Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 84
Offentligt
2513182_0001.png
flexuddannelsen
Arbejdsmarkedsinklusion i stor skala gennem uddannelse
Nyhedsbrev december 2021
Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del - Bilag 84
Offentligt
glad
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Meddelelse om invitation, program og materiale for udvalgets besøg på Flexuddannelsen d. 23.3.22.
Nyhedsbrev Flexuddannelsen december 2021
Dette Nyhedsbrev sætter fokus på, hvordan det går de elever, der har afsluttet Flexuddannelsen, hvor-
dan det går med de nye elevhold, der påbegyndte uddannelsen i september 2021, og hvordan det ser
ud med kommende optag.
God læselyst – og god Jul!
Om Flexuddannelsen – til nye læsere
Flexuddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet forsøgsuddannelse for unge mellem 18-30 år, der gerne vil
have mere uddannelse efter afsluttet STU. Uddannelsen er for unge, der lever med et kognitivt handicap.
Der har være udbudt uddannelser inden for detailhandel, lager, køkken og grøn service. Flexuddan-
nelsen foregår som virksomhedsforlagt uddannelse, hvor et hold på 7 elever indgår med deres faste
faglærer 25 timer om ugen. Flexuddannelsen kombinerer praktisk undervisning, sidemandsoplæring,
teoriundervisning og vejledning – både på hold og individuelt. Denne uddannelsesform har i forsøgs-
uddannelsen vist sig velegnet for unge, der profiterer af at lære gennem deltagelse i praksis og kort
afstand mellem undervisning i teori og praksis. Dette opnås ved at teoriundervisningen gennemføres
som en del af det daglige undervisningsforløb i et lokale på uddannelsesvirksomheden.
Ud over den faste faglærer, der er uddannet i branchen, er der til et elevhold knyttet en fast vejleder, der
støtter hele vejen rundt om den unge med fx spørgsmål om transport, det sociale og det helbredsmæs-
sige.
Flexuddannelsen er beskrevet med fagområder, kompetencemål og læringsmål og udgør et udsnit af
de erhvervsuddannelser, de relaterer til. Uddannelsesbeskrivelserne danner grundlag for faglærerens
samarbejde med virksomheden om elevernes uddannelse og for den løbende vurdering af elevens pro-
gression, ligesom de danner grundlag for semesterprøver og den afsluttende eksamen med ekstern
censor, som kommer fra en erhvervsskole.
Flexuddannelsen foregår primært i samarbejde med Aarhus, Esbjerg og Københavns kommuner samt
en lang række uddannelsesvirksomheder Se link
her
Årgang 1 og 2 samt indsatser for at få uddannelsen gjort til en del af det ordinære uddannelsessystem,
er i forsøgsperioden støttet af den A.P. Møllerske Støttefond og medfinansieret af de kommuner, der del-
tager. Et flertal på tværs af folketingets partier har i 2021 bevilget puljemidler til et ekstra optag i 2021
og 2022, som ligeledes medfinansieres af kommunerne.
Perspektivet er, at de unge efter afsluttet uddannelse kommer videre i beskæftigelse – oftest i fleksjob.
glad
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Meddelelse om invitation, program og materiale for udvalgets besøg på Flexuddannelsen d. 23.3.22.
2513182_0003.png
deT eR nOK den BedsTe OP-
fØlGnInG JeG HaR OPleVeT. sÅ
sTOR ROs TIl den uddannelse.
Butikschef i praktikvirksomhed
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Meddelelse om invitation, program og materiale for udvalgets besøg på Flexuddannelsen d. 23.3.22.
2513182_0004.png
Resultater
Påbegyndt og gennemført
Der blev optaget elever på forsøgsuddannelsen i 2018 og 2019, og Aarhus kommune har valgt at
finansiere endnu et hold, der påbegyndte i 2020.
I alt er 99 elever påbegyndt Flexuddannelsen i 2018, 2019 og 2020.
20 elever har bestået eksamen i Aarhus
19 elever har bestået eksamen i Esbjerg
38 elever har bestået eksamen i København og omegnskommuner
I alt har 77 elever bestået eksamen på Flexuddannelsen efter 2 års uddannelse og 6 elever er i gang med
deres andet år på lageruddannelse i Aarhus. Dvs. med stor sandsynlighed gennemfører og består 83 ud
af 99 elever.
