Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 78
Offentligt
2511026_0001.png
OECDs
Læringskompas
2030
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0002.png
2
6
OECD LERNKOMPASS 2030 | VORWORT
OVERSÆTTERENS BEMÆRKNINGER
Vorwort
Oversætterens
bemærkninger
De efterfølgende tekster er
leicht zu
version af de underliggende tekster til
Wir leben in einer Welt, in der die Dinge, die
en dansk
unterrichten und zu testen sind,
auch leicht digitalisiert und automatisiert werden können. Die Welt belohnt uns nicht mehr
OECDs strategiske uddannelsespolitiske satsning Education 2030.
allein für das, was wir wissen – Google weiß ja schon alles –, sondern für das, was wir mit
dem, was wir wissen, tun können.
fremstillet og offentliggjort efter aftale med OECD. Den
Denne version er
In der Zukunft wird es darum gehen, die künstliche
Intelligenz von Computern mit den kognitiven, sozialen und emotionalen
for kvaliteten af
bygger ikke på en officiel OECD-oversættelse. Ansvaret
Fähigkeiten und
Werten von Menschen zu verknüpfen. Es
overensstemmelse med den originale tekst er derfor
oversættelsen og dens
werden unsere Vorstellungskraft, unser Bewusst-
sein und unser Verantwortungsgefühl sein, die uns helfen werden, Technologien zu nutzen,
alene mit. Der er jfr. nedenstående foretaget enkelte justeringer i teksten
um die Welt zum
i
Besseren
til en specifik
Erfolg in der Bildung heißt heute
er sket med OECDs
forhold
zu gestalten.
dansk kontekst. Justeringerne
nicht nur Sprache,
Mathematik oder Geschichte, sondern ebenso Identität, Handlungsfähigkeit und Sinnhaftig-
forståelse. I forhold til dette og andre evt. diskrepanser har kun den originale
keit. Es geht darum, Neugier und Wissensdurst zu wecken, den Intellekt für Neues zu öffnen.
tekst gyldighed, som officielt OECD-statement.
Es geht um Mitgefühl, darum, die Herzen zu öffnen. Und es geht um Mut, um die Fähig-
keit, unsere kognitiven, sozialen und emotionalen Ressourcen zu mobilisieren. Das werden
Teksterne skal læses som en invitation fra OECD til at deltage i en global
auch unsere besten Mittel gegen die gößten Bedrohungen unserer Zeit sein: die Ignoranz
diskurs om behovet for strategiske uddannelsespolitiske initiativer med
– der verschlossene Verstand, der Hass – das verschlossene Herz – und die Angst – der
det
mål at fintune
Feind von Handlungsfähigkeit.
de nationale uddannelsessystemer til det 21. århundredes på
mange måder barske realitet. Der er således ingen løftede pegefingre i form
af anbefalinger eller retningsgivere, men snarere et mange-facetteret
Heutzutage sortieren uns die Algorithmen der sozialen Medien in Gruppen von Gleich-
spejl,
som man kan se sin egen kontekst i. Bestræbelsen er med udgangspunkt
gesinnten. Sie schaffen virtuelle Blasen, die unsere eigenen Ansichten verstärken und uns
i
de
Perspektiven isolieren; sie
globaliseringen pånøder os, at
polarisieren
von divergierenden
fælles udfordringer, som
homogenisieren Meinungen und
udvikle et fælles
unsere Gesellschaften. Deshalb müssen die Schulen von morgen
og inspiration
und
tværs af
sprog, hvorigennem vi kan formidle erfaringer
Schülerinnen
på
Schülern
helfen, selbstständig zu denken und sich mit
og kulturer.
Bürgersinn anderen zuzuwenden.
jurisdiktioner, traditioner
Empathie und
Sie müssen ihnen helfen, einen starken Sinn für Wahrhaftigkeit und ethisches Handeln
zu entwickeln, Sensibilität für
skrevet i OECDs sekretariat på baggrund
Verständnis für die
Teksterne er
die Erwartungen anderer an uns und ein
af inspiration fra en
Grenzen individuellen und kollektiven Handelns.
arbejdsgruppe
zu Hause
talt embedsmænd,
stor internationalt sammensat
Bei der Arbeit,
– der har
und in der Gemein-
schaft werden Menschen
skoleledere og elever fra hele OECDs medlemskreds. Jeg havde den
lærere,
ein tiefgehendes Verständnis dafür benötigen, wie andere denken,
ob z.B. als Wissenschaftler oder als Künstler, und wie andere in verschiedenen Kulturen und
fornøjelse at være formand for arbejdsgruppen i projektets 4 første år.
Traditionen leben. Welche Aufgaben und Arbeiten auch immer Maschinen von Menschen
übernehmen mögen, die Anforderungen an unser Wissen und unsere Fähigkeiten, einen
Teksterne består af:
sinnvollen Beitrag zum sozialen und bürgerlichen Leben zu leisten, werden weiter steigen.
►
Et baggrundsnotat: OECD: Fremtiden for uddannelse og kompetencer
Die wachsende Komplexität des modernen Lebens – für den Einzelnen und für Gemeinschaften
frem
Lösungen
projektets baggrund.
– bedeutet, dass auch die
mod 2030 –
für unsere Probleme komplexer sein werden. In einer
strukturell unausgeglichenen Welt ist es notwendig, unterschiedliche Perspektiven und
►
En
in Einklang zu bringen. In einem lokalen Umfeld zu agieren und
Interessen miteinander
video
dabei gleichzeitig die möglichen, auch globalen Auswirkungen zu antizipieren und zu
berücksichtigen,
►
Koncept briefs i alt
Spannungsfeldern und Dilemmata umgehen müssen.
bedeutet, dass wir mit
7 stk.
Es geht darum, das richtige Gleichgewicht zwischen konkurrierenden Forderungen zu fin-
den – z. B. zwischen
De 7 koncept briefs er koncentrater af mere
Gemeinschaft, Innovation
der
►
Gerechtigkeit und Freiheit, Autonomie und
omfangsrige notater, som
und Kontinuität, Effizienz und demokratischem Prozess. Dazu müssen wir
kan få adgang til det
er lagt en URL til, således, at den interesserede læser
in einer stärker
fulde notat på originalsproget.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0003.png
OECD LERNKOMPASS
BEMÆRKNINGER
OVERSÆTTERENS
2030 | VORWORT
3
7
Det er en udfordring for oversættelsen og for læsningen af teksterne, at
der er visse dissonanser mellem angelsaksisk og germansk/skandinavisk
uddannelsesterminologi.
Det er efterhånden velkendt, at vort begreb om ’dannelse’ ikke har en
modsvarende parallel på
denken; unsere
er af flere omgange blevet diskuteret
integrierenden Weise
engelsk. Dette
Fähigkeit, Unwägbarkeiten und Mehrdeutigkeiten zu
überwinden, wird zum Schlüssel. Kreativität in der Lösung von Problemen erfordert, dass
med OECD, hvor man er sig bevidst om dette forhold. Hele projektet
wir die
2030’
unseres Handelns
et
Verantwortungsbewusstsein sowie
’Education
Folgen
kan derfor ses som
mit
forsøg fra OECDs side på at udvikle
mit moralischer
und intellektueller Reife bedenken, sodass wir unser Handeln im Lichte von Erfahrungen
og introducere et dannelsesbegreb – det har blot ikke fundet sin ’overskrift’
sowie
endnu.
persönlichen und gesellschaftlichen Zielen reflektieren können. Bei der Wahrnehmung
und Bewertung dessen, was in einer bestimmten Situation richtig oder falsch, gut oder
schlecht ist, geht es um
disse
På den anden side rummer
Ethik.
tekster introduktionen til en række nye
koncepter, som vi ikke har en tilfredsstillende dækning for i den danske
Das führt uns zu der schwierigsten Frage in der Bildung – der Werteorientierung von Bildungs-
terminologi. Det gælder fx termen ’student agency’, som jeg har valgt
prozessen. Werte waren schon immer von zentraler Bedeutung für die Bildung, aber es ist
at dække ind med et begreb om ’elevens handlepotentiale’. Indholdet i
an der Zeit, dass sie von impliziten Bestrebungen zu expliziten Bildungszielen und -praktiken
begrebet ’agency’ er dog langt fra ukendt hos os, hvor elevernes inddragelse
werden. Das kann die Entwicklung von situationsbedingten Wertesystemen – d.h. „Ich tue,
i planlægning og gennemførelse af undervisningen har været en del af
was immer eine Situation mir erlaubt“ – hin zu nachhaltigen Wertesystemen unterstützen,
skolens legale grundlag siden 1975, hvor det blev skrevet ind i loven. I tiden
es, für und mit
die Vertrauen und soziale Bindungen stärken. Die Chance von Bildung ist
mellem
Menschen
har vi i Danmark haft en
für das Handeln und ein verantwortungsvolles Mitein-
den
da og nu
ein solides Fundament
afklarende og rammesættende
debat med udgangspunkt i et begreb ’elevens ansvar for egen læring’. Denne
ander zu entwickeln.
debat har den angelsaksiske tradition stadig til gode; men den vil sikkert
materialisere sig før eller siden – og her kunne vi overveje at fremsætte en
voraus sein wollen,
Die Quintessenz ist, dass wir, wenn wir der technologischen Entwicklung
replik med udgangspunkt i vore erfaringer.
die Qualitäten finden und verfeinern müssen, die einzigartig für uns Menschen sind. Dieses
Vermögen gilt es zu entwickeln, damit sich unsere Fähigkeiten und die unserer Computer
ergänzen können und nicht miteinander konkurrieren. 
Endelig har det været en udfordring, at OECD på centrale punkter i
tekstkomplekset refererer til en model, der beskriver en ’utakt’ mellem
Vor diesem Hintergrund wurde
velbefindende. Utakten beskrives
internationalen Zusammen-
teknologisk udvikling og socialt
der OECD Lernkompass 2030 in einer
som
arbeit von Verantwortlichen aus
gennem uddannelse. Modellens pointer
’social pain’, som kan kompenseres
Politik, Wissenschaft, Gesellschaft und Wirtschaft der
OECD-Staaten entwickelt. In
måde gode nok. Men kronologien
Krisen
bare
er meget illustrative og på den
einer Zeit vieler Unwägbarkeiten und
svarer
bietet er Orientierung,
wie wir Schülerinnen und Schüler darauf vorbereiten können, ihre Gegenwart und Zukunft,
ikke til den danske kontekst, hvor bevidstheden om behovet for uddannelse
ihr eigenes Leben und ihre Gemeinschaften verantwortungsvoll zu gestalten. Ich freue
som kompensation for social smerte kom lang tid før det industrielle
mich sehr, dass der OECD Lernkompass jetzt in der deutschen Übersetzung vorliegt, und
gennembrud. Også dette er diskuteret ved flere lejligheder med OECDs
hoffe, er unterstützt den Austausch der Bildungsakteurinnen und -akteure über die Weiter-
sekretariat, og der tages også i en fodnote i den originale tekst højde for, at
entwicklung des Ökosystems Bildung.
det præcise billede kan variere fra en jurisdiktion til en anden. Jeg har prøvet
at kompensere for det ved at skrive nogle uddybende afsnit ind i teksten og
Andreas Schleicher
på den måde bygge bro mellem den danske realitet og OECDs model. Den
Direktor des Direktorats für Bildung und Kompetenzen
interesserede læser kan
wirtschaftliche Zusammenarbeit
se, hvorledes
der Organisation für
ved at følge de vedhæftede URLs
problemstillingen er
(OECD)
und Entwicklung
søgt håndteret.
Bjergsted Bakker i januar 2021
Jørn Skovsgaard
Counter Current Consult
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0004.png
4
26
OECD LERNKOMPASS 2030 | 1 OECD LERNKOMPASS 2030
OECD: FREMTIDEN FOR UDDANNELSE OG KOMPETENCER FREM MOD 2030 – PROJEKTETS BAGGRUND
OECD: Fremtiden for uddannelse
og kompetencer
1
frem mod 2030
Die „Orientierungspunkte“ im
OECD Lernkompass
– projektets baggrund.
2030 helfen
den Lernenden bei ihrer Navigation
in die erwünschte Zukunft.
og allervigtigst
Die Schülerin auf dem
Student Agency).
– vore fælles værdier og
vorstehenden Bild mit dem OECD Lernkompass
intellektuelle og etiske modenhed – skal
2030 in
os i bestræbelserne på at gøre
für
guide
der Hand steht stellvertretend
verden
alle Lernenden, die ihr Empfinden von Sinn-
[2]
).
til et bedre sted for alle.” (Schleicher, 2019
haftigkeit und Verantwortung schärfen und
dabei lernen, die Menschen,
forandringer – er
Forandringer – ja, hurtige
Ereignisse und
Umstände um sie herum zum Besseren
en
en del af livet, og de er på samme tid
zu
beeinflussen. Student Agency ist jedoch
kilde til ulighed og mulighed for at eliminere
nicht gleichbedeutend mit Autonomie oder
uligheder. Den industrielle revolution i det 19.
Entscheidungsfreiheit der Lernenden. Men-
århundrede skabte fx en afgrundsdyb deling
schen lernen, entwickeln sich und üben ihre
mellem dem, der drog fordel af udviklingen,
Agency in sozialen Kontexten aus. Wie auf
og dem, som ikke gjorde det. Resultatet var en
dem Bild zu sehen, sind die Lernenden von
Fremtiden er per definition uforudsigelig;
periode, hvor samfundet led. Man kan kalde
Gleichaltrigen, Lehrkräften, Familien und
Der OECD Lernkompass 2030 ist auch kein
men ved at forholde sig bevidst
er doch
det ”samfundsmæssig smerte”.
Gemeinschaften umgeben, die alle mit ihnen
Rahmenlehrplan, berücksichtigt
til nogle af
de
Bedeutung,
øjeblikket dominerer verden
interagieren und sie dabei unterstützen,
die
trends, der i
die formales, non-formales
(OECD, 2019
[1]
), så kan
neben den durch
Imidlertid blev der med udbredelsen af
ihre Ziele zu erreichen. Darum geht es in dem
und informelles Lernen
vi selv lære – og vi
almen lovpligtig skolegang skabt mulighed
kan hjælpe vore
und
at lære – hvordan vi
Konzept der Co-Agency.
formale Curricula
børn
didaktische Strategien
for at give befolkningen bredere adgang
kan koble os op mod, klare os i og endog
gesetzten Bildungsangeboten haben. Auf
Lerngrundlagen
3
Ad den vej kunne flere
dem Weg in das Jahr 2030 wird es immer
til uddannelse.
være med til at skabe det, som fremtiden
wichtiger, die vielfältigen
brug for støtte
indebærer. Eleverne har
Möglichkeiten
mennesker bidrage til og drage fordel af den
zu kennen und zu
af ikke kun viden og
denen
Damit alle Lernenden ihre Agency ausüben
blev
i deres udvikling
berücksichtigen, in
industrielle revolution; og på den måde
2
Jugendlichen in der Schule,
die Kinder und
men også holdninger og
und ihr volles Potenzial eigenständig entfalten
færdigheder
,
den ”samfundsmæssige smertens tid” afløst
zu Hause
som kan guide
jeweiligen Gemein-
können,
periode med voksende og bedre fordelt
af en
bedarf es laut Forschungsergebnissen
værdier,
sowie in ihren
dem til ansvarlige
schaften
holdbare handlinger. Samtidig skal
solider Lerngrundlagen.
