, stk. 1 i lov om de gymnasiale uddannelser fremgår det, at en elev

indtil afslutningen af grundforløbet i en 3-årig gymnasial ungdomsuddan-

nelse kan skifte til en anden 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse uden tab

af tid. Tilsvarende gælder for elever på en 3-årig gymnasial ungdomsuddan-

nelse, som skifter til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, elever fra den

2-årige uddannelse til hf-eksamen, som skifter til en 3-årig gymnasial ung-

domsuddannelse, og elever fra eux-forløb, som skifter til en 3-årig gymna-

sial uddannelse eller til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen. Af bestem-

melsens stk. 2 fremgår det, at skift efter stk. 1 er betinget af, at eleven ville

have haft retskrav på optagelse på den pågældende uddannelse efter §§ 7-

10. Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at elever, som skifter uddannelse

efter stk. 1, optages på baggrund af merit, herunder ved substitution, for det

hidtil gennemførte forløb. Eleven har ikke krav på at få plads på en bestemt

institution eller, hvis der er tale om skift til en 3-årig gymnasial ungdoms-

uddannelse, på en bestemt studieretning. Endelig fremgår det af bestemmel-

sens stk. 4, at ansvaret for den særlige indsats, der må påregnes, for at en

elev, der skifter uddannelse efter stk. 1, kan indhente eventuelle manglende

konkrete faglige færdigheder i det nye uddannelsesforløb, påhviler eleven

selv. Lederne af de institutioner, som eleven skifter imellem, skal vejlede

eleven herom og om, hvilke faglige færdigheder eleven eventuelt vil komme

til at mangle ved skiftet til den nye institution eller uddannelse.

Af § 14 b, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser fremgår det, at bortset

fra skift af institution i forbindelse med skift af uddannelse, kan skift af in-

stitution, når ansøgeren har fået reserveret en foreløbig plads eller er blevet

endelig optaget på en institution på en gymnasial uddannelse, kun ske, hvis

1) det sker i forbindelse med en flytning, hvor ansøgeren eller eleven får

mere end 60 minutters transporttid fra den nye bopæl til den institution, hvor

ansøgeren eller eleven har fået tildelt plads eller er endeligt optaget, eller 2)

der er problemer med ansøgerens eller elevens trivsel på den institution,

hvor ansøgeren eller eleven har fået tildelt plads eller er endeligt optaget.

Det fremgår af stk. 2, at skift af institution på grund af problemer med trivsel

sker efter aftale med lederen af den institution, som ansøgeren eller eleven

UDKAST

vil skifte fra. Det fremgår af stk. 3, at stk. 1 og 2 ikke omfatter skift til insti-

tutioner efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det fremgår af elevfordelingsaftalen, at forligskredsen lægger vægt på at

sikre det frie uddannelsesvalg og frit valg af, hvilke afdelinger de unge øn-

sker at søge om optagelse på. Uddannelsesvalget respekteres, hvilket inde-

bærer, at en elev ikke kan blive fordelt til en anden uddannelsesretning, end

eleven har søgt. Hvis eleven fx kun har prioriteret hhx, kan eleven ikke blive

fordelt til htx eller stx. Elevens højeste ønske til uddannelse vil altid blive

forsøgt opfyldt, også selv om ansøgeren søger flere forskellige uddannelser,

fx både stx og hhx (krydssøgning).

Beregningstekniske zoner

Det fremgår af elevfordelingsaftalen, at landet inddeles i beregningstekniske

zoner bestående af en eller flere kommuner. Afdelingerne beliggende i en

kommune vil altid være i samme beregningstekniske zone. De beregnings-

tekniske zoner begrænser ikke elevernes søgning, og i de tilfælde hvor en

elev ikke kan få plads på en af sine prioriterede afdelinger, er det ikke zonen,

der afgør, hvor eleven så får plads. Når eleven løber tør for prioriteter, søges

eleven placeret så tæt på bopælen som muligt uanset hvilken zone, eleven

har bopæl i. Landet opdeles i fordelingszoner og afstandszoner, fordi det er

to forskellige problemer, der skal løses i de respektive områder. Forskellen

i forældrebaggrund (forældreindkomst) på afdelingerne i den enkelte bereg-

ningstekniske zone afgør, om zonen er fordelingszone eller afstandszone.

En beregningsteknisk zone vil kun være fordelingszone, så længe der er et

behov herfor i forhold til formålet med modellen. Dog vil en fordelingszone

først efter tre år kunne overgå til at blive afstandszone, så modellen har tid

til at virke, inden fordeling efter forældrebaggrund deaktiveres. Afstandszo-

ner vil hvert år blive vurderet i forhold til, om den beregningstekniske zone

skal overgå til at blive fordelingszone, så der reageres hurtigt på ubalancer i

elevsammensætningen. Intervallerne sikrer, at det ikke skifter frem og til-

bage fra år til år, om en afdeling er i fordelings- eller afstandszone.

