BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 245
Offentligt

Evaluering af ASF-klasser og andre

særligt tilrettelagte klasser

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

INDHOLD

Evaluering af ASF-klasser og andre

særligt tilrettelagte klasser

2.1

2.2

Resumé

Indledning

ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Fokusområder i evalueringen

Metodisk design

3.1

3.2

3.3

Karakteristik af elevgrupperne

Overordnet karakteristik af elevgrupperne

Elevgruppen i ASF-klasserne

Elevgruppen i særligt tilrettelagte klasser

4.1

4.2

Udbud og efterspørgsel efter ASF-klasser og andre særligt

tilrettelagte klasser

Udbud og efterspørgsel efter ASF-klasser

Udbud og efterspørgsel efter andre særligt tilrettelagte klasser

5.1

5.2

Finansiering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Finansiering af ASF-klasser

Finansiering af andre særligt tilrettelagte klasser

6.1

6.2

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte

klasser

Forskellige typer af udbytte

Elevernes gennemførsel af gymnasial uddannelse

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

6.3

6.4

6.5

Elevernes overgang til videregående uddannelse

Forhold af betydning for elevers udbytte og gennemførsel af ASF-klasser og andre særligt

tilrettelagte klasser

Effekter af ASF-klasser

7.1

7.2

Implikationer ved udvidelse af målgruppe og elevantal i ASF-

klasser

Implikationer ved udvidelse af målgruppe for ASF-klasser

Implikationer ved udvidelse af elevantal i ASF-klasser

Appendiks A – Ansøgertal til ASF-klasserne for de enkelte skoler

Appendiks B – Ansøgertal mv. for de enkelte særligt tilrettelagte

klasser

Appendiks C – Supplerende tabeller fra registeranalyserne

Appendiks D – Udfoldet metodisk design

101

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

1 Resumé

Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at fo-

restå en evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område.

ASF-klasser er en specialklassemodel for unge med en diagnose inden for autismespektrumforstyr-

relser (ASF), som vurderes at have faglige forudsætninger for at gennemføre en ordinær gymnasial

uddannelse gennem særligt tilrettelagte klasser med op til 12 elever. ASF-klasserne blev perma-

nentgjort i 2014. Der er i dag 14 ASF-klasser på landsplan. Seks hf,

fem stx, to htx og en hhx.

Herudover findes en række øvrige særligt tilrettelagte klasser på de gymnasiale uddannelser mål-

rettet unge med psykiske eller adfærdsmæssige vanskeligheder. Disse klasser defineres i evaluerin-

gen ud fra de følgende kriterier:

• Tilbud målrettet unge med en diagnose relateret til psykiske og adfærdsmæssige vanskelighe-

der, som vurderes at have de faglige forudsætninger for at gennemføre en ordinær gymnasial

uddannelse gennem særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

• Tilbud, der har en permanent og gennemgående karakter igennem elevernes uddannelsesfor-

løb.

• Tilbud med karakter af klasse- eller holddannelse. Det vil sige, at eleverne som en del af tilbud-

det samles i en særlig klasse/på et særligt hold i forbindelse med en del af eller al deres undervis-

ning.

De særligt tilrettelagte klasser har generelt en bredere målgruppe og et større elevantal end ASF-

klasserne. Den bredere målgruppe består i, at en ASF-diagnose ikke er et optagelseskrav i de sær-

ligt tilrettelagte klasser. Eleverne i disse klasser kan derfor have andre diagnoser eller udfordringer

relateret til psykiske, adfærdsmæssige og i nogle tilfælde fysiske vanskeligheder. Det større elevan-

tal i de særligt tilrettelagte klasser skyldes bl.a., at de, modsat ASF-klasserne, ikke får tildelt det så-

kaldte ”skyggetaxameter”, der kompenserer for differencen i taxameterindtægter mellem ASF-klas-

sernes norm på max 12 elever pr. klasse og standardnormen på max 28 elever pr. klasse.

1 En af ASF-klasserne på hf er den midlertidige klasse, der blev oprettet på Københavns VUC (KVUC) med opstart i august 2021.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Indledning

Evalueringens formål og metode

Formålet med evalueringen er at skabe viden om de to nedenstående fokusområder:

• Afdækning af udbud og efterspørgsel efter ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser, her-

under hvem der visiteres til, og hvad der kendetegner elevgruppen i de to tilbud

• Analyse af ASF-klassers og andre særligt tilrettelagte klassers resultater og omkostninger.

I forlængelse heraf skal evalueringen desuden undersøge og vurdere:

• Implikationer ved en mulig udvidelse af ASF-klasser.

Evalueringen er baseret på analyser af registerdata om eleverne i ASF-klasser, særligt tilrettelagte

klasser og ordinære gymnasieklasser, en kortlæggende survey blandt lederne for de særligt tilrette-

lagte klasser samt kvalitative interview med ledere, lærere og mentorer for ASF-klasser og særligt

tilrettelagte klasser.

Resultater

På baggrund af de samlede analyser er det vurderingen, at ASF-klasserne i vid udstrækning lever

op til formålet om, at unge med en ASF-diagnose skal kunne tage en gymnasial uddannelse på lige

fod med andre. Det samme gør sig gældende for de andre særligt tilrettelagte klasser.

I de følgende afsnit præsenteres evalueringens hovedresultater fordelt på fire temaer: 1) elevernes

udbytte, 2) udbud og efterspørgsel, 3) visitation, elevsammensætning og finansiering og 4) implika-

tioner ved justeringer af ASF-klasserne.

Elevernes udbytte i ASF-klasser eller særligt tilrettelagte klasser

Elever i ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser har en positiv karakterudvikling

En sammenligning af karaktergennemsnit ved studentereksamen viser, at elever i ASF-klasserne og

de særligt tilrettelagte klasser gennemsnitligt har et højere karaktergennemsnit end elever i ordi-

nære gymnasieklasser. Karaktergennemsnittene er hhv. 7,2 i ASF-klasser, 7,5 i særligt tilrettelagte

klasser og 6,9 i ordinære gymnasieklasser.

Evalueringen viser ligeledes, at eleverne i ASF-klasserne såvel som de særligt tilrettelagte klasser

rykker sig fagligt i løbet af gymnasietiden målt på den gennemsnitlige udvikling i deres karakter-

gennemsnit fra folkeskolens afgangseksamen til studentereksamen. Eleverne i ASF-klasserne får

således gennemsnitligt et karaktergennemsnit ved studentereksamen, som er 0,7 karakterpoint

højere end elevens karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen. For eleverne i de sær-

ligt tilrettelagte klasser er denne udvikling gennemsnitligt på 1,4 karakterpoint, mens udviklingen

er 0,6 karakterpoint for eleverne i ordinære gymnasieklasser.

Evalueringens matching-analyse viser dog, at der ikke kan konstateres signifikante effekter af at gå

i en ASF-klasse, hvad angår karakterudvikling fra folkeskolens afgangseksamen til studentereksa-

men, når man sammenholder udviklingen i karaktergennemsnit blandt elever fra ASF-klasser med

sammenlignelige elever med en ASF-diagnose fra ordinære gymnasieklasser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Indledning

Særligt de fagligt svageste har en positiv karakterudvikling i ASF-klasser og andre

særligt tilrettelagte klasser

Evalueringen viser, at det er de elever, der har de laveste karaktergennemsnit fra folkeskolens af-

gangseksamen, der gennemgår den mest markante faglige udvikling i ASF-klasserne og de særligt

tilrettelagte klasser baseret på udviklingen i deres karaktergennemsnit ved studentereksamen.

En analyse af elevernes karakterudvikling viser:

• Den fjerdedel af eleverne i ASF-klasserne, der har det laveste karaktergennemsnit fra folkesko-

lens afgangseksamen, har gennemsnitligt en positiv karakterudvikling på 1,9 karakterpoint fra

folkeskolens afgangseksamen til studentereksamen. Den samme fjerdedel i de særligt tilrette-

lagte klasser har gennemsnitligt en positiv karakterudvikling på 2,6 karakterpoint ved studenter-

eksamen, mens fjerdedelen med de laveste karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangseksa-

men i ordinære gymnasieklasser gennemsnitligt har en positiv karakterudvikling på 0,8 karakter-

point ved studentereksamen.

• Den fjerdedel af eleverne i ASF-klasserne, der har de højeste karaktergennemsnit fra folkeskolens

afgangseksamen, får omvendt lidt lavere karakterer ved studentereksamen, idet deres karakter-

gennemsnit gennemsnitligt falder med 0,3 karakterpoint sammenholdt med folkeskolens af-

gangseksamen. Den samme fjerdedel i de særligt tilrettelagte klasser har gennemsnitligt en posi-

tiv karakterudvikling på 0,2 karakterpoint fra folkeskolens afgangseksamen til studentereksa-

men, mens fjerdedelen med de højeste karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangseksamen i

ordinære gymnasieklasser gennemsnitligt har en positiv karakterudvikling på 0,4 karakterpoint

ved studentereksamen.

Det er en generel vurdering blandt lærerne i ASF-klasserne, at ASF-elever med et lavt karaktergen-

nemsnit fra folkeskolens afgangseksamen kan udvikle sig markant fagligt i gymnasiet med den

rette støtte. Lærerne peger på, at en del af eleverne i ASF-klasserne har et stort uforløst fagligt po-

tentiale. Det kan bl.a. hænge sammen med, at en del af ASF-eleverne er blevet sent diagnosticeret

og derfor er gået igennem grundskolen, uden at nogen på deres skole har været vidende om, at de

havde særlige støttebehov.

Trivslen blandt eleverne i ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser er på

samme niveau som i ordinære gymnasieklasser

Evalueringen viser, at den samlede trivsel blandt eleverne i ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte

klasser er på samme niveau som blandt elever i ordinære gymnasieklasser.

Baseret på elevernes besvarelser i den nationale trivselsmåling på de gymnasiale uddannelser lig-

ger den samlede trivselsscore i 1. g på 3,8 i ASF-klasserne og i de særligt tilrettelagte klasser, mens

den ligger på 3,9 i ordinære gymnasieklasser. I 2. g falder den samlede trivselsscore til 3,7 i alle ty-

per af klasser, hvilket også gør sig gældende i 3. g.

Eleverne gennemgår en stor personlig og social udvikling i ASF-klasser og andre

særligt tilrettelagte klasser

Evalueringen viser, at eleverne gennemgår en stor personlig og social udvikling i ASF-klasserne og

de særligt tilrettelagte klasser.

Ledere, lærere og mentorer forklarer, at elevernes personlige udvikling først og fremmest består i

en styrket modenhed og selvstændighed, et øget gåpåmod samt udviklede strategier til at arbejde

med de udfordringer, eleverne oplever som følge af deres diagnose.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Indledning

Eleverne gennemgår ligeledes en stor social udvikling gennem deres tid i de to tilbud. Ledere, læ-

rere og mentorer forklarer, at det hænger sammen med, at det for mange af eleverne er første

gang, de oplever at være del af et fællesskab, få venner og deltage i sociale arrangementer med

jævnaldrende. Især i ASF-klasserne vurderer lærere og mentorer, at det at indgå i og udvikle sociale

fællesskaber for mange af eleverne er en vigtig del af motivationen for at starte i en ASF-klasse.

ASF-klasser har positiv effekt på gennemførsel af og frafald fra gymnasiet

Evalueringens matching-analyse viser en signifikant positiv effekt af ASF-klasser, hvad angår den

gennemsnitlige sandsynlighed for, at en elev i en ASF-klasse gennemfører sin gymnasiale uddan-

nelse – både på normeret tid og i det hele taget – sammenholdt med en sammenlignelig elev med

en ASF-diagnose i en ordinær gymnasieklasse.

Den gennemsnitlige sandsynlighed for, at en elev i en ASF-klasse gennemfører sin gymnasiale ud-

dannelse er 70 % sammenholdt med 58 % for en sammenlignelig elev med en ASF-diagnose i en

ordinær gymnasieklasse. Den gennemsnitlige sandsynlighed for, at en elev i en ASF-klasse gen-

nemfører sin gymnasiale uddannelse

på normeret tid

er 67 % mod 52 % for en sammenlignelig elev

med en ASF-diagnose i en ordinær gymnasieklasse.

Evalueringens matching-analyse viser ligeledes en signifikant positiv effekt af ASF-klasser, hvad an-

går den gennemsnitlige sandsynlighed for frafald inden for et år efter, man er startet på sin gymna-

siale uddannelse. Matching-analysen viser således, at en elev, der går i en ASF-klasse, gennemsnit-

ligt har lavere sandsynlighed for at falde fra inden for det første år af sin gymnasiale uddannelse (16

%) sammenholdt med en sammenlignelig elev med en ASF-diagnose i en ordinær gymnasieklasse

(24 %).

To ud af tre elever gennemfører gymnasiet på normeret tid i en ASF-klasse

Evalueringens deskriptive analyse af registerdata støtter op om matching-analysens resultater. Ser

man på alle elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse, inklusive de, der falder fra under-

vejs, viser de deskriptive analyser således, at det er knap to ud af tre elever (64 %), der starter i en

ASF-klasse, som gennemfører deres gymnasiale uddannelse på normeret tid. For de særligt tilrette-

lagte klasser gælder dette for lidt over halvdelen af eleverne (54 %). Fire ud af fem (80 %) blandt

alle elever, der starter i ordinære gymnasieklasser, gennemfører deres gymnasiale uddannelse på

normeret tid.

Evalueringens deskriptive analyse viser desuden, at en mindre andel af eleverne (16 %) falder fra

inden for det første år i ASF-klassen. I ordinære gymnasieklasser gør dette sig gældende for 9 %

blandt alle elever.

Interview med ledere, lærere og mentorer for ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser viser,

at der er en række barrierer, som har indflydelse på, at nogle elever ikke gennemfører deres gym-

nasiale uddannelse på normeret tid eller ender med at falde fra. Det drejer sig om:

• Forværring af mentalt helbred og/eller sidediagnoser

• Arbejdspres og intense skoledage i ASF-klasserne, pga. at de faglige krav og den normerede tids-

ramme for tilbuddet er de samme som for ordinære gymnasieklasser.

På baggrund af de sidstnævnte barrierer er det vurderingen blandt skolerne, der udbyder ASF-klas-

ser, at en forlængelse af tilbuddet med et år som i de særligt tilrettelagte 3 årige hf-klasser vil mu-

liggøre en større fleksibilitet i elevernes skolehverdag og herved styrke elevernes fastholdelse, triv-

sel og faglige udbytte af ASF-klassen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Indledning

ASF-klasser har positiv effekt på overgang til videregående uddannelse

Evalueringens matching-analyse viser, at der ligeledes kan konstateres en signifikant positiv effekt

af at gå i en ASF-klasse, hvad angår sandsynligheden for at være startet på en videregående ud-

dannelse inden for to år efter færdiggjort gymnasial uddannelse. Den gennemsnitlige sandsynlig-

hed for at være startet på en videregående uddannelse inden for to år efter afsluttet studenterek-

samen er således 75 % for en student fra en ASF-klasse, mens den er på 59 % for en sammenligne-

lig student med en ASF-diagnose fra en ordinær gymnasieklasse.

Evalueringens deskriptive analyse dokumenterer også, at elever fra ASF-klasserne såvel som fra de

særligt tilrettelagte klasser i vid udstrækning går videre i uddannelse. Konkret er tre ud af fire elever

(75 %), der har gennemført gymnasiet i en ASF-klasse, begyndt på en videregående uddannelse se-

nest, to år efter de blev studenter. Det samme gør sig gældende for 67 % af studenterne fra de sær-

ligt tilrettelagte klasser. Andelen af elever fra ordinære gymnasieklasser, der er startet på en videre-

gående uddannelse senest to år efter deres studentereksamen, ligger på 53 %.

Interview med lærere og mentorer for ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser viser, at skolerne

har fokus på at modne eleverne til at kunne overgå til en videregående uddannelse ved at have et

løbende fokus på uddannelsesvalg i undervisningen, gradvist nedtone støtten til eleverne i løbet af

gymnasietiden og inkludere eleverne på valgfags- og/eller fagpakkehold med elever fra ordinære

klasser undervejs i uddannelsesforløbet.

Tydelige rammer om undervisningen, fast faglig og personlig støtte samt trygge

relationer er afgørende for udbyttet af ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser

Evalueringen viser, at der er fire forhold som især har betydning for elevernes faglige, personlige og

sociale udbytte af at gå i en ASF-klasse eller særligt tilrettelagt klasse. På tværs af interviewene

med ledere, lærere og mentorer for ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser fremgår det således,

at eleverne i de to tilbud især har brug for:

Særlige og tydelige rammer om undervisning og skolegang

Mulighed for faglig og personlig støtte til den enkelte elev

Faste og kvalificerede lærere og mentorer

Trygge relationer til og rammesat samvær med andre elever.

For de særligt tilrettelagte klasser gælder det desuden, at eleverne i høj grad har brug for differenti-

eret undervisning, der kan tilgodese støttebehovene og forskellige indlæringspræferencer hos ele-

ver med forskellige typer af diagnoser.

Udbud af og efterspørgsel efter ASF-klasser og andre særligt

tilrettelagte klasser

Udbud af ASF-klasser matcher efterspørgsel – men ikke nødvendigvis på sigt

Evalueringen viser overordnet set, at udbuddet af ASF-klasser på nuværende tidspunkt matcher

efterspørgslen.

I 2021 lå ansøgerantallet på 255 ansøgere til 168 pladser. 161 elever blev optaget i ASF-klasserne

ved skoleårets start. Når nogle ASF-klasser ikke fyldes helt, til trods for at det samlede ansøgerantal

overstiger antal pladser, så skyldes det dels, at der er forskelle på søgningen skolerne imellem, og

dels at det ikke er alle ansøgere, der vurderes som kvalificerede til en ASF-klasse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Indledning

På næsten alle skoler, der udbyder ASF-klasser, er det vurderingen, at antallet af

kvalificerede

ansø-

gere generelt harmonerer godt med antallet af pladser i klasserne. Skolerne vurderer således, at en

del af ansøgerne til ASF-klasserne ikke er i målgruppen for en ASF-klasse. Det kan eksempelvis

handle om, at de i kraft af deres ASF-diagnose eller andre komorbide diagnoser har udfordringer,

der forhindrer dem i at tage en gymnasial uddannelse, at de endnu ikke er modne nok til en gym-

nasial uddannelse, eller at de ikke har det tilstrækkelige faglige niveau.

Det er vurderingen fra ekspertgruppen tilknyttet evalueringen, at det, der er et dækkende udbud

nu, ikke nødvendigvis vil være det i de kommende år. Her peger ekspertgruppen på den generelle

stigning i diagnoser, herunder ASF, på dagtilbuds- og grundskoleområdet.

Stor efterspørgsel efter særligt tilrettelagte klasser – især på Fyn og i Jylland

Evalueringens kortlægning af andre særligt tilrettelagte klasser har identificeret 21 af denne slags

tilbud på landsplan, der primært er organiseret som 3-årige hf-forløb. Klassenormen på tværs af de

21 tilbud varierer fra 14 til 28 elever pr. klasse, og eleverne i tilbuddene har udfordringer knyttet til

en bred vifte af psykiske diagnoser såsom ASF, ADHD, ADD, angst, depression og skizofreni. På en

række skoler rummer de særligt tilrettelagte klasser desuden elever med fysiske handicap såsom

syns- og hørenedsættelser eller cerebral parese.

Som for ASF-klasserne er der også stor efterspørgsel efter de særligt tilrettelagte klasser. En kort-

lægning blandt de skoler, der udbyder særligt tilrettelagte klasser, viser, at 14 ud af 20 skoler har

haft mere end 20 ansøgere pr. skoleår de sidste 3 år og 7 af disse mere end 30 ansøgere pr. sko-

leår.

Ansøgertallene skal ses i relation til, at klassenormen i de særligt tilrettelagte klasser varierer

fra skole til skole. Ligesom det gælder for ASF-klasserne, er det dog ikke alle ansøgere, der vurderes

som kvalificerede til en særligt tilrettelagt klasse.

Evalueringens kortlægning viser desuden, at der er store geografiske forskelle på udbuddet af sær-

ligt tilrettelagte klasser. I Jylland er der stor afstand mellem tilbuddene, og de særligt tilrettelagte

klasser er, med undtagelse af Esbjerg, helt fraværende i Vestjylland. På Fyn udbydes der kun to

særligt tilrettelagte klasser – begge på samme adresse i Odense. Samtlige skoler, der udbyder sær-

ligt tilrettelagte klasser i Jylland og på Fyn angiver i forlængelse heraf, at de ikke oplever, at udbud-

det af særligt tilrettelagte klasser dækker efterspørgslen efter denne type tilbud i deres område.

Efterspørgsel efter ASF-klasser afhænger af det samlede udbud af ASF-klasser og

særligt tilrettelagte klasser i et område

Evalueringen viser, at efterspørgslen efter ASF-klasser hænger tæt sammen med det samlede ud-

bud af ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser i et område, og understreger vigtigheden af en

bred, men koordineret, geografisk dækning af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser.

Det fremgår af interviewene med ledere for ASF-klasser, at det kan have betydning for søgningen til

klasserne, når der oprettes andre lignende tilbud i geografisk nærhed. Skoler med ASF-klasser,

hvor der er blevet oprettet en ny særligt tilrettelagt klasse i samme eller en nærliggende kommune,

efter ASF-klassen blev oprettet, oplever, at det typisk resulterer i faldende søgetal til deres ASF-

klasse. Det handler primært om ansøgere, som har kortere transporttid til den særligt tilrettelagte

klasse end til ASF-klassen og derfor foretrækker førstnævnte tilbud.

2 I alt 21 skoler udbyder særligt tilrettelagte klasser på de gymnasiale uddannelser. En af disse skoler har dog ikke besvaret den ud-

sendte survey.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Indledning

Evalueringen viser dermed, at elevernes valg af tilbud ikke nødvendigvis alene beror på, hvad der

indholdsmæssigt er det mest relevante tilbud for den enkelte, men også på, hvad der transport-

mæssigt er det mest tilgængelige og realistiske at møde frem til på daglig basis. Transporttid kan

være en særlig udfordring for ASF-elever – især hvis eleverne skal benytte sig af offentlig transport.

Det fremgår af interviewene med ledere, lærere og mentorer i ASF-klasserne, at de mange usikker-

heder, som eleverne oplever i den offentlige transport – fx ift. om bussen går til tiden, og om de kan

få en siddeplads kombineret med de mange sanseindtryk – kan medføre, at elevernes energi kan

være brugt op allerede, når de møder ind på skolen.

Det er derfor en central pointe blandt lederne for ASF-klasserne, at udbuddet af ASF-klasser skal

tage højde for den vigtige balance mellem, at der på den side er tilstrækkelig geografisk dækning,

særligt i lyset af at offentlig transport kan være en stor udfordring for klassernes målgruppe, og at

der på den anden side ikke oprettes så mange tilbud, at de udkonkurrerer og udvander hinanden i

kampen om egnede elever med en ASF-diagnose fra de samme geografiske områder.

