BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 94 og 95 om talepapir fra samrådet den 7/12-21 om digital børnebeskyttelse, fra erhvervsministeren og børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 65
Offentligt

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 94

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

9. december 2021

Besvarelse af spørgsmål 94 alm. del stillet af udvalget den 7. december

2021

Spørgsmål:

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 7. december 2021

om digital børnebeskyttelse, jf. ERU alm. del - samrådsspm. I-O?

Svar:

Hermed fremsendes talepapir fra samrådet den 7. december 2021

Med venlig hilsen

Simon Kollerup

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 94 og 95 om talepapir fra samrådet den 7/12-21 om digital børnebeskyttelse, fra erhvervsministeren og børne- og undervisningsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 94

Offentligt

Samråd i ERU d. 7 december 2021

Samrådsspørgsmål I -O

[DET TALTE ORD GÆLDER]

[Indledning]

•

Tusind tak for muligheden for at få den her snak.

•

Og jeg bare starte med at sige, noget som både børne- og

undervisningsministeren, og jeg selv, og hele regeringen

går i virkeligheden meget op i, hvordan vores børn og

unge trives, ikke mindst i lyset af, at vi er i en tid, hvor

tech-giganter og sociale medier, fylder mere og mere.

•

Så jeg synes, det er rigtig godt, at vi har mulighed for at

tage denne snak i dag, og jeg er også glad for, at det er

noget, man bredt kan spore en opbakning i Folketinget til,

at vi gør, hvad vi kan for at passe på vores børn og unge.

•

Så jeg tror faktisk, at vi er rigtig meget enige i, at der skal

ske noget her, og så må vi jo komme ned i, hvad det kon-

kret er.

•

Derfor tænker jeg også, at det i dag vi har mulighed for

at lægge frem, hvad vi har planlagt fra regeringens side,

og få en snak om,

•

hvad der så yderligere kan gøres for, at få vores tech-gi-

ganter til at tage et større ansvar for vores børn og unges

trivsel online.

•

Vi har et fælles ansvar for at passe på vores børn og unge,

når de færdes online. Og de forslag, som regeringen har

præsenteret, det er selvfølgelig kun de første skridt i den

rigtige retning.

•

Og nogle løsninger undersøger vi nationalt, mens andre

løsninger, helt oplagt, skal findes i et europæisk samar-

bejde, når vi skal bokse med tech-giganterne

•

Jeg vil først give minbesvarelse af spørgsmålene. Jeg skal

nok gøre det, så kort jeg kan, men det er ikke så tit, at

man har syv samrådsspørgsmål til besvarelse på en gang

•

Så tilgiv mig, hvis minutterne går lidt udover de vanlige

ti minutter, som formanden plejer at give mig, når vi er

her i lokalet, og så vil børne- og undervisningsministeren

sige lidt om de dele af spørgsmålene, som vedrører hen-

des område bagefter.

[Spørgsmål I]

Ministrene bedes redegøre for, i hvilket omfang elementerne i

beslutningsforslag nr. B 54, Forslag til ny lov om digital børne-

beskyttelse, som beskytter børns færden på internettet (SF), fol-

ketingsåret 2020-21 (https://www.ft.dk/samling/20201/beslut-

ningsforslag/B54/beretning.htm) er omfattet i regeringens ud-

spil ”Tech-giganter:

mere retfærdig konkurrence og bedre for-

brugerbeskyttelse”, 2021 og ”Sociale mediers ansvar –

skær-

pede krav til sociale medier og digital dannelse af børn og

unge”, august 2021.

•

Men lad os hoppe ud det, i spørgsmål I, der bliver jeg

spurgt til det her beslutningsforslag 54 og regeringens to

udspil om tech-giganter og sociale medier.

•

Og jeg kan starte med at oplyse, at vi i de to udspil stram-

mer kravene til både tech-giganter og sociale medier.