Katz, 2010
[3]
).
”rigdom”. (Goldin and
Hierbei handelt es
og etisk
und kommunalen Umfeldern
lernen und sich einbringen.
sich um „die fundamentalen Bedingungen
de have muligheder for at udvikle deres
Den første industrielle revolution blev fulgt
und zentralen Skills, Kenntnisse, Haltungen
personlige, kreative og innovative potentiale,
af flere andre. For eksempel vedtog den
und Werte, die Voraussetzung für alles
Student Agency/(Co-)Agency
så de kan bidrage til, at menneskeheden kan
tyske regering i 2011 en ”Industri 4.0 strategi”,
weitere Lernen im gesamten Curriculum
skabe sig en lysere fremtid.
som tager udgangspunkt i en bevægelse
sind“ (vgl. Lerngrundlagen). Zu Basiswissen,
Die Metapher eines Lernkompasses soll
fra
Haltungen und
til ”decentraliseret”
Skills,
”centraliseret”
Werten für 2030 gehören
unterstreichen, dass Kinder und Jugendliche
produktion, idet der introduceres smarte
Som Andreas Schleicher, Direktør
für
nicht nur die Fähigkeiten zu lesen, zu schrei-
lernen müssen, selbstständig durch
for
sie
fremstillings- og
sondern auch datenbezo-
OECDs Directorate
zu navigieren und ihren
unbekanntes Terrain
for Education and Skills,
ben und zu rechnen,
produktionsmetoder,
som udnytter mulighederne i at organisere
udtrykte det i 2019, “Uddannelse er ikke
gene und digitale Literalität, physische und
Weg auf sinnvolle und verantwortungsbe-
produktionen i en
sowie soziale und
og
længere kun
zu finden, anstatt einfach nur
geistige Gesundheit
verden af netværk
emo-
wusste Weise
et spørgsmål om at undervise
opkoblinger i et “Internet of Things”.
børn og unge; det er vigtigere at hjælpe dem
tionale Skills. Sie alle zusammen gelten
festgelegte Anleitungen oder Anweisungen
ihrer Lehrpersonen zu befolgen.
et tilhørende
zunehmend als unerlässlich für
for at bane vejen
Strategien blev formuleret
erfolgreiches
med til at udvikle et kompas og
So ist das
*
Handeln
“smart
Jahrhundert und
mennesker,
Konzept der Student Agency eng mit dem
for en
im 21.
industri”, hvori
als wichtige
sæt af navigationsinstrumenter, så de kan
Aspekte der menschlichen
og systemer sættes
OECD
deres egen vej
2030 verbunden (vgl.
teknisk udstyr, objekter
Intelligenz.
finde
Lernkompass
frem i en verden, der
op i et dynamisk, selvorganiseret netværk af
bliver mere og mere kompleks, foranderlig
produktioner (Figur 1
im deutschen Sprach-
og uforudsigelig. Vores forestillinger,
* Anmerkung zur deutschen Übersetzung: Der Begriff „Agency“ wurde beibehalten, weil es
(Germany Trade and
gebrauch keine Entsprechung gibt, die den Begriff ähnlich umfassend wiedergibt und neben der eigenständigen
Invest (GTAI), 2019
[4]
).
opmærksomhed, viden, færdigheder
Gestaltungskompetenz auch Handlungskompetenz und –willen anspricht.
Hvordan kan vi forberede eleverne til
findet. Der OECD Lernkompass 2030
berücksichtigt den intrinsischen Wert des
jobs, der endnu ikke findes, håndtere
Lernens und beschreibt dafür ein weit-
samfundsmæssige udfordringer, vi end
gefächertes Spektrum
og til at anvende
ikke kan forestille os,
verschiedener Arten
des Lernens.
der endnu ikke er opfundet?
teknologier,
Zugleich könnten Initiativen
zu Lernstands- und Lernfortschrittserhebun-
Hvordan kan vi udruste dem til at klare
gen
i
das
sammensat verden, hvor de
fokus-
sig en
Rahmenkonzept nutzen, um
må
siert darüber zu diskutieren, welche Arten
forstå og acceptere andres perspektiver
von Lernen in bestimmten Kontexten priori-
og verdenssyn, interagere med respekt
siert werden könnten, z.B. zur Beobachtung
for andre og ikke mindst tage ansvar for en
und Unterstützung der Fortschritte der
bæredygtig udvikling og trivsel for alle?
Lernenden.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0005.png
OECD: FREMTIDEN FOR UDDANNELSE OG KOMPETENCER FREM MOD 2030 – PROJEKTETS BAGGRUND
5
ERP
INDUSTRY 1.0
Mechanization, steam power,
weaving loom
INDUSTRY 2.0
Mass production, assembly
line, electrical energy
INDUSTRY 3.0
INDUSTRY 4.0
Automation, computer
and electronics
Cyber Physical Systems,
internet of things, networks
FIGUR 1. - INDUSTRI 1.0 TIL 4.0
[5]
Når regeringer som den tyske reformulerer
deres økonomiske strategier, sker det
i lyset af helt nye udfordringer, som
bl.a. indeholder en eksponentielt hastig
vækst i teknologiske omvæltninger, og
på den baggrund er det påtrængende
nødvendigt at svare igen med relevante
og meningsfulde uddannelsesreformer
således, at udviklingen kan tilbyde inklusion
og bæredygtighed for alle – ikke kun de
privilegerede få. Etiske spørgsmål om,
hvordan vi kan styre og regulere vores
voksende viden om mulighederne for
at skabe nye produkter og muligheder
trænger sig på. For at afkorte perioden med
”samfundsmæssig smerte” og maksimere
mulighederne i perioden med ”rigdom for
alle” må uddannelsessystemet selv undergå
transformative forandringer. (Figur 2, side 6).
4
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0006.png
6
OECD: FREMTIDEN FOR UDDANNELSE OG KOMPETENCER FREM MOD 2030 – PROJEKTETS BAGGRUND
Hvis uddannelse skal holde trit med de
teknologiske, sociale og økonomiske
forandringer, må vi først og fremmest indse,
hvad computere er gode til, og hvad de ikke
er så gode til. Computere herunder kunstig
intelligens er ikke så gode som menneskene
til abstrakte opgaver, til manuelle opgaver,
som kræver kompleks kontekstuel
information eller opgaver, som kræver en
etisk vurdering. (Luckin and Issroff, 2018
[6]
;
Autor and Price, 2013
[7]
). De er imidlertid ret
gode til manuelle opgaver – af både rutine-
og ikke-rutinemæssig art samt til kognitive
opgaver baseret på rutine.
Blandt andet på baggrund af disse
forandringer har arbejdets natur også
forandret sig i det sidste halve århundrede.
Siden 1960’erne bruger folk mere og mere
af deres arbejdstid på opgaver af ikke-
rutinemæssig art og på opgaver, som kræver
en højere grad af analytisk tænkning og
interpersonelle kompetencer. (Figur 3).
Dette er blot én af mange forandringer, som
udspiller sig i de sociale og økonomiske
sfærer. Resultatet er, at vi også må tænke nyt
om vore relationer til arbejdslivet, til andre
mennesker og til vort fælles miljø.
TRA
NSFO
R
CHANG
MATIVE
E
Past and present technology
Future technology
Prosperity
atio
n
DIGITAL
REVOLUTION
y
olog
chn
e
re
t
utu
F
uc
re
Social
pain
Fu
tu
ed
Social
n
pain
catio
Future
edu
TAL
INCREMEN
CHANGE
Prosperity
Social
pain
Technology
Education
INDUSTRIAL
REVOLUTION
PAST
PRESENTF
UTURE
FIGUR 2. THE RACE BETWEEN TECHNOLOGY AND EDUCATION
[3]
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0007.png
7
11
OECD
FREM MOD 2030 – PROJEKTETS BAGGRUND
OECD: FREMTIDEN FOR UDDANNELSE OG KOMPETENCER
LERNKOMPASS 2030 | PROJEKTHINTERGRUND
stribution
Das OECD-Projekt Future of Education and
Skills 2030
65.0
70.0
Obwohl das Projekt sich zunächst auf die
Sekundarbildung konzentriert, erkennt es
sowohl die Bedeutung aller Ebenen der
formalen und informellen Bildung und des
lebenslangen Lernens an als auch die An-
wendbarkeit der Projektgrundsätze auf alle
Ebenen des Lernens. Dieser Bezugsrahmen
kann daher als gemeinsame Sprache für die
Entwicklung eines Einvernehmens – ausge-
hend von der lokalen bis zur globalen Ebene
35.0
– dazu dienen, dass jede und jeder
1960
1970
1980
1990
2000
2009
Lernende ungeachtet ihrer bzw. seiner Her-
Gleichzeitig erkannte der Ausschuss die
Notwendigkeit, den Prozess
PREVALENCE OF
kunft sich als Person ganzheitlich entwi-
FIGUR 3
*
. CHANGE SINCE 1960 IN
der Curriculum-
TYPES OF TASKS REQUIRED FOR WORK
[8]
ckeln, ihr oder sein Potenzial voll ausschöp-
konzeption und -entwicklung stärker evidenz-
fen und an der Gestaltung einer Zukunft
basiert und systematischer zu gestalten.
teilhaben kann, die das Wohlergehen der
Reformen des Curriculums sollten ganz klar
Einzelnen, der Gemeinwesen und des Pla-
die Lernenden in den Mittelpunkt rücken
neten fördert.
und sich weniger an politischen Präferenzen
orientieren.
Som en respons på disse drøftelser
OECD: Fremtiden for uddannelse og
Eine solche gemeinsame Sprache kann zu-
lancerede OECD det såkaldte ‘Future of
kompetencer frem mod 2030 – projektets
dem Vergleiche und das wechselseitige
Dementsprechend initiierte die OECD im
Education and Skills 2030’ projekt i 2015
baggrund.
das Projekt Future of Education
Lernen zwischen einem breiten Spektrum
Jahr 2015
med det mål at hjælpe medlemslandene
von Bildungssystemen erleichtern. Mit ei-
and Skills 2030, um die Länder dabei zu
med at
gemeinsamen Rahmen für das Lernen
I takt med at spørgsmålene og
nem
geare deres uddannelsessystemer
unterstützen, ihre Bildungssysteme zukunfts-
til
können die Interessengruppen miteinander
fremtiden. Deltagerne var enige om, at
bekymringerne med
Die Interessengruppen
fest zu gestalten.
relation til disse hidtil
projektet skulle fokusere:
usete sociale og økonomiske udfordringer
kommunizieren und empfehlenswerte Ver-
vereinbarten, dass das Projekt
fahrensweisen kennenlernen und vergleichen.
trængte sig mere og mere ubønhørligt
sich in der ersten Phase (2015 – 2019) auf
►
Mit
den første fase (2015-19), på “hvad”
i
anderen Worten, das OECD-Projekt
på, indså man i OECDs ’Education Policy
das „Was“ konzentrieren würde – auf die
Future of Education and Skills 2030 regt
spørgsmålet – hvilke kompetencesæt
Committee’
von Kompetenzen (Kenntnisse,
Arten
i 2015, at der var et behov for
eine Diskussion an, die
holdninger og
(viden, færdigheder,
wir heute führen
at træde et skridt baglæns,
Werte), die Lernende
Skills, Haltungen und
se på billedet i
müssen.
10
har dagens elever behov for,
værdier)
en større sammenhæng og
sich in der Zukunft
heute benötigen, um
fokusere på de
for at de kan klare sig og skabe en bedre
langsigtede udfordringer, som ’uddannelse’
zurechtzufinden und diese so zu gestalten,
Wie sich die Bildungssysteme als Reaktion
fremtid med højere livskvalitet og
står overfor, velvidende
Leben
politiske
und
dass ein besseres
at det
möglich
auf die Anforderungen der Gesellschaften
individuel og samfundsmæssig trivsel
bagland er mere optaget af
gesellschaftliche
das individuelle und
de dagsaktuelle
entwickelt (oder nicht entwickelt) haben.
Wohlergehen gesichert wird, und
problemstillinger – ’her og nu!’.
►
i den anden fase (2019 og fremefter),
Einige Bildungsexpertinnen und -experten
sich in der zweiten Phase (2019 und dar-
på “hvordan” spørgsmålet – hvordan
På samme tid erkendte komiteen,
befassen
at der
haben darauf hingewiesen, dass die meisten
über hinaus) mit dem „Wie“
kan vi designe læringsmiljøer, der
er behov for at gøre curriculum design og
Lernenden im 21. Jahrhundert nach wie vor
solle – wie Lernumgebungen gestaltet
understøtter udviklingen af sådanne
curriculum udvikling mere evidensbaseret
von Lehrkräften mittels pädagogischer
werden können, die solche Kompetenzen
kompetencer – ikke mindst
in schulischen
og systematisk. Elevernes og de studerendes
Methoden des 20. Jahrhunderts
hvordan kan
fördern, d. h., wie Curricula effektiv
man implementere det nye curriculum
behov skal tydeligt og eftertrykkeligt
Einrichtungen des 19. Jahrhunderts unter-
umgesetzt werden können.
effektivt.
sættes foran politiske præferencer, når der
richtet werden (vgl. Tabelle 1).
