BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 75
Offentligt

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 105

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

05. januar 2022

Besvarelse af spørgsmål 105 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-

ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, hvem der har ansvaret for, at alle børn skal

kunne færdes på sociale medier, hjemmesider og digitale tjenester som

apps og spil. Er det udbyderne/virksomhederne, forældrene eller børnene

selv?

Svar:

Digitaliseringen har medført mange muligheder for både forbrugere og

virksomheder, men giver også udfordringer. Det er helt centralt for rege-

ringen, at den digitale omstilling sker på ansvarlig vis, og derfor er der be-

hov for skærpede krav

–

særligt for de digitale platforme, så ulovligt ind-

hold ikke kan florere frit på nettet. Børn og unges trivsel på sociale medier,

hjemmesider og på digitale tjenester er et emne, som regeringen er meget

optaget af.

Jeg mener, at vi har et fælles ansvar for at passe på vores børn og unge, når

de færdes online. Samtidigt er der ingen tvivl om, at dem, som udbyder

tjenester, hvor børn kan færdes, har et helt særligt ansvar for, at man kan

færdes trygt på tjenesten. Som regering kan vi være med til at sætte nogle

rammer for de digitale platforme, så vi sikrer, at de lever op til deres ansvar.

Regeringen har derfor i august i år fremlagt to udspil. For det første udspil-

let om Tech-giganter: Mere retfærdig konkurrence og bedre forbrugerbe-

skyttelse” og for det andet udspillet ”Sociale mediers ansvar –

skærpede

krav til sociale medier og digital dannelse af børn og

unge”. Udspillene

løser ikke alle udfordringer, men er de første skridt i den rigtige retning.

Regeringen vil derudover blandt andet fremsætte et forslag til lov om regu-

lering af sociale medier, som skal sikre, at sociale medier forpligtes til at

give brugere en nem adgang til at anmelde ulovligt indhold, ligesom de

forpligtes til at nedtage ulovligt indhold hurtigt inden for nogle nærmere

angivne tidsfrister.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

2/2

Nogle løsninger skal vi søge nationalt, men i forhold til sociale medier,

hjemmesider og digitale tjenester, som ikke kender nogen grænser, er det

relevant at forsøge at finde løsninger i det europæiske samarbejde. Her ar-

bejder regeringen bl.a. for, at der med den kommende Digital Services Act

sikres en mere ansvarlig og tryg platformsøkonomi. Det skal bl.a. ske gen-

nem fælles regler for nedtagning af ulovligt indhold, lettilgængelige og bru-

gervenlige anmeldelsesmekanismer for brugere, der har fået fjernet indhold

samt styrket håndhævelse af reglerne.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 106

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

05. januar 2022

Besvarelse af spørgsmål 106 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-

ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for, om han aktivt arbejder for aldersverifikation

i EU, og hvordan ministeren vil sikre sig, at virksomhederne ikke profilerer

børn

–

også selvom virksomhederne skriver, at deres produkt ikke er for

børn.

Svar:

I de nuværende forhandlinger om Digital Service Act (DSA), støtter rege-

ringen, at meget store onlineplatforme, dvs. tech-giganter, skal træffe mål-

rettede foranstaltninger for at beskytte børns rettigheder, herunder alders-

verifikation og forældrekontrolværktøjer eller værktøjer, der har til formål

at hjælpe mindreårige med at signalere misbrug eller få støtte. Dette gælder,

uanset om den meget store platform specifikt retter sig mod børn.

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Digitaliseringssty-

relsen, der har oplyst følgende:

”Hvad angår aldersverifikation i EU, er det centralt at påpege forordnings-

forslaget om en sikker og pålidelig digital identitet til alle europæere, som

blev fremsat 3. juni 2021 (EU KOM nr. 281/2021). Forslaget er en revision

af den gældende eIDAS-forordning, der regulerer digitale identiteter og til-

lidstjenester i EU. Forordningsforslaget lægger bl.a. op til at gøre det obli-

gatorisk for alle medlemsstater at udstede såkaldte applikationsbaserede

ID-tegnebøger, som bl.a. skal give borgere mulighed for at udveksle og

dele oplysninger vedrørende deres identitet

–

herunder fx alder

–

på sikker

vis med både offentlige og private tjenester og med et højt databeskyttel-

sesniveau.

Endvidere

bemærkes det at ”meget store onlineplatforme” (som

defineret i

artikel 25, stk. 1 i forslaget til Digital Services Act) ifølge eIDAS-revisi-

onsforslaget vil være pålagt at acceptere de europæiske digitale ID-tegne-

bøger, der udstedes i overensstemmelse med forordningen. Såfremt forord-

ningsforslaget vedtages, og EU-medlemsstaterne lykkes med at introducere

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

2/2

disse ID-tegnebøger, vil der dermed være bedre værktøjer til rådighed for

at sikre aldersverifikation i EU på det digitale område.

Det er dog vigtigt at understrege, at tidsplan og implementeringsfrister er

yderst ambitiøse, og at der endnu er væsentlig usikkerhed forbundet med,

hvordan den konkrete udmøntning og implementering af en sådan digital

ID-tegnebog skal finde sted, samt de omkostninger dette kan medføre.”

Regeringen ser positivt på eIDAS-revisionsforslaget om at introducere di-

gitale ID-tegnebøger i EU. Jeg vil følge denne proces tæt og sammen med

regeringen arbejde for, at tidsfristerne giver mulighed for en realistisk og

vellykket implementering af forslaget, og at omkostningerne forbundet

med en sådan implementering ikke bliver uforholdsmæssigt store, navnlig

set i lyset af vores allerede velfungerende løsninger inden for digital iden-

titet (NemID og MitID).

Med venlig hilsen

Simon Kollerup

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 107

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

05. januar 2022

Besvarelse af spørgsmål 107 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-

ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Ministeren nævnte på samrådet den 7. december 2021 om ERU alm. dels-

amrådsspørgsmål I-O, at Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med retou-

cherede reklamer. Hvor mange af den slags sager har været indbragt for

Forbrugerombudsmanden, og hvordan er de faldet ud? Mener ministeren,

at det er et godt alternativ til mærkning af retoucheret eller ikke-retoucheret

indhold, eller mener ministeren, at der skal regulering til?

Svar:

Som jeg nævnte på samrådet, kan retoucheret reklame efter omstændighe-

derne være i strid med markedsføringslovens krav om god skik og vildled-

ningsforbuddet, og det vil i så fald være Forbrugerombudsmanden, der skal

afgøre, om retoucheret reklame er i strid med markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden har oplyst, at der er modtaget én sag om retou-

cheret reklame. Det var i 2011, hvor det på daværende tidspunkt blev vur-

deret, at reklamen ikke var retoucheret i en sådan grad, at reklamen var

vildledende efter markedsføringsloven.

Det følger af markedsføringsloven, at erhvervsdrivende, der markedsfører

sig over for børn og unge, skal udforme deres markedsføring på en måde,

der tager højde for de særlige beskyttelsesbehov, som denne målgruppe har.

