BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for implementering af reformen for den Forberedende Grunduddannelse for 2019-2020 (Fortrolig ind til udgangen af den 12.01, hvor rapporten offentliggøres)

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 81
Offentligt

Statusredegørelse for imple-

mentering af reformen for

den Forberedende Grundud-

dannelse

2019-2020

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for implementering af reformen for den Forberedende Grunduddannelse for 2019-2020 (Fortrolig ind til udgangen af den 12.01, hvor rapporten offentliggøres)

Statusredegørelse for implementering af reformen for den Forberedende Grunduddannelse

2019-2020

Udgivet i januar 2022

Design: Center for gymnasier, erhvervs- og voksenuddannelser

Denne publikation kan ikke bestilles

Der henvises til webudgaven

Publikationen kan hentes på:

www.uvm.dk

Denne statusredegørelse er lavet i henhold til Aftale om bedre veje til uddannelse og job indgået i oktober 2017. Bag aftalen

står partierne Venstre, Liberal Alliance, det Konservative Folkeparti, Dansk Folkepart, Socialdemokraktiet, Socialistisk Folkepart,

Radikale Venstre og Alternativet. Aftalen trådte i kraft i august 2019.

Med aftalen blev det besluttet, at der skal følges op på FGU-reformen med en årlig statusredegørelse fra Børne- og Under-

visningsministeriet. Statusredegørelsen er en opfølgning på, om reformen lever op til de politiske intentioner bag aftalen. Den

offentliggøres på ministeriets hjemmeside og sendes til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og Rådet for de Grundlæg-

gende Erhvervsrettede Uddannelser (REU). Statusredegørelsen er den første statusredegørelse for reformen for Forberedende

Grunduddannelse.

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Indhold

Indledning.................................................................................................................................................................... 4

Retningsgivende mål 1: De unges overgang til uddannelse eller beskæftigelse ............ 6

2.1

2.2

Retningsgivende mål 2: De unges trivsel ........................................................................................ 7

FGU-eleverne har generelt en høj trivsel ......................................................................................... 7

Et flertal af eleverne er glade for at gå på FGU ............................................................................. 8

3.1

3.2

3.3

Retningsgivende mål 3: De unges fravær ....................................................................................... 9

Udvikling i elevernes gennemsnitlige fravær ................................................................................. 9

Store kommunale forskelle i det gennemsnitlige elevfravær................................................11

Højere registreret fravær blandt elever på agu ..........................................................................12

4.1

4.1.1

4.1.2

4.1.3

4.2.

Tilgang og bestand ................................................................................................................................13

Tilgang .........................................................................................................................................................13

Tilgang fordelt på uddannelsesforløb og -spor .........................................................................13

Flere mænd begynder på FGU ..........................................................................................................14

Særligt de 15-20-årige påbegynder FGU ......................................................................................15

Bestand .......................................................................................................................................................16

5.1.

5.2.

5.3.

Uddannelsesmålsætning ......................................................................................................................17

Andelen af unge, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse .............................17

Andelen af unge uden uddannelses- eller arbejdsmarkedstilknytning .............................18

Status på målsætningen vist for region og kommuner, 2019 ..............................................20

Indledning

I oktober 2017 indgik Venstre, Liberal Alliance, det Konservative Folkeparti, Dansk Folkepart, Socialde-

mokraktiet, Socialistisk Folkepart og Radikale Venstre ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job”. Af-

talen trådte i kraft i august 2019. Alternativet har efterfølgende tiltrådt aftalen.

Ved aftalen blev der etableret en ny forberedende uddannelse til unge under 25 år, der har brug for

forudgående faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller

komme i beskæftigelse: Forberedende Grunduddannelse (FGU). FGU erstattede en række tidligere for-

beredende tilbud (produktionsskoletilbud, kombineret ungdomsuddannelse, erhvervsgrunduddannel-

sen, almen voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og forberedende voksenundervisning),

der integreredes i FGU.

FGU skal give de unge kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdoms-

uddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse. Uddannelsen skal derudover styrke de unges personlige

og sociale kompetencer samt demokratiske dannelse. FGU skal desuden bidrage til at fremme social

mobilitet, og at alle unge skal have mulighed for at udvikle deres fulde potentiale uanset social baggrund.

FGU skal hovedsageligt forberede de unge til en erhvervsuddannelse, men skal også give mulighed for

undervisning, der kan kvalificere til optagelse på hf og andre gymnasiale uddannelser. Samtidig skal ud-

dannelsen give mulighed for, at en mindre gruppe unge får et kvalificeret fundament for at opnå be-

skæftigelse på et ufaglært arbejdsmarked.

I aftalen opstilles tre retningsgivende mål for FGU:



De unges overgang til uddannelse eller beskæftigelse:

Andelen af unge, der opnår uddannelse,

eller overgår direkte til ordinær uddannelse eller beskæftigelse efter FGU, skal løbende forbed-

res på skoleniveau.

De unges trivsel:

Trivslen på FGU skal løbende styrkes. Udviklingen følges i en ny national obli-

gatorisk årlig trivselsmåling.

De unges fravær:

Institutionerne registrerer og arbejder målrettet med de unges fravær, herun-

der ved at afdække og afhjælpe årsagerne hertil.



Udviklingen i de tre retningsgivende mål følges nationalt og drøftes i aftalekredsen, ligesom de retnings-

givende mål fungerer som indikatorer, der indgår i Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn.

Med aftalen blev partierne bag også enige om en ny uddannelsespolitisk målsætning. Den indeholder

blandt andet en fælles politisk ambition om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse eller tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet.