•

Det er udspil til fælles formål, at tech-giganterne og de

sociale medier skal tage et langt større ansvar for deres

platforme og i højere grad underlægges demokratisk

kontrol.

•

Begge udspil de understøtter også vores mål om, at vi

passer bedre på vores børn online.

•

Og i udspillet om de

sociale medier,

der vil vi styrke ind-

satsen mod ulovligt indhold på sociale medier samt

styrke børn og unges digitale dannelse, hvor vi i starten

af næste bl.a. vil fremsætte en ny SoMe-lov og også har

ændret i markedsføringsloven.

•

Og som sagt, så er der ingen af os, der ser udspillene som

løsningen på alt, men som de første vigtige og rigtige

skridt på vejen.

•

Vi er fra regeringens side enig i at gøre mere for børn og

unge på det digitale område. Og vi er meget lydhøre

overfor andre forslag og input, som måtte komme fra øv-

rige partier og interessenter, og vi tager gerne politiske

drøftelser også om konkrete forslag, som det også var

forsøgt til at fremgå af B54 beretningen.

•

Tech-dagsordenen rummer utrolig mange forskelligar-

tede problematikker, politiske områder og dilemmaer.

•

Der er flere planlagte initiativer, som løser generelle pro-

blemstillinger inden for tech-dagsordenen, men som

samtidig også betyder en forbedring for børn og unge på

den samme dagsorden.

•

Udover de allerede planlagte initiativer på tech-dagsor-

denen, så skal vi både have et fokus på at løse de mere

generelle problemstillinger, men dertil selvfølgelig også

have et fokus på at løse konkrete problemstillinger, som

alene måtte vedrøre børn og unge.

•

Derfor har regeringen også nedsat en tværministeriel

taskforce, fordi spørgeren kan have ret i, der er faktisk

mange, som har ansvaret for den dagsorden også på tværs

af ministerier, så derfor er der nedsat en tværministeriel

taskforce, som netop løbende skal drøfte og følge op på

regeringens indsats overfor tech-giganterne.

•

Det er derfor også min vurdering, at det ikke vil være

muligt, og få en samlet drøftelse om alt, hvad der vedrø-

rer børn og unge om børn og unge online i en pulje.

•

Derfor har vi valgt at holde drøftelserne opdelt ift. de en-

kelte elementer. Det har vi gjort med fx:

Diskussion om importøransvar i forbindelse med den

forordning om digitale tjenester, som også bliver

kaldt DSA, Digital Services Act.

Så har der været en diskussion, om bedre beskyttelse

af børn og unge ift markedsføring, som var i forbin-

delse med den lov, der hedder L13. den har vi lige

vedtaget som netop er vedtaget.

Og så er der kommende lovforslag, som jeg også

sagde lige før om SoMe. Vores første SoMe-lov i

Danmark, hvor der kommer nogle tidsfrister for ned-

tagning af ulovligt indhold.

•

Og der er stadigvæk emner, som bliver nævnt i beretnin-

gen til B54, som der bliver henvist til fra spørgerens side,

og som også indgår i Djøfs tech-kommission og i USA's

Kids Act, som vi slet ikke har drøftet endnu, og mere som

lægger foran os

•

Det skyldes, at vi er i gang med at undersøge forslagene

nærmere både ift. tekniske, juridiske og europæiske

vinkler. Når vi har undersøgt de ting nærmere, så vil vi

selvfølgelig tage en drøftelse herom på et senere tids-

punkt.

•

Det gælder fx spørgsmålet, som mere eksplicit bliver

nævnt, af Karina Lorentzen om adfærdsdesign. I nogle

henseender bruges det faktisk til beskyttelse af børn og

unge og i andre sammenhænge vurderes det direkte ska-

deligt for børn og unge.

[Spørgsmål J]

Ministrene bedes redegøre for, i hvilket omfang adfærdsdesign

målrettet unge under 18 år er adresseret i regeringens udspil og

regeringens holdning til at forbyde dem.

•

Og det bringer mig videre til spørgsmål J, hvor jeg er ble-

vet bedt om at redegøre for, i hvilket omfang adfærdsde-

sign målrettet under 18 år er adresseret i de udspil, som

regeringen har lagt frem.

•

Og som jeg siger, så er vi meget optaget af beskytte unge

under 18, og at adfærdsdesign benyttes på en hensigts-

mæssig og forbrugerbeskyttende måde.

•

Derfor er vi enige i, at området omkring adfærdsdesign,

og særligt adresseret mod unge under 18, er noget, som vi

skal have undersøges politisk med det mål at gøre hvad vi

kan for at beskytte vores børn og unge.

•

Adfærdsdesign, hvis der er nogen, der tænker hvad er det,

relaterer sig til farver, bagvedliggende standard-indstil-

linger, mængden af valgmuligheder til rådighed og endda

også hvilke ordlyde, der bliver anvendt i forskellige sam-

menhænge benyttes.

•

Da Og efter som adfærdsdesign er så mange forskellige

ting, så skal vi have grundigt belyst hvilke dele af ad-

færdsdesign, er det vi finder uhensigtsmæssigt, hvad er

det vi kan afgrænse uden stor mulighed for omgåelse, og

hvad kan vi nationalt i forhold til vores fælles europæiske

regler.

•

Regeringen er enig i at, at de miljøer vores børn færdes i

online skal være så beskyttende, som det kan lade sig

gøre.

•

Og derfor arbejder vi også med at beskytte børn mod mål-

rettet brug af uhensigtsmæssig adfærdsdesign, og det

kommer bl.a. til udtryk ved, at vi i europæisk regi arbej-

der for en standardiseret reklamemarkering på digitale

platforme.

•

Derudover kan jeg også nævne, at vi med vores udspil,

som er vores tech-udspil, har igangsat en stor analyse af,

hvordan forbrugerne generelt påvirkes af indbyggede

pres-salgsteknikker, som uden deres viden påvirker for-

brugerne, som eksempelvis tidspres, information om be-

grænsede mængder tilgængeligt, der er tilgængelig i en

reklame sammenhæng, og det kan være også være andre

ting.

[Spørgsmål K]

Ministrene bedes redegøre for regeringens holdning til en til-

valgsmodel frem for en fravalgsmodel, for så vidt datasamlende

elementer i børneprodukter, og hvordan en sådan realiseres.

•

Så går jeg videre til spørgsmål K, hvor jeg bliver bedt om

at redegøre for regeringens holdning til en tilvalgsmodel

frem for en fravalgsmodel, for så vidt angår datasamlende

elementer i børneprodukter, og hvordan en sådan realise-

res.

•

Vi synes, at forslaget som I udtrykker, er interessant i

forhold til at kunne øge forbrugerbeskyttelsen.

•

Samtidig er det den faglige vurdering, at der er behov for

at få en nærmere undersøgelse af forslaget, før vi lægger

os endelig fast. Men jeg i hvert fald sige, at vi er helt på

linje med støtter intensionen i det, og nu undersøger,

hvilke veje der kan bringes til det fælles mål der er.

[Spørgsmål M]]

Ministrene bedes redegøre for regeringens holdning til en

strømlining af markedsføringsregler, så digitale produkter i hø-

jere grad skal leve op til beskyttelsesniveauet for fysiske produk-

ter.

•

Så til spørgsmål M, hvor jeg bliver bedt om at redegøre

for regeringens holdning til en strømlining af markedsfø-

ringsregler, så digitale produkter i højere grad skal leve

op til beskyttelsesniveauet for fysiske produkter.

•

Vi har de sidste mange år set en stigning af digitale pro-

dukter, hvilket også har medført en general udfordring

om, at vi skal have vores digitale produkter til at efterleve

de højere krav, som vi også stiller til fysiske produkter.

•

Her har tech-virksomhederne bidraget til at øge fokus på

at løse den her problemstilling med den hastighed, som

udvikling af digitale produkter foregår med.

•

Det kræver en tilgang fra os som politikere om at tænke i

nye løsninger for at sikre at digitale produkter også efter-

lever kravene, som vi er vant til at stille fysiske produkter.

•

Det jeg kan konkret kan sige, det er at markedsføringslo-

ven, den teknologineutral, som det hedder. Det betyder,

at loven finder anvendelse, uanset hvilket medie markeds-

føringen optræder i, uanset om det er fysiske og det er

online.

•

Markedsføringsloven den regulerer, hvordan erhvervsdri-

vende markedsfører deres produkter.

•

Markedsføringsloven har samme beskyttelsesniveau uan-

set medie, men har også et øget beskyttelsesniveau gen-

nem særlige regler for handelspraksis rettet mod børn og

unge og mod særligt sårbare forbrugere.

•

Handelspraksis mod børn og unge skal således være ud-

formet med særlig hensyntagen til børns og unges natur-

lige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans,

som bevirker, at de er lettere at påvirke og nemmere at

præge.

•

Markedsføringsloven indeholder ikke nogen produktspe-

cifikke regler. Hvis der er et særligt beskyttelsesbehov, så

reguleres det i en sektorspecifik lovgivning. Det kunne fx

være fødevarelovgivningen, hvis der er noget på spil den

sammenhæng.

•

Og jeg vil sige, regering er meget opmærksom på, at børn

og unge er en særlig gruppe, som vi skal passe på. De kan

have svært ved at identificere, at noget er en reklame i

samme grad, som vi voksne er i stand til. Derfor er der

risiko for, at børn i højere grad bliver påvirket af markeds-

føringsmæssige virkemidler, som alle vi andre også bliver

udsat for.

•

Og når man så er på sociale medier skal man være ekstra

opmærksom på indhold, som spredes via sociale medier.

•

Og det erderfor vi foreslog fra regeringen at skærpe kra-

vene til markedsføring over for børn og unge, herunder

ikke mindst på de sociale medier, ved at vi kunne lave den

her ændring af markedsføringsloven, som lige er blevet

vedtaget sammen med det parlamentariske grundlag og

Alternativet og Frie Grønne. Bestemmelserne om mar-

kedsføring rettet mod børn og unge, og det træder pr. før-

ste nytårsdag 2022, faktisk lige om lidt.

[Spørgsmål N]

Ministrene bedes redegøre for, hvilke yderligere tiltag der med

fordel kan igangsættes for at understøtte, at børn og unge kan

færdes sikkert på internettet, herunder spørgsmålet om en ny lov

om børnebeskyttelse med relevante elementer fra det amerikan-

ske lovforslag KIDS Act (KIDS Act, s. 3411-116th Congres,

2019-2020)

og Djøf’s TechDK Kommission.

•

Og så til spørgsmål N spørges til KIDS Act fra USA og

Djøfs Tech-kommission, og hvad vi kan igangsætte med

inspiration derfra.

•

Både den amerikanske KIDS Act og anbefalingerne fra

Djøfs Tech-kommission indeholdte elementer, der be-

grænser børn og unges eksponering af skadeligt indhold

og skadelige mekanismer på nettet.

•

Det gælder fx specifikke krav til adfærdsdesign og vane-

dannende mekanismer.

•

Børn skal ikke udsættes for skadeligt og uegnet markeds-

føring. Derfor er kravene til markedsføring over for børn

og unge, ikke mindst på de sociale medier, netop blevet

skærpet, som jeg har sagt, ved en ændring af markedsfø-

ringsloven.

•

Det betyder, at handelspraksis rettet mod børn og unge

under 18 år ikke må indeholde omtale af, billeder af eller

henvisninger til andre produkter, der er uegnede for børn

og unge under 18 år. Det kunne fx være kosmetiske be-

handlinger, solarier, slankeprodukter og tatoveringer eller

produkter af seksuel karakter mod betaling

–

også det der

er i nogen sammenhænge er kendt som sugar-dating.

•

Derudover er må handelspraksis på sociale medier rettet

mod børn og unge ikke udøves på eller fra profiler på so-

ciale medier, som tilhører eller de fremstår som tilhørende

børn og unge under 15 år, og i øvrigt anvende børn og

unge under 15 år, medmindre anvendelsen indgår i en na-

turlig sammenhæng for at illustrere eller vise et produkt.

•

- Som nævnt, har vi fra regeringen - arbejdet for, at der i

EU-Kommissionens forslag til forordning om digitale tje-

nester,

DSA’en

stilles yderligere krav om tydeliggørelse

af reklame på sociale medier, herunder særligt reklame

rettet mod børn og unge.

•

Rådets kompromisforslag indeholder derfor også yderli-

gere krav om tydeliggørelse af reklame, herunder at re-

klame skal ske gennem fremtrædende markering. Vi har

fra dansk side arbejdet for, at reklame også skal være

standardiseret, og det fremgår nu, at markering af reklame

må være standardiseret, men det er desværre ikke blevet

et krav.

•

Derfor mener jeg, at regeringen allerede har taget skridt,

der ligger i tråd med intentionen i både den amerikanske

KIDS Act og Djøfs Tech kommission.

•

Jeg synes, at der er nogle rigtig spændende elementer i

den amerikanske Kids Act og Djøfs Tech Kommission,

men som jeg sagde tidligere, er den faglige vurdering, at

der er nogle principielle og juridiske spørgsmål, som vi er

nødt til at have belyst, før vi kan hoppe mere detaljeret

ombord i dem.

[Spørgsmål O]

Ministrene bedes redegøre for regeringens holdning til at ind-

føre en frivillig mærkningsordning for retoucherede billeder

•

Så går vi til spørgsmål O, hvor jeg bliver bedt om at re-

degøre for regeringens holdning til at indføre en frivillig

mærkningsordning for retoucherede billeder

•

Regeringen Vi finder fra regeringens side, at det her for-

slag om en frivillig mærkningsordning for retoucherede

billeder er vældig interessant.

•

Vi har også kigget til Norge, som har en ordning, hvor

der stilles krav om, at billeder der er retoucheret på en

måde, så det ændrer modellens kropsfacon, skal gøre op-

mærksom på det.

•

Vi er ved at undersøge om og hvordan vi vil kunne gøre

noget lignende i en dansk sammenhæng, der både stem-

mer overens med EU-retten selvfølgelig og vores natio-

nale regler, som vi har på området.

•

Der findes allerede i dag regler i markedsføringsloven,

der skal sikre, at erhvervsdrivende skal udvise, det der

hedder god skik, og at den markedsføring, man anvender,

ikke må være vildledende.

•

Og det følger også af markedsføringsloven, at erhvervs-

drivende, der markedsfører sig over for børn og unge,

skal udforme deres markedsføring på en måde, der tager

højde for de særlige beskyttelsesbehov, som de har som

e målgruppe, børn og unge.

•

Og som nævnt, så har vi netop vedtaget et lovforslag, der

skærper kravene til markedsføring over for børn og unge.

•

Retoucheret reklame kan på den måde efter omstændig-

hederne være i strid med markedsføringslovens krav om

god skik og vejledningsforbuddet allerede som det er i

dag, og det vil så i givet fald være Forbrugerombudsman-

den, der skal afgøre, om retoucheret markedsføring er i

strid med markedsføringsloven. Det er for at prøve at give

et billede af, at der allerede i dag er nogen regler, som kan

anvendes i den her sammenhæng, men derfor kigger vi

alligevel til Norge, for at se om vi kan gøre mere.

[Afrunding]

•

Til sidst, så afslutningsvis vil jeg bare understrege igen,

at vi er totalt på linje både med spørgeren, og så oplever

jeg også mange andre partier i det her spørgsmål, om at

vi skal gøre mere, og vi skal gøre trivslen for vores børn

og unge trivsel på nettet bedre.