Dertil kommer de to ekstra optag i henholdsvis 2021 og 2022, der er muliggjort gennem puljestøtte fra
staten, som forhåbentlig resultater i yderligere 70 uddannelsespladser på landsplan over to optag.
HVIs IKKe JeG KOMMeR
afsTed, sÅ eR MIn daG
ØdelaGT.
Elev på flexuddannelsen
glad
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Meddelelse om invitation, program og materiale for udvalgets besøg på Flexuddannelsen d. 23.3.22.
Følgeskab i overgang fra uddannelse til job.
For mange unge med kognitive handicap er det vigtigt, at kompetence opnået gennem uddannelse
vedligeholdes og videreudvikles, og ligesom for alle andre kan det påvirke selvtilliden at være ledig både
kortere og længere tid. Derfor har det været godt, at forsøgsuddannelsen har kunne tilbyde de nyud-
dannede unge et følgeskab i overgangen til job. Her har de unge i en periode på ca. 3 måneder mulig-
hed for at konsultere en vejleder fra Flexuddannelsen. De kommuner, der indgår i forsøgsuddannelsen
vurderer, at der også i fremtiden vil være brug for følgeskab i jobsøgningen for unge med kognitive
handicap, da støttebehovet er større og forskelligt fra det, der gør sig gældende for den gennemsnitlige
fleksjobber. Her er et eksempel på, hvordan et følgeskab i Flexuddannelsen er forløbet:
Abia afsluttede sin 2 årige flexuddannelse på detailuddannelsen i juni 2021. I fjerde semester blev hun
sideløbende med sin uddannelse afklaret til fleksjob, og har derfra været klar til at komme i beskæftigel-
se indenfor detailbranchen, som hun nu har de faglige kompetencer til. Abia er meget motiveret for at
komme i gang, men da hun ikke opnår ansættelse i fleksjob i den afsluttende individuelle praktik i Flexud-
dannelsen, skal hun efter afsluttet uddannelse i gang med at søge et fleksjob. I den proces får hun støtte
af fleksjobenheden i den kommune, hvor hun bor og følgeskab af en vejleder på Flexuddannelsen.
Abia og hendes vejleder fra Flexuddannelsen går på opdagelse i mulighederne for at finde den helt
rigtige virksomhedspraktik, der kan føre til det ønskede fleksjob. Samtidig skal Abia til at lære nyt om
at være ledig og jobsøgende. I starten synes hun, det er lidt svært med de nye pligter og rettigheder
som jobsøgende. Abia og vejlederen mødes nogle gange og taler om jobønsker, jobsøgning og om, at
det kan tage lidt tid at finde drømmejobbet, og at man nogle gange skal omveje for at nå dertil. Da det
er vanskeligt for Abia at læse og skrive, får hun støtte fra vejlederen til at lave sit CV og hun guides, så
hun lærer joblog på Jobnet at kende. Abia vil også gerne have vejlederen med til de første møder med
kommunens jobkonsulent, fordi Abia synes, at det er lidt svært at fortælle om sine styrker, udfordringer
og skånebehov. Sammen med vejlederen får hun fortalt om sine ønsker, og hvad hun har brug for støtte
til på et arbejde.
Jobkonsulenten tager kontakt til Klap-job, som er en beskæftigelsesindsats, der bl.a. etablerer fleksjob
til mennesker med kognitive vanskeligheder. Herigennem får Abia tilbudt en 4 ugers virksomhedsprak-
tik i en Rema 1000 tæt på sin bopæl. Abia skal til samtale hos butikschefen og møder spændt op. Hun har
bedt vejlederen om at gå med, fordi hun er nervøs for det første møde med butikschefen, men han tager
rigtig godt imod Abia, og med vejlederen som back-up fortæller hun om sine kompetencer, styrker,
udfordringer, skånebehov og om hvor mange timer hun kan arbejde ugentligt. Butikschefen fortæller
om arbejdspladsen og da Abia og vejlederen går derfra, er det med en aftale om, at Abia starter i praktik
den efterfølgende mandag. Undervejs i praktikforløbet har Abia kontakt med sin vejleder ca. 1 gang om
ugen. De taler om, hvordan det går – om de små udfordringer og om stjernestunderne. En gang kontak-
ter hun vejlederen, fordi der er en bemærkning fra en kollega, hun bliver ked af. Det får de talt igennem
og derfra er Abia rigtig glad for praktikken; glad for opgaverne som passer godt til hende - og særligt
glad er hun for sine kollegaer og butikschefen – som fortæller lige så begejstret, at han ser en dygtig,
stabil og imødekommende medarbejder i Abia, som han meget gerne vil ansætte i fleksjob. Butikschefen
lægger særligt vægt på at Abia er i stand til at bruge fagudtryk og forstår arbejdsgangen og kulturen i
en hans butik – hvilket han tillægger Flexuddannelsen. Han siger: ”Som butikschef er det fantastisk at få
en medarbejder ansat i fleksjob, som rent faktisk er uddannet i branchen. Abia er på mange måder som
mine andre medarbejdere, selvom hun har sine skånebehov, og hun er meget værdsat hos os”. Nu går
Abia det nye år i møde med sit kompetencebevis i den ene hånd og med en kontrakt på et fleksjob i den
anden.
glad
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Meddelelse om invitation, program og materiale for udvalgets besøg på Flexuddannelsen d. 23.3.22.
2513182_0006.png
MIT HOVed HaR BRuG fOR sTRuKTuR OG deT
saMMe Med TIdsPunKTeR. deRfOR MØdeR
JeG Ind HVeR daG fRa 8-13.
Færdiguddannet flexelev, ansat i fleksjob
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Meddelelse om invitation, program og materiale for udvalgets besøg på Flexuddannelsen d. 23.3.22.
I fleksjob efter endt uddannelse
I en helt ny film fortæller Mads, Johannah og Nicholej om at komme videre i fleksjob efter 2 års
Flexuddannelse. Se link
her
(varighed 10 min.)
Hyldet for god kundeservice
Christian afsluttede sin Flexuddannelsen i juni 2021 og er i dag ansat i fleksjob i Bilka Tilst, hvor han også
er uddannet. Midt i juletravlheden tager medarbejderne i Bilka Tilst sig tid til at anerkende Christian for
god kundeservice på Black Friday. Kunden skriver i sin anmeldelse, at den vare, han skulle købe, ikke var
på lager, og at Christian mødte ham med et stort smil og straks var klar til at hjælpe med at bestille varen
og sørge for, at den ville blive leveret hjemme hos kunden. ’Hele vejen igennem en udsøgt service. Håber
der alene vil være hans slags i butikken, så vil der altid være en god kundeoplevelse,’ sluttede den gode
anmeldes, som blev læst op af Christians afdelingsleder og afrundet med klapsalver fra kolleger og
overrækkelse af en flot kurv med gode sager til en meget glad medarbejder.
Job i tal
Coronanedlukning havde umiddelbart store konsekvenser for jobresultater for en del af de unge, der
afsluttede Flexuddannelsen i 2020 og 2021. Følgeskabet og en øget efterspørgsel på arbejdskraft efter
den første coronanedlukning har bidraget til, at ud af de 77 elever, der indtil nu har bestået en Flexud-
dannelse er 54 kommet videre i job – heraf 46 i fleksjob, 7 i job med løntilskud, og en enkelt er videre i
uddannelse. Derudover er 7 elever i gang med en virksomhedspraktik, som forhåbentlig inden længe
medfører en ansættelse.
De unge, der er kommet i fleksjob, arbejder i gennemsnit 20 timer om ugen – og heraf betaler virksom-
hederne i gennemsnit ca. 8 løntimer. Nogle unge arbejder mange timer, andre ganske få, men fælles
for dem er, at de udtrykker stor glæde ved at være tilknyttet en arbejdsplads, hvor de gør en forskel og
indgår i et arbejdsfællesskab med gode kolleger.
Tallene er forbundet med den usikkerhed, at projektet kun har adgang til information, så længe de unge
er tilknyttet projektet i følgeskab. Derefter kan vi ikke følge bevægelserne ind og ud af job. De endelige
jobresultater vil fremgå af den eksterne evaluering af de 2 første årgange fra Højbjerre, Brauer og Schu-
ltz, som foreligger februar 2022.
glad
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Meddelelse om invitation, program og materiale for udvalgets besøg på Flexuddannelsen d. 23.3.22.
2513182_0008.png
OM MORGenen HaR JeG seT fReM TIl aT sKulle ud
TIl MIne KaMMeRaTeR. VI GlÆdeR Os TIl aT VÆRe
saMMen Med HInanden OG GØRe en IndsaTs.
Elev på flexuddannelsen
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Meddelelse om invitation, program og materiale for udvalgets besøg på Flexuddannelsen d. 23.3.22.
2513182_0009.png
Ny viden i Flexuddannelsen
Bachelorprojekt om Flexuddannelsen
Tre studerende med speciale i social- og specialpædagogik fra VIA University College i Århus, skriver
om Flexuddannelsen i deres afsluttende bachelorprojekt. De skriver her lidt om projektet:
Vi er under vores uddannelse blevet optaget af, hvordan pædagogik kan praktiseres i andre rammer
end de klassiske institutionelle rammer. Vi fik kendskab til Flexuddannelsen, da vi i sommeren 2021
lavede et mindre feltarbejde i Bilka Tilst omhandlende kulturmøder på en inkluderende arbejdsplads.
I bachelorprojektet undersøger vi, hvilken betydning uddannelsen kan have for elevernes oplevelse af
livskvalitet. Vi har indsamlet empirisk materiale gennem observationer, samtaler og interviews med
eleverne, vejleder og faglærer på Flexuddannelsen. Derudover har vi udført interviews med tidligere
elever på uddannelsen, der nu er ansat i Bilka samt ledere fra afdelinger, som er så heldige at have elever
fra Flexuddannelsen tilknyttet. Undersøgelsen munder ud i en skriftlig rapport og et mundtligt forsvar i
januar 2022. Vi er blevet mødt med stor velvilje og hjælpsomhed i forhold til vores projekt. De nye erfa-
ringer og viden som vi får, kan vi tage med videre i vores kommende virke som socialpædagoger.
Følgende er uddrag af vores foreløbige fund, omhandlende hvilken betydning uddannelsen kan have for
elevernes oplevelse af livskvalitet.
• At uddannelsen på sigt kan “føre til noget” i form af et arbejde og dermed økonomisk frihed. Flere
elever peger på, at de efter endt uddannelse vil få råd til at gøre ting, de ikke kunne før.
• At aktører omkring eleverne (faglærer, vejleder, medarbejdere) skaber forudsigelighed og struktur,
der giver eleverne en oplevelse af sammenhæng, meningsfuldhed og af at have indflydelse, hvilket
gør det muligt for eleverne at mestre de konkrete arbejdsopgaver. Eleverne peger på den positive
betydning af at være en del af fællesskaber samt at blive mødt og anerkendt af faglærer, vejleder og
kolleger i afdelingerne. Nogle elever peger på, at de efter opstart på uddannelsen oplever en større
grad af overskud, energi, glæde - både i og uden for Bilka.
Af Thea Heidemann Yde, Rikke Marie Schulz og Pernille Haahr Jensen.
De studerende kan kontaktes via uddannelsesleder i Århus: [email protected]
glad
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Meddelelse om invitation, program og materiale for udvalgets besøg på Flexuddannelsen d. 23.3.22.
2513182_0010.png
fORdelen fOR MIG Ved aT fÅ eT fleKsJOB, deT
eR deT deR Med, aT JeG eR BleVeT MeRe sel
V-
sTÆndIG OG fØleR OGsÅ aT JeG sOM saM-
fundsBORGeR Kan leVe nOGenlunde PÅ lIGe
fOd Med en ”alMIndelIG” saMfundsBORGeR.
Færdiguddannet flexelev, ansat i fleksjob
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Meddelelse om invitation, program og materiale for udvalgets besøg på Flexuddannelsen d. 23.3.22.
Nyt optag på Flexuddannelsen august 2022
Det var en stor julegave på forskud til Flexuddannelsen, da et bredt flertal af partier den 19. november
2021 bevilgede midler til et ekstra optag fra 2022-2024. Pernille Rosenkranz udtalte i den forbindelse:
”Alle mennesker skal have mulighed for at forfølge deres drømme. Det gælder også mennesker med
handicap. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan forlænge Gladfondens flexuddannelse for tidligere
STU-elever, så der også vil være et optag af nye elever næste år. Det er et vigtigt bidrag til, at også denne
gruppe unge kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.”