RETNINGSGIVENDE MÅL 1: DE UNGES OVERGANG TIL UDDANNELSE ELLER BESKÆFTIGELSE

٠4٠

Den nye uddannelsespolitiske målsætning

Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse.

Det betyder, at:



I 2025 forventes mindst 85 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse

I 2025 skal andelen af unge under 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejds-

markedet, være reduceret med minimum 20 procent

I 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse

I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejds-

markedet, være halveret

Alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddan-

nelse, har ret til at få en uddannelsesplan og skal gennem en opsøgende og opfølgende ind-

sats tilbydes vejledning om mulighederne for at øge deres formelle kompetencer på kort og

på længere sigt.

Formålet med statusredegørelsen er at følge, hvordan reformen lever op til de politiske intentioner.

Opsummering

Først gives en status for de tre retningsgivende mål om de unges overgang til uddannelse og beskæfti-

gelse (nr. 1), trivsel (nr. 2) samt fravær (nr. 3). Data for retningsgivende mål 1 er endnu ikke tilgængelig,

og der er derfor i stedet inkluderet data fra en foreløbig analyse foretaget af Børne- og Undervisnings-

ministeriet af status for elever, der har fuldført et FGU-forløb i perioden 1. august 2019 til 30. august

2020. Herefter præsenteres de relevante nøgletal for tilgangen og bestanden på FGU, og til sidst foreta-

ges en overordnet databaseret status på den nye uddannelsespolitiske målsætning.

De overordnede resultater, der fremlægges i statusredegørelsen, er:



FGU-elevernes samlede trivsel er 3,9 på en skala fra 1-5, hvilket indikerer, at eleverne generelt

har en høj trivsel.



Det samlede gennemsnitlige elevfravær ligger på ca. 19 procent i løbet af 2020. Tallet dækker

dog over store variationer henover perioden og fra institution til institution.



Tilgangen til FGU var højest i 3. kvartal i 2019, hvor FGU blev etableret sammenlignet med

kvartalerne 4. kvartal 2019 – 4. kvartal 2020. Tilgangen til FGU var cirka 9.200 elever i 2020.



84,8 procent af de unge, som gik i 9. klasse i 2019, forventes at have gennemført mindst en

ungdomsuddannelse, inden de bliver 25 år.



6,6 procent af de unge i alderen 15-24 år er i oktober 2020 uden tilknytning til uddannelse el-

ler arbejdsmarkedet.

Særligt forbehold vedr. COVID-19

COVID-19-epidemien har været et vilkår, som har præget FGU-institutionerne i form af nedluk-

ning, fjernundervisning mv. Der bør tages forbehold herfor ved tolkning af resultaterne, og det

er usikkert, hvordan COVID-19-epidemien har påvirket tilgang, trivsel, fravær mv.

Denne indsats gennemføres af kommunernes ungeindsatser og ligger uden for statusredegørelsen område.

RETNINGSGIVENDE MÅL 1: DE UNGES OVERGANG TIL UDDANNELSE ELLER BESKÆFTIGELSE

٠5٠

Retningsgivende mål 1: De unges

overgang til uddannelse eller

beskæftigelse

Retningsgivende mål 1. De unges overgang til uddannelse eller beskæftigelse: Andelen af unge, der opnår

uddannelse eller overgår direkte til ordinær uddannelse eller beskæftigelse efter FGU, skal løbende for-

bedres på skoleniveau.

Børne- og Undervisningsministeriet er ved at udvikle ny statistik til ministeriets datavarehus, som vil

vise overgange for alle afsluttede forløb på FGU, dvs. både fuldførte og afbrudte, og vil blive opdateret

i takt med, at der løbende opdateres data om beskæftigelse og uddannelse for de forskellige perioder.

Da statistikken fortsat er under udvikling, har Børne- og Undervisningsministeriet i stedet foretaget en

foreløbig analyse af status for elever, der har fuldført, dvs. enten er udsluset fra FGU til uddannelse eller

beskæftigelse fra et FGU-forløb, i perioden 1. august 2019 til 30. august 2020

. Det må forventes, at den

foreløbige analyse viser en højere overgang til uddannelse og beskæftigelse end fremtidige opgørelser,

der også medtager de elever, der har afbrudt et forløb.

Analysen viste, at cirka 80 procent af eleverne var i gang med enten uddannelse eller beskæftigelse en

måned efter fuldførelsen af FGU, mens cirka 16 procent var selvforsørgende og cirka 4 procent modtog

offentlig forsørgelse, jf. tabel 1.

Tabel 1. Overgang til anden uddannelse eller beskæftigelse, august 2019-august 2020

Antal

I beskæftigelse

I uddannelse

Modtog offentlig ydelse

Selvforsørget

Samlet

439

1.804

117

455

2.815

Andel

16%

64%

16%

100%

Anm.: Opgørelsen omfatter elever, der er startet på FGU i 2019 eller 2020 og har afsluttet senest den 30. august 2020. Overgangen til

beskæftigelse eller uddannelse er målt en måned efter afsluttet FGU. Kun elever, der har fuldført FGU, indgår i opgørelsen. Både

overgang til ordinær uddannelse og fuldtidsstudium i

enkeltfagssystemet (avu og HF-enkeltfag)

er medtaget.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, egne beregninger.

Den foreløbige analyse er brugt ifm. besvarelse af spørgsmål 179 (alm. del) fra Børne- og Undervisningsudvalget.

Svaret kan ses på Folketingets

hjemmeside.

RETNINGSGIVENDE MÅL 1: DE UNGES OVERGANG TIL UDDANNELSE ELLER BESKÆFTIGELSE

٠6٠

Retningsgivende mål 2: De unges trivsel

Retningsgivende mål 2. De unges trivsel: Trivslen på FGU skal løbende styrkes. Udviklingen følges i en ny

national obligatorisk årlig trivselsmåling.

