Børne- og Undervisningsudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
6. december 2021
Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk Fonden lancerer en nyt
rapport
–
De oversete børn.
Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk Fonden har i dag lanceret en ny
rapport
–
De oversete børn.
I rapporten fortæller børn af forældre med psy-
kisk sygdom om, hvordan det er at være dem i skolen og derhjemme.
Børnene kæmper med skyld og usikkerhed, føler sig anderledes, flove og
bliver den voksne i hjemmet. Selvom børnene mistrives i langt højere grad
end andre børn og har stor risiko for selv at udvikle psykisk sygdom, så får
børnene ikke den hjælp, de har brug for. Derfor anbefaler vi i rapporten, at
regionerne
systematisk opsporer og hjælper børnene, når mor eller far er
indlagt i voksenpsykiatrien. Vi anbefaler også, at
alle kommuner
skal have
tilbud til børn og forældre i familier med psykisk sygdom.
Udover den strukturelle og systematiske opsporing og hjælp i regioner og
kommuner ved vi også, at
børnene helt grundlæggende har godt af at tale
med nogen
om, hvordan de har det, og hvordan det er hjemme hos dem.
Derfor vil vi også gerne slå på tromme for, at alle voksne omkring børnene
kan gøre en positiv forskel.
I skolen vil mange af børnene opleve koncentrati-
onsbesvær
eller have problemer med at følge med fagligt. Børnene fortæller
også, at de oplever at stå uden for fællesskabet og føler sig mobbet. Samti-
dig ved vi, at børnene kan være svære at få øje på, fordi de er vant til at gå
under radaren hjemme for ikke at være ”skyld i”, at mor eller far får det dårligt
eller værre. Derfor vil børnene måske både første og anden gang sige til den
opmærksomme lærer eller pædagog, at de har det fint. Men de fortæller os,
at de gerne vil spørges igen
–
og igen. For nogle af børnene kan det gøre en
stor forskel bare at tale med en interesseret lærer eller pædagog. Andre børn
skal have mere hjælp, og her kan skolen spille en afgørende rolle i at få hjul-
pet barnet videre fx til et kommunalt tilbud eller til PPR.
Side 1 | 2