På baggrund heraf foreslås det, at der i lov om institutioner for almengym-

nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og i lov om instituti-

oner for erhvervsrettet uddannelse etableres hjemmel til, at børne- og under-

visningsministeren opdeler landet i zoner. Hver zone skal være geografisk

sammenhængende og afgrænset, således at ingen kommune henhører under

UDKAST

mere end en zone. En zone vil være en fordelingszone, når differencen mel-

lem forældreindkomsten på de gymnasiale uddannelser på afdelingerne i zo-

nen og zonens forældreindkomst overstiger en grænse, som er fastsat af

børne- og undervisningsministeren. Øvrige zoner er afstandszoner. Det fo-

reslås endvidere i den forbindelse, at børne- og undervisningsministeren kan

fastsætte nærmere regler om zoneopdelingen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 (11 e) og bemærkningerne hertil.

Fordelingsmekanisme

Det fremgår af elevfordelingsaftalen, at forligskredsen er enig om, at ansøg-

ningsprocessen til en gymnasial uddannelse fremover – ligesom i dag – fo-

regå ved en central ansøgningsrunde i starten af året. Fordeling af ansøgerne

sker som noget nyt i en landsdækkende fordelingsmekanisme administreret

af Børne- og Undervisningsministeriet på vegne af regionerne, som man

kender fra de videregående uddannelser (Den Koordinerede Tilmelding).

Fordelingen sikrer, at så mange unge som muligt får deres ønsker opfyldt,

givet de politisk fastsatte fordelingsregler og regionernes fordeling af den

udmeldte kapacitet.

Det fremgår endvidere af elevfordelingsaftalen, at alle ansøgere til uddan-

nelsessteder i fordelingszoner som udgangspunkt skal tilkendegive mindst

fire prioriteringer, mens antallet af prioriteringer i afstandszoner afgøres af

regionerne, dog mindst to. Jo flere prioriteringer en ansøger anfører, jo

større indflydelse har ansøgeren på, hvor ansøgeren får plads. De første tre

prioriteringer har forrang. Forligskredsen er efter aftaleindgåelsen blevet

enig om, at der ikke skal gælde et krav om mindst to prioriteringer i af-

standszoner.

På baggrund heraf foreslås det, at der i lov om institutioner for almengym-

nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og i lov om instituti-

oner for erhvervsrettet uddannelse etableres hjemmel til, at Børne- og Un-

dervisningsministeriet udvikler og driver en central it-understøttet forde-

lingsmekanisme, Den Koordinerende Tilmelding til Gymnasiale Ungdoms-

uddannelser, som anvendes af regionerne til fordeling af ansøgere til de 3-

årige uddannelser til almen, merkantil og teknisk studentereksamen og den

2-årige uddannelse til hf-eksamen samt pre-ib

Der foreslås desuden etableret hjemmel til, at ansøgere, som har et gymna-

sialt ønske i en fordelingszone som 1. prioritet, skal prioritere et minimum

UDKAST

antal uddannelsesønsker. Et uddannelsesønske er en kombination af en ud-

dannelse og en afdeling.

Endelig foreslås der etableret hjemmel til, at ansøgerne fordeles af forde-

lingsmekanismen, så deres uddannelsesønsker imødekommes bedst muligt.

1. prioritetsønsker søges imødekommet før 2. prioritetsønsker, som søges

imødekommet før 3. prioritetsønsker, som søges imødekommet før 4. prio-

ritetsønsker, mens 4. og efterfølgende gymnasiale prioriteter er sidestillede.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 11 b og § 11 h, stk. 1 og 2) og

bemærkningerne hertil.

Fordelingskriterier

Det fremgår af elevfordelingsaftalen, at der vil være forskellige fordelings-

kriterier i henholdsvis fordelings- og afstandszoner. Elever, der søger afde-

linger i fordelingszoner, vil få tilbudt plads ud fra følgende udvælgelseskri-

terier: 1) elevens prioritering givet kapaciteten for hver elevtype baseret på

forældrebaggrund (forældreindkomst) og 2) herefter via lodtrækning. For

ansøgere, som ’taber’ disse lodtrækninger og løber tør for prioriteringer,

bruges transporttiden fortsat i fordelingsprocessen, således at ansøgeren sø-

ges placeret på de afdelinger, som giver kortest mulig transporttid.

Elever, der søger afdelinger i øvrige områder (afstandszone), hvor der ikke

er store ubalancer, vil blive fordelt og udvalgt på baggrund af deres priori-

teringer og dernæst transporttid, hvis der er flere ansøgere end pladser.

Det fremgår endvidere af elevfordelingsaftalen, at der i både afstands- og

fordelingszoner fastsættes en maksimal transporttid på 60 minutter hver vej.

Dette svarer til de gældende regler i dag for maksimal transporttid. Eleven

kan, lige som i dag, få længere transporttid, men alene hvis eleven selv har

ønsket en afdeling, som ligger længere væk.

Det fremgår endvidere af elevfordelingsaftalen, at de elever, som ikke kan

fordeles i den centrale fordelingsrunde, fordi der ikke er plads på en afdeling

inden for den fastsatte maksimale transporttid på 60 minutter, vil blive for-

delt til en afdeling af den region, hvor vedkommende bor, eventuelt i sam-

arbejde med en tilstødende region, hvis den/de nærmeste institution(er) fra

elevens bopæl ligger i en tilstødende region. Regionerne skal ved fordeling

af disse ansøgere finde plads inden for den maksimale transporttid på 60

minutter på en af ansøgeren prioriteret institution eller en anden institution

med den uddannelse, som ansøgeren har som 1. prioritering. Regionen kan

UDKAST

i forbindelse med tildelingen af pladser til disse ansøgere øge en institutions

kapacitet med én eller flere elever i dialog med institutionen. Regionen har

mulighed for at tildele plads i både fordelingszone og afstandszone.

Det er en underliggende forudsætning for den foreslåede elevfordelingsmo-

del, at ansøgningerne indgår i den centrale fordelingsrunde. Der vil imidler-

tid være en gruppe af ansøgere og elever, hvis ansøgninger af den ene eller

anden grund ikke kommer til at indgå i den centrale fordelingsrunde, fx fordi

de søger efter ansøgningsfristens udløb. I elevfordelingsaftalen er der ikke

specifikt taget stilling til sådanne ansøgere og elever. Det er imidlertid mi-

nisteriets vurdering, at der i den første periode i uddannelsesforløbet er be-

hov for at tage stilling til fordeling af sådanne ansøgere og elever som kon-

sekvens af den nye elevfordelingsmodel.

På baggrund af ovenstående foreslås det, at der i lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og i lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse etableres hjemmel til, at der er en

maksimal transporttid på 60 minutter hver vej for tildeling af plads til ansø-

gere, som ikke får opfyldt et prioriteret ønske.

Det foreslås endvidere, at der etableres hjemmel til, at Børne- og Under-

visningsministeriet på vegne af regionerne inddeler ansøgerne i tre ind-

komstkategorier: lav-, mellem og højindkomstkategori på baggrund af for-

ældreindkomst. Lavindkomstkategorien består af ansøgere med forældre-

indkomst blandt de 25 procent af ansøgerne med de laveste forældreind-

komster. Mellemindkomstkategorien består af ansøgere med forældreind-

komst blandt de 50 procent af ansøgerne med de midterste forældreindkom-

ster. Højindkomstkategorien består af ansøgere med forældreindkomst

blandt de 25 procent af ansøgerne med de højeste forældreindkomster. An-

søgere, som er fyldt 20 år eller fylder 20 år i det kalenderår, hvor ansøgeren

søger om optagelse, samt ansøgere, for hvem der ikke kan indhentes oplys-

ninger om forældreindkomst hos Skatteforvaltningen, bliver kategoriseret i

mellemindkomstkategorien uanset den faktiske forældreindkomst. Foræl-

dreindkomstgrundlaget foreslås at bestå af personlig indkomst med tillæg af

positiv kapitalindkomst og aktieindkomst. Oplysningerne om indkomst-

grundlaget stilles til rådighed af Skatteforvaltningen og beregnes af Børne-

og Undervisningsministeriet på grundlag af oplysninger på årsopgørelsen

for det indkomstår, som ligger to år forud for det skoleår, ansøgningen ved-

rører.

UDKAST

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 11 h, stk. 4, § 11 f og § 11 g) og

bemærkningerne hertil.

Fordeling i afstandszoner

Der foreslås desuden etableret hjemmel til, at ansøgere, som har prioriteret

en afdeling i en afstandszone som 1. prioritet, får reserveret en plads på af-

delingen, hvis afdelingen ikke har flere 1. prioritetsansøgere, end afdelingen

har kapacitet til at optage. Hvis en afdeling har flere 1. prioritetsansøgere,

end den har kapacitet til, får en ansøger, der har kortere transporttid fra bo-

pælen til afdelingen, reserveret en foreløbig plads forud for en ansøger med

længere transporttid. Hvis to eller flere ansøgere har samme transporttid, og

der ikke er kapacitet til at reservere plads til dem alle på afdelingen, bliver

der trukket lod om, hvilke ansøgere der får reserveret plads på afdelingen.

Ansøgere, som ikke får reserveret en foreløbig plads på deres 1. prioritet,

fordeles så vidt muligt til en plads på et efterfølgende prioriteret uddannel-

sesønske. Ansøgere, som ikke får reserveret plads på et af deres uddannel-

sesønsker, får reserveret plads på den uddannelse, ansøgeren har ønsket som

1. prioritet, på den afdeling med ledig kapacitet, hvor ansøgeren vil få kor-

test transporttid fra bopælen til afdelingen, dog indenfor maksimalt 60 mi-

nutter.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 11 i) og bemærkningerne hertil.

Fordeling i fordelingszoner

Der foreslås ligeledes etableret hjemmel til, at kapaciteten på den enkelte

uddannelse bliver opdelt i tre dele på afdelinger i fordelingszoner. En del er

forbeholdt ansøgere i lavindkomstkategorien, en del er forbeholdt ansøgere

i mellemindkomstkategorien og en del er forbeholdt ansøgere i højind-

komstkategorien. Fordelingen af kapaciteten svarer til indkomstfordelingen

i de tre indkomstkategorier for den pågældende uddannelse i den zone, af-

delingen ligger i, dog korrigeret for at ansøgere over 20 år m.fl. placeres i

midterkategorien ved teknisk at være tildelt medianindkomsten. En ansøger

vil kun kunne få reserveret plads i den del af afdelingens kapacitet, som er

forbeholdt den indkomstkategori, ansøgeren er kategoriseret i. Dette gælder

dog ikke for Sankt Annæ Gymnasium.

På afdelinger i fordelingszoner får alle ansøgere, som har prioriteret afde-

lingen som 1. prioritet, reserveret en plads på afdelingen, hvis der ikke er

flere ansøgere i den indkomstkategori, som ansøgeren tilhører, end afdelin-

gen har kapacitet til at optage i denne indkomstkategori. Hvis en afdeling

UDKAST

har flere 1. prioritetsansøgere, end den har plads til at optage inden for an-

søgernes indkomstkategori, fordeles ansøgerne på afdelingen efter lodtræk-

ning. Ansøgere, som ikke får en foreløbig plads på deres 1. prioritet, fordeles

så vidt muligt til en plads på et efterfølgende prioriteret uddannelsesønske.

Ansøgere, som ikke får reserveret plads på et af deres uddannelsesønsker,

får reserveret plads på den uddannelse, ansøgeren har ønsket som 1.prioritet,

på den afdeling med ledig kapacitet inden for ansøgerens indkomstkategori,

hvor ansøgeren vil få kortest transporttid fra bopælen til afdelingen, dog in-

denfor maksimalt 60 minutter.

Der henvises til § 1, nr. 8, (§ 11 j) og bemærkningerne hertil.

Ansøgere, som ikke kan fordeles i den centrale fordelingsrunde

Der foreslås endvidere etableret hjemmel til, at regionsrådet i den region,

hvor ansøgeren har bopæl, fordeler de ansøgere, som ikke er blevet fordelt

i den centrale fordelingsmekanisme. Regionsrådet skal inden for rammerne

af afdelingernes kapacitet fordele ansøgerne til en af ansøgernes prioriterede

uddannelsesønsker eller til en afdeling på den af ansøgeren højest priorite-

rede uddannelse inden for maksimal transporttid. Regionsrådet kan hæve

kapaciteten med det nødvendige antal elever på en afdeling, hvis det er nød-

vendigt for at tildele disse ansøgere plads. Regionsrådet vil skulle samar-

bejde med naboregionerne om fordelingen af ansøgerne, hvis de nærmeste

afdelinger fra ansøgerens bopæl ligger i en tilstødende region.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 11 k) og bemærkningerne hertil.

Ansøgere efter den centrale fordelingsrunde

Det forventes, at der vil være en gruppe af ansøgere og elever, som ikke er

blevet fordelt i den centrale fordelingsrunde, fx fordi de først har ansøgt

om optagelse efter fordelingen. Der foreslås etableret hjemmel til, at regi-

onsrådet i den region, hvor ansøgeren har bopæl, til og med første uge af

november fordeler de ansøgere, hvis ansøgning ikke er indgået i den cen-

trale fordelingsrunde, og de ansøgere og elever, som bliver optaget på eller

skifter til en gymnasial uddannelse frem til og med første uge af novem-

ber. 1. pkt. gælder dog ikke for ansøgere og elever, som bliver optaget ef-

ter § 14 eller 14 b i lov om de gymnasiale uddannelser. Regionsrådet skal

inden for rammerne af afdelingernes kapacitet fordele ansøgerne og ele-

verne til en af ansøgernes eller elevernes prioriterede uddannelsesønsker

eller til en afdeling på den af ansøgeren eller eleven højest prioriterede ud-

UDKAST

dannelse inden for maksimal transporttid. Regionsrådet kan hæve kapaci-

teten på en afdeling, hvis det er nødvendigt for at tildele disse ansøgere og

elever plads. Regionsrådet samarbejder med naboregionerne om fordelin-

gen af ansøgerne og eleverne, hvis de nærmeste afdelinger fra ansøgerens

og elevens bopæl ligger i en tilstødende region.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 11 l) og bemærkningerne hertil.