Lige nu er Glad Fonden derfor i dialog med de kommuner, der indgår i forsøgsuddannelsen. Ambitionen
er, at vi i begyndelsen af det nye år kan invitere unge i Århus, Esbjerg og København, der har afsluttet en
STU, til informationsmøde om muligheden for at søge ind på en Flexuddannelse fra august 2022. Så snart
det er afklaret hvilke uddannelsesretninger, der kan udbydes i 2022, bliver det slået op på Flexuddannel-
sens hjemmeside og facebookside.
Uddannelsen gennemføres stadig på forsøgsbasis, men Glad Fondens ambition er, at Folketinget inden
for en overskuelig fremtid tager en politisk beslutning om, at en Flexuddannelse forankres i uddannel-
seslovgivning. Det vil fremadrettet give både de unge, kommunerne, virksomhederne og uddannelses-
udbyderne mulighed for at planlægge uddannelsesstart i god tid – hvilket erfaringsmæssigt giver de
bedste resultater – ikke mindst for de unge.
Børne- og Undervisningsministeriet og beskæftigelsesministeriet samarbejder også om at sikre den
juridiske ramme, der skal til for at gennemføre et ekstra optag på Flexuddannelsen igen fra 2022-2024.
Uddannelsen kan derfor fortsætte med mulighed for de samme fravigelser fra LAB loven, som fremgår
af den hidtidige forsøgsbekendtgørelse. Det afgørende er her muligheden for to sammenhængende
uddannelsesår, hvor uddannelsesevalueringer og semesterprøver på Flexuddannelsen det første halv-
andet år erstatter kontaktforløb i jobcentret. Derudover kan elevernes arbejdsevne afklares sideløben-
de med uddannelsens 4. semester, så de unge undgår at skulle ud i en såkaldt ’bred afklaring’ i andre
brancher, men efter endt uddannelse kan fortsætte direkte i job i den branche, de er uddannet i.
glad
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Meddelelse om invitation, program og materiale for udvalgets besøg på Flexuddannelsen d. 23.3.22.
2513182_0012.png
Virksomheder i uddannelsesforsøget
I alt har 18 virksomheder indtil videre stillet sig til rådighed som uddannelsesvirksomheder siden
forsøgsuddannelsen påbegyndte med de første elever i 2018. Heraf har flere været med til at uddanne
mere end et elevhold.
I det ekstra optag på Flexuddannelsen, som et flertal i Folketinget bevilgede midler til i maj 2021, udby-
des der aktuelt uddannelse inden for detail og lager. Ledelse og medarbejdere på uddannelsesvirksom-
hederne har taget rigtig godt imod de nye elevhold. I ugerne op til juleferien gennemføres den første
semesterprøve. Her bliver eleverne stillet en opgave og en række spørgsmål, der viser, om de har nået
læringsmålene på niveau 1.
Fra 2021 – 2023 indgår følgense uddannelsesvirksomheder i det fortsatte udviklingsarbejde:
Bilka
Tilst
Salling
Groups
Terminal
Ishøj
Salling
Groups
non-food
lager i
Aarslev
Biltema
i Esbjerg
Kvickly
Sundby på
Amager
Derudover har ca. 120 praktikvirksomheder indtil videre stillet sig til rådighed for individuelle praktik-
ker, der er indlagt i uddannelsens 3. og 4. semester, hvor eleverne afprøver deres kompetencer i en ny
virksomhed.
deT HeR VaR nOGeT nYT OG
sPÆndende, VI IKKe HaVde
PRØVeT fØR. eT fanTasTIsK
saMaRBeJde. deT eR GÅeT
RIGTIG GOdT.
Butikschef der har ansat en flexelev på baggrund af
en individuel praktik i uddannelsens 4. semester
glad
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Meddelelse om invitation, program og materiale for udvalgets besøg på Flexuddannelsen d. 23.3.22.
2513182_0013.png
MIn sel
VTIllId VaR MeGeT dÅRlIG,
Men I lØBeT af flexuddannelsen
OG sÅ TIl nu – den HaR RYKKeT
sIG en del.
Færdiguddannet flexelev, ansat i fleksjob
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Meddelelse om invitation, program og materiale for udvalgets besøg på Flexuddannelsen d. 23.3.22.
glad
Nyhedsbrev om Flexuddannelsen. Spørgsmål eller kommentarer rettes til projektleder: [email protected]