BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen (Udskydelse af solnedgangsklausul), fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 55
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

UDKAST 11/21

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af lov om elevers og studerendes un-

dervisningsmiljø og lov om folkeskolen

(Udskydelse af solnedgangsklausul)

§1

I lov nr. 311 af 4. april 2017 om ændring af lov om elevers og studerendes

undervisningsmiljø og lov om folkeskolen (Krav om antimobbestrategi,

handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø, opret-

telse af klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommunalbestyrelsens be-

handling af skolelederens beslutninger m.v.) foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 2,

ændres »2022« til: »2023«.

§2

Loven træder i kraft den dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen (Udskydelse af solnedgangsklausul), fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

UDKAST 11/21

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at udskyde solnedgangsklausulen i tilknytning

til undervisningsmiljølovens bestemmelser vedrørende klage over mob-

ning og dertilhørende klageinstans med et år.

Med lovforslaget foreslås det således, at udskyde den solnedgangsklausul,

som ellers ville indebære, at disse ordninger automatisk ophører den 31.

juli 2022.

Hensigten med udskydelsen af solnedgangsklausulen er at sikre tid til en

drøftelse af reglerne om mobning og klageinstansen med de relevante par-

ter, der var inddraget i forbindelse med indførelsen af bestemmelserne i

2017, inden en endelig lovændring gennemføres. Det er håbet, at proces-

sen vil kunne sikre ro omkring det videre arbejde med psykiske undervis-

ningsmiljø mv.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udskydelse af solnedgangsklausul vedrørende klageordning i

mobbesager

2.1.1. Gældende ret

Bestemmelserne om antimobning, klage, klageinstans og tilsyn blev ind-

ført i undervisningsmiljøloven i 2017, jf. lov nr. 311 af 4. april 2017 om

ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om

folkeskolen (Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer

med det psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af klageinstans, tilsyn,

genindførelse af kommunalbestyrelsens behandling af skolelederens be-

slutninger m.v.).

Bestemmelserne om klage og klageinstans i mobbesager for elever m.v. og

med hensyn til mindreårige forældremyndighedsindehavere blev med lov

nr. 311 af 4. april 2017 indsat som undervisningsmiljølovens §§ 7 a - 7 c.

Med § 3, stk. 2, i lov nr. 311 af 4. april 2017 blev de nævnte bestemmelser

samtidig underlagt en solnedgangsklausul, som indebærer, at klageordnin-

gen automatisk ophører den 31. juli 2022.

De øvrige bestemmelser om antimobbestrategi, handlingsplan m.v. blev

ikke berørt ikke af solnedgangsklausulen.

Solnedgangsklausulen betyder, at klagesagsbehandlingen hos DCUM skal

ophøre senest den 31. juli 2022, medmindre Folketinget vurderer, at klage-

adgangen skal opretholdes, og inden da vedtager dette ved lov. Som følge

heraf vil eventuelle klagesager, der ikke er færdigbehandlet den 31. juli

2022, ikke blive færdigbehandlet (henlagt).

Det fremgik af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5, at Under-

visningsministeriet som led i lovovervågningen senest 2 år efter lovens

ikrafttræden ville gennemføre en undersøgelse med det formål at vurdere,

om lovens bestemmelser om antimobning og tilsyn har haft den tilsigtede

virkning.

Klageordningen gælder for sager omfattet af undervisningsmiljølovens

kapitel 1 a (lovens §§ 1 a - 1 c), som regulerer uddannelsessteders pligt til

tiltag mod problemer med det psykiske undervisningsmiljø. Kapitel § 1

a gælder for grundskoleundervisning, herunder 10. klasse, og ungdomsud-

dannelser. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) efter lov

om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov er også omfattet, i det

omfang undervisningen finder sted på de førnævnte uddannelsessteder.

Med vedtagelsen af lov om forberedende grunduddannelse blev det derud-

over forudsat, at undervisningsmiljøloven også skulle finde anvendelse for

institutioner for forberedende grunduddannelse. Videregående uddannelse

og voksenuddannelse, uanset hvor den finder sted, er ikke omfattet.