Forrang

Det fremgår af elevfordelingsaftalen, at forligskredsen er enig om, at den

nye fordelingsmodel skal tage hensyn til særlige elevgrupper, så disse kan

få forrang til optagelse på visse afdelinger, sådan som det også er tilfældet

efter de gældende regler. Følgende elevgrupper skal kunne få forrang til op-

tagelse på visse afdelinger:



Profilelever

Ansøgere til Pre-IB

Ansøgere til ASF-klasser (Autisme Spektrum Forstyrrelser)

Ansøgere til forlængede forløb:

Team Danmark ansøgere

Ansøgere til hf i kombination med landbrug/søfart

Ansøgere, der samtidig er optaget på musikalsk grundkursus

(MGK)

Ansøgere, der samtidig er optaget på uddannelsesforløb in-

den for andre kunstneriske udtryksformer end musik som fx

billedkunst

Ansøgere med handicap (hovedsageligt fysiske handicap)

Omgængere

Ansøgere til sjældne studieretninger (fx græsk/latin på stx eller

geovidenskab på htx) samt lokalt godkendte studieretninger. Ansø-

gere, som får forrang til sjældne studieretninger, vil i udgangspunk-

tet blive bundet til disse studieretninger, hvis de bliver oprettet

Kostelever.



Forligskredsen er efterfølgende blevet enig om, at eliteidrætsudøvere også

skal kunne opnå forrang.

Det fremgår endvidere af elevfordelingsaftalen, at forligskredsen er enig

om, at ansøgere til de gymnasiale uddannelser, som er på forlængede forløb,

skal kunne få forrang til at blive optaget på en afdeling, som etablerer sær-

lige klasser for elever på sådanne forløb. Forligskredsen er også enig om, at

ansøgere over 20 år, som søger om optagelse på 2-årig hf på VUC som 1.

UDKAST

prioritet, får forrang til at blive optaget på et VUC. Disse ansøgere vil fortsat

indgå i vurderingen af elevsammensætningen i områder, hvor der fordeles

efter forældrebaggrund (i fordelingszoner). Ansøgere over 20 år vil desuden

i fordelingszoner blive kategoriseret som hørende til mellemindkomstgrup-

pen i stedet for opgørelse efter forældreindkomst.

På baggrund af ovenstående foreslås det, at der i lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og i lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse etableres hjemmel til, at ansøgere

kan opnå forrang til at blive optaget på en bestemt afdeling, hvis ansøgerne

har angivet afdelingen som deres 1. prioritet, og i visse tilfælde, hvis ansø-

gerne har angivet afdelingen som deres 2. prioritet. Ansøgere, som får for-

rang, kan få reserveret plads på en afdeling forud for øvrige ansøgere med

samme prioritet.

Det foreslås endvidere, at der i lov om de gymnasiale uddannelser etableres

hjemmel til, at elever, som i forbindelse med ansøgning om optagelse på de

3-årige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen, har

tilkendegivet, at de ønsker at vælge en sjælden studieretning ved udløbet af

grundforløbet, er bundet til denne studieretning, hvis eleverne har fået for-

rang til at blive optaget på institutionen på grund af studieretningsønsket, og

institutionen opretter studieretningen, samt at børne- og undervisningsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler herom. Ligeledes foreslås det i lov om

de gymnasiale uddannelser, at børne- og undervisningsministeren kan fast-

sætte regler om opgørelse af transporttid i forbindelse med skift efter lovens

§ 14 b. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det som led i implemente-

ring af den ny elevfordelingsmodel på de gymnasiale uddannelser foreslås,

at transporttid i den nye elevfordelingsmodel vil blive opgjort som den esti-

merede rejsetid fra ansøgerens bopæl til afdelingens adresse (vejpunkt til

vejpunkt) med enten offentlig transport eller cykel.

Der henvises til § 1, nr. 8 (§ 11 h, stk. 3) og § 4, nr. 2 og 3 og bemærknin-

gerne hertil.

