Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 52
Offentligt
2490892_0001.png
Praktisk læring i folkeskolen
20. september
2021
SHP/KBP
Dok ID: 184392
Mere praksisfaglighed i folkeskolen og øget sam-
arbejde med lokale virksomheder
Skoleelever lærer på forskellige måder. Nogle er gode til at visualisere, og andre lærer bedst
ved at se en praktisk kobling mellem lærestof og virkelighed. Generelt har alle elever dog gavn
af varieret og differentieret undervisning, som de kan bruge i virkelighedens verden.
Folkeskolen er over årene blevet mere og mere akademiseret. Samtidig er den praktiske læring
blevet stærkt begrænset. Det giver et skel i folkeskolen, hvor undervisningen tilgodeser de ele-
ver, der er trænede i boglig læring, mens det giver en stigende ulempe for elever, der lærer
bedst via praksisfaglighed. Det bidrager til en udvikling, hvor gymnasiet forekommer et mere
naturligt uddannelsesvalg end erhvervsuddannelserne. Og det bidrager til en udvikling, hvor
for mange elever afslutter grundskolen uden de basale kompetencer og færdigheder i f.eks.
dansk og matematik.
En ny analyse fra DA viser, at det særligt er drenge og børn af forældre uden en erhvervskom-
petencegivende uddannelse, der er overrepræsenterede i gruppen af elever, der afslutter
grundskolen uden at have forudsætningerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der-
udover er der en særskilt udfordring med drenge med anden etnisk herkomst end dansk. Fol-
keskolen er tilsyneladende ikke tilstrækkelig god til at bryde de sociale skel i samfundet.
Elevernes udbytte kan øges markant via andre læringsformer, herunder praktisk undervis-
ning. Det vil styrke læringen hos de elever, der i dag har vanskeligt ved at honorere de boglige
krav, men den differentierede undervisning vil også udfordre og dygtiggøre de elever, der
trives med de eksisterede læringsformer.
VIVE’s evaluering af folkeskolereformen er trist læsning,
for reformen har ikke formået at ind-
fri de mål, der blev opstillet. Overraskende nok er Åben Skole et af de reformelementer, som
skolerne har prioriteret mindst. Det er en skam, idet Åben Skole er en mulighed for, at eleverne
kan få mere viden om arbejdsmarkedet, og se, hvordan den læring de får i folkeskolen, også
kan blive brugt i virkelighedens verden.
DA vil gerne melde klart ud: Virksomhederne er klar til at bidrage til, at ambitionerne i Åben
Skole realiseres. Børn og unge skal opleve, at den viden, som de tilegner sig i folkeskolen, er
vigtig og kan anvendes i praksis.
DA mener, at der samlet set er behov for en ny retning med bedre balance i folkeskolens læ-
ringsformer. Hvor den praksisfaglige læring integreres i alle fag. Og hvor folkeskolen fremover
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Forslag fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA): Mere praksisfaglighed i folkeskolen og øget samarbejde med lokale virksomheder
2490892_0002.png
forpligtiges til at samarbejde med lokale virksomheder i regi af Åben Skole. Det vil være til
gavn for alle elever
og for skole, virksomheder og samfundet som helhed.
DA foreslår:
Praktisk læring, praksisfaglighed og differentierede undervisningsformer skal udbredes
som et gennemgående element i grundskolen. Praksisfaglighed skal integreres i alle fag,
herunder i matematik og fysik, i stedet for at praksisfaglighed alene henvises til faget
”håndværk og design”.
Bekendtgørelsen om lov af folkeskolen skal ændres, så skolerne fremover
forpligtes
til at
samarbejde med virksomheder i regi af Åben Skole. Som reglerne er i dag, er virksomhe-
derne blandt adskillige andre aktører, som skolerne
kan
samarbejde med. Ændringen skal
sikre et øget skole-virksomhedssamarbejde og et øget kommunalt fokus på området.
Kommunernes og skolernes opgave med at sikre skole-virksomhedssamarbejde skal un-
derstøttes af en række private aktører. Bl.a. har DA etableret Projekt Åben Virksomhed, der
gør det nemt for skoler og kommuner at øge virksomhedssamarbejdet.
Der skal være øget fokus på erhvervspraktik i både 8. og 9. klasse. Det vil øge elevernes
viden om arbejdsmarkedet, og det kan også bidrage til at øge interessen og viden om er-
hvervsuddannelserne.
Undervisningen i dansk og matematik i grundskolen skal styrkes, så unge ikke forlader
folkeskolen uden de grundlæggende basale kompetencer for videre uddannelse og job.
Kommunerne skal have en målsætning om, at mindst 90 pct. af alle elever skal opnå karak-
teren 02 i folkeskolens afgangsprøve.
Der bør indføres et socialt taxameter i grundskolen for at understøtte skolernes arbejde med
elever fra familier med begrænset læringstradition, herunder tosprogede elever. I dag er
det op til de enkelte kommuner, om de vil have et socialt taxameter, men det bør udbredes
til at gælde alle kommuner.
Side 2/2