Derudover har Folketinget netop vedtaget en ændring af markedsførings-

loven, der skærper kravene til markedsføring over for børn og unge.

Regeringen mener, at forslaget om en frivillig mærkningsordning for re-

toucherede billeder er interessant. Regeringen har med interesse set på

Norge, der har en ordning, hvor der stilles krav om, at reklamer, der er

retoucheret på en måde, så det ændrer modellens kropsfacon, skal gøre op-

mærksom på dette. Vi er ved at undersøge disse muligheder nærmere ift.

hvordan det kan gøres i overensstemmelse med både EU-retten og vores

nationale regelsæt.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

2/2

Jeg skal endvidere bemærke, at Forbundet for Influenter og Bloggere under

Dansk Journalistforbund har udarbejdet etiske retningslinjer, hvoraf det

bl.a. fremgår, at man skal gøre opmærksom på retoucherede billeder, som

ændrer proportionerne på kroppen, hvis man har mange følgere under 24

år.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 108

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

07. januar 2022

Besvarelse af spørgsmål 108 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-

ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Idet virksomhederne ikke må høste børns data, når de er under 13 år, bedes

ministeren redegøre for, hvem der har ansvaret for at bevise, om der er børn

eller ej på en platform mod reglerne, og hvordan ministeren forholder sig

til, at virksomhederne skriver sig ud af ansvaret ved at sige, at platformen

ikke er for børn.

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Justitsministeriet.

Justitsministeriet har til brug for bidraget indhentet en udtalelse fra Data-

tilsynet, der har oplyst følgende:

”Databeskyttelsesforordningen

indeholder ikke regler om, at den regi-

strerede skal have en bestemt alder, førend der lovlig kan behandles op-

lysninger om den pågældende.

Databeskyttelsesforordningen har imidlertid et særligt fokus på behand-

ling af oplysninger om børn. F.eks. fremgår det af præambelbetragtning

nr. 38, at:

”Børn bør nyde særlig beskyttelse af deres personoplysnin-

ger, eftersom de ofte er mindre bevidste om de pågældende

risici, konsekvenser og garantier og deres rettigheder for

så vidt angår behandling af personoplysninger. En sådan

særlig beskyttelse bør navnlig gælde for brug af børns per-

sonoplysninger med henblik på markedsføring eller til at

oprette personligheds- eller brugerprofiler og indsamling

af personoplysninger vedrørende børn, når de anvender

tjenester, der tilbydes direkte til et barn. Samtykke fra in-

dehaveren af forældremyndigheden er ikke nødvendigt,

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46 EF (generel forordning om databeskyttelse)

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

2/5

når det drejer sig om forebyggende eller rådgivende tjene-

ster, der tilbydes direkte til et barn.”

Endvidere fremgår af præambelbetragtning nr. 58 om princippet om

gennemsigtighed, at:

”Princippet om gennemsigtighed kræver, at enhver op-

lysning, som er rettet til offentligheden eller den regi-

strerede, er kortfattet, lettilgængelig og letforståelig, og

at der benyttes et klart og enkelt sprog og endvidere,

hvis det er passende, visualisering. Sådanne oplysnin-

ger kan gøres tilgængelige i elektronisk form, f.eks. når

de er rettet mod offentligheden, via et websted. Dette er

især relevant i situationer, hvor den hastige vækst i an-

tallet af aktører og den anvendte teknologis kompleksi-

tet gør det vanskeligt for den registrerede at vide og for-

stå, om, af hvem og til hvilket formål der indsamles per-

sonoplysninger om vedkommende, såsom i forbindelse

med annoncering på internettet. Eftersom børn bør nyde

særlig beskyttelse, bør alle oplysninger og meddelelser,

hvis behandling er rettet mod et barn, være i et så klart

og enkelt sprog, at et barn let kan forstå dem [Datatilsy-

nets understregning].”

Behandling af oplysninger om børn skal

–

som ved behandling af oplys-

ninger om andre registrerede

–

have et behandlingsgrundlag. Dette vil

typisk være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f,

hvoraf det følger, at behandling er lovlig, hvis:

a) Den registrerede har givet samtykke til behandling af

sine personoplysninger til et eller flere specifikke for-

mål.

b) Behandling er nødvendig af hensyn til opfyldelse af

en kontrakt, som den registrerede er part i, eller af hen-

syn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på

den registreredes anmodning forud for indgåelse af en

kontrakt.

c) Behandling er nødvendig for at overholde en retlig

forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige.

d) Behandling er nødvendig for at beskytte den registre-

redes eller en anden fysisk persons vitale interesser.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

3/5

e) Behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af

en opgave i samfundets interesse eller som henhører un-

der offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvar-

lige har fået pålagt.

f) Behandling er nødvendig for, at den dataansvarlige

eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse,

medmindre den registreredes interesser eller grundlæg-

gende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver be-

skyttelse af personoplysninger, går forud herfor, navn-

lig hvis den registrerede er et barn.

Som det fremgår, kan et lovligt behandlingsgrundlag eksempelvis være

samtykke. Ved et samtykke forstås i henhold til databeskyttelsesforord-

ningens artikel 4, nr. 11, enhver frivillig, specifik, informeret og utvety-

dig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede

ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger,

der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling.

Betingelserne for et barns samtykke i forbindelse med informationssam-

fundstjenester fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 8. Det

følger heraf:

”1. Hvis artikel 6, stk. 1, litra a), finder anvendelse i for-

bindelse med udbud af informationssamfundstjenester

direkte til børn, er behandling af personoplysninger om

et barn lovlig, hvis barnet er mindst 16 år. Er barnet un-

der 16 år, er sådan behandling kun lovlig, hvis og i det

omfang samtykke gives eller godkendes af indehaveren

af forældremyndigheden over barnet. Medlemsstaterne

kan ved lov fastsætte en lavere aldersgrænse til disse

formål, forudsat at en sådan aldersgrænse ikke er under

13 år.

2. Under hensyntagen til den tilgængelige teknologi

skal den dataansvarlige gøre sig rimelige bestræbelser

på i sådanne tilfælde at kontrollere, at indehaveren af

forældremyndigheden over barnet har givet eller god-

kendt samtykket…”

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

4/5

I Danmark har man i databeskyttelseslovens2 § 6, stk. 2, besluttet, at

børn på 13 år og opefter, kan samtykke til behandling af personoplys-

ninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester (ek-

sempelvis e-handel, online spil og sociale medier).

Om et barn

–

i andre situationer end i forbindelse med informationssam-

fundstjenester

–

selv kan give samtykke, afhænger af en konkret moden-

hedsvurdering.

Den dataansvarlige skal derfor konkret vurdere, om barnet har tilstræk-

kelig modenhed og forståelse til selv at give samtykke. Normalt vil et

barn på 15 år være tilstrækkelig moden til at kunne give samtykke på

egne vegne. Hvis den dataansvarlige vurderer, at barnet ikke har den

tilstrækkelige modenhed, bør samtykket i stedet indhentes fra forældre-

myndighedsindehaveren.

Udbydere af informationssamfundstjenester direkte til børn skal sikre

beskyttelse ved at indbygge mekanismer, så børn under den fastsatte al-

dersgrænse udelukkes fra at give samtykke i forbindelse med f.eks. op-

rettelse af en profil. Kontrol af brugerens alder eller samtykke fra inde-

haveren af forældremyndigheden bør ske under inddragelse af de risici,

der er forbundet med behandlingen og den tilgængelige teknologi.

Er barnet under den fastsatte aldersgrænse, skal udbyderen af tjenesten

ud fra den tilgængelige teknologi, gøre sig rimelige anstrengelser for at

kontrollere, at forældremyndighedsindehaveren har givet sit samtykke.

Behandling af børns oplysninger er i øvrigt et fokusområde for Datatil-

synet. Tilsynet har bl.a. lanceret en underside på Datatilsynets hjemme-

side særligt rettet mod børn og unge og er blevet ’rapporteur’ i en nedsat

arbejdsgruppe i Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB). Det bety-

der, at det danske tilsyn får en aktiv rolle i det internationale samarbejde

omkring udarbejdelsen af en vejledning om behandling af børns person-

oplysninger, som det er Datatilsynets forhåbning vil bidrage til at løse

nogle af de udfordringer, som der henvises til i de stillede spørgsmål.”

I tillæg til Datatilsynets udtalelse vil jeg blot tilføje, at det i min optik er

både utilstrækkeligt og uansvarligt, hvis virksomheder fraskriver sig deres

ansvar ved alene at angive, at platformen ikke er for børn under 13 år. Jeg

vil derfor bede regeringens tværministerielle taskforce om at se på området

for at muligheden for evt. at skærpe kravene til de relevante virksomheder.

Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-

ninger (databeskyttelsesloven)

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

5/5

Med venlig hilsen

Simon Kollerup

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 109

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

05. januar 2022

Besvarelse af spørgsmål 109 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-

ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for, om han mener, regulering også skal rette sig

mod virksomheders tjenester, og som ikke er for børn?

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet således, at der ønskes svar på, om regeringen kan

støtte regulering, der sikrer beskyttelse af børn, uanset om denne regulering

også retter sig mod tjenester, der ikke specifikt retter sig mod børn.

Jeg kan bekræfte, at regeringen, når det er relevant, støtter regulering, der

beskytter børn og unge, også i forhold til tjenester, der ikke specifikt retter

sig mod børn og unge.

Da landegrænser er flydende på internettet, mener regeringen, at det er sær-

ligt relevant at styrke reglerne på EU-plan, herunder at sikre foranstaltnin-

ger, der skal beskytte børn, uanset om tjenesten specifikt retter sig mod

børn.

I de nuværende forhandlinger om Digital Service Act (DSA), støtter rege-

ringen, at meget store onlineplatforme, dvs. tech-giganter, skal træffe mål-

rettede foranstaltninger for at beskytte børns rettigheder, herunder alders-

verifikation og forældrekontrolværktøjer eller værktøjer, der har til formål

at hjælpe mindreårige med at signalere misbrug eller få støtte. Dette gælder,

uanset om den meget store platform specifikt retter sig mod børn.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 110

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

7. januar 2022

Besvarelse af spørgsmål 110 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-

ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Mener ministeren, at børns digitale sikkerhed kan løses med digital dan-

nelse alene? Eller mener ministeren også, at vi faktisk er nødt til at supplere

det arbejde, man laver i skolerne med digital dannelse - og det arbejde som

forældrene lægger i at sætte rammer - med regulering, som bakker det ar-

bejde op, i en erkendelse af, at man ikke kan overvåge børn på nettet 24/7.

Svar:

Den digitale dannelse af vores børn og unge er vigtig, så vores børn og unge

lærer de digitale færdselsregler at kende. Derfor har regeringen også med

sit udspil "Sociale mediers ansvar" foreslået en national indsats for børn

unges digitale dannelse.

Når det er sagt, så mener jeg, at de store tech-virksomheder har opnået en

størrelse og indflydelse i samfundet, der kalder på, at de tager et langt større

ansvar og i højere grad underlægges demokratisk kontrol. Én måde at sikre

det på er gennem regulering.

Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af ERU alm. del spørgsmål 111,

116, 117, 118 og 119.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 111

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

05. januar 2022

Besvarelse af spørgsmål 111 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-

ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

I Ingeniørforeningens rapport

”Onlinespil

gambler med børns data”

fra

marts 2021 fremhæves det, hvordan digitale tjenester, herunder online spil

helt rutinemæssigt implementerer adfærdsmanipulerende designfeatures.

Bør der ikke altid være en klar beskyttelse mod, at børn blive manipuleret

af online spil og digitale tjenester? Hvordan vil ministeren sikre den be-

skyttelse?

Svar:

Ingeniørforeningens rapport peger på en række interessante områder og be-

rører en problemstilling, som ligger regeringen meget på sinde. Helt over-

ordnet er det for mig vigtigt, at vi få kigget på området og identificeret,

hvor og hvordan vi bedst kan beskytte vores børn og unge. Samtidig er det

vigtigt, at vi får identificeret og afgrænset de adfærdsdesign, som har en

negativ effekt, så det ikke bliver en diskussion om at være for eller imod

adfærdsdesign.

Regeringen har selv benyttet sig af adfærdsdesign til at afprøve mere hen-

sigtsmæssige løsninger i et stort adfærdsforsøg om børns forståelse af re-

klamer på sociale medier. Det er et eksempel på, at bruge designet til at

påvirke børnene på en hensigtsmæssig måde, så deres kritiske sans i højere

grad aktiveres, når de eksponeres for reklamer på sociale medier.

Når det kommer til brugen af adfærdsdesign, er det vigtigt, at vi sætter ind,

hvor vi ved, det har en negativt effekt for vores børn og unge. Det er bl.a.

det regeringen gør med sit arbejde for en standardiseret markering af bru-

gergenereret markedsføring på sociale medier.

Regeringens to udspil ”Tech-giganter:

mere retfærdig konkurrence og

bedre forbrugerbeskyttelse” og ”Sociale mediers ansvar –

skærpede krav

til sociale medier og digital dannelse af børn og ung” har begge netop til

formål, at tech-giganterne og de sociale medier skal tage et langt større an-

svar for deres platforme og i højere grad underlægges demokratisk kontrol.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

2/2

Begge udspil understøtter også målet om, at vi passer bedre på vores børn

online. Det afspejler sig blandt andet i en række målrettede initiativer, som

skal beskytte børn og unge på sociale medier. Det handler blandt andet om

skærpede krav til markedsføring rettet mod børn og unge og skærpede krav

til anvendelse af børn til markedsføring på sociale medier.

I europæisk regi arbejder regeringen med at beskytte børn mod målrettet

brug af uhensigtsmæssigt adfærdsdesign, hvilket bl.a. kommer til udtryk

ved at arbejde for en standardiseret reklamemarkering på digitale plat-

forme. Derudover kan jeg nævne, at vi i Tech-udspillet har igangsat en stor

analyse af, hvordan forbrugerne generelt påvirkes af indbyggede pres-

salgsteknikker, som uden deres viden påvirker forbrugerne, som eksempel-

vis tidspres, information om begrænsede mængder tilgængeligt og lig-

nende.

Dette er et løbende indsatsområde for regeringen. Tech-dagsordenen rum-

mer mange forskelligartede problematikker og dilemmaer og vedrører flere

politikområder. Derfor har regeringen nedsat en tværministeriet taskforce,

der løbende skal drøfte og følge op på regeringens indsats over for tech-

giganterne.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 112

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

05. januar 2022

Besvarelse af spørgsmål 112 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-

ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Børns Vilkår udgav i 2020 rapporten ´Køn, Krop og digital adfærd´, som

bl.a. baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt næsten 2.000 sko-

leelever, og som viser, at » (…)

særligt pigers adfærd er styret af adfærds-

design og vanedannende normer på sociale medier. Op til 68 pct. af de ad-

spurgte børn mener f.eks., at man bør svare på en besked, så snart den står

som læst. Omkring halvdelen af pigerne har fjernet billeder, fordi det ikke

fik nok likes, hjerter eller kommentarer, og hver tredje pige redigerer altid,

tit eller en gang imellem deres billeder, inden de uploades«. Og 63 procent

af pigerne havde prøvet at give deres password og konto til andre for at få

dem til at passe deres snapstreaks. Er ministeren bekymret for, at afhængig-

hedsskabende features påvirker børns trivsel, og har ministeren en erken-

delse af, at adfærdsdesigns udgør et usundt mønster, som hele tiden presser

dem til at bruge tid og penge på digitale produkter?

Svar:

Sociale medier giver nye muligheder for interaktion, men har også negative

indvirkninger på børn og unges trivsel. Digitale platforme og sociale me-

dier er rammen om mange børn og unges iscenesættelse af og fortælling

om deres eget liv, som ofte sker via deling af billeder, der kan manipuleres.

Mange steder fører det til en perfekthedskultur blandt børn og unge, som

kan presse og stresse dem. Frygten for at gå glip af noget kan holde børn

og unge oppe om natten for at følge med og være til stede, og det betyder

dårligere søvn, som kan påvirke trivslen. Samtidig kan de ikke

bare ’logge

af’, da det ofte er ensbetydende med at melde sig ud af fællesskabet.

Jeg

synes bestemt, at det er bekymrende, når børn og unges forbrug af sociale

medier og tilstedeværelse på digitale platforme påvirker deres trivsel. Når

den digitale virkelighed og platformenes algoritmer bidrager til stress, usik-

kerhed, usundt kropspres, angst og mobning. Vi skal derfor hjælpe børn og

unge med at have en tryg barndom i god balance mellem den digitale ver-

den og den fysiske virkelighed.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

2/2

Ift. hvorvidt adfærdsdesigns udgør et usundt mønster vil jeg henvise til be-

svarelsen af ERU alm. del spørgsmål 111.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 113

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

07. januar 2022

Besvarelse af spørgsmål 113 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-

ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Ministeren nævnte på samrådet den 7. december 2021 om ERU alm. del -

samrådsspørgsmål I-O, at nogle former for datahøst var i forbrugerens in-

teresse, fordi det gør produkter bedre. Vil ministeren give konkrete eksem-

pler på steder, hvor det har skabt forbedringer, når det handler om børns it-

produkter?

Svar:

Jeg mener, at brugere af it-produkter, både børn og voksne, i nogle tilfælde

kan have glæde af, at virksomheder registrerer data om personlig online

adfærd ansvarligt og med henblik på at forbedre brugeroplevelsen og i hø-

jere grad matche brugernes behov.

Det kan fx være data, som kan bruges til at sikre, at brugerens foretrukne

indstillinger gemmes til næste gang, brugeren besøger stedet. Det kan også

være data, der sikrer, at brugerens adgang til at benytte platformen forløber

hurtigere og nemmere, end hvis brugerens data ikke var blevet registreret.

Mange platforme bruger data om brugerne til løbende at forbedre kvaliteten

af platformen. Det kan fx ske ved at forbedre platformens søgealgoritmer

eller chatbots, hvilket styrker brugervenligheden og -oplevelsen.

I mange tilfælde kan data om brugerne, ofte i kombination med avancerede

machine learning teknikker, også bruges til at udvikle helt nye produkter.

Det kan komme forbrugerne til gode.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 114

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

05. januar 2022

Besvarelse af spørgsmål 114 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-

ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Spørgeren ser nogle usunde træk i børnenes forbrug af it-produkter, f.eks.

i Børns Vilkårs undersøgelse, jf. rapporten

”Køn,

Krop og digital adfærd”

2020, hvor mellem 20 og 30 procent hele tiden tænker på, hvornår de næste

gang kan komme på de sociale medier - piger lidt hyppigere end drenge,

hvor mellem 10 og 20 procent tit føler sig utilpasse, fordi de ikke kan

komme til at bruge de sociale medier - piger lidt hyppigere end drenge, og

17-40 pct. har forsøgt at bruge mindre tid på de sociale medier, uden at det

lykkedes - piger dobbelt så hyppigt som drenge. Er ministeren enig i, at det

antyder afhængighedstræk. Mener ministeren ikke, at det kalder på at be-

skytte børn og unger mere mod adfærdsdesigns, f.eks. et forbud mod at

bruge dem? Med henvisning til, at Belgien har forbudt loot boxes i Fifa,

bedes ministeren redegøre for sin holdning til at gøre det samme i Dan-

mark.

Svar:

Sociale medier giver nye muligheder for interaktion, men har også negative

indvirkninger på børn og unges trivsel. Digitale platforme og sociale medier

er rammen om mange børn og unges iscenesættelse af og fortælling om deres

eget liv, som ofte sker via deling af billeder, der kan manipuleres.

Mange steder fører det til en perfekthedskultur blandt børn og unge, som kan

presse og stresse

dem. Samtidig kan de ikke bare ’logge af’, da det ofte er

ensbetydende med at melde sig ud af fællesskabet.

Jeg mener, at analysen viser, at børn og unge lever i en digital virkelighed,

som kan virke stressfuld og i sidste ende påvirke deres trivsel. Derfor er vi

også i gang politisk og undersøger, hvad vi kan gøre yderligere, så vi bedre

kan hjælpe børn og unge til et mere trygt liv online.

Ift. adfærdsdesigns vil jeg henvise til besvarelsen af ERU alm del spørgsmål

111.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

2/2

I forhold til et forbud mod brug af loot boxes, har jeg noteret mig det bel-

giske tiltag, som indeholder interessante muligheder. Vi er ved at under-

søge dette tiltag nærmere, herunder hvordan det evt. kan gøres i overens-

stemmelse med både EU-retten og vores nationale regelsæt.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 115

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

07. januar 2022

Besvarelse af spørgsmål 115 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-

ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Børn har i alle livets forhold krav på mere beskyttelse end voksne. Det har

Danmark og en lang række lande skrevet under på i FN’s Børnekonvention.

Mener ministeren ikke, at Danmarks medlemskab af konventionen også bør

afspejles i lovgivningen om børns brug af datadrevene teknologier?

Svar:

Jeg mener, at Danmark til enhver tid skal overholde de forpligtelser, der

følger af konventionerne

–

også når det gælder vores børn. Samtidig mener

jeg, at regeringen har et stort fokus på beskyttelsen af vores børn og unge

–

et fokus som regeringen også fremadrettet vil have.

Derudover vil jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål ERU alm. del

spm. 116 og 117.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 116

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

05. januar 2022

Besvarelse af spørgsmål 116 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-

ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Er ministeren enig med SF i, at børn, der gør brug af digitale tjenester, bør

nyde mere beskyttelse fra dataindsamling og reklamer end voksne?

Svar:

Regeringen er enig i, at børn bør nyde en særlig beskyttelse, når de gør brug

af digitale tjenester

–

også mere end voksne.

Regeringens to udspil ”Tech-giganter:

Mere retfærdig konkurrence og

bedre forbrugerbeskyttelse” og ”Sociale mediers ansvar –

skærpede krav

til sociale medier og digital dannelse af børn og unge”

har begge til formål,

at tech-giganterne og de sociale medier skal tage et større ansvar for deres

platforme og i højere grad underlægges demokratisk kontrol. Begge udspil

understøtter også målet om, at vi passer bedre på vores børn online. Det

afspejler sig blandt andet i en række målrettede initiativer rettet mod børn

og unge på sociale medier.

Det handler blandt andet om den netop vedtagne lovændring af markeds-

føringsloven, hvor der nu stilles skærpede krav til markedsføring rettet mod

børn og unge, skærpede krav til anvendelse af børn til markedsføring på

sociale medier og standardiseret markering af brugergenereret markedsfø-

ring på sociale medier.

Det følger desuden af databeskyttelsesforordningen, at børn bør nyde sær-

lig beskyttelse af deres personoplysninger, eftersom de ofte er mindre be-

vidste om de pågældende risici, konsekvenser og garantier og deres ret-

tigheder for så vidt angår behandling af personoplysninger. En sådan særlig

beskyttelse bør navnlig gælde for brug af børns personoplysninger med

henblik på markedsføring eller til at oprette personligheds- eller brugerpro-

filer og indsamling af personoplysninger vedrørende børn, når de anvender

tjenester, der tilbydes direkte til et barn.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

2/2

Det fremgår videre af databeskyttelsesforordningen, at alle oplysninger og

meddelelser, hvis behandling er rettet mod et barn, skal være i et så klart

og enkelt sprog, at et barn let kan forstå dem.

Derudover følger det af markedsføringsloven, at erhvervsdrivende, der

markedsfører sig over for børn og unge, skal udforme deres markedsføring

på en måde, der tager højde for de særlige beskyttelsesbehov, som denne

målgruppe har. I tillæg til det er der netop vedtaget en ændring af markeds-

føringsloven, der skærper kravene til markedsføring over for børn og unge,

herunder ikke mindst på de sociale medier, jf. ovennævnte regeringsudspil.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 117

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

07. januar 2022

Besvarelse af spørgsmål 117 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-

ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Et større studie fra det norske Forbrukerrådet af næsten en million mo-

bilapps fandt, at hver app i gennemsnit sender data til 10 tredjeparter. Et

eksempel er verdens første mobilspil-succes Angry Birds, der er publiceret

af den finske spilvirksomhed Rovio. I 2019 havde Rovio aftaler med 43

dataansvarlige og databehandlere, herunder 14 reklame-formidlere. Den

slags gør LEGO ikke, dvs. der findes ansvarlige firmaer derude. Kan mini-

steren se særlige problemer heri, når det er børns spil, hvor deres data hav-

ner hos andre virksomheder, hvor man ikke rigtigt ved, hvad disse bruger

dem til, og kan ministeren se behovet for regulering i den sammenhæng?

Svar:

Regeringens

to udspil ”Tech-giganter:

Mere retfærdig konkurrence og

bedre forbrugerbeskyttelse” og ”Sociale mediers ansvar –

skærpede krav

til sociale medier og digital dannelse af børn og ung” har begge netop til

formål, at tech-giganterne og de sociale medier skal tage et større ansvar

for deres platforme og i højere grad underlægges demokratisk kontrol.

Begge udspil understøtter også målet om, at vi passer bedre på vores børn

online. Det afspejler sig blandt andet i en række målrettede initiativer, som

skal beskytte børn og unge på sociale medier. Det handler blandt andet om

skærpede krav til markedsføring rettet mod børn og unge, skærpede krav

til anvendelse af børn til markedsføring på sociale medier og standardiseret

markering af brugergenereret markedsføring på sociale medier.

Dette er et vigtigt indsatsområde for regeringen. Tech-dagsordenen rum-

mer mange forskelligartede problematikker og dilemmaer, som vedrører

flere politikområder. Derfor har regeringen nedsat en tværministeriet task-

force, der løbende skal drøfte og følge op på regeringens indsats over for

tech-giganterne, ligesom regeringen er i færd med at nedsætte en ekspert-

gruppe vedr. tech-giganter. Både taskforce og ekspertgruppe skal bl.a. for-

holde sig til tech-giganters indsamling, anvendelse og videreformidling af

data.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

2/2

Derudover vil jeg i forhold til indsamling af børns data henvise til min be-

svarelse af ERU alm. del spørgsmål 108.

Jeg mener altid at vi bør kræve at tech-virksomhederne tager ansvar i for-

hold til håndteringen af vores data. I den forbindelse er deling af børns data

en relevant problematik, og en af de ting, vi vil skal undersøge nærmere,

herunder hvad vi europæiske kan gøre samt hvad vi nationalt kan under de

i dag givne fælles europæiske regler.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 118

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

05. januar 2022

Besvarelse af spørgsmål 118 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-

ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Hvordan

forholder ministeren sig til ”safety by design” når det handler om

digitale produkter til børn, således at sikkerheden er bygget ind i produk-

terne fra starten. Ministeren bedes redegøre for, om det kan være en ide at

dataindsamling skal være slået fra fra starten i stedet for at man aktivt skal

vælge det til, eller er tvunget til at vælge det til for at få basale ting til at

køre i spillet. Er ministeren enig med SF i, at en tilvalgsmodel frem for en

fravalgsmodel vil give en langt højere datasikkerhed og beskyttelse af børn,

når de er på sociale platforme og hjælpe de forældre, som synes, det er

uoverskueligt at forholde sig til?

Svar:

Mange børn og unge er dagligt online på enten sociale medier, gaming og

andre digitale platforme. Og børn og unge er samtidig en gruppe, der typisk

er mindre bevidste omkring de risici, der er til stede, når fx virksomheder

behandler oplysninger om dem.

Vi har et fælles ansvar for at passe på vores børn og unge, når de færdes

online. Regeringens to udspil ”Tech-giganter:

Mere retfærdig konkurrence

og bedre forbrugerbeskyttelse” og ”Sociale mediers ansvar –

skærpede

krav til sociale medier og digital dannelse af børn og ung” har begge netop

til formål, at tech-giganterne og de sociale medier skal tage et langt større

ansvar for deres platforme og i højere grad underlægges demokratisk kon-

trol. Og begge udspil understøtter målet om, at vi passer bedre på vores

børn online.

Jeg finder forslaget om ”safety-by-design”,

herunder tilvalgsmodeller, i di-

gitale produkter interessant og støtter intentionen. Det kan helt givet i nogle

tilfælde være med til at øge forbrugerbeskyttelsen af særligt børn og unge.

Det er i midlertidig regeringens vurdering, at der er behov for en nærmere

undersøgelse af mulighederne for at indføre regler på området, herunder

hvordan det evt. kan gøres i overensstemmelse med både EU-retten og vo-

res nationale regelsæt. Det omfatter også forslag om evt. tilvalgsmodeller.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

2/2

Med venlig hilsen

Simon Kollerup

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 119

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

05. januar 2022

Besvarelse af spørgsmål 119 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-

ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Er ministeren enig i, at det er de børn, som har mest ressourcesvage foræl-

dre, som bliver taberne, hvis man ikke regulerer digitale produkter til børn

og voksenplatforme, fordi de ressourcestærke forældre får garderet sig og

taget stilling, mens de ressourcesvage børn overlades i armene på techgi-

ganterne alene.

Svar:

Tech-giganterne, herunder de sociale medieplatforme, spiller en stor rolle

i vores samfund i dag. For mange danskere

–

ikke mindst børn og unge

–

er sociale medier en stor og vigtig del af deres sociale liv.

Fra regeringens side har vi erkendt, at vores børn og unge i dag kan færdes

frit i digitale fælleskaber, uden at vi som samfund har klædt dem godt nok

på til at passe på sig selv. Derfor fremlagde vi i august i år udspillet om

sociale medier, der styrker indsatsen mod ulovligt indhold på sociale me-

dier, samt styrker børn og unges digitale dannelse. I starten af 2022 vil vi

således bl.a. fremsætte en ny SoMe-lov. Dertil kommer, at markedsførings-

loven netop er blevet ændret for at sikre bedre beskyttelse af børn og unge.

Jeg tror, at det er for forsimplet at dele spørgsmålet op i vindere og tabere

og derved insinuere, at ressourcestærke børn ikke kan komme i klemme på

digitale platforme. For regeringen er det centralt, at tech-giganterne pålæg-

ges et ansvar for, at alle danske børn og unge kan færdes trygt online. Sam-

tidig er det vigtigt, at den digitale dannelse af vores børn og unge rettes

mod alle danske børn og unge.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 120

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

07. januar 2022

Besvarelse af spørgsmål 120 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-

ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

FN's Børnekonvention vedrører også privatliv jf. artikel 16. hvor det frem-

går at 'Intet barn må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit

privat- og familieliv, sit hjem eller sin brevveksling'. Er det ikke lige præcis

det, der sker, hvis man ikke har en tilvalgsmodel for dataindsamlende ele-

menter?

Svar:

Man kan ikke som udgangspunkt sætte lighedstegn mellem opfyldelse af

FN's Børnekonvention og en tilvalgsmodel for dataindsamlende elementer.

Når det er sagt, så er børn og unges trivsel på sociale medier, hjemmesider

og på digitale tjenester et emne, som regeringen er meget optaget af.

Jeg finder forslag

om ”safety-by-design”,

herunder tilvalgsmodeller, i di-

gitale produkter interessant og støtter intentionen. Det kan helt givet i nogle

tilfælde være med til at øge forbrugerbeskyttelsen af særligt børn og unge.

Det er i midlertidig regeringens vurdering, at der er behov for en nærmere

undersøgelse af mulighederne for at indføre regler på området, herunder

hvordan det evt. kan gøres i overensstemmelse med både EU-retten og vo-

res nationale regelsæt. Det omfatter også forslag om evt. tilvalgsmodeller.

Derudover vil jeg henvise til min besvarelse af ERU alm. del spørgsmål

108 og 118.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 121

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

07. januar 2022

Besvarelse af spørgsmål 121 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-

ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Mere end to år efter, at GDPR trådte i kraft, synes børn ikke at nyde mere

beskyttelse end før i forbindelse med online spil. De fleste spiltjenester fra-

skriver sig nemlig ganske enkelt ansvaret for børn ved at kræve, at man

skal samtykke til at være 13 år for at bruge spillet. Mener ministeren, at det

er godt nok?

Svar:

Helt overordnet mener jeg, at de store tech-virksomheder har opnået en

størrelse og indflydelse i samfundet, der kalder på, at de tager et langt større

ansvar og i højere grad underlægges demokratisk kontrol. Særligt når det

kommer til at passe på vores børn og unge, når de færdes online, og det er

selvfølgelig ikke i orden, hvis de erhvervsdrivende ikke tager deres del af

ansvaret.

Regeringens to udspil ”Tech-giganter:

mere retfærdig konkurrence og

bedre forbrugerbeskyttelse” og ”Sociale mediers ansvar –

skærpede krav

til sociale medier og digital dannelse af børn og ung” har begge

netop til

formål, at tech-giganterne og de sociale medier skal tage et langt større an-

svar for deres platforme og i højere grad underlægges demokratisk kontrol.

Begge udspil understøtter også målet om, at vi passer bedre på vores børn

online. Det afspejler sig blandt andet i en række målrettede initiativer, som

sigter på at beskytte børn og unge på sociale medier. Det omfatter blandt

andet skærpede krav til markedsføring rettet mod børn og unge, skærpede

krav til anvendelse af børn til markedsføring på sociale medier og standar-

diseret markering af brugergenereret markedsføring på sociale medier.

Da GDPR-reglerne og databeskyttelsesforordningen hører under Justitsmi-

nisteriets ressort vil jeg henvise til Justitsministeriets bidrag til besvarelsen

af ERU alm. del spørgsmål 108.

Med venlig hilsen

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

2/2

Simon Kollerup

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 122

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

07. januar 2022

Besvarelse af spørgsmål 122 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-

ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

SF mener, at Danmark bør implementere et sæt standarder, der fortolker og

forklarer præcis, hvordan GDPR skal finde anvendelse i forbindelse med

virksomheder, der tjener penge på, at børn bruger deres digitale spiltjene-

ster - også selv om tjenesterne i udgangspunktet angiver, at de ikke er mål-

rettet børn. En sådan (kaldet The Age Appropiate Design Code) er trådt i

kraft i Storbritannien i 2020. Vil ministeren arbejde for, at noget tilsvarende

bliver indført i Danmark?