Administration af modellen

Det fremgår af elevfordelingsaftalen, at en væsentlig del af administrationen

af elevfordelingsmodellen placeres i regionerne for at styrke nærheden. De

nuværende fordelingsudvalg nedlægges. I aftalen fremgår følgende om re-

gionernes rolle i administration af modellen:

UDKAST

Inden en ny optagelsesproces går i gang, fastlægger regionerne efter

de første tre år de enkelte afdelingers kapacitet på baggrund af ind-

stillinger fra institutionerne. Regionerne indstiller til Børne- og Un-

dervisningsministeriet, hvis der ud fra en konkret vurdering er an-

ledning til at fravige minimumskapaciteten på enkelte afdelinger,

hvorefter ministeriet træffer afgørelse herom. Efter en indkøringspe-

riode, efter kapacitetsfastsættelsen er overgået til regionerne, skal de

enkelte afdelingers kapaciteter som udgangspunkt fastsættes for to

til tre år af gangen på baggrund af indstillinger fra institutionerne.

Efter behov tilpasses afdelingernes kapacitet undervejs i optagelses-

processen, bl.a. når de konkrete ansøgertal er kendt. Det sker i dialog

med de berørte institutioner.

Regionerne, og i nogle tilfælde rektorerne, vurderer, hvilke ansøgere

der er omfattet af kategorier af elevgrupper, som har forrang til op-

tagelse på bestemte afdelinger. Derudover fordeler regionerne ansø-

gere, som ikke bliver fordelt af den centrale fordelingsmekanisme

(ufordelte elever).

Regionerne kommunikerer til elever og forældre om, hvordan forde-

lingsmekanismen fungerer.

Følgende fremgår om statslige opgaver i administration af modellen:

- Fastlægge hvilke uddannelsessteder, der ligger i fordelingszoner, og

hvilke der ligger i afstandszoner.

- Fastsætte en øvre kapacitet på landsplan baseret på forventningen

om antal elever samlet set og fordele kapaciteten på regionsniveau.

- Fastsætte de enkelte afdelingers kapacitet de første tre år, efter mo-

dellen træder i kraft, i samarbejde med regionerne og efter indstilling

fra institutionerne.

- Træffe beslutning – efter indstilling fra regionen – om tildeling af

færre elever end minimumskapaciteten og eventuelt omgøre regio-

nens kapacitetsfastsættelse på en eller flere institutioner, hvis denne

ikke understøtter en balanceret elevsammensætning.

- Udvikling og drift af den centrale fordelingsmekanisme.

Den i aftalen beskrevne administrationsmodel omfatter således både det re-

gionale og det statslige niveau. Administrationsmodellen, herunder konse-

kvenser heraf, er inkorporeret i lovforslaget i de respektive bestemmelser.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2 og bemærkningerne hertil.

UDKAST

3.3. De erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx)

3.3.1. Gældende ret

Af § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår

det, at § 8, stk. 2, § 11, § 12 og § 12 a i lov om institutioner for almengym-

nasiale uddannelser finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen

til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på in-

stitutioner for erhvervsrettet uddannelse.

De erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) er efter gældende ret ikke

omfattet af regler om kapacitetsstyring og elevfordeling, som de er fastsat i

lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-

dannelse m.v.

3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning.

Det fremgår af elevfordelingsaftalen, at de erhvervsgymnasiale uddannelser

(hhx og htx) omfattes af samme regelsæt som de almengymnasiale uddan-

nelser (stx og 2-årig hf). Det fremgår af aftalen, at eleverne ikke skal kunne

omgå elevfordelingen ved at søge hhx eller htx i stedet for stx og hf.

På den baggrund foreslås det, at de erhvervsgymnasiale uddannelser omfat-

tes af det samme regelsæt som de almengymnasiale uddannelser i relation

til kapacitetsstyring og elevfordeling.

Konkret foreslås det gennemført ved, at bestemmelsen i lov om institutioner

for erhvervsrettet uddannelse, hvori der henvises til konkrete bestemmelser

om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling i lov om institutioner for almen-

gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., som finder til-

svarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen

og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet

uddannelse justeres for så vidt angår bestemmelserne, der henvises til, og

udvides til også at omfatte uddannelsen til merkantil studentereksamen og

uddannelsen til teknisk studentereksamen samt flytning af kapacitet.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

3.4. Klagemulighed

3.4.1. Gældende ret

Af § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at børne- og undervisningsmini-

UDKAST

steren fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mellem insti-

tutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til

institutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale ud-

dannelser, jf. dog § 12 a.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2005-06, A, L

183 som fremsat, side 6078, fremgår det, at "Undervisningsministeren får –

som i den gældende lovgivning – bemyndigelse til at fastsætte regler om

fordelingen af elever mellem institutionerne og om elevfordelingsudvalg.

Bemyndigelsen tænkes som udgangspunkt anvendt til at opretholdelse af de

nugældende regler om fordelingen af elever og kursister."

Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 314 af 30. marts 2020

om optagelse på de gymnasiale uddannelser og om kapacitetsfastsættelse på

institutioner for almengymnasiale uddannelser. Heraf fremgår det af § 33,

at fordelingsudvalget på begæring fra en ansøger eller forældremyndighe-

dens indehaver genoptager behandlingen af ansøgningen, hvis de alminde-

lige forvaltningsretlige betingelser herfor er opfyldt, og ansøgeren ikke er

tilfreds med den institution, ansøgeren har fået en foreløbig plads på. Af

bestemmelsens stk. 2, fremgår det, at anmodning om genoptagelse skal være

fordelingsudvalget i hænde senest to uger efter, at ansøgeren er meddelt af-

gørelsen om den foreløbige plads.

Af bekendtgørelsens § 34 fremgår det, at ansøgeren eller forældremyndig-

hedens indehaver kan klage til regionsrådet over retlige spørgsmål i forbin-

delse med fordelingsudvalgets afgørelse i genoptagelsessagen, herunder om

betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Skønsmæssige spørgsmål vedrø-

rende fordelingsudvalgets afgørelser om fordeling af ansøgerne på de en-

kelte institutioner, herunder hvilke ansøgere der af kapacitetsmæssige

grunde skal henvises til en anden institution, kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at klagen

skal sendes til fordelingsudvalget og skal være udvalget i hænde senest to

uger efter, at fordelingsudvalget har meddelt ansøgeren sin afgørelse. Af

bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at fordelingsudvalget udarbejder en udta-

lelse i sagen og giver klageren lejlighed til inden for en uges frist at kom-

mentere udtalelsen. Udvalget videresender derefter sagen, inklusiv sin ud-

talelse og klagerens eventuelle kommentarer, til regionsrådet, hvis udvalget

ikke giver klageren medhold i klagen. Af bestemmelsens stk. 4 fremgår det,

at regionsrådet kan træffe afgørelse om afvisning af klagen, hvis betingel-

serne i stk. 1 og 2 ikke er opfyldt, om fastholdelse af udvalgets afgørelse,

UDKAST

om ændring af afgørelsen til fordel for klageren eller hjemvisning af afgø-

relsen til udvalgets fornyede behandling. Regionsrådets afgørelse kan ikke

påklages til Børne- og Undervisningsministeriet eller anden administrativ

myndighed.

3.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det følger af elevfordelingsaftalen, at aftalepartierne er blevet enige om en

ny model for elevfordeling på de gymnasiale uddannelser.

Fordeling af ansøgere i den foreslåede model for Den Koordinerede Tilmel-

ding for Gymnasiale Ungdomsuddannelser sker i en landsdækkende forde-

lingsmekanisme. Fordelingen sikrer, at så mange unge som muligt får deres

ønsker opfyldt.

Den centrale fordelingsmekanisme sikrer, at fordelingen sker objektivt og

efter forud fastsatte regler, som vil stille alle ansøgere ens.

Som en konsekvens af den ny elevfordelingsmodel foreslås en justering af

klagemulighederne for eleverne således, at anmodning om genoptagelse af

behandlingen af ansøgningen vil skulle ske til regionsrådet, mens klage over

retlige spørgsmål i forbindelse med regionsrådets afgørelse i genoptagelses-

sagen vil skulle ske til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det bemærkes, at det foreslåede ikke omhandler klageadgang i forhold til,

om man som ansøger opfylder kravene for optagelse på de gymnasiale ud-

dannelser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

3.5. Profilgymnasier

3.5.1. Gældende ret

Af § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at børne- og undervisningsmini-

steren fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mellem insti-

tutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til

institutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale ud-

dannelser, jf. dog § 12 a.

UDKAST

Af § 31 i bekendtgørelse om optagelse på de almengymnasiale uddannelser

og om kapacitetsfastsættelse på institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser fremgår det, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan godkende,

at en institution har en særlig profil med den virkning, at individuelle faglige

forudsætninger hos ansøgere, der er relevante for den særlige profil, kan

indgå som fordelingskriterium. Af samme bestemmelses stk. 2 fremgår det,

at institutionen sender sin ansøgning herom til fordelingsudvalget. Udvalget

videresender med en udtalelse fra udvalget ansøgningen til styrelsen senest

den 1. november i året før det skoleår, hvorfra den særlige profil ønskes at

gælde fra. Af stk. 3 fremgår det, at styrelsen kan godkende ansøgningen når

1) institutionen har et helt særligt uddannelsestilbud, 2) dette tilbud omfatter

tilbud både inden og uden for rammerne af den almindelige undervisning og

3) tilbuddet bygger på særlige faglige forudsætninger hos eleverne.

3.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Det fremgår af elevfordelingsaftalen, at kompetencen til at godkende profil-

gymnasier skal overgå fra Børne- og Undervisningsministeriet til regio-

nerne.