11
Politische
uddannelsernes indhold
und
er fornyelser i
Entscheidungsträgerinnen
på
-träger, Forscherinnen und Forscher, Schul-
dagsordenen.
leitungen, Lehrkräfte, Lernende und zivil-
gesellschaftliche Partnerorganisationen aus
der ganzen Welt arbeiteten von 2016 bis
2018
figure shows how the task composition performed by US workers has changed from 1960 to 2009.
mit der OECD zusammen, um gemeinsam
*
This
eine Vision von Bildung und einen Bezugs-
Diese Fragen und Sorgen hinsichtlich bisher
ungekannter sozialer und wirtschaftlicher
60.0
Herausforderungen haben zunehmend an
Dringlichkeit gewonnen. Daher stellte der
55.0
OECD-Ausschuss für Bildungspolitik 2015
fest, wie wichtig es ist, den größeren Zu-
50.0
sammenhang – nämlich die längerfristigen
Herausforderungen für die Bildung – aus
45.0
einer weiteren Perspektive zu betrachten,
während die politischen Entscheidungsträ-
ger sich mit den eher kurzfristigen, unmit-
40.0
telbar anstehenden politischen Problemen
befassten.
mean ta sk input in per
centilesof 1960 di
rahmen für Bildung und Lernen zu entwickeln,
der die Arten von Kompetenzen enthält,
die Lernende heute benötigen, um sich in
der Zukunft zurechtzufinden und diese zu
gestalten.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0008.png
8
OECD: FREMTIDEN FOR UDDANNELSE OG KOMPETENCER FREM MOD 2030 – PROJEKTETS BAGGRUND
Ministerielle embedsmænd, forskere,
skoleledere, lærere, elever og
repræsentanter for de faglige foreninger
fra hele verden har arbejdet sammen med
OECD fra 2016 til 2018 for at udvikle en vision
om uddannelse og rammer for læring, der
understøtter udviklingen af de kompetencer,
som dagens elever har brug for, så de kan
klare sig og for at de kan skabe deres fremtid.
Selv om projektet som udgangspunkt
fokuserer på mellemtrinnet og
ungdomsuddannelserne
5
, så anerkendes
vigtigheden af at have et blik for
betydningen af alle uddannelsesniveauer,
på informel uddannelse, på livslang
læring og på projektets overføringsværdi i
forhold til alle niveauer og typer af læring.
Som referenceramme kan det fremlagte
materiale derfor tjene som grundlag for et
fælles sprog, der danner grundlaget for -
fra det lokale til det globale - at udbrede
den forståelse, at hvert eneste lærende
menneske uanset alder og baggrund kan
udvikle sig som en hel person, udnytte
sit potentiale og deltage i skabelsen af
en fremtid, der forbedrer trivslen for den
enkelte, i samfundet og på planeten.
Et sådant fælles sprog kan også fremme
nyttige sammenligninger og styrke
inspiration på tværs af de jurisdiktioner, som
det enkelte uddannelsessystem arbejder
under. Med en fælles læringsramme kan
uddannelsernes interessenter kommunikere
med hinanden og lære om og sammenligne
’best practices’. OECDs Future of Education
and Skills 2030 lægger således op til en
diskussion, som vi er nødt til at have nu!
(Schleicher, 2018
[9]
).
Hvordan uddannelsessystemer har
(eller ikke har) udviklet sig som svar på
krav fra samfundet.
Nogle uddannelseseksperter har noteret
sig, at de fleste elever i det 21’ århundrede
bliver undervist af lærere, der bruger en
undervisningspraksis fra det 20. århundrede i
en skoleorganisation, der daterer sig tilbage
til det 19. århundrede. (Schleicher, 2018
[9]
)
(Tabel 1).
Det 19. århundrede
Det 19. Århundrede var en tid med
borgerkrige, kolonialisme og imperialisme.
Miljø og naturressourcer – vand, luft, jord og
mineraler – blev primært betragtet som en
kilde til økonomisk vækst. På den måde blev
naturen betragtet som stående til rådighed
for menneskene til efter forgodtbefindende
at udnytte i produktionen af varer og
serviceydelser.
Allerede ved indgangen til det 19.
århundrede stod det klart for magthaverne
i Danmark – den enevældige konges
rådgivere – at organiseringen af landbruget
ikke var holdbart. Den ekstensive dyrkning
af jorden på de store herregårde pinte
næringsstofferne ud af jorden, og fx på
Nordsjælland var man vidne til alvorlig
ørkenspredning. Det stod klart, at man med
den fremherskende dyrkningsmetode ikke
kunne brødføde befolkningen på længere
sigt; man stod på tærsklen til en økologisk
katastrofe.
6
Man var ved indgangen til det 19.
århundrede godt i gang med en langsigtet
strategisk omlægning af landbruget fra
ekstensiv stordrift til intensiv dyrkning
organiseret i mindre familiedrevne brug.
Det stod hurtigt klart, at forudsætningen for,
at dette kunne lykkes i fuld udstrækning,
var, at landbrugsreformerne blev bakket op
med en uddannelsesreform, der sikrede, at
de nye selvejere kunne administrere deres
brug. Man var også opskræmte over de
blodige borgerkrige, der hærgede Europa,
og søgte ud over kvalifikationen til selveje
også at opnå en grundlæggende loyalitet i
befolkningen – uddannelsen blev således
også set som et bidrag til opretholdelsen af
den sociale orden.
Danmark indførte derfor i 1814 som
et at de allerførste lande i verden en
undervisningspligt for alle børn i landet. Da
børnene også var en vigtig arbejdsressource,
blev der givet forældrene forskellige
muligheder for at indfri pligten. Man kunne
gratis benytte den skole, som blev oprettet
i sognene, som en den del af den kirkelige
organisation, man kunne gå sammen med
andre forældre i nabolaget og danne en
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0009.png
OECD: FREMTIDEN FOR UDDANNELSE OG KOMPETENCER FREM MOD 2030 – PROJEKTETS BAGGRUND
9
friskole, eller man kunne undervise børnene
selv med tilsyn fra den lokale præst.
Med rigelige naturressourcer og de
opfindelser, der kickstartede den første
industrielle revolution som f.eks. elektricitet
og den flyvende skyttel i den automatiske
vævemaskine, oplevede nye industrier som
f.eks. tekstilindustrien en opblomstring.
Masseproduktion baseret på samlebåndet
og arbejdsdeling blev muliggjort. For de, der
havde adgang til kapital f.eks. i form af land,
arbejdskraft og penge blev profit det højeste
mål. Hierarkiske beslutningsstrukturer blev
anset for de mest effektive og dermed i sig
selv legitime.
I Danmark sker et egentligt industrielt
gennembrud relativt sent sammenlignet med
f.eks. England. I løbet af 1870’erne sker der en
afgørende industriel vækst på 2 fronter.
I tilknytning til den ganske anseelige
vækst, der fulgte i kølvandet på den
strategisk rigtige landboreform, opstod
der behov for en intensiv forarbejdning
af landbrugsprodukterne med henblik
på eksport. Der udvikler sig derfor en
følgeindustri til landbruget i form af
f.eks. mejerier og slagterier. Disse bliver
typisk organiseret i den særlige danske
selskabsform i andelsbevægelsen.
En anden vækst finder sted på
skibsværfterne i forbindelse med
handelsflådens vækst. Danmark opnår i
løbet af få år en verdensledende position
på visse felter i dette marked f.eks.
produktionen af store marinedieselmotorer.
I forlængelse af denne vækst sker der
også en ekspansion i andre dele af
jernindustrien, hvor der bl.a. produceres
landbrugsredskaber.
Foto: Høve Skole omkring år 1900, Odsherred Lokalarkiv.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0010.png
10
OECD: FREMTIDEN FOR UDDANNELSE OG KOMPETENCER FREM MOD 2030 – PROJEKTETS BAGGRUND
Med den efterfølgende økonomiske vækst
blev levestandarden forbedret og den
gennemsnitlige realindkomst forøget, og
med introduktionen af almen obligatorisk
skolegang fik flere mennesker del i den
industrielle revolutions gevinster. Imidlertid
var skolegangen sat op til at imødekomme
det aktuelle samfundsmæssige behov for
arbejdskraft og målene med undervisningen
var derfor i overvejende grad at forberede
eleverne til de industrielle arbejdsvilkår –
ikke mindst disciplinering. Organiseringen
af undervisningen tog også udgangspunkt
i normerne for effektiv masseproduktion –
én lærer skulle undervise så mange elever
som muligt i et standardiseret indhold.
Følgelig blev indholdet defineret i en
læseplansmodel, der var statisk, lineær og
standardiseret.
Det 20. århundrede
Det 20. århundredes historie domineres
af to verdenskrige og genetablering af
uafhængigheden for mange nationer efter en
periode med kolonialisme og imperialisme.
I den forbindelse blev autonomi, frigørelse
og uafhængighed centrale udgangspunkter
i den menneskelige stræben. Sent i
århundredet introduceres internettet
samtidig med, at nye jobs i computer- og
elektronikindustrien samt finanssektoren
blev skabt. Automatiseringen af mange
manuelle arbejdsfunktioner tog for alvor fart.
Det var en tid med skærpet konkurrence
mellem virksomhederne. Konkurrencen i
landbrugssektoren resulterede i økologiske
katastrofer, herunder fældning af store
skovarealer, vandforurening og udryddelse
af mange arter. Befolkningstilvæksten
bidrog yderligere til presset på de allerede
meget anstrengte naturlige ressourcer.
Den samfundsmæssige opmærksomhed
på nødvendigheden af at beskytte miljøet
har været stigende samtidig med at de
eksistenstruende klimaforandringer er
blevet håndgribelige og synlige for de
fleste. Kravet om ansvarlighed i industrien
materialiserede sig i denne periode i
begrebet “corporate social responsibility”.
Mennesker blev nu betragtet som en
’kapital’, man kan investere i snarere end
’arbejdskraft, man bare kan udnytte.
Som en konsekvens har forventningerne
til arbejdets organisering ændret sig. For
at fremme deres effektivitet har mange
virksomheder delegeret ansvar og
beslutningskompetence til de, der har den
bedste indsigt i den særlige kontekst, hvori
beslutningerne skal udfolde sig. Til gengæld
skal de stå til ansvar for resultatet.
Uddannelsernes mål blev gjort bredere
i disse år. Uddannelse er ikke længere
primært en forberedelse til arbejdslivet,
men også for den bredere personlige
udvikling. Indholdsrammen blev udvidet
til også at omfatte ikke-akademiske
discipliner. Curriculum var stadig
statisk, lineært og standardiseret, og
standardiserede tests blev introduceret for
at sikre, at systemet og den enkelte skole
leverer efter hensigten. Lærerne blev i
stigende grad mødt med forventninger om,
at alle elever – uanset deres baggrund - får
lige muligheder for at lære.
Det 21. århundrede
Ind til videre har det 21. århundrede været
præget af modsætningsfyldte tendenser.
På den ene side er nationernes indbyrdes
afhængighed blevet mere udtalt gennem
den verdensøkonomiske integration og
båret frem gennem en eksplosion i de
globale kommunikationsmuligheder. På
den anden side ser vi en decentralisering
af magten, som er accelereret af de sociale
medier. Dette har bl.a. styrket nationalistiske
tendenser, og dette har fået et yderligere
skub med flere iøjnefaldende tilfælde af
terrorisme. Arbejdspladsstrukturen er blevet
mere flad, åben, fleksibel og gennemsigtig
– teamwork har i høj grad afløst den
hierarkiske kommandovej.
Det er også en tidsalder med accelererende
teknologisk innovation sådan som cyber
fysisk teknologi, sociale medier, kunstig
intelligens, robotteknologi, Internet of
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0011.png
OECD: FREMTIDEN FOR UDDANNELSE OG KOMPETENCER FREM MOD 2030 – PROJEKTETS BAGGRUND
11
Things og 3-D print for blot at nævne nogle.
Disse opfindelser udgør på samme tid
produktive muligheder og påtrængende
udfordringer, som også omfatter etik og
moral. Sociale medier har givet nogle
virksomheder nye muligheder, og nye
markeder og forretningsmodeller kan nu
også indeholde dele-økonomier. Socialt
iværksætteri har udvidet diskussionen
om virksomhed og økonomi således, at
det nu også omfattes af formålet. Nogle
iværksættere lægger vægt på, at formålet
med deres virksomhed ikke kun er profit;
men at de også går efter at skabe social
værdi, og at de tager sigte på at løse nogle af
samfundets mest påtrængende problemer.
Nogle af disse virksomheder har bevæget
sig fra en model af “corporate social
responsibility” til modeller, hvor der ”skabes
fælles værdier” (Moore, 2014
[10]
).
Men på samme tid presser udfordringerne
sig på: brugen af “big data” er en trussel mod
den enkeltes privatliv; og det er ved hjælp
af digitaliseringen at de sociale medier er
blevet nemmere at manipulere, skabe falske
data og bringe opdigtede historier til torvs.
Vi har bevæget os ind i en æra, hvor det er
så godt som umuligt at gennemskue fake-
news en slags ‘post-sandhed’ æra, hvor
sandhed og facts er blevet uhåndgribelige
og uigennemskuelige størrelser.
Med hensyn til natur og miljø er der sket et
paradigmeskifte, hvor miljøet nu betragtes
som et økosystem, som mennesket kun er
en del af. Mennesket skal nu sameksistere
med naturen. Derfor er den centrale aktuelle
ambition for mennesket ikke kun at sikre sin
egen og menneskehedens trivsel; men også
tage vare på planetens velbefindende.
For at gøre denne vision til virkelighed må
alle handle. Vi må gå fra “arbejdsdeling”
til fælles “ansvarlighed”, alle har brug for
en grundlæggende indsigt, de krævede
færdigheder og en tilskyndelse til at bidrage.
I uddannelsessektoren er der allerede
sket nogle forandringer. Skoler bliver ikke
længere set som enheder, der er lukket om
sig selv, men snarere som en del af det større
økosystem, hvori de virker. Nogle skoler
samarbejder med andre skoler og danner
netværk sammen med dem. Nogle skoler er
begyndt at etablere et bredere samarbejde
med andre organisationer i deres
nærområder som f.eks. forskerparker, teatre,
universiteter, sociale servicesystemer,
teknologisk baserede foretagender og andre
virksomheder, hvor lærere og elever kan
få en håndgribelig forestilling om, hvilke
færdigheder og kompetencer, man lægger
vægt på udenfor skolen.
Disse skoler stræber efter at arbejde med et
indhold, der tager højde for den indbyrdes
afhængighed, som samfundet bygges
på og deres målsætninger inkluderer
”uddannelse til medborgerskab”. Sådan
et læseplanssystem må anerkende
forskellene mellem de enkelte elever og
må anerkende, at hver elev kommer med
sit sæt af forudgående viden og erfaringer
såvel som egne holdninger og værdier, og
derfor er deres læringsmønstre forskellige.
Derfor må der arbejdes ud fra et dynamisk
fremfor et statisk curriculum. Man bliver
derfor nødt til at give rum for ikke-lineær
læringsopbygning og give afkald på
forestillingen om, at alle elever følger
en prædefineret lineær standardiseret
progression. Man må være mere fleksibel
og individorienteret for at sikre, at den
enkelte elevs unikke talent kan blive
udviklet, og at alle elever kan realisere
deres fulde potentiale.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0012.png
12
OECD: FREMTIDEN FOR UDDANNELSE OG KOMPETENCER FREM MOD 2030 – PROJEKTETS BAGGRUND
19. århundrede
Verdsens-
Borgerkrige, raceadskil-
lelse, kolonialisme og
imperialisme
Electricitet, telefonen
20. århundrede
Verdenskrigene, national
uafhængighed, kold krig
Internet
En forestilling om det 21. århundrede
Gensidig afhængighed mellem nationalstaterne,
magtens decentralisering, terrorist angreb,
nationalisme
Cyber teknologi (sociale medier, AI, 3-D print,
robotteknologi)
begivenheder
Teknologiske
opfindelser
Dominerende
industrier og
forretnings-
modeller
Olieindustri,
tekstilindustri
Masseproduktion med
maskiner
Fokus på profit-
maksimering
Computers, electronics,
financing
Skifte fra manuel til
samlebånd til automatik
Produktion af varer og
ydelser tilrettet
individuelle kunder
Corporate social respon-
sibility (CSR)
Sociale medier, Internet of things, big data,
digitalisering, relative sandheder (fake news)
Deleøkonomi, socialt entrepreneurskab
Kunderne deltager i uidviklingen af varer og ydelser
Fokus på værdiskabelse og sund fornuft
Selskaber orienterer sig mod at skabe fælles værdier
(Creating shared value - CSV) og overvejer, hvordan de
kan bidrage til FNs Verdensmål (Sustainable Develop-
ment Goals - SDGs)
Mennesker sameksisterer med naturen; mennekset er
en del af moder jord
Fokus på bæredygtig udvikling
Støtte til grøn vækst
Naturen ses som en af de vigtige kapitale – natur kapi-
tal, human kapital, kulturel kapital og social kapital.
Accelererende migration, urbanisering, længere livs-
tid, faldende fertilitet, øget ulighed, naturens
ressourcer udtømmes, klimaforandringer
Gennemsigtighed i organisation
Organisation med uddelegation af ansvar og delt
ansvar
Flad organisation - Flad, åben, fleksibel, transparent,
og en team-work orienteret organisation
Spirende netværk og partnerskaber blandt skoler,
Øget samarbejde mellem skoler
Spirende samarbejde mellem skoler og lokalområder
på alle niveauer meta-, meso-, micro, forståelse af
uddannelsessystemet som del af et større øko-system
Miljøforvaltning
Mennesker behersker
naturen
Mennesker udnytter
naturen (specielt land)
sammen med arbejde og
kapital som en nøglefak-
tor i produktionen
Mennesker begynder at
indse nødvendigheden
af at beskytte naturen
(miljøbeskyttelse og
bevaring)
Fokus på human kapital
Globalisering, ba-
by-boom, øget adgang til
information
Samlebånd
Gennemsigtighed i organ-
isationen
Organisation med
uddelegation af ansvar
Forandringer i
det sociale liv
Arbejdets
Højere levestandard og
gennemsnitsindkomst
Arbejdsdeling – fx i frem-
stillingsvirksomhed
organisering
Arbejdets
Almene offentlige skoler
(primær og sekundær
uddannelse)
Øget orientering mod
forskellige skoler til
forskellige segment-
er (fx privatskoler og
home-schooling),
organisering i
uddannelse og
forandringer i un-
dervisnings-pligten
Indhold i
Forberedelse til
arbejdsmarkedet,
uddannelse til jobs
Akademiske discipliner
er blot (mathematik,
sprog) organiseret
Statisk, lineært og
standardiseret
Forberedelse til
uafhængighed;
uddannelse til
individuelle formål
Større bredde i indholdet
(idræt, kunst og andre
domæner kommer til);
Stadig Statisk, lineært og
standardiseret
Forberedelse til gensidige afhængighedsforhold;
uddannelse til medborgerskab
Ballance mellem bredde og dybde
Ikke-lineært, dynamisk, fleksibelt indhold; fokus på
mere personorienteret læring
undervisningen
FORESTILLING OM DET 21. ÅRHUNDREDE
Table 1
TABLE 1
*
. UDVIKLINGEN I SAMFUND, INDUSTRI OG UDDANNELSE GENNEM DET 19. OG 20. ÅRHUNDREDE OG EN
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0013.png
OECD: FREMTIDEN FOR UDDANNELSE OG KOMPETENCER FREM MOD 2030 – PROJEKTETS BAGGRUND
13
At skabe en “ny normal” i uddannelse – en
model for det 21. århundrede?
Det, der er innovativt og nyt i dag, bliver
ofte morgendagens almindelighed –
eller den ”nye normale”. OECDs projekt
’Future of Education and Skills 2030’ har
registreret en del innovative elementer i
uddannelsessystemerne, som blot er i sin
vorden; men som kunne udvikle sig til den
“nye normale” altså noget, der tidligere var
usædvanligt, er blevet en selvfølgelig del af
dagligdagen (Tabel 2).
Som nævnt ovenfor at selv om
uddannelsessystemer traditionelt betragtes
som bestående af uafhængige enheder, ses
de nu som en del af et større økosystem,
som de bidrager til, og som de påvirkes
af. I tråd med dette skift har der udviklet
sig en oplevelse af fælles ansvarlighed
for uddannelsessystemet, og forskellige
former for interessentinddragelse har
også udviklet sig. Beslutningstagning er
ikke længere kun i hænderne på en lille
gruppe af mennesker, men sker i højere
grad med inddragelse af interessenterne
såsom forældre, arbejdsgivere, faglige
foreninger, repræsentanter for nærområdet
og eleverne – ikke at forglemme. Hertil
kommer, at alle interessenter i stigende
grad går fra den antagelse, at ansvaret
for elevens uddannelse også er elevens
eget. Fremfor, at eleven kun er objekt for
systemets virksomhed, ses de nu som aktive
deltagere og som forandringsagenter på linje
med lærerne og skolelederne, og at de er
medansvarlige for egen læring.
Tilsvarende – tidligere var det elevernes
udbytte af undervisningen og deres
akademiske resultater, der definerede
effektiviteten og kvaliteten af deres
skolegang; i dag lægger man også
vægt på elevernes trivsel og deres
oplevelse i læringsrummet – kvaliteten i
læringsprocessen.
Følgelig er indfaldsvinklen til
curriculumdesign og læringsprogression
skiftet fra en statisk-lineær
progressionsmodel til en ikke-lineær
dynamisk model, som tager udgangspunkt
i, at hver enkel elev har sin egen læringsrute
og kommer til skolen med sit eget sæt af
forudsætninger i form af viden, færdigheder
og holdninger, der er forskellig fra
andre elevers. En anden konsekvens er,
at bedømmelsen af eleverne er skiftet
fra næsten udelukkende at bygge på
standardiseret testning til en vifte af
bedømmelsesformer, som vælges afhængig
af formålet med bedømmelsen.
I forlængelse af disse forandringer har fokus
for og formålet med at monitorere systemet
skiftet fra kun at omfatte traditionelle former
for tilsyn og punktvise måling af resultater
til at inkludere evaluering af den løbende
forbedring af systemet gennem feedback
mellem alle niveauer.
Mest vigtigt er det, at elevernes rolle
forandrer sig fra at lytte til og respondere
på lærernes anvisninger til en mere aktiv
deltagelse, hvor læringsmiljøet både
defineres af elevernes handlinger og deres
samspil med lærerne.
*
En animeret version af denne figur kan findes på
www.youtube.com/watch?v=mlXvQKUS-_Q
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0014.png
14
OECD: FREMTIDEN FOR UDDANNELSE OG KOMPETENCER FREM MOD 2030 – PROJEKTETS BAGGRUND
Funktioner
Uddannel-
sessystem
Ansvarlighed og
involvering af
interessenter
Det traditionelle uddannelsessystem
Uddannelsessystemet er en uafhængig
enhed
Beslutninger tages af en udvalgt gruppe
af folk og de bliver pop den baggrund
holdt ansvarlige for deres forvaltning
Et uddannelsessystem baseret på “den nye normal”
Uddannelsessystemet er en del af et større øko-system
Beslutninger og ansvar bliver delt blandt interessenter, det
inkluderer forældre, lokale arbejdsgivere, det lokale civil-
samfund og eleverne
Ansvarsdeling (alle arbejder sammen og tager ansvar for
varlige for deres egen læring)
Arbejdsdeling (Skoleledere driver skoler,
lærere underviser, eleverne lærer ved at
lytte til lærerne)
elevens uddannelse og eleverne lærer også at blive medans-
Man fokuserer ikke kun “udbytte” men også “proces”
betragtet som havende en iboende værdi I sig selv)
Tilgangen til
effektivitet og til
kvaliteten I sko-
leoplevelsen
Tilgangen til
Udbyttet sættes højest (elevens indsats
og udbytte bliver betragtet som indika-
torer i evaluering af systemet med hen-
Fokus på akademisk udbytte
(udover elevens indsats og resultater bliver elevens læring
Fokus ikke kun på akademisk akademiske præstationer men
også på udvikling af det hele menneske og elevens trivsel
Non-lineær progression (anerkendelse af, at hver elev har
sin egen læringsrute og er udstyret med sit eget sæt af fo-
i skolen)
rudgående viden, færdigheder og værdier, når de begynder
Systemansvarlighed så vel som forbedringer (fx løbende
forbedringer gennem jævnlig feedback på alle niveauer)
Forskellige typer af vurderinger bruges til hver sit formål
Eleven er en aktiv deltager med både handlepotentiale og
samarbejdspotentiale særlig i forhold til lærerne
blik på ansvarligheden og forbedringer)
Lineær og standardiseret progression
(læseplanerne udvikles på basis af en
standardiseret, lineær progressions-
model)
læseplansde-
sign og progres-
sion i læringen
Fokus på tilsyn
Vurdering af
eleven
Elevernes rolle
Fokus på ansvarlighed og regelrethed
Standardiserede tests
Læring ved at lytte til lærernes an-
visninger med stigende grad af autonomi
TABLE 2.
*
DEN NYE NORMAL” I UDDANNELSE
1,Table 2
*
En animeret version af denne figur findes på
www.youtube.com/watch?v=9YNDnkph_Ko
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0015.png
OECD: FREMTIDEN FOR UDDANNELSE OG KOMPETENCER FREM MOD 2030 – PROJEKTETS BAGGRUND
15
Fra OECDs nøglekompetencer til OECDs
transformative kompetencer.
‘Education and Skills 2030’ projektet
begyndte med en revision af OECDs
Definition and Selection of Competencies
(DeSeCo) projekt. Dette projekt blev
iværksat af OECD i årene 1997 til 2003
med det mål at levere et teoretisk og
konceptuelt grundlag for identifikationen
af de kompetencer, der kræves for at opnå
et succesfuldt liv og et velfungerende
samfund. DeSeCo-projektet identificerede
tre kategorier af kompetencer som OECDs
nøglekompetencer:
Bruge redskaber interaktivt (fx sprog og
teknologi)
►
Evnen til at bruge sprog, symboler og
tekster interaktivt
►
Evnen til at bruge viden og informationer
interaktivt
►
Evnen til at bruge teknologi interaktivt
Interagere i heterogene grupper
►
Evnen til skabe gode relationer til andre
►
Evnen til at samarbejde
►
Evnen til at håndtere og løse konflikter
Selvstændig handling
►
Evnen til at agere i “det store billede”
►
Evnen til at formulere og iværksætte
planer og personlige projekter
►
Evnen til at hævde sine rettigheder samt
vurdere sine begrænsninger og behov.
I sin videre udvikling af og ekspansion
af DeSeCo-rammen inkluderer OECDs
Learning Framework 2030 en række nye
forståelser og spirende koncepter, som
endnu ikke er gennemforsket. Det er målet at
forstærke relevansen for dem, der arbejder
med udviklingen af uddannelsespolitik ved
at koble rammen op mod udfordringerne i
dagens curriculumudvikling. Rammen blev
udviklet af interessenter i den forståelse, at
den skal være både håndterbar og multi-
dimensionel. Den skal være både globalt
relevant og reflekteret, samt være fleksibel
nok til, at den kan bringes meningsfuldt i spil
i en lokal kontekst.
Rammen er designet i en gentagende og
løbende diskussion, som involverede
nationale såvel som lokale myndigheder,
akademiske eksperter fra forskellige
fagområder, skoler, lærere, pædagoger,
skoleledere, faglige organisationer og
elever. Der blev etableret tematiske
arbejdsgrupper til hvert af de underliggende
koncepter, som tilsammen udgør OECDs
Learning Framework 2030. Rammen bruger
metaforen “læringskompas” for at belyse de
kompetencer som eleverne skal bruge, når
de skal navigere frem mod en ønskværdig
fremtid – individuelt og kollektivt.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0016.png
16
OECD: FREMTIDEN FOR UDDANNELSE OG KOMPETENCER FREM MOD 2030 – PROJEKTETS BAGGRUND
Action
Knowledge
Transf
orm
at
iv
Core
fo
u
Co-agency with peers,
teachers, parents,
communities
ies
tenc
pe
om
c
e
ons
ati
nd
Cre
ati
n
g
Well-being
2030
alue
wv
ne
Attitudes
Com
pete
io
ns
&
on
sib
ilit
y
s
en
gt
cilin
Recon
Student agency
OECDs LÆRINGSKOMPAS 2030
KILDE?
Re
fl
e
cti
on
dile
mmas
e
nci
s
Values
sp
re
ing
Tak
Skills
n
tio
ipa
tic
An
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0017.png
OECD: FREMTIDEN FOR UDDANNELSE OG KOMPETENCER FREM MOD 2030 – PROJEKTETS BAGGRUND
17
OECDs læringskompas 2030
På samme måde, som et kompas informerer
den rejsende om retning i forhold til
verdenshjørnerne, indikerer OECDs
læringskompas 2030, hvilken viden og hvilke
færdigheder, holdninger og værdier, som
elever har brug for - ikke bare for at overleve
i det daglige liv – men for aktivt at skabe en
ønskværdig fremtid.
Læringskompasset 2030 er sammensat af 7
elementer:
1.Grundlæggende forudsætninger
OECDs læringskompas 2030 bygger på
de grundlæggende forudsætninger –
færdigheder, viden og holdninger, som er
afgørende for videre læring gennem hele
indholdsspektret. De grundlæggende
forudsætninger udgør en basis for
udviklingen af elevens handlingspotentiale
og transformative kompetencer. Alle
elever har brug for dette solide grundlag
for at yde et ansvarsbevidst bidrag og blive
velfungerende medlemmer af samfundet.
2.Transformative kompetencer
For at håndtere det 21. århundredes
udfordringer må eleverne sættes i stand
til og have følelsen af, at de kan være
med til at skabe en verden med trivsel
og bæredygtighed – både for dem selv
og for alle andre på planeten. OECDs
læringskompas 2030 identificerer tre
‘transformative kompetencer’, som eleverne
behøver for at kunne bidrage til og trives i
verden og skabe en bedre fremtid nemlig
at skabe nye værdier, løse spændinger og
dilemmaer samt tage ansvar.
