Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 25
Offentligt
2469569_0001.png
UDKAST
Rejserapport
Børne- og Undervisningsudvalgets studietur til Færøerne
Den 28.-30. september 2021
Thórshavn og Suderø
Anders Kronborg (S), Jens Joel (S), Kenneth Mikkelsen (V),
Marlene Ambo-Rasmussen (V), Katarina Ammitzbøll (KF),
Mette Thiesen (NB)
Ledsaget af:
Kirsten Hermansen (udvalgssekretær), Dan Westfall (udvalgs-
assistent).
5. oktober 2021
Tid:
Sted:
Deltagere:
Formål
Formålet med studierejsen var at tale med færøske parter om, hvordan kend-
skabet til Rigsfællesskabet kan styrkes i den danske grundskole, så eleverne
får viden om Rigsfællesskabets historie og de forskellige dele af Rigsfælles-
skabet, herunder forskelle i bl.a. kultur, samfundsforhold og natur.
J.nr.: 21-000731-4
Væsentligste punkter fra besøget
Studieturen indledtes med et besøg hos Landsstyreområdet for udenrigs- og
kulturanliggende, hvor udvalget fik en introduktion til den færøske folkeskole.
Struktur og lovgivning er inspireret af Danmark, men også af Norge og Fin-
land, og der taltes til mødet
hellere om ’fællesskabet i Norden’ end om ’Rigs-
fællesskabet’.
Kendskabet til dansk er ikke så stort, som det har været, men
undervisning i dansk er obligatorisk fra 3. klasse. Alle elever får kendskab til
Færøernes konstitutionelle ramme de sidste år på grunduddannelsen. Faget
’Hjemstedslære’
er obligatorisk på skemaet i 1.-3. klasse ud fra en betragt-
ning om, at det er vigtigt, at eleverne ved, hvor de kommer fra.
Udvalget besøgte i alt tre forskellige folkeskoler, heraf den ene på Suderø,
den sydligste ø på Færøerne, som man kun kan komme til med færge.
Udvalget bemærkede, at fælles for skolerne var, at man tager sit udendørs-
fodtøj af, når man træder ind i skolen. Udvalget oplevede, at det var medvir-
kede til et renere og mere hjemligt og trygt skolemiljø.
Vágs skole på Suderø,
som har 230 elever, vægtes elevernes trivsel hø-
jere end opfyldelse af de mange centralt fastsatte mål for undervisningen.
Elevernes trivsel er den grundlæggende forudsætning for elevernes person-
lige udvikling. Skoleledelsen så en konflikt mellem Folkeskolens formålspara-
graf og den måde, der i praksis styres på fra centralt hold. Kunne godt tænke
sig større råderum til at
tilrettelægge undervisningen; ”Alle,
der er engage-
rede i deres arbejde, kan lide at have et råderum”.
Side 1 | 3
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Rejserapport fra udvalgets studietur til Færøerne
2469569_0002.png
Arbejdet med inklusion foregår ved, at gruppen af elever med særlige udfor-
dringer, der ikke fungerer i den almindelige klasseundervisning, modtager un-
dervisning særskilt. Erfaringen var, at det giver de bedste resultater for alle
elever.
I Tórshavn besøgte udvalget Færøernes nyeste og største folkeskole,
Skúlin
á Fløtum,
med 826 elever. Et imponerende byggeri, der blev taget i brug i
2020. Udvalget fik indtryk af en velfungerende skole, hvor det var lykkedes at
skabe et varmt og imødekommende undervisningsmiljø. Kunsten i bygningen
havde klare referencer til Færøernes kultur, natur og historie. Udendørs var
skabt gode rammer for leg og bevægelse.
I bygdeskolen
Skúlin á Giljanesi,
der har 287 elever, indgår dansk litteratur,
musik mv. som en del af undervisningen, og bevidstheden hos eleverne om
Danmark starter således tidligt. Ved udvalgets besøg deltog også lærere fra
Grønland og Letland, som var på udveksling på skolen under Nordplus sam-
arbejdet. Skolen har et samarbejdsprojekt på bedding med en dansk skole,
men ellers blev som samarbejdspartnere hovedsagelig nævnt Grønland, Is-
land, Norge, Sverige og de baltiske lande. Mange elever har været på ud-
veksling, men nu udveksles også lærere.
Tidligere var mange lærebøger kun på dansk, men i dag er der bøger på fæ-
røsk inden for alle fag.
Udover de tre folkeskoler besøgte udvalget Færøernes eneste og meget po-
pulære
idrætshøjskole
fra 2015 og en nystartet
efterskole
på Suderø.
Begge skoler havde primært færøske, men også udenlandske elever. Det vil
også være muligt for danske elever at søge skolerne.
Endelig besøgte udvalget
Færøernes største uddannelsesinstitution
Gla-
sir i Thórshavn med over 1500 studerende.
Glasir
er en sammenlægning af
Studenterskolen, HF, Handelsskolen og Teknisk skole i Thórshavn under en
fælles ledelse. Den imponerende bygning blev taget i brug i 2018, og det er
muligt at tage over 30 forskellige uddannelser. Det er tanken, at de forskellige
uddannelsesretninger ved at være under samme tag kan inspirere og samar-
bejde med hinanden. Udvalget fandt sammenlægningen og de bygnings-
mæssige rammer meget inspirerende, og som en mulighed for at studerende
i højere grad kan få indblik i og lyst til at tage en erhvervsrettet uddannelse.
Studieturen blev afrundet med et møde med
Lagtingets Udvalg for Kultur-
området,
hvorunder hører uddannelse. På mødet udspandt sig en meget
åben drøftelse af Rigsfællesskabets fremtid i lyset af udviklingen af en langt
stærkere national identitet på Færøerne de senere år. At nationaldragten
igen er blevet populær på Færøerne er bl.a. et udtryk for en langt stærkere
national bevidsthed. De færøske politikere gav udtryk for, at de oplevede
mange fordomme og uvidenhed hos danskere om Færøerne. Der var enig-
hed om, at Norden har et historisk og værdimæssigt fællesskab, og at øget
Side 2 | 3
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Rejserapport fra udvalgets studietur til Færøerne
2469569_0003.png
udveksling af studerende mellem de nordiske lande er en god måde at få
øget indsigt i hinandens kultur, natur og samfundsforhold på. De færøske po-
litikere så en fordel i fortsat at lære dansk i skolen som 1. fremmedsprog, idet
det også giver adgang til at forstå og tale med svenskere og nordmænd; man
har et fælles skandinavisk sprog.
Udvalget fandt, at kendskabet til Færøerne som et højt udviklet samfund bør
styrkes i skolen i Danmark både i undervisningen og ikke mindst ved udveks-
ling.
På baggrund af studieturen blev det konkluderet, at vi i Danmark kan lære af
Færøerne på skoleområdet. Færøerne er stærke på 1) innovation, 2) at tage
hånd om de svageste elever og 3) at viderebringe kendskab til kulturarven og
lokalkendskab til den næste generation.
Forberedelse og opfølgning
Studieturen udsprang af den politiske aftale om folkeskolen fra januar 2019
om en justering af folkeskolereformen. Et af elementerne heri er et styrket fo-
kus på Rigsfællesskabet i undervisningen. Rigsombudsmanden på Færøerne
bistod ved forberedelsen og afviklingen af studieturen. Udvalget besluttede at
invitere medlemmerne af Færøudvalget til et kommende udvalgsmøde med
henblik på evaluering og opfølgning på turen.
Der vedlægges program for turen og indhentede PP-oplæg.
Side 3 | 3