Det fremgår endvidere, at aftalekredsen ved profilgymnasium forstår et

gymnasium, som har en særligt stærk faglig profil inden for et fagligt om-

råde fx musik, naturvidenskab eller sprog. Det kan fx være et gymnasium,

som udbyder og prioriterer at oprette stærke naturvidenskabelig studieret-

ninger med flere naturvidenskabelige fag på A-niveau samt med mulighed

for valg af yderligere naturvidenskabelige fag på A-niveau for at opnå en

særlig stærk faglig profil indenfor netop dette felt.

Det er gymnasiet selv, der skal ansøge om godkendelse og godtgøre, at de

har en særlig stærk faglig profil. Ansøgere til et godkendt profilgymnasium

vil kunne opnå forrang til at blive optaget som profilelev, hvis ansøgeren

kan godtgøre at have særlige kompetencer inden for det faglige område, fx

i form af et højt fagligt niveau, deltagelse i naturvidenskabeligt talentarbejde

eller ved at ansøgeren skal bestå en optagelsesprøve, som er målrettet mod

at afklare ansøgerens faglige profil inden for fx naturvidenskab.

En sådan optagelsesprøve vil udelukkende være møntet på at vurdere ansø-

gerens kompetencer ift. den særlige profil, ikke på om ansøgeren kan blive

optaget på uddannelsen. Der vil skulle udarbejdes nærmere rammer for re-

gionernes godkendelse af profilgymnasier, herunder at der kan lægges vægt

på, om gymnasiet har sjældne studieretninger og et stærkt fagligt miljø på

UDKAST

gymnasiet. For at give eleverne mulighed for at komme ind på et lokalt gym-

nasium, vil regionerne bl.a. skulle tage hensyn til, at andelen af profilelever

ikke bliver så høj, at der ikke længere er plads til elever bosat i området, da

disse elever potentielt kan få langt til en anden gymnasial afdeling.

Regionerne vil i forbindelse med godkendelse af profilgymnasier skulle

sikre, at godkendelserne som udgangspunkt ikke medfører en skæv elev-

sammensætning på de pågældende eller omkringliggende afdelinger. Af

hensyn til etablerede traditioner på nuværende profilgymnasier, vil nuvæ-

rende profilgymnasier, der gennem en længere årrække har optaget 100 pct.,

eller tæt derved, af deres elever som profilelever, blive undtaget fra at skulle

have en elevsammensætning fordelt efter forældreindkomst, også selvom

afdelingen ligger i en fordelingszone. Aktuelt omfatter dette Sankt Annæ

Gymnasium. De to øvrige eksisterende profilgymnasier (Aurehøj Gymna-

sium og Frederiksberg Gymnasium), som begge ligger i fordelingszone, vil

på lige fod med kommende profilgymnasier i fordelingszoner skulle have

en elevsammensætning fordelt efter forældrebaggrund. Det er op til den en-

kelte region, hvor mange profilgymnasier der oprettes.

Der foreslås på den baggrund etableret hjemmel til, at regionsrådet kan god-

kende institutioner til at være et profilgymnasium. Godkendelsen vil knytte

sig til et specifikt uddannelsesudbud. Det foreslås samtidig, at regionsrådet

skal kunne fastsætte et loft over institutionens eller afdelingens andel af pro-

filelever, og at regionsrådet skal kunne tilbagekalde en godkendelse efter

stk. 1. Regionsrådet skal i forbindelse med behandling af en ansøgning om

profilstatus overveje risikoen for, at en godkendelse kan resultere i en skæv-

vridning af elevsammensætningen eller elevsøgningen og løbende monito-

rerer om godkendte profilgymnasier og de omkringliggende institutioner får

en skæv elevsammensætning. Det foreslås desuden, at børne- og under-

visningsministeren skal kunne fastsætte et loft over institutionens andel af

profilelever, ændre det loft over institutionens andel af profilelever, som re-

gionsrådet har fastsat og suspendere optaget af profilelever på institutionen

i et eller flere år eller tilbagekalde institutionens godkendelse som profil-

gymnasium. Børne- og undervisningsministeren foreslås bemyndiget til at

kunne fastsætte regler for institutionernes ansøgning og regionsrådets god-

kendelse til profilgymnasium, herunder om kriterier og vilkår for godken-

delsen, loft for antal profilelever, tilbagekaldelse af godkendelse, krav til

faglige rammer og frister. Forslaget omfatter såvel institutioner med udbud

af gymnasiale uddannelser omfattet af lov om institutioner for almengym-

nasiale uddannelser m.v. som institutioner omfattet af lov om institutioner

for erhvervsrettet uddannelse.

UDKAST

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og § 2, nr. 8, og bemærkningerne

hertil.

3.6. Gymnasiesamarbejde

3.6.1. Gældende ret

Af § 14 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelse og almen

voksen m.v. fremgår det, at en institution, der er godkendt til at udbyde ud-

dannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen, skal

samarbejde forpligtende med andre institutioner, der er godkendt til at ud-