•

Det er samtidig et område, som vi i regeringen med god

støtte fra partier i Folketinget allerede er i godt gang med

at se på.

•

Og dermed vil jeg ikke sige mere i den her omgang, men

give ordet foreløbig til formanden.

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 95

Offentligt

Ministeren

Erhvervsudvalget

Christiansborg

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 95 (Alm. del):

I brev af 7. december 2021 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 95:

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 7. december

2021 om digital børnebeskyttelse, jf. ERU alm. del - samrådsspm. I-O?

Svar:

Jeg har vedlagt udskrift af min tale til samrådet i Erhvervsudvalget den 7.

december 2021, jf. bilag 1.

Dato: 9. december 2021

Sagsnr.: 21/24780

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 95

Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samråd i Erhvervsudvalget

Svar på samrådsspørgsmål I, L og N

Erhvervsudvalget

7-8 min

Tirsdag d. 7. december 2021, kl. 9.30-11.00

Disposition

Indledning

Tiltag på børne- og undervisningsområdet (ifht samrådsspørgsmål I og J)

Tiltag på kulturområdet (ifht samrådsspørgsmål I og J)

Tiltag ifht skadeligt indhold (ifht samrådsspørgsmål L)

Afslutning

1. Indledning

•

Tak til erhvervsministeren. Jeg synes, det er rigtig fint at få samlet nogle af de

forskellige vinkler i forbindelse med et samråd, fordi det er et ekstremt kom-

plekst emne, som har mange forskellige vinkler.

•

Derfor er det enormt meningsfuldt at have dette tværministerielle samarbejde,

men også enormt meningsfuldt, at vi med jævne mellemrum får fremstillet nogle

af tingene lidt mere samlet. Der er mange forskellige perspektiver og veje ind

omkring problemstillingen. Hvis vores børn og unge skal beskyttes bedst muligt

på nettet, så kræver det regulering og lovgivning

–

men det kræver også i lige så

høj grad, og det er meget den vinkel, som der er fra Børne- og Undervisningsmi-

nisteriets side, at vi klæder børn og unge og deres forældre på til det net, der er

på det givne tidspunkt. Så selvom vi begynder at regulere nettet, så vil der også

være behov for, at der er den anden vej ind i det, hvor vi klæder børn, unge og

deres forældre på til at bevæge sig rundt i det.

Tiltag på børne- og undervisningsområdet (ifht samråds-

spørgsmål I og J)

•

Der har jeg af flere omgange sammenlignet det med færdsel, og i øvrig den ind-

sats der er lavet omkring børn og unge og det at bevæge sig rundt i færdsel. Spo-

ler vi tiden 40-50-60 år tilbage, så var der 10 gange så mange trafikdræbte i Dan-

mark, som der er nu. Det vil sige, at man løbende har ændret både på infrastruk-

turen samtidig med, at man har klædt børn, unge og deres forældre på til med

sikre skoleveje og lære børnene at bevæge sig rundt i trafikken i forbindelse med

undervisningen og forskellige andre ting. Hvis man ser på spørgsmålet om fær-

den på internettet, så ligner det, fordi der både er behov for, at vi kigger på infra-

strukturen og reglerne, der regulere den. Samtidig er der behov for, at vi kigger

på, hvordan vi med den trafikale situation, der var både

i 70’erne, 80’erne og i

dag, som er forskelligartet, så skal børnene stadig klædes på til at begå sig i den

trafik, som er på det givne tidspunkt. Det sidste er i meget høj grad det, som vi

leverer ind både fra Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet. Vi

kender det fra trafikverdenen, som alle de råd, som man får om

”Stop for rødt”,

”kig dig for”, ”to hænder på styret” og

alt det, som er gået igen i undervisnings-

materiale og oplysningsmateriale. Det er en fuldstændig kendt verden.