Visitation, elevsammensætning og finansiering af ASF-klasser og andre

særligt tilrettelagte klasser

Visitationsprocessen er afgørende for et velfungerende tilbud

Evalueringen viser, at visitering og elevsammensætning er afgørende for et velfungerende tilbud i

både ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser. Det vurderer ledere og lærere for de to tilbud samt

ekspertgruppen, der er nedsat i forbindelse med evalueringen. Det handler om at sikre, at eleverne

har diagnoser og en type adfærd, der kalder på samme støttebehov og kan sameksistere i et klas-

serum, uden at eleverne forstyrrer hinanden.

Det fremgår af interviewene med ledere og lærere for ASF-klasserne, at de prioriterer visitations-

processen til klasserne højt og løbende udvikler deres forståelse af, hvem der er den relevante mål-

gruppe for klasserne. Lederne og lærerne beskriver den relevante målgruppe for ASF-klasserne

som de næstbedst fungerende elever med en ASF-diagnose. De mest velfungerende elever med

ASF går i ordinære gymnasieklasser, men det er også nødvendigt med et højt funktionsniveau for

eleverne i ASF-klasserne, da der er tale om en gymnasial uddannelse med de samme faglige krav

og timetal som i ordinære gymnasieklasser – blot med særlige rammer ift. klassernes tilrettelæg-

gelse.

Lederne og lærerne for ASF-klasserne forklarer desuden, at ansøgerne vurderes ud fra en række

forskellige parametre i visitationsprocessen, ud over om de har en ASF-diagnose. Det drejer sig

bl.a. om, hvorvidt ansøgerne har tilstrækkelige faglige forudsætninger for at klare sig på en gymna-

sial uddannelse, motivation for at gå i ASF-klassen og i skole i det hele taget, tilstrækkelig moden-

hed, selvindsigt og lyst til at arbejde med egne diagnoser og strategier, samt om eventuelle sidedi-

agnoser hos den enkelte elev er velbehandlede.

Erfaringen blandt ledere og lærere for de særligt tilrettelagte klasser er ligeledes, at visitationspro-

cessen er afgørende for et velfungerende tilbud. Da eleverne i de særligt tilrettelagte klasser kan

have forskellige diagnoser, lægges der i visitationsprocessen stor vægt på at sikre sig, at støttebe-

hovene er sammenlignelige hos de elever, der bliver optaget. Som i ASF-klasserne hænger det

sammen med en vurdering af, om hoved- og sidediagnoser er velbehandlede hos ansøgerne, om

de har selvindsigt og lyst til at arbejde med deres strategier for, hvordan de håndterer deres diag-

noser, samt om de har det faglige niveau til at gennemføre en gymnasial uddannelse.

Da de særligt tilrettelagte klasser, modsat ASF-klasserne, ikke får udbetalt skyggetaxameter, bliver

de desuden nødt til at tage et større hensyn til skolens samlede økonomi, når de optager elever i

klasserne. Det skyldes, at skolerne først og fremmest dækker eventuelle underskud ifm. udbuddet

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Indledning

af særligt tilrettelagte klasser gennem skolens øvrige indtægter. Det betyder ifølge ledere for de

særligt tilrettelagte klasser, at det endelige elevoptag i klasserne baseres på et samlet hensyn til en

velfungerende elevsammensætning og nødvendigheden af at have et bestemt antal elever pr.

klasse mhp. at sikre tilstrækkelige taxameterindtægter.

Nogle diagnoser og kendetegn passer især dårligt med ASF-diagnose

Evalueringen viser, at det er en gennemgående erfaring fra visitationsprocessen til ASF-klasserne

og de særligt tilrettelagte klasser, at nogle diagnoser og kendetegn passer særlig dårligt med støt-

tebehovene hos elever med en ASF-diagnose. Et fællestræk for visitationsprocessen til ASF-klas-

serne såvel som de særligt tilrettelagte klasser er derfor, at der lægges vægt på, om elevernes støt-

tebehov og adfærd stemmer overens med hinanden og kan fungere i samme klasse.

Lærere og mentorer for ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser fremhæver især svær ADHD

med dertilhørende udadreagerende adfærdsmønstre som særligt udfordrende at rumme for elever

med en ASF-diagnose, der typisk er en mere indadvendt og sanseudfordret elevgruppe. ASF-ele-

verne har ofte selv komorbide diagnoser, herunder for nogles vedkommende ADHD, men her bliver

der i visitationen af elever til ASF-klasserne lagt vægt på, at disse diagnoser er velbehandlede og

ikke dominerende ift. elevernes adfærd.

Elevgruppen i ASF-klasserne har fællestræk såvel som indbyrdes forskelligheder

Evalueringen viser, at eleverne i ASF-klasserne først og fremmest har en ASF-diagnose til fælles,

men herudover kan de på mange parametre være ligeså indbyrdes forskellige som alle andre unge.

Ifølge ledere, lærere og mentorer for ASF-klasserne er der dog også en række karakteristika, som

typisk går igen blandt eleverne med udspring i deres ASF-diagnose. Det drejer sig om, at eleverne i

ASF-klasserne:

• Ofte har flere diagnoser end ASF, fx depression, angst, stress eller ADHD

• Kommer med et varierende fagligt niveau, samtidig med at der er et højt fagligt topniveau og

stor specialviden i ASF-klasserne

• Kan have svært ved at tage en uddannelse på trods af stor begavelse blandt eleverne, hvilket gør,

at de har et stort behov for struktur, forudsigelighed og faste rammer – både fagligt og socialt

• Generelt er pligtopfyldende og fagligt motiverede, men har en lav stresstærskel og ofte en svær

tid i grundskolen og afbrudte skoleforløb bag sig

• Gennemsnitligt er ældre end elever i ordinære gymnasieklasser, og at aldersspredningen er

større i ASF-klasserne.

Svært at generalisere om elevgruppen i de særligt tilrettelagte klasser

Det fremgår af surveyen blandt ledere og interviewene blandt ledere, lærere og mentorer for de

særligt tilrettelagte klasser, at de indbyrdes forskelle blandt eleverne i disse klasser kan være

endnu større end i ASF-klasserne. Det skyldes, at eleverne i de særligt tilrettelagte klasser har for-

skellige diagnoser og/eller fysiske handicaps, ligesom at aldersspredningen i de særligt tilrettelagte

klasser er endnu større end i ASF-klasserne.

Lærere og mentorer i de særligt tilrettelagte klasser forklarer dog, at et fælles karakteristika for de-

res elever er, at de generelt er motiverede for uddannelsen og har et ønske om at udvikle sig. Til

gengæld er der flere fagligt udfordrede elever i de særligt tilrettelagte klasser end i ASF-klasserne

og store forskelle på elevernes faglige niveau. Ligesom eleverne i ASF-klasserne kan eleverne i de

særligt tilrettelagte klasser have udfordringer med social interaktion.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Indledning

Elever i ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser har flere uddannelsesforløb bag

sig

Det fremgår af interviewene med ledere, lærere og mentorer for ASF-klasser såvel som særligt til-

rettelagte klasser, at det er et tværgående fællesstræk blandt eleverne i de to tilbud, at de ofte har

svære og afbrudte skoleforløb bag sig – både på grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau.

Den kvantitative analyse af registerdata støtter op om denne pointe, og viser, at 33 % har været

startet på mindst én anden ungdomsuddannelse forud for deres opstart i en ASF-klasse, mens det

gør sig gældende for 43 % forud for deres opstart i en særligt tilrettelagte klasse. 10 % har været

startet på 2 eller flere ungdomsuddannelser forud for deres opstart i en ASF-klasse, mens 19 % har

gjort det samme forud for deres opstart i en særligt tilrettelagt klasse.

33 % har været startet på en anden gymnasial uddannelse, og 12 % på en erhvervsuddannelse in-

den deres opstart i en ASF-klasse, mens det gør sig gældende for hhv. 34 % og 36 % forud for deres

opstart i en særligt tilrettelagt klasse.

Skolerne har merudgifter forbundet med både ASF-klasser og andre særligt

tilrettelagte klasser

Evalueringen viser, at både skoler med ASF-klasser og skoler med særligt tilrettelagte klasser ople-

ver et behov for, at skolen selv finansierer dele af uddannelsestilbuddene.

Det er gennemgående erfaringen blandt ledere for ASF-klasserne, at der ikke er fuld økonomisk

dækning af ASF-klasserne pba. taxameter, skyggetaxameter og social pædagogisk støtte (SPS)

alene, og at skolerne derfor må supplere med egne ressourcer for at finansiere ASF-klasserne.

Ifølge lederne for ASF-klassernes skyldes det, at:

Mentorerne typisk spiller en anden og større rolle, end hvad SPS-midlerne kan dække, hvorfor

skolerne selv medfinansierer mentorernes løn.

Skyggetaxameteret kun er et undervisningstaxameter og derfor ikke udløser kompenserende

bygnings- og fællestaxameterstøtte til lokaler og administration. Skolerne bruger derfor ekstra

ressourcer på grundig koordination, administration og visitation samt bygninger og lokaler til

ASF-klasserne mhp. at skabe de rolige og forudsigelige rammer omkring klasserne, som elev-

gruppen har brug for.

På skolerne med andre særligt tilrettelagte klasser vurderer 18 ud 20 ledere, at omkostningerne til

disse klasser ikke kan dækkes af tilskuddet til ordinære klasser. Disse skoler har således også mer-

udgifter forbundet med at udbyde særligt tilrettelagte klasser, der først og fremmest går til:

At have færre elever i klasserne

Lærerkræfter, herunder løbende koordinering mellem lærere, kompetenceudvikling og mere

tidskrævende undervisningstilrettelæggelse

Mentorstøtte udover, hvad SPS-midlerne kan dække, herunder varetagelse af løbende foræl-

drekontakt

Lokaler og inventar, som understøtter støttebehovene hos elevgruppen i klasserne.

På tværs af lederne for ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser er det derfor en fælles po-

inte, at man udbyder de to tilbud, fordi man vurderer det som en vigtig opgave over for eleverne og

samfundet, selvom det resulterer i ekstra økonomiske udgifter for skolerne. Det skyldes ifølge le-

dere, lærere og mentorer, at de to tilbud understøtter, at unge, der dimitterer fra klasserne, får en

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Indledning

livsbane, hvor de har markant større sandsynlighed for at komme i uddannelse og beskæftigelse

frem for at være i risikogruppen for at ende på permanent eller længerevarende offentlig støtte.

Implikationer ved justeringer af ASF-klasserne

Antallet af elever i klassen har betydning for udbytte, trivsel og fastholdelse

Evalueringen viser overordnet, at det ikke er meningsfuldt at udvide elevantallet i ASF-klasserne.

Denne vurdering bygger på erfaringer med målgruppen blandt ledere, lærere og mentorer i ASF-

klasser og andre særligt tilrettelagte klasser samt ekspertgruppen.

Ledere, lærere og mentorer for ASF-klasserne understreger, at en ordinær klassenorm på 28 elever

vil være uhensigtsmæssig, da det vil virke overvældende og øge frafaldsrisikoen hos elevgruppen

betydeligt og samtidig medføre et behov for ekstra ressourcer til dobbeltlærerordning og pædago-

gisk støtte. Altså er det en klar vurdering på skolerne, der udbyder ASF-klasser, at et øget elevantal

hverken vil give pædagogisk mening, være muligt ift. elevgruppens behov for særlige fysiske ram-

mer eller mindske omfanget af nødvendige økonomiske ressourcer til klasserne.

Ekspertgruppen tilslutter sig disse pointer og fremhæver bl.a., at det ikke vil være muligt for læ-

rerne at give eleverne den nødvendige individuelle støtte i undervisningen og have den tætte rela-

tion til eleverne, som er afgørende for ASF-elevernes faglige, personlige og sociale udvikling, hvis

klassenormen i ASF-klasserne hæves til mere end 12-14 elever. Ifølge ekspertgruppen vil en klasse-

norm på mere end 12-14 elever desuden påvirke elevernes energiniveau og overskud negativt, der i

forvejen kan være udfordret af transporttid og af de sanseindtryk, eleverne møder i skolen.

