Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 40
Offentligt
2482802_0001.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Den 17. november 2021
Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021
Uddannelse
Punkt 1: Rådshenstilling om blandet læring for inkluderende undervisning af høj kvalitet på primær- og
sekundærtrinnet
(Titel på formandskabets kompromisforslag: ”Tilgange til blandet læring for inkluderende undervisning
af høj kvalitet på primær- og sekundærtrinnet”)
- KOM(2021)455
- vedtagelse
(s. 3)
Punkt 2: Rådsresolution om en ny europæisk agenda for voksenlæring
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 12)
Punkt 3: Rådsresolution om governance-strukturen for den strategiske ramme for det europæiske
samarbejde inden for uddannelse på vej mod det europæiske uddannelsesområde og videre (2021-2030)
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 15)
Punkt 4: Digital uddannelse og færdigheder: Bidrag til den strukturerede dialog
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 18)
Ungdom
Punkt 5: Rådsresolution om resultaterne af den 8. cyklus af EU’s Ungedialog
-
KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 20)
Punkt 6: Rådskonklusioner om implementeringen af EU’s Unge-strategi
-
KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 23)
Punkt 7: Rådsresolution om en arbejdsplan 2022-2024 for EU’s Unge-strategi
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 25)
1
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
Punkt 8: Rådskonklusioner om sikring og skabelse af civile rum for unge, der letter meningsfuld
ungedeltagelse
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 27)
Punkt 9: Udvikling af strategier for udvikling og forbedring af civile rum for unge
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 30)
Punkt 10: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk ungdomsår 2022
- KOM(2021)634
- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (UUKS – uddannelses- og ungdomsdelen) den 29. november 2021, men
forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
(s. 32)
2
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2482802_0003.png
Punkt 1: Rådshenstilling om blandet læring for inkluderende undervisning af høj kvalitet på
primær- og sekundærtrinnet
(Titel på formandskabets kompromisforslag: ”Tilgange til blandet læring for inkluderende
undervisning af høj kvalitet på primær- og sekundærtrinnet”)
- KOM(2021)455
- vedtagelse
- revideret notat. Ændringer er markeret med streg i venstre margen.
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til rådshenstilling om ”blandet læring for inkluderende undervisning af høj kvalitet
på primær- og sekundærtrinnet” den 5. august 2021. Formålet med forslaget til rådshenstilling er – med udgangspunkt i
erfaringerne fra Covid-19-krisen – at bidrage til at udvikle en fælles forståelse af hvilke tilgange, der er nødvendige, for at
sikre, at distance-, online- og blandet læring på grundskole- og ungdomsuddannelses-niveau er effektiv, inkluderende og
engagerende.
Regeringen støtter forslaget til rådshenstilling, hvor de foreslåede initiativer ligger inden for uddannelsernes eksisterende
rammer. I Danmark har lærere og undervisere det faglige ansvar for at inddrage digitale løsninger i undervisningen,
hvilket i høj grad kom i anvendelse under hjemsendelse af eleverne under pandemien. I formandskabets forslag til
kompromistekst sætter regeringen derfor stor pris på, at det nu i modsætning til i Kommissionens oprindelige forslag
fremgår af teksten og i titlen, at blandet læring er en pædagogisk tilgang blandt mange andre, som lærere og undervisere
kan vælge at anvende ved deres tilrettelæggelse af undervisningen. Endvidere nævnes der nu blandt de foreslåede tiltag til
støtte af svage elever ikke kun meget individorienterede tiltag, men bl.a. også at understøtte de inkluderende
læringsfællesskaber. Konkret i forhold til genopretningen efter og tacklingen af konsekvenserne af pandemien har
regeringen igangsat videns- og erfaringsindsamling og modvirket fagligt efterslæb og trivsel med to politiske aftaler fra hhv.
februar 2021 og juni 2021, et formål som forslaget til rådshenstilling også vedrører. Endelig er der fra dansk side gjort
forskellige tiltag for at støtte implementeringen af de mere generelle digitale muligheder i uddannelser og undervisningen.
Tiltagene bidrager også til at opfylde rådshenstillingens anbefalinger.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til
rådshenstilling om blandet læring for inkluderende undervisning af høj
kvalitet på primær- og sekundærtrinnet
den 5. august 2021. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk
sprogversion den 5. august 2021. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 165 og 166. Rådet
træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Formål
Formålet med forslaget til rådshenstilling er – med udgangspunkt i erfaringerne fra Covid-19-krisen – at
bidrage til at udvikle en fælles forståelse af hvilke tilgange, der er nødvendige, for at sikre, at distance-,
online- og blandet læring på grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau er effektiv, inkluderende og
engagerende.
Indhold
I forslagets indledende betragtninger defineres blandet læring inden for formel uddannelse som
involverende en diversitet af tilgange, og det skal forstås som når en skole (på grundskole- og
ungdomsuddannelsesniveau, inkl. erhvervsuddannelser), en underviser eller en elev har mere end én
tilgang til læringsprocessen: en blanding af skolestedet og andre fysiske miljøer uden for skolen og en
blanding af forskellige læringsredskaber, som kan være digitale eller ej. Ud fra deres professionelle
3
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2482802_0004.png
dømmekraft vælger lærerne og skolerne, hvordan disse skal anvendes og dermed understøtte en bred
kompetenceudvikling. Det understreges endvidere, at der på tværs af EU-landene er meget stor forskel
på uddannelsesinstitutionernes grad af autonomi. I nogle medlemsstater har uddannelsesinstitutionerne
og underviserne en høj grad af autonomi, og at rådshenstillingen skal implementeres ifølge nationale
omstændigheder.
I forslaget til rådshenstilling henstilles det til medlemsstaterne, at de baseret på erfaringerne fra Covid-
19-krisen skal støtte uddannelsessystemernes genopretning og beredskab ved at adressere
konsekvenserne af pandemien og udvikle en langsigtet strategisk tilgang til blandet læring.
For at understøtte
eleverne
på kort sigt henstilles det, at medlemsstaterne overvejer følgende tiltag: At
stille yderligere læringsmuligheder til rådighed for at udbedre læringstabet fra skolenedlukninger, særligt
for dem med læringsproblemer og særlige behov, bl.a. via individuel støtte, mentorordninger,
inkluderende læringsfællesskaber og ekstra lærerressourcer i klasserne, prioritere fysisk og mental trivsel
for eleverne og deres familier, samt styrke udviklingen af digitale kompetencer. På længere sigt bør
medlemsstaterne overveje at udvikle tilgange til blandet læring til gavn for alle elever på grundskole- og
ungdomsuddannelsesniveau og anvende tilgange til blandet læring som en måde at støtte elevernes
autonomi og personlige læring og udvikling af personlige og sociale kompetencer.
For at understøtte
lærerne
på kort sigt henstilles det til medlemsstaterne, at de overvejer følgende tiltag:
At støtte digitale opkvalificeringskurser, -programmer og –redskaber og at øge fokus på trivslen hos
undervisere, skoleledere og øvrigt personale. For at styrke genopretningen og undervisernes beredskab
på længere sigt henstilles det, at medlemsstaterne overvejer tiltag som at indarbejde tilrettelæggelse af
tilgange til blandet læring på lærernes grunduddannelse og efter- og videreuddannelsesprogrammer, at
give adgang til ekspertisecentre og passende ressourcer, der kan vejlede om og styrke tilgange til blandet
læring, at udvikle vejledning om nye tilgange til vurderinger og eksaminationer og at opfordre til
deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter.
For at understøtte
skolerne
på kort sigt henstilles det, at medlemsstaterne overvejer følgende tiltag: At
stille redskaber og ressourcer til rådighed for tilgange til blandet læring, at mobilisere eller ansætte
yderligere personale, at understøtte effektive partnerskaber om infrastruktur og ressourcer mellem
forskellige uddannelsesudbydere m.fl., at støtte skolerne ved evalueringen af deres inklusionsstrategier
og –praksisser, og at forbedre forældres og familiers forståelse for læringsmiljøer, redskaber og opgaver
via systematisk kommunikation og vejledning. Med henblik på at styrke genopretningen på længere sigt
og forbedre kapaciteten for organisatorisk forandring henstilles det, at medlemsstaterne overvejer disse
tiltag: At investere i højhastighedsinternet på skolerne, at tillade et tilstrækkeligt niveau af autonomi for
beslutningstagning på skoleniveau, at understøtte skolelederne i håndteringen af organisatoriske
forandringer, at støtte dialog og netværk mellem interessenterne, og at fokusere en del af evaluerings-
og kvalitetssikringsarbejdet på blandingen af læringsmiljøer og –redskaber.
Endvidere henstilles det til medlemsstaterne, at de bl.a. bør gøre fuld brug af EU’s midler og ekspertise
og investere i monitorering, forskning og evaluering.
I forslaget til rådshenstilling opfordres Kommissionen til følgende: At facilitere gensidig læring og
udveksling gennem bl.a. den strategiske ramme for det europæiske samarbejde inden for uddannelse
samt EU’s forskellige online-platforme, at støtte i samarbejde med medlemsstaterne udviklingen af
ressourcer, herunder vejledningsmateriale og digitalt undervisningsindhold af høj kvalitet, at understøtte
professionelle udviklingsmuligheder, bl.a. MOOCs om blandet læring og god praksis fra Erasmus+-
projekter mv., og at støtte initiativer til styrkelse af inklusion, f.eks. for dem der har behov for målrettet
4
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2482802_0005.png
støtte i deres læringsproces. Endelig opfordres Kommissionen til at fortsætte med at støtte
medlemsstaterne i reformer, bl.a. vedr. digital parathed og til at inkludere et fokus på blandet læring i de
eksisterende monitorerings- og rapporteringsmekanismer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Forslaget til rådshenstilling medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget til rådshenstilling forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-
budgettet, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Forslaget til rådshenstilling blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og
ungdom den 11. august 2021. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde
længde.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”FA bakker op om forslaget til rådshenstilling og generelt om udbredelsen af anvendelsen af blandet
læring i undervisningen og uddannelserne på alle niveauer.”
Kommunernes Landsforening (KL):
”KL bakker op om, at uddannelsessystemet og herunder folkeskolerne skal tilbyde god, varieret og
motiverende undervisning, der sikrer, at alle børn og unge trives og lærer. Det kan bl.a. ske ved at
samarbejde med eksterne læringsmiljøer såsom museer, erhvervsskoler, lokale foreninger osv. Det kan
også ske ved at inddrage digitale værktøjer. KL har følgende bemærkninger til rådshenstillingen:
- Det er afgørende, at der i kommunerne og på skolerne er mulighed for at inddrage de metoder og
didaktiske redskaber, man lokalt vurderer er relevante for at sikre god og motiverende undervisning til
elevgruppen. Det kan være forskelligt fra land til land og lokalområde til lokalområde.
- Det er afgørende, at tilrettelæggelse af medarbejdernes arbejde, herunder kompetenceudvikling mv.,
sker med afsæt i og respekt for de nationale og lokale aftaler, der er indgået mellem parterne på
skoleområdet.”
Danske Lærerorganisationer International (DLI):
”DLI – der repræsenterer de danske underviserorganisationer BUPL, DLF, FSL, GL, DM og
Uddannelsesforbundet – afgiver hermed høringssvar om Europa-Kommissionens forslag til Rådets
henstilling om blandet læring for inkluderende undervisning af høj kvalitet på primær- og
sekundærtrinnet.
DLI kan naturligvis tilslutte sig målsætningerne i forslaget til Rådets henstilling om at sikre
inkluderende undervisning af høj kvalitet. Det er dog vores vurdering, at der sker en overbetoning af
hvilken betydning blended learning kan have for at nå disse målsætninger.
5
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
DLI har forståelse for Europa-Kommissionens og Rådets opmærksomhed på følgerne af Covid-19-
pandemiens omfattende negative betydning for børn og unges trivsel samt for undervisning og
uddannelse. På samme måde er det en nødvendig politisk prioritet at have fokus på de langsigtede
opgaver med at sikre at teknologi anvendes bedst muligt til at understøtte uddannelsernes formål,
undervisningsformer og -indhold.
DLI anerkender blended learning som en pædagogisk tilgang til at understøtte elevers og studerendes
læring, herunder deres motivation og deltagelse i undervisningssammenhænge, samt til at understøtte
kvalitet og inklusion i undervisningssammenhænge. Som rammerne for og definition af blended
learning er beskrevet i forslaget, er der dog ingen sikkerhed for at målsætningerne om at sikre
inkluderende undervisning af høj kvalitet er sikret. Blended learning forudsætter, som andre
pædagogiske tilgange, de rette vilkår og rammer for at kunne implementeres succesfuldt. Men blended
learning er én blandt flere pædagogiske tilgange, som med forslaget risikerer at blive en tom benævner
hvis den ikke udfyldes med relevant pædagogisk, didaktisk og fagligt indhold. Det er de
fagprofessionelle som skal vurdere hvilke pædagogiske og didaktiske tilgange der er relevante i hvilke
sammenhænge. Det tangerer forslaget at udfordre, trods passagerne der udtrykker det modsatte. Et
politisk forslag om at understøtte blended learning bør derfor have fokus på hvordan de nødvendige
rammer og vilkår opstilles, herunder at styrke læreres og underviseres grund-, efter- og
videreuddannelse, sikre de nødvendige økonomiske ressourcer og sikre de fagprofessionelles råderum
til at træffe de pædagogiske valg der virker bedst i konteksten.
Det er DLI’s holdning at målsætningerne om inklusion og kvalitet i forslaget ikke kan nås gennem at
fokusere på at fremme blended learning i undervisningen – tilgangen bliver for instrumentel og
enstrenget.
Bemærkninger til konkrete elementer i forslaget
Generelt er der, som set tidligere, grundlæggende problemer med den danske sprogversion af forslaget.
Pædagogiske begreber og uddannelseskontekster oversættes upræcist og i flere tilfælde får sætningerne
en anden betydning end i den oprindelige engelske sprogversion. Den mest problematiske oversættelse
er naturligvis oversættelsen af blended learning til blandet læring. Derudover kan fx nævnes
oversættelsen på side 9 fra punkt (1):
”…De [restriktionerne under pandemien] påvirkede de lærende, deres familier, lærerne, underviserne og
skolelederne samt andre fagpersoner, som støtter undervisningen, f.eks. socialarbejdere og
kulturundervisere.”
Der er flere problemstillinger i den oversættelse, men en af dem er den ukorrekte oversættelse af de
faggrupper der er relevante, herunder pædagoger.
På side 11 er der problemer med følgende oversættelse fra punkt (8):
”Børn og unge har også brug for støtte til deres mentale og følelsesmæssige trivsel under læring, bl.a.
hvordan de kan håndtere øget pres i skolen og forstå sikker og ansvarlig adfærd på nettet.”
Problemet i passagen er dog ikke kun den danske sprogversion. Også i den oprindelige engelske
sprogversion kan den lidt rodede sætning forstås som at det er barnets individuelle opgave at lære at
håndtere øget pres, som skolen påfører dem. At påføre børn pres der fører til mistrivsel, er ikke en
hensigtsmæssig pædagogisk praksis, og kan og skal ikke retfærdiggøres i et politisk forslag.
Forslaget kommer ind på tematikker der også er beskrevet i blandt andet Handlingsplanen for digital
uddannelse 2021-2027, fx personaliseret læring og partnerskaber med civilsamfund og virksomheder.
DLI har i tidligere høringssvar kommenteret på blandt andet disse emner, men vil undlade at
6
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2482802_0007.png
kommentere på de elementer der går igen fra tidligere fremsatte og vedtagne politiske forslag med
henblik på at holde fokus på blended learning som forslaget til Rådets henstilling omhandler.”
Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier:
”DEG
bakker op om EU-kommissionens forslag, da vi ser det som et udtryk for, at kommissionen
finder det vigtigt, at medlemslandenes nationale forsamlinger sikrer, at der følges grundigt op på det
efterslæb, der er i kølvandet på Covid-19-krisen, og at vi tager erfaringerne med videre.
DEG bakker op om kommissionens forslag, da vi finder det afgørende at fastholde og fortsætte den
digitale udvikling, som er sat i gang med Covid-19, også i regi af erhvervsuddannelserne og de
erhvervsgymnasiale uddannelser. Dette vil også understøtte kvalitetsudviklingen af uddannelserne. I
hele EU er der allerede mangel på arbejdskraft med erhvervsrettede og digitale kompetencer, og derfor
hilser DEG alle forslag velkommen, som kan understøtte kvalitetssikringen af de erhvervsrettede
uddannelser.
DEG kan nikke genkendende til de udfordringer, det giver, når det fysiske rum begrænses eller sættes
helt ud af spillet – både fagligt og socialt. Vi er dog ikke enige i, at uddannelsessystemerne har udvist en
betydelig manglende vilje til at drage fordel af forskellige læringsmiljøer og -værktøjer.
Kommissionen henstiller til, at medlemsstaterne sætter skub i udviklingen af elever og deres familiers
digitale kompetencer og undervisningssystemernes digitale kapacitet, herunder ved at tilskynde til
investeringer på skole- og samfundsniveau og ved at forbedre digitale færdigheder. Dette harmonerer
med forslag, som DEG har om, at knap 1. mio. danskere, som mangler basale digitale færdigheder, skal
løftes via en målrettet indsats.
Mange af tiltagene i rådshenstillingen kræver ressourcer, fx investeringer i teknologi,
programmer/læremidler, udvikling, efteruddannelse, yderligere personale, m.m. Rådshenstillingen tager
dog til dels højde for dette ved også at have henstilling om at tilføre skolerne ressourcer og værktøjer til
blandet læring.
”Blandet læring” står centralt i rådshenstillingen. DEG læser det, som en ”blød” definition ift., at
underviserne kan bruge virtuel undervisning, når det giver mening i en undervisningssituation. Det kan
DEG bakke op om. Dog er der ikke de store ønsker om at fremme hybridundervisning (undervisning,
hvor der både er elever med virtuelt og fysisk på samme tid).
DEG har i et tidligere høringssvar pointeret, at Covid-19-krisen har medvirket til et digitalt
kvantespring på de erhvervsrettede uddannelser, og de erfaringer skal der videreudvikles på, så den
digitale parathed forbedres.
Som vi læser tiltagene på side 15 i den danske version, henstilles der til, at medlemsstaterne sikrer
skolerne et tilstrækkeligt niveau af selvstændighed ved beslutningstagning på skoleniveau for at fremme
innovation og tilpasning til lokale behov. Erhvervsskolerne er selvejende og besidder derfor allerede
den lokale beslutningskompetence. Vi er usikre på, om kommissionen lægger op til mere ekstern
revision og kvalitetssikringsmekanismer med hensyn til blandede læringsmiljøer og -værktøjer med
evaluering af/via andre udbydere end skolen. Det er her vigtigt for DEG, at der ikke lægges yderligere
tilsyn ned over skolerne.
Generelt vurderer DEG, at det danske uddannelsessystem har gode forudsætninger for at leve op til de
målsætninger, som kommissionen giver udtryk for.”
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS):
”Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) kvitterer for høringen og har følgende
bemærkninger:
Ad 1)
DGS ser positivt på at bygge videre på vellykket innovation, som blev afprøvet under pandemien. At
udvikle en mere langsigtet strategisk tilgang med blandet læring i overensstemmelse med principperne i
denne henstilling er den rette tilgang. Dog understreger vi, at virtuel undervisning og
7
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
hjemmeundervisning, altid skal være den sidste udvej for læring og uddannelse, da både det faglige og
sociale udbytte er langt mindre ved virtuel undervisning.
Ad 2)
2a)
DGS ser positivt på tilrådighedsstillelse af yderligere læringsmuligheder og målrettet støtte til lærende,
som har indlæringsvanskeligheder eller særlige uddannelsesbehov, som kommer fra dårligt stillede
grupper eller på anden vis, er berørt af skoleafbrydelse. Uddannelse skal være for alle, og denne
tilrådighedsstillelse af målrettet støtte, samt generel styrkelse af uddannelse, vil gavne alle.
2b)
DGS mener, at en prioritering af de lærendes og deres familiers fysiske og mentale trivsel, er godt. For
eksempel skal tildeling af særligt personale eller lettere adgang til at kvalificere psykologer og
støttepersonale være en del af uddannelsessektoren.
2c)
DGS ser positivt på at skubbe i udviklingen af de lærendes og familiernes digitale kompetencer og
undervisningssystemernes digitale kapacitet. Dog skal det endnu engang understreges, at digital/virtuel
undervisning kun er i elevernes interesse, som sidste udvej under ekstraordinære omstændigheder.
Ad 3)
DGS ser generelt positivt på, at vi udforsker måder hvorpå man udvikler blandet læring. Denne
udforskning skal styrke og forberede os på kommende udfordringer, hvor digital/hjemsendelse
undervisning kunne fremme igen. Dog trives elever altid bedst, når de er fysisk til stede på en skole, og
derfor ser DGS, at denne udforskning kun skal forbedre vores kapaciteter til en fremtidig nedlukning -
virtuel undervisning må aldrig blev en del af den normale skolegang for elever.
Ad 4)
DGS støtter en anvendelse af blandet læring, som en måde at støtte de lærendes selvstændighed og den
individualiserede læring. Vi mener, at en varieret skoledag er en god skoledag. Men som nævnt førhen,
trives elever altid bedst når de er fysisk til stede på en skole. Derfor må virtuel undervisning aldrig blive
en del af den normale skolegang.
Ad 5)
5a)
DGS ser positivt på støtte til digitale opkvalificeringskurser, -programmer og -værktøjer for lærere,
samt udvikling og videreformidling, af pædagogiske moduler og ressourcer
online og i klasseværelset.
Dette er under præmissen, at disse værktøjer kun tages i brug under ekstraordinære situationer, hvor
hjemsendelser er en nødvendighed.
5b)
DGS vurderer at et øget fokus for undervisernes, skoleledernes og andet undervisningspersonales
trivsel er positivt. God trivsel og mindre stress skal sikres, for at skabe den optimale hverdag - både for
ansatte og for elever.
5c)
DGS ser positivt på mobilisering eller ansættelse af yderligere personale. Flere ansatte giver mere frihed,
mindre stress og mere tid til den enkelte elev, hvilket er en nødvendighed for at forbedre vores
uddannelse.
5d)
DGS ser positivt på at indarbejde blandet læring i formelle programmer om lærergrunduddannelsen, og
løbende faglig udvikling. Dette er kun på grundlaget af læring med indendørs- og udendørsmiljøer, -
værktøjer og -opgaver, og ikke virtuel undervisning.
5e)
DGS vurderer udvidet adgang til ekspertisecentre og til relevante ressourcer, der vejleder og fremmer
tilrettelæggelse af undervisning og adgang til undervisning vil styrke uddannelse positivt.
8
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
5f)
DGS ser positivt på udvikling af vejledning i nye tilgange til vurdering og endelige eksaminer, med
passende værktøjer til en blanding af formativ og sammenfattende vurdering.
DGS mener specielt, at karakterer skal fylde mindre, og at konstruktiv samt forbedrende feedback skal
fylde mere fremover. Vi mener at den summative feedback er en hæmning for læring, der fjerner fokus
fra dygtiggørelse og øger præstationspresset.
5g)
DGS mener generelt, at tilskyndelse af uddannelsespersonale, til at deltage i forberedende projekter og
forskning er positivt. DGS understreger dog, at hverdagens digitale teknologier skal styrke den fysiske
skolegang, og aldrig erstatte den med virtuel undervisning/hjemsendelse.
Ad 6)
6a)
DGS ser positivt på tilvejebringelse af værktøjer og ressourcer til blandet læring, samt vejledning til
skoler om, hvordan disse kan anvendes.
6b)
DGS mener det er positivt at støtte effektive partnerskaber for infrastruktur og ressourcer mellem
forskellige uddannelsesudbydere. DGS mener at samarbejde på kryds og tværs af uddannelse fremmer
den optimale og mest flydende skolegang.
6c)
DGS ser positivt på støtte til skoler i evalueringen af deres inklusionsstrategier og -praksis, samt at
træffe de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe mangler.
6e)
DGS er grundlæggende kritiske overfor større selvstændighed til skolebestyrelser, da de i høj grad er
sammensat af medlemmer, der ikke har deres daglige gang på skolen. Dog er DGS positive overfor
selvstændighed hvad angår undervisningsmetoder, -materiale, osv., så længe beslutningerne bliver
truffet i tæt samarbejde med eleverne, og at undervisningen følger en høj national standard.
6f)
DGS ser positivt på støtte til skoleledere i håndteringen af organisatoriske ændringer med særlig faglig
udvikling og vejledning i deres roller.
Dog skal denne støtte også gøre sig gældende, for skolens elevdemokrati, samt den generelle
elevinddragelse og indflydelse.
6g)
DGS ser positivt på støtte til dialog og netværk mellem en række aktører med interesse både i skolen og
fjernundervisningen, for at få feedback og ideer til fremtidig udvikling fra forskellige kilder.
Dog skal støtte til fjernundervisning, kun fungere som forberedelse til endnu en uundgåelig
hjemsendelse af elever, og ikke som en motivation til fjernundervisning, der ikke er strengt nødvendig.
6h)
DGS ser positivt på kvalitetssikringsmekanismer med hensyn til blandede læringsmiljøer og - værktøjer
med evaluering af/via andre udbydere end skolen.
Ad 7)
DGS ser positivt på at sikre fuld udnyttelse af EU-midler og ekspertise til reformer, samt investeringer i
infrastruktur, værktøjer og pædagogik.
Dette skal dog kun træde i kraft, så længe EU følger, samt overholder retsgrundlaget,
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Ad 8)
DGS har ingen bemærkning til denne henstilling.
Ad 9)
9
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2482802_0010.png
DGS ser positivt på at tilvejebringe de rette rammebetingelser for gennemførelse af denne henstilling
ved at tage hensyn til de foranstaltninger, der understøtter blandet læring i de nationale handlingsplaner
for gennemførelse af den europæiske børnegaranti.
Ligeledes mener DGS, at unge- og elevinddragelse skal være en nødvendighed, samt et selvfølgelig, for
gennemførelsen af henstillingen.
Øvrige bemærkninger:
For at komme ud af den krisetid Coronapandemien har skabt, samt de udfordringer der er kommet
som følge af pandemien, har DGS følgende overordnede bemærkninger:
Først og fremmest skal den fysiske undervisning altid stilles som førsteprioritet. Dette kan både være i
klasseværelset, eller andre former for relevante miljøer - så længe elever opnår den sociale
tilstedeværelse, som har manglet under hjemsendelser. Ligeledes mener DGS, at investeringer i
uddannelse (eksempelvis færre elever i klasser, psykologhjælp eller bedre undervisningsmiljø), er en
nødvendighed for at komme ud af krisen. En prioritering af sociale arrangementer, der skal styrke
trivsel blandt elever, er også essentielt. En af de største mangler under hjemsendelser, har netop været
det sociale og fysiske fællesskab hos elever. Derfor skal vi også forpligtes til at prioritere disse
arrangementer, for at genoprette elevers fællesskab samt styrke trivsel.”
Danske Universiteter har ikke bemærkninger til høringen.
Ved høringen af samlenotatet for rådsmødet indkom følgende bemærkning:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”FA takker for høringen og kan bakke op om de forskellige initiativer nævnt i samlenotatet.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådshenstillingen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forslaget til rådshenstilling, hvor de foreslåede initiativer ligger inden for
uddannelsernes eksisterende rammer. I Danmark har lærere og undervisere det faglige ansvar for at
inddrage digitale løsninger i undervisningen, hvilket i høj grad kom i anvendelse under hjemsendelse af
eleverne under pandemien. I formandskabets forslag til kompromistekst sætter regeringen derfor stor
pris på, at det nu i modsætning til i Kommissionens oprindelige forslag fremgår af teksten og i titlen, at
blandet læring er en pædagogisk tilgang blandt mange andre, som lærere og undervisere kan vælge at
anvende ved deres tilrettelæggelse af undervisningen. Endvidere nævnes der nu blandt de foreslåede
tiltag til støtte af svage elever ikke kun meget individorienterede tiltag, men bl.a. også at understøtte de
inkluderende læringsfællesskaber.
Konkret i forhold til genopretningen efter og tacklingen af konsekvenserne af pandemien har
regeringen igangsat videns- og erfaringsindsamling og modvirket fagligt efterslæb og trivsel med to
politiske aftaler fra hhv. februar 2021 og juni 2021, et formål som forslaget til rådshenstilling også
vedrører. Erfaringsopsamlingen viste bl.a. på grundskoleområdet, at nedlukningen var mest
udfordrende – fagligt og trivselsmæssigt – for de mere sårbare elevgrupper. Enkelte elever f.eks. med
psykiske problemer synes at have haft gavn af undervisningen derhjemme. Disse erfaringer tager
regeringen med videre ift. det fremtidige arbejde med elever med særlige behov og udfordringer.
Fra dansk side er der endvidere gjort forskellige tiltag for at støtte implementeringen af de mere
generelle digitale muligheder i uddannelser og undervisningen. På grundskoleområdet har der over den
10
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2482802_0011.png
senere årrække været iværksat en række tiltag og indsatser, der har til formål at styrke de digitale
muligheder i undervisningen samt udvikle elever og det pædagogiske personales digitale kompetencer.
Siden 2018 har der bl.a. været iværksat et forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske
undervisning, der sigter mod at styrke elevernes digitale kompetencer og forståelse for teknologi. I
perioden 2012-2017 blev der endvidere i regi af indsatsen for it i folkeskolen afsat 500 millioner kroner
til en styrket anvendelse af it i folkeskolen. Endvidere barsler regeringen med en række tiltag i den
kommende nationale digitaliseringsstrategi, der bl.a. skal styrke det pædagogiske personales adgang til
digitale læremidler. Endelig har aftalekredsen bag erhvervsuddannelsesreformen besluttet i 2021 at
videreføre de i 2017 etablerede 10 videnscentre, herunder et center for it i undervisningen på
erhvervsuddannelserne, der har til opgave at støtte erhvervsskolerne i deres arbejde med it i
undervisningen ved at indsamle og udbrede erfaringer og ny viden. Disse er tiltag, der bidrager til at
opfylde rådshenstillingens anbefalinger.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling den 4.
oktober 2021.
11
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
Punkt 2: Rådsresolution om en ny europæisk agenda for voksenlæring
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume:
”En fornyet europæisk dagsorden for voksnes læring 2011-2020” er udløbet, og med resultaterne og
erfaringerne herfra har det slovenske formandskab forhandlet en rådsresolution om ”en ny europæisk dagsorden for
voksenlæring 2021-2030” med fokus på at sikre fortsat og styrket udvikling på voksenlæringsområdet. Regeringen
støtter rådsresolutionen.
2. Baggrund
Denne rådsresolution bygger på erfaringerne fra den tidligere ”en fornyet europæisk dagsorden for
voksnes læring” fra 2011 og resultaterne opnået frem til 2019. I juni 2021 godkendte EU’s stats- og
regeringschefer overordnede mål for jobs, færdigheder og reduktion af fattigdom i forbindelse med
godkendelse af handlingsplanen for implementering af den europæiske søjle for sociale rettigheder,
herunder målet om at 60% af alle voksne i 2030 årligt skal have deltaget i en eller flere
læringsaktiviteter.
Statistiske tal viser en lav deltagelse af voksne (25-64 år) i uddannelse, og at den er endnu lavere nu efter
COVID-19, hvor EU-gennemsnittet nu ligger på 9,2% for voksnes deltagelse de sidste fire uger før
undersøgelsestidspunktet.
Det overordnede formål med denne nye europæiske dagsorden for perioden 2021-2030 bliver derfor at
øge og forbedre tilbud, markedsføring og brug af formel, uformel og ikke-formel lærings muligheder
for, at flere voksne deltager i voksenlæring.
3. Formål og indhold
Hovedprioriteterne i dagsordenen for voksenlæring 2021-2030 er:
Styring
Udbud og anvendelse af muligheder for livslang læring
Tilgængelighed og fleksibilitet
Kvalitet, retfærdighed, inklusion og succes i voksenlæringen
Den grønne og digitale omstilling
Derudover er medlemsstaterne blevet enige om følgende implementeringsinstrumenter:
Den åbne koordinationsmetode
Fælles læring gennem deling af god eksempler fra landene
Effektiv styring
Monitorering af fremskridt mod de overordnede målsætninger på EU-plan i 2030
Opbygning af viden og vidensbaseret politik på voksenlæringsområdet.
Samarbejde med andre internationale organisationer som f.eks. OECD
Kontinuerlig og regelmæssig finansiering
samt følgende måltal på EU-niveau:
Årlig deltagelse af voksne i læringsaktiviteter:
o
mindst 47% af voksne (25-64 år) i 2025
o
mindst 60% af voksne (25-64 år) i 2030
Måltallene understøttes af følgende tre indikatorer på EU-niveau:
12
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
1. deltagelse af lavt kvalificerede voksne i læringsaktiviteter
2. arbejdsløse voksne med en nylig læringserfaring
3. voksne med mindst grundlæggende digitale færdigheder
På den baggrund opfordrer rådsresolutionen medlemsstaterne til at arbejde for at
fokusere indsatsen i perioden 2021-2030 inden for resolutionens 5 hovedprioriteter
forstærke forbindelsen mellem relevante ministerier og andre interessenter
støtte voksenlæringen med livslang vejledning og karriereudvikling
implementere rådshenstillingen om validering af uformel og ikke-formel læring
udvide voksenlæring til ungdomsuddannelses- og videregående uddannelsesniveau
løfte status og støtte professionalisering af undervisere/lærere på voksenuddannelsesområdet
støtte digitalisering af og i voksenuddannelser
stræbe efter at udvikle brede og fleksible mekanismer for virksomheder og enkeltpersoner til at
være opmærksomme på konceptet om livslang læring
lette adgangen for voksne til at deltage i voksenuddannelse i et livslang lærings perspektiv
gøre opmærksom på mulighederne for mobilitet for voksne elever og voksenundervisere/-
lærere, samt samarbejde på tværs af EU inden for bl.a. Erasmus+ programmet
styrke indsatsen for at fjerne barrierer for alle typer af læring
udvikle kvalitetssikringsmekanismer inden for alle elementer af voksenlæring
På den baggrund opfordrer rådsresolutionen Kommissionen til at arbejde for at
støtte medlemsstaterne i implementeringen af de 5 hoveprioriteter i dagsordenen for
voksenlæring 2021-2030
sikre komplementaritet og sammenhæng af EU politiske initiativer i forbindelse med
dagsordenen for voksenlæring 2021-2030
skabe tæt forbindelse til medlemsstaterne for at sikre en fleksibel og effektiv styringsstruktur
støtte de nationale koordinatorer for voksenlæring ved at finansiere deres arbejde for at lette
samarbejdet mellem medlemsstater og Kommissionen
styrke vidensgrundlaget om voksenlæring i Europa
forfølge og intensivere samarbejdet med andre relevante internationale organisationer
sikre de disponible midler på europæisk niveau til at støtte implementeringen af dagsordenen
for voksenlæring 2021-2030
præsentere og regelmæssigt opdatere Rådet med et systematisk overblik og videre plan
rapportere om implementeringen af dagsordenen for voksenlæring 2021-2030
muliggøre yderligere udvikling og implementering af EPALE
støtte medlemsstaterne, også med finansiering, i deres løbende involvering i forskningscyklusser
for at opnå sammenlignelige data.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
13
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2482802_0014.png
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 5. november
2021. Der indkom følgende bemærkning:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”FA takker for høringen og kan bakke op om de forskellige initiativer nævnt i samlenotatet.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådsresolutionen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Regeringen lægger vægt på, at forslaget respekterer,
at uddannelse er national kompetence, og at en udvikling i EU på voksenuddannelsesområdet baserer
sig på erfaringsudveksling af god praksis og samarbejde mellem medlemsstaterne. I Danmark står
voksen-, efter- og videreuddannelse højt på den politiske dagsorden i samarbejde med arbejdsmarkedets
parter. Det er et område, som også i fremtiden skal have et stærkt fokus, hvis vi skal sikre en grøn og
digital omstilling til gavn for det danske samfund som helhed.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
14
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
Punkt 3: Rådsresolution om governance-strukturen for den strategiske ramme for det
europæiske samarbejde inden for uddannelse på vej mod det europæiske uddannelsesområde
og videre (2021-2030)
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume:
Som opfølgning på rådsresolutionen om den strategiske ramme for det europæiske samarbejde inden for
uddannelse på vej mod det europæiske uddannelsesområde og videre 2021-2030, som blev vedtaget på rådsmødet for
uddannelse den 19. februar 2021, er formålet med denne rådsresolution at fastlægge retningen og de vejledende principper
for en governance-struktur for den strategiske ramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet med fokus på
de involverede aktører, deres roller, den organisatoriske ramme for aktiviteterne og styringsmæssige
implementeringsspørgsmål. Udgangspunktet herfor er, at frem til 2025 skal de hidtidige fora for samarbejdet fastholdes
uden at skabe unødvendige strukturer og yderligere byrder for medlemsstaterne. Det indebærer, at High Level Group on
Education and Training (HLG), en uformel gruppe af højniveau-embedsmænd fra medlemsstaterne og Kommissionen,
skal give strategisk styring for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet, mens Rådet regelmæssigt skal
informeres om resultaterne af HLG’s drøftelser. For at understøtte styringen og kontinuiteten i arbejdet under den
strategiske ramme skal der finde regelmæssige udvekslinger sted mellem det nuværende formandskab, de to foregående og
de to indkommende formandskaber samt Kommissionen inden for en såkaldt HLG Koordinationsgruppe, som er
underlagt HLG. Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Regeringen sætter pris på, at der hermed er kommet
klare linjer for koordinering og ansvarsfordeling for det europæiske samarbejde inden for uddannelse, og herunder fundet
en fornuftig balance i ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne og Kommissionen.
2. Baggrund
På ministerrådsmødet for uddannelse den 19. februar 2021 vedtog Rådet rådsresolutionen om den
strategiske ramme for det europæiske samarbejde inden for uddannelse på vej mod det europæiske
uddannelsesområde og videre 2021-2030. Den indeholdt prioriteter for det europæiske samarbejde
inden for uddannelse frem mod 2030, principper for samarbejdets karakter og beskrivelse af
arbejdsmetoder og ”værktøjskasse”, men der udestod at fastlægge en styringsmodel/governance-
struktur for de forskellige uformelle samarbejdsorganer for samarbejdet på uddannelsesområdet og
deres relationer til Rådet. Denne styringsmodel skal der ifølge rådsresolutionen fra februar 2021 opnås
enighed om inden udgangen af 2021.
3. Formål og indhold
Formålet med rådsresolutionen er at fastlægge retningen og de vejledende principper for en
governance-struktur for den strategiske ramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet
med fokus på de involverede aktører, deres roller, den organisatoriske ramme for aktiviteterne og
styringsmæssige implementeringsspørgsmål. Udgangspunktet herfor er, at frem til 2025 skal de hidtidige
fora for samarbejdet fastholdes uden at skabe unødvendige strukturer og yderligere byrder for
medlemsstaterne.
I rådsresolutionen fremgår det, at de vejledende principper for governance-strukturen for den
strategiske ramme er følgende:
-
Ejerskab og inklusion
-
Ansvarlighed,
herunder at understøtte den politiske styring på EU-niveau via den uformelle High
Level Group on Education and Training (HLG), samtidig med at det understreges, at Rådet har
lederrollen inden for governance-strukturen for den strategiske ramme
15
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
-
Gennemsigtighed, kontinuitet og effektivitet,
dvs. styrke samarbejde og synergier med andre relevante
politikområder.
Følgende fora indgår i governance-strukturen:
High Level Group on Education and Training (HLG),
som skal have den centrale rolle i at forbinde
det tekniske niveau med det politiske, er en uformel gruppe af højniveau-embedsmænd fra
medlemsstaterne og Kommissionen, der skal give strategisk styring for det europæiske
samarbejde på uddannelsesområdet, mens Rådet regelmæssigt skal informeres om resultaterne
af HLG’s drøftelser.
Generaldirektørformationerne for skoleområdet, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse
er grupper af
højniveauembedsmænd fra Medlemsstaterne og Kommissionen, der mødes om
sektorspørgsmål og relevante tværgående spørgsmål.
Kommissionens ekspertgrupper,
herunder bl.a. arbejdsgrupper under den strategiske ramme, det
rådgivende udvalg om erhvervsuddannelse (ACVT) m.fl., understøtter medlemsstaterne og
Kommissionen inden for politikudvikling på teknisk niveau gennem praksisudveksling mv. og
består af eksperter fra medlemsstaterne, interessenter m. fl.
Peer-læringsaktiviteter (PLA’er)
hjælper medlemsstater, der har samme udfordringer, med at
arbejde sammen og dele god praksis mv.
Fælles møder
mellem fora på uddannelsesområdet og relevante fora fra andre politikområder,
f.eks. beskæftigelse, socialpolitik, forskning, kultur, finans mv. er relevante for at skabe synergier
med disse områder.
I rådsresolutionen fastslås det, at formandskabet i samarbejde med partnerne i formandskabstrioen og
Kommissionen har lederrollen i forhold til at koordinere HLG’s arbejde. Formandskabet leder HLG’s
møder, som skal finde sted mindst halvårligt. For at understøtte styringen og kontinuiteten i arbejdet
under den strategiske ramme skal der finde regelmæssige udvekslinger sted mellem det nuværende
formandskab, de to foregående og de to indkommende formandskaber samt Kommissionen inden for
en såkaldt HLG Koordinationsgruppe (HLG Coordination Board), som er underlagt og skal rapportere
tilbage til HLG.
HLG Koordinationsgruppens rolle er at støtte HLG ved:
- At bidrage til at fastsætte dagsordenen for HLG med respekt for formandskabets prioriteter
mv. og foreslå emner for kommende politiske drøftelser i Rådet.
- At orientere HLG og om nødvendigt Rådets uddannelsesudvalg om fremskridt inden for den
strategiske ramme og resultater fra møder i de øvrige fora under den strategiske ramme for
uddannelsessamarbejdet.
- At støtte HLG med brede orienteringer om mulige fremtidige politiske emner og
sammenhængen til andre politikområder.
- At støtte HLG i at styrke synergier med andre politikområder.
- At understøtte HLG i forhold til eventuelle revisioner af mandaterne for
ekspertarbejdsgrupperne unde den strategiske ramme med respekt for Kommissionens
prærogativ til at definere disse mandater.
- At støtte arbejdet med evaluering af governance-strukturen inden 2025, så HLG kan bidrage til
drøftelserne i Rådets uddannelsesudvalg herom.
- At koordinere forberedelsen af en policy-dagsorden for 18 måneder, som skal godkendes af
HLG.
HLG Koordinationsgruppen skal mødes mindst to gange per formandskab, og møderne ledes af
formandskabet, mens arbejdet koordineres af formandskabet og Kommissionen i fællesskab. Om
16
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2482802_0017.png
nødvendigt kan HLG Koordinationsgruppen udnævne en rapporteur, som kan orientere HLG og evt.
Rådets uddannelsesudvalg og fremskridt inden for ekspertarbejdsgrupperne m.fl. unde den strategiske
ramme.
Rådsresolutionen skal gælde fra dens offentliggørelse og evalueres som del af midtvejsevalueringen af
den strategiske ramme udarbejdet af Rådet i 2025.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 5. november
2021. Der indkom følgende bemærkning:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”FA takker for høringen og kan bakke op om de forskellige initiativer nævnt i samlenotatet.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådsresolutionen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Regeringen sætter pris på, at der hermed er kommet
klare linjer for koordinering og ansvarsfordeling for det europæiske samarbejde inden for uddannelse,
og herunder fundet en fornuftig balance i ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne og
Kommissionen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Rådsresolutionen om den strategiske ramme for det europæiske samarbejde inden for uddannelse på vej
mod det europæiske uddannelsesområde og videre 2021-2030, som denne rådsresolution er et
supplement til, blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. februar 2021 som del af forelæggelsen
af ministerrådsmødet for uddannelse den 19. februar 2021.
17
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
Punkt 4: Digital uddannelse og færdigheder: Bidrag til den strukturerede dialog
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Resumé:
Den 8. oktober 2021 annoncerede Kommissionen igangsættelsen af en struktureret dialog om digital
uddannelse og færdigheder med det formål at bidrage til, at uddannelsessystemerne tilpasser sig de hastige teknologiske
ændringer og kan udstyre mennesker med de færdigheder, der relaterer sig til digitale teknologier. Formålet med den
politiske drøftelse på rådsmødet er at give EU’s undervisningsministre mulighed for at udveksle synspunkter om nogle af
elementerne, der forventes at indgå i den strukturerede dialog. Regeringen støtter fokus for debatten og forventer at bidrage
med danske erfaringer med digital uddannelse og brug af teknologi i undervisningen relateret til de udvalgte temaer.
2. Baggrund
Digital uddannelse og færdigheder er et væsentligt emne i det europæiske uddannelsessamarbejde og
indgår som et centralt element i Kommissionens ambition om et europæisk uddannelsesområde. I
forlængelse heraf annoncerede Kommissionen den 8. oktober 2021 igangsættelsen af en struktureret
dialog om digital uddannelse og færdigheder på baggrund af kommissionsformand Ursula von der
Leyens ”state of the Union”-tale i september. Formålet er at bidrage til, at uddannelsessystemerne
tilpasser sig de hastige teknologiske ændringer og kan udstyre mennesker med de færdigheder, der
relaterer sig til digitale teknologier. Den strukturerede dialog skal være tidsbegrænset til et år og bygge
på eksisterende strukturer. Hvordan den konkret skal foregå, er endnu ikke kendt.
3. Formål og indhold
Formålet med den politiske drøftelse er at give EU’s undervisningsministre mulighed for at udveksle
synspunkter om nogle af elementerne, der forventes at indgå i den strukturerede dialog.
Den endelige styringsnote er endnu ikke modtaget fra det slovenske formandskab, men drøftelsen
forventes at omhandle følgende temaer:
- Hvorvidt anvendte digitale færdigheder indgår i medlemsstaternes uddannelsessystemer,
herunder begynder undervisningen heri tidligt nok
- Betydningen af interessenter og industrien for at levere digitale færdigheder til
uddannelsesområdet
- Betydningen af nye teknologier som kunstig intelligens for at skabe uddannelser af høj kvalitet,
og hvordan de kan integreres i eksisterende undervisningspraksis.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Debatoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
18
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2482802_0019.png
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 5. november
2021. Der indkom følgende bemærkning:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”FA takker for høringen og kan bakke op om de forskellige initiativer nævnt i samlenotatet.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning blandt landene til at drøfte emnet, da Covid-19-pandemien har
understreget behovet for styrkelsen af digitale færdigheder inden for uddannelsesområdet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter fokus for debatten og forventer at bidrage med danske erfaringer med digital
uddannelse og brug af teknologi i undervisningen relateret til de udvalgte temaer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
19
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
Punkt 5: Rådsresolution om resultaterne af den 8. cyklus af EU’s Ungedialog
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume:
Formandskabet ønsker at sætte fokus på de læringspointer, der er fra gennemførelsen af den 8. cyklus af
EU´s Ungedialog som led i den fortsatte implementering af EU´s Unge-strategi. Derfor har det slovenske formandskab
forhandlet en rådsresolution med anbefalinger, der er værdifulde at bringe videre til de kommende cyklusser af
Ungedialogen. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.
2. Baggrund
EU´s Unge-strategi 2019-2027 har 11 underliggende mål under overskrifterne ”engagement, netværk og
mobilisering” og udgør en ramme for at fostre samarbejde mellem EU´s medlemsstater og støtte for
ungdomspolitikken på både EU og nationalt niveau. Rådets resolution om EU´s Unge-strategi 2019-
2027 vedtaget i november 2018 angiver Ungedialog, som et af instrumenterne, og inkluderer
retningslinjer for styringen af EU´s Ungedialog. EU´s Ungedialog er en mekanisme for unges deltagelse
i EU og fungerer som et forum på ungdomsområdet mellem beslutningstagere, unge mennesker og
deres repræsentative organisationer.
Under EU´s Ungedialog er der forskellige fora, som på det europæiske niveau er ”den europæiske
styregruppe” (ESG) bestående af trio-formandskabslandene og på nationalt niveau i medlemslandene
”de nationale arbejdsgrupper” (NWG). Under hvert formandskab afholdes en ungekonference med
deltagelse af 3 unge fra hvert land samt to myndighedsrepræsentanter.
Den 8. cyklus bestod af formandskaberne Tyskland, Portugal, samt Slovenien i perioden 1. juli 2020 til
31. december 2021. Den 8. cyklus var koordineret på europæisk niveau af den europæiske styregruppe
(ESG). Trio-periodens formandskabers samlede fokus var på mål 9 i EU´s Unge-strategi ”Rum og
deltagelse for alle”.
Det slovenske formandskab har forhandlet denne rådsresolution, der baserer sig på erfaringer for
processen for Ungedialogen under den 8. cyklus, og som giver anbefalinger videre til kommende
formandskaber i 9. og 10. cyklus og deres planlægning af ungedialogens gennemførelse. Selve
indholdsresultatet i Ungedialogen under de enkelte formandskaber er indarbejdet i formandskabernes
rådskonklusioner. For det nuværende formandskab er indholdsresultatet indarbejdet i
rådskonklusionerne om sikring og skabelse af civile rum for unge, der letter meningsfuld
ungedeltagelse.
3. Formål og indhold
Formålet med rådsresolutionen er, at resultaterne fra den 8. cyklus af Ungedialogen bliver anerkendt og
fulgt op af relevante interessenter på området for europæisk og national ungdomspolitik, samt sikre
kvalitet og kontinuitet i implementeringen af EU´s Ungedialogs proces og resultat.
Det indholdsmæssige resultat af den 8. cyklus er baseret på tre EU-ungekonferencer og
tilbagemeldinger fra nationale og europæiske konsultationer fra dialog-fasen og bidrager til
implementering af strategi-målet
”rum og deltagelse for alle”.
Det tyske formandskab fokuserede på demokratisk opmærksomhed og engagement blandt unge. Det
portugisiske formandskab fokuserede på at styrke forvaltningen på flere niveauer, når unges deltagelse i
beslutningsprocesser skal fremmes. Det slovenske formandskab udforskede vigtigheden af civile rum
for unges deltagelse og veje til, hvordan disse rum sikres.
Rådets resolution om EU´s Unge-strategi 2019-2027 forholder sig imidlertid også til hvem, hvor mange
og hvordan unge skal involveres i Ungedialogen gennem vejledningen til styringen af Ungedialogen.
20
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2482802_0021.png
På den baggrund opfordrer rådsresolutionen medlemsstaterne og EU-Kommissionen inden for deres
respektive kompetencer til at
overveje resultaterne af den 8. cyklus, inklusiv listen af anbefalinger fra unge, når fremtidig
ungdomspolitik skal designes og implementeres.
styrke og forbedre Ungedialogen ved, som et godt eksempel fra den 8. cyklus, at lade unge og
ungdomsorganisationerne være kernen i processen og lade Ungedialogen være en proces ledet
af unge og fastholde de nationale ungdomsråd som ledende interessenter og sikre politisk og
finansiel støtte til at påtage sig denne rolle.
Anerkende og prioritere rollen for de nationale arbejdsgrupper (NWG) i Ungedialogen og deres
særlige betydning i forhold til at nå ud til og involvere forskellige grupper af unge.
Prioritere og synliggøre Ungedialogen på alle niveauer, samt støtte og styrke samarbejdet
mellem alle interessenterne.
Sikre en mere bæredygtig og strategisk tilgang til Ungedialogen, bl.a. gennem et fælles
Ungedialog logo og mærkning af Ungedialog aktiviteter på alle niveauer i tråd med den
europæiske kommunikationsstrategi.
Sikre langsigtet institutionel historik ved bl.a. at have overlap mellem trio-perioderne i den
europæiske styregruppe (ESC) og dokumentere arbejdet i ESC gennem publicering på den
europæiske ungdomsportal.
Give tilbagemelding til unge og ungdomsorganisationer involveret i alle stadier af Ungedialogen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 5. november
2021. Der indkom følgende bemærkning:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”FA takker for høringen og kan bakke op om de forskellige initiativer nævnt i samlenotatet.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådsresolutionen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Regeringen lægger vægt på den kontinuitet og
synergi, der opnås i trio-samarbejdet, og som giver de unge, der indgår i ungdomsdialogen, muligheden
21
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
for at deltage på tværs af EU i et stykke udviklingsarbejde over 1�½ år, hvis resultater kan spille ind i
EU´s politikudvikling.
I Danmark har vi en stærk tradition for at turde sætte unge til at lede og styre processer for og med
unge, og det er derfor en vigtig læring fra den 8. cyklus at videreformidle i denne rådsresolution.
Derudover finder regeringen det vigtigt at nå ud til så mange forskellige grupper af unge i regi af
Ungedialogen, så der kan tegnes et nuanceret og mere retvisende billede af de unge i EU´s behov og
ønsker til fremtiden.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
22
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
Punkt 6: Rådskonklusioner om implementeringen af EU’s Unge-strategi
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume:
Formandskabet ønsker at sætte fokus på den fortsatte implementering af EU´s Unge-strategi. Derfor har
det slovenske formandskab fremlagt udkast til rådskonklusioner. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.
2. Baggrund
I Rådets resolution om EU´s Ungestrategi 2019-2027 vedtaget i november 2018 inviteres EU-
Kommissionen til at rapportere på implementeringen af strategien hvert tredje år. EU´s Unge-strategi
2019-2027 har 11 underliggende mål under overskrifterne ”engagement, netværk og mobilisering” og
udgør en ramme for at fostre samarbejde mellem EU´s medlemsstater og støtte for ungdomspolitikken
på både EU og nationalt niveau. Kommissionen har således i efteråret 2021 offentliggjort deres første
rapport, der tegner et bredt billede af situationen for unge i EU. På baggrund af Kommissionens
rapport har det slovenske formandskab forhandlet udkast til rådskonklusioner, der med udgangspunkt i
Kommissionens rapport for 2019-2021 skal sætte retning for det videre implementeringsarbejde.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget til Rådets konklusioner er at sætte retning for det videre implementerings-
arbejde for at nå strategiens mål i 2027.
På den baggrund opfordrer rådskonklusionerne medlemsstaterne og EU-kommissionen til, på hver
deres kompetenceområde, at de arbejder for
en yderligere mainstreaming af ungdomsrelaterede spørgsmål og sikre, at unges bekymringer
bliver hørt og respekteret, samt sigte efter bedre synergi mellem forskellige politikområder og
niveauer.
en øget indsats for at række ud til unge med forskellig baggrund og øge deltagelsen af unge, ud
over unges traditionelle repræsentationsmodeller.
yderligere at styrke deltagelsesprocesser for unge, samt udrulning af implementering af den
europæiske dagsorden for ungdomsmedarbejdere og handlingsplanen 2022-2024 for EU´s
ungdomsstrategi, inkl. Ungdomsdialogen.
at støtte initiativer i EU´s nabolande, der er inspireret af EU´s ungdomsdialog, og som har til
formål at engagere, skabe netværk og mobilisere unge.
at aktivere brugen af EU´s programmer til at støtte politikområder, der påvirker unge, med
fokus på genopretning for unge og ungdomssektoren efter COVID-19 pandemien.
implementering af EU´s ungdomsår 2022, så det sætter aftryk på Unionens udvikling og
samfund som helhed.
forøge bestræbelserne på at involvere unge i EU´s nøgleinitiativer, som ”Future Europa” og
”European Bauhaus”.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
23
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2482802_0024.png
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 5. november
2021. Der indkom følgende bemærkning:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”FA takker for høringen og kan bakke op om de forskellige initiativer nævnt i samlenotatet.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen lægger vægt på vigtigheden af at være
lydhør overfor unges synspunkter og inddragelse i beslutningsprocesser på forskellige niveauer. Også
konklusionernes fokus på at nå ud til unge med forskellige baggrunde har betydning for samfundets
sammenhængskraft og for at anerkende, at unge ikke er en samlet homogen gruppe.
Regeringen vil fremhæve, hvordan inddragelse af unge kan gøres klogt f.eks. via ungepaneler,
ungdomsbyråd eller lign., som en lang række danske kommuner allerede har i dag, samt den danske
model for skolevalg.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
24
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
Punkt 7: Rådsresolution om en arbejdsplan 2022-2024 for EU’s Unge-strategi
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume:
Formandskabet har i samarbejde med de seks kommende formandskaber udarbejdet en arbejdsplan for
2022-2024 for formandskabernes bidrag til implementering af EU´s Unge-strategi frem til 2027. Arbejdsplanen
fremlægges til godkendelse i nærværende rådsresolution. Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen.
2. Baggrund
I Rådets resolution om EU´s Unge-strategi 2019-2027 vedtaget i november 2018 inviteres
medlemslandene og EU-Kommissionen på hver deres kompetenceområde, til at implementere
strategien med konkrete instrumenter, herunder arbejdsplaner. EU´s Unge-strategi følger tre-årige
arbejdsperioder, som rækker over to formandskabstrioer. Landene i den første trio-periode (1.januar
2022 – 30. juni 2023) er Frankrig, Tjekkiet og Sverige, mens det i den anden trio-periode (1.juli 2023 –
31. december 2024) er Spanien, Belgien og Ungarn. På denne baggrund, har det nuværende slovenske
formandskab i samarbejde med de seks kommende formandsskabslande udarbejdet udkast til
rådsresolution om en arbejdsplan 2022-2024 for EU´s Unge-strategi.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget til rådsresolution er at præsentere en handlingsplan for de kommende
formandskabers implementeringsarbejde for at nå strategiens ungdomsmål i 2027. Handlingsplanen vil
blive revideret i første halvår 2023, og den reviderede handlingsplan vil blive fremlagt til godkendelse på
Rådsmødet i slutningen af juni 2023.
EU-Kommissionen kan støtte og supplere formandskabernes handlingsplan især ved at opmuntre til
samarbejde, støtte unge og ungdomsarbejderes mobilitet og opmuntre til unges deltagelse i demokratisk
liv.
De forskellige instrumenter, der tidligere er udviklet til at støtte implementeringen af EU´s Unge-
strategi, kan anvendes, hvor det måtte være passende. Støtten kan yderligere forstærkes gennem
partnerskaber og samarbejder med andre internationale organisationer, især Europarådet.
Et særligt højdepunkt i denne arbejdsplan er det Europæiske ungdomsår 2022, som vil have en plads i
arbejdsplanen frem til 2024.
Det første trio-formandskab har valgt det overordnede tema:
”Engagere sig sammen for et bæredygtigt og
inkluderende Europa”.
Det andet trio-formanskab har valgt at have overordnet fokus på
”inklusive
samfund”.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
25
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2482802_0026.png
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 5. november
2021. Der indkom følgende bemærkning:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”FA takker for høringen og kan bakke op om de forskellige initiativer nævnt i samlenotatet.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådsresolutionen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Regeringen lægger vægt på den kontinuitet og
synergi, der opnås i trio-samarbejdet, der er lagt op til arbejdsplanen, så implementeringen af EU´s
unge-strategi ikke bliver så fragmenteret, og samtidig får de unge, der indgår i ungdomsdialogen,
muligheden for at deltage på tværs af EU i et stykke udviklingsarbejde over 1�½ år, hvis resultater kan
spille ind i EU´s politikudvikling.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
26
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
Punkt 8: Rådskonklusioner om sikring og skabelse af civile rum for unge, der letter
meningsfuld ungedeltagelse
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume:
Flere internationale undersøgelser viser, at civile rum for unge begrænses, og overtrædelse af fundamentale og
demokratiske rettigheder er et globalt fænomen. På den baggrund har det slovenske formandskab forhandlet et sæt
rådskonklusioner med fokus på at sikre og skabe civile rum for unge, der letter meningsfuld deltagelse. Regeringen støtter
vedtagelsen af rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Flere internationale undersøgelser viser, at civile rum for unge begrænses, og overtrædelse af
fundamentale og demokratiske rettigheder er et globalt fænomen, som også udgør en trussel på tværs af
Europa. Undersøgelser viser, at muligheder for ungdomsorganisationer til at deltage i politiske
beslutningsprocesser også bliver rapporteret som begrænsede.
Som et resultat af COVID-19 er civile rum for unge i mange lande blevet begrænset endnu mere og i
nogle sammenhænge flyttet helt over på online medier som eneste alternativ.
På den baggrund har det slovenske formandskab forhandlet et sæt rådskonklusioner om at sikre og
skabe civile rum for unge, der letter meningsfuld deltagelse.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at sikre og skabe civile rum for unge på alle niveauer og arenaer.
På den baggrund opfordrer rådsresolutionen medlemsstaterne til at arbejde for at
sikre og udvide civile rum for alle unge, specielt de unge, som er mest påvirket af COVID-19
pandemien, samt de unge, som ikke har nemt ved at gøre brug af de traditionelle civile rum.
adressere bekymringer i forbindelse med processer og instrumenter, der forårsager en mangel
på frie og tilgængelige offentlige rum. Herunder kommercielle platforme/rum.
adressere bekymringer i forbindelse med unges privatsfære, når de udøver deres
borgerrettigheder og – frihed, - herunder databeskyttelse.
tage unges oplevelser af barrierer (manglende digital kompetence, manglede infrastruktur og
udstyr m.v.) i betragtning i forbindelse med deres online deltagelse.
digitale civile rum er sikre og styrke unges digitale- og medieliteracy, herunder tiltag for at
beskytte unge mod misinformation m.v.
anerkende alle uddannelsesudbydere i alle arenaer som nøgleaktører for at fremme forskellige
former for medborgerskabsuddannelse med fokus på at udvikle unges kompetencer for aktivt
medborgerskab.
fremme aktivt samarbejde mellem ungdomsorganisationer og uddannelsesinstitutioner om
fælles projekter for at forbedre betingelserne for eksisterende civile rum og/eller danne nye.
Støtte sam-designede og sam-administrerede samspil eller kommunikationskanaler mellem
myndigheder og unge gennem civile rum, for at lette en meningsfuld og forskellige
repræsentation af unges stemmer.
Derudover opfordres medlemsstaterne sammen med Kommissionen inden for hver deres kompetencer
til at arbejde for at
sikre og udvide en variation af civile rum for unge, gennem strukturel finansiering.
27
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2482802_0028.png
skabe opmærksomhed blandt unge om deres civile og politiske frihed og de muligheder, de har,
for at glæde sig over dem gennem deres engagement i civile rum.
støtte organisationer og ikke-formelle grupper af unge, der udsættes for trusler i forbindelse
med deres aktiviteter.
kontinuerlig monitorere, vurdere og understøtte miljøet omkring unges civile rum.
give let adgang til informationer på en let tilgængelig måde.
øge den institutionelle rækken ud til unge enten direkte eller gennem organisationer på
ungdomsområdet, ved at anvende effektive offline og online værktøjer.
undersøge den effekt kommercielle værktøjer, der leverer personlig markedsføring, har på unges
civile rum.
støtte forskning og overvåge tilstanden af civile rum for unge på tværs af EU, herunder de
trusler som unge oplever.
Sidst opfordres Kommissionen til at arbejde for at
støtte ikke kommercielle, åbne, inkluderende og sikre civile rum for unge.
øge involveringen af unge og organisationer på ungdomsområdet, samt ikke formelle grupper af
unge i planlægning, implementering og opfølgning på europæiske initiativer som New European
Bauhaus, the EU Climate Pact m.fl.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 5. november
2021. Der indkom følgende bemærkning:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”FA takker for høringen og kan bakke op om de forskellige initiativer nævnt i samlenotatet.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen lægger vægt på vigtigheden af, at
unge har adgang til frie og uafhængige civile rum og selv kan skabe deres egne meningsfulde civile rum.
Det er i en dansk sammenhæng en stærk tradition forankret i folkeoplysningen, foreningsdannelse og
den grundlovssikrede organisationsfrihed. Men regeringen er også opmærksom på de udfordringer, nye
28
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
fora som f.eks. internettets platforme og sociale medier giver, og hilser denne del i rådskonklusionerne
velkomne, da der her er områder, der bedst håndteres i et EU fællesskab.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
29
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
Punkt 9: Udvikling af strategier for udvikling og forbedring af civile rum for unge
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Resumé:
Baggrunden for drøftelsen er det slovenske formandskabs ønske om at sætte civile rum for unge på
dagsordenen, da undersøgelser peger på, at civile rum er under pres, især for unge. Formålet med drøftelsen er at udveksle
synspunkter om, hvordan unges civile rum kan beskyttes og støttes af myndigheder på forskellige niveauer, samt hvordan
myndigheder kan skabe refleksion om privat-ejede fora/platformes indvirkning på unges civile rum og fremme tiltag, der
adresserer disse udfordringer. Regeringen vil fremhæve betydningen af unges adgang til civile rum for deres udvikling af
demokratiske kompetencer og generelle trivsel.
2. Baggrund
Adgang til civile rum for unge er vigtig, når deltagelsen af unge i samfundets demokratiske processer
skal styrkes, herunder især unge-ledede fysiske faciliteter og infrastrukturer til at lette unges deltagelse,
samt sikre virtuelle rum for unge med adgang til relevant information, services og mulighed for unges
deltagelse.
På trods af, at der er enighed om denne vigtighed, er de civile rum, især for unge, under pres, - også i
traditionelle demokratiske samfund, - ofte med begrundelse i samfundets sikkerhed.
De unge bliver udpeget som den mest sårbare socialgruppe og påvirkes negativt af en række faktorer,
der mindsker deres politiske og samfundsmæssige engagement.
Brugen af sociale medier har imidlertid givet forskellige grupper af unge mulighed for at tale med en
kraftigere stemme, men samtidig oplever de også de sociale mediers negative sider fra andre
brugere/unge, samt en øget kommerciel aktivitet med profit for øje.
Studier og undersøgelser indikerer derudover, at unge og ungdomsorganisationer oplever problemer i
deres bestræbelser på at udøve deres kerne opgave - at skabe og være frie civile rum for unge. Samtidig
efterspørger unge, at politiske beslutningsprocesser skal give mulighed for, at unge kan bidrage til at
sætte dagsordenen, påvirke beslutninger og give feedback. De unge påpeger samtidig vigtigheden af at
investere i uddannelse i kritisk tænkning og evne til at vurdere information. Som et sidste element peger
de unge på behovet for mekanismer, som kan gøre politikere mere opmærksomme på unges
udfordringer og bekymringer. På denne baggrund peger de unge på behovet for flere ungevenlige civile
rum, hvor de kan træne deres demokratiske dannelse.
3. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen er at udveksle synspunkter om, hvordan civile rum kan beskyttes og støttes af
myndigheder på forskellige niveauer, samt hvordan myndigheder kan skabe refleksion om privat-ejede
fora/platformes indvirkning på unges civile rum og fremme tiltag, der adresserer disse udfordringer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
30
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2482802_0031.png
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 5. november
2021. Der indkom følgende bemærkning:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”FA takker for høringen og kan bakke op om de forskellige initiativer nævnt i samlenotatet.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemsstater forventes at slutte op om drøftelsen og formandsskabets ønske om at sætte
fokus på at sikre unges adgang til frie og sikre civile rum, specielt set i lyset af, at disse rum er under
pres, samt de særlige udfordringer, som COVID-19 har medført.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker generelt op om unges muligheder for adgang til frie civile rum, som f.eks. i
ungdomsorganisationer, ungdomsråd i kommuner m.v., der bl.a. bidrager til unges udvikling af
demokratiske kompetencer ved at indgå i fællesskaber, der samtidig bidrager til unges generelle trivsel.
Regeringen bakker op om et samarbejde på EU-plan om erfaringsudveksling om, hvordan unges
rettigheder og muligheder for at mødes i frie civile fysiske og sikre online rum kan imødekommes på
forskellige niveauer. Regeringen vil fremhæve, hvordan civile rum for unge kan støttes, samt
mulighederne for at inddrage unge via disse rum i politiske beslutningsprocesser på forskellige niveauer.
Derudover vil regeringen påpege vigtigheden af at arbejde med uddannelse om sikker adfærd på nettet.
Regeringen vil deltage aktivt i drøftelsen. Regeringen lægger vægt på at indgå i en konstruktiv og
inkluderende dialog om sikring af civile rum for unge.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
31
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2482802_0032.png
Punkt 10: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk ungdomsår
2022
- KOM(2021)634
- revideret notat. Ændringer er markeret med streg i venstre margen.
- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (UUKS – uddannelses- og ungdomsdelen) den 29. november 2021, men
forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
1. Resumé
Den 15. september 2021 meddelte kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens tilstand, at
Europa-Kommissionen vil foreslå at gøre 2022 til det Europæiske Ungdomsår. I forlængelse heraf offentliggjorde
Kommissionen torsdag den 14. oktober 2021 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk
ungdomsår 2022 (COM(2021)634).
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk ungdomsår 2022 (COM(2021)634) sætter
rammerne for det kommende europæiske år med fokus på ungdom, for at berige EU-projektet med de nye generationers
handlinger, drømme, håb og indsigt. Året skal anspore Europas unge yderligere til at komme med forslag og ideer til at
præge Unionens fremtid, der er grønnere, mere digital og mere inkluderende.
I forslaget lægges der op til en række forskelligartede aktiviteter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, samt
evt. partnerlande. Kommissionen vil være ansvarlig for koordinering af aktiviteter på EU-plan, mens medlemsstaterne er
ansvarlige på nationalt plan.
Forslaget vil alene have økonomiske konsekvenser i form af indvirkningen på EU’s budget. Forslaget forventes at medføre
en udgift på EU’s budget på 59,6 mio. kr. (8 mio. euro). Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en
statslig udgift ved forslaget på knap 1,192 mio. kr. Udgifterne er en udmøntning af programmerne Erasmus+ og Det
Europæiske Solidaritetskorps og evt. andre EU-programmer under den flerårlige finansielle ramme 2021-2027.
Forslaget været forhandlet i Rådet og en række mindre justeringer indført. Den største ændring er, at Kommissionen har
fået til opgave ikke kun at implementere det europæiske år, men gøre i samskabelse med relevante interessenter.
Regeringen hilser forslaget velkomment, hvor formålet med året harmonerer med danske prioriteter og initiativer på
ungdomsområdet. Fra dansk side vil der efterfølgende skulle arbejdes med en dansk implementering af det europæiske
ungdomsår 2022.
2. Baggrund
Den 15. september 2021 meddelte kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens
tilstand, at Europa-Kommissionen vil foreslå at gøre 2022 til det Europæiske Ungdomsår. I forlængelse
heraf offentliggjorde Kommissionen torsdag den 14. oktober 2021 et forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets afgørelse om et europæisk ungdomsår 2022. Forslaget er oversendt til Rådet den 20. oktober
2021 i dansk sprogversion.
Der er på COREPER den 12. november 2021 givet mandat til formandskabet til at trilogforhandlinger
med Europa-Parlamentet. Trilogforhandlingerne forventes afsluttet inden årets udgang.
3. Formål og indhold
Formål
Forslaget har til formål, at sætte rammerne for det kommende europæiske ungdomsår.
32
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2482802_0033.png
Indhold
I forslaget lægges der op til en række aktiviteter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan samt
evt. partnerlande, herunder:
Konferencer, begivenheder og initiativer til fremme af inklusiv og tilgængelig debat om unges
udfordringer
Fremme af unges deltagelse, herunder styrkelse af eksisterende instrumenter, kanaler og
programmer
Oplysninger, uddannelse og oplysningskampagner til formidling af EU´s kerneværdier for at
tilskynde unge til aktivt at opbygge et inklusivt, grønt og mere digitalt samfund
Gennemføre undersøgelser og forskning om unges situation i Unionen
Kommissionen vil være ansvarlig for koordineringen på EU-plan, mens medlemsstaterne er ansvarlige
for tilrettelæggelsen på nationalt plan. Kommissionen foreslår udpegning af nationale koordinatorer,
der skal sikre koordineringen på nationalt plan og samtidig sikre koordinering til initiativerne på EU-
plan.
Få ændringer er indføjet i forslaget efter forhandlingerne i Rådet, hvor de væsentligste er:
Unge skal aktivt involveres i skabelsen af det europæiske år for ungdom 2022 på nationalt plan
sammen med den nationale koordinator
Kommissionen skal ikke kun implementere året, men skal samskabe året med relevante
interessenter
Året skal skabe synergi med kampagnen fra Europarådet ”Youth for Democracy, Democracy
for Youth”
Senest den 31. december 2023 skal Kommissionen forelægge en evalueringsrapport for Europa-
Parlamentet og Rådet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF 294) medlovgiver.
Europa-Parlamentet (CULT) forventes at komme med deres første udtalelser den 15. november 2021.
5. Nærhedsprincippet
I Kommissionens forslag angives, at målene for ungdomsåret ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af
medlemsstaterne, men bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.
6. Gældende dansk ret
Forslaget i sig selv medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Forslaget vil alene have økonomiske konsekvenser i form af indvirkningen på EU’s budget. Forslaget
forventes at medføre en udgift på EU’s budget på 59,6 mio. kr. (8 mio. euro). Danmark betaler ca. 2
pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved forslaget på knap 1,192 mio. kr. Udgifterne er en
33
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2482802_0034.png
udmøntning af programmerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps og evt. andre EU-
programmer under den flerårlige finansielle ramme 2021-2027.
8. Høring
Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom den 20.
oktober 2021. Der indkom følgende høringssvar, som er gengivet i deres fulde form:
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS):
”DGS ser positivt til, og støtter op om et Europæisk Ungdomsår 2022, samt de
handlingsplaner og initiativer der indgås.
Overordnet ser DGS det helt essentielt, at ungdomsorganisationer kommer til at spille
en afgørende rolle i at fremme og planlægge det Europæiske Ungdomsår 2022.”
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”Det er et positivt initiativ med gode inkluderende ambitioner i forhold til EU's ungdom, herunder at
lade sig inspirere af ungdommens visioner og ideer i overvejelserne om EU's fremtid.”
Dansk Arbejdsgiverforening (DA):
”Generelle kommentarer”
DA støtter op om EU-Kommissionens forslag til Ungdomsår 2022 og behovet for at støtte og
engagere de unge i et postpandemisk perspektiv, herunder at fremme unges muligheder og inkluderer
dem i udformningen af Europas fremtid.
Virksomhederne har i høj grad brug for de unge. Derfor finder DA det positivt, at Ungdomsåret vil
sætte fokus på unges uddannelse, livslang læring samt behovet for grønne og digitale kompetencer. Det
er helt afgørende for dansk og europæisk konkurrenceevne at have en arbejdsstyrke, som er i stand til at
varetage fremtidens job. DA vil gerne bidrage til diskussionerne i løbet af ungdomsåret og medvirke til
at afdække udfordringer og pege på løsninger for unge i Europa.
DA har derudover følgende bemærkninger til forslaget:
Ungdomsåret bør også fokusere på flere unge erhvervsuddannede
En af forudsætningerne for at ruste de unge til fremtidens arbejdsmarked og nå i mål med den grønne
og digitale omstilling er, at flere unge vælger at gennemføre en erhvervsuddannelse. Mange lande i
Europa oplever i øjeblikket stor efterspørgsel på erhvervsuddannede, og den udfordring bliver ikke
mindre i de kommende år. Derfor bør EU-Kommissionen også benytte det Europæiske Ungdomsår til
at sætte fokus på, hvad der skal til for at få flere europæiske unge til at gennemføre en
erhvervsuddannelse, samtidig med at flere opnår gode digitale færdigheder. Ydermere bør der satses
løbende på udvikling og opdatering af kompetencer og færdigheder hos både unge og hele det øvrige
arbejdsmarked.
I Danmark spiller arbejdsmarkeds parter en central rolle i styringen og udviklingen af
erhvervsuddannelserne. Den tætte involvering af arbejdsmarkedets parter er med til at sikre, at
uddannelsernes indhold til enhver tid svarer til kravene på arbejdsmarkedet.
Unges beskæftigelsesmuligheder handler om en aktiv beskæftigelsesindsats og social dialog
DA støtter op om at benytte Ungdomsåret til at sætte fokus på at skabe beskæftigelsesmuligheder for
unge og styrke mobiliteten ved fx at nedbringe barrierer ift. at flytte på tværs af EU-landene, da det
skaber job og velstand. Den varierende ungdomsarbejdsløshed i EU indikerer, at nogle unge i EU har
sværere vilkår i forhold til at komme ind og forblive på arbejdsmarkedet. Det er en uholdbar situation,
og det er noget, vi alle taber på. Derfor er det vigtigt at fastholde fokus på, at ingen unge efterlades på
perronen. Det er afgørende, at unge gribes og hjælpes videre i beskæftigelse eller uddannelse gennem en
aktiv arbejdsmarkedspolitik, så de bliver en integreret del af arbejdsmarkedet.
34
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 29. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2482802_0035.png
Samtidig spiller den social dialog mellem arbejdsmarkedets parter en central rolle i at få inkluderet de
unge på arbejdsmarkedet.
Forslaget må ikke medføre bindene krav på uddannelsesområdet
Forslaget må ikke betyde bindende krav til medlemsstaterne på uddannelsesområdet, hvor der ikke
tages højde for, at medlemslandene har meget forskellige uddannelsessystemer, hvor bl.a. graden af
arbejdsmarkedets parters involvering i høj grad varierer. DA bemærker herudover, at uddannelse er
nationalt kompetenceområde
.
Genopretningsmidler skal bruges på arbejdsmarkedsreformer
DA støtter op om, at det europæiske ungdomsår 2022 går hånd i hånd med en vellykket gennemførsel
af NextGenerationEU, som er med til at sikre hurtigere realisering af den digitale og grønne omstilling.
Ligeledes er NextGenerationEU med til at skabe kvalitetsjobs og uddannelses- og
erhvervsuddannelsesmuligheder.
Der er ingen tvivl om vigtigheden i den drivkraft, som NextGenerationEU udgør. Det er derfor
afgørende, at genopretningsmidlerne anvendes formålsbestemt herunder gennemføre reformer, der gør
arbejdsmarkederne mere fleksible og gør det lettere at rekruttere.
Det er afgørende, at de unge er med til at bære EU videre efter Covid-krisen, hvorfor de skal inkluderes
i den økonomiske genopretning.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel opbakning til Kommissionens forslag til europæisk ungdomsår 2022.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment, hvor formålet med året harmonerer med
danske prioriteter og initiativer på ungdomsområdet. Fra dansk side vil der efterfølgende skulle arbejdes
med en dansk implementering af det europæiske ungdomsår 2022.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 10. november 2021.
35