Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 34
Offentligt
2473949_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
5. november 2021
Sagsnr.: 21/21406
Kære udvalg
Som bekendt udløber Børne- og Undervisningsministeriets nødlov auto-
matisk den 16. november 2021.
Det betyder, at der ikke længere vil være pligt til eller mulighed for at
give nødundervisning, hvis en folkeskole helt eller delvist lukkes efter et
konkret påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed (epidemilovens § 33),
eller som følge af at børne- og undervisningsministeren ved bekendtgø-
relse fastsætter regler om nedlukning af skoler og uddannelsesinstitutio-
ner (epidemilovens § 34). Anvendelse af epidemilovens § 34 forudsætter
dog, at covid-19 er klassificeret som samfundskritisk sygdom, hvilket
ikke aktuelt er tilfældet.
Det betyder, at der efter nødlovens udløb alene er mulighed for og pligt
til at give sygeundervisning fsva. elever, som er smittede med covid-19,
efter reglerne i folkeskolelovgivningen om sygeundervisning. Fjernunder-
visning og virtuel undervisning kan således anvendes som led i sygeun-
dervisningen. Hjemsendte elever, som ikke er smittede med covid-19,
har ikke ret til eller mulighed for at få sygeundervisning. Folkeskoleloven
indeholder ikke hjemmel til, at undervisning gives i form af fjernunder-
visning. På ungdomsuddannelserne er der alene mulighed for fjernunder-
visning i et vist omfang. Skoler og dagtilbud mv. har siden den 10. sep-
tember 2021 ikke længere kunnet kræve, at børn selvisolerer sig, og sko-
lerne har ikke længere pligt til eller mulighed for at give nødundervisning
til disse børn.
I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at enkeltmandsundervisning, som un-
dertiden omtales som ”hjemmeundervisning”, begrebsmæssigt er special-
undervisning og kan kun gives i ganske særlige tilfælde. Adgangen til at
iværksætte nødundervisning i form af enkelmandsundervisning af elever,
der er hjemsendte efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, bortfal-
der også ved nødlovens udløb. Der er ikke hjemmel til at give enkel-
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Orientering om at Børne- og Undervisningsministeriets nødlov om nødundervisning automatisk udløber den 16. november 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2473949_0002.png
mandsundervisning til elever, der deltager i folkeskolens almindelige un-
dervisning, herunder altså ikke i tilfælde, hvor elever er sendt hjem efter
påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Såfremt I har spørgsmål hertil, står jeg naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
På børne- og undervisningsministerens vegne
Anne Terese Rindsig Laursen
2