Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 78
Offentligt
Danmark som internationalt foregangsland for
holistisk børnesyn og uddannelse
-
Lysten til at lære og plads til legens kvaliteter som
pejlemærker for OECD Education 2030
Hvorfor?
Vi har brug for en balanceret, sammenhængende og holistisk tilgang til børns
læring og udvikling i en kompleks verden, der er under hastig forandring.
At skabe sig en ny forestilling om læring og skabe et uddannelsessystem, som
forbereder børnene på fremtiden, er ikke enkelt; men vi er til hver en tid forpligtede
på at sikre så tidssvarende og kvalitetsfyldt uddannelse som muligt.
Uddannelsessystemets fornemste opgave må være at sikre de kommende
generationer et afbalanceret sæt af viden, kompetencer og færdigheder, som
sætter dem i stand til at navigere i en stadig mere kompleks verden og træffe
velbegrundede valg med hensyn til deres egen læring og videre udvikling.
I 2022 befinder vi os i en situation, hvor:
1. Forskning i stigende grad henviser til udviklingen af brugbare pædagogiske
tilgange, der understøtter engagerende og aktiv læring i et holistisk
perspektiv.
2. Der er et stigende behov for at adressere udfordringer, der vedrører
mental sundhed og socialt- og emotionelt velbefindende, samtidig med at
et stigende behov for kreativitet, adaptivt engagement og kritisk tænkning
gør sig gældende.
3. Der har udviklet sig et mylder af netværk, formålsbestemte organisationer,
sammenslutninger, meningsdannere og forskere tilbyder partnerskab og
samarbejde i en global forandring af uddannelse.
Sat på spidsen er det overordnede formål med at drive skoler:
1. At udstyre den næste generation med det, de behøver for, at de oplever
livskvalitet, glæder, lyst til at bidrage samt at de kan udnytte mulighederne
i den aktuelle situation på arbejdsmarkedet og i forretningslivet og dermed
bidrage til samfundsøkonomien.
2. Fremme social sammenhængskraft og styrke tilliden til demokratiet.
3. At sikre den næste generations velbefindende.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
Vi vil arbejde for yderligere kvalitet i det danske uddannelsessystem, hvor en
holistisk og legende tilgang toner vores praksis med undervisning og læring i
Danmark.
Hvad er ambitionen?
Vi ønsker at skabe en fremtid, hvor legende tilgange til læring hjælper børn til at
blive kreative og engagerede livslangt lærende. Vi ønsker at skabe en fremtid, hvor
uddannelsessystemet omfavner børns forudsætninger for at blive kreative og
engagerede livslangt lærende.
I den samfundsmæssige kompleksitet, der omgiver os, er uddannelse en
nøglefaktor i denne proces:
Hvorfor?
For at unge mennesker skal kunne blomstre både som individer og som medlemmer
af samfundet, må uddannelsessystemet understøtte et kompleks af kompetencer,
der integrerer viden, færdigheder og holdninger, som tilsammen danner grundlaget
for deres livslange læring, engagement og kreativitet.
Hvad?
Systemiske forandring kræver nye indfaldsvinkler til det læringssyn, der ligger til
grund for børnenes skolehverdag. Pædagogisk udvikling og kvalitet bliver de
afgørende prioriteter, når skolen skal indfri ambitionerne.
Hvordan?
Gode danske traditioner for et holistisk børnesyn og for at prioritere leg skal udgøre
et solidt fundament, men også fornys og gentænkes. Derfor skal pædagogik,
læringsmiljøer og tilgangen til børns udvikling og læring udvikles – med afsæt i
udvekslinger mellem nationale og internationale netværk for uddannelsesudvikling.
Danmark har som nation allerede har gjort store fremskridt i retningen af at udvikle
et uddannelsessystem, der fremmer børnevenlige læringsmiljøer, og som har et
godt udgangspunkt for at adressere de udfordringer, som nævnes.
Vi ser potentialet til, at Danmark dels kan udvikle et stærkt og børnecentreret
uddannelsessystem yderligere, dels kan blive et internationalt foregangsland.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
Hvori består udfordringerne?
