alle med nu
. .
Oktober 2021
AOF, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Danske HF & VUC har taget initiativ til uddannelsesvisionen
alle.med.nu.
Formålet er at sikre et markant løft af gruppen af danskere med mangelfulde basale færdighe-
der gennem voksen- og efteruddannelsessystemet,
og dermed yde et centralt bidrag til opfyldelsen af FN’s
verdensmål 4 om at sikre kvalitetsuddannelse til alle.
Det er en vanskelig, men meget vigtig opgave, hvis vi skal have et stærkt velfærdssamfund i fremtiden.
Vores vision består af tre konkrete målsætninger:
●
Målsætning 1: Gruppen af danskere med mangelfulde basale færdigheder skal halveres i 2030
Næsten 600.000 danskere har udfordringer med at læse, skrive og regne, og omkring 1.000.000 danskere
har udfordringer med at bruge computer og IT-løsninger.
Hvis målsætningen skal indfries, kræver det en massiv forøgelse af aktiviteten på det almene område i
form af aktivitet på Forberedende Voksenundervisning (FVU) og Ordblindeundervisning (OBU), ligesom
der skal ses på andre nye måder, der kan bidrage til at løfte opgaven. Uden en massivt styrket indsats vil
det rundt regnet tage næsten 50 år at indfri målsætningen.
●
Målsætning 2: Midler til etablering af brede samarbejder der øger motivationen for erhvervelse af ba-
sale færdigheder
Motivation er en forudsætning for, at flere formår at tilegne sig basale færdigheder. Motivationen skal
skabes både hos den enkelte og hos virksomhederne, hvilket bedst gøres i feltet mellem udbyderne af
voksenuddannelser (VUC, oplysningsforbund, erhvervsskoler) og i tæt samarbejde med kommuner, a-kas-
ser, jobcentre, arbejdsgivere og faglige organisationer. Derfor er der brug for stærkere samarbejder mel-
lem aktørerne med henblik på at skabe motiverende, synlige og let fremkommelige veje til at opnå de ba-
sale færdigheder. Stærke lokale og centrale samarbejder etableres bedst gennem konkrete lokale projek-
ter og en central vidensopsamling. Der skal derfor afsættes midler til at etablere lokale/regionale projek-
ter og til opbygning af en fælles og central vidensbank med metoder og koncepter.
•
Målsætning 3: Et mere smidigt og mindre bureaukratisk voksen- og efteruddannelsessystem
En barriere for anvendelse af voksen- og efteruddannelsessystemet er bureaukratiske og indviklede regler.
Der er behov for et mere smidigt og fleksibelt system med større grad af handlefrihed til uddannelsesaktø-
rerne. Det vil gøre det nemmere og mere tilgængeligt at tage voksen- og efteruddannelse. Et succesfuldt
eksempel er FVU-udbydernes mulighed for at afprøve mindre bureaukratiske optagelsesformer under Co-
rona-nedlukningen, som har vist sig at være mere smidige og lige så gode i vurderingen af kursisterne.
Vi mener, at disse tre målsætninger er helt afgørende for, at vi får alle med, når det kommer til uddannelse
og basale færdigheder. For at komme i mål, er der behov for en fælles indsats, hvor politikere, virksomheder,
faglige organisationer m.v. går sammen om at sikre bred opbakning til målsætningerne. Derfor håber vi, at
rigtig mange aktører vil tilslutte sig arbejdet med visionen.
Vi har udarbejdet 18 konkrete forslag, der kan bidrage til at løfte danskernes basale færdigheder og skabe et
bedre og mere smidigt voksen- og efteruddannelsessystem til gavn for både den enkelte og samfundet.
Investering i uddannelse er en investering i vores fælles fremtid.
Nærmere Information:
AOF Danmark: John Meinert Jacobsen,
T: 24 65 15 70.
Danske Erhvervsskoler og
–Gymnasier:
Nina Olsen,
T: 22 17 01 16.
Danske HF og VUC: Stig Holmelund Jarbøl,
T: 62 65 65 51.