•

Men nettet er en ung verden, og der er mange børn, unge

–

og for den sags skyld

også voksne

–

der ikke er bevidst om de faldgruber, der er på nettet. Både for sig

selv for de voksnes vedkommende og også for deres børn. Jeg tror, at især børn

og unge har en falsk tryghed i, at der er en skærm mellem dem og virkeligheden.

Faresignaler kan derfor være svære at se online, og vi skal hjælpe dem til at for-

stå, hvordan de færdes trygt uanset, at infrastruktur forhåbentligt med de andre

tiltag, der er remset op, bliver bedre, så bliver der behov for det.

•

Vi har i regeringen haft to arbejdsgrupper nedsat, som der også er henvist til i be-

retningen til beslutningsforslag B 54. Anbefalingerne fra disse grupper er blevet

til i og danner baggrund for bl.a. regeringsudspillet

Sociale mediers ansvar.

Her

er der som erhvervsministeren har været inde på, lagt op til en række initiativer,

som er meget forskelligartet i deres natur. De modsvarer ikke én til én ønskerne i

beslutningsforslaget, men det er regeringens første bud på, hvordan vi kommer et

godt skridt videre i forhold til at sikre vores børns færden på nettet.

•

På mit området har jeg

–

stående på udspillet

–

netop indgået en aftale med et

bredt flertal i Folketinget (folkeskoleforligskredsen) om en styrket indsats for di-

gital dannelse af børn og unge. Indsatsen skal understøtte, at vores børn og unge

lærer de digitale færdselsregler at kende. Ligesom at alle i min generation ved, at

man skal stoppe for rødt og kan de sætninger, så skal vi gerne et sted hen, hvor

børnene lige så naturligt går til grundsætningerne for at færdes på nettet.

•

Indsatsen består af tre spor, der samlet set er med til styrke den digitale dannelse

af børn og unge.

•

Spor 1:

En digital Trafikklub,

der skal klæde børn og unge på til at begå sig trygt

og sikkert på internettet. Formålet er at styrke forståelsen blandt børn, unge og

deres forældre om gode digitale vaner og fremme en dialog om børn og unges di-

gitale trivsel.

•

Så har vi spor 2, hvor regeringen vil udarbejde

undervisningsmateriale og -forløb

om digital dannelse,

som lærere og undervisere kan lade sig inspirere af i under-

visningen. Vi vil inddrage relevante aktører på området i udarbejdelsen af under-

visningsmateriale og -forløb.

•

Så er der spor 3, som jeg har haft en indledende drøftelse med Danske Skoleele-

ver om, fordi det i høj grad er et spor, der skal bæres af børn og unge selv. Det

handler om på skoler og uddannelsesinstitutioner at udpege elever, lærere, under-

visere og forældre, der uddannes til en form for

digital skolepatrulje.

Det kender

vi også fra skolerne i dag, hvor børnene engageres i at skabe sikre skoleveje, og

på den måde kan eleverne også se på hinanden og hinandens måde at opføre sig

på og kan kopirere den positive adfærd. De skal bidrage til en sund digital kultur

på institutionen, og der tages aktivt stilling til de mulige udfordringer forbundet

med, at børn og unge befinder sig mere og mere online. En del af det er også, at

man som barn ved, hvor man henvender sig. Det er ikke altid, at man kan lide at

henvende sig til en voksen, men det at vide, at der eksempelvis er en ældre elev,

der har styr på nogle grund ting, kan gøre hele forskellen. At få det ned i børne-

højde er et af svarene på, hvordan det bliver en del af hverdagen i en skolegård,

hvor mobning desværre er flyttet helt ind i børneværelset, fordi det også foregår

per telefon, så man ikke længere har det frirum, som man havde tidligere.

•

Derudover iværksætter vi en national kommunikationsindsats om, hvordan børn,

unge og forældre kan håndtere krænkende oplevelser på internettet, og hvor man

kan søge råd og vejledning, hvis man har været udsat for skadeligt indhold eller

oplevet krænkende adfærd på internettet.