Udfordring nr. 1: Mistrivsel og manglende lyst til at lære
Vi har aldrig haft mere fokus på, hvad og hvordan vores børn lærer – og alligevel
mister mange børn lysten til netop dét. Vi har aldrig haft mere fokus på at uddanne
gode pædagoger og lærere – og alligevel søger færre ind på uddannelserne. Vi
har skabt et system, hvor ikke alle børn føler sig hjemme. Vi har skabt rammer for
pædagoger og lærere, som for få kan se sig selv i.
Vi må tage disse tendenser alvorligt og være sensitive overfor dem. Det kræver
forandringer, hvor trivsel og langsigtet lyst til at lære igen bliver centrale
prioriteringer for såvel børn som voksne i vores uddannelsessystem.
Udfordring nr. 2: Lighed
Den løbende globalisering af verdensøkonomien og udviklingen af
grænseoverskridende værdikæder har ud fra et overordnet perspektiv sat
yderligere skub i produktionen af velfærd, rigdom og muligheder for unge
mennesker verden over. På den anden side er produktionen af velfærd og
fordelingen af den i stigende grad ulige – mellem nationer såvel som indenfor
nationer. Dette har udviklet sig til en kilde til utilfredshed, spændinger, migration
og protektionisme.
Vi må opmuntre den næste generation til at se muligheder frem for
begrænsninger og diskutere de sociale tilstande ud fra principper om fairness og
fælles ansvarlighed.
Udfordring nr. 3: Etik
Den accelererende udvikling af informationsteknologien og den udvidede adgang
til interaktive platforme har givet stort set talt alle mennesker adgang til og
mulighed for at agere på al tænkelig information. Dette giver os en kilde til
inklusion og en mulighed for en styrket demokratisk diskurs, da den giver flere
mennesker muligheder for at udtrykke deres synspunkter og blive hørt. På den
anden side har de mange nye kilder til information og de mange platforme, hvorfra
de distribueres, undermineret forestillingen om en fælles referenceramme. Det
har banet vejen for en ‘post truth era’, der giver rum for kynisk propaganda, ’fake
news’, informationsbobler og vilde konspirationsteorier.
Vi må udstyre den næste generation med et højt niveau i kritisk tænkning, så de
kan operationalisere forståelse og principper for udsagns begrundelse og
verifikation.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
Udfordring nr. 4: Mismatch mellem arbejdsmarkedet behov og den sociale
kompetenceprofil
Arbejdsmarkedet er under hastig forandring. Jobs forsvinder og nye jobs bliver
skabt både i produktionssektoren og i de administrative brancher. Allerede på
nuværende tidspunkt er der fjernet meget manuelt arbejde, og en teknologisk
udvikling, der eliminerer de enkleste arbejdsrutiner i administrationen og i
forsikrings- og finanssektoren er godt på vej. Når disse jobkategorier lukkes ned,
kan det ses som et skridt mod et renere, mere sikkert og mere inspirerende
arbejdsmiljø, og set i sammenhæng med den øgede velfærdsproduktion kunne
det anses for at være forholdsvis ukontroversielt. Men de nye jobmuligheder, som
den øgede produktion kaster af sig, er kun åbne for dem, der har en relevant pakke
af kompetencer. Der er en stor efterspørgsel på arbejdskraft med de rette
kompetencer; men samtidig forbliver ungdomsarbejdsløshed og regionale
uligheder med hensyn til udbud og efterspørgsel af arbejdskraft og
uddannelsesmuligheder et alvorligt problem. Denne forandringsproces vil
sandsynligvis intensiveres i den kommende årrække.
De næste generationer må forberedes til at forholde sig aktivt til et nyt mønster i
udviklingen af muligheder og udfordringer - det vil sige være indstillet som
livslangt lærende.
Udfordring nr. 5: Klimaforandringer
Vore miljømæssige udfordringer og det påtrængende problem med
klimaforandringer er efterhånden anerkendt på alle niveauer i samfundet. Den
kommende generation må inddrages i en diskussion om, hvad der er det rigtige at
gøre, hvem der skal betale, og hvad konsekvenserne er, hvis vi ikke gør noget. De
må have tillid til deres egne muligheder og undgå desillusion, frygt og
handlingslammende ængstelse. I deres skole- og uddannelsesforløb skal de opnå
relevant viden kombineret med forestillingsevne og muligheder for at dele vision
og agere sammen med andre, så de kan føle sig handlekraftige og
modstandsdygtige.
Hvad er OECD Education 2030?