Trivselsmålingen består af 31 spørgsmål, hvoraf tre spørgsmål er baggrundsspørgsmål og tre spørgsmål

kun vedrører elever i egu-sporet og omhandler deres praktik. Der er således 25 trivselsspørgsmål, der

går på tværs af alle elevgrupper, og som fordeler sig inden for fem forskellige trivselsindikatorer. Triv-

selsundersøgelsen blev gennemført i november-december 2020.

Det bemærkes, at FGU er en ny uddannelse i en sektor, der ikke tidligere har haft en praksis for at gen-

nemføre trivselsmålinger. Desuden strækker trivselsmålingen sig over en periode fra november til de-

cember i 2020, hvor en del af eleverne blev hjemsendt på grund af omstændigheder knyttet til COVID-

19. Disse forhold kan have påvirket besvarelserne og svarprocenterne. Cirka 71 procent af de elever, som

FGU-institutionerne havde anført som indskrevne i perioden fra november til december 2020, besvarede

spørgsmålene. Resultaterne bør derfor tolkes med forbehold herfor.

2.1

FGU-eleverne har generelt en høj trivsel

Elevernes samlede trivsel er 3,9 målt på en skala fra 1 til 5, hvor en højere værdi indikerer højere trivsel.

Dette indikerer en samlet relativ høj trivsel blandt eleverne på FGU. Eleverne tilkendegiver en gennem-

snitlig trivsel på 3,8 for indikatorerne ”Faglig og social trivsel”, ”Fysiske rammer” og ”Læringsmiljø” samt

en gennemsnitlig trivsel på 4 for ”Sociale relationer”, jf. figur 1. Den højeste trivsel knyttes til ”Praktikfor-

løb”, hvor egu-elevernes gennemsnit er på 4,2.

Trivselsniveauet på tværs af uddannelsesspor er næsten ens, jf. figur 2.

Figur 1. Gennemsnitlig trivsel for elever på FGU fordelt på hver indikator for trivsel, 2020.

3,8

4,2

4,0

Faglig og social

trivsel

Fysiske rammer

Læringsmiljø

Praktikforløb

Sociale relationer

(bredt set)

Anm.: Trivselsskalaen går fra 1 til 5, hvor en højere værdi indikerer højere trivsel.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

RETNINGSGIVENDE MÅL 2: DE UNGES TRIVSEL

٠7٠

Figur 2. Andel elever med højest trivsel fordelt på uddannelsesspor, 2020.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

AGU

EGU

PGU

Anm.: Fordelingen af FGU-elever med højest trivsel fordelt på de tre spor på FGU: Almen grunduddannelse (agu), produktionsgrund-

uddannelse (pgu) og erhvervsgrunduddannelse (egu). Elever, der er placeret i gruppen af elever med ”højest trivsel”, omfatter elever,

hvis besvarelser i gennemsnit ligger i den højeste halvdel af trivselsskalaen, som går fra 1-5. Det vil sige elever, der har givet en gen-

nemsnitlig besvarelse på over 3 på de 25 trivselsspørgsmål, der går på tværs af alle elevgrupper. Besvarelser på de tre baggrunds-

spørgsmål og tre spørgsmål vedrørende elever i praktik indgår ikke i gennemsnittet.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

91,9%

95,9%

93,9%

2.2

Et flertal af eleverne er glade for at gå på FGU

På tværs af alle tre uddannelsesspor er et flertal af eleverne glade for at gå på FGU, jf. figur 3. Andelen af

elever, der har erklæret sig enten enig eller meget enig i, at de er glade for at gå på FGU, er større på

pgu (72,1 procent) sammenlignet med de andre spor.

Figur 3. Svarfordelingerne på udsagnet

”Jeg er glad for at gå på FGU”

fordelt efter placering på uddan-

nelsesspor, 2020.

1,8%

PGU

4,0%

22,1%

46,5%

25,6%

EGU

35,6%

47,9%

12,3%

AGU

3,9%

9,1%

25,4%

43,1%

18,5%

10%

20%

30%

Uenig

40%

50%

60%

70%

Enig

80%

90%

100%

Meget uenig

Hverken enig eller uenig

Meget enig

Anm.: Svarfordelingen i procent på udsagnet

”Jeg er glad for at gå på FGU”

fordelt efter elevernes placering på de tre spor på FGU:

Almen grunduddannelse (agu), produktionsgrunduddannelse (pgu) og erhvervsgrunduddannelse (egu). Elever, der har svaret ”ved

ikke” eller ”ønsker ikke at svare”, indgår ikke i udregningen af svarfordelingen. Elever, der stadig er på basis, men som allerede har

valgt eller er placeret på et spor, indgår i beregningen.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

RETNINGSGIVENDE MÅL 2: DE UNGES TRIVSEL

٠8٠

Retningsgivende mål 3: De unges fravær

Retningsgivende mål 3. De unges fravær: Institutionerne registrerer og arbejder målrettet med de unges

fravær, herunder ved at afdække og afhjælpe årsagerne hertil.

Særlige omstændigheder vedr. elevfravær i 2020 og COVID-19

Indberettede fraværsdata har særligt de første måneder efter opstarten af FGU i august 2019

været mangelfulde, og derfor har Styrelsen for It og Læring (STIL) valgt først at anvende data

om elevfravær fra januar 2020. Dette gør sig således også gældende for denne statusredegø-

relse. Det forventes, at datakvaliteten med tiden bliver yderligere forbedret.

COVID-19 kan derudover have haft betydning for såvel registrering af elevfravær som det fakti-

ske elevfravær fra marts til juni 2020. Børne- og Undervisningsministeriet har ikke haft mulighed

for at efterprøve, om udsving i elevfraværet i forårsmånederne 2020 skyldes ændringer i regi-

streringspraksis eller ændringer i faktisk elevfravær. Resultaterne bør derfor tolkes med forbe-

hold herfor.

3.1

Udvikling i elevernes gennemsnitlige fravær

Det gennemsnitlige fravær blandt FGU-eleverne i 2020 ligger på ca. 19 procent. De 19 procent rummer

dog store variationer henover perioden, jf. figur 5.

Ved 1. kvartal af 2020 lå det samlede fravær på 18,2 procent. I det efterfølgende kvartal skete der et

fald, og det gennemsnitlige samlede fravær lå på 13,2 procent, hvilket kan skyldes enten ændringer i

det faktiske fravær eller ændringer i registreringspraksis, fx som følge af elevhjemsendelser pga. CO-

VID-19. Herefter er fraværet steget igen til over 20 procent den sidste halvdel af 2020. Det ulovlige fra-

vær blandt FGU-elever var 8,8 procent i 2020.

Figur 5. Udvikling i FGU-elevers gennemsnitlige fraværsprocent pr. kvartal, 2020.

30%

25%

20%

15%

10%

1. kvartal 2020

2. kvartal 2020

3. kvartal 2020

Ulovligt fravær

4. kvartal 2020

Samlet

Lovligt fravær

9,7%

7,4%

8,5%

5,7%

9,3%

18,2%

13,2%

15,0%

9,6%

24,6%

21,6%

12,3%

Anm.: Figuren angiver FGU-elevernes samlede gennemsnitlige fraværsprocent samt andelen af det samlede fravær, som er hhv. lov-

ligt og ulovligt fravær i 2020. Den gennemsnitlige fraværsprocent måler det antal minutter, en elev faktisk har været til stede på en

RETNINGSGIVENDE MÅL 3: DE UNGES FRAVÆR

٠9٠

FGU-institution ud af det antal minutter, eleven burde have været til stede (det planlagte antal minutter). Der tages således højde for,

at elever på FGU-institutionerne har individuelle skemaer, og nogle har nedsat tid. Elevfravær indberettes som henholdsvis lovligt og

ulovligt fravær. Lovligt fravær er sygdom, barsel, aftaler med offentlige myndigheder (eksempelvis Forsvarets dag) samt aftaler om

fravær indgået med institutionen.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

Figur 6 viser spredningen af elevfraværet på FGU. Her ses det, at udviklingen over tid i andelen af elever

med meget højt fravær (over 40 procent) følger samme tendens som udsvingene i det gennemsnitlige

fravær. I sidste halvdel af 2020 er der mellem 19-24 procent af elevgruppen på FGU, der har mere end

40 procent fravær.

Figur 6. Udvikling i fraværsfordelingen for FGU-elever pr. kvartal, 2020.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1. kvartal 2020

2. kvartal 2020

2020

Intet fravær

20.01 - 30 procent

0.01 - 10 procent

30.01 - 40 procent

10.01 - 20 procent

Over 40 procent

3. kvartal 2020

19,9%

22,3%

19,5%

9,6%

27,3%

15,1%

8,2%

12,2%

19,6%

17,3%

16,8%

32,5%

22,2%

20,9%

18,9%

13,0%

14,9%

8,5%

5,9%

11,3%

19,3%

24,1%

9,1%

11,5%

4. kvartal 2020

Anm.: Figuren viser det gennemsnitlige fravær for elever på FGU fordelt på fraværsintervaller. Data omfatter både lovlig og ulovlig

fravær.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

RETNINGSGIVENDE MÅL 3: DE UNGES FRAVÆR

٠ 10 ٠

3.2

Store kommunale forskelle i det gennemsnitlige elevfravær

Der er store kommunale forskelle på FGU-elevernes gennemsnitlige fravær fra 1. kvartal 2020 til 4. kvar-

tal i 2020, jf. figur 7. Fx har elever med bopæl i kommunerne Fanø (39,1 procent) og Haderslev (36,7

procent) et gennemsnitligt elevfravær på over 35 procent i perioden. Kun elever med bopæl i kommu-

nerne Vesthimmerlands (9,4 procent), Ærø (8,2 procent), Mariagerfjord (8,2 procent) og Rebild (6,9 pro-

cent) har et gennemsnitligt elevfravær på under 10 procent.

Figur 7. FGU-elevers gennemsnitlige fraværsprocent fordelt på elevernes bopælskommune, 1. kvartal

2020 – 4. kvartal i 2020.

Anm.: Figuren angiver FGU-elevernes gennemsnitlige fraværsprocent, som omfatter både lovlig og ulovlig fravær, fordelt på elever-

nes bopælskommune i kvartalerne 1. kvartal 2020 – 4. kvartal 2020. Lys farve angiver lavest fravær, og mørk farve angiver højest fra-

vær. Den gennemsnitlige fraværsprocent måler det antal minutter, en elev faktisk har været til stede på en FGU-institution ud af det

antal minutter, eleven burde have været til stede (det planlagte antal minutter). Der tages således højde for, at elever på FGU-institu-

tionerne har individuelle skemaer, og nogle har nedsat tid.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

RETNINGSGIVENDE MÅL 3: DE UNGES FRAVÆR

٠ 11 ٠

3.3

Højere registreret fravær blandt elever på agu

Elever på agu har i løbet af hele 2020 et højere gennemsnitligt fravær end elever på pgu og egu, jf. fi-

gur 8. Det bemærkes, at egu-sporet består af 1/3 skole og 2/3 virksomhedspraktik, og fravær i egu-

sporet alene er i skoleforløb på FGU-institutioner. Idet opgørelsen dækker perioden, hvor eleverne har

været hjemsendt som følge af COVID-19 restriktioner og ikke er afgrænset til at se på ulovligt fravær,

kan det desuden bemærkes, at det kan være nemmere at tilrettelægge undervisningen på agu som vir-

tuel undervisning.

Figur 8. Udvikling i FGU-elevers gennemsnitlige fraværsprocent fordelt på spor pr. kvartal, 2020.

30%

25%

20,4%

24,8%

19,9%

16,0%

19,0%

28,1%

22,9%

18,0%

20%

15%

10%

1. kvartal 2020

2. kvartal 2020

2020

AGU

EGU

17,5%

12,5%

11,5%

10,4%

3. kvartal 2020

4. kvartal 2020

PGU

Anm.: Den gennemsnitlige fraværsprocent måler det antal minutter, en elev faktisk har været til stede på en FGU-institution ud af det

antal minutter, eleven burde have været til stede (det planlagte antal minutter). Der tages således højde for, at elever på FGU-institu-

tionerne har individuelle skemaer, og nogle har nedsat tid. Elevfravær indberettes som henholdsvis lovligt og ulovligt fravær, og data

omfatter både lovligt og ulovligt fravær. Figuren angiver FGU-elevernes samlede gennemsnitlige fravær pr. kvartal i 2020 fordelt på

de tre spor på FGU: Almen grunduddannelse (agu), produktionsgrunduddannelse (pgu) og erhvervsgrunduddannelse (egu).

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

RETNINGSGIVENDE MÅL 3: DE UNGES FRAVÆR

٠ 12 ٠

Tilgang og bestand

4.1

Tilgang

Tal for 2019-2020 viser, at den samlede tilgang af elever, der begyndte på FGU, var højest i 3. kvartal i

2019 med etableringen af FGU, jf. figur 9. Herefter har tilgangen haft en faldende tendens i perioden fra

4. kvartal 2019 og hele 2020. En del af forklaringen på faldet kan skyldes, at de unge ikke har haft mu-

lighed for at påbegynde et FGU-forløb i 1. og 2. kvartal af 2019 op til etableringen af FGU i august

2019, hvorimod der efterfølgende har været mulighed for løbende optag på basis. Tilgangen til FGU i

2020 var cirka 9.200 elever.

Figur 9. Tilgangen til FGU fordelt på uddannelsesforløb pr. kvartal, 2019-2020.

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

3. kvartal 2019 4. kvartal 2019 1. kvartal 2020 2. kvartal 2020 3. kvartal 2020 4. kvartal 2020

Samlet tilgang

Anm.: Figuren angiver den samlede tilgang af elever, der er begyndt på FGU pr. kvartal i perioden 2019-2020.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

7.144

4.014

3.253

2.684

1.175

749

4.1.1

Tilgang fordelt på uddannelsesforløb og -spor

Blandt de elever, der begyndte på FGU i perioden 2019-2020, startede størstedelen på et uddannelses-

spor, jf. figur 10. Færre elever startede i et basisforløb og færrest i et afsøgningsforløb. Disse overord-

nede tendenser gør sig gældende hele perioden undtagen ved 4. kvartal i 2020, hvor flest elever star-

tede i et basisforløb frem for et uddannelsesspor.

Figur 10. Tilgangen til FGU fordelt på uddannelsesforløb pr. kvartal, 2019-2020.

TILGANG OG BESTAND

٠ 13 ٠

7.000

6.013

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.123

1.687

973

945

352 369

1.184

635

169

116

424

2.661

2.219

1.000

3. kvartal 2019 4. kvartal 2019 1. kvartal 2020 2. kvartal 2020 3. kvartal 2020 4. kvartal 2020

2019

Afsøgningsforløb

Basisforløb

2020

Uddannelsesspor

Anm.: Figuren angiver, hvordan den samlede tilgang af elever til FGU pr. kvartal i perioden 2019-2020 fordeler sig på de mulige ud-

dannelsesforløb på FGU.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

Ud af de elever, som begyndte på FGU i perioden 2019-2020, og som vælger et uddannelsesspor, ses,

at størstedelen af disse vælger at starte på pgu. Herefter følger agu og færrest af vælger egu, jf. figur

11.

Figur 11. Tilgangen til FGU fordelt på spor pr. kvartal, 2019-2020.

4.500

3.995

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

3. kvartal 2019 4. kvartal 2019 1. kvartal 2020 2. kvartal 2020 3. kvartal 2020 4. kvartal 2020

Andet

AGU

EGU

PGU

299

115

733

459

1.437

938

508

171160

397

1.130

428

106

654

224268

1.738

2.735

2.352

Anm.: Figuren angiver, hvordan den samlede tilgang af elever til FGU pr. kvartal i perioden 2019-2020 fordeler sig på de tre spor på

FGU: Almen grunduddannelse (agu), produktionsgrunduddannelse (pgu) og erhvervsgrunduddannelse (egu). Kategorien ”Andet” er

en samlekategori for de tre kategorier ”ikke mulig”, ”ikke valgt” og ”uoplyst”.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

4.1.2

Flere mænd begynder på FGU

I perioden fra 2019-2020 er der generelt flere mænd, som er begyndt på FGU, end der er kvinder, jf. fi-

gur 12.

TILGANG OG BESTAND

٠ 14 ٠

Figur 12. Tilgangen til FGU fordelt på køn pr. kvartal, 2019-2020.