•

Det handler om, at vi skal klæde børn og unge på til at kunne navigere digitalt.

Til at kunne se, når der er fare rundt om hjørne, til at kunne styre uden om de

brodne kar, der er i forbindelse med sociale medier og nettet generelt og til at

kunne forholde sig kritisk og sige stop, når noget eller nogen udviser grænse-

overskridende adfærd.

•

Derfor er det også vigtigt for mig at nævne, at Børne- og Undervisningsministe-

riet nyligt har afsluttet et forsøg med teknologiforståelse, som en del af folkesko-

lens undervisning. Et af målene i forsøgsfagligheden har været at myndiggøre

eleverne digitalt, så eleverne er kritiske, refleksive og konstruktive i mødet med

nye digitale teknologier og deres mulige konsekvenser.

•

Vi har endnu ikke lagt os fast på hverken modellen for denne faglighed eller ind-

holdet af den. Jeg vil blandt andet drøfte resultaterne af forsøget med folkeskole-

forligskredsen og parterne på området.

•

Regeringen er også i gang med at afdække yderligere mulige initiativer, der kan

styrke trygheden på de sociale medier. Som vi fremhævede i regeringsudspillet,

så kan det være ved at se nærmere på initiativer, der indebærer en form for re-

daktørlignende ansvar eller presseetiske regler for digitalt indhold. Etableringen

af et SoMe-nævn er også under overvejelse, som kan håndtere klager fra borgere,

herunder børn og unge, der har oplevet krænkende indhold på nettet.

3. Tiltag på kulturområdet (ifht samrådsspørgsmål I)

•

Jeg ved også, at de på Kulturministeriets område arbejder med at følge op på ud-

spillet. De er ved at se på udarbejdelsen af et kodeks med etiske retningslinjer for

digitalt indhold, som særligt bruges af børn og unge.

•

De arbejder også på en frivillig mærkningsordning af digitalt indhold på sociale

medier, videodelingstjenester og blogs målrettet børn og unge.

•

Begge dele udarbejdes i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge, der i dag

er ansvarlige for aldersmærkning af film og vejleder branchen om mærkning på

tv og danske streamingtjenester.

4. Tiltag ifht skadeligt indhold (ifht samrådsspørgsmål L)

•

Så er der spørgsmålet om foranstaltninger, der sikrer, at børn og unge ikke ud-

sættes for bl.a. voldeligt indhold og porno på nettet. Og der vil jeg sige meget

klart: Børn og unge skal ikke udsættes for alvorligt skadeligt indhold.

•

Derfor er jeg også stor fortaler for et redaktørlignende ansvar

–

der kan sætte ind,

så den slags fjernes hurtigst muligt.

•

I skolen er det kommunerne selv, der står for de teknologiske løsninger som ek-

sempelvis filtre mv., der kan beskytte børn og unge mod krænkende indhold.

Men brugen af filtre og aldersverificering på skolerne er altså en lokal beslut-

ning.

•

Jeg ved, at KL er optaget af problematikken og bl.a. har skrevet rundt til kommu-

nerne, ligesom KL også vil samle de relevant aktører på området for at drøfte

mulige tiltag nærmere.

5. Afrunding

•

Det er en bunden opgave, at vi tager det her på os med samme alvor, som man

gjorde den gang, at bilerne blev så almindelige, at man skulle lære børn og unge

at bevæge sig rundt i trafikken, og hvor vi skulle blive bedre til at regulere den

infrastruktur, som vores vejnet er. Det er en forudsætning for, at man får en tryg

barndom i dag, at man også har en tryg digital barndom. Det er ikke let at færdes

i en verden, der endnu er ung, og derfor må vi som voksne ikke tage let på opga-

ven.

•

Det var de indledende bemærkninger fra min side. Tak for ordet.