OECD Future of Education and Skills 2030-projektet blev lanceret for at hjælpe
lande med at udforske de langsigtede udfordringer, som uddannelse står over for.
Som en del af denne proces identificerer projektet de kompetencer (viden,
færdigheder, holdninger og værdier), som nutidens elever har brug for at trives i
og forme deres verden mod en bedre fremtid i 2030 og fremover. Projektet vil også
overveje lærernes profiler, typerne af læringsmiljøer og de institutionelle rammer,
der kan hjælpe eleverne med at udvikle disse kompetencer.
Derudover har projektet til formål at bidrage til at gøre processen med
læreplansdesign og -udvikling både evidensbaseret og systematisk. Projektet
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
sigter hverken mod eller involverer foreskrivelse af nationale læseplaner, men
søger snarere at etablere et fælles sprog og et fælles rum, inden for hvilket lande
individuelt og kollektivt kan udforske problemstillinger, der påvirker udformningen
af uddannelsessystemerne.
”Vi står overfor hidtil usete udfordringer – sociale, økonomiske
miljømæssige – alt sammen drevet af en accelererende globalisering
og en stadigt hurtigere teknologisk udvikling. På den samme tid
forsyner disse kræfter os med en myriade af nye muligheder for at
gøre menneskelige fremskridt. Skoler kan forberede børnene til jobs,
der endnu ikke er skabt, til teknologier, der endnu ikke er opfundet,
og til at løse problemer, som vi endnu ikke har en forestilling om. Det
er vores fælles ansvar at udnytte mulighederne og finde
løsningerne.”
- Andreas Schleicher, director for education, OECD
Pre-ample for The Future for Education and Skills – Education 2030, OECD 2018.
Hvad er Læringskompasset?
Gennem de seneste par tiår har OECDs syn på uddannelse bevæget sig bort fra et
simpelt redskab i den økonomiske politik, hvilket ellers var essensen i de tidlige
mandater, som organisationen opererede på. I den seneste version af mandatet
ses uddannelse som en selvstændig og højt prioriteret komponent i en
sammenhængende politisk ambition, der bringes til torvs under overskriften
“Better Policies for Better Lives”.
I dette udvidede rum for uddannelsespolitik har OECD bestræbt sig på at inddrage
de professionelle miljøer og andre interessenter for at sætte gang i en dialog, hvor
deltagerne kan komme overens med behovet for forandring, og hvor det politiske
niveau kan få indsigt i dels vilkårene, som de opleves i uddannelsessystemet, og
dels hvilke behov, der må tilgodeses, for at de professionelle kan løse den
komplekse og multifacetterede opgave, som de har fået. Læringskompasset er
udviklet som et af de indledende skridt i denne bestræbelse.
Læringskompasset udgør en ‘ramme for læring’ og ikke en ’ramme for
bedømmelse’. Rammen tilbyder en bred vision om den type af kompetencer, som
eleverne skal bruge for, at de kan trives i 2030, og det er ikke nødvendigvis de
samme kompetencer, som bliver målt eller for den sags skyld kan måles.
Ved at sætte ord på den mangfoldighed af nytteværdier, som vi ønsker at
uddannelsessystemet leverer på, giver rammen mulighed for, at alt det, som ikke
bliver målt, eller som ikke kan måles, også bliver værdsat og prioriteret. Samtidig
kan rammen bruges i vurderingsinitiativer og hjælpe til at fokusere diskussionen
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511025_0006.png
om, hvilke typer læring man kan prioritere i hvilken kontekst, og hvordan man kan
registrere og understøtte elevens fremskridt.
Læringskompasset er heller ikke en ‘læseplansramme’. Læringskompasset
anerkender vigtigheden af og giver rum for den formelle, non-formelle og
informelle læring, der sker parallelt med den uddannelse, der er forankret i
formelle læseplaner og anerkendte undervisningsstrategier.
I bevægelsen frem mod 2030 bliver det i stigende grad nødvendigt at anerkende
og inkludere en mangfoldighed af læring og de fora, hvori det foregår, det være
sig i skolen, hjemme, i nærområdet, og i de mange fællesskaber, som børn indgår
i nu om dage.
Læringskompasset kan ses som en brobygning mellem skolehverdagen og det 21.
århundredes realitet. The World Economic Forum har i sin seneste ’The Future for
Jobs’ rapport fra 2020 skitseret det stigende behov for, som det hedder: ‘critical
thinking and analysis as well as problem-solving, and skills in self-management
such as active learning, resilience, stress tolerance and flexibility’. OECDs
læringskompas inviterer os til at indgå i en diskurs om, hvilket indhold og hvilke
processer, som skolerne skal tage hånd om, for at vi kan respondere på disse
udfordringer.
Samtidig understreges det, at forudsætningen for at vi kan imødekomme de
kompetencebehov, som The World Economic Forum har formuleret er, at
børnene engageres aktivt i læringsprocessen. Dette ligger til grund for, at
begreberne ’student agency’ og ’co-agency’ fremhæves som grundlæggende.
OECD’s Læringskompas 2030 inviterer os til at deltage i en diskurs om, hvilke
kompetencer børnene har brug for, hvorfor de må involveres og hvilke
kompetencer lærerne skal have for at de kan facilitere en sådan interaktiv
læringsproces i nøjagtig den lokale kontekst, som børnene vokser op i.
Vi ser det som både relevant og nødvendigt, at Danmark såvel profiterer af som
bidrager til den internationale udviklingsramme, som OECD Education 2030 udgør.
Se eventuelt mere om:
Læringskompasset
Hvordan kan Danmark profitere og bidrage?
Playful Learning-programmet som national infrastruktur for udvikling og
fornyelse
Tidligere i denne tekst er det nævnt, hvordan Danmark kan vise sig som et
internationalt foregangsland, når det kommer til at basere et uddannelsessystem
på et holistisk børnesyn og legende læringssyn. Dertil kommer, at vi i Danmark
allerede har en velfungerende, national, anerkendt og succesfuld infrastruktur for
udvikling af progressiv pædagogik og uddannelsesfornyelse.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Materiale til Jørn Skovsgaards foretræde om forslag om en høring om skolens udfordringer på vejen mod 2030
2511025_0007.png
Playful Learning-programmet er et landsdækkende initiativ, der arbejder for at
bevare og fremme børns lyst til at lære – og pædagoger og læreres lyst til at være.
Afsættet er, at de to ting hænger uløseligt sammen, og at leg er en helt afgørende
del af løsningen.
Leg er ikke kun for sjov. Leg er børns livskraft. Leg er børns måde at være til på –
og helt afgørende for børns måde at lære på. Børn er født med lysten til at
udforske, undersøge og eksperimentere. De leger far, mor og børn og lærer om
sociale roller. De snurrer rundt om sig selv og lærer, hvor grænserne for deres fysik
går. De digter historier og lærer at bruge deres kreativitet.
Når børn begynder i skole, lærer de ofte, at leg ikke hører til i undervisningen. Vi
skiller leg og læring ad og mister blikket for, hvad de kan sammen. Legen er alsidig
og inkluderende; legen taler lige så mange sprog, som der findes børn. Legen
skaber fordybelse og engagement; i legen udforsker barnet, fejler og prøver igen.
I Playful Learning-programmet arbejdes der praksisforankret med at fremme en
legende tilgang til udvikling og læring i daginstitutioner og skoler og på pædagog-
og læreruddannelserne i hele landet. I fællesskab udforskes det bedste fra legens
univers – det nysgerrige, fantasifulde og skabende – og sikrer det en plads i børn
og voksnes hverdag.
Med landets seks professionshøjskoler og LEGO Fonden i ryggen, har Playful
Learning-programmet siden 2018: etableret legende læringsmiljøer på pædagog-
og læreruddannelserne og på skoler i hele landet, iværksat et omfattende
forskningsprogram med 12 ph.d.-studerende og 11 seniorforskere, udviklet
kompetenceforløb med og til pædagoger og, sammen med undervisere og
studerende på landets professionshøjskoler, skabt bedre rammer for fremtidens
læring.
Playful Learning-programmet arbejder for daginstitutioner, skoler og uddannelser,
hvor børn og unge har lyst til at lære, og hvor pædagoger og lærere har lyst til at
være. Playful Learning-programmet står således på skuldrene af dansk
uddannelsestradition og bidrager til at forny og kvalificere det pædagogiske
fundament i tråd med folkeskolens formål og en solid forankring i hverdagens
praksis. Playful Learning-programmet kunne dermed være et oplagt bud på en
dansk deltager i OECDs Education 2030.
Se mere på Playful Learning-programmets hjemmeside:
playful-learning.dk