BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Orientering om rapport om kortlægning af sene skoledage i 2021, fra børne- og undervisningsministeren. (Fortrolig indtil onsdag den 12. januar, hvor rapporten og nyheden offentliggøres)

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 76
Offentligt

Kortlægning af sene

skoledage i 2021

Indholdsfortegnelse

Indledning og sammenfatning

Sene skoledage i indskolingen

Sene skoledage på mellemtrinnet

Side 3

Side 8

Side 13

6.a

Sene skoledage i udskolingen

Udviklingen i sene skoledage fra 2019 til 2021

Skolernes anvendelse af muligheder for at afkorte skoledagens længde

Anvendelse af udvidede frihedsgrader i skoleåret 2021/2022

Side 18

Side 23

Side 30

Side 32

6.b

6.c

Anvendelse af folkeskolelovens § 16 b

Anvendelse af folkeskolelovens § 16 d

Skolebestyrelsens involvering i skolernes skemaer

Prioritering af midler til kvalitetsløft af understøttende undervisning

Metode og repræsentativitet

Side 36

Side 44

Side 49

Side 52

Side 55

1. Indledning og

sammenfatning

Indledning

Med folkeskolereformen fik elever på alle klassetrin en længere og mere

varieret skoledag med øget undervisningstid

samt

nye og mere varierede

undervisningsformer. Den længere skoledag giver plads til nye elementer,

der skal styrke elevernes læring og trivsel.

Regler for minimumstal af undervisningstimer

Med indførelsen af de længere og mere varierede skoledage skete der

ændringer i antallet af vejledende undervisningstimer for størstedelen af

folkeskolens fag, og eleverne skulle sikres et minimum af undervisnings-

timer. Regler for minimumstal omfatter undervisningstimer i fagene dansk,

matematik og historie, samt regler om mindste varighed af undervisnings-

tiden. Undervisningstidens samlede varighed er henholdsvis 1.110 timer i

indskolingen, 1.320 timer på mellemtrinnet, og 1.400 timer i udskolingen.

Regler for tilrettelæggelse af skoledagen

Undervisningstidens samlede varighed består af den fagopdelte undervisning,

den understøttende undervisning og pauser. Inden for denne ramme er det

op til skolerne og kommunerne at beslutte, hvordan undervisningen skal

tilrettelægges, herunder hvor mange og hvor lange skoledage eleverne skal

have. Undervisningen bør dog foregå på hverdage mellem cirka kl. 8.00 og

16.00, undtagen i forbindelse med særlige arrangementer.

Ved folkeskolereformens implementering var det som udgangspunkt

intentionen, at skoledagene ikke skulle vare til senere end kl. 14.00 i

indskolingen, 14.30 for mellemtrinnet og 15.00 i udskolingen.

Muligheder for at afkorte skoledagens længde

Folkeskolelovens §§ 16 b

og 16 d giver blandt andet hjemmel til at afkorte

skoledagens længde med henblik på yderligere faglig støtte og

undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra

personale i klassen eller særlige talent- og turboforløb.

I skoleåret 2021/2022 er det muligt at konvertere hele den understøttende

undervisning til andre aktiviteter, der indebærer et tilsvarende

personaleforbrug for skolen i undervisningen. Denne udvidede frihedsgrad i

skoleåret 2021/2022 er indført i kølvandet på skolenedlukninger i forbindelse

med Covid-19-pandemien.

Frihedsgraden blev indført på baggrund af en politisk aftale fra 2021 om

udvidede frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af

Covid-19.

Frihedsgraden fremgår af bekendtgørelse nr. 1350 fra 22. juni 2021 om

håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med

foranstaltninger mod covid-19 i skoleåret 2021/22.

Om denne undersøgelse

Denne rapport præsenterer resultaterne fra den årlige kortlægning af sene

skoledage i 1.-9. klasse blandt landets folkeskoler. Kortlægningen har

tidligere haft titlen ”Kortlægning af skoledagens længde”. Titlen er ændret i

år til ”Kortlægning af sene skoledage”, da det er mere præcist i forhold til

undersøgelsens indhold. Ligesom de forrige års undersøgelser, måler

undersøgelsen hvornår eleverne senest har fri i uge 35.

Hvordan opgøres sene skoledage i denne undersøgelse?

Undersøgelsen kortlægger udbredelse af og årsager til, at skoledagene er

længere end henholdsvis kl. 14.00 i indskolingen, 14.30 for mellemtrinnet og

15.00 i udskolingen på nogle af landets skoler. Kortlægningen omfatter alene

den almindelige skemalagte undervisning i uge 35 i skoleåret 2021/22.

Dertil afdækker denne undersøgelse skolernes brug af mulighederne for at

afkorte skoledagens længde på et eller flere klassetrin. I skoleåret

2021/2022 kan dette enten gøres ved at benytte

folkeskolelovens §§ 16 b og

16 d eller ved at benytte de udvidede frihedsgrader, jf. side

Undersøgelsens datagrundlag

Resultaterne er baseret på spørgeskemabesvarelser fra 840 skoler (72

procent af landets folkeskoler). Undersøgelsen er geografisk repræsentativ,

og der indgår besvarelser fra alle landets kommuner. Data er indsamlet af

Styrelsen for It og Læring, og afrapporteringen er

udarbejdet i et samarbejde

mellem Styrelsen for It og Læring og Styrelsen for Undervisning

og Kvalitet.

Sammenfatning

Kortlægningens centrale resultater

Skolernes skemaer i uge 35

Andelen af skoler med sene skoledage er faldet på mellemtrinnet og i

udskolingen. Det største fald ses på mellemtrinnet (11-15 procentpoint) fra

2020 til 2021.

10-12 procent

af skolerne har klasser i

indskolingen

(1.-3. klasse) med

undervisning efter kl. 14.00 mindst én dag i uge 35. I 2020 var det 11-14

procent i uge 43.

53-64 procent

af skolerne har klasser på

mellemtrinnet

(4.-6. klasse)

med undervisning efter kl. 14.30 mindst én dag i uge 35. I 2020 var det 68-

75 procent i uge 43.

Anvendelse af udvidede frihedsgrader i skoleåret 2021/2022

30 procent

af skolerne har

anvendt de udvidede frihedsgrader

til at

afkorte skoledagens længde. Heriblandt har størstedelen af skolerne afkortet

skoledagen på mellemtrinnet og i udskolingen, mens godt halvdelen har

afkortet skoledagen i indskolingen.

Anvendelse af folkeskolelovens § 16 b

54 procent af skolerne

har benyttet muligheden i folkeskolelovens

§ 16 b

til at afkorte skoledagens længde på ét eller flere klassetrin i indskolingen i

skoleåret 2021/22. Andelen

af skoler, som bruger § 16 b til at afkorte

skoledagens længde, er dermed faldet betydeligt siden 2020, hvor 65

procent af skolerne anvendte § 16 b.

38-40 procent

af skolerne har klasser i

udskolingen

(7.-9. klasse) med

undervisning efter kl. 15.00 mindst én dag i uge 35. I 2020 var det 45-47

procent i uge 43.

hyppigste årsager

til, at eleverne får sent fri, er følgende:

•

Indskolingen:

Eleverne møder senere end kl. 08.00 og skemaerne tager

højde for transport.

Blandt de skoler, der

ikke

har benyttet sig af folkeskolelovens § 16 b til at

afkorte skoledagen i indskolingen, svarer

cirka hver fjerde skole,

at de

stedet har benyttet de udvidede frihedsgrader

til at afkorte skoledagens

længde.

Anvendelse af folkeskolelovens § 16 d

54 procent af skolerne

benytter muligheden i folkeskolelovens

§ 16 d

til at

afkorte skoledagens længde på ét eller flere klassetrin på mellemtrinnet og i

udskolingen i

skoleåret 2021/22.

Ligesom for § 16 b, er der sket et fald i andelen af skoler, der har benyttet §

16 d sammenlignet med tidligere år (fx benyttede 79 procent af skolerne §

16 d i 2020). Faldet kan skyldes, at skolerne i stedet har anvendt

mulighederne i indeværende skoleår for at afkorte skoledagen ved hjælp af

de udvidede frihedsgrader. Det er skolerne dog ikke blevet spurgt om.

•

Mellemtrinnet:

Fleksibelt skoleskema, hvor eleverne kompenseres med

kortere skoledage på andre tidspunkter, samt skematekniske årsager.

•

Udskolingen:

Fleksibelt skoleskema, hvor eleverne kompenseres med

kortere skoledage på andre tidspunkter, samt skematekniske årsager.

Sammenfatning

Kortlægningens centrale resultater

Skolebestyrelsens involvering i skolernes skemaer

Siden 2017 har skolelederen skullet forelægge det kommende års skemaer

for skolebestyrelsen med henblik på, at skolebestyrelsen kan afgive en

udtalelse herom (jf. folkeskolelovens § 45, stk. 4).

80 procent af skolerne angiver, at skolebestyrelsen har været inddraget i

udformningen af skoleskemaerne for skoleåret 2021/22 i enten meget stort

omfang, stort omfang eller i mindre omfang. Det er samme niveau som i

2020 (79 procent).

Prioritering af midler til kvalitetsløft af understøttende undervisning

Med den politiske aftale fra januar 2019 om justeringer af folkeskolen er der

tilført nye midler til et kvalitetsløft af den understøttende undervisning. 96

procent af skolerne svarer i skoleåret 2021/22, at de har fået tilført midler til

kvalitetsløft. Til sammenligning svarede 90 procent af skolerne det samme i

skoleåret 2020/21.

Midlerne til kvalitetsløft kan anvendes til et eller flere tiltag på skolerne.