Lovens § 7 a giver elever m.v. eller forældremyndighedsindehavere mu-

lighed for at klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø over den myn-

dighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedets op-

gaver efter lovens § 1 b, stk. 1 og 2, og over uddannelsesstedets ledelses

opgaver efterlovens § 1 c. Det er således Dansk Center for Undervis-

ningsmiljø, som er klagemyndighed. Sagsgangen er dog den, at klagen

sendes til uddannelsesstedet af eleven m.v. eller forældremyndighedsinde-

haverene. Uddannelsesstedets ledelse sørger for, at den øverste ansvarlige

instans for uddannelsesstedet ser klagen og foretager en vurdering af, om

sagen bør håndteres på en anden måde end sket eller foreslået. Fastholder

den øverste instans uddannelsesstedets ledelses beslutning i sagen, sendes

klagen videre til Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Der kan klages over manglende overholdelse af de handlepligter, som ud-

dannelsesstedets ledelse henholdsvis øverste myndighed har med hensyn

til at fastsætte en antimobbestrategi, udarbejde en handlingsplan i tilfælde

af mobning og foretage de nødvendige midlertidige foranstaltninger, gen-

nemføre foranstaltningerne mv. En klage kan både vedrøre manglende

fastsættelse af fx en handlingsplan, et utilstrækkeligt indhold i en fastsat

handlingsplan eller manglende gennemførelse af handlingsplanen. Klagen

skal være begrundet. Da loven ikke fastsætter krav til indholdet af en an-

timobbestrategi, skal der ved vurderingen af, om en udarbejdet strategi er

utilstrækkelig, lægges vægt på, om den med det givne indhold med rime-

lighed kan forventes at indfri eller medvirke til at indfri formålet. Tilsva-

rende gælder med hensyn til vurderingen af, om en fastsat handlingsplan er

tilstrækkelig. I forhold til vurderingen af en manglende eller utilstrækkelig

gennemførelse af en handlingsplan, skal der lægges vægt på, om uddannel-

sesstedets ledelse har gjort, hvad der inden for ledelsens kompetence er

muligt for at gennemføre foranstaltningerne i handlingsplanen.

Der er ikke fastsat en frist for en klagens indgivelse. Klagen skal dog have

en sådan aktualitet, at klagesagen kan behandles uden uforholdsmæssigt

besvær i forhold til at skaffe fornødent oplysningsgrundlag for bedømmel-

se af klagesagen. En klage indgives til uddannelsesstedet. Den myndighed,

bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, skal vurdere,

om der er grundlag for at give klager helt eller delvist medhold. Gives der

ikke fuldt ud medhold i en klage, skal den myndighed, bestyrelse eller per-

son, der har ansvar for uddannelsesstedet, sende klagen og en begrundelse

for afgørelsen og vurderingen videre til Dansk Center for Undervisnings-

miljø. I udtrykket »fuldt ud medhold« ligger, at klager eller forældremyn-

dighedsindehavere mundtligt eller skriftligt erklærer sig tilfredse med re-

sultatet af vurderingen af sagen.

Klager eller forældremyndighedsindehavere har på et hvert tidspunkt mu-

lighed for at trække en klage tilbage, hvis der efter dialog med uddannel-

sesstedets ledelse eller øverste instans er opnået enighed om en frem-

gangsmåde til håndtering af problemet.

Dansk Center for Undervisningsmiljø skal ikke vurdere eller påtale sags-

behandlingsregler, god forvaltningsskik m.v., medmindre det har fået be-

tydning for sagens udfald. Sagsbehandlingen sker i øvrigt på skriftligt

grundlag.

Børne- og undervisningsministeren har i medfør af bemyndigelsen i § 7 a,

stk. 3, fastsat nærmere regler om behandlingen af klagesager, herunder

regler om tidsfrister for vurdering og videresendelse af klager. Dette er

sket med bekendtgørelse nr. 255 af 6. april 2018 om behandling af klager

til Dansk Center for Undervisningsmiljø om mobning og lignende.

Lovens § 7 b fastsætter, at Dansk Center for Undervisningsmiljøs daglige

leder træffer afgørelse i klagesager indgivet efter § 7 a. Det følger af lo-

vens § 3, stk. 5, at Dansk Center for Undervisningsmiljøs bestyrelse har

den overordnede ledelse af centret og fastlægger centrets virksomhed, og

af § 3, stk. 6, 1. pkt., at bestyrelsen ansætter og afskediger centrets daglige

leder efter børne- og undervisningsministerens godkendelse. Centrets dag-

lige leder er dermed underlagt bestyrelsens instruktion. § 7 b udgør således

en undtagelse fra denne hovedregel, idet den daglige leder i sin behandling

og afgørelse af klagesager ikke er underlagt bestyrelsens instruktion. Det

følger i øvrigt af bestemmelsen, at afgørelser i klagesager ikke kan ind-

bringes for anden administrativ myndighed.

Lovens § 7 c, stk. 1, giver Dansk Center for Undervisningsmiljø mulighed

for at påbyde en myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for et

uddannelsessted, at opfylde en handlepligt efter lovens § 1 b, stk. 1 og 2,

og § 1 c inden for en rimelig frist. Der kan være tale om et påbud både i

tilfælde, hvor der ikke er handlet, og hvor handlingerne vurderes utilstræk-

kelige. I udtrykket »rimelig frist« ligger, at centret skal tage problemernes

kompleksitet og omfang i betragtning. For kommunale uddannelsessteder

rettes et påbud mod kommunalbestyrelsen. For selvejende og statslige ud-

dannelsessteder rettes et påbud mod bestyrelsen for uddannelsesstedet.

§ 7 c, stk. 2 og 3, regulerer endelig kommunale tilsynsmyndigheders tilsyn

med, at vedkommende kommunalbestyrelse efterlever et udstedt påbud, og

børne- og undervisningsministerens mulighed for at tilbageholde tilskud

eller lade tilskud bortfalde for et selvejende uddannelsessted, som ikke har

efterlevet et udstedt påbud.

Stk. 2 indeholder en særligt fastsat kompetence for de kommunale til-

synsmyndigheder til efter anmodning fra Dansk Center for Undervis-

ningsmiljø at påse, at kommunalbestyrelser efterlever påbud udstedt efter §

7 c, stk. 1, om opfyldelse af en handlepligt efter lovens § 1 b, stk. 1 og 2,

og § 1 c. Træffer Dansk Center for Undervisningsmiljø afgørelse om et

påbud, som ikke efterleves af en kommunalbestyrelse, giver bestemmelsen

de kommunale tilsynsmyndigheder mulighed for at anvende tvangsbøder

eller trussel herom over for de ansvarlige kommunalbestyrelsesmedlem-

mer med henblik på bringe ikke-efterlevelsen til ophør.

Stk. 3 giver børne- og undervisningsministeren mulighed for efter anmod-

ning fra Dansk Center for Undervisningsmiljø at tilbageholde tilskud til et

selvejende uddannelsessted, som ikke har efterlevet et udstedt påbud, indtil

dette er efterlevet, eller at lade tilskud helt bortfalde. Centrets bindende

afgørelse skal til grund, medmindre afgørelsen er behæftet med en åbenbar

og væsentlig mangel. Særligt for Sorø Akademis Skole, som modtager

bevilling og ikke tilskud, gælder, at ministeren har og kan udøve en direkte

instruktionsbeføjelse over for skolen frem for bevillingssanktioner.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det foreslås at ændre

”2022” til ”2023” i

§ 3, stk. 2, i lov nr. 311 af 4. april

2017 ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov

om folkeskolen (Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer

med det psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af klageinstans, tilsyn,

genindførelse af kommunalbestyrelsens behandling af skolelederens be-

slutninger m.v.).

Børne- og undervisningsministeren har den 22. december 2020 afgivet en

lovovervågningsredegørelse vedrørende bestemmelserne om antimobning,

klage, klageinstans og tilsyn til Folketingets Børne- og Undervisningsud-

valg. Lovovervågningsredegørelsen havde baggrund i en evaluering gen-

nemført af Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet i foråret 2020.

Lovovervågningsredegørelsen og evalueringen viser, at bestemmelserne

om antimobning, klage, klageinstans og tilsyn grundlæggende har været til

gavn for det konkrete arbejde mod mobning på uddannelsesstederne, og at

der således fortsat er behov for en klageordning og en klageinstans.

Lovovervågningsredegørelsens indeholder på den baggrund en anbefaling

om, at solnedgangsklausulen ophæves, og at bestemmelserne om klage og

klageinstans derved gøres permanente på linje med bestemmelserne om

antimobning og tilsyn.

En række centrale parter, herunder KL, Skolelederforeningen og DLF, er

dog i henhold til lovovervågningsredegørelsen og evalueringen kritiske

over for klageinstansen i sin nuværende udformning.

Det foreslås på denne baggrund, at ændre § 3, stk. 2, således at »2022«

ændres til »2023«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klagerordningen vedrørende mob-

besager i undervisningsmiljølovens §§ 7 a - 7 c videreføres uændret indtil

den 31. juli 2023, jf. herved beskrivelsen heraf ovenfor under gældende

ret.

Forslaget betyder, at klagesagsbehandlingen hos DCUM skal ophøre se-

nest den 31. juli 2023, medmindre Folketinget vurderer, at klageadgangen

skal opretholdes, og inden da vedtager dette ved lov. Som følge heraf vil

eventuelle klagesager, der ikke er færdigbehandlet den 31. juli 2023, ikke

blive færdigbehandlet (henlagt).

Den foreslåede udskydelse af solnedgangsklausulen har sammenhæng med

den rejste kritik fra enkelte parter i lovovervågningsredegørelsen og evalu-

eringen, og skal sikre en inddragende proces før en eventuel permanentgø-

relse af klageinstansen.

I forlængelse af fremsættelsen af dette lovforslag vil ministeriet derfor

iværksætte en proces i regi af

Sammen om skolen

med henblik på en drøf-

telse af forslag til ændring af antimobbebestemmelserne, herunder klagein-

stans og rammer for klageadgang.

Sammen om skolen

er et forum som er etableret af børne- og under-

visningsministeren i samarbejde med folkeskolens parter. Det er et natio-

nale samtale- og udviklingsprogram etableret med ønsket om at udvikle

folkeskolen i et samarbejde. Ambitionen er, at

Sammen om skolen

skal

understøtte den nationale og lokale skoleudvikling i et samarbejde præget

af tillid og ejerskab på alle niveauer.

Sammen om Skolen

består af KL, Skolelederforeningen Danmarks Lærer-

forening, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skole og Forældre,

Danske Skoleelever, regeringen samt folkeskoleforligskredsen.

Hensigten med at inddrage

Sammen om skolen

i processen om udformnin-

gen af de endelige antimobbebestemmelserne, herunder klageinstans og

rammer for klageadgang, er et ønske om, at sektoren bliver reelt inddraget,

inden en endelig lovændring gennemføres. Det er håbet, at processen vil

kunne sikre ro omkring det videre arbejde med psykiske arbejdsmiljø mv.

Der er i forbindelse med høring og evaluering fremkommet en række øn-

sker fra parter og organisationer til justeringer af antimobbebestemmelser-

ne som ved en forlængelse af solnedgangsklausulen kan indgå i processen

Sammen om skolen

forud for en eventuelt permanentgørelse af klagein-

stansen og øvrige revisioner af antimobbebestemmelserne. Det handler

bl.a. om selve klageadgangen, hvordan sagerne undersøges af skolerne og

om at fremme elevperspektivet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget har til formål at udskyde solnedgangsklausulen i tilknytning

til undervisningsmiljølovens bestemmelser vedrørende klage over mob-

ning og dertilhørende klageinstans med et år.

Målgruppen for lovforslaget er alle elever m.v. i uddannelsessektoren bort-

set fra videregående uddannelser og voksenuddannelser. Lovforslaget be-

finder sig således som udgangspunkt inden for det tema i FN’s verdens-

mål, der vedrører kvalitetsuddannelse (verdensmål 4), herunder navnlig

delmål 4.a, hvorefter uddannelsesinstitutioner skal bygges og opgraderes,

så de tager hensyn til barnets tarv, handicap og køn, og så de skaber et

sikkert, ikkevoldeligt, inkluderende og effektivt læringsmiljø for alle.

Klageordningen findes at udgøre et væsentligt bidrag i den samlede indsats

mod mobning på de omfattede uddannelser og uddannelsesinstitutioner.

Uanset, at der er tale om en et årig forlængelse af en eksisterende ordning,

og at lovinitiativets effekter med hensyn til opfyldelsen af verdensmålenes

delmål 4.a i et vist omfang allerede er indtrådt, vurderes den foreslåede

forlængelse af klageordningen således alt andet lige at kunne medvirke til

at fastholde et sikkert, ikkevoldeligt, inkluderende og effektivt læringsmil-

jø, herunder at flere børn og unge dermed vil få bedre mulighed for at op-

timere deres uddannelsesmæssige kompetencer.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Udgifterne i forbindelse med den foreslåede udskydelse af solnedgangs-

klausulen i et år vil blive afholdt inden for de allerede eksisterende øko-

nomiske rammer herfor, idet såvel kommunale som statslige merudgifter i

forbindelse med. lov nr. 311 af 7 juli 2017 blev givet permanent.

Der er tale om en forlængelse af eksisterende ordninger, og lovforslaget

vurderes således ikke at have implementeringskonsekvenser for det offent-

lige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for erhvervslivet. Prin-

cipperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke relevante for lov-

forslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Der er tale om en forlængelse af eksisterende ordninger, og lovforslaget

vurderes således ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den X. december 2021 til den 5.

januar 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner m.v.:

Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne, Børne- og Kultur-

chefforeningen (BKF), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund

(BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for

Digital dannelse, Center for digital pædagogik, Center for rummelighed,

Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Evalueringsin-

stitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Pri-

vatskoleforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø,

Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Musikpæ-

dagogisk Forening, Dansk Musikskolesammenslutning, Dansk Ungdoms

Fællesråd, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsskoler og -

Gymnasier

–

Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Le-

derne, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,

Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Landbrugsskoler, Danske

Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Danske Professi-

onshøjskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-

skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet,

De private sociale tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Det Kriminal-

præventive Råd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig,

DGI, Dokumentations- og Rådgivningscentret for Racediskrimination,

Efterskoleforeningen, Erhvervsskolernes Elevorganisation, FOA - Fag og

Arbejde, Fobu, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af

Frie Fagskoler, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningen

af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Forenin-

gen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark Forenin-

gen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningen for Forældre

til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forstan-

derkredsen for produktionsskoler og produktionshøjskoler, Frie kostsko-

lers fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd (FTF), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasi-

eskolernes Lærerforening (GL), Handelsskolernes Lærerforening, Indvan-

dreNET, Institut for Menneskerettigheder, Kidsandmedia.dk, KL, Land-

boUngdom, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Lands-

elevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10.

klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud

(FOLA), Landsforeningen af produktionsskoleledere, Landsforeningen af

Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssam-

menslutningen af Handelsskoleelever, Landssammenslutningen af Højsko-

lernes Elevforeninger, Landssamråd for PPR-chefer, Lilleskolerne - en

sammenslutning af frie grundskoler, Lærernes Centralorganisation (LC),

Lærerstuderendes Landskreds, MaryFonden, Medierådet for Børn&Unge,

Netværket respektrum, Private Gymnasier og Studenterkurser, Produkti-

onsskoleforeningen, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Pædagog-

studerendes Studieorganisation, Red Barnet, Rektorkollegiet ved de lange

videregående uddannelser, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet

for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for digital sik-

kerhed, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachelorud-

dannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Ungdomsuddannelser,

Sammenslutningen af Danske socialrådgiverstuderende, Sex og Samfund,

Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Socialpædagogernes Landsfor-

bund, SOSU-Lederforeningen, SSP samrådet, Studierådet for Ingeniørstu-

derende i Danmark, Studievalg Danmark, Sygeplejestuderendes Lands-

sammenslutning, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Røde Kors, Ung-

domsringen, Ungdomsskoleforeningen, Unicef og VUC Bestyrelsesfor-

eningen.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

Negative konsekven-

ser/mindreudgifter (hvis ja, ser/merudgifter (hvis ja, an-

angiv omfang/Hvis nej, anfør giv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Ingen

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser Ingen

Miljø- og naturmæssige kon- Ingen

sekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper

for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering/

Går videre end minimums-

krav i EU-regulering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Undervisningsmiljølovens §§ 7 a - 7 c indeholder regler om en klagerord-

ning vedrørende mobning af elever m.v. i uddannelsessektoren bortset fra

videregående uddannelser og voksenuddannelser. For en nærmere beskri-

velse af gældende ret henvises til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger

til lovforslaget.

Efter § 3, stk. 2, i lov nr. 311 af 4. april 2017 om ændring af lov om ele-

vers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen (Krav om

antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det psykiske under-

visningsmiljø, oprettelse af klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommu-

nalbestyrelsens behandling af skolelederens beslutninger m.v.) ophæves §§

7 a - 7 c den 31. juli 2022.

Solnedgangsklausulen betyder, at klagesagsbehandlingen hos DCUM skal

ophøre senest den 31. juli 2022, medmindre Folketinget vurderer, at klage-

adgangen skal opretholdes, og inden da vedtager dette ved lov. Som følge

heraf vil eventuelle klagesager, der ikke er færdigbehandlet den 31. juli

2022, ikke blive færdigbehandlet (henlagt).

Det fremgik af de almindelige bemærkninger afsnit 5 i lovforslag L 123 af

26. januar 2017, at Undervisningsministeriet som led i lovovervågningen

senest 2 år efter lovens ikrafttræden ville gennemføre en undersøgelse med

det formål at vurdere, om lovens bestemmelser om antimobning og tilsyn

har haft den tilsigtede virkning.

Lovovervågningsredegørelsen blev afleveret til Folketingets Børne- og

Undervisningsudvalg den 22. december 2020. For en nærmere beskrivelse

heraf henvises til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Lovovervågningsredegørelsen viste generelt opbakning til selve klageor-

ganet. En række centrale parter, herunder KL, Skolelederforeningen og

DLF, var dog kritiske over for klageinstansen i sin nuværende udformning.

Det foreslås på denne baggrund, at ændre § 3, stk. 2, således at »2022«

ændres til »2023«.

UDKAST

Formålet med forslaget er at udskyde den i lov nr. 311 af 4. april 2017

indsatte solnedgangsklausul fra 31. juli 2022 til 31. juli 2023.

Den foreslåede udskydelse af solnedgangsklausulen har sammenhæng med

den rejste kritik fra enkelte parter i lovovervågningsredegørelsen, og skal

sikre en inddragende proces før en eventuel permanentgørelse af klagein-

stansen.

I forlængelse af fremsættelsen af dette lovforslag vil ministeriet derfor

iværksætte en proces i regi af

Sammen om skolen

med henblik på en drøf-

telse af forslag til ændring af antimobbebestemmelserne, herunder klagein-

stans og rammer for klageadgang.

Sammen om skolen

er et forum som er etableret af børne- og under-

visningsministeren i samarbejde med folkeskolens parter. Det er et natio-

nale samtale- og udviklingsprogram etableret med ønsket om at udvikle

folkeskolen i et samarbejde. Ambitionen er, at

Sammen om skolen

skal

understøtte den nationale og lokale skoleudvikling i et samarbejde præget

af tillid og ejerskab på alle niveauer.

Sammen om Skolen består af KL, Skolelederforeningen Danmarks Lærer-

forening, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skole og Forældre,

Danske Skoleelever, regeringen samt folkeskoleforligskredsen.

Hensigten med at inddrage

Sammen om skolen

i processen om udformnin-

gen af de endelige antimobbebestemmelserne, herunder klageinstans og

rammer for klageadgang, er et ønske om, at sektoren bliver reelt inddraget,

inden en endelig lovændring gennemføres. Det er håbet, at processen vil

kunne sikre ro omkring det videre arbejde med psykiske undervisningsmil-

jø mv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lov-

tidende med henblik på at sikre, at både Dansk Center for Undervisnings-

miljø, kommuner og de berørte dele af undervisningssektoren tidligst mu-

ligt kan indstille sig på den foreslåede forlængelse af undervisningsmiljø-

lovens klageordning vedrørende mobbesager.

UDKAST

Det følger af undervisningsmiljølovens § 9, at loven ikke gælder for Færø-

erne og/eller Grønland og heller ikke administrativt kan sættes i kraft for

Færøerne og/eller Grønland, idet bestemmelsen ikke indeholder en anord-

ningshjemmel. Da hovedloven således ikke gælder for Færøerne og/eller

Grønland, vil nærværende ændringslov heller ikke gælde for Færøerne

og/eller Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 311 af 4. april 2017 æn-

dring af lov om elevers og stude-

rendes undervisningsmiljø og lov

om folkeskolen (Krav om anti-

mobbestrategi, handlingsplan ved

problemer med det psykiske un-

dervisningsmiljø, oprettelse af

klageinstans, tilsyn, genindførelse

af kommunalbestyrelsens behand-

ling af skolelederens beslutninger

m.v.) foretages følgende ændring:

§ 3.

---.

Stk. 2.

§§ 7 a-7 c i lov om elevers

§ 3, stk. 2,

ændres ”2022”: til

og studerendes undervisningsmiljø

”2023”.

som affattet ved denne lovs § 1, nr.

6, ophæves den 31. juli 2022.

Stk. 3-4. ---.