3.Elevernes muligheder for at handle og
samarbejde
Elevernes handlepotentiale er defineret
ud fra den antagelse, at eleverne både har
vilje og evne til at øve en positiv indflydelse
på deres eget liv og omverden, såvel
som evnen til at sætte mål, reflektere,
handle ansvarligt og skabe forandring.
Elevernes handlepotentiale kobler sig
op mod udviklingen af identitet og en
følelse af at høre til. Når eleverne udvikler
deres handlepotentiale, bygger de på
motivation, håb, selvværd og optimisme
(en grundlæggende forståelse at evner
og intelligens kan udvikles og navigeres
i retning af øget trivsel). Det sætter dem i
stand til at handle med en fornemmelse
af et formål, som guider dem mod
trivsel og udfoldelse af deres sociale liv.
Eleverne lærer om, udvikler og udnytter
deres handlepotentiale i en social
kontekst, og derfor er samarbejde også
helt afgørende. Eleverne udvikler deres
samarbejdsevner i en interaktiv, gensidig
understøttende og berigende relation til
deres kammerater, lærere, forældre og
nærområde på en naturlig måde i et bredere
læringsøkosystem.
4.Viden
Som en del af OECDs læringskompas 2030
inkluderer kategorien ‘viden’ teoretiske
koncepter og ideer sammen med den
praktiske forståelse, som er baseret på de
erfaringer, som stammer fra løsningen af
bestemte opgaver. Education and Skills 2030
projektet skelner mellem fire forskellige
typer viden nemling faglig-, tværfaglig-,
epistemisk- og processuel viden.
5.Færdigheder
Færdigheder er evnen og kapaciteten til at
gennemføre arbejdsprocesser og bruge ens
viden på en ansvarlig måde for at nå et mål.
OECDs læringskompas skelner mellem tre
forskellige færdighedstyper:
►
kognitive og metakognitive
►
sociale og emotionelle
►
praktiske og fysiske.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0018.png
18
OECD: FREMTIDEN FOR UDDANNELSE OG KOMPETENCER FREM MOD 2030 – PROJEKTETS BAGGRUND
6.Holdninger og værdier
Holdninger og værdier refererer til de
principper og overbevisninger, som driver
vore valg, vurderinger, adfærd og handlinger
på vejen mod individuel, samfundsmæssig
og miljømæssig trivsel. For at skabe
mere inkluderende, fair og bæredygtige
økonomier og samfund må man tage
initiativ til at styrke og vedligeholde tilliden
til og mellem institutioner, således der kan
udvikles et sæt af grundlæggende fælles
værdier og en oplevelse af medborgerskab.
7.Forestilling-Handling-Reflektions
cyklus
Forestilling-Handling-Reflektions cyklus
er en iterativ læringsproces, hvorigennem
den lærende løbende forbedrer sin
tænkning og handler med intention
og ansvarlighed. I forestillingsfasen
gennemfører den lærende overvejelser
over, hvorledes de handlinger, der tages
i dag, har konsekvenser for fremtiden. I
handlingsfasen udøver den lærende sin
vilje og kapacitet til at tage skridt mod
bedre trivsel. I refleksionsfasen reviderer
den lærende sin forståelse, der således
kan lede til bedre handlinger og fremme
individuel, social og miljømæssig trivsel.
OECD Future of Education and Skills 2030
fase II
Fra 2019 og fremefter vil Fase II fortsætte
med at lede OECDs Future of Education and
Skills 2030 projekt frem med et nyt fokus.
Først og fremmest vil projektet skifte fokus
i konceptudviklingen ’læringen – 2030’ til
’undervisning – 2030’. Fase II vil undersøge
hvilke typer af lærerkompetencer og
lærerprofiler, der kan hjælpe eleverne med
at realisere deres fulde potentiale. Lærerne
er nøglen til en effektiv implementering
af curriculum. Mens teknologi kan være
et godt redskab til vidensoverførsel, så
vil det sociale og relationsbetingede
aspekt af undervisningen – det at være en
god træner, vejleder og forbillede – være
knyttet til lærerens menneskelige format
og langtidsholdbare værdier.(Schleicher,
2018
[9]
). Ved at identificere de kompetencer,
som de mest effektive og succesrige lærere
har, kan projektet hjælpe medlemslandene
med at forstærke kvaliteten i deres
lærerstab.
For det andet vil curriculum analysen
skifte fokus fra “curriculum redesign”
til “curriculum implementering”. De
deltagende lande har besluttet at fokusere på:
►
Curriculum-reform som del i en mere
omfattende systemreform
►
Koble curriculum-reform op mod ny
pædagogik og nye bedømmelsesformer
►
Koble curriculum-reform op
mod ændringer i grundlæggende
læreruddannelse og lærernes
fortsatte professionelle efter- og
videreuddannelse. Dette omfatter også
skoleledere.
Der vil blive foretaget en grundig analyse
af eksisterende forskning, og der vil blive
gennemført en international undersøgelse
af curriculum-implementering.
Arbejdet vil blive understøttet af multi-
interessantinddragelse og global peer-
learning.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0019.png
OECDs
læringskompas
2030
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0020.png
20
23
GRUNDLÆGGENDE FORUDSÆTNINGER – KORT FORTALT
OECD LERNKOMPASS 2030 | 1 OECD LERNKOMPASS 2030
Zusammenfassung
Grundlæggende
forudsætninger – kort fortalt
Der OECD Lernkompass 2030 ist ein
Arbeitsergebnis des OECD-Projekts Future of
Education and Skills 2030. Er bietet ein
dynamisches Rahmenkonzept in Verbindung
mit einer ambitionierten Vision für die Zu-
kunft der Bildung. Das Konzept unterstützt
die übergeordneten Bildungsziele und bietet
Orientierungshilfen für die Gestaltung einer
erwünschten, von individuellem und kollek-
tivem Wohlergehen geprägten Zukunft. Die
Metapher eines Kompasses für das Lernen
soll deutlich machen, dass Schülerinnen und
Schüler heutzutage lernen müssen, selbst-
Det
ständig durch für sie
for 2030
centrale grundlag
unbekanntes Terrain
zu navigieren und ihren eigenen Weg auf
sinnvolle und
Compass 2030 definerer det
OECDs Learning
verantwortungsbewusste Weise
zu finden, anstatt unreflektiert den Anlei-
centrale grundlag som de grundlæggende
tungen oder Anweisungen ihrer Lehrerinnen
vilkår, de afgørende færdigheder, den
oder
de holdninger og
viden og
Lehrer zu folgen.
værdier, som
Der OECD Lernkompass 2030 versteht
sich weder als Rahmenkonzept für
Leistungsmessung und -bewertung
noch als Rahmenlehrplan. Er setzt beim
intrinsischen Wert des Lernens an,
der anerkennt, dass Lernen nicht nur
innerhalb der Schule stattfindet.
Das „Rahmenkonzept für das Lernen“
ist das Ergebnis einer Zusammenarbeit
von Regierungsvertreterinnen und
-vertretern, wissenschaftlichen Expertinnen
und Experten, Schulleitungen, Lehre-
rinnen und Lehrern, Schülerinnen und
Schülern sowie zivilgesellschaftlichen
Organisationen aus aller Welt, die ein
originäres Interesse daran haben, einen
positiven Wandel der Bildungssysteme
zu unterstützen.
Das Verständnis von gesellschaftlichem
Wohlergehen („Well-Being“) hat sich im
Laufe der Jahre dahingehend geändert,
dass es weit mehr als wirtschaftlichen
und materiellen Wohlstand umfasst. Bei
aller Unterschiedlichkeit der Visionen für
die von uns erwünschte Zukunft zeigt
sich das Wohlergehen der Gesellschaft
als gemeinsames Ziel.
Kernaussagen
er forudsætningen for at fastholde læring i
Das Rahmenkonzept bietet
Det centrale
hele skolens indholdsspekter.
einen Gesamt-
überblick über die Kompetenzen, die
grundlag udgør en basis for udviklingen
Lernende für eine robuste und erfolgreiche
af elevernes aktive engagement og
Entwicklung benötigen. Es entwickelt zu-
transformative kompetencer. Det centrale
dem eine global relevante und fundierte
grundlag udgør også de byggesten, der
gemeinsame Sprache und ein gemeinsames
understøtter udviklingen af nødvendige
Verständnis, lässt aber gleichzeitig ausrei-
kontekstspecifikke kompetencer i 2030.
chend Raum, um an lokale Bedingungen
Det
angepasst zu werden.
gælder f.eks. grundlæggende finansiel
indsigt, kompetencer til af forstå og agere
globalt
Kompass setzt sich zusammen aus den
Der
samt kritisk medieforståelse.
De internationale praktikere, forskere og
Komponenten „Student Agency“, „Transfor-
mationskompetenzen“, „Lerngrundlagen“,
interessenter, der har medvirket i OECDs
„Wissen“, „Skills“, „Haltungen und Werte“
Future of Education and Skills 2030 projekt
sowie dem „Antizipations-Aktions-Reflexions-
understreger 3 elementer i grundlaget, som
Zyklus“ (vgl. dazu Kapitel 2-8). Das Konzept
særligt vigtige: det kognitive, som inkluderer
der „Student Agency“ steht als Ziel insofern an
læsning og matematik, velbefindende
zentraler Stelle, als
og
Kompass Lernenden
som inkluderer fysisk
der
mental sundhed
Orientierungswerkzeug für ihre Entwicklung
samt endelig sociale og emotionelle
hin zu einer verantwortungsvollen und ziel-
elementer, som inkluderer moral, etik og
bewussten Persönlichkeit sein kann, die ihr
den kontekstforståelse, hvori disse aspekter
Umfeld, die Ereignisse und Umstände zum
udfoldes i det digitale univers.
Besseren zu gestalten vermag.
Selv om OECDs Learning Compass 2030
anerkender vigtigheden af et moralsk og
etisk grundlag for beslutningstagning,
selvregulering, og personlig og social
adfærd, så påtager de sig ikke at definere
eller indkredse, hvad disse moralske og
etiske normer er eller kunne være, idet disse
er betinget af den lokale kultur, historie og
sociale udvikling.
Det centrale
grundlag udgør
en basis for
udviklingen af
elevernes aktive
engagement og
transformative
kompetencer.
Die Metapher eines
Lernkompasses
soll unterstreichen,
dass Schülerinnen
und Schüler lernen müssen,
selbstständig durch
unbekanntes Terrain zu
navigieren.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0021.png
GRUNDLÆGGENDE FORUDSÆTNINGER – KORT FORTALT
21
Nøglepointer:
►
Hvad de nødvendige læsnings- og
matematikfærdigheder nøjagtig
indeholder vil fortsætte med at udvikle
sig frem mod 2030 og derefter. Dette
skyldes ikke mindst, at det digitale
univers formentlig vil fortsætte med
at ekspandere og ’big data’ vil fortsat
trænge sig på i så at sige alle livets
aspekter. Derfor er det afgørende vigtigt,
at børn bliver I stand til at begå sig i det
digitale univers, og at de har en kritisk
bevidsthed om, hvordan data skabes,
spredes og anvendes.
►
Med sundhed som et element i deres
centrale grundlag, kan mennesker forstå
og handle med udgangspunkt i viden
om, hvordan de kan holde sig sunde og
raske gennem hele deres liv.
►
For at undgå en overlæsset læseplan
bør nye kompetenceområder som
f.eks. finansiel indsigt skrives ind i det
eksisterende indhold på en meningsfuld
og afbalanceret måde, så alle elever får
gavn af en dybere læringserfaring, såvel
som høj kvalitet i læringsoplevelserne
med det centrale grundlag.
For adgang til hele det originale
konceptnotat, klik
here.
Mere indhold på:
http://www.oecd.org/
education/2030-project
Physical and Mental Health
Prof. Uwe PUHSE, Head, Department of
Sport, Exercise and Health, University of
Basel, Switzerland
Source:
www.oecd.org/education/2030-
project/teaching-and-learning/learning/
core-foundations/
Data Literacy in action
Data Literacy, Kazakhstan, Mathematics
Source:
www.oecd.org/education/2030-
project/teaching-and-learning/learning/
core-foundations/
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0022.png
22
TRANSFORMATIVE KOMPETENCER – KORT FORTALT
23
OECD LERNKOMPASS 2030 | 1 OECD LERNKOMPASS 2030
Zusammenfassung
Transformative
kompetencer- kort fortalt
Der OECD Lernkompass 2030 ist ein
Arbeitsergebnis des OECD-Projekts Future of
Education and Skills 2030. Er bietet ein
dynamisches Rahmenkonzept in Verbindung
mit einer ambitionierten Vision für die Zu-
kunft der Bildung. Das Konzept unterstützt
die übergeordneten Bildungsziele und bietet
Orientierungshilfen für die Gestaltung einer
erwünschten, von individuellem und kollek-
tivem Wohlergehen geprägten Zukunft. Die
Metapher eines Kompasses für das Lernen
soll deutlich machen, dass Schülerinnen und
Schüler heutzutage lernen müssen, selbst-
ständig durch für sie unbekanntes Terrain
zu navigieren und ihren eigenen Weg auf
sinnvolle und verantwortungsbewusste Weise
zu finden, anstatt unreflektiert den Anlei-
tungen oder Anweisungen ihrer Lehrerinnen
oder Lehrer zu folgen.
Kernaussagen
Der OECD Lernkompass 2030 versteht
sich weder als Rahmenkonzept für
Leistungsmessung und -bewertung
noch als Rahmenlehrplan. Er setzt beim
intrinsischen Wert des Lernens an,
der anerkennt, dass Lernen nicht nur
innerhalb der Schule stattfindet.
Das „Rahmenkonzept für das Lernen“
ist das Ergebnis einer Zusammenarbeit
von Regierungsvertreterinnen und
-vertretern, wissenschaftlichen Expertinnen
und Experten, Schulleitungen, Lehre-
rinnen und Lehrern, Schülerinnen und
Schülern sowie zivilgesellschaftlichen
Organisationen aus aller Welt, die ein
originäres Interesse daran haben, einen
positiven Wandel der Bildungssysteme
zu unterstützen.
Das Rahmenkonzept bietet einen Gesamt-
Das Verständnis von gesellschaftlichem
Tre transformative kompetencer kan
überblick über die Kompetenzen, die
Wohlergehen („Well-Being“) hat sich im
Lernende für eine robuste und erfolgreiche
Laufe der Jahre dahingehend geändert,
hjælpe eleverne
Entwicklung benötigen. Es entwickelt zu-
til bedre trivsel i
dass es weit mehr als wirtschaftlichen
dem eine global relevante und fundierte
und materiellen
vores verden og medvirke
Wohlstand umfasst. Bei
til, at de
gemeinsame Sprache und ein gemeinsames
aller Unterschiedlichkeit der Visionen für
Verständnis, lässt aber gleichzeitig ausrei-
die von uns erwünschte Zukunft zeigt
chend Raum, um an lokale Bedingungen
bedre fremtid.
kan skabe en
sich das Wohlergehen der Gesellschaft
angepasst zu werden.
als gemeinsames Ziel.