Blandt de skoler, der har fået tilført midler til kvalitetsløft, angiver

størstedelen (87 procent) i 2021, at midlerne er blevet brugt til to-

voksenundervisning, hvilket er 12 procentpoint højere end i år 2020.

procent af skolerne angiver, at de har brugt midlerne til

holddannelse, og 37

procent har brugt midlerne til

undervisning, der er tilpasset

de enkelte

elevers faglige udvikling.

2. Sene skoledage i

indskolingen

FÅ SKOLER HAR INDSKOLINGSKLASSER MED

TIMER EFTER KL. 14

Typisk slutter de skemalagte timer senest kl. 14.30

Omtrent 10-12 procent af skolerne har mindst én klasse per klassetrin i

indskolingen, som har undervisning efter kl. 14.00 mindst én dag i uge

35, jf. tabel 1.

Tabel 1

viser hvor mange skoler, der har mindst én klasse, som har timer

efter kl. 14.00 mindst én dag fordelt på de enkelte klassetrin. Det vil sige,

at hvis en skole angiver, at én 1. klasse har timer efter kl. 14.00 mindst

én dag i uge 35, så er det ikke ensbetydende med, at det gælder for alle

1. klasser på den pågældende skole.

Tabel 1. Andel skoler med mindst én klasse med timer efter kl. 14 mindst

én dag fordelt på klassetrin

Klassetrin

Skoler med klasse(r)

med timer efter kl. 14

Figur 1

viser, hvornår de seneste skemalagte timer slutter på et tilfældigt

udsnit af de skoler, som har angivet, at de har timer efter kl. 14.00 i

indskolingen. Blandt de få skoler, som indgår i figuren, angiver

størstedelen af skolerne (93-96 procent), at de fleste af de skemalagte

timer senest slutter mellem kl. 14.01-14.30.

Figur 1. Sluttidspunkt for seneste skemalagte timer på et udsnit af skoler,

som har timer efter kl. 14.00

14.01-14.30

14.31-15.00

Efter kl. 15.00

Antal skoler i alt

1. klasse

2. klasse

3. klasse

(86 skoler)

(90 skoler)

(99 skoler)

10 %

11 %

12 %

822 skoler

1. klasse (n=28)

96 % (27 skoler)

93 % (27 skoler)

4 % (1 skole)

7 % (2 skoler)

3 % (1 skole)

0 % (0 skoler)

3 % (1 skole)

821 skoler

820 skoler

2. klasse (n=29)

3. klasse (n=34)

94 % (32 skoler)

Note:

I figur 1 indgår kun skoler, der har svaret, at de har mindst én klasse med timer efter kl. 14.00. Derudover

svarer skolerne kun på uddybende spørgsmål om skoledagens længde på ét tilfældigt udvalgt klassetrin i

henholdsvis indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Derfor er n i figur 1 betydeligt mindre end antallet af

skoler, som indgår i tabel 1.

REGION NORDJYLLAND HAR DEN STØRSTE

ANDEL SKOLER MED UNDERVISNING EFTER

KL. 14 I INDSKOLINGEN

Kortlægningen viser, at der er mindre regionale forskelle, hvad angår sene

skoledage i indskolingen.

Figur 2

viser, at

der er en tendens til, at Region Nordjylland har den

største andel af skoler med klasser i indskolingen, der har undervisning

efter kl. 14.00 (15-16 procent), hvorimod Region Hovedstaden har den

mindste andel af skoler,

der har klasser med undervisningsdage, som

slutter efter kl. 14.00 (5-7 procent).

Figur 2. Skoler med klasser i indskolingen, der har timer efter kl. 14

fordelt på regioner

Region Midtjylland

1. klasse

10 %

(n=223)

2. klasse

12 %

(n=223)

3. klasse

13 %

(n=223)

Region Nordjylland

1. klasse

15 %

(n=112)

2. Klasse

16 %

(n=112)

3. klasse

15 %

(n=112)

Region Hovedstaden

1. klasse

5 %

(n=158)

2. klasse

5 %

(n=157)

3. klasse

7 %

(n=157)

Region Syddanmark

1. klasse

13 %

(n=202)

2. klasse

12 %

(n=202)

3. klasse

15 %

(n=202)

Region Sjælland

1. klasse

9 %

(n=127)

2. klasse

10 %

(n=127)

3. klasse

10 %

(n=126)

MINDRE SKOLER HAR OFTERE UNDERVISNING

EFTER KL. 14 I INDSKOLINGEN END STØRRE

SKOLER

Når sene skoledage opgøres på tværs af skolestørrelser, er der en

tendens til, at de større skoler (med 20 eller flere klasser på hele skolen)

i lavere grad har klasser med dage, som slutter efter kl. 14.00,

sammenlignet med de mindre skoler, jf.

figur 3.

Figur 3. Andel af skoler, der har klasser i indskolingen, som slutter efter kl. 14 fordelt på skolestørrelse (2021)

Skoler med over 30 klasser

Skoler med 1-9 klasser

Skoler med 10-19 klasser

Skoler med 20-29 klasser

1. klasse

11 %

(n=206)

2. klasse

12 %

(n=205)

3. klasse

14 %

(n=203)

1. klasse

14 %

(n=275)

2. klasse

15 %

(n=275)

3. klasse

15 %

(n=275)

1. klasse

8 %

(n=257)

2. klasse

7 %

(n=257)

3. klasse

9 %

(n=258)

1. klasse

5 %

(n=84)

2. klasse

7 %

(n=84)

3. klasse

7 %

(n=84)

Note:

Respondenterne svarer i spørgeskemaet på, hvor mange klasser deres skole har på hvert klassetrin.

Dette er udgangspunktet for opgørelserne af skolestørrelse.

UNDERVISNING EFTER KL. 14 I

INDSKOLINGEN SKYLDES OFTE, AT ELEVERNE

MØDER SENERE END KL. 8

Der kan være forskellige årsager til, at skolerne har klasser i

indskolingen, som har undervisning efter kl. 14. Som led i kortlægningen

af skoledagens længde er de skoler, der har angivet, at de har klasser i

indskolingen med timer efter kl. 14, blevet bedt om at angive årsagerne

hertil. Skolerne har kunnet angive mere end én årsag.

De hyppigste årsager til, at undervisningen slutter efter kl. 14, er ifølge

skolerne, at eleverne møder senere end kl. 8 (56 procent), og at

skemaerne skal tage højde for skolebus/transport (53 procent af

skolerne), jf.

figur 4.

En tredjedel af skolerne (33 procent) angiver fleksibelt skoleskema som

årsag til undervisning efter kl. 14. Det fleksible skoleskema betyder, at

eleverne kompenseres med kortere skoledage på andre dage, uger eller

måneder i løbet af skoleåret.

Figur 4. Årsager til, at nogle klasser i indskolingen har timer efter kl. 14.00 (mulighed for flere svar)

56 %

53 %

33 %

25 %

21 %

13 %

Mødetid efter kl. 8

Hensyn til

skolebus/transport

Fleksibelt skoleskema

Skematekniske årsager

Længere pauser

Andre årsager (se note)

Møder eller kurser for

ansatte

Tema-/udflugtsdage

N = 99.

Note:

Spørgsmålet er stillet til de skoler, der har angivet, at en eller flere klasser i indskolingen har undervisning efter kl. 14 i uge 35.

Andre årsager inkluderer:

”Samlæste klasser” og ”deltagelse i projekter”.

3. Sene skoledage på

mellemtrinnet

HALVDELEN AF SKOLERNE HAR KLASSER MED

TIMER EFTER KL. 14.30 PÅ MELLEMTRINNET

Typisk slutter

de skemalagte

timer senest kl. 15.00

Cirka halvdelen af skolerne (53 procent) angiver, at mindst én af deres 4.

klasser har skemalagte timer efter kl. 14.30 i uge 35, mens det

tilsvarende gælder for 63 procent og 64 procent af skolerne for 5. og 6.

klassetrin.

Tabel 2

viser hvor mange skoler, der har mindst én klasse, som har timer

efter kl. 14.30 mindst én dag fordelt på de enkelte klassetrin. Det vil sige,

at hvis en skole angiver, at én 6. klasse har timer efter kl. 14.30 mindst

én dag i uge 35, så er det ikke ensbetydende med, at det gælder for alle

6. klasser på den pågældende skole.

Figur 5

viser, hvornår de seneste skemalagte timer slutter på et tilfældigt

udsnit af de skoler, som har angivet, at de har timer efter kl. 14.30 på

mellemtrinnet. Det er mest hyppigt, at de skemalagte timer slutter senest

kl. 15. De adspurgte skoler angiver kun sjældent, at de seneste

skemalagte timer slutter efter kl. 15.00.

Figur 5. Sluttidspunkt for seneste skemalagte timer på et udsnit af skoler,

der har angivet, at nogle klasser på mellemtrinnet har timer efter kl. 14.30

14.31-14.45

14.46-15.00

Efter kl. 15.00

Tabel 2. Andel skoler med mindst én klasse med timer efter kl. 14.30

mindst én dag fordelt på klassetrin

Klassetrin

Skoler med klasse(r) med

timer efter kl. 14.30

Antal skoler i alt

4. klasse

5. klasse

6. klasse

(431 skoler)

(517 skoler)

(528 skoler)

53 %

63 %

64 %

819 skoler

820 skoler

821 skoler

4. klasse (n=135)

5. klasse (n=194)

6. klasse (n=157)

40 % (54 skoler)

37 % (71 skoler)

32 % (51 skoler)

45 % (61 skoler)

49 % (96 skoler)

48 % (76 skoler)

15 % (20 skoler)

14 % (27 skoler)

20 % (30 skoler)

Note:

I figur 5 indgår kun skoler, der har svaret, at de har mindst én klasse med timer efter kl. 14.30. Derudover

svarer skolerne kun på uddybende spørgsmål om skoledagens længde på ét tilfældigt udvalgt klassetrin i

henholdsvis indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Derfor er n i figur 5 betydeligt mindre end antallet af

skoler, som indgår i tabel 2.

REGION HOVEDSTADEN OG REGION MIDT-

JYLLAND HAR FLEST SKOLER MED TIMER

EFTER KL. 14.30 PÅ MELLEMTRINNET

Kortlægningen viser, at der er mindre regionale forskelle, hvad angår

sene skoledage på mellemtrinnet.

Som

figur 6

viser, er der en tendens til, at klasser på mellemtrinnet på

skoler i Region Hovedstaden og Region Midtjylland i højere grad har timer

efter kl. 14.30 sammenlignet med de øvrige regioner.

En tendens der går på tværs af alle regioner er, at 4. klassetrin har færre

undervisningstimer efter kl. 14.30 sammenlignet med 5. og 6. klassetrin.

Region Midtjylland

4. klasse

53 %

(n=223)

5. klasse

68 %

(n=223)

6. klasse

69 %

(n=222)

Figur 6. Skoler med klasser på mellemtrinnet, der har timer efter kl. 14.30

fordelt på regioner

Region Nordjylland

4. klasse

51 %

(n=112)

5. Klasse

62 %

(n=112)

6. klasse

63 %

(n=112)

Region Hovedstaden

4. klasse

56 %

(n=157)

5. klasse

69 %

(n=157)

6. klasse

72 %

(n=158)

Region Syddanmark

4. klasse

51 %

(n=202)

5. klasse

56 %

(n=202)

6. klasse

56 %

(n=202)

Region Sjælland

4. klasse

50 %

(n=125)

5. klasse

58 %

(n=126)

6. klasse

61 %

(n=127)

INGEN VÆSENTLIGE FORSKELLE I

SKOLEDAGENS LÆNGDE PÅ MELLEMTRINNET

PÅ TVÆRS AF SMÅ OG STORE SKOLER

Når skolerne opdeles efter skolestørrelse, er der ikke væsentlige forskelle i,

hvorvidt skolerne har klasser med dage, hvor der er undervisning efter kl.

14.30 på mellemtrinnet.

Figur 7. Andel af skoler, der har klasser på mellemtrinnet, som slutter efter kl. 14.30 fordelt på skolestørrelse

Skoler med over 30 klasser

Skoler med 1-9 klasser

Skoler med 10-19 klasser

Skoler med 20-29 klasser

4. klasse

51 %

(n=201)

5. klasse

59 %

(n=202)

6. klasse

60 %

(n=201)

4. klasse

53 %

(n=276)

5. klasse

66 %

(n=276)

6. klasse

67 %

(n=278)

4. klasse

55 %

(n=258)

5. klasse

64 %

(n=258)

6. klasse

66 %

(n=258)

4. klasse

51 %

(n=84)

5. klasse

61 %

(n=84)

6. klasse

63 %

(n=84)

Note:

Respondenterne svarer i spørgeskemaet på, hvor mange klasser deres skole har på hvert klassetrin.

Dette er udgangspunktet for opgørelserne over skolestørrelse.

UNDERVISNING EFTER KL. 14.30 PÅ

MELLEMTRINNET SKYLDES TYPISK

SKEMATEKNIK

De hyppigste årsager til, at undervisningen slutter efter kl. 14.30, er

ifølge skolerne skematiske årsager (38 procent) og fleksibelt skoleskema

(37 procent), jf.

figur 8.

Fleksibelt skoleskema kan dække over, at eleverne har kortere skoledage

på andre tidspunkter i løbet af året, hvilket også er en af de hyppigste

årsager i resultaterne for indskolingen. Cirka hver tredje skole angiver

enten, at skemaerne tager højde for skolebusser og transport (30

procent), eller at eleverne kompenseres ved længere pauser (30

procent).

Figur 8. Årsager til, at nogle klasser på mellemtrinnet har timer efter kl. 14.30

38 %

37 %

30 %

18 %

14 %

Konfirmations-

forberedelse

Skematekniske

årsager

Fleksibelt skoleskema

Længere pauser

Hensyn til

skolebus/transport

Mødetidspunkt efter kl.

Andre årsager (se

note)

Tema-/udflugtsdage

Møder eller kurser for

ansatte

N = 542.

Note:

Spørgsmålet er stillet til de skoler, der har angivet, at en eller flere klasser på mellemtrinnet har undervisning efter kl. 14.30 i uge 35.

Andre årsager inkluderer ”ønske om variation i skoledagens længde”, ”svømning” og ”valgfagsudbud”.

4. Sene skoledage i

udskolingen

40 PROCENT AF SKOLERNE HAR KLASSER MED

TIMER EFTER KL. 15.00 I UDSKOLINGEN

Typisk slutter de skemalagte timer senest kl. 15.30

Mellem 38-40 procent af skolerne angiver, at de har undervisning efter kl.

15.00 for mindst én af klasserne på hvert af de tre klassetrin i

udskolingen i uge 35.

Tabel 3

viser hvor mange skoler, der har mindst én klasse, som har timer

efter kl. 15 mindst én dag fordelt på de enkelte klassetrin. Det vil sige, at

hvis en skole angiver, at én 7. klasse har timer efter kl. 15 mindst én dag

i uge 35, er det ikke ensbetydende med, at det gælder for alle 7. klasser

på den pågældende skole.

Tabel 3. Andel skoler med mindst én klasse med timer efter kl. 15.00

mindst én dag fordelt på klassetrin

Klassetrin

Figur 9

viser, hvornår de seneste skemalagte timer slutter på et tilfældigt

udsnit af de skoler, som har angivet, at de har timer efter kl. 15.00 i

udskolingen. Blandt de udvalgte skoler, som indgår i figuren, angiver

størstedelen (84-91 procent), at de seneste skemalagte timer slutter

senest kl. 15.30. Der er ingen skemalagte timer efter kl. 16.00 i

udskolingen for de udvalgte skoler.

Figur 9. Sluttidspunkt for seneste skemalagte timer på et udsnit af skoler

med klasser i udskolingen med timer efter kl. 15.00

15.01-15.30

15.31-16.00

Efter kl. 16.00

Skoler med klasse(r) med

timer efter kl. 15.00

Antal skoler i alt

7. klasse

8. klasse

9. klasse

38 %

(239 skoler)

40 %

(248 skoler)

625 skoler

620 skoler

617 skoler

7. klasse (n=66)

91 % (60 skoler)

9 % (6 skoler)

0 % (0 skoler)

8. klasse (n=82)

9. klasse (n=94)

84 % (69 skoler)

91 % (86 skoler)

16 % (13 skoler)

9 % (8 skoler)

0 % (0 skoler)

40 %

(245 skoler)

Note:

I figur 9 indgår kun skoler, der har svaret, at de har mindst én klasse med timer efter kl. 15.00. Derudover

svarer skolerne kun på uddybende spørgsmål om skoledagens længde på ét tilfældigt udvalgt klassetrin i

henholdsvis indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Derfor er n i figur 9 betydeligt mindre end antallet af

skoler, som indgår i tabel 3.

REGION

HOVEDSTADEN HAR DEN STØRSTE

ANDEL AF SKOLER

MED TIMER EFTER KL. 15 I

UDSKOLINGEN

Kortlægningen viser, at der er væsentlige regionale forskelle, hvad angår

sene skoledage i udskolingen.

Figur 10

viser, at 56-60 procent af skolerne i Region Hovedstaden

angiver, at de har klasser med undervisning efter kl. 15.00 i udskolingen,

mens det samme gælder for 41-44

procent af skolerne i Region Sjælland.

For de øvrige regioner angiver cirka hver tredje

skole, at de har

undervisning efter kl. 15.00 på udskolingens klassetrin i uge 35.

Figur 10. Skoler med klasser i udskolingen, der har timer efter kl. 15

fordelt på regioner

Region Midtjylland

7. klasse

31 %

(n=157)

8. klasse

33 %

(n=153)

9. klasse

32 %

(n=153)

Region Nordjylland

7. klasse

32 %

(n=77)

8. Klasse

34 %

(n=77)

9. klasse

35 %

(n=77)

Region Hovedstaden

7. klasse

56 %

(n=153)

8. klasse

60 %

(n=152)

9. klasse

58 %

(n=151)

Region Syddanmark

7. klasse

29 %

(n=143)

8. klasse

27 %

(n=143)

9. klasse

28 %

(n=142)

Region Sjælland

7. klasse

41 %

(n=95)

8. klasse

44 %

(n=95)

9. klasse

44 %

(n=94)

STØRRE SKOLER HAR OFTERE KLASSER MED

TIMER EFTER KL. 15 I UDSKOLINGEN

Som det fremgår af

figur 11,

stiger andelen af skoler med timer efter kl.

15.00 i udskolingen gradvist med skolernes størrelse.

Særligt på skoler med 30 eller flere klasser har en større andel skoler

udskolingsklasser med undervisning efter kl. 15.00. Blandt disse store

skoler angiver cirka halvdelen, at de har klasser med undervisning efter

kl. 15.00 i udskolingen. Det samme gælder for cirka hver tredje af de

mindre skoler.

Figur 11. Andel af skoler, der har klasser i udskolingen, som slutter efter kl. 15 fordelt på skolestørrelse

Skoler med over 30 klasser

Skoler med 1-9 klasser

Skoler med 10-19 klasser

Skoler med 20-29 klasser

7. klasse

28 %

(n=39)

8. klasse

29 %

(n=35)

9. klasse

31 %

(n=35)

7. klasse

34 %

(n=244)

8. klasse

35 %

(n=244)

9. klasse

36 %

(n=242)

7. Klasse

40 %

(n=258)

8. klasse

41 %

(n=257)

9. klasse

40 %

(n=256)

7. klasse

50 %

(n=84)

8. klasse

55 %

(n=84)

9. klasse

52 %

(n=84)

Note:

Respondenterne svarer i spørgeskemaet på, hvor mange klasser deres skole har på hvert klassetrin.

Dette er udgangspunktet for opgørelserne over skolestørrelse.

UNDERVISNING EFTER KL. 15 I UDSKOLINGEN

SKYLDES TYPISK SKEMATEKNIK OG VALGFAG

De hyppigste årsager til, at undervisningen slutter efter kl. 15, er ifølge

skolerne skematekniske årsager (43 procent), fleksibelt skoleskema (38

procent), og at valgfag er placeret sent på dagen (36 procent), jf.

figur

12.

Af de knap så hyppige årsager gælder det, som for de øvrige klassetrin, at

møder og kurser for ansatte samt temadage/udflugtsdage giver anledning

til længere skoledage.

Figur 12. Årsager til, at nogle klasser i udskolingen har timer efter kl. 15.00

43 %

38 %

36 %

24 %

17 %

16 %

14 %

Tema-/

udflugtsdage

Skematekniske

årsager

Fleksibelt

skoleskema

Sene valgfag

Mødetidspunkt efter

Hensyn til

kl. 8

skolebus/transport

Konfirmations-

forberedelse

Længere pauser

Andre årsager

(se note)

Møder eller kurser

for ansatte

N = 268.

Note:

Spørgsmålet er stillet til de skoler, der har angivet, at en eller flere klasser i udskolingen har undervisning efter kl. 15 i uge 35.

Andre årsager inkluderer ”valgfagsudbud” og ”variation i skoledagens længde”.

UDVIKLINGEN I

SENE SKOLEDAGE FRA 2019-

2021

STABILITET I ANDELEN AF SKOLER MED

KLASSER MED TIMER EFTER KL. 14 I

INDSKOLINGEN

Udvikling i indskolingen fra 2019 – 2021

Sammenlignet med de to forudgående år, er andelen af skoler, der har

klasser i indskolingen med timer efter kl. 14, stort set uændret.

Som det fremgår af

figur 13,

angiver cirka 10-12 procent af skolerne i

2021, at de har mindst én klasse på tværs af indskolingens klassetrin, som

har undervisning efter kl. 14. I 2019 var det tilsvarende 12-14 procent, og

i 2020 var det 11-14 procent.

14 %

12 %

11 %

12 %

11 %

10 %

Figur 13. Skoler der har klasser i indskolingen med timer efter kl. 14

mindst én dag i uge 35, 2019-2021 (procent)

3. klasse

2. klasse

1. klasse

2019

2020

(Uge 43)

2021

N i 2021: 822 for 1. klasse, 821 for 2. klasse og 820 for 3. klasse.

N i 2020: 799 for 1. og 2. klasse og 798 for 3. klasse.

N i 2019: 662 for 1. klasse, 666 for 2. klasse og 669 for 3. klasse.

INDSKOLINGSKLASSER MED TIMER EFTER KL.

14 HAR FORTSAT TYPISK FRI SENEST KL. 14.30

Udvikling i indskolingen fra 2019 – 2021

Figur 14, 15 og 16

viser seneste sluttidspunkt for indskolingsklasser på et

mindre udsnit af de skoler, der har klasser med timer efter kl. 14 i perioden

2019-2021. Opgørelserne er baseret på et tilfældigt udsnit blandt skolerne.

Blandt de skoler, som har indskolingsklasser med timer efter kl. 14, slutter

skoledagen senest kl. 14.30 for hovedparten (93-96 procent) på tværs af

klassetrinnene i indskolingen i 2021.

Der er særligt sket en ændring for 3. klasser i perioden, hvor en større andel

af skolerne angiver seneste sluttidspunkt mellem 14.01-14.30 i 2021 (94

procent) sammenlignet med 2019 (78 procent) og 2020 (79 procent).

Figur 14. Sluttidspunkt på et udsnit af skoler, hvor

1. klasser har timer efter kl. 14.00, 2019-2021

Figur 15. Sluttidspunkt på et udsnit af skoler, hvor

2. klasser har timer efter kl. 14.00, 2019-2021

Figur 16. Sluttidspunkt på et udsnit af skoler, hvor

3. klasser har timer efter kl. 14.00, 2019-2021

1. klasser

Kl. 14.01-14.30

Kl. 14.31-15.00

Efter kl. 15

2021

(n=28)

2020

(n=35)

2019

(n=27)

93 %

94 %

89 %

6…

11 %

2. klasser

Kl. 14.01-14.30

Kl. 14.31-15.00

Efter kl. 15

2021

(n=29)

2020

(n=36)

2019

(n=22)

96 %

97 %

91 %

3. klasser

Kl. 14.01-14.30

2021

(n=34)

2020

(n=28)

2019

(n=40)

94 %

79 %

78 %

Kl. 14.31-15.00

21 %

20 %

Efter kl. 15

ANDEL SKOLER MED KLASSER MED TIMER

EFTER KL. 14.30 PÅ MELLEMTRINNET ER

FALDENDE OVER TID

Udvikling på mellemtrinnet fra 2019 – 2021

Sammenligningen på tværs af tid viser, at der er sket et fald i andelen af

skoler, der har klasser på mellemtrinnet med timer efter kl. 14.30.

Som det fremgår af

figur 17,

angiver cirka 53-64 procent af skolerne i

2021, at de har mindst én klasse per klassetrin, som har undervisning efter

kl. 14.30 på mellemtrinnet. Det svarer til et fald på 11-15 procentpoint

sammenlignet med 2020.

Figur 17. Skoler, der har klasser på mellemtrinnet med timer efter kl.

14.30 mindst én dag i uge 35, 2019-2021 (procent)

79 %

77 %

72 %

75 %

74 %

68 %

64 %

63 %

6. klasse

5. klasse

53 %

4. klasse

2019

2020

(Uge 43)

2021

N i 2021: 819 for 4. klasse, 820 for 5. klasse og 821 for 6. klasse.

N i 2020: 799 for 4. klasse, 797 for 5. klasse og 795 for 6. klasse.

N i 2019: 666 for 4. klasse, 665 for 5. klasse og 660 for 6. klasse.

EN STØRRE ANDEL AF KLASSER PÅ

MELLEMTRINNET MED TIMER EFTER KL. 14.30

HAR SENEST FRI KL. 14.45

Udvikling på mellemtrinnet fra 2019 – 2021

Figur 18, 19 og 20

viser sluttidspunktet for de seneste skemalagte timer

på mellemtrinnet over tid. Opgørelserne er baseret på et tilfældigt udsnit

blandt skoler, der har angivet, at de har timer efter kl. 14.30 på

mellemtrinnet i uge 35.

I 2021 er der en større andel af klasserne på mellemtrinnet, som har

skemalagte timer, der slutter senest kl. 14.45 (32-40 procent)

sammenlignet med de forudgående år (fx 25-28 procent i 2019).

Samtidig har en lavere andel af klasserne i 2021 skemalagte timer, der

slutter kl. 15 eller senere.

Samlet set indikerer resultaterne, at de klasser som har timer efter kl. 14.30

på mellemtrinnet i uge 35, har lidt tidligere fri sammenlignet med de

forudgående år.

Figur 18. Sluttidspunkt på et udsnit af skoler, hvor

4. klasser har timer efter kl. 14.30, 2019-2021

Figur 19. Sluttidspunkt på et udsnit af skoler, hvor

5. klasser har timer efter kl. 14.30, 2019-2021

Figur 20. Sluttidspunkt på et udsnit af skoler, hvor

6. klasser har timer efter kl. 14.30, 2019-2021

4. klasser

Kl. 14.30-14.45

Kl. 14.46-15

2021 (n=135)

40 %

45 %

Efter kl. 15

15 %

5. klasser

Kl. 14.30-14.45

Kl. 14.46-15

2021 (n=194)

37 %

49 %

Efter kl. 15

14 %

6. klasser

Kl. 14.30-14.45

Kl. 14.46-15

2021 (n=157)

32 %

48 %

Efter kl. 15

19 %

2020 (n=182)

35 %

48 %

17 %

2020 (n=206)

25 %

55 %

20 %

2020 (n=186)

28 %

52 %

19 %

2019 (n=159)

28 %

55 %

17 %

2019 (n=174)

25 %

57 %

18 %

2019 (n=172)

25 %

48 %

28 %

FÆRRE SKOLER HAR KLASSER I UDSKOLINGEN

MED TIMER EFTER KL. 15

Udvikling i udskolingen fra 2019 – 2021

Sammenligningen på tværs af tid viser ikke en entydig tendens i andelen af

skoler, der har klasser i udskolingen med timer efter kl. 15 i perioden fra

2019-2021. Samlet set er der dog sket et fald i perioden.

Som det fremgår af

figur 21,

angiver cirka 38-40 procent af skolerne i

2021, at de har mindst én klasse per klassetrin, som har undervisning efter

kl. 15 i udskolingen. Der skete en lille stigning fra 2019 til 2020, hvorefter

andelen af skoler med klasser med timer efter kl. 15 i udskolingen er

faldet.

I 2019 havde 42-44 procent skemalagte timer efter kl. 15 i udskolingen, og

det gjaldt for 45-47 procent i 2020.

Figur 21. Skoler, der har klasser i udskolingen med timer efter kl. 15

mindst én dag i uge 35, 2019-2021 (procent)

47 %

44 %

43 %

42 %

46 %

45 %

8. klasse

40 %

9. klasse

38 %

7. klasse

2019

2020

(Uge 43)

2021

N i 2021: 625 for 7. klasse, 620 for 8. klasse og 617 for 9. klasse.

N i 2020: 602 for 7. klasse, 594 for 8. klasse og 590 for 9. klasse.

N i 2019: 516 for 7. klasse, 511 for 8. klasse og 511 for 9. klasse.

EN LIDT

STØRRE ANDEL AF KLASSER I

UDSKOLINGEN

MED TIMER EFTER KL. 15 HAR

SENEST FRI KL. 15.30

Udvikling i udskolingen fra 2019 – 2021

Figur 22, 23 og 24

viser sluttidspunktet for de seneste skemalagte timer i

udskolingen over tid. Dette er med udgangspunkt i et tilfældigt udsnit af

skoler, der har timer efter kl. 15.00 i uge 35.

7. og 9. klasserne, som har timer efter kl. 15.00, har i lidt lavere grad

timer til efter kl. 15.30 i 2021 (9 procent) sammenlignet med tidligere år

(fx 13-19 procent i 2019).

16 procent af 8. klasserne med timer efter kl. 15.00 har timer efter kl.

15.30 i 2021. Der er begrænset udvikling i sluttidspunktet blandt 8.

klasserne med timer efter kl. 15.00 fra 2019 til 2021.

Figur 22. Sluttidspunkt på et udsnit af skoler, hvor

7. klasser har timer efter kl. 15, 2019-2021

Figur 23. Sluttidspunkt på et udsnit af skoler, hvor

8. klasser har timer efter kl. 15, 2019-2021

Figur 24. Sluttidspunkt på et udsnit af skoler, hvor

9. klasser har timer efter kl. 15, 2019-2021

7. klasser

Kl. 15.01-15.30

Kl. 15.31-16

Efter kl. 16

2021 (n=66)

91 %

8. klasser

Kl. 15.01-15.30

Kl. 15.31-16

2021 (n=82)

84 %

16 %

Efter kl. 16

9. klasser

Kl. 15.01-15.30

Kl. 15.31-16

Efter kl. 16

2021 (n=94)

91 %

2020 (n=86)

85 %

15 %

2020 (n=98)

87 %

13 %

2020 (n=87)

87 %

13 %

2019 (n=71)

86 %

13 %

2019 (n=75)

84 %

16 %

2019 (n=73)

81 %

19 %

6. SKOLERNES ANVENDELSE AF MULIGHEDER

FOR AT AFKORTE SKOLEDAGENS LÆNGDE

FORSKELLIGE MULIGHEDER FOR AT AFKORTE

SKOLEDAGENS LÆNGDE

Folkeskoler kan afkorte skoledagens længde ved at konvertere under-

støttende undervisning til andre aktiviteter, der indebærer et tilsvarende

personaleforbrug for skolen i undervisningen. Det kan i skoleåret

2021/2022 gøres med afsæt i disse regler:

Udvidede frihedsgrader i skoleåret 2021/2022 (kan bruges på alle

klassetrin)

§ 16 b (kan bruges i indskoling eller i helt særlige tilfælde på

mellemtrinnet eller i udskolingen for specialklasser eller

specialskoler)

§ 16 d (kan bruges på mellemtrinnet og i udskolingen)

Skolerne er indledningsvist blevet spurgt om, hvorvidt de har afkortet

skoledagen ved at konvertere understøttende undervisning til andre

aktiviteter, der indebærer et tilsvarende personaleforbrug for skolen i

undervisningen.

I alt har

84 skoler svaret, at de ikke har afkortet skoledagens

længde i skoleåret 2021/2022.

Det svarer til 10 procent af de

deltagende skoler.

Blandt de skoler, der har afkortet skoledagen, indgår 34 skoler (4 procent

af de deltagende skoler) fra Holbæk Kommune og Esbjerg Kommune, som

har angivet, at de ikke har brugt nogen af de tre nævnte muligheder. Dette

skyldes, at skolerne i disse to kommuner er fritaget fra hovedparten af den

statslige og kommunale regulering på folkeskoleområdet i forbindelse med

Lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet.

De følgende tre afsnit (kapitel 6.a-6.c) handler om omfanget af og

årsagerne til skolernes brug af ovenstående tre muligheder.

Kortlægningen viser, at alle ovennævnte muligheder blev brugt i skoleåret

2021/2022, selvom de udvidede frihedsgrader giver mulighed for at

konvertere hele den understøttende undervisning. Kommunalbestyrelserne

blev den 25. juni 2021 orienteret om eksisterende og udvidede

frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer, herunder muligheden

for at konvertere hele den understøttende undervisning. På dette tidspunkt

må det formodes, at mange skoler allerede havde planlagt skoleskemaet

for skoleåret 2021/2022, herunder fået godkendelse til at bruge § 16 b og

§ 16 d til at afkorte skoledagens længde.

6.a ANVENDELSE AF UDVIDEDE

FRIHEDSGRADER I SKOLEÅRET 2021/22

30 PROCENT AF SKOLERNE HAR ANVENDT DE

UDVIDEDE FRIHEDSGRADER TIL AT AFKORTE

SKOLEDAGENS LÆNGDE

I skoleåret 2021/2022 har det været muligt for skolerne at afkorte

skoledagen med hjemmel i de udvidede frihedsgrader, der gør det muligt at

konvertere hele den understøttende undervisning til andre aktiviteter, der

indebærer et tilsvarende personaleforbrug for skolen i undervisningen. De

udvidede frihedsgrader er indført i kølvandet på skolenedlukninger i

forbindelse med Covid-19-pandemien.

30 procent af skolerne (254 skoler)

har angivet, at de har afkortet

skoledagens længde med hjemmel i de udvidede frihedsgrader i

indeværende skoleår (ikke vist i figur).

Figur 25

viser, at blandt de skoler, som benytter de udvidede

frihedsgrader til at afkorte skoledagens længde, benytter over 80 procent

af skolerne denne hjemmel på tværs af alle klassetrin på mellemtrinnet og

udskolingen. Godt halvdelen af de skoler, som benytter de udvidede

frihedsgrader, benytter hjemlen til at afkorte skoledagen for klasser i

indskolingen.

Figur 25. Klassetrin som de udvidede frihedsgrader er brugt på (blandt skoler som har angivet, at de har brugt de

udvidede frihedsgrader) (2021)

88 %

53 %

52 %

84 %

85 %

86 %

83 %

84 %

1. klasse

(n=249)

2. klasse

(n=249)

Indskoling

3. klasse

(n=248)

4. klasse

(n=247)

5. klasse

(n=247)

Mellemtrin

6. klasse

(n=247)

7. klasse

(n=207)

8. klasse

(n=206)

Udskoling

9. klasse

(n=205)

DET VARIERER, HVOR MEGET UNDER-

STØTTENDE UNDERVISNING, SKOLERNE

AFKORTER MED UDVIDEDE FRIHEDSGRADER

Figur 26

viser, hvor stor en andel af den understøttende undervisning,

skolerne afkorter ved hjælp af de udvidede frihedsgrader, fordelt på

klassetrin. Det fremgår af figuren, at der er begrænset variation på tværs

af klassetrin i forhold til, hvor meget den understøttende undervisning

afkortes.

Figuren viser også, at cirka en fjerdedel af skolerne konverterer 0-19

procent af den understøttende undervisning, mens cirka samme andel af

skolerne konverterer 80 procent eller mere af den understøttende

undervisning ved hjælp af de udvidede frihedsgrader. Der er stor variation

i, hvor stor en andel af understøttende undervisning, skolerne konverterer

ved hjælp af de udvidede frihedsgrader.

Figur 26: Andel af den understøttende undervisning som afkortes vha. de udvidede frihedsgrader i skoleåret 2021/2022

Ved ikke

80 % eller derover af den

understøttende undervisning

60-79 % af den

understøttende undervisning

40-59 % af den

understøttende undervisning

20-39 % af den

understøttende undervisning

0-19 % af den

understøttende undervisning

10 %

25 %

10 %

24 %

10 %

13 %

14 %

10 %

27 %

10 %

15 %

10 %

23 %

16 %

14 %

11 %

24 %

16 %

11 %

25 %

10 %

12 %

22 %

17 %

20 %

12 %

20 %

17 %

22 %

17 %

18 %

12 %

17 %

14 %

30 %

29 %

30 %

28 %

25 %

27 %

25 %

22 %

24 %

1. klasse (n=132) 2. klasse (n=129) 3. klasse (n=130) 4. klasse (n=218) 5. klasse (n=208) 6. klasse (n=209) 7. klasse (n=178) 8. klasse (n=172) 9. klasse (n=172)

DE UDVIDEDE FRIHEDSGRADER BRUGES

TYPISK TIL TO-VOKSENUNDERVISNING

Figur 27

viser, at størstedelen af skolerne benytter den konverterede tid

fra udvidede frihedsgrader til to-voksenundervisning (94-96 procent) på

tværs af indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Turboforløb og

særlige talentforløb gennemføres i højere grad på mellemtrinet end i

indskolingen, og i særlig høj grad i udskolingen.

Derimod anvendes yderligere pædagog- og lærerressourcer til

bevægelsesaktiviteter mest i indskolingen. Blandt de skoler, som svarer

”andet” for indskolingen, nævnes blandt andet trivselsforløb, co-teaching

og AKT-undervisning. Kun meget få skoler har svaret ”andet” for

mellemtrinnet og udskolingen.

Figur 27. Aktiviteter som gennemføres på skolen som følge af den tid, der er konverteret i forbindelse med anvendelsen af de udvidede frihedsgrader

(2021)

96 %

94 %

31 %

15 %

20 %

To-voksenundervisning

Turboforløb

16 %

21 %

15 %

24 %

10 %

13 %

10 %

Særlige talentforløb

Yderligere pædagog- og

lærerressourcer til

bevægelsesaktiviteter

Mellemtrinnet

(n=228)

Udskolingen

(n=186)

Yderligere pædagog- og

lærerressourcer til åben skole

Andet/Ved ikke/Ingen af

ovenstående

Indskolingen

(n=136)

6.b ANVENDELSE AF FOLKESKOLELOVENS § 16 b

FÆRRE SKOLER BRUGER

16 b TIL AT

AFKORTE SKOLEDAGEN

Folkeskolelovens § 16 b giver kommunerne mulighed for at afkorte

skoledagen på 1.-3. klassetrin med henblik på at skabe yderligere faglig

støtte og undervisningsdifferentiering ved at konvertere den

understøttende undervisning til eksempelvis flere voksne i undervisningen.

§ 16 b kan i helt særlige tilfælde anvendes på mellemtrinnet og i

udskolingen for specialklasser eller specialskoler for børn.

Der er ikke faste regler for, hvor meget den understøttende undervisning

må reduceres ved hjælp af § 16 b, men den må ikke bortskaffes helt.

figur 28

fremgår det, at andelen af skoler, som bruger § 16 b til at

afkorte skoledagens længde, er

faldet med 11 procentpoint

i 2021

sammenlignet med 2020.

I 2021 benytter 54 procent af skolerne § 16 b til at afkorte skoledagens

længde på ét eller flere klassetrin. Faldet kan skyldes, at skolerne i stedet

har anvendt de udvidede frihedsgrader i skoleåret 2021/22 til at afkorte

skoledagens længde, jf.

figur 35.

Figur 28. Andel skoler, der har benyttet folkeskolelovens § 16 b til at

afkorte skoledagens længde på et eller flere klassetrin i indeværende

skoleår (2019-2021)

64 %

65 %

54 %

2019

(n=591)

2020

(n=801)

2021

(n=840)

Note:

Skolerne er ikke blevet bedt om at angive, om § 16 b er blevet anvendt i specialklasser.

SKOLER, SOM BRUGER

16 b, AFKORTER

SKOLEDAGEN FOR BÅDE 1., 2. OG 3. KLASSE

Blandt de skoler, som bruger § 16 b til at afkorte skoledagen, afkorter 72

procent af skolerne i 2021 skoledagens længde for mindst én klasse på

henholdsvis 1., 2. eller 3. klassetrin, jf.

figur 29.

Dette ligger på niveau med andelen i år 2020 (71-72 procent). Brugen af §

16 b er i alle år jævnt fordelt mellem 1., 2. og 3. klassetrin.

Figur 29. Andel skoler, der benytter § 16 b til at afkorte skoledagens længde for mindst én klasse i på 1.-3.

klassetrin (2019-2021)

67 %

71 %

72 %

67 %

71 %

72 %

67 %

72 %

1. Klasse

2019

Note:

§ 16 b kan primært benyttes i indskolingen, hvorfor der kun er opdaterede tal for disse klassetrin. Skolerne har

ikke angivet, om § 16 b bruges i specialklasser.

2. klasse

2020

2021

3. Klasse

SKOLERNE AFKORTER EN STØRRE DEL AF DEN

UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING I 2021

VHA.

16 b

Figur 30. Den gennemsnittelige afkortning af den understøttende

undervisning pr. uge, blandt de skoler, der anvender § 16 b i

skoleåret (2019-2021)

Figur 30

viser, hvor stor en andel af den understøttende undervisning, der

i gennemsnit bliver afkortet pr. uge blandt de skoler, der anvender § 16 b.

Som det fremgår af figuren, afkorter 29 procent af de skoler, som benytter

§ 16 b, i gennemsnit den understøttende undervisning med 0-19 procent

pr. uge i 2021.

19 procent af skolerne afkorter i gennemsnit den understøttende

undervisning med 40-59 procent pr. uge. Dette er en stigning på 10

procentpoint fra 2020.

Sammenlignet med de foregående år, er der samlet set en tendens til, at

skolerne afkorter en større del af den understøttende undervisning ved

brug af § 16 b.

Andelen af skoler, der svarer, at de ikke ved, hvor meget de i gennemsnit

har afkortet den understøttende undervisning, er fra 2019 til 2021 faldet

med 17 procentpoint. Dog svarer 19 procent af skolerne fortsat ”ved ikke”.

19 %

28 %

36 %

11%

14 %

Ved ikke

80 % eller

derover

60-79 %

19 %

14 %

18 %

40-59 %

35 %

31 %

29 %

20-39 %

2019

(n=378)

2020

(n=524)

2021

(n=451)

0-19 %

KOMMUNALBESTYRELSEN BESLUTTER

OFTERE SELV, OM SKOLERNE MÅ BRUGE

§16

SAMMENLIGNET MED TIDLIGERE ÅR

Kommunalbestyrelsen kan enten godkende, at skolerne anvender

§ 16 b,

eller give kompetencen til godkendelse til anden side.

2021 angiver 59 procent af skolerne, at kommunalbestyrelsen har

godkendt brugen af

§ 16 b, jf.

figur 31.

Dette er en stigning på

procentpoint sammenlignet med 2020.

Tilsvarende angiver færre skoler, at

kommunalbestyrelsen har givet kompetencen til godkendelse til anden side

i dette skoleår (31 procent i 2021 sammenlignet med 48 procent i 2020).

Figur 31. Godkendelse af anvendelsen af § 16 b til at afkorte

skoledagens længde

Kommunalbe-

styrelsen har

givet

kompetencen til

godkendelse til

anden side

Kommunalbe-

styrelsen har

godkendt

anvendelsen af

§ 16 b

Ved ikke

Figur 32

viser, at blandt de skoler, hvor kommunalbestyrelsen har givet

kompetencen til at godkende anvendelsen af § 16 b til anden side, giver

knap halvdelen af skolerne kompetencen til skolelederen og/eller

skolebestyrelsen i 2021.

Figur 32. Hvem kommunalbestyrelsen har givet kompetencen til at

godkende anvendelsen af § 16 b til (2021, mulighed for flere svar)

49 %

57 %

48 %

35 %

46 %

33 %

59 %

37 %

31 %

15 %

10 %

Den enkelte

skolebestyrelse

Den enkelte

skoleleder

Den kommunale

forvaltning

Et udvalg under

kommunalbestyrelsen

2019

(n=378)

2020

(n=524)

2021

(n=451)

N =267. Note: Figur 32 er baseret på respondenter, der har svaret ‘Kommunalbestyrelsen har givet kompetencen til

godkendelse til anden side i figur 31.

SKOLERNE ANVENDER I HØJERE GRAD

§16

TIL AT UNDERSTØTTE LÆRING OG TRIVSEL

SAMMENLIGNET MED TIDLIGERE

Skolernes hyppigste årsag til at anvende § 16 b i 2021 er at understøtte

elevernes faglige udvikling ved yderligere differentieret undervisning (78

procent af skolerne angiver dette).

Sammenlignet med de foregående år, angiver 14-17 procentpoint flere

skoler i 2021, at de anvender § 16 b for at sikre klassens trivsel.

En større andel skoler tilkendegiver også i år, at formålet er at understøtte

elevernes generelle faglige udvikling. I 2021 gælder det for 75 procent af

skolerne, og i 2020 var det 65 procent af skolerne.

34 procent af skolerne angiver i år, at brugen af paragraffen giver

skolernes mulighed for at løse specifikke problemstillinger, som fx

mobning, fordi de kan have flere voksne i klassen.

Dette er på niveau med

det foregående år.

Blandt de fem procent, der har svaret ”andet”, nævnes blandt andet

understøttelse af nyere fag, flere to-lærer timer og mindre

sammenlæsning.

Figur 33. Formålet med at anvende § 16 b til at afkorte skoledagens længde (2019-2021) (mulighed for flere svar)

78 %

2019

(n=378)

2020

(n=524)

2021

(n=451)

69 %

68 %

59 %

65 %

75 %

55 %

56 %

72 %

37 %

35 %

34 %

Andet

Understøtte elevernes faglige

udvikling ved yderligere

differentieret undervisning

Understøtte elevernes generelle

faglige udvikling

Sikre klassens trivsel

Understøtte løsning af specifikke

problemstillinger

SKOLERNE BRUGER FORTSAT BÅDE LÆRERE OG

PÆDAGOGER TIL TO-VOKSENUNDERVISNING

§ 16 b kan bruges til at skabe yderligere faglig støtte og undervisnings-

differentiering ved at konvertere den understøttende undervisning til

eksempelvis flere voksne i undervisningen.

Figur 34

viser hvilke personalegrupper, der hyppigst anvendes ved

bemanding af flere voksne i klassen.

Størstedelen af de skoler, som benytter sig af § 16 b til at afkorte

skoledagens længde, angiver, at de

både

anvender lærere og pædagoger

ved bemanding med flere voksne i klassen. Det gælder 62 procent i 2021.

I 2021 angiver 21 procent af skolerne, at de udelukkende anvender lærere,

mens fire procent angiver, at de udelukkende anvender pædagoger til

bemanding af flere voksne i klassen.

Figur 34. Personalegrupper, der anvendes ved bemanding af flere voksne i klassen, når der er sket en afkortning af skoledagens længde på baggrund af §

16 b (2019-2021)

64 %

54 %

2019

(n=378)

2020

(n=524)

2021

(n=451)

Både lærere og pædagoger

Udelukkende lærere

62 %

27 %

21 %

Andet

Både lærere, pædagoger og andet

personale med relevante

kvalifikationer

Udelukkende pædagoger

Note:

Andet-kategorien dækker over følgende svarmuligheder: ”Udelukkende andet personale med relevante kvalifikationer”, ” Både lærere og andet personale med relevante kvalifikationer”, ” Både pædagoger og andet personale med

relevante kvalifikationer” og ”Ved ikke”

HVER FJERDE SKOLE ANGIVER UDVIDEDE

FRIHEDSGRADER SOM ÅRSAG TIL IKKE AT

BENYTTE § 16 b

Blandt de skoler, der ikke har benyttet sig af folkeskolelovens § 16 b til at

afkorte skoledagen, svarer størstedelen (58 procent) i 2021, at det ikke

har været relevant for dem, jf.

figur 35.

Dette er et fald på 26

procentpoint sammenlignet med

2020.

Faldet kan skyldes, at skolerne i skoleåret 2021/2022 har haft mulighed

for

at afkorte skoledagen ved hjælp af de udvidede frihedsgrader. I alt

angiver

26 procent af de skoler, der ikke har benyttet sig af folkeskolelovens § 16

b, at de i stedet har benyttet udvidede frihedsgrader.

Figur 35. Årsager til at § 16 b ikke er benyttet til at afkorte skoledagens længde (2019-2021)

89 %

84 %

58 %

2019

(n=213)

2020

(n=277)

2021

(n=337)

Skolen har i stedet benyttet de

udvidede frihedsgrader til at afkorte

skoledagens længde

26 %

Det har ikke været relevant for skolen

at benytte § 16 b

13 %

15 %

Skolen har fået afslag på at benytte §

16 b

Ved ikke

6.c ANVENDELSE AF FOLKESKOLELOVENS § 16 d

FÆRRE SKOLER ANVENDER

16 d TIL AT

AFKORTE SKOLEDAGENS LÆNGDE

Med skoleåret 2019/20 trådte folkeskolelovens § 16 d i kraft. Den giver

mulighed for at forkorte skoledagens længde på 4.-9. klassetrin med

henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende

personaleforbrug i undervisningen eller til at give plads til

konfirmationsforberedelser. Undervisningen kan forkortes med op til to

ugentlige undervisningstimer.

Figur 36. Andel skoler, der har benyttet folkeskolelovens § 16 d til at

afkorte skoledagens længde på et eller flere klassetrin (2019-2021)

Figur 36

viser, at 54 procent af skolerne har benyttet muligheden i

folkeskolelovens § 16 d til at afkorte skoledagens længde på mindst et

klassetrin i 2021. Dette er en mindre andel af skolerne end i 2020, hvor 79

procent af skolerne benyttede § 16 d. Dette fald kan skyldes, at skolerne i

stedet har anvendt de udvidede frihedsgrader i skoleåret 2021/22 til at

afkorte skoledagens længde, jf. kapitel 6.a.

74 %

79 %

54 %

2019

(n=591)

2020

(n=801)

2021

(n=840)

SKOLER, SOM BRUGER

16 d, AFKORTER

FORTSAT SKOLEDAGEN FOR ALLE KLASSETRIN

PÅ MELLEMTRINNET OG I UDSKOLINGEN

Figur 37

viser på hvilke klassetrin, skolerne har benyttet § 16 d til at

afkorte skoledagens længde.

Blandt de skoler, der har valgt at benytte § 16 d, har 94-96 procent mindst

én klasse på 4.-9. klassetrin, som har fået afkortet skoledagen i 2021.

Dette er samme andel som i 2020.

Som det fremgår af figuren, gør skoler, som benytter § 16 d til at afkorte

skoledagens længde, det ofte på tværs af alle klassetrin på mellemtrinnet

og udskolingen.

Figur 37. Klassetrin som skoler benytter § 16 d til at afkorte skoledagens længde (angivet for mindst én klasse

på hvert klassetrin)

93 %

97 % 97 %

92 %

96 % 96 %

90 %

95 %

72 %

94 % 95 %

70 %

93 % 94 %

68 %

93 %

94 %

4. klasse

5. klasse

6. klasse

2019

2020

7. klasse

2021

8. klasse

9. klasse

Note:

N (2021): 440 for 4. klasse, 441 for 5. klasse, 441 for 6. klasse, 357 for 7. klasse, 356 for 8. klasse, 354 for 9. klasse

N (2020): 434-638 for mellemtrin, 480-487 for udskoling

N (2019): 434 for mellemtrin, 433 for udskoling

SKOLERNE AFKORTER EN LIGE STOR ANDEL AF

DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING PÅ

TVÆRS AF KLASSETRIN MED

16 d

§ 16 d giver mulighed for at forkorte skoledagens længde med op til to

ugentlige undervisningstimer på 4.-9. klassetrin, svarende til 80 timer over

hele skoleåret, hvis skoleåret udgør 40 uger.

Figur 38

viser, at 35-39 procent af skolerne har afkortet mellem 61 og 80

timer over hele skoleåret ved hjælp af § 16 d, svarende til lidt under 2

timer pr. uge.

Cirka 10 procent af skolerne har afkortet mere end 80 timer over hele

skoleåret ved hjælp af § 16 d. Det kan skyldes, at nogle skoler har et

skoleår på mere end 40 uger.

Figur 38: Gennemsnitligt antal af timer som skoledagens afkortes med ved hjælp af § 16 d i skoleåret 2021/2022

39 %

37 %

38 %

35 %36 %

31 % 32 % 30 %

29 %

21 %

20 % 21 %

19 %

18 %

16 %

1 %2 %1 %1 %

1 %

2 %

1-20 timer over hele

skoleåret

21-40 timer over hele

skoleåret

41-60 timer over hele

skoleåret

10 %

11 %

10 %

8 %7 %

2 %3 %3 %3 %2 %2 %

Ved ikke

61-80 timer over hele

skoleåret

Mere end 80 timer over

hele skoleåret

4. klasse (n=425)

5. klasse (n=423)

6. klasse (n=418)

7. klasse (n=339)

8. klasse (n=335)

9. klasse (n=334)

Eksempel:

Hvis skolen i gennemsnit har afkortet den understøttende undervisning med 1 time pr. uge, svarer det til cirka 40 timer over hele skoleåret, hvis skoleåret udgør 40 uger.

SKOLERNE KONVERTERER FORTSAT TIMERNE

TIL TO-VOKSENUNDERVISNING

Igen i 2021 benytter størstedelen af skolerne den konverterede tid fra § 16

d til to-voksenundervisning, jf.

figur 39.

Det gælder for 95 procent af

skolerne i 2021. 30 procent af skolerne konverterer en del af tiden til

konfirmationsforberedelse i 2021, hvilket er en stigning på ni procentpoint

siden 2020.

I 2021 konverterer 22 procent af skolerne tiden til turboforløb, hvilket er

på niveau med tidligere år.

Blandt de otte procent, der svarer ”andet”, nævnes blandt andet co-

teaching, elevsamtaler, fagdage og samlæsning.

Figur 39. Aktiviteter som gennemføres på skolen, som følge af den tid der er konvertereret i forbindelse med anvendelse af § 16 d (mulighed for flere

svar)

94 % 94 % 95 %

28 %

21 %

30 %

20 % 21 % 22 %

10 % 9 % 11 %

Yderligere pædagog- og

lærerressourcer til

bevægelsesaktiviteter

2019

(n=434)

2020

(n=646)

11 % 11 % 10 %

Yderligere pædagog- og

lærerressourcer til åben

skole

14 %

12 %

10 %

Særlige talentforløb

11 % 11 % 8 %

Andet

To-voksenundervisning

Konfirmationsforberedelse

Turboforløb

2021

(n=453)

7. SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I

SKOLERNES SKEMAER

80 PROCENT AF SKOLEBESTYRELSERNE HAR

VÆRET INVOLVERET I SKOLESKEMAER I 2021

Siden 2017 har skolelederen skullet forelægge det kommende års skemaer

for skolebestyrelsen med henblik på, at skolebestyrelsen kan afgive en

udtalelse herom (jf. folkeskolelovens § 45, stk. 4).

Figur 40

viser, at 80 procent af skolerne angiver, at skolebestyrelsen har

været inddraget i udformningen af skoleskemaerne for skoleåret 2021/22 i

enten meget stort omfang, stort omfang eller i mindre omfang. Det er

samme niveau som i 2020 (79 procent).

23 procent af skolerne vurderer i 2021, at skolebestyrelsen i stort omfang

har været inddraget i skoleskemaernes udformning, hvilket er fem

procentpoint flere end i 2020. Derimod angiver 17 procent, at

skolebestyrelsen slet ikke har været inddraget.

Det må derfor formodes, at knap hvert femte skole ikke får inddraget

skolebestyrelsen i skemalægningen af undervisningen, hvilket skolelederen

er forpligtet til at gøre.

Figur 40. Inddragelse af skolebestyrelsen i udformningen af skole-

skemaerne i dette skoleår

57 %

56 %

53 %

24 % 23 %

18 %

5 %3 %4 %

I meget stort

omfang

I stort omfang

I mindre omfang

2020

(n=814)

17 %

13 %

2 %5 %2 %

Slet ikke

2021

(n= 840)

Ved ikke

2019

(n=588)

SKOLEBESTYRELSENS INDDRAGELSE GIVER I

VARIERENDE OMFANG ANLEDNING TIL

ÆNDRINGER I SKEMAER

Blandt de 80 procent af skolerne, hvor skolebestyrelsen indgår i

udformningen af skoleskemaerne, angiver 37 procent i 2021, at

inddragelsen af skolebestyrelsen i varierende omfang har givet anledning til

ændringer i skemaerne, jf.

figur 41.

Sammenlignet med 2020 svarer fem procentpoint flere af skolerne i 2021,

at inddragelsen af skolebestyrelsen ”i meget stort omfang” og ”stort

omfang” har givet anledning til ændring af skemaerne.

Figur 41. Omfanget af ændringer i skemaerne, som følge af

skolebestyrelsen inddragelse

66 %

63 %

59 %

32 %

28 % 27 %

6 %4 %8 %

I stort omfang I mindre omfang

2019

(n=497)

2020

(n=640)

Slet ikke

2021

(n=675)

2 %1 %2 %

I meget stort

omfang

0 %2 %1 %

Ved ikke

8. PRIORITERING AF MIDLER TIL

KVALITETSLØFT AF UNDERSTØTTENDE

UNDERVISNING

KVALITETSLØFT AF UNDERSTØTTENDE

UNDERVISNING PRIORITERES FORTSAT TIL

VARIATION I UNDERVISNINGSMETODER

Den politiske aftale fra januar 2019 om ”Folkets skole: Faglighed, dannelse

og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole”

tilførte nye midler til et kvalitetsløft af den understøttende undervisning.

Figur 42

viser, at skolerne i 2021 oftest prioriterede midlerne til større

variation i undervisningsmetoder, styrkelse af lektiehjælp og faglig

fordybelse samt bedre sammenhæng mellem fag og obligatoriske emner.

Disse områder blev også prioriteret højest i 2020, men 7 procentpoint flere

har prioriteret større variation i undervisningsmetoder i 2021 end i 2020.

Skolerne, som har svaret ”andet”, angiver blandt andet, at midlerne er

prioriteret til co-teaching, holddannelse, støtte til elever med særlige

behov, trivselsindsats og læseløft.

Fire procent af skolerne svarer i 2021, at de ikke har fået tilført midler til

kvalitetsløft. Til sammenligning svarede 10 procent af skolerne det samme

i 2020.

Figur 42. Prioriterede områder i forhold til de tilførte midler til kvalitetsløft af den understøttende undervisning (muligt at vælge flere svar)

47 %

40 %

28 %

20 %

29 %

34 %

28 %

33 %

31 %

25 %

18 %

32 %

30 %

20 % 22 %

15 % 14 %

21 %

14 %

10 %

Skolen har ikke fået

tilført midler til

kvalitetsløft

29 %

Større variation i de

anvendte

undervisningsmetoder

Styrkelse af

lektiehjælp og faglig

fordybelse

Bedre sammenhæng

Øget fokus på

med fagene og de

bevægelsesaktiviteter.

obligatoriske emner

2019

(n=591)

Styrket samarbejde

omkring åben skole

2021

(n=840)

Andet

Ved ikke

2020

(n=814)

KVALITETSLØFT AF UNDERSTØTTENDE

UNDERVISNING UDMØNTES FORTSAT MEST

TIL TO-VOKSENUNDERVISNING

Figur 43

viser, at blandt de skoler, der har fået tilført midler til

kvalitetsløft af den understøttende undervisning, angiver størstedelen (87

procent) i 2021, at midlerne er brugt til to-voksenundervisning. Dette er 12

procentpoint flere end i 2020.

55 procent af skolerne har brugt midlerne til

holddannelse, og 37 procent

til undervisning tilpasset de enkelte elevers faglige udvikling.

Skolerne som har svaret ”andet”, angiver blandt andet, at skolen har

udmøntet midlerne til individuelle elevudviklingssamtaler, større udbud af

valgfag, længere bevægelsesbånd og trivselsfremmende aktiviteter.

Figur 43. Skolernes udmøntning af midlerne til kvalitetsløft af den understøttende undervisning (muligt at vælge flere svar)

87 %

70 %

75 %

55 %

49 %

51 %

34 % 34 % 37 %

14 %

8 % 12 %

To-voksenundervisning

Holddannelse

Undervisning tilpasset de

enkelte elevers forskellige

faglige udvikling mv

Færre elever pr.

underviser

8% 4% 6%

Øget tid til planlægning af

og opfølgning på den

understøttende

undervisning

9% 9%

5% 4% 3%

Andet

Ved ikke

2019

(n=422)

2020

(n=736)

2021

(n=804)

9. METODE OG REPRÆSENTATIVITET

METODE

Dataindsamling

Populationen omfatter

alle danske folkeskoler med undervisning på

1.–9. klassetrin,

svarende til 1.167 skoler og skoleafdelinger. I 2021 og

2020 er data indsamlet fra hver enkelt skoleafdeling, mens data blev

indsamlet på hovedskoleniveau i de forudgående undersøgelsesår. En

skoleafdeling er en institution underlagt en juridisk enhed (en hovedskole)

med mindst én anden afdeling. Ved tidligere undersøgelser kan der være

en risiko for, at forskellig praksis mellem afdelinger ikke er afspejlet i

besvarelsen fra hovedskolen. Da der er tale om få besvarelser i den

samlede mængde, vurderes det ikke at påvirke sammenligneligheden på

tværs af undersøgelsesårene.

Oplysningerne om, hvornår skoledagen slutter for de enkelte klasser, er

indsamlet i

perioden den 30. august-22. september 2021

med

udgangspunkt i klasseskemaer for uge 35. Data er indsamlet via et

webbaseret spørgeskema, som alle skoler blev inviteret til at deltage i, via

en e-mail til skolens hovedpostkasse. Spørgeskemaerne er besvaret af en

repræsentant fra skolens ledelse, en administrativ medarbejder eller andre,

der har overblik over skolens undervisningstid.

Dataindsamlingen er i 2021 gennemført af Styrelsen for It og Læring.

Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Styrelsen for It og Læring og

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Datagrundlag

Datagrundlaget består af

besvarelser fra 840 skoler,

som har besvaret

det fulde spørgeskema, svarende til

72 procent af populationen.

For at reducere skolernes besvarelsestid, blev der i spørgeskemaet alene

stillet uddybende spørgsmål til sene skoledage på i alt tre klassetrin på

skolen (én i hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen).

BESKRIVELSE AF SKOLERNE OG DERES

REPRÆSENTATIVITET

Der indgår 840 skoler fra alle landets kommuner i årets undersøgelse.

Tabel 4

viser skolernes fordeling på de fem regioner. Som det fremgår,

svarer fordelingen i meget høj grad til skolernes faktiske fordeling i landet.

Tabel 5

viser størrelsen på de deltagende skoler, opgjort på antal klasser på

hele skolen. Der er en svag tendens til, at relativt mindre skoler er lidt

overrepræsenteret.

Den anvendte fremgangsmåde og den høje svarprocent giver alt i alt

grundlag til at formode, at undersøgelsens resultater er repræsentative for

alle landets folkeskoler med undervisning på 1.-9. klassetrin.

Tabel 4. Folkeskoler opdelt på region

Region

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Total

Stikprøve – Stikprøve – Population –

Antal skoler

Procent Antal skoler

164

225

114

130

207

840

20%

27%

14%

15%

25%

100%

246

304

147

190

277

1167

Population Difference -

- Procent procentpoint

21%

26%

13%

16%

24%

100%

-1%

Tabel 5. Folkeskoler opdelt

på

skolestørrelse

Antal

klasser, 1.-

9. klassetrin

1-9 klasser

10-19 klasser

20-29 klasser

30 klasser

eller flere

Total

Stikprøve –

Antal skoler

208

286

262

840

Stikprøve – Population –

Procent Antal skoler

25%

34%

31%

10%

100%

264

285

409

213

1171

Population - Difference -

Procent procentpoint

23%

24%

35%

18%

100%

-4%

-8%

Note:

Populationen af skoler er baseret på Styrelsen for It og Lærings Institutionsregister fra august 2021.

Note:

Populationen af skoler er baseret på Danmarks Statistiks Elevregister 2020, og opgørelsen over klassetal er

behæftet med en vis usikkerhed.

SJÆLDNE SKEMASKIFT UNDERSTØTTER

DATAVALIDITET

På grund af skolernes håndtering af Covid-19

blev kortlægningen i 2020

gennemført i uge 43,

mens den de øvrige år er gennemført i uge 35.

Grundet den tidsmæssige forskel og skolernes fortsatte håndtering af

Covid-19, skal det bemærkes, at sammenligninger over tid er behæftet

med usikkerheder. Det gælder særligt de steder, hvor spørgsmålene

handler om skolens skemalægning i den pågældende uge.

Som det fremgår af

tabel 6,

har de fleste skoler dog det samme skema

hele året, og kun en mindre andel får nye skemaer oftere end hvert halve

år. Dette indikerer, at undersøgelsens resultater formentlig ikke vil ændre

sig afgørende, alt efter hvornår på skoleåret undersøgelsen gennemføres.

At over halvdelen af skolerne har samme skema hele året og yderligere lidt

over hver femte kun skifter skema en gang om året vidner om, at

skoleskemaerne generelt ikke varierer meget i løbet af året. Det er dermed

kun for de 17 procent af skolerne, som skifter skoleskema mere end en

gang om året, at det kan have betydning for billedet af skoledagen på den

enkelte skole og det enkelte klassetrin på skolen, hvornår på året

kortlægningen af skoledagens længde gennemføres.

På et aggregeret niveau har sådanne udsving dog tendens til at udligne sig,

og det kan derfor med rimelighed forventes, at hvis nogle skoler skifter

skema, så eleverne får en lidt kortere uge vil andre skoler skifte skema, så

eleverne på disse skoler får en lidt længere uge.

Tabel

Hyppighed af skemaskift

Procent 2021

(n= 840)

Procent 2020

(n= 814)

Procent 2019

(n=588)

Hyppighed for nye skemaer

Klasserne har det samme skema hele

skoleåret

Klasserne får nyt skema hvert halve år

Klasserne får nyt skema tre-fire gange

om året

Klasserne får nyt skema hver måned

Klasserne får nyt skema hver uge / de

følger ét skema i lige uger og et andet

skema i ulige uger

Andet

Total

64%

20%

62%

22%

62%

22%

100%