5.000

4.000

3.000

2.342

3.947

3.197

2.000

1.000

1.809

1.551

1.134

310

439

1.444

1.674

526

649

3. kvartal 2019 4. kvartal 2019 1. kvartal 2020 2. kvartal 2020 3. kvartal 2020 4. kvartal 2020

2019

Kvinde

Mand

2020

Anm.: Figuren viser, hvordan den samlede tilgang af elever til FGU pr. kvartal i perioden 2019-2020 fordeler sig på køn.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

4.1.3

Særligt de 15-20-årige påbegynder FGU

Det er i høj grad den yngre gruppe af unge, der påbegynder FGU. I perioden 2019-2020 udgjorde

gruppen af 15-20 årige over 70 procent af de elever, som påbegyndte en FGU, dog med undtagelse af

2. kvartal i 2020, hvor gruppen lå på de 70 procent, jf. figur 13.

Figur 13. Den samlede tilgang til FGU pr. kvartal fordelt på aldersgrupper i procent, 2019-2020.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

3. kvartal 2019 4. kvartal 2019 1. kvartal 2020 2. kvartal 2020 3. kvartal 2020 4. kvartal 2020

15-16 år

17-18 år

19-20 år

21-22 år

23-24 år

25 år -

Anm.: Figuren viser, hvordan den samlede tilgang af elever til FGU pr. kvartal i perioden 2019-2020 fordeler sig mellem aldersgrupper

i procent.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

TILGANG OG BESTAND

٠ 15 ٠

4.2.

Bestand

Bestanden er et udtryk for, hvor mange elever der går på uddannelsen på et givent tidspunkt. Bestan-

den bestemmes af to faktorer, som er tilgangen af elever til FGU og varigheden af forløbene. Stignin-

gen i bestanden fra 2019 til 2020 er dermed påvirket af, at der i 2019 var en kort periode for tilgang fra

uddannelsens opstart til opgørelsestidspunktet ultimo august.

Tabel 2. Bestand på FGU, 2019-2020

År

Antal elever

2019

6.387

2020

11.457

Anm.: Bestanden er her opgjort ultimo august for årene 2019-2021. Normalt opgøres bestanden på uddannelser på Børne- og Un-

dervisningsministeriets område i september.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

TILGANG OG BESTAND

٠ 16 ٠

Uddannelsesmålsætning

Med Aftale om bedre veje til uddannelse og job (2017) blev der formuleret en ny uddannelsespolitisk

målsætning med afsæt i en fælles politisk ambition om, at alle 25-årige skal have gennemført en uddan-

nelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse. FGU er tiltænkt en central rolle ift. at nå målsætnin-

gen.

I denne statusredegørelse fokuseres der på elementerne om, at:



I 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.



I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejds-

markedet, være halveret.

5.1.

Andelen af unge, der forventes at få mindst en

ungdomsuddannelse

Profilmodellen

Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig i

løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser:



Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og

9. klasse.

Ungdomsårgangen vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i

uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse

Profilmodellen viser, hvad det samlede uddannelsessystem formåede i de år, hvor de unge gik i

8. og 9. klasse. Profilmodellen er behæftet med usikkerhed.

På

uvm.dk/profilmodel

kan man læse mere om profilmodellens resultater og metoden bag.

84,8 procent af de unge, som gik i 9. klasse i 2019, forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse,

inden de bliver 25 år, dvs. inden for 8 år efter afsluttet 9. klasse. Andelen af unge, der forventes at få

mindst en ungdomsuddannelse, er steget med cirka 2 procentpoint fra 82,6 procent for ungdomsårgang

2016 til 84,5 pct. for 2017 og er derefter på samme niveau i perioden til og med 2019., jf. figur 14.

UDDANNELSESMÅLSÆTNING

٠ 17 ٠

Mindst en ungdomsuddannelse

At have gennemført ’mindst en ungdomsuddannelse’ vil sige, at man enten har gennemført en

ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er

som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en

videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har

optagelsesprøve, og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle optages på en

videregående uddannelse på dispensation uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag. Det gælder fx for

sygeplejerske- og pædagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i

udlandet. Unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse, hører

med under begrebet ’mindst en ungdomsuddannelse.

Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at få en gymnasial uddannelse, har overordnet set været

stigende i perioden 2007-2019. Dog med undtagelse af ungdomsårgang 2016, hvor andelen faldt fra

68,3 procent til 67,8 procent samt ungdomsårgang 2019, hvor andelen faldt fra 68,5 procent til 67,6

procent, jf. figur 14.

Andelen, der forventes at få en erhvervsfaglig uddannelse, er faldet i perioden fra 2007-2016, mens an-

delene i perioden 2017-2019 steg fra 15,8 procent for ungdomsårgang 2017 til 17,8 procent for ung-

domsårgang 2019, jf. figur 14.

Andelen, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) har

været svagt stigende over hele perioden 2007-2019, på nær for ungdomsårgang 2019, hvor andelen faldt

fra 2 procent til 1,7 procent, jf. figur 14.

Figur 14. Andelen af ungdomsårgangene som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 8 år

efter afsluttet 9. klasse.

Andel i procent

2013

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2014

2015

2016

2017

2018

Mindst en ungdomsuddannelse

Gymnasial ungdomsuddannelse

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse

Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets profilmodel, som beregnes af Styrelsen for It og Læring på Danmarks statistiks registre.

5.2.

Andelen af unge uden uddannelses- eller

arbejdsmarkedstilknytning

På landsplan udgør andelen af unge uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet 6,6 procent

af unge i alderen 15-24 år, svarende til ca. 45.000 unge. Denne andel skal i 2030 være næsten halveret,

dvs. på. 3,5 procent. Overordnet set er andelen af unge uden uddannelses- eller arbejdsmarkedstilknyt-

ning faldet siden 2016, jf. figur 16.

UDDANNELSESMÅLSÆTNING

٠ 18 ٠

2019

Figur 16. Udvikling i andelen af 15-24-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked, 2016-

2020.

7,1

6,6

2016

2017

2018

2019

2020

Andel 15-24-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked,

pct.

Målsætning 2030, pct.

Delmålsætning 2025, pct.

Anm.: Figuren viser udviklingen i andelen af unge uden uddannelses- eller arbejdsmarkedstilknytning i perioden 2016-2020. Gruppen

af unge, som ikke har tilknytning til hverken uddannelse eller arbejdsmarked, omfatter alle 15-24-årige, der ikke har gennemført en

ungdomsuddannelse, ikke er i gang med en ordinær fuldtidsuddannelse, ikke går på en forberedende grunduddannelse, ikke har

arbejde i over 18 timer ugentligt og ikke er på førtidspension eller modtager SU. Beregningen bygger på alle 15-24-årige med bopæl

i Danmark 1. oktober i året, som har været i en dansk grundskole i en periode i 8.-10. klasse.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, beregning baseret på Danmarks Statistiks registre.

Der er flest unge uden tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet i alderen omkring 20-21 år og få

er under 17 år, jf. figur 17.

Figur 17. Aldersfordeling for gruppen af 15-24-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmar-

ked og gruppen med tilknytning, 2020.

1,4%

5,7%

9,2%

10,6%

11,6%

12,3%

12,0%

12,6%

12,0%

Øvrige 15-24-årige

10%

12%

14%

15-24-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked

Anm.: Figuren viser 15-24 årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked fordelt på alder i forhold til de øvrige 15-24 årige

i 2020. Søjlerne summer til 100 pct. for unge i de to grupper (hhv. 15-24-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked og

Øvrige 15-24-årige). Gruppen af unge, som ikke har tilknytning til hverken uddannelse eller arbejdsmarked, omfatter alle 15-24-årige,

der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, ikke er i gang med en ordinær fuldtidsuddannelse, ikke går på en forberedende

grunduddannelse, ikke har arbejde i over 18 timer ugentligt og ikke er på førtidspension eller modtager SU. Beregningen bygger på

alle 15-24-årige med bopæl i Danmark 1. oktober i året, som har været i en dansk grundskole i en periode i 8.-10. klasse.

UDDANNELSESMÅLSÆTNING

٠ 19 ٠

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, beregning baseret på Danmarks Statistiks registre.

5.3.

Status på målsætningen vist for region og kommuner, 2019

Andel af 15-24-årige, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse

Der er både regionale og kommunale forskelle i andelen af 15-24-årige, der forventes at få en ungdoms-

uddannelse eller videregående uddannelse 8 år efter 9. klasse.

Region Midtjylland ligger med 86 procent over landsgennemsnittet, mens Region Hovedstaden og Re-

gions Syddanmark med 85 procent ligger lige på landsgennemsnittet. Region Nordjylland med 84 pro-

cent og Region Sjælland med 83 procent ligger under landsgennemsnittet, jf. tabel 3.

På kommunalt niveau er forskellene større. Gentofte Kommune, Rudersdal Kommune og Hørsholm Kom-

mune har alle andele på 93 procent. Hvorimod tallene for Lolland Kommune og Langeland Kommune er

77 procent, mens Læsø Kommune ligger på 76 procent, jf. tabel 3.

Andel af 15-24-årige uden uddannelses- eller arbejdsmarkedstilknytning

30 procent af de unge uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet på landsplan bor i Region

Hovedstaden. Det tilsvarende tal for Region Nordjylland er 10 procent.

Tabel 3. Status for uddannelsesmålsætning vist for region og kommuner.