På skolerne med særligt tilrettelagte klasser er erfaringen blandt ledere, lærere og mentorer også,

at en klassenorm på omkring 12 elever ville være at foretrække ift. elevernes støttebehov, hvis ikke

skolerne var afhængige af at opnå bestemte taxameterindtægter for at kunne finansiere klasserne.

Ens støttebehov hos målgruppen er afgørende for udbytte, trivsel og fastholdelse

Evalueringen viser, at en velovervejet elevsammensætning er afgørende for at kunne skabe me-

ningsfulde gymnasiale tilbud til elever med diagnoser i relation til psykiske eller adfærdsmæssige

vanskeligheder. Denne vurdering bygger på erfaringer med målgruppen blandt ledere, lærere og

mentorer omkring ASF-klasserne og andre særligt tilrettelagte klasser samt ekspertgruppen.

Ledere, lærere og mentorer for ASF-klasserne samt ekspertgruppen peger på, at ASF-klasserne er

velegnede til særligt sanseudfordrede elever, der ville være frafaldstruede, hvis de skulle gå i

samme klasse som elever med diagnoser, der medfører mere udadreagerende og uforudsigelige

adfærdsmønstre. Omvendt peger ekspertgruppen også på, at det heller ikke nødvendigvis gavner

elever med denne type udfordringer at have undervisning med ASF-elever, bl.a. fordi elever med

andre typer af diagnoser end ASF kan blive udtrættede af samværet med ASF-elever, samtidig med

at de rammer, som ASF-eleverne har brug for, kan lægge bånd på nogle af de behov, som elever

med øvrige diagnoser kan have. På den baggrund understreger ledere, lærere og mentorer for ASF-

klasserne samt ekspertgruppen vigtigheden af at bevare et specialiseret gymnasialt tilbud til elever

med en diagnose inden for autismespektrummet.

Ledere, lærere og mentorer for ASF-klasserne samt ekspertgruppen finder dog, at der også er be-

hov for specialiserede gymnasiale tilbud til elever med andre typer af diagnoser end ASF. I den for-

bindelse understreger ekspertgruppen vigtigheden af at skelne mellem forskellige typer af diagno-

ser, og hvilke slags støttebehov disse kalder på. Det drejer sig særligt om at skelne mellem grund-

læggende udviklingsforstyrrelser som ASF, ADHD og ADD og diagnoser som angst, depression og

stress, der kan være belastningsreaktioner. Ekspertgruppen samt ledere og lærere for ASF-klas-

serne fremhæver, at denne skelnen er vigtig, fordi nogle typer af diagnoser, såsom ASF, kan hånd-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Indledning

teres med de rette rammer og støtte i en undervisningssammenhæng, mens andre typer af diagno-

ser kan være behandlingskrævende og dermed uden for rammerne af, hvad man kan og skal for-

søge at håndtere som skole.

Ledere, lærere og mentorer i de særligt tilrettelagte klasser bakker op om, at der er diagnoser som

passer særlig dårligt sammen i et klasserum, men fremhæver, at det vigtigste for at kunne skabe et

meningsfuldt og velfungerende tilbud til deres målgruppe er fælles støttebehov og sammenlignelig

adfærd snarere end fælles diagnoser.

Om datagrundlaget

Evalueringen bygger på en kombination af kvantitative og kvalitative datakilder.

Formålet med evalueringens kvantitative dataindsamling og analyse har været at skabe bred viden

om udbuddet af og efterspørgslen efter ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser, hvad der

karakteriserer elevgrundlaget i ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser, og hvilket udbytte

eleverne får ud af at gå i disse klasser. I forlængelse heraf har formålet med evalueringens kvalita-

tive dataindsamling og analyse været at skabe dybdegående viden om,

hvilke

elever der ud fra

hvilke overvejelser hhv. optages i og afvises til ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser,

samt hvorfor og hvordan eleverne i ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser opnår det ud-

bytte af tilbuddene, som de gør.

Evalueringens kvalitative del bidrager desuden med viden om, hvordan ASF-klasser og andre sær-

ligt tilrettelagte klasser finansieres, og om elevernes udbytte af ASF-klasserne vil se anderledes ud,

hvis ASF-klassernes målgruppe og elevantal justeres.

Evalueringens datakilder

•

Registerdata om elever i ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

•

Elevtrivselsmålinger for elever i ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

•

Kvalitative interview med ledere, lærere og mentorer i ASF-klasser

•

Kortlægning af grundlæggende information om andre særligt tilrettelagte klasser (kort

survey, der besvares af ledere på gymnasier, der udbyder andre særligt tilrettelagte klas-

ser)

•

Kvalitative interview med ledere, lærere og mentorer på udvalgte skoler med andre sær-

ligt tilrettelagte klasser

•

Workshop med eksperter, der har ekspertviden om målgrupperne for ASF-klasser og andre

særligt tilrettelagte klasser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

2 Indledning

Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at fo-

restå en evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område

som følge af den politiske aftale

om en samlet indsats for elever og studerende med handicap på

ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser

af 10. maj 2021.

Resultatet af evalueringen bliver præsenteret i denne rapport.

2.1 ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

ASF-klasser er en specialklassemodel for unge med en diagnose inden for autismespektrumforstyr-

relser (ASF), som vurderes at have faglige forudsætninger for at gennemføre en ordinær gymnasial

uddannelse gennem særligt tilrettelagte klasser med op til 12 elever. ASF-klasserne blev perma-

nentgjort i 2014.

Der er i dag 14 ASF-klasser på landsplan. Seks på hf, fem stx, to htx og en hhx. Den ene af de seks hf-

klasser er en midlertidig ASF-klasse. Klassen blev opstartet i 2021, og eleverne bliver studenter i

sommeren 2023.

TABEL 2.1

Overblik over udbud af ASF-klasser

Region

Hovedstaden

Institution

Høje Taastrup Gymnasium

Københavns VUC

Sjælland

Næstved Gymnasium

ZBC Slagelse

Syddanmark

Midtfyns gymnasium

Aabenraa statsskole

Campus Vejle

Midtjylland

Paderup Gymnasium

Herning HF og VUC

Aarhus VUC

Skive College

Klasser

2 stx

2 hf

1 stx

1 htx

1 stx

1 hf

1 hhx

1 stx

1 hf

1 htx

Start år

2007

2019, 2021

2015

2017

2008

2015

2017

2008

2017

2019

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Indledning

Region

Nordjylland

Institution

Aalborg Katedralskole

Klasser

1 hf

Start år

2010

2.1.1

Formål, rammer og regler for ASF-klasserne

ASF-klasserne er tilpasset unge med en ASF-diagnose, men samtidig er målet at give målgruppen

mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvor indholdet og rammerne for skolegan-

gen er de samme som for andre, der tager en studentereksamen. Uddannelsen er derfor tilrettelagt

som en traditionel gymnasial uddannelse, men klassens størrelse, undervisningens tilrettelæg-

gelse og lærernes kompetencer giver mulighed for, at undervisningen kan imødekomme ASF-ele-

vernes særlige behov.

Muligheden for at udbyde en ASF-klasse tildeles til gymnasiale institutioner på baggrund af ansøg-

ning i forbindelse med særlige udbudsrunder. Ved godkendelse af en institution til tilskud bliver

der lagt vægt på den geografiske spredning og fordeling på uddannelsesretninger, og at det er

sandsynliggjort, at der er et ganske særligt behov for udbuddet på den konkrete institution i det

geografiske område. Endvidere bliver der lagt vægt på den faglige kvalitet af udbuddet, viden om

og erfaring med undervisning af elever med ASF og institutionens plan for vidensopbygning på in-

stitutionen og vidensdeling på og uden for institutionen ift. elever med ASF.

Undervisningsforløbene skal følge de almindelige uddannelsesregler, og det kommer ikke til at

fremgå af eksamensbeviset, at eleverne har gået i en specialklasse. I det omfang, der søges dispen-

sationer eller specialpædagogisk støtte, vil det være på individuel basis som for andre elever.

Skolen vil for den enkelte elev i en ASF-klasse kunne godkende en udstrækning af den pågælden-

des uddannelsesforløb med ét år i overensstemmelse med de almindelige regler herom for elever,

som har handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed. Hele klassens forløb kan

således ikke udstrækkes med et år.

3+4

Studieretninger/fagpakker og valgfag

Da eleverne så vidt muligt skal undervises samlet i klasserne, kan skolerne på forhånd fastlægge

klassernes studieretningsfag/fagpakker. Skolerne kan dog kombinere to studieretninger/fagpakker

i samme klasse, hvis der vurderes at være ressourcer til det. Skolerne kan desuden fastlægge valg

af andet fremmedsprog (hhx og stx), kunstnerisk fag i 1. g (stx) og kunstnerisk fag/idræt (hf), men

kan også lade eleverne vælge frit. På hf er det dog kun muligt at oprette ASF-klasser uden udvidede

fagpakker. For de elever, hvor det er muligt, kan der ske en inklusion på almindelige hold i valgfa-

gene senere i forløbet.

Visitation og optag i ASF-klasse

ASF-klasserne er alene for elever, der har en ASF-diagnose, og som ikke profiterer af deltagelse i de

almindelige undervisningsforløb. Der skal således foreligge en lægeerklæring med denne diag-

nose, og eleven skal have en anbefaling om et særligt tilrettelagt undervisningsforløb.

3 https://www.autismeforening.dk/videnscenter/artikler/temaartikler/ungdomsuddannelse-paa-forlaenget-tid-og-saerlige-asf-tilbud/.

4 https://www.danskegymnasier.dk/wp-content/uploads/2019/01/ASF-udbudsbrev-januar-2019.pdf.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Indledning

Vejledningen under den kommunale ungeindsats (KUI) skal have vurderet, at ansøgeren på bag-

grund af de personlige og sociale forudsætninger ikke i almindelighed er uddannelsesparat ift.

gymnasiale uddannelser, men at ansøgeren har tilstrækkelige faglige forudsætninger, således at

den pågældende kan henvises til et særligt tilrettelagt forløb.

Optagelse af ansøgere sker via et visitationsudvalg på den gymnasiale institution. Der skal i udval-

get indgå personer, som har viden om og erfaring med diagnoser inden for autismespektrumfor-

styrrelser (ASF). Udvalget skal vurdere, om ansøgerens faglige, personlige og sociale kompetencer

er tilstrækkelige til, at ansøgeren kan gennemføre ASF-klassen, herunder at den pågældende ansø-

ger har den fornødne motivation.

Skolens leder foretager den endelige afgørelse af, hvilke ansøgere der vurderes bedst egnede til

det dimensionerede antal pladser.

Økonomiske rammer

Da der er tale om en ordinær gymnasial uddannelse, udløser eleverne taxametertilskud på linje

med øvrige elever. For at muliggøre, at der kan etableres de nødvendige støttefunktioner for elev-

gruppen, herunder mentorer og små klasser på højst 12 elever, bliver der for hver klasse ud over

det almindelige taxameter udløst et supplerende tilskud i form af et ”skyggetaxameter” på op til 16

elever pr. klasse, således at ”skyggetaxameteret” supplerer op til 28 elever pr. klasse. ”Skyggetaxa-

meteret” for de op til 16 elever udløser ikke fællesudgiftstaxameter og bygningstaxametertilskud.

2.1.2

Eksisterende viden om ASF-klasser

Der er ikke tidligere gennemført en samlet evaluering af ASF-klasser på de gymnasiale uddannel-

ser, men EVA har gennemført en række delevalueringer i relation til ASF-klasser.

I 2010 oprettede Aalborg Katedralskole på forsøgsbasis en toårig hf-uddannelse for unge med ASF,

som EVA evaluerede,

ligesom EVA i 2015 på opdrag fra Mariagerfjord Gymnasium gennemførte en

evaluering af ”visiteret hf (vhf)”, som var et forsøg med en særligt tilrettelagt hf-uddannelse, som

gymnasiet påbegyndte i 2012.

Vhf adskiller sig dog bl.a. fra ASF-klasserne ved at have en bredere

målgruppe, så det både er unge med ASF samt andre typer af diagnoser, fx ADHD, ADD og lignende

psykiatriske diagnoser, der kan optages her. Derudover har EVA også gennemført en analyse af mu-

ligheder og barrierer for oprettelse af ASF-klasser på erhvervsuddannelserne – og således ikke i en

gymnasial kontekst.

EVA’s evalueringer af de daværende forsøg på de gymnasiale uddannelser på Aalborg Katedral-

skole og Mariagerfjord Gymnasium vurderes ikke at skabe tilstrækkeligt vidensgrundlag for eventu-

elle justeringer af ASF-klasserne på det gymnasiale område. Begge evalueringer bygger kun på for-

søg fra en enkelt skole og på et yderst spinkelt elevgrundlag, og særligt evalueringen fra Aalborg

Katedralskole ligger langt tilbage i tiden. Samtidig var visiteret hf på Mariagerfjord Gymnasium som

nævnt et andet tilbud med en bredere målgruppe end ASF-klasser.

5 Ibid.

6 EVA (2011):

Forsøg med toårig hf-uddannelse for unge med ASF.

Danmarks Evalueringsinstitut: Holbæk.

7 EVA (2015):

Evaluering af visiteret hf på Mariagerfjord Gymnasium.

Danmarks Evalueringsinstitut: Holbæk.

8 EVA (2019):

Analyse af muligheder og barrierer for oprettelse af ASF-klasser på eud.

Danmarks Evalueringsinstitut: Holbæk.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Indledning

De enkelte skoler har i forskellig grad løbende samlet op på deres erfaringer med ASF-klasserne. I

2018 udgav Herning Hf & VUC en rapport, som evaluerede og samlede op på erfaringerne med de-

res ASF-klasse igennem 10 år. Rapporten samler kun op på erfaringerne fra Herning HF & VUC,

men er relevant som supplement til denne evaluering, da dens fund bl.a. bygger på interview med

elever. Elevperspektivet er ikke en del af nærværende evaluering.

2.1.3

Definition af andre særligt tilrettelagte klasser

Evalueringen omhandler ikke alene ASF-klasser, men også andre særligt tilrettelagte klasser på de

gymnasiale uddannelser. En del af evalueringens formål har været at kortlægge, hvad der findes af

tilbud, der falder ind under denne kategori. I evalueringen defineres andre særligt tilrettelagte klas-

ser ud fra følgende tre kriterier:

• Tilbud målrettet unge med en diagnose relateret til psykiske og adfærdsmæssige vanskelighe-

der, som vurderes at have de faglige forudsætninger for at gennemføre en ordinær gymnasial

uddannelse gennem særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

• Mere end et enkeltstående tilbud, som eleverne kun møder én gang. Det vil sige, at tilbuddet har

en mere permanent og gennemgående karakter igennem elevernes uddannelsesforløb.

• Tilbud med karakter af klasse- eller holddannelse. Det vil sige, at eleverne som en del af tilbud-

det samles i en særlig klasse/på et særligt hold i forbindelse med en del af eller al deres undervis-

ning.

I evalueringens tabeller og figurer bruges forkortelsen ’STK’ om de særligt tilrettelagte klasser.

2.2 Fokusområder i evalueringen

Evalueringen har tre overordnede fokusområder, der kan afspejles i tre delanalyser. De tre delana-

lyser beskrives i hovedtræk i det følgende og udfoldes i afsnit 2.3.1 om undersøgelsesspørgsmål og

afsnit 2.3.2 om analytisk tilgang.

Delanalyse 1: Afdækning af udbud og efterspørgsel efter ASF-klasser og

andre særligt tilrettelagte klasser for unge med en diagnose

Den første delanalyse har til formål at skabe et overblik over udbud og efterspørgsel efter særligt

tilrettelagte klasser, herunder ASF-klasser, på det gymnasiale område for elever med en diagnose

relateret til psykiske eller adfærdsmæssige vanskeligheder. Afdækningen af udbud og efterspørgsel

indebærer bl.a. en kortlægning af udbuddenes geografiske placering og en belysning af, hvad der

karakteriserer udbuddenes målgruppe, herunder tidligere skoleformer.

Som en del af evalueringen er der indhentet viden om andre særligt tilrettelagte klasser på de gym-

nasiale uddannelser for unge med en diagnose relateret til psykiske og adfærdsmæssige vanske-

ligheder. Andre særligt tilrettelagte klasser forstås og afgrænses i evalueringen til tilbud, der lever

op til kriterierne beskrevet i afsnit 2.1.3.

9 Byskov, Jonna (2018):

Inklusion af unge med ASF i uddannelsessystemet perioden 2008-2018.

Forlaget Parentes.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Indledning

Delanalyse 2: Analyse af ASF-klassers og andre særligt tilrettelagte

klassers resultater og omkostninger

Den anden delanalyse har til formål at skabe viden om trivsel, faglig udvikling, gennemførelse af

uddannelse og overgang til videregående uddannelse blandt elever i ASF-klasser og andre særligt

tilrettelagte klasser.

Delanalysen undersøger desuden økonomien i ASF-klasser, og til sammenligning også andre sær-

ligt tilrettelagte klasser, ved at belyse, hvordan det supplerende tilskud til ASF-klasser anvendes, og

hvilke omkostninger der er forbundet med andre særligt tilrettelagte klasser.

Delanalyse 3: Undersøgelse af mulig udvidelse af ASF-klasser

Den tredje delanalyse har til formål at tilvejebringe viden om, hvorvidt der er grundlag for at udvide

antallet af ASF-klasser. Delanalysen undersøger desuden, hvilke implikationer der kan være for-

bundet med at udvide ASF-klassernes målgruppe og elevantal, herunder hvilke fordele og ulemper

en sådan udvidelse vurderes at have for den eksisterende målgruppe såvel som for en eventuel ud-

videt målgruppe.

Vurderingen baseres på eksisterende erfaringer fra ASF-klasserne og andre særligt tilrettelagte

klasser samt viden om ASF og andre diagnoser relateret til særlige behov i forbindelse med psyki-

ske og adfærdsmæssige vanskeligheder. Delanalysen vil således bygge videre på den viden, der

skabes gennem delanalyse 1 og 2 suppleret med ekspertvurderinger heraf.

2.2 Metodisk design

I dette afsnit opridses evalueringens metodiske design i kort form. For uddybende beskrivelser af

metodeelementer, datakilder og analyser se appendiks c.

2.2.1

Undersøgelsesspørgsmål

Evalueringens undersøgelsesspørgsmål er opdelt på de tre delanalyser på følgende måde:

Delanalyse 1: Afdækning af udbud og efterspørgsel efter ASF-klasser og andre

særlige tilrettelagte klasser for unge med en diagnose

Hvad karakteriserer elevgrundlaget i ASF-klasserne?

a. Hvordan er udbuddet og efterspørgslen efter ASF-klasser?

b. Hvilke elever visiteres til ASF-klasser, og hvordan håndteres elever, som må afvises til ASF-

klasser?

Hvad kendetegner elevgruppen i ASF-klasserne ift.:

Udfordringer, ressourcer og behov i relation til uddannelse?

Tidligere skoleformer og alternativer til en ASF-klasse?

Hvor stort er udbuddet af og efterspørgslen efter andre særligt tilrettelagte klasser på de gym-

nasiale uddannelser for unge med en diagnose relateret til psykiske og adfærdsmæssige van-

skeligheder?

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Indledning

a. Hvem er tilbuddene målrettet, og hvad kendetegner elevgruppen i de særligt tilrettelagte

klasser?

b. Hvilke typer af unge med særlige behov efterspørges der særligt tilrettelagte klasser til?

Delanalyse 2: Analyse af ASF-klassers og andre særligt tilrettelagte klassers

resultater og omkostninger

Hvordan finansieres ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser?

a. Hvordan anvendes det supplerende tilskud til ASF-klasserne?

b. Hvordan vurderes økonomien i ASF-klasserne, og bruges der andre ressourcer end det sup-

plerende tilskud?

c. Hvordan finansieres andre særligt tilrettelagte klasser, herunder hvor stor er merudgiften

sammenholdt med ordinære klasser?

Hvilket udbytte får elever i ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser af tilbuddene, og

hvilken effekt har ASF-klasserne for eleverne?

a. Hvordan går det elever i ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser mht. trivsel, faglig

udvikling, fuldførelse af uddannelse og overgang til videregående uddannelse?

b. Hvad er effekten af ASF-klasser mht. elevernes fuldførelse af uddannelse, overgang til videre-

gående uddannelse og faglige udvikling?

Delanalyse 3: Undersøgelse af mulig udvidelse af ASF-klasser

Hvilke implikationer vil en udvidelse af målgruppen for og elevantallet i ASF-klasserne have?

a. Kan unge med andre diagnoser i relation til psykiske og adfærdsmæssige vanskeligheder

end ASF have fordel af at indgå i klasser med ASF-elever?

b. Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at udvide ASF-klassernes målgruppe til at om-

fatte elever med flere forskellige typer af diagnoser?

c. Hvilken virkning formodes det at have på eleverne i ASF-klasserne, hvis antallet af elever i

klasserne øges til 28 elever?

2.2.2

Analytisk tilgang

Med henblik på at kunne gå i dybden i besvarelsen af undersøgelsesspørgsmålene og samtidig

sikre bredde i datamaterialet baseres evalueringen på et evalueringsdesign, der både rummer

kvantitative og kvalitative data og analyser.

Formålet med evalueringens kvantitative dataindsamling og analyse har været at skabe bred viden

om udbuddet af og efterspørgslen efter ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser, hvad der

karakteriserer elevgrundlaget i ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser, og hvilket udbytte

eleverne får ud af at gå i disse klasser. I forlængelse heraf har formålet med evalueringens kvalita-

tive dataindsamling og analyse været at skabe dybdegående viden om, hvilke elever der ud fra

hvilke begrundelser hhv. optages i og afvises til ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser,

samt hvorfor og hvordan eleverne i ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser opnår det ud-

bytte af tilbuddene, som de gør.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Indledning

Evalueringens kvalitative del bidrager desuden med viden om, hvordan ASF-klasser og andre sær-

ligt tilrettelagte klasser finansieres, og om elevernes udbytte af ASF-klasserne vil se anderledes ud,

hvis ASF-klassernes målgruppe og elevantal justeres.

2.2.3

Metodeelementer og datakilder

I det følgende udfoldes de forskellige metodiske elementer og datakilder, som indgår i evaluerin-

gen.

Evalueringens datakilder

•

Registerdata om elever i ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

•

Elevtrivselsmålinger for elever i ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

•

Kvalitative interview med ledere, lærere og mentorer i ASF-klasser

•

Kortlægning af grundlæggende information om andre særligt tilrettelagte klasser (kort

survey, der besvares af ledere på gymnasier, der udbyder andre særligt tilrettelagte klas-

ser)

•

Kvalitative interview med ledere, lærere og mentorer på udvalgte skoler med andre sær-

ligt tilrettelagte klasser

•

Workshop med eksperter, der har ekspertviden om målgrupperne for ASF-klasser og andre

særligt tilrettelagte klasser

Kvalitative interview med ledere, lærere og mentorer for ASF-klasser

Der er gennemført kvalitative interview med de dagligt ansvarlige ledere eller koordinatorer for

ASF-klasserne på samtlige 12 gymnasiale uddannelsesinstitutioner, der udbyder klasserne. I for-

bindelse med interviewene har de 12 ledere udfyldt grundlæggende informationer om de enkelte

skolers ASF-klasser i et skema, herunder søgetal og optag.