Svar:

Det ligger regeringen meget på sinde, at der bør gøres mere for børn og

unge på det digitale område. Regeringens to udspil ”Tech-giganter:

mere

retfærdig konkurrence og bedre forbrugerbeskyttelse” og ”Sociale mediers

ansvar

–

skærpede krav til sociale medier og digital dannelse af børn og

unge” har

begge til formål, at tech-giganterne og de sociale medier skal

tage et større ansvar for deres platforme og i højere grad underlægges de-

mokratisk kontrol. Begge udspil understøtter også målet om, at vi passer

bedre på vores børn online.

Det er vigtigt, at der fortsat er fokus på at løse konkrete problemstillinger,

som vedrører børn og unge, så ingen unge kommer i klemme. Derfor har

regeringen også nedsat en tværministeriel taskforce, som løbende skal

drøfte og følge op på regeringens indsats over for tech-giganterne, ligesom

regeringen vil nedsætte en ekspertgruppe vedrørende tech-giganter, der kan

være med til at understøtte regeringens arbejde på denne dagsorden.

Den pågældende ordning, som er indført i Storbritannien, lyder som et in-

teressant tiltag. Det skal imidlertid afklares nærmere, om ordningen er hen-

sigtsmæssig og om den stemmer overens med bl.a. databeskyttelsesforord-

ningen og vores nationale regelsæt i øvrigt. Regeringens tværministerielle

taskforce vil undersøge muligheden for at skærpe kravene til de relevante

virksomheder.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

2/2

Da GDPR-reglerne og databeskyttelsesforordningen hører under Justitsmi-

nisteriets ressort vil jeg henvise til Justitsministeriets bidrag til besvarelsen

af ERU alm. del spørgsmål 108.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 123

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

07. januar 2022

Besvarelse af spørgsmål 123 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-

ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Nogle virksomheder prøver at komme uden om, at aldersgrænsen er 13 år,

jf. GDPR, hvor aldersgrænsen er 13 år for, hvornår man kan give digitalt

samtykke. Mener ministeren, at det er nok, at virksomheder bare skriver

”ikke for børn under 13 år” i brugerbetingelserne

- eller bør der pålægges

virksomhederne et større ansvar for at sikre, at børn under 13 år ikke bruger

disse platforme? Kunne aldersverificering ikke være en ide i stedet? P.t.

kan barnet kun gardere sig helt mod overvågning, dataindsamling og mi-

kromålrettet reklame ved helt at holde sig fra at downloade apps eller bruge

spillene.

Svar:

Jeg mener ikke, at det er nok, at virksomhederne i deres brugerbetingelser

bare anfører, at deres produkt ikke er for børn under 13 år. Jeg mener der-

imod helt overordnet, at de store tech-virksomheder har opnået en størrelse

og indflydelse i samfundet, der kalder på, at de tager et langt større ansvar

og i højere grad underlægges demokratisk kontrol.

Det er en vigtig problemstilling som rejses, og regeringen vil undersøge

området nærmere. Derudover vil jeg henvise til min besvarelse af ERU

alm. del spørgsmål 106 og 108.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 124

Offentligt

Kulturministeren

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

1240 København K

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tlf

: 33 92 33 70

E-mail : [email protected]

Web

: www.kum.dk

10. januar 2022

Folketingets Erhvervsudvalg har den 13. december 2021, efter ønske fra Karina

Lorentzen (SF), stillet mig følgende spørgsmål nr. 124 (Alm. del), som jeg hermed

besvarer.

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for tankerne bag den mærkningsordning, som

ministeren vil indføre for skadeligt indhold, herunder hvilket indhold, som skal

mærkes hvordan. Ministeren bedes ligeledes indhente oplysninger om den tyske

model, hvor skadeligt indhold kræver særlig indhold at tilgå.

Svar:

Regeringen foreslår i udspillet om sociale mediers ansvar fra august 2021, at der laves

en mærkningsordning af digitalt indhold målrettet børn og unge på sociale medier mv.

Ordningen skal tilbyde en frivillig mærkning af digitalt indhold på sociale medier,

videodelingstjenester og blogs målrettet børn og unge. Mærkningsordningen baseres på

behovet for beskyttelse af børn og unge i forskellige aldersgrupper og i forhold til

forskellige brugssituationer og vil blive udviklet af Medierådet for Børn og Unge i

samarbejde med relevante aktører.

På de digitale platforme har børn og unge lettere ved at blive udsat for indhold, der kan

være skadeligt for dem i større eller mindre grad. Det er generelt regeringens

opfattelse, at vi skal tage de nødvendige forholdsregler i lyset af den digitale udvikling

for at beskytte børn og unge mod skadeligt indhold. Regeringen mener desuden, at det

er vigtigt, at forældre og fagprofessionelle får de nødvendige redskaber til at agere i

deres respektive roller omkring børn og unges digitale dannelse og brug af digitale

medier.

En mærkningsordning vil fx kunne understøtte forældre og fagprofessionelles rolle

omkring børn og unges digitale dannelse og brug af digitale medier, og kan være med til

at sætte nogle generelle standarder, man kan læne sig op ad

–

både forældre og

institutioner, hvor børn er.

Regeringen har generelt stort fokus på at beskytte børn og unge mod skadeligt indhold

på sociale medier og er i den forbindelse opmærksom på bl.a. den tyske model.

Ane Halsboe-Jørgensen

Dok. nr. 19447

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 125

Offentligt

Kulturministeren

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

1240 København K

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tlf

: 33 92 33 70

E-mail : [email protected]

Web

: www.kum.dk

10. januar 2022

Folketingets Erhvervsudvalg har den 13. december 2021, efter ønske fra Karina

Lorentzen (SF), stillet mig følgende spørgsmål nr. 125 (Alm. del), som jeg hermed

besvarer.

Spørgsmål:

I Tyskland har man lavet en ret klar opdeling der handler om ulovligt indhold (f.eks.

børneporno), som ikke må formidles af nogen udbydere overhovedet, så har man det

indhold der er ulovligt for mindreårige, men som er lovligt for voksne. Det kræver

aldersverifikation. Det kan f.eks. være pornografisk indhold, indhold om

spiseforstyrrelser eller noget, der udgør en alvorlig trussel mod børns udvikling. Dette

må kun være tilgængeligt i en lukket gruppe, hvor der kræves forudgående

aldersverifikation. Dvs. det kan altså sagtens lade sig gøre at lave en aldersverificering,

der skærmer børn fra voldeligt indhold, selvskadebilleder m.v. Vil regeringen være med

på at indføre en effektiv aldersverificering i stil med den tyske?

Svar:

Børn og unge skal kunne færdes trygt på internettet, og jeg mener generelt, at der er

behov for se på, hvordan vi skaber de bedste rammer for børn og unges digitale liv.

Regeringen har stort fokus på området, og vi har derfor også i august 2021 fremlagt to

udspil, som understøtter målet om, at vi passer bedre på vores børn, når de færdes på

internettet.

For det første har regeringen fremlagt udspillet om

”Tech-giganter:

Mere retfærdig

konkurrence og bedre forbrugerbeskyttelse” og for det andet udspillet ”Sociale mediers

ansvar

– skærpede krav til sociale medier og digital dannelse af børn og unge”, som

begge har til formål, at tech-giganterne og de sociale medier skal tage et langt større

ansvar for deres platforme og i højere grad underlægges demokratisk kontrol.

Regeringen vil derudover blandt andet fremsætte et forslag til lov om regulering af

sociale medier, som skal sikre, at sociale medier forpligtes til at give brugere en nem

adgang til at anmelde ulovligt indhold, ligesom de forpligtes til at nedtage ulovligt

indhold hurtigt inden for nogle nærmere angivne tidsfrister.

Dok. nr. 19447

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Vi ser generelt også mod andre lande med henblik på at indhente relevante erfaringer,

som vi vil kunne drage nytte af i Danmark. Regeringen er i den forbindelse opmærksom

på, at man i Tyskland har foretaget en opdeling af ulovligt indhold, så noget indhold er

lovligt for voksne, men ulovligt for børn.

I de nuværende forhandlinger om Digital Service Act (DSA), støtter regeringen, at

meget store onlineplatforme, dvs. tech-giganter, skal træffe målrettede foranstaltninger

for at beskytte børns rettigheder, herunder alders-verifikation og

forældrekontrolværktøjer eller værktøjer, der har til formål at hjælpe mindreårige med

at signalere misbrug eller få støtte. Dette gælder, uanset om den meget store platform

specifikt retter sig mod børn.

Regeringen er generelt optaget af, at vi får nogle gode redskaber til at sikre de rette

rammer for børn og unges digitale færden, og jeg er derfor åben over for at undersøge

mulighederne for aldersverificering nærmere.

Ane Halsboe-Jørgensen

Side 2

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 126

Offentligt

Kulturministeren

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

1240 København K

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tlf

: 33 92 33 70

E-mail : [email protected]

Web

: www.kum.dk

10. januar 2022

Folketingets Erhvervsudvalg har den 13. december 2021, efter ønske fra Karina

Lorentzen (SF), stillet mig følgende spørgsmål nr. 126 (Alm. del), som jeg hermed

besvarer.

Spørgsmål:

I Storbritannien har man netop indført et alderssvarende designkodeks, der pålægger

platformen (uafhængigt af, om den er hjemmehørende i UK eller et andet land) at sikre,

at data fra børn i Storbritannien ikke misbruges. Det sker ved forudgående

aldersverificering ved download af spil og apps, automatisk fravalg af

geolokationstjenester, ingen nudge teknikker og privacy som udgangspunkt for børns

aktivitet på platforme og i spil. SF synes det er en god ide. Er det en vej, som ministeren

kunne forestille sig at gå?

Svar:

Børn og unge kan skal kunne færdes trygt på internettet, og jeg mener generelt, at der

er behov for se på, hvordan vi skaber de bedste rammer for børn og unges digitale liv,

herunder sikrer at deres data ikke misbruges. Derfor har regeringen bl.a. med udspillet

om sociale medier fra august 2021 iværksat en række initiativer for at beskytte børn og

unge bedre på sociale medier, fx i form af skærpede krav til markedsføring rettet mod

børn og unge.

Regeringen er generelt optaget af, at vi får nogle gode redskaber til at sikre de rette

rammer for børn og unges digitale færden. I den forbindelse ser vi også mod andre

lande, herunder Storbritannien, med henblik på at indhente relevante erfaringer, som

vi vil kunne drage nytte af i Danmark.

Det aldersvarende designkodeks, som er indført i Storbritannien, kan meget vel være en

interessant ordning, som vi vil kunne drage inspiration af i Danmark. Regeringen har

bl.a. nedsat en tværministeriel taskforce, som løbende skal drøfte og følge op på

regeringens indsats over for tech-giganterne, og som vil undersøge muligheden for at

skærpe kravene til de relevante virksomheder.

Ane Halsboe-Jørgensen

Dok. nr. 19447

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 105-127 om børn og sociale medier

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 127

Offentligt

Kulturministeren

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

1240 København K

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tlf

: 33 92 33 70

E-mail : [email protected]

Web

: www.kum.dk

10. januar 2022

Folketingets Erhvervsudvalg har den 13. december 2021, efter ønske fra Karina

Lorentzen (SF), stillet mig følgende spørgsmål nr. 127 (Alm. del), som jeg hermed

besvarer.

Spørgsmål:

I USA er den såkaldte Kids act, der skal beskytte børn under 16 på nettet, lige blevet

genfremsat. SF mener, at en digital børnelov kunne være med til at sætte Danmark på

verdenskortet som et virkelig progressivt sted i forhold til at skabe sikkerhed omkring

børns tilstedeværelse på nettet, Er ministeren enig i dette?

Svar:

Regeringen er meget optaget af, at børn og unge kan færdes sikkert på internettet.

Grundlæggende mener jeg, at det er en bekymrende udvikling, som vi ser i øjeblikket,

hvor børn og unge risikere at støde på bl.a. skadeligt indhold, når de er til stede på

internettet. Derfor er det er et væsentligt politisk fokus hos regeringen at skabe

sikkerhed omkring børn og unges tilstedeværelse på internettet. Regeringen udtrykte

således også enighed med bl.a. SF om, at der er behov for vedtagelse af ny lovgivning for

at beskytte børn og unge på internettet i beretningen til beslutningsforslag B 54 om

forslag til folketingsbeslutning om ny lov om digital børnebeskyttelse, som beskytter

børns færden på internettet, som blev fremsat af SF den 30. oktober 2020.

Regeringen har af samme årsag i udspillet om sociale mediers ansvar fra august 2021

igangsat en række initiativer, der er målrettet mod børn og unge på sociale medier,

ligesom der er et lovforslag om nedtagning af ulovligt indhold på sociale medier på vej.

Regeringen har desuden nedsat en tværministeriel taskforce, som netop løbende skal

drøfte og følge op på regeringens indsats overfor tech-giganterne.

De igangsatte initiativer kommer ikke til at løse alle udfordringer, men er de første

skridt i den rigtige retning. Det er generelt et område, som regeringen også fremover vil

have et stort fokus på, herunder i den nedsatte taskforce.

Regeringen er i øvrigt netop nu i gang med at undersøge bl.a. Kids Act fra USA

nærmere både ift. tekniske, juridiske og europæiske vinkler. Når de fornødne

undersøgelser er gennemført, vil regeringen tage en nærmere drøftelse herom.

Ane Halsboe-Jørgensen

Dok. nr. 19447