Andel af ung-

domsårgang 2019,

som forventes at

få en mindst en

ungdomsuddan-

nelse inden de er

25 år, dvs. ca. 8 år

efter 9. klasse

Hele Landet

Hovedstaden

Albertslund

Allerød

Ballerup

Bornholm

Brøndby

Dragør

Egedal

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

85%

82%

91%

87%

84%

83%

91%

89%

86%

84%

90%

93%

87%

Andel af kom-

munes unge

uden tilknyt-

ning til ud-

dannelse og

arbejdsmar-

ked

6,6%

6,8%

7,4%

5,0%

7,9%

9,3%

9,7%

5,3%

4,6%

7,7%

4,9%

6,7%

6,0%

4,8%

6,0%

6,7%

Antal unge

uden

tilknytning til

uddannelse

og arbejds-

marked

Kommunes andel

af landets unge

uden tilknytning

til uddannelse og

arbejdsmarked

45.451

13.628

273

137

437

323

378

215

323

565

323

257

376

496

160

100,0%

30,0%

0,6%

0,3%

1,0%

0,7%

0,8%

0,1%

0,5%

0,7%

1,2%

0,7%

0,6%

0,8%

1,1%

0,4%

UDDANNELSESMÅLSÆTNING

٠ 20 ٠

Andel af ung-

domsårgang 2019,

som forventes at

få en mindst en

ungdomsuddan-

nelse inden de er

25 år, dvs. ca. 8 år

efter 9. klasse

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

Herlev

Hillerød

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ishøj

København

Lyngby-Taarbæk

Rudersdal

Rødovre

Tårnby

Vallensbæk

Midtjylland

Aarhus

Favrskov

Hedensted

Herning

Holstebro

Horsens

Ikast-Brande

Lemvig

Norddjurs

Odder

Randers

Ringkøbing-Skjern

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

84%

85%

84%

88%

85%

81%

93%

80%

82%

91%

93%

84%

81%

88%

86%

85%

88%

84%

88%

85%

88%

81%

86%

87%

89%

78%

88%

87%

Antal unge

uden

tilknytning til

uddannelse

og arbejds-

marked

Andel af kom-

munes unge

uden tilknyt-

ning til ud-

dannelse og

arbejdsmar-

ked

8,1%

9,0%

9,2%

7,8%

6,5%

7,6%

8,1%

4,4%

10,3%

5,8%

4,7%

4,6%

8,3%

9,8%

5,5%

6,4%

4,7%

5,0%

8,0%

6,3%

6,1%

8,3%

6,7%

6,1%

7,9%

5,7%

7,6%

5,7%

13,6%

7,2%

6,0%

Kommunes andel

af landets unge

uden tilknytning

til uddannelse og

arbejdsmarked

339

273

641

249

402

473

461

108

282

4.608

304

284

358

422

10.229

2.791

254

400

667

425

810

299

135

331

138

886

363

761

385

0,7%

0,6%

1,4%

0,5%

0,9%

1,0%

0,2%

0,6%

10,1%

0,7%

0,6%

0,8%

0,9%

0,2%

22,5%

6,1%

0,6%

0,9%

1,5%

0,9%

1,8%

0,7%

0,3%

0,7%

0,3%

1,9%

0,8%

0,1%

1,7%

0,8%

UDDANNELSESMÅLSÆTNING

٠ 21 ٠

Andel af ung-

domsårgang 2019,

som forventes at

få en mindst en

ungdomsuddan-

nelse inden de er

25 år, dvs. ca. 8 år

efter 9. klasse

Skive

Struer

Syddjurs

Viborg

Nordjylland

Aalborg

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Sjælland

Faxe

Greve

Guldborgsund

Holbæk

Kalundborg

Køge

Lejre

Lolland

Næstved

Odsherred

Ringsted

Roskilde

Slagelse

Solrød

87%

86%

88%

84%

86%

85%

76%

86%

83%

88%

86%

82%

83%

82%

86%

81%

83%

81%

85%

87%

77%

85%

80%

83%

88%

82%

90%

Antal unge

uden

tilknytning til

uddannelse

og arbejds-

marked

Andel af kom-

munes unge

uden tilknyt-

ning til ud-

dannelse og

arbejdsmar-

ked

7,6%

7,2%

6,6%

6,8%

6,7%

4,9%

7,2%

8,3%

6,5%

9,3%

5,2%

6,9%

8,9%

6,3%

7,8%

7,9%

8,4%

6,6%

9,9%

7,9%

8,7%

7,8%

7,2%

11,4%

8,3%

10,4%

7,2%

5,8%

8,5%

6,4%

Kommunes andel

af landets unge

uden tilknytning

til uddannelse og

arbejdsmarked

393

162

269

731

4.564

1.651

262

481

460

353

312

197

179

359

304

7.471

313

350

615

633

440

560

202

421

775

331

286

631

828

155

0,9%

0,4%

0,6%

1,6%

10,0%

3,6%

0,6%

1,1%

1,0%

0,8%

0,0%

0,7%

0,4%

0,8%

0,7%

16,4%

0,7%

0,8%

1,4%

1,0%

1,2%

0,4%

0,9%

1,7%

0,7%

0,6%

1,4%

1,8%

0,3%

UDDANNELSESMÅLSÆTNING

٠ 22 ٠

Andel af ung-

domsårgang 2019,

som forventes at

få en mindst en

ungdomsuddan-

nelse inden de er

25 år, dvs. ca. 8 år

efter 9. klasse

Sorø

Stevns

Vordingborg

Syddanmark

Aabenraa

Assens

Billund

Esbjerg

Faaborg-Midtfyn

Fanø

Fredericia

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyn

Nyborg

Odense

Svendborg

Sønderborg

Tønder

Varde

Vejen

Vejle

Ærø

85%

82%

85%

84%

85%

87%

86%

85%

88%

84%

83%

82%

86%

77%

88%

84%

85%

86%

83%

84%

85%

86%

85%

Antal unge

uden

tilknytning til

uddannelse

og arbejds-

marked

Andel af kom-

munes unge

uden tilknyt-

ning til ud-

dannelse og

arbejdsmar-

ked

8,3%

7,4%

11,0%

6,9%

7,3%

7,7%

7,1%

6,4%

5,5%

7,4%

7,1%

7,9%

6,8%

11,4%

6,1%

8,5%

6,8%

4,9%

6,7%

8,5%

6,5%

7,4%

6,4%

7,5%

Kommunes andel

af landets unge

uden tilknytning

til uddannelse og

arbejdsmarked

255

153

523

9.560

459

335

201

976

327

429

431

184

742

116

243

253

228

1.560

456

687

338

350

344

851

0,6%

0,3%

1,2%

21,0%

1,0%

0,7%

0,4%

2,1%

0,7%

0,0%

0,9%

0,4%

1,6%

0,3%

0,5%

0,6%

0,5%

3,4%

1,0%

1,5%

0,7%

0,8%

1,9%

0,1%

Anm.: Antallet af 15-24-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet for 2019 er nedjusteret med 600 personer grun-

det opstart af FGU i efteråret 2019, hvor det forventes at nogle tilgange endnu ikke var registreret i oktober.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registre.

UDDANNELSESMÅLSÆTNING

٠ 23 ٠

UDDANNELSESMÅLSÆTNING

٠ 24 ٠