Der Kompass setzt sich zusammen aus den
Komponenten „Student Agency“, „Transfor-
Når
mationskompetenzen“, „Lerngrundlagen“,
eleverne møder det 21. århundredes
„Wissen“,
får de brug for at opleve
udfordringer,
„Skills“, „Haltungen und Werte“
sowie
føle, at de kan medvirke til at
styrke og
dem „Antizipations-Aktions-Reflexions-
Zyklus“ (vgl. dazu Kapitel
velbefindende
skabe en bedre verden, hvor
2-8). Das Konzept
der „Student Agency“ steht
for dem
og bæredygtighed kan opnås
als Ziel insofern an
zentraler Stelle, als der Kompass Lernenden
selv, for andre og for planeten. OECDs
Orientierungswerkzeug für ihre Entwicklung
læringskompas 2030 peger på tre
hin zu einer verantwortungsvollen und ziel-
transformative kompetencer, der kan hjælpe
bewussten Persönlichkeit sein kann, die ihr
eleverne til at trives bedre i vores verden og
Umfeld, die Ereignisse und Umstände zum
kan være med til at skabe en bedre fremtid.
Besseren zu gestalten vermag.
Det at skabe ny værdi
betyder at udvikle
forudsætningerne for et bedre liv såsom
ny arbejdspladser, forretningsmodeller
og serviceydelser, og det indebærer
udviklingen af nye viden, indsigt, ideer,
teknikker, strategier og løsninger og at
bringe dette i spil i forhold til både nye og
gamle problemer. Når de lærende skaber ny
værdi, stiller de spørgsmål, samarbejder med
andre og prøver på at ’tænke ud af boksen’.
Die Metapher eines
Lernkompasses
soll unterstreichen,
Det at tage ansvar
er forbundet med
dass Schülerinnen
evnen til at reflektere og evaluere sine egne
handlinger set ud
lernen müssen,
und Schüler
fra ens egne erfaringer og
uddannelse og ved at overveje personlige,
selbstständig durch
etiske og samfundsmæssige mål.
unbekanntes Terrain zu
navigieren.
Det at løse spændinger og dilemmaer
indebærer, at der tages højde for samspil
og inter-relation mellem tilsyneladende
modsætningsfyldte og inkompatible ideer,
logikker og holdninger og overveje det
mulige resultat af ens handlinger ud fra både
et kort- og et langsigtet perspektiv. Gennem
denne proces vil eleverne opnå en dybere
forståelse af modstridende holdninger og
udvikle argumenter, som understøtter deres
egen position samt finde praktiske løsninger
på dilemmaer og konflikter.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0023.png
TRANSFORMATIVE KOMPETENCER – KORT FORTALT
23
Nøglepointer:
►
Elever har brug for at udvikle tre
transformative kompetencer for at de
kan medvirke til at skabe den fremtid, vi
ønsker: skabe ny værdi, løse spændinger
og dilemmaer samt tage ansvar.
►
Når elever skaber ny værdi, stiller de
spørgsmål, samarbejder med andre
og prøver at ‘tænke ud af boksen’. De
kombinerer en følelse af mening med
kritisk tænkning og kreativitet.
►
I en sammensat verden bliver eleverne
nødt til at afveje og balancere mellem
modsætningsfyldte og øjensynlig
inkompatible logikker og krav og de må
blive fortrolige med kompleksitet og
tvetydighed. Dette kræver empati og
respekt.
►
Elever, som har kapaciteten til at tage
ansvar for deres handlinger, har også et
stærkt moralsk kompas, der giver plads
til overvejelser og refleksion, samarbejde
med andre og respekt for planeten.
For adgang til hele det originale
konceptnotat, klik
here.
Mere indhold på:
http://www.oecd.org/
education/2030-project
Transformative Competencies
Tom Bentley, Executive Director, Policy
RMIT University, Australia
Source:
www.oecd.org/education/2030-
project/teaching-and-learning/learning/
transformative-competencies/
Taking Responsibility
Taking Responsibility, Japan, Technologies.
Source:
www.oecd.org/education/2030-
project/teaching-and-learning/learning/
transformative-competencies/
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0024.png
24
ELEVENS HANDLEPOTENTIALE – KORT FORTALT
23
OECD LERNKOMPASS 2030 | 1 OECD LERNKOMPASS 2030
Zusammenfassung
Elevens handlepotentiale
– kort fortalt
Der OECD Lernkompass 2030 ist ein
Arbeitsergebnis des OECD-Projekts Future of
Education and Skills 2030. Er bietet ein
dynamisches Rahmenkonzept in Verbindung
mit einer ambitionierten Vision für die Zu-
kunft der Bildung. Das Konzept unterstützt
die übergeordneten Bildungsziele und bietet
Orientierungshilfen für die Gestaltung einer
erwünschten, von individuellem und kollek-
tivem Wohlergehen geprägten Zukunft. Die
Metapher eines Kompasses für das Lernen
soll deutlich machen, dass Schülerinnen und
Schüler heutzutage lernen müssen, selbst-
I OECDs Læringskompas 2030 udspringer
ständig durch für sie unbekanntes Terrain
zu navigieren und
handlepotentiale af
begrebet om elevens
ihren eigenen Weg auf
det
sinnvolle
at eleverne har evnen og viljen
princip,
und verantwortungsbewusste Weise
zu finden, anstatt unreflektiert
og deres
til positivt at påvirke deres eget liv
den Anlei-
tungen
Elevens handlepotentiale er i
omverden.
oder Anweisungen ihrer Lehrerinnen
oder Lehrer zu folgen.
den forståelse defineret som evnen til at
sætte mål, reflektere og handle ansvarligt
Das Rahmenkonzept bietet einen Gesamt-
for at skabe forandringer. Det handler om at
überblick über die Kompetenzen, die
handle selv frem for at blive udsat for andres
Lernende für eine robuste und erfolgreiche
handlinger; skabe noget frem selv at blive
Entwicklung benötigen. Es entwickelt zu-
manipuleret og tage ansvarlige beslutninger
dem eine global relevante und fundierte
og træffe valg frem for at acceptere alt det,
gemeinsame Sprache und ein gemeinsames
der
Verständnis, lässt aber gleichzeitig ausrei-
er bestemt af andre.
Kernaussagen
Der OECD Lernkompass 2030 versteht
sich weder als Rahmenkonzept für
Leistungsmessung und -bewertung
noch als Rahmenlehrplan. Er setzt beim
intrinsischen Wert des Lernens an,
der anerkennt, dass Lernen nicht nur
innerhalb der Schule stattfindet.
Das „Rahmenkonzept für das Lernen“
ist das Ergebnis einer Zusammenarbeit
von Regierungsvertreterinnen und
-vertretern, wissenschaftlichen Expertinnen
Handlepotentiale bliver opfattet og
Lehre-
und Experten, Schulleitungen,
fortolket forskelligt verden over. Nogle
und
rinnen und Lehrern, Schülerinnen
Schülern sowie
danske har ikke den
sprog som f.eks. det
zivilgesellschaftlichen
Organisationen aus aller Welt, die ein
direkte oversættelse af termen “student
originäres Interesse
bliver brugt
agency” som er den, der
daran haben,
i
einen
positiven Wandel der Bildungssysteme
OECDs Læringskompas 2030; fortolkninger
zu unterstützen.
og forståelser vil variere fra land til land
og fra den ene kontekst til den anden. Ikke
Das Verständnis von gesellschaftlichem
desto mindre er opmærksomheden
sich im
Wohlergehen („Well-Being“) hat
overfor
elevens egen aktive
dahingehend geändert,
Laufe der Jahre
rolle i sin læringsproces
dass es weit mehr als wirtschaftlichen
og i fastlæggelsen af sit uddannelsesforløb
und materiellen
læringskompasset,
Bei
et centralt element i
Wohlstand umfasst.
og
flere
aller
flere lande understreger
Visionen für
og
Unterschiedlichkeit der
dette i det
die von uns erwünschte Zukunft zeigt
legale grundlag for deres uddannelser.
sich das Wohlergehen der Gesellschaft
als gemeinsames Ziel.
I uddannelsessystemer, der understøtter
chend Raum, um an lokale Bedingungen
Eleverne er aktivt handlende i deres læring,
angepasst zu werden.
når de spiller en aktiv rolle i beslutningen
om, hvad og hvordan de skal lære. Det
aus den
Der Kompass setzt sich zusammen
fører til større motivation for at lære og
Komponenten „Student Agency“, „Transfor-
mationskompetenzen“, „Lerngrundlagen“,
øger deres muligheder for at sætte mål i
„Wissen“, „Skills“,
Sådanne elever
Werte“
deres læringsproces.
„Haltungen und
har
sowie dem „Antizipations-Aktions-Reflexions-
sandsynligvis ’lært at lære’ – en uvurderlig
Zyklus“ (vgl. dazu Kapitel 2-8). Das Konzept
færdighed, som de kan bruge gennem
der „Student Agency“ steht als Ziel insofern an
hele livet.
zentraler Stelle, als der Kompass Lernenden
Orientierungswerkzeug für ihre Entwicklung
Handlepotentiale kan komme til udførelse
hin zu einer verantwortungsvollen und ziel-
i snart sagt enhver kontekst – moralsk,
bewussten Persönlichkeit sein kann, die ihr
social, økonomisk og kreativt. Eleverne har
Umfeld, die Ereignisse und Umstände zum
eksempelvis brug for moralsk handlekraft
Besseren zu gestalten vermag.
når, der skal tages beslutninger, der
respekterer egne såvel som andres
rettigheder og behov. Samtidig kan
en veludviklet fornemmelse for egen
handlekraft hjælpe den enkelte til at opnå
langsigtede mål og håndtere modstand.
Eleverne har først og fremmest brug for
at mestre grundlæggende kognitive,
sociale og emotionelle færdigheder for at
kunne udføre handlinger til deres eget og
samfundets bedste.
elevens handlepotentiale, involverer
læreprocessen ikke kun instruktion og
evaluering, men også samskabelse.
Samskabelse - co-agency – sker når lærere
og elever til sammen udgør den dannende
kraft i undervisnings- og læringsprocessen.
Begrebet samskabelse anerkender, at elever,
lærere, forældre og lokalsamfund arbejder
sammen om at hjælpe eleverne fremad mod
indfrielsen af fælles mål.
Die Metapher eines
Lernkompasses
soll unterstreichen,
dass Schülerinnen
und Schüler lernen müssen,
selbstständig durch
unbekanntes Terrain zu
navigieren.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0025.png
ELEVENS HANDLEPOTENTIALE – KORT FORTALT
25
Når elever er aktivt og selvstændigt
handlende i deres læringsproces,
har de sandsynligvis ‘lært at lære’ –
en uvurderlig færdighed, som de kan
bruge gennem hele livet.
Nøglepointer:
►
Handlepotentiale betyder, at man har
evnen og viljen til at øve en positiv
indflydelse på sit eget liv og på verden
omkring én.
►
For at kunne udfolde sit fulde
handlepotentiale har eleven brug for at
opøve grundlæggende færdigheder.
►
Begrebet ‘elevens handlepotentiale’
varierer fra den ene kultur til den anden
og handlepotentiale udvikler sig i hele
livsforløbet.
►
Elevens samskabelse er defineret som
interaktive, gensidigt understøttende
relationer til forældre, lærere, andre i
lokalområdet og eleverne indbyrdes –
det hjælper alle frem mod indfrielsen af
fælles mål.
For adgang til hele det originale
konceptnotat, klik
here.
Mere indhold på:
http://www.oecd.org/
education/2030-project
Student Agency
Ms Kiran BIR SETHI, Founder, Riverside
School and Design For Change, India
Source:
www.oecd.org/education/2030-
project/teaching-and-learning/learning/
student-agency/
Agency in Action
Student Agency, India, The Duke of
Edinburgh’s International Award Foundation
Source:
www.oecd.org/education/2030-
project/teaching-and-learning/learning/
student-agency/
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0026.png
26
VIDEN – KORT FORTALT
23
OECD LERNKOMPASS 2030 | 1 OECD LERNKOMPASS 2030
Zusammenfassung
Viden – kort fortalt
Der OECD Lernkompass 2030 ist ein
Arbeitsergebnis des OECD-Projekts Future of
Education and Skills 2030. Er bietet ein
dynamisches Rahmenkonzept in Verbindung
mit einer ambitionierten Vision für die Zu-
kunft der Bildung. Das Konzept unterstützt
die übergeordneten Bildungsziele und bietet
Orientierungshilfen für die Gestaltung einer
erwünschten, von individuellem und kollek-
tivem Wohlergehen geprägten Zukunft. Die
Metapher eines Kompasses für das Lernen
soll deutlich machen, dass Schülerinnen und
Schüler heutzutage lernen müssen, selbst-
Viden for 2030
für sie unbekanntes Terrain
ständig durch
zu navigieren und ihren eigenen Weg auf
sinnvolle und verantwortungsbewusste Weise
I OECDs Learning Compass 2030, indeholder
zu finden, anstatt unreflektiert den Anlei-
begrebet viden teoretiske koncepter og
tungen oder Anweisungen ihrer Lehrerinnen
ideer i en sammenhæng med en praktisk
oder Lehrer
er
folgen.
forståelse, som
zu
baseret på den erfaring,
Kernaussagen
Der OECD Lernkompass 2030 versteht
sich weder als Rahmenkonzept für
Leistungsmessung und -bewertung
noch als Rahmenlehrplan. Er setzt beim
intrinsischen Wert des Lernens an,
der anerkennt, dass Lernen nicht nur
innerhalb der Schule stattfindet.
Das „Rahmenkonzept für das Lernen“
ist das Ergebnis einer Zusammenarbeit
von Regierungsvertreterinnen und
-vertretern, wissenschaftlichen Expertinnen
und Experten, Schulleitungen, Lehre-
rinnen und Lehrern, Schülerinnen und
Schülern sowie zivilgesellschaftlichen
Organisationen aus aller Welt, die ein
originäres Interesse daran haben, einen
positiven Wandel der Bildungssysteme
zu unterstützen.
Das Verständnis von gesellschaftlichem
Wohlergehen („Well-Being“) hat sich im
Laufe der Jahre dahingehend geändert,
dass es weit mehr als wirtschaftlichen
und materiellen Wohlstand umfasst. Bei
aller Unterschiedlichkeit der Visionen für
die von uns erwünschte Zukunft zeigt
sich das Wohlergehen der Gesellschaft
als gemeinsames Ziel.
man har erhvervet ved at udføre bestemte
Das Rahmenkonzept bietet einen Gesamt-
opgaver. The OECD Future of Education and
überblick über die Kompetenzen, die
Skills 2030 projekt identificerer 4 forskellige
Lernende für eine robuste und erfolgreiche
typer af viden nemlig faglig-, tværfaglig-,
Entwicklung benötigen. Es entwickelt zu-
epistemisk- og proceduremæssig viden.
dem eine global relevante und fundierte
gemeinsame Sprache und ein gemeinsames
Viden og færdigheder
aber gleichzeitig ausrei-
Verständnis, lässt
er to sider af same
mønt og de forstærker hinanden undervejs.
chend Raum, um an lokale Bedingungen
De deltagende forskere har understreget
angepasst zu werden.
den stigende vigtighed der knytter sig til at
eleverne bliver i stand
sich zusammen aus den
Der Kompass setzt
til at forstå, afkode
og anvende viden
„Student
forskellige
Komponenten
i mange
Agency“, „Transfor-
mationskompetenzen“, „Lerngrundlagen“,
situationer.
„Wissen“, „Skills“, „Haltungen und Werte“
sowie dem „Antizipations-Aktions-Reflexions-
Gennem de sidste årtier har der været en
Zyklus“ (vgl. dazu Kapitel 2-8). Das Konzept
voksende erkendelse af, at man skal se
der
som sammensat af systemer, der
verden
„Student Agency“ steht als Ziel insofern an
zentraler Stelle, als
systemer i gensidig
er sammenhængende
der Kompass Lernenden
Orientierungswerkzeug für ihre Entwicklung
påvirkning snarere end et broget billede af
hin zu einer verantwortungsvollen und ziel-
selvrefererende systemer, der lukker sig
bewussten Persönlichkeit sein kann, die ihr
om sig selv. Nogle uddannelsessystemer
Umfeld, die Ereignisse und Umstände zum
har taget konsekvensen og har bevæget
Besseren zu gestalten vermag.
sig væk fra en definition af fag og indhold
som en indsamling og systematisering
af facts i afgrænsede faglige systemer
til en forståelse af de faglige discipliner
som sammenhængende systemer, der er
struktureret af vores aktuelle viden, og som
kan restruktureres, når vi får ny viden.
Viden og
færdigheder
er to sider af
same mønt og
de forstærker
hinanden
undervejs.
Die Metapher eines
Lernkompasses
soll unterstreichen,
dass Schülerinnen
und Schüler lernen müssen,
selbstständig durch
unbekanntes Terrain zu
navigieren.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0027.png
VIDEN – KORT FORTALT
27
Nøglepointer:
►
Viden om den videnskabelige disciplin
og fagspecifikke viden vil fortsat være
af essentiel betydning, og det udgør en
struktur, hvorigennem eleverne kan
udvikle andre typer af viden. Adgangen
til faglig viden er også grundlæggende i
et lighedsperspektiv.
►
Tværfaglig viden kan integreres i
læringsindholdet ved at bruge de
samme nøglekoncepter i fagene,
ved at identificere og belyse faglige
sammenhænge, gennem tematiske
læringsforløb, hvor man bygger på flere
fag eller definerer et helt nyt fag, og ved
at bruge projektbaseret læring.
►
Epistemisk viden bygger på, at man kan
tænke og handle i en praktisk situation.
Den henviser til relevansen af, meningen
og formålet med at lære overhovedet og
på den måde hjælper denne vidensform
til at uddybe elevernes forståelse.
►
Proceduremæssig viden indeholder
forståelsen af, hvordan en opgave bedst
kan løses og hvordan man kan arbejde
og lære i strukturerede processer.
Den er særlig nyttig, når der skal løses
komplekse problemstillinger.
For adgang til hele det originale
konceptnotat, klik
here.
Mere indhold på:
http://www.oecd.org/
education/2030-project
Procedural Knowledge
Procedural Knowledge, Australia, STEM
Source:
www.oecd.org/education/2030-
project/teaching-and-learning/learning/
knowledge/Epistemic Knowledge
Epistemic Knowledge, Israel,
Interdisciplinary learning
Source:
www.oecd.org/education/2030-
project/teaching-and-learning/learning/
knowledge/
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0028.png
28
FÆRDIGHEDER – KORT FORTALT
23
OECD LERNKOMPASS 2030 | 1 OECD LERNKOMPASS 2030
Zusammenfassung
Færdigheder – kort fortalt
Der OECD Lernkompass 2030 ist ein
Arbeitsergebnis des OECD-Projekts Future of
Education and Skills 2030. Er bietet ein
dynamisches Rahmenkonzept in Verbindung
mit einer ambitionierten Vision für die Zu-
kunft der Bildung. Das Konzept unterstützt
die übergeordneten Bildungsziele und bietet
Orientierungshilfen für die Gestaltung einer
erwünschten, von individuellem und kollek-
tivem Wohlergehen geprägten Zukunft. Die
Metapher eines Kompasses für das Lernen
soll deutlich machen, dass Schülerinnen und
Schüler heutzutage lernen müssen, selbst-
Færdigheder for
für sie unbekanntes Terrain
ständig durch
2030
zu navigieren und ihren eigenen Weg auf
sinnvolle und verantwortungsbewusste Weise
Begrebet færdighed forstås her som evnen
zu finden,
til at udføre processer
og drivkraften
anstatt unreflektiert den Anlei-
tungen oder Anweisungen
viden på
og være i stand til at bruge sin
ihrer Lehrerinnen
oder Lehrer zu
for at opnå et mål.
en ansvarlig måde
folgen.
Færdigheder er en komponent i et holistisk
Das Rahmenkonzept bietet
involverer
koncept af kompetencer, som
einen Gesamt-
überblick über die Kompetenzen, die
aktiveringen af elevens viden, færdigheder,
Lernende für eine robuste und erfolgreiche
holdninger og værdier for at imødekomme
Entwicklung benötigen. Es entwickelt zu-
komplekst sammensatte krav. OECDs
dem eine global relevante und fundierte
Learning Compass 2030 skelner mellem 3
gemeinsame Sprache und ein gemeinsames
forskellige typer
lässt aber gleichzeitig ausrei-
Verständnis,
færdigheder: kognitive
og metakognitive færdigheder; sociale og
chend Raum, um an lokale Bedingungen
emotionelle færdigheder samt fysiske og
angepasst zu werden.
praktiske færdigheder.
Kernaussagen
Der OECD Lernkompass 2030 versteht
sich weder als Rahmenkonzept für
Leistungsmessung und -bewertung
noch als Rahmenlehrplan. Er setzt beim
intrinsischen Wert des Lernens an,
der anerkennt, dass Lernen nicht nur
innerhalb der Schule stattfindet.
Das „Rahmenkonzept für das Lernen“
ist das Ergebnis einer Zusammenarbeit
von Regierungsvertreterinnen und
-vertretern, wissenschaftlichen Expertinnen
Sociale og emotionelle færdigheder
Lehre-
und Experten, Schulleitungen,
som
empati, selvforståelse, respekt for andre
rinnen und Lehrern, Schülerinnen und
Schülern
kommunikere er blevet
og evnen til at
sowie zivilgesellschaftlichen
Organisationen
at klasseværelser
vigtigere i takt med,
aus aller Welt, die ein
originäres Interesse daran haben, einen
og arbejdspladser er blevet mere etnisk,
positiven Wandel der Bildungssysteme
kulturelt og lingvistisk sammensatte og
zu unterstützen.
mangfoldige. Et godt skoleudbytte er også
afhængig af en række sociale og emotionelle
Das Verständnis von gesellschaftlichem
færdigheder såsom vedholdenhed,
sich im
Wohlergehen („Well-Being“) hat
gennemslagskraft, ansvarlighed,
geändert,
Laufe der Jahre dahingehend
dass es weit
emotionel stabilitet.
nysgerrighed og
mehr als wirtschaftlichen
und materiellen Wohlstand umfasst. Bei
aller Unterschiedlichkeit der Visionen
Fysiske og praktiske færdigheder handler
für
ikke
die von uns
daglige manuelle opgaver
kun om de
erwünschte Zukunft zeigt
sich
at sørge for, at man har mad, tøj
såsom fx
das Wohlergehen der Gesellschaft
als gemeinsames Ziel.
og husly til sig og sine; men knytter sig
Der Kompass setzt sich zusammen aus den
I samme takt som
„Student Agency“, „Transfor-
Komponenten
megatrends f.eks.
mationskompetenzen“, „Lerngrundlagen“,
globalisering og fremskridt i brugen af
„Wissen“, „Skills“, „Haltungen und Werte“
kunstig intelligens forandrer kravene på
sowie dem „Antizipations-Aktions-Reflexions-
arbejdsmarkedet og skærper kravene til
Zyklus“ (vgl.
som medarbejderne
Konzept
færdighederne,
dazu Kapitel 2-8). Das
har
der „Student Agency“ steht als Ziel
at
brug for, bliver menneskene nødt til
insofern an
zentraler Stelle, als der Kompass Lernenden
forlade sig endnu mere på den indtil videre
Orientierungswerkzeug für ihre Entwicklung
unikke menneskelige evne til kreativ og
hin zu einer verantwortungsvollen und ziel-
kritisk tænkning og til at ”lære at lære”
bewussten Persönlichkeit sein kann, die ihr
gennem hele livet.
Umfeld, die Ereignisse und Umstände zum
Besseren zu gestalten vermag.
også til kunstneriske udtryk. Indtil videre
har forskerne ikke været i stand til at pege
på nogen sammenlignelig aktivitet, der i
samme grad udvikler den kognitive kapacitet
hos børn som musik og kunst gør. At
arbejde med kunstneriske udtryk hjælper
også eleverne med at udvikle en empatisk
intelligens, som styrker deres emotionelle
engagement, deres pligtfølelse og deres
vedholdenhed.
Die Metapher eines
Lernkompasses
soll unterstreichen,
dass Schülerinnen
und Schüler lernen müssen,
selbstständig durch
unbekanntes Terrain zu
navigieren.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0029.png
FÆRDIGHEDER – KORT FORTALT
29
Sociale og emotionelle færdigheder
såsom empati og forståelse
for andre er blevet vigtigere i
takt med, at klasseværelser og
arbejdspladser er blevet mere
sammensatte og mangfoldige.
Nøglepointer:
►
Samtidig med at computerteknologien
har fjernet rutinemæssige
arbejdsopgaver fra markedet skabes
nye beskæftigelsesmuligheder
for medarbejdere, der kan udføre
ikke-rutinemæssige kognitive
arbejdsopgaver, som har kreative evner
og sociale og emotionelle kompetencer.
►
Hvis medarbejdere skal forblive
konkurrencedygtige med relevante
bidrag, bliver de nødt til at udvikle deres
færdigheder kontinuerligt. Det kræver
fleksibilitet, en positiv indstilling til
livslang læring og nysgerrighed.
►
Sociale og emotionelle færdigheder
er blevet lige så – og i nogen tilfælde
– endnu vigtigere end kognitive
færdigheder for at opnå status som en
aktiv og ansvarlig borger.
For adgang til hele det originale
konceptnotat, klik
here.
Mere indhold på:
http://www.oecd.org/
education/2030-project
Social and emotional skills
Prof. Dr. Ingrid SCHOON, Human
Development and Social Policy, The Institute
of Education, University of London, UK
Source:
www.oecd.org/education/2030-
project/teaching-and-learning/learning/
skills/
Learning to Learn
Learning to Learn, India, Interdisciplinary
learnin
Source:
www.oecd.org/education/2030-
project/teaching-and-learning/learning/
skills/
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0030.png
30
HANDLINGER OG VÆRDIER – KORT FORTALT
23
OECD LERNKOMPASS 2030 | 1 OECD LERNKOMPASS 2030
Zusammenfassung
Holdninger og værdier
– kort fortalt
Der OECD Lernkompass 2030 ist ein
Arbeitsergebnis des OECD-Projekts Future of
Education and Skills 2030. Er bietet ein
dynamisches Rahmenkonzept in Verbindung
mit einer ambitionierten Vision für die Zu-
kunft der Bildung. Das Konzept unterstützt
die übergeordneten Bildungsziele und bietet
Orientierungshilfen für die Gestaltung einer
erwünschten, von individuellem und kollek-
tivem Wohlergehen geprägten Zukunft. Die
Metapher eines Kompasses für das Lernen
soll deutlich machen, dass Schülerinnen und
Schüler heutzutage lernen müssen, selbst-
Holdninger og værdier
unbekanntes Terrain
ständig durch für sie
for 2030
zu navigieren und ihren eigenen Weg auf
sinnvolle und verantwortungsbewusste Weise
Holdninger og værdier er
zu finden, anstatt unreflektiert den
nøglekomponenter i OECDs Learning
Anlei-
tungen oder Anweisungen ihrer Lehrerinnen
Compass 2030, som skal hjælpe eleverne
oder Lehrer zu
mod bedre velfærd,
til at navigere frem
folgen.
Kernaussagen
Der OECD Lernkompass 2030 versteht
sich weder als Rahmenkonzept für
Leistungsmessung und -bewertung
noch als Rahmenlehrplan. Er setzt beim
intrinsischen Wert des Lernens an,
der anerkennt, dass Lernen nicht nur
innerhalb der Schule stattfindet.
Das „Rahmenkonzept für das Lernen“
ist das Ergebnis einer Zusammenarbeit
von Regierungsvertreterinnen und
-vertretern, wissenschaftlichen Expertinnen
und Experten, Schulleitungen, Lehre-
rinnen und Lehrern, Schülerinnen und
Schülern sowie zivilgesellschaftlichen
Organisationen aus aller Welt, die ein
originäres Interesse daran haben, einen
positiven Wandel der Bildungssysteme
zu unterstützen.
Das Verständnis von gesellschaftlichem
Wohlergehen („Well-Being“) hat sich im
Laufe der Jahre dahingehend geändert,
dass es weit mehr als wirtschaftlichen
und materiellen Wohlstand umfasst. Bei
aller Unterschiedlichkeit der Visionen für
die von uns erwünschte Zukunft zeigt
sich das Wohlergehen der Gesellschaft
als gemeinsames Ziel.
velbefindende og en ønskværdig fremtid. De
Das Rahmenkonzept
og overbevisninger,
bygger på de principper
bietet einen Gesamt-
überblick über die Kompetenzen, die
som påvirker egne valg, vurderinger, adfærd
Lernende für eine robuste und erfolgreiche
og handlinger på vejen frem mod individuelt,
Entwicklung benötigen. Es entwickelt zu-
socialt og miljømæssigt velbefindende.
dem eine global relevante und fundierte
gemeinsame Sprache und ein gemeinsames
En stærk og vedvarende tillid både mellem
Verständnis, lässt aber gleichzeitig ausrei-
borgere indbyrdes og borgernes tillid til
chend Raum, um an lokale Bedingungen
samfundets institutioner er afhængig af,
angepasst zu werden.
at der i skolen udvikles en kerne af fælles
værdier
Kompass setzt sich zusammen aus den
Der
omkring begrebet medborgerskab
(respekt, retfærdighed, personlig og social
Komponenten „Student Agency“, „Transfor-
mationskompetenzen“, „Lerngrundlagen“,
ansvarlighed, integritet og selvkontrol)
„Wissen“, „Skills“, „Haltungen und Werte“
således, der kan udvikles en mere
sowie dem
retfærdig og bæredygtig
inkluderende,
„Antizipations-Aktions-Reflexions-
Zyklus“ (vgl. dazu Kapitel 2-8). Das Konzept
økonomi, som samfundet kan hvile på.
der „Student Agency“ steht als Ziel insofern an
zentraler Stelle, als der Kompass
værdier
Viden, færdigheder, holdninger og
Lernenden
Orientierungswerkzeug für ihre Entwicklung
er ikke modsætningsfyldte koncepter – de
hin zu einer verantwortungsvollen und ziel-
udvikles i et samspil. I samme takt, som
bewussten Persönlichkeit sein kann, die ihr
skoler, arbejdspladser og lokalområder
Umfeld, die Ereignisse und Umstände zum
udvikler sig med en øget etnisk, kulturel
Besseren zu gestalten vermag.
og sproglig diversitet, bliver det vigtigere
og vigtigere at understrege den indbyrdes
sammenhæng mellem viden, færdigheder,
holdninger og værdier.
Lernkompasses
soll unterstreichen,
dass Schülerinnen
und Schüler lernen müssen,
selbstständig durch
unbekanntes Terrain zu
navigieren.
Tilgange til
at udvikle
holdninger og
værdier trækker
ofte på lokale
kulturelle
og sociale
traditioner;
mens der sigtes
mod globale
Die Metapher eines
udfordringer.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0031.png
HANDLINGER OG VÆRDIER – KORT FORTALT
31
Nøglepointer:
►
Holdninger og værdier indarbejdes
i stigende grad i læseplansarbejde
– dette er en anerkendelse af at
kompetenceudvikling kræver mere end
blot viden og færdigheder.
►
Mange forskellige nationale
uddannelsessystemer går I disse år
efter at udvikle en integreret tilgang til
udviklingen af elevernes holdninger
og værdier – ofte trækker man på
lokale kulturelle og sociale traditioner,
samtidig med at man sigter mod globale
udfordringer.
►
Aktuelle trends i teknologiudviklingen
– meget tydeligt i fx brugen
af kunstig intelligens – har sat
etikken højt på dagsordenen i den
uddannelsespolitiske diskussion.
Nutidens elever kommer til at drage
nytte af deres kapacitet til kritisk at
evaluere, hvorvidt teknologien bidrager
til udviklingen af en verden med fair og
lige muligheder eller til det modsatte.
For adgang til hele det originale
konceptnotat, klik
here.
Mere indhold på:
http://www.oecd.org/
education/2030-project
Changing attitudes and values through
socio-emotional learning
Socioemotional Learning, USA, Facebook
and Yale Center for Emotional Intelligence
Source:
www.oecd.org/education/2030-
project/teaching-and-learning/learning/
attitudes-and-values/
Values and indigenous knowledge
Values and Indigenous knowledge, Chile,
Siemens Stiftung
Source:
www.oecd.org/education/2030-
project/teaching-and-learning/learning/
attitudes-and-values/
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0032.png
32
IDÉ-HANDLING-REFLEKSION – KORT FORTALT
23
OECD LERNKOMPASS 2030 | 1 OECD LERNKOMPASS 2030
Zusammenfassung
Idé-Handling-Refleksion
– kort fortalt
Der OECD Lernkompass 2030 ist ein
Arbeitsergebnis des OECD-Projekts Future of
Education and Skills 2030. Er bietet ein
dynamisches Rahmenkonzept in Verbindung
mit einer ambitionierten Vision für die Zu-
kunft der Bildung. Das Konzept unterstützt
die übergeordneten Bildungsziele und bietet
Orientierungshilfen für die Gestaltung einer
erwünschten, von individuellem und kollek-
tivem Wohlergehen geprägten Zukunft. Die
Metapher eines Kompasses für das Lernen
soll deutlich machen, dass Schülerinnen und
Schüler heutzutage lernen müssen, selbst-
IHR cyklus
durch für sie unbekanntes Terrain
ständig
for 2030
zu navigieren und ihren eigenen Weg auf
Fra
sinnvolle und verantwortungsbewusste Weise
idé til handling til refleksion (IHR), en
zu finden, anstatt unreflektiert den Anlei-
kumulativ faseopbygget læringsproces,
tungen oder Anweisungen ihrer Lehrerinnen
hvorigennem de lærende kontinuerlig
oder Lehrer
tænkning,
forbedrer deres
zu folgen.
handler
Kernaussagen
Der OECD Lernkompass 2030 versteht
sich weder als Rahmenkonzept für
Leistungsmessung und -bewertung
noch als Rahmenlehrplan. Er setzt beim
intrinsischen Wert des Lernens an,
der anerkennt, dass Lernen nicht nur
innerhalb der Schule stattfindet.
bevidst og ansvarligt mod stadig mere
Das Rahmenkonzept
mål,
einen Gesamt-
langtidsperspektiverede
bietet
der bidrager
überblick über die Kompetenzen, die
til samfundets og fælles bedste. Gennem
Lernende für eine robuste und erfolgreiche
planlægning, erfaringsopbygning og
Entwicklung benötigen. Es entwickelt zu-
refleksion får de lærende en dybere
dem eine global relevante und fundierte
forståelse og er bredere perspektiv.
gemeinsame Sprache und ein gemeinsames
Verständnis, lässt aber gleichzeitig ausrei-
IHR
chend Raum, um an lokale Bedingungen
bygger på og integrerer en række
læringsprocesser. Den bygger på teorier om
angepasst zu werden.
kognitiv og social udvikling og inddrager
andre cykliske læringsmodeller, som
aus den
Der Kompass setzt sich zusammen
anvendes i flere forskellige
Agency“, „Transfor-
Komponenten „Student
kontekster. Den
mationskompetenzen“, „Lerngrundlagen“,
består af 3 faser: Idé, handling og refleksion.
„Wissen“, „Skills“, „Haltungen und Werte“
De tre faser i IHR-cyklen underbygger,
sowie dem „Antizipations-Aktions-Reflexions-
komplementerer og styrker hinanden.
Zyklus“ (vgl. dazu Kapitel 2-8). Das Konzept
der „Student Agency“ steht
deres
I
idéfasen
bruger de lærende
als Ziel insofern an
zentraler Stelle,
sig de kort- og
evne til at forestille
als der Kompass Lernenden
Orientierungswerkzeug für ihre Entwicklung
langsigtede konsekvenser af forskellige
hin zu einer verantwortungsvollen und ziel-
handlingsmønstre. De arbejder med at forstå
bewussten Persönlichkeit sein kann, die ihr
deres egen og andres intentionalitet og
Umfeld, die Ereignisse und Umstände zum
derigennem udvide deres eget og andres
Besseren zu gestalten vermag.
perspektiv.
Das „Rahmenkonzept für das Lernen“
ist das Ergebnis einer Zusammenarbeit
von Regierungsvertreterinnen und
-vertretern, wissenschaftlichen Expertinnen
I den næste fase skrider de lærende til
und Experten, Schulleitungen, Lehre-
handling
rettet
Lehrern, Schülerinnen und
rinnen und
mod specifikke mål, der
Schülern sowie zivilgesellschaftlichen
bidrager til velfærd og velbefindende.
Organisationen aus aller Welt, die
Uanset, hvad motivet har været, kan
ein
originäres Interesse daran haben, einen
konsekvenserne af en handling falde meget
positiven
En handling, som i sig selv er
forskelligt ud.
Wandel der Bildungssysteme
zu unterstützen.
neutral, kan stadig have konsekvenser, der
enten er
Verständnis von
eller meget negative
Das
meget positive
gesellschaftlichem
for den enkelte, samfundet og planeten.
im
Wohlergehen („Well-Being“) hat sich
Det er derfor vigtigt,
dahingehend geändert,
Laufe der Jahre
at der handles ud fra en
dass es weit mehr
ansvarlig intention
både gennemtænkt og
als wirtschaftlichen
– og
und materiellen
idéfasens forestillinger
netop derfor er
Wohlstand umfasst. Bei
aller
få formuleret forud for
Visionen für
vigtige at
Unterschiedlichkeit der
handlingen
die von
en afgørende ramme for
og samtidig
uns erwünschte Zukunft zeigt
sich das
bagefter.
refleksionen
Wohlergehen der Gesellschaft
als gemeinsames Ziel.
I
refleksionsfasen
forbedrer de lærende
deres tænkning, uddyber deres forståelse
og derigennem styrker de deres evne til
at koble deres næste sæt af handlinger
op mod fælles værdier og intentioner, og
til at forholde sig aktivt til forandringer.
Refleksion er en systematisk, stringent og
disciplineret måde at tænke på, og den har
rødder i den videnskabelige metodik.
Die Metapher eines
Lernkompasses
soll unterstreichen,
dass Schülerinnen
und Schüler lernen müssen,
selbstständig durch
unbekanntes Terrain zu
navigieren.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0033.png
IDÉ-HANDLING-REFLEKSION – KORT FORTALT
33
Gennem planlægning,
erfaringsopbygning og refleksion
får de lærende en dybere forståelse
og et bredere perspektiv.
Nøglepointer:
►
Dannelse af en ide og en forestilling
kræver mere end blot at stille spørgsmål,
det kræver også, at man projicerer og
overvejer konsekvenser og potentielle
sideffekter af den ene handling frem for
den anden, og hvad der kan ske, hvis
man ikke gør noget overhovedet.
►
Handlingen danner broen mellem det,
som de lærende allerede ved, og hvad de
ønsker at skabe.
►
Gennem refleksionen får de lærende en
fornemmelse for perspektivering og kan
få bedre kontrol over deres kommende
handlinger, hvilket udvikler deres
engagement.
For adgang til hele det originale
konceptnotat, klik
here.
Mere indhold på:
http://www.oecd.org/
education/2030-project
AAR in Action
Anticipation-Action-Reflection (AAR) Cycle,
Japan, Natural Science
Source:
www.oecd.org/education/2030-
project/teaching-and-learning/learning/
aar-cycle/
AAR cycle: Science Fair
Anticipation-Action-Reflection (AAR) Cycle,
Science Fair, Mexico, Knotion
Source:
www.oecd.org/education/2030-
project/teaching-and-learning/learning/
aar-cycle/
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0034.png
34
NOTER
Noter
1.
OECD bruger ordet skills: færdigheder, men det dækker et bredere begreb
end vores forståelse af denne term, derfor vælger jeg kompetencer, som det
bedst dækkende ord.
2.
3.
I denne sammenhæng passer den direkte oversættelse bedst.
Dette er direkte oversat, og passer ikke helt præcist på udviklingen i
Skandinavien. I Danmark var introduktionen af almen skolegang fx snævert
knyttet til udviklingen af landbruget, lang tid før man kan tale om et
industrielt gennembrud. I Skandinavien kommer vi heller ikke uden om
at tematisere arbejderbevægelsens bidrag og velfærdsstatens bredere
udvikling i denne sammenhæng.
4.
Pointerne i Figur 2 er vægtige og gyldige – også i Danmark. Men figuren
kunne for at passe optimalt i den danske kontekst udvides med en
forudgående periode med ’social smerte’ forårsaget af en landbrugskrise.
Denne udfordring blev effektivt adresseret gennem landboreformerne i
overgangen mellem det 18. og 19. århundrede og disse blev fuldbyrdet
gennem indførelse af almen undervisningspligt i 1814. Dette uddybes senere
i teksten.
5.
6.
OECDs betegnelse er secondary education.
Kjærgaard, Thorkild: Den danske revolution – 1500 – 1800 – en økohistorisk
tolkning. København 1996.
Teksten her er udgivet under en licens fra Creative Commons License BY-NC SA 3.0 IGO.
Licensbetingelserne kan findes på:
https://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/3.0/igo/deed.da
Originalteksten er en OECD publikation fra 2019: OECD Future of Education and Skills 2030.
OECD Learning Compass 2030 – A Series of Concept Notes.
Denn fulde originaltekst er tilgængelig på:
https://www.oecd.org/education/2030-project/contact/OECD_Learning_Compass_2030_Concept_Note_Series.pdf
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0035.png
REFERENCER
35
Referencer
[7]
The Changing Task Composition of the US
Murnane (2003), MIT Mimeograph.
[8]
Autor, D. and B. Price (2013)
[5]
Labor Market: An Update of Autor, Levy, and
“The Digital Revolution for Marketers”,
Mclellan, S. (2018)
University 4.0: Is the UK doing enough to
revolution?
prepare students for the fourth industrial
http://blogs.brighton.ac.uk/
Knowledge for the Age of Artifical Intelligence:
What should students learn?
https://curriculumredesign.org/wp-content/
pdf
[4]
Bialik, M. and C. Fadel (2018)
thedigitalrevolution/2018/04/03/uk-preparing-
students-fourth-industrial-revolution/
[10]
uploads/CCR_Knowledge_FINAL_January_2018.
Corporate Social Responsibility and Creating
Shared Value: What’s the Difference?, Heifer
International
https://cdn.ymaws.com/www.
Moore, C. (2014)
Industrie 4.0
Germany Trade and Invest (GTAI) (2019)
https://www.gtai.de/gtai-en/invest/industries/
industrie-4-0
[3]
andeglobal.org/resource/dynamic/
blogs/20140529_154810_12047.pdf
[1]*
The Race between Education and Technology,
Belknap Press.
[6]
Goldin, C. and L. Katz (2010)
Trends Shaping Education 2019, OECD
Publishing
https://doi.org/10.1787/trends_edu-2019-en
[2]
OECD (2019)
Education and AI: Preparing for the future,
OECD
https://www.oecd.org/education/2030-
Luckin, R. and K. Issroff (2018)
Presentation at the Forum on Transforming
South Korea.
[9]
Schleicher, A. (2019)
project/about/documents/Education-and-AI-
preparing-for-the-future-AI-Attitudes-and-
Values.pdf
Education, Global Peace Convention, Seoul,
World Class
Schleicher, A. (2018)
https://dx.doi.org/10.1787/9789264300002-en
*
The table is a simplified representation of complex phenomena in OECD countries; therefore some of the
tables may not represent the general trends of the countries/ jurisdictions. For the information concerning
the 21st century, the aim is not to summarise general trends but to set out an aspirational vision, a “new
normal”. Certain trends may still be emerging at the time of writing.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511026_0036.png