Formålet med lederinterviewene har været at afdække optaget i og målgruppen for ASF-klasserne,

herunder forholdet mellem udbud og efterspørgsel samt elementerne i visitationsprocessen. Der-

udover har lederinterviewene bidraget med viden om finansieringen af ASF-klasser samt perspekti-

ver på implikationerne ved en mulig udvidelse af målgruppen for eller elevantallet i ASF-klasserne.

Derudover er der gennemført interview med lærere og mentorer for fire udvalgte ASF-klasser. Der

er i alt lavet ti interview med lærere, hvoraf otte også fungerer som mentorer for elever i deres ASF-

klasse, og to mentorer, der begge har en baggrund i socialpædagogik.

10 Styrelsen for IT og læring (STIL) kan i oktober 2021 levere elevtrivselsdata for årene 2018-2020. For 2018 er der dog kun i begrænset

omfang data for 3. g’erne, da de ikke var omfattet af reformen. Elevtrivselsdata udleveres via Danmarks Statistiks (DST) forskerkonto.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Indledning

Formålet med lærer- og mentorinterviewene har først og fremmest været at få viden om elevgrup-

pens karakteristika, elevernes faglige og sociale udbytte af at gå i en ASF-klasserne samt perspekti-

ver på implikationerne ved en mulig udvidelse af målgruppen for og elevantallet i ASF-klasserne.

Kortlægning og karakteristik af andre særligt tilrettelagte klasser

Kortlægningen af, hvilke andre særligt tilrettelagte klasser der findes på de gymnasiale uddannel-

ser, er gennemført ad to veje. For det første er relevante aktører inden for området blevet bedt op-

lyse, hvilke særligt tilrettelagte klasser de har kendskab til. For det andet er der udsendt en henven-

delse pr. mail til alle landets gymnasiale uddannelser om, hvorvidt de har et tilbud, der hører under

denne kategori baseret på definitionen i afsnit 2.1.3. På baggrund af denne kortlægning er der ud-

sendt en survey til alle de gymnasiale uddannelser, der udbyder sådanne tilbud med henblik på at

indsamle viden om tilbuddet og skolernes erfaringer hermed.

Derudover er der gennemført interview med daglige ledere eller koordinatorer for særligt tilrette-

lagte klasser på tre udvalgte gymnasier samt tre interview i de samme særligt tilrettelagte klasser

med i alt otte lærere, hvoraf fire også fungerer som mentorer for deres elever, og to mentorer.

Formålet med surveyen og de kvalitative interview har samlet set været at skabe viden om, hvor-

dan andre særligt tilrettelagte klasser kan se ud ift. målgruppe, elevantal, forhold mellem udbud

og efterspørgsel, omkostninger, finansiering samt fagligt og socialt udbytte hos eleverne. Desuden

bliver erfaringerne fra de særligt tilrettelagte klasser brugt til at perspektivere, hvilke implikationer

der kan være ved en mulig udvidelse af målgruppen for og elevgruppen i ASF-klasserne.

Deskriptiv analyse af elevgruppernes karakteristika samt udbytte af ASF-klasser og

andre særligt tilrettelagte klasser

For at kortlægge karakteristika ved eleverne i ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser og under-

søge elevernes udbytte af de to tilbud er der anvendt registerdata fra Danmarks Statistik samt op-

gørelser af indskrivninger i ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser på skolerne, leveret af Styrel-

sen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

Den deskriptive registerundersøgelse består af to dele:

• Kortlægning af baggrundskarakteristika for eleverne i hhv. ASF-klasser, særligt tilrettelagte klas-

ser samt elever i ordinære gymnasieklasser, herunder køn, alder, etnisk herkomst, karakterer fra

grundskolen, forældres uddannelse og forældres beskæftigelse.

• Undersøgelse af elevernes udbytte af at gå i hhv. ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser sam-

menlignet med elever i ordinære gymnasieklasser, herunder gennemførelse på normeret tid, ka-

rakterudvikling fra grundskolen til studentereksamen samt overgang til videregående uddan-

nelse.

Se appendiks d for uddybning af metode og oversigt over de specifikke registre, der ligger til grund

for evalueringens registerundersøgelse.

Effektanalyse vha. propensity score matching

For at estimere effekten af ASF-klasser på de udvalgte mål (her gennemførelse, frafald, karakterud-

vikling og overgang til videregående uddannelse) anvendes matching.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Indledning

Matching er en metode, hvor man på baggrund af observationelle data forsøger at finde to grup-

per, en treatmentgruppe, der modtager indsatsen, og en kontrolgruppe, der ikke modtager indsat-

sen, som er identiske i udgangspunktet med undtagelse af den indsats, man ønsker at identificere

effekten af. Dermed kan man identificere effekten af indsatsen ved at sammenligne treatmentgrup-

pen med kontrolgruppen på de relevante mål.

I nærværende analyse består treatmentgruppen af elever med en ASF-diagnose, der går i en ASF-

klasse, mens kontrolgruppen er elever, der også har en ASF-diagnose, men går i en ordinær gym-

nasieklasse. Dermed opnås et estimat af effekten af at gå i en ASF-klasse ift. en ordinær gymnasie-

klasse for gymnasieelever med en ASF-diagnose.

For at analysens effektestimater faktisk siger noget om effekterne i virkeligheden, er det centralt, at

de to grupper er sammenlignelige. Denne antagelse kan undersøges ved at analysere, om der er

overlap mellem treatmentgruppe og kontrolgruppe, samt om treatmentgruppe og kontrolgruppe

balancerer på de udvalgte observerbare karakteristika. Altså om det er muligt at finde personer i

kontrolgruppen, der i tilstrækkelig grad minder om personerne i treatmentgruppen, baseret på de

inkluderede kontrolvariable, og om fordelingen på de inkluderede kontrolvariable ligner hinanden

i treatment- og kontrolgruppen.

Indledende analyser og overvejelser i forbindelse med disse an-

tagelser viser, at der er fint overlap og balance mellem treatment- og kontrolgruppe i evaluerin-

gens matching-analyse.

Specifikt anvendes propensity score matching som metode til at identificere kontrolenheder, der

kan sammenlignes med treatmentgruppen. Dette gøres ved, at der først opstilles en regressions-

model til at udregne en sandsynlighed (propensity score) for at indgå i treatmentgruppen, dvs. at

gå i en ASF-klasse, givet de inkluderede kontrolvariable, for alle personer i stikprøven, dvs. både

kontrol- og treatmentgruppe. Herefter anvendes den udregnede propensity score til at identificere

matches mellem kontrol- og treatmentgruppe, således at personer i treatmentgruppen parres med

personer i kontrolgruppen med samme eller lignende propensity score.

Matching-analysen har været underlagt eksternt review hos Kim Mannemar Sønderskov, professor

ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Ekspertvurderinger af implikationer ved justeringer af ASF-klasser

I relation til delanalyse 3, der omhandler mulige justeringer af ASF-klasserne og implikationerne

herved, er de konkrete erfaringer fra eksisterende ASF-klasser og de særligt tilrettelagte klasser ble-

vet suppleret med vurderinger fra en ekspertgruppe nedsat ifm. evalueringen.

Eksperternes rolle har været at reflektere over og perspektivere pointerne fra interviewene med le-

dere, lærere og mentorer for ASF-klasserne og andre særligt tilrettelagte klasser og bidrage med

perspektiver på, hvilke mulige implikationer justeringer af ASF-klassernes målgruppe og elevantal

kan have for den eksisterende målgruppe og for en eventuelt udvidet målgruppe med andre diag-

noser.

11 Se appendiks d for liste over inkluderede kontrolvariable.

12 Se appendiks d for de specifikke fordelinger og overvejelser i denne forbindelse.

13 Se appendiks d for uddybning af den specifikke anvendte model til estimering af effekten samt diskussion heraf.

14 Se appendiks d for uddybning af fokusset i det eksterne review af effektanalysen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Indledning

Medlemmerne af ekspertgruppen har været:

• Louise Bøttcher, lektor i neuropsykologi ved DPU

• Kirsten Callesen, psykolog ved Psykologisk Ressourcecenter

• Dorthe Hölck, konsulent i Go Between med speciale i ASF og ADHD.

Ekspertgruppen har dermed indgående kendskab til diagnoser og pædagogik relateret til børn og

unge med psykiske og adfærdsmæssige vanskeligheder, herunder indsigt i ASF-diagnosen såvel

som andre typer af dianoser såsom ADHD, angst og depression.

Ekspertgruppen har som den centrale aktivitet i evalueringen deltaget på en workshop med fokus

på at afdække, hvilke implikationer der kan være ved justeringer af ASF-klassernes målgruppe og

elevantal.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

3 Karakteristik af elevgrupperne

I dette kapitel belyses elevgruppen i hhv. ASF-klasserne og andre særligt tilrettelagte klasser, jf. un-

dersøgelsesspørgsmålene under delanalyse 1. Kapitlets karakteristik af de to elevgrupper er base-

ret på analyser af registerdata om eleverne og kvalitative interview med ledere, lærere og mentorer

for ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser.

Kapitlet viser, at elevgruppen i ASF-klasserne har en række fællestræk, der typisk er relateret til de-

res ASF-diagnose. Herudover kan eleverne i ASF-klasserne dog være lige så indbyrdes forskellige

som alle andre unge.

Ud over deres ASF-diagnose er det fælles for eleverne i ASF-klasserne, at de ofte har sidediagnoser,

fx angst, depression eller ADHD. Et fælles karakteristikum er desuden, at eleverne har et stort be-

hov for hjælp til struktur, forudsigelighed og faste rammer, og selvom eleverne kan være meget

pligtopfyldende og fagligt motiverede, har mange samtidig en lav stresstærskel. En stor del af ASF-

eleverne kan ligeledes have udfordringer med social interaktion i og uden for undervisningen. ASF-

eleverne har generelt haft en svær tid i grundskolen og afbrudte skoleforløb bag sig, der kan have

sat både faglige og personlige spor. Endelig kan offentlig transport og lang transporttid være en

stor udfordring for elever i ASF-klasserne.

Kapitlet viser desuden, at ASF-eleverne befinder sig på forskellige faglige niveauer, ligesom det er

tilfældet for elever i ordinære gymnasieklasser, om end lærerne generelt oplever et højt fagligt top-

niveau og stor specialviden blandt eleverne i ASF-klasserne. Ser man på ASF-elevernes karakter-

gennemsnit fra folkeskolens afgangseksamen, befinder størstedelen af eleverne sig, som i ordi-

nære gymnasieklasser, på midten af karakterskalaen. En lidt større andel af eleverne i ASF-klas-

serne har dog et karaktergennemsnit på 8 eller derover fra folkeskolens afgangseksamen sammen-

lignet med eleverne i ordinære gymnasieklasser.

De indbyrdes forskelligheder blandt eleverne kan være endnu større i de særligt tilrettelagte klas-

ser end i ASF-klasserne, da eleverne i de særligt tilrettelagte klasser har flere forskellige typer af

både psykiske og fysiske diagnoser, ligesom aldersspredningen i klasserne er større end i ASF-klas-

serne og ordinære gymnasieklasser.

Det er dog et fællestræk blandt eleverne i de særligt tilrettelagte klasser, at de generelt er motive-

rede for at gennemføre deres uddannelse, selvom der er store forskelle i elevernes faglige niveau.

Der er en større andel af fagligt udfordrede elever med et karaktergennemsnit på under 4 fra folke-

skolens afgangseksamen i de særligt tilrettelagte klasser sammenholdt med ASF-klasserne og ordi-

nære gymnasieklasser. Et fællestræk blandt eleverne i de særligt tilrettelagte klasser er desuden, at

de også ofte har afbrudte skoleforløb og for nogles vedkommende specialtilbud bag sig. Endelig

kan eleverne i særligt tilrettelagte klasser, ligesom ASF-eleverne, typisk have svært ved det sociale,

være særligt sensitive og have behov for at kunne trække sig i løbet af skoledagen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Karakteristik af elevgrupperne

3.1 Overordnet karakteristik af elevgrupperne

De deskriptive analyser af registerdata viser, at eleverne i ASF-klasserne både adskiller sig fra ele-

verne i de særligt tilrettelagte klasser og ordinære gymnasieklasser på en række parametre såsom

køn, karaktergennemsnit for folkeskolens afgangseksamen samt forældres uddannelsesniveau og

beskæftigelsesstatus. Det fremgår af figur 3.1 nedenfor.

Mere end to tredjedele af eleverne i ASF-klasserne er fx mænd, hvilket kun gør sig gældende for

knap halvdelen af eleverne i de særligt tilrettelagte og ordinære klasser. ASF-eleverne har desuden

det højeste gennemsnitlige karaktergennemsnit fra afgangseksamen i 9. eller 10. klasse på 6,4 mod

6,3 i ordinære gymnasieklasser og 5,9 i de særligt tilrettelagte klasser. Endelig er uddannelsesni-

veauet højere blandt forældrene til elever i ASF-klasser, hvor 65 % af eleverne har mindst én foræl-

der med en videregående uddannelse, hvilket gør sig gældende for 59 % af eleverne i de særligt til-

rettelagte klasser og 56 % af eleverne i ordinære gymnasieklasser.

FIGUR 3.1

Grundtræk ved elever i ASF-klasser, særligt tilrettelagte klasser (STK) og

ordinære gymnasieklasser

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistiks befolkningsregister (BEF), elevregister (KOTRE) og grundskolekarakterregister

(UDFK), 2007-2020, samt opgørelser af elever, der har gået i ASF- eller STK-klasser 2007-2020, leveret af STUK.

Note: Ordinære gymnasieklasser omfatter alene elever i elevregisteret, dvs. ikke elever i hf-enkeltfagsforløb.

Note: Karaktergennemsnit fra grundskolen er opgjort på baggrund af elevernes karakterer fra folkeskolens afgangsek-

samen i 9. eller 10. klasse. Har eleven taget 10. klasse, er det 10. klasse-eksamen, der tæller.

Note: Er en elev ikke registreret med to forældre, tæller den ene forældres beskæftigelsesstatus for begge forældre.

Note: Se appendiks c for chi2- og z-test for de forskellige grundtræk i figuren.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Karakteristik af elevgrupperne

En mere dybdegående gennemgang af elevgruppens karakteristika i hhv. ASF-klasserne og særligt

tilrettelagte klasser vil blive udfoldet i de følgende afsnit.

3.2 Elevgruppen i ASF-klasserne

3.2.1

Elevgruppen har fællestræk og forskelligheder

I dette afsnit gives en karakteristik af elevgruppen i ASF-klasserne pba. registerdata om eleverne og

kvalitative interview med ledere, lærere og mentorer for ASF-klasserne. En vigtig indledende pointe

er her, at det, elevgruppen først og fremmest har til fælles, er en ASF-diagnose, men herudover kan

de på mange parametre være ligeså indbyrdes forskellige som alle andre unge.

Grundlæggende er aldersspredningen blandt eleverne i ASF-klasserne væsentlig større, når de star-

ter i 1. g, end blandt elever i ordinære gymnasieklasser. Det fremgår af figur 3.2, at 50 % af eleverne

i ASF-klasserne er 18 år eller derover, når de starter i 1. g, hvilket kun er tilfældet for 9 % af eleverne i

ordinære gymnasieklasser. Omvendt er det kun 19 % af eleverne i ASF-klasserne, der er 16 år eller

derunder, når de starter i 1. g, hvilket gør sig gældende for 58 % af eleverne i ordinære gymnasie-

klasser.

FIGUR 3.2

Aldersfordeling ved opstart i ASF-klasser sammenlignet med ordinære

gymnasieklasser

Ordinære

gymnasieklasser

(n = 692.535)

ASF-klasse

(n = 1.147)

20 %

15 og derunder

40 %

60 %

20 og derover

80 %

100 %

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistiks befolkningsregister (BEF) og elevregister (KOTRE), 2007-2020, samt opgørelser af

elever, der har gået i ASF eller STK-klasser 2007-2020, leveret af STUK.

Note: Ordinære gymnasieklasser omfatter alene elever i elevregisteret, dvs. ikke elever i hf-enkeltfagsforløb.

Note: En chi2-test viser, at der er signifikant forskel på aldersfordelingen i alle tre elevgrupper (inkl. STK) (p < 0,001).

Selvom eleverne i ASF-klasserne kan være lige så forskellige som alle andre unge, er der dog også

en række karakteristika, som typisk går igen med udspring i ASF-diagnosen. Disse karakteristika

udfoldes i de følgende afsnit.

ASF-eleverne har ofte øvrige diagnoser

Det fremgår af interviewene med ledere, lærere og mentorer, at ASF ikke er den eneste diagnose

hos en stor del af eleverne i ASF-klasserne. Mange af eleverne har således komorbide diagnoser så-

som angst, depression, stress, ADHD, ADD eller OCD.

Forskelligt fagligt niveau, men højt fagligt topniveau

ASF-eleverne kommer med forskellige faglige udgangspunkter, når de starter i gymnasiet. Det

fremgår af figur 3.3, der viser elevernes karaktergennemsnit fra afgangseksamen i 9. eller 10. klasse.

ASF-eleverne fordeler sig over hele karakterspektret, om end hovedparten af eleverne placerer sig i

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Karakteristik af elevgrupperne

midten af karakterskalaen: 69 % af eleverne kommer med et gennemsnit, der ligger mellem 4 og

7,9.

På den måde ligner eleverne i ASF-klasserne eleverne i ordinære gymnasieklasser, for hvem karak-

terfordelingen er nogenlunde den samme. Dog fremgår det af figur 3.3, at andelen af ASF-elever

med et fagligt højt udgangspunkt, baseret på karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangseksa-

men, er en smule større end blandt eleverne i ordinære gymnasieklasser. Der er således 18 % af

eleverne i ASF-klasserne, som starter i gymnasiet med et karaktergennemsnit på 8 eller derover,

hvilket gør sig gældende for 15 % af eleverne i ordinære gymnasieklasser. 4 % af eleverne i ASF-

klasserne har et karaktergennemsnit på 10 eller derover fra folkeskolens afgangseksamen, hvilket

er tilfældet for 2 % af eleverne i ordinære gymnasieklasser.

FIGUR 3.3

Karaktergennemsnit blandt elever for afgangseksamen i 9. eller 10. klasse

Ordinære

gymnasieklasser

(n = 687.408)

ASF-klasser

(n = 1.100)

20 %

Under 2,0

2,0-3,9

40 %

4,0-5,9

6,0-7,9

60 %

8,0-9,9

80 %

10 eller derover

100 %

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister (KOTRE) og grundskolekarakterregister (UDFK), 2007-2020, samt op-

gørelser af elever, der har gået i ASF eller STK-klasser 2007-2020, leveret af STUK.

Note: Ordinære gymnasieklasser omfatter alene elever i elevregisteret, dvs. ikke elever i hf-enkeltfagsforløb.

Note: Karaktergennemsnit er opgjort på baggrund af elevernes karakterer fra folkeskolens afgangseksamen i 9. eller 10.

klasse. Har eleven taget 10. klasse, er det 10. klasse-eksamen, der tæller.

Note: En chi2-test viser, at der er signifikant forskel på elevernes karakterfordeling mellem alle tre elevgrupper (inkl.

STK) (p < 0,000).

De kvalitative interview med lærere i ASF-klasserne bekræfter, at det faglige niveau varierer mellem

ASF-eleverne, og at ASF-eleverne på det punkt ikke adskiller sig fra elever i ordinære gymnasieklas-

ser.

Lærerne oplever dog, at en del af ASF-eleverne er over middel begavede, og lærerne oplever det

faglige topniveau i ASF-klasserne som meget højt. Det er ifølge lærerne typisk for eleverne i ASF-

klasserne, at de besidder en stor specialviden. Det kan også betyde, at der kan være store forskelle

på, hvor fagligt stærk den enkelte elev er inden for forskellige fag, fordi det, at eleverne har inte-

resse for og kan se formålet med et fag, er afgørende for, at de fordyber og dygtiggør sig i faget.

Generelt er det dog også erfaringen blandt mentorer og lærere i ASF-klasserne, at eleverne er fag-

ligt dedikerede, pligtopfyldende og gerne vil lære. De forklarer således, at ASF-klasserne ofte kan

opnå skolens højeste klassevise karaktergennemsnit ved studentereksamen.

Høj begavelse betyder ikke, at det er let at tage en uddannelse

Lærere og mentorer for ASF-klasserne oplever, at mange af eleverne – trods høj begavelse – kan

have store udfordringer med at strukturere deres skolearbejde og bruge deres viden på de takso-

nomiske niveauer, som det forventes i en gymnasial kontekst.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Karakteristik af elevgrupperne

Lærere og mentorer vurderer desuden, at det for en del af eleverne kan være vanskeligt både at

komme i gang med opgaver, men også at færdiggøre opgaver, fordi eleverne typisk er meget grun-

dige og detaljeorienterede. De kan derfor have svært ved at beslutte, at en opgave er færdig og få

den afleveret. Samtidig kan mindre udfordringer såsom en formulering, de undrer sig over, gøre, at

eleverne går i stå med en opgave eller helt giver op, ligesom eksterne stimuli også kan forstyrre de-

res arbejdsprocesser.

Lærere og mentorer fremhæver derfor, at det er gennemgående for eleverne i ASF-klasserne, at de

har et stort behov for hjælp til at få skabt struktur, forudsigelighed og faste rammer omkring deres

hverdag og skolegang. Det gælder både ift. deres overordnede skolehverdag, men også for den en-

kelte lektion og i arbejdet med de enkelte opgaver og lektier.

Endelig oplever lærerne og mentorerne for ASF-klasserne, at det også kan være vanskeligt for ele-

verne at overføre erfaringer fra et område til et andet. Selvom læreren eller mentoren én gang har

vist en elev en strategi for eller tilgang til skolearbejde, kan eleven ikke nødvendigvis selv videreføre

den viden i sit skolearbejde fremadrettet.

Udfordringer med at interagere socialt i og uden for undervisning

Nogle ASF-elever kan i kraft af deres diagnose have store udfordringer med social interaktion.

I undervisningen er særligt gruppearbejde vanskeligt at indgå i for eleverne, og det er derfor også

en arbejdsform, der minimeres eller helt undgås i ASF-klasserne. Lærerne og mentorerne oplever,

at alene det at forholde sig til op til 11 andre elever i en klasse kan være udfordrende for ASF-ele-

verne, der kan have brug for hjælp til at afkode, hvordan man skal agere over for klassekammera-

ter og lærere. Derfor kan det at komme ud på ordinære valghold med op til 28 elever også være en

stor social udfordring for ASF-eleverne.

Uden for selve undervisningen er det ifølge lærere og mentorer alt fra frikvarterer, over besøg hos

klassekammerater til større arrangementer for ASF-eleverne eller alle skolens elever, som udfordrer

eleverne i ASF-klasserne, og som de har brug for hjælp til at strukturere og øve sig i. Igen lægger læ-

rere og mentorer for ASF-klasserne vægt på, at der er forskelle eleverne imellem, idet nogle elever

har væsentlig lettere ved og mere lyst til at være sociale end andre. Samtidig er det, at det sociale

er udfordrende for en del af eleverne, ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de ikke har lyst til at

deltage i klassens sociale liv.

Pligtopfyldende og fagligt motiverede, men lav stresstærskel

Lærere og mentorer for ASF-klasserne beskriver generelt eleverne som meget pligtopfyldende, fag-

ligt motiverede og fokuserede. Dette er på den ene side til gavn for elevernes mulighed for at blive

fastholdt i og gennemføre en gymnasial uddannelse. På den anden side har eleverne dog også en

lavere stresstærskel end neurotypiske elever i ordinære gymnasieklasser og bliver lettere presset af

afleveringer eller krav i undervisningen. Deres store grad af pligtopfyldenhed kombineret med en

lav stresstærskel betyder, at eleverne kan komme til at presse sig selv for hårdt, da de ikke selv

stopper op og tager en pause, selvom de er mentalt udmattede.

Ofte svær tid i grundskolen og afbrudte skoleforløb bag sig

Det fremgår af interviewene med lærere og mentorer, at eleverne i ASF-klasserne ofte starter i til-

buddet med en svær tid i grundskolen bag sig, hvor de har følt sig anderledes og uden for og haft

svært ved at leve op til de krav og forventninger, de er blevet mødt med både fagligt og socialt. Læ-

rere og mentorer i ASF-klasserne peger desuden på, at nogle af eleverne er blevet sent diagnostice-

ret og derfor har gået igennem deres skoletid uden at vide, hvorfor de har haft det svært. En del af

eleverne i ASF-klasserne har derfor også afbrudte skoleforløb bag sig i grundskolen såvel som på

ungdomsuddannelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Karakteristik af elevgrupperne

Knap en fjerdedel (23 %) af eleverne i ASF-klasserne har ikke enten en 10. klasse eller opstart på en

anden ungdomsuddannelse bag sig, når de starter i ASF-klassen. Det fremgår af tabel 3.1 nedenfor.

Tabellen viser desuden, at mere end to tredjedele af eleverne i ASF-klasserne (68 %) har gået i en

10. klasse, mens en tredjedel af eleverne har været startet i en anden gymnasial uddannelse, inden

de påbegyndte deres gymnasiale uddannelse i en ASF-klasse.

12 % af eleverne har gået på en erhvervsuddannelse, inden de startede i en ASF-klase, mens 7 %

har gået på særlige ungdomsuddannelser såsom FGU, STU eller tidligere produktionsskoler.

TABEL 3.1

Påbegyndte forløb forud for opstart i ASF-klasse (n = 1.150)

Uddannelsestype

Ingen ungdomsuddannelse/10. klasse før ASF

10. klasse

Særlige ungdomsuddannelser

Særligt tilrettelagt klasse

Anden gymnasial uddannelse

Erhvervsuddannelse

Andel ASF-elever, der har påbegyndt uddannelse

23 %

68 %

33 %

12 %

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister (KOTRE), 2007-2020, samt opgørelser af elever, der har gået i ASF

eller STK-klasser 2007-2020, leveret af STUK.

Note: Elevandel summer til mere end 100 %, da samme elev kan have påbegyndt flere af forløbene i tabellen.

Note: Tabellen opgør kun, hvor stor en andel af eleverne i ASF-klasserne, der er startet i en af de oplistede uddannelses-

forløb forud for deres opstart i en ASF-klasse, og siger derfor ikke noget om, hvorvidt eleverne har gennemført forløbet

eller ej.

Samlet set har en tredjedel af eleverne, jf. figur 3.4, påbegyndt mindst én ungdomsuddannelse

forud for deres opstart i ASF-klassen. 23 % har været i gang med én anden ungdomsuddannelse før

ASF-klassen, 7 % har været i gang med to andre ungdomsuddannelsesforløb, og 3 % med 3 eller

flere ungdomsuddannelsesforløb.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Karakteristik af elevgrupperne

FIGUR 3.4

Antal påbegyndte ungdomsuddannelser forud for opstart i ASF-klasse (n =

1.150)

23 %

67 %

Over 3

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister (KOTRE), 2007-2020, samt opgørelser af elever, der har gået i ASF

eller STK-klasser 2007-2020, leveret af STUK.

Note: Figuren opgør kun, hvor stor en andel af eleverne i ASF-klasserne, der har været startet på hvor mange ungdoms-

uddannelser forud for deres opstart i en ASF-klasse, og siger derfor ikke noget om, hvorvidt eleverne har gennemført

forløbet eller ej.

Note: En chi2-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingerne blandt hhv. ASF-elever og STK-elever (p < 0,001).

Bagland og boligsituation har betydning for, hvilken støtte eleverne har brug for

Ledere, lærere og mentorer for ASF-klasserne beskriver, at en stor del af eleverne bor hjemme.

Nogle af de ældre elever bor dog i botilbud, såsom lejligheder, kollegier eller skolehjem med støtte.

Elevernes boligsituation handler ikke kun om alder, men også om forskellige støttebehov og ikke

mindst om, hvorvidt der eksisterer relevante botilbud i området. Nogle af de skoler, der udbyder

ASF-klasser, har botilbud i nærområdet, mens andre ikke har.

Ifølge ledere, lærere og mentorer har elevernes bagland stor betydning for, hvilken og hvor meget

støtte eleverne har brug for. Som med neurotypiske unge generelt kommer nogle af ASF-eleverne

fra velfungerende og ressourcestærke hjem, mens andre ASF-elever kommer fra dysfunktionelle

hjem. På samme vis opleves der også forskelle på, hvor stor støtte eleverne, der bor i botilbud, får

fra de professionelle i botilbuddet. Uanset om støtten kommer fra forældre i hjemmet eller støtte-

personer i et botilbud, har graden af støtte stor betydning for elevens støttebehov fra skolen – sær-

ligt ift. støtten fra de tilknyttede mentorer.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Karakteristik af elevgrupperne

Ledere, lærere og mentorer for ASF-klasserne vurderer samlet set, at elevernes støtte fra baglandet

har større betydning for elevernes støttebehov, end om de bor hjemme eller ude.

Offentlig transport og lang transporttid kan være en stor udfordring for eleverne

Lærere og mentorer i ASF-klasserne oplever, at det at tage offentlig transport til og fra skole er en

stor udfordring for mange ASF-elever og kan være en reel barriere for at søge og gennemføre en

gymnasial uddannelse i en ASF-klasse. Både fordi en del af eleverne er bosat forholdsvis langt fra

tilbuddet, men i høj grad også, fordi selve det at tage offentlig transport, uanset afstanden, kan

være særligt udfordrende og udmattende for elever med en ASF-diagnose.

Lærere og mentorer forklarer, at eleverne oplever mange usikkerheder forbundet med transporten

(kommer bussen til tiden, og kan man få en siddeplads?), samtidig med at eleverne i den offentlige

transport mødes af mange sanseindtryk og fremmede mennesker. Det er vurderingen fra lærere og

mentorer, at nogle elever i praksis bruger størstedelen af deres energi her – og ikke på det faglige

og sociale i skolen.

En løsning på udfordringen ved offentlig transport kan være, at eleverne bliver tildelt flextransport

af kommunen, så de kan blive kørt i taxa frem og tilbage. Det fremgår af interviewene med lederne

for ASF-klasserne, at det er meget forskelligt fra kommune til kommune, om eleverne kan få bevilli-

get flextransport. Generelt opleves det dog som en udfordring at få bevilliget støtte.

For nogle elever bliver en alternativ løsning, at forældre kører eleverne frem og tilbage til skole – i

nogle tilfælde over lange afstande – på tværs af regioner.

3.3 Elevgruppen i særligt tilrettelagte klasser

3.3.1

Elevgruppen i de særligt tilrettelagte klasser er mere forskellige end i

ASF-klasserne

I dette afsnit gives en karakteristik af elevgruppen i de særligt tilrettelagte klasser pba. registerdata

om eleverne og kvalitative interview med lærere og mentorer for klasserne. Indledende er det dog

en vigtig pointe fra skolernes side, at det er svært at generalisere, hvad der karakteriserer eleverne i

disse klasser. Ligesom det gør sig gældende i ASF-klasserne, opleves eleverne i de særligt tilrette-

lagte klasser som værende lige så forskellige indbyrdes, som alle andre unge og voksne. I de særligt

tilrettelagte klasser kan forskellighederne dog være endnu større, da eleverne har forskellige diag-

noser og/eller fysiske handicap og derfor forskellige støttebehov.

Desuden er aldersspredningen endnu større i de særligt tilrettelagte klasser end i ASF-klasserne.

Det fremgår således af figur 3.5 nedenfor, at 73 % af eleverne i de særligt tilrettelagte klasser er 18

år eller ældre, når de starter i 1. g, mens 36 % er 20 år eller ældre. For ASF-klasserne gælder det hhv.

50 % og 17 % af eleverne.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Karakteristik af elevgrupperne

FIGUR 3.5

Aldersfordeling ved opstart i særligt tilrettelagte klasser sammenlignet

med ASF-klasser og ordinære gymnasieklasser

Ordinære

gymnasieklasser

(n = 692.535)

ASF-klasser

(n = 1.147)

STK

(n = 1.310)

20 %

15 og derunder

40 %

60 %

20 og derover

80 %

100 %

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistiks befolkningsregister (BEF) og elevregister (KOTRE), 2007-2020, samt opgørelser af

elever, der har gået i ASF eller STK-klasser 2007-2020, leveret af STUK.

Note: Ordinære gymnasieklasser omfatter alene elever i elevregisteret, dvs. ikke elever i hf-enkeltfagsforløb.

Note: En chi2-test viser, at der er signifikant forskel på aldersfordelingen i alle tre elevgrupper (p < 0,001).

De kvalitative interview med lærere og mentorer peger på, at den høje opstartsalder for eleverne i

de særligt tilrettelagte klasser kan have forskellige årsager, som også kan hænge sammen med, at

de netop har valgt en særligt tilrettelagt klasse, såsom personlige problemer, sygdom og diagno-

ser, såvel som at de tidligere har påbegyndt andre ungdomsuddannelser, som de er faldet fra.

På trods af de indbyrdes forskelligheder eleverne imellem, er der dog som i ASF-klasserne en række

karakteristika, der går igen blandt eleverne på tværs af de særligt tilrettelagte klasser. Disse karak-

teristika vil blive udfoldet i de følgende afsnit.

Eleverne er generelt motiverede for uddannelsen og har et ønske om at udvikle sig

Det er ifølge lærere og mentorer et generelt kendetegn ved eleverne i de særligt tilrettelagte klas-

ser, at de er pligtopfyldende og meget motiverede for at gå på og gennemføre deres gymnasiale

uddannelse. Elevernes motivation for deres gymnasiale uddannelse skyldes dels, at de ser det som

en særlig chance for at få en ungdomsuddannelse, og dels at de føler sig rummet i tilbuddet og op-

lever, at der er plads til, at de kan være sig selv. Det er en gennemgående pointe på tværs af inter-

viewene med lærere og mentorer, at det for nogle elever er første gang i elevernes skoleliv, at de

oplever dette. Elevernes motivation hænger derfor også sammen med, at de kan spejle sig i hinan-

den og har en gensidig forståelse for, at alle elever i klassen kæmper med forskellige ting på grund

af deres diagnoser.

Netop fordi eleverne i de særligt tilrettelagte klasser generelt oplever det som en særlig chance for

dem at gå på en gymnasial uddannelse i et sådant tilbud, har de ifølge lærerne også et ønske om

at udvikