BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Nøgletal for Læreplads-AUB 2021, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 250
Offentligt

Departementet

Center for Økonomisk Politik

og Styring

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Tlf. nr.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Nøgletal for Læreplads-AUB 2021

I forbindelse med behandlingen af L 120 i 2020 tilkendegav børne- og

undervisningsministeren, at Folketinget årligt vil kunne modtage nøgletal

om Læreplads-AUB-ordningen. I dette notat præsenteres tal fra årsopgø-

relsen for Læreplads-AUB for året 2021.

1. Om Læreplads-AUB

Læreplads-AUB-ordningen blev indført i 2018 på baggrund af

Trepartsaf-

talen om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser

fra 2016, og omfatter alle arbejdsgivere, der har indberettet fuldt ATP-bi-

drag i det forudgående år for mere end én fuldtidsansat, erhvervsuddan-

net medarbejder. Indeværende notat indeholder alene tal for virksomhe-

der omfattet af ordningen. Dette betyder eksempelvis, at eventuelle ele-

ver i enkeltmandsvirksomheder ikke er inkluderet.

I ordningen er der etableret fire separate lukkede sektorkredsløb, et pri-

vat, et statsligt, et regionalt og et kommunalt kredsløb. Inden for hvert

kredsløb skal indtægterne svare til udgifterne, og derved skal hvert kreds-

løb økonomisk gå i nul jf. figur 1.

Med

Trepartsaftalen om flere lærepladser og entydigt ansvar

fra november 2020

blev Læreplads-AUB-ordningen forenklet. Justeringerne indebar bl.a. at

udgiftselementerne (tilskud pr. faglært, praktik- og fordelsbonus) blev er-

stattet af et elevtilskud pr. praktikårselev, der udbetales til arbejdsgivere,

der opfylder måltallet for antal elever/lærlinge. Formålet med justeringen

af ordningen var bl.a. at gøre op med tidligere års store underskud i sær-

ligt det private sektorkredsløb, jf.

tabel 1

nedenfor.

3. oktober 2022

Sagsnr.: 22/17017-1

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Nøgletal for Læreplads-AUB 2021, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 1

Overskud/Underskud (tusinde kr., årets priser), 2018-2020

2018

Stat

Region

Kommune

Privat

I alt

-6.090

13.841

-19.674

-286.596

-298.519

2019

-5.609

-2.240

-51.069

-288.630

-347.548

2020

-2.707

16.120

-91.479

-235.320

-313.386

Kilde: Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

2. Læreplads-AUB fra 2021

Fra 2021 er den nye version af Læreplads-AUB trådt i kraft.

Figur 1

viser

en oversigt over indtægter og udgifter i ordningen efter justeringerne.

Centralt i modellen er

måluddannelsesratioen,

der er udtryk for, hvor mange

elever en arbejdsgiver skal uddanne pr. faglært. Dette sammenlignes med

den realiserede

uddannelsesratio,

der udtrykker, hvor mange elever/lærlinge

en arbejdsgiver egentlig uddanner.

Figur 1

Oversigt over indtægter og udgifter, 2021 ordningen

Anm.: Numrene i figuren henviser til de afsnit i notatet, hvor elementerne uddybes.

Ordningens

indtægtsside

består af indbetalinger fra de arbejdsgivere, der

ikke opfylder deres måluddannelsesratio. De skal betale et merbidrag pr.

manglende elev/lærling.

Udgiftssiden

omfatter elevtilskud pr. praktikårselev til arbejdsgivere, som

opfylder deres måluddannelsesratio. Elevtilskuddet varierer fra sektor til

sektor, og afhænger af det samlede merbidrag inden for hver enkelt sek-

tor. Elevtilskud pr. praktikårselev i en sektor er defineret som det sam-

lede betalte merbidrag efter bidragsnedsættelser divideret med antallet af

praktikårselever i arbejdsgivere, der opfylder deres måluddannelsesratio.

I ordningen er der endvidere en

over- og underskudsdeling,

der skal sikre ba-

lance i ordningen inden for hvert kredsløb. Hvis der er overskud i et

kredsløb, returneres pengene til alle arbejdsgivere der indgår i ordningen

fordelt ift. hvor mange elever de har i lære. Hvis der er et underskud i et

sektorkredsløb som følge af efterreguleringer, håndteres det ved at fra-

trække underskuddet fra det efterfølgende års merbidragsindbetaling in-

den det fordeles som elevtilskud pr. praktikårselev.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Nøgletal for Læreplads-AUB 2021, fra børne- og undervisningsministeren

3. Måluddannelsesratio

Arbejdsgivere omfattet af Læreplads-AUB får årligt beregnet et måltal ud

fra fastsatte måluddannelsesratioer for, hvor mange praktikårselever pr.

100 faglærte årsværk, som arbejdsgiveren skal uddanne. Måluddannelses-

ratioerne varierer på tværs af sektor og branche, og beregnes ud fra et

vægtet gennemsnit af den faktiske uddannelsesratio i samfundet og i hver

branche samt en sektorspecifik faktor. Måluddannelsesrationerne tager

højde for antal af elever ift. faglærte i samfundet som helhed og i hver

branche. I udregningen af ratioerne vægtes faglærte og elever i forhold til

det forventede fremtidige forhold mellem efterspørgsel og udbud for de-

res respektive uddannelse – de såkaldte modelparametre, der fastsættes af

Folketinget ved lov årligt.

Læreplads-AUB-ordningen er koblet på målsætningen om 10.000 flere

uddannelsesaftaler ift. 2016 fra trepartsaftalen. Med afsæt i målsætningen

fordeles de lærepladser, som hver af de fire sektorer mangler at oprette

på baggrund af fordelingen af faglærte i hver sektor. Ud fra dette fastsæt-

tes sektorspecifikke faktorer, der fordeler ansvaret for, at hver sektor le-

ver op til sin andel af de 10.000 ekstra lærepladser i forhold til 2016.

Tabel 2

Måluddannelsesratio (elever pr. 100 faglærte) på sektor og branche, 2021

Stat

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Råstofindvinding

Industri

Energiforsyning

Vandforsyning og renovation

Bygge og Anlæg

Bygningsinstallation

Handel

Transport

Hoteller og restauranter

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning

Videnservice

Rejseb, rengøring o.a. operat. ser-

vice

Off. admin, forsvar og politi

Undervisning

Sundhed og socialvæsen

Kultur og fritid

Andre serviceydelser mv.

Uoplyst

Region

Kommune

Privat

Kilde: Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Nøgletal for Læreplads-AUB 2021, fra børne- og undervisningsministeren

tabel 2

fremgår en oversigt over de specifikke måluddannelsesratioer

for sektorer og brancher.

Måluddannelsesratioerne

angiver, hvor mange

praktikårselever en arbejdsgiver skal have pr. 100 faglærte årsværk. Det

vil f.eks. betyde, at en arbejdsgiver i den regionale sektor indenfor "of-

fentlig administration, forsvar og politi" skal have 11 elever pr. 100 fag-

lærte, mens en arbejdsgiver i den private sektor indenfor "bygningsinstal-

lation" skal have 3 elever pr. 100 faglærte. Hvis der sammenlignes på

tværs af sektorer, er regionernes måluddannelsesratioer større end ratio-

erne for de andre sektorer for alle brancher. Det skyldes, at denne sektor

er kendetegnet ved, at der er få ”virksomheder,” som alle tager elever. I

den private sektor er der mange små virksomheder, der har få eller ingen

elever. Derfor bliver de manglende lærepladser fordelt ud på flere virk-

somheder med et relativt lavere antal af elever end i den regionale sektor.

Hvis den regionale sektor skal løfte deres andel af de fordelte manglende

lærepladser (10.000), skal måluddannelsesrationen sættes højere end ek-

sempelvis den private sektor. Man kan derfor ikke sammenligne direkte

på tværs af sektorer, når der ses på antallet og andelen af arbejdsgivere,

der opfylder deres måluddannelsesratio, idet kravene er forskellige. Mål-

uddannelsesratioerne i den regionale sektor er på 8 eller derover for alle

brancher, mens de er på 3 eller derunder i den private sektor.

4. Antal arbejdsgivere der opfylder deres måluddannelsesratio

Hvorvidt en arbejdsgiver kan modtage elevtilskud eller skal betale merbi-

drag afhænger af, om de lever op til deres måluddannelsesratio. De ar-

bejdsgivere der ikke opfylder deres måluddannelsesratio betaler merbi-

drag svarende til, hvor mange elever de mangler. Merbidraget finansierer

elevtilskud pr. praktikårselev til de arbejdsgivere, som opfylder deres

måluddannelsesratio.

Tabel 3

Arbejdsgivere der opfylder deres måluddannelsesratio, sektor 2021

Opfylder

Antal

Stat

Region

Kommune

Privat

I alt

269

201

19.287

19.759

Andel i pct.

Opfylder ikke

Antal

1.060

724

38.349

40.148

Andel i pct.

Kilde: Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

tabel 3

ses antallet og andelen af arbejdsgivere, der opfylder deres mål-

uddannelsesratio. På tværs af alle sektorer er det 67 pct., der ikke opfylder

kravene. Den private sektor har den største andel af arbejdsgivere, der op-

fylder deres måluddannelsesratio, mens den regionale sektor har den

mindste andel. Det skal imidlertid ses i lyset af, at kravene er størst i den

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Nøgletal for Læreplads-AUB 2021, fra børne- og undervisningsministeren

regionale sektor og mindst i den private sektor,

jf. tabel 2,

målt ift. målud-

dannelsesratioerne i de forskellige sektorer. Hertil skal bemærkes, at den

private sektor har flere mindre arbejdsgivere med få faglærte ansatte, som

derfor har en lav måluddannelsesratio.

Der er mange små og mellemstore virksomheder i Danmark, hvilket be-

tyder, at mange arbejdsgivere har et lille måltal på f.eks. 0,05 praktikårs-

elev, hvilket svarer til at have en elev/lærling i knap 20 kalenderdage.

Den mest nærliggende adfærd for disse arbejdsgivere kan være at betale

et merbidrag på 1.350 kr. frem for at lave en uddannelsesaftale med en

elev i en begrænset periode. Hertil kan en række virksomheder måske

ikke godkendes som lærepladsvirksomhed, fordi deres forretningsom-

råde er for snævert til at kunne tilbyde et tilstrækkeligt oplæringsmiljø.

Det kan herudover bemærkes at nogle virksomheder kan være omfattet

af ordningen, fordi de beskæftiger faglærte medarbejder, der arbejder

uden for deres fag i ufaglærte jobfunktioner. I disse tilfælde vil virksom-

heden få en måluddannelsesratio, men medarbejderen vil ikke kunne op-

lære ny faglært arbejdskraft inden for sit fag.

Antallet af virksomheder, der ikke opfylder måluddannelsesratio på bran-

che og sektorniveau, fremgår af tabel 9 i bilaget.

5. Faglært årsværk og praktikårselever

For at opfylde sin måluddannelsesratio skal en arbejdsgiver ansætte et

bestemt antal elever/lærlinge. Hvor mange afhænger af antallet af fag-

lærte årsværk i virksomheden, samt hvilken sektor og branche den befin-

der sig i,

jf. tabel 2.

Ét faglært årsværk svarer til at have en fuldtidsansat

faglært, dvs. at to halvtidsfaglærte i en virksomhed i et år vil give ét sam-

let faglært årsværk.

Tabel 4

Faglærte årsværk og praktikårselever, vægtet*, sektor 2021

Faglærte

årsværk

Stat

Region

Kommune

Privat

I alt

44.939

32.891

158.993

592.081

828.905

Praktik-

årselever

2.396

2.642

19.300

55.126

79.464

Tilskudsgi-

Andel i pct. vende praktik-

årselever**

100

1.942

16.878

50.220

69.045

Andel i pct.

100

Anm.: *Antallet af faglærte årsværk og praktikårselever er vægtet med uddannelsernes modelparameter

der beregnes af DA/FH og vægter ift. fremtidig mangel på uddannelsen.

**Tilskudgivende praktikårselever er elever i virksomheder der opfylder deres

måluddannelesratio

Kilde: Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Det fremgår af

tabel 4,

at det er den private sektor, der uddanner flest

praktikårselever. Dette er ikke overraskende, da den private sektor er den

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Nøgletal for Læreplads-AUB 2021, fra børne- og undervisningsministeren

største sektor med langt flere faglærte årsværk end de øvrige sektorer.

Det er den kommunale sektor, der uddanner flest praktikårselever pr.

faglærte årsværk. I alt er 87 pct. af praktikårselever tilskudsgivende sva-

rende til at virksomhederne kan modtage elevtilskud pr. faglært for

69.045 praktikårselever.

Den historiske udvikling i antallet af praktikårselever vises i

tabel 5.

Tabel 5

Praktikårselever, 2018-2021

2018

Stat

Region

Kommune

Privat

I alt

2.341

3.317

9.623

50.240

65.521

2019

2.346

3.674

12.506

54.037

72.564

2020

2.527

3.167

14.223

56.154

76.072

2021

2.396

2.642

19.300

55.126

79.464

Anm.: Vægtet praktikårselever

Kilde: Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Antallet af praktikårselever på branche og sektor niveau fremgår i tabel

10 i bilaget.

6. Merbidrag og nedsættelser

Merbidraget er indtægtskilden i Læreplads-AUB-ordningen. Merbidraget

pålægges de arbejdsgivere, som ikke opfylder deres måltal på bagrund af

måluddannelsesratioen (jf. tabel 1). Merbidragssatsen er på 27.000 kr. pr.

manglende praktikårselev.

Ordningen indeholder tre merbidragsnedsættelser:



en nedsættelse for ubesat praktikplads (ledige stillinger har ikke kun-

net besættes),



en nedsættelse for arbejdsgivere, der uddanner elever på social- og

sundhedsuddannelserne på vegne af en offentlig myndighed, og



en nedsættelse til de regionale arbejdsgivere som gives grundet det

fortsatte uddannelsesansvar for SOSU-elever, der stadig har perio-

der af deres uddannelse i regioner, selvom ansættelserne er flyttet til

den kommunale sektor.

tabel 6

fremgår hvor meget, der er opkrævet i merbidrag inden for

hver sektor, og hvor store bidragsnedsættelser hver sektor har modtaget.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Nøgletal for Læreplads-AUB 2021, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 6

Beregnet/indbetalt merbidrag og merbidragsnedsættelser, sektor 2021

Beregnet

merbidrag

(tusinde kr.)

Stat

Region

Kommune

Privat

I alt

8.301

26.151

4.674

117.063

156.189

Nedsættelse Nedsættelse for Nedsættelse for

for ubesat uddannelse af

regionerne

læreplads andre virksom-

heders elever

1.041

554

1.595

25.460

Indbetalt

merbidrag

(tusinde kr.)

8.301

691

3.633

116.503

129.128

Kilde: Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Den sektor, hvor der samlet set er opkrævet mest i merbidrag, er den pri-

vate sektor, hvor der for 2021 er opkrævet 117 mio. kr. Regionerne er

den sektor, der samlet set har færrest faglærte årsværk,

jf. tabel 4,

men det

er samtidig den sektor, hvor der samlet set er opkrævet næstmest i mer-

bidrag. Dette skyldes bl.a., at sektoren har højere måluddannelsesratioer,

jf. tabel 2,

som derfor medfører flere manglende årselever, da der skal an-

sættes relativt flere elever pr. faglært for at undgå at betale merbidrag.

Det er også den sektor der har modtaget den største merbidragsnedsæt-

telse på 25 mio. kr. gennem de regionale bidragsnedsættelser. Sektorernes

samlede merbidragsnedsættelser udgør ca. 27 mio. kr. i 2021.

Opkrævet merbidrag og udbetalt elevtilskud fordelt på branche fremgår

af hhv. tabel 11 og 12 i bilaget.

7. Elevtilskud pr. praktikårselev

Fra 2021 er det tidligere tilskud pr. faglært ansat og fordelsbonus erstattet

med et elevtilskud pr. praktikårselev.

Elevtilskuddet pr. faglært

er defineret

ved at være det indbetalte merbidrag divideret med antallet af praktikårs-

elever i virksomheder, der opfylder deres måluddannelsesratio. Det nye

tilskud skal sikre, at ordningen går i nul. Der kan dog forekomme efterre-

guleringer som kan give ubalance i modellen. Dette håndteres ved at evt.

overskud eller underskud fratrækkes det efterfølgende års merbidrag.

Elevtilskud pr. faglært i en sektor kan maksimalt være 15.000 kr.

tabel 7

fremgår det det indbetalte merbidrag, hvad der er udbetalt i

elevtilskud, antallet af tilskudsgivende praktikårselever og elevtilskud pr.

praktikårselev.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Nøgletal for Læreplads-AUB 2021, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 7

Beregning af elevtilskud pr. faglært, sektor 2021

Indbetalt

merbidrag

(tusinde kr.)

Stat

Region

Kommune

Privat

I alt

8.301

691

3.633

116.503

129.128

Elevtilskud Tilskudsgivende

(tusinder kr.) Praktikårsele-

ver*

8.272

2.228

112.006

122.577

1.942

16.878

50.220

69.045

Elevtilskud pr.

praktikårselev

(kr.)

4.260

15.000

132

2.230

Anm.: *Tilskudgivende praktikårselever er praktikårselever i virksomheder der opfylder deres

måluddannelesratio

Kilde: Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Det fremgår, at den regionale sektor har det største elevtilskud pr. fag-

lært, hvor der gives det maksimale tilskud på 15.000 pr. praktikårselev.

Årsagen hertil er at kun to virksomheder levede op til deres måltal,

jf. ta-

bel 3.

Den kommunale sektor har det laveste elevtilskud pr. praktikårselev

på 132 kr. pr. praktikårselev. Dette skyldes dels sektorens lave måluddan-

nelsesratioer

jf. tabel 2,

og at den kommunale sektor er den sektor, der

uddanner flest praktikårselever pr. faglært

jf. tabel 4.

Selvom modellen er lavet til at altid gå i nul, modtog alle sektorer mindre

i elevtilskud, end der blev indbetalt i merbidrag. Dette skyldes efterregu-

leringer, der har resulteret i at nogle arbejdsgivere har skulle betale mere i

merbidrag efter, at elevtilskudet var beregnet. I den regionale sektor skyl-

des det primært at elevtilskudet pr. praktikårselev er på niveau med lof-

tet, og alle overskydende midler derfor tilbagebetales igennem over-

skudsfordelingen.

8. Samlede indtægter og udgifter

Alle sektorer havde et overskud i 2021,

jf. tabel 8.

Det største overskud

var i den private sektor på ca. 4 mio. kr. og det laveste i den statslige sek-

tor på ca. 29 tusinde kr. Overskuddet fordeles tilbage internt i sektor-

kredsløbene.

Tabel 8

Samlede indtægter og udgifter, sektor 2021

Indbetalt merbidrag

(tusinde kr.)

Stat

Region

Kommune

Privat

I alt

8.301

691

3.633

116.503

129.128

Samlet elevtilskud

(tusinde kr.)

8.272

2.228

112.006

122.577

Overskud

(tusinde kr.)

619

1.405

4.497

6.551

Kilde: Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Nøgletal for Læreplads-AUB 2021, fra børne- og undervisningsministeren

Ordningen har som helhed genereret et overskud på ca. 6,6 mio. kr., som

tilbagefordeles inden for de enkelte sektorer i 2022. Det er dermed lykke-

des at skabe balance i Læreplads-AUB-ordningen.

I tabel 13 i bilaget fremgår samme oversigt fordelt på brancher i den pri-

vate sektor.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Nøgletal for Læreplads-AUB 2021, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabeller

Tabel 9

Virksomheder, der ikke opfylder måluddannelsesratio, sektor og branche, 2021

Stat

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Råstofindvinding

Industri

Energiforsyning

Vandforsyning og renovation

Bygge og Anlæg

Bygningsinstallation

Handel

Transport

Hoteller og restauranter

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning

Videnservice

Rejseb, rengøring o.a. operat. ser-

vice

Off. admin, forsvar og politi

Undervisning

Sundhed og socialvæsen

Kultur og fritid

Andre serviceydelser mv.

Uoplyst

≤3

172

800

Region

≤3

Kommune

≤3

574

≤3

Privat

1.994

3.586

244

190

4.119

845

9.549

2.141

1.948

1.352

612

1.586

2.147

2.549

930

2.260

865

1.353

≤3

Kilde: Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Nøgletal for Læreplads-AUB 2021, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 10

Praktikårselever, sektor og branche, 2021

Stat

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Råstofindvinding

Industri

Energiforsyning

Vandforsyning og renovation

Bygge og Anlæg

Bygningsinstallation

Handel

Transport

Hoteller og restauranter

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning

Videnservice

Rejseb, rengøring o.a. operat. ser-

vice

Off. admin, forsvar og politi

Undervisning

Sundhed og socialvæsen

Kultur og fritid

Andre serviceydelser mv.

Uoplyst

≤3

119

≤3

1.102

847

≤3

Region

2.633

Kommune

≤3

131

18.651

372

Privat

2.128

8.890

138

10.969

7.320

13.598

2.312

2.488

970

490

450

1.582

1.110

≤3

115

801

331

1.367

Kilde: Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Nøgletal for Læreplads-AUB 2021, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 11

Merbidrag i tusinde kroner, sektor og branche, 2021

Stat

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Råstofindvinding

Industri

Energiforsyning

Vandforsyning og renovation

Bygge og Anlæg

Bygningsinstallation

Handel

Transport

Hoteller og restauranter

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning

Videnservice

Rejseb, rengøring o.a. operat. ser-

vice

Off. admin, forsvar og politi

Undervisning

Sundhed og socialvæsen

Kultur og fritid

Andre serviceydelser mv.

Uoplyst

456

2.240

960

1.819

2.388

Region

256

25.460

352

Kommune

363

280

300

429

3.101

Privat

3.998

416

15.163

628

520

10.848

2.485

27.468

6.958

3.379

4.127

7.049

3.592

5.825

10.934

2.446

6.401

1.520

3.248

Kilde: Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Nøgletal for Læreplads-AUB 2021, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 12

Udbetalt elevtilskud i tusinde kroner, sektor og branche, 2021

Stat

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Råstofindvinding

Industri

Energiforsyning

Vandforsyning og renovation

Bygge og Anlæg

Bygningsinstallation

Handel

Transport

Hoteller og restauranter

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning

Videnservice

Rejseb, rengøring o.a. operat. ser-

vice

Off. admin, forsvar og politi

Undervisning

Sundhed og socialvæsen

Kultur og fritid

Andre serviceydelser mv.

Uoplyst

281

140

371

227

3.845

3.023

131

196

Region

Kommune

2.154

Privat

4.301

17.820

282

22.640

14.494

28.065

4.475

5.305

1.946

827

786

3.013

2.125

218

1.994

711

2.879

Kilde: Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Nøgletal for Læreplads-AUB 2021, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 13

Samlede indtægter og udgifter i den private sektor, sektor og branche, 2021

Indbetalt

merbidrag

(tusinde kr.)

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Råstofindvinding

Industri

Energiforsyning

Vandforsyning og renovation

Bygge og Anlæg

Bygningsinstallation

Handel

Transport

Hoteller og restauranter

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning

Videnservice

Rejseb, rengøring o.a. operat. ser-

vice

Off. admin, forsvar og politi

Undervisning

Sundhed og socialvæsen

Kultur og fritid

Andre serviceydelser mv.

Uoplyst

3.998

416

15.163

628

520

10.842

2.485

27.468

6.958

3.379

4.127

7.049

3.592

5.825

10.934

2.446

5.846

1.520

3.248

Samlet elevtilskud

(tusinde kr.)

4.301

17.820

282

22.640

14.494

28.065

4.475

5.305

1.946

827

786

3.013

2.125

218

1.994

711

2.879

Difference

(tusinde kr.)

-303

345

-2.658

578

239

-11.798

-12.010

-597

2.483

-1.926

2.180

6.222

2.806

2.812

8.808

2.228

3.852

809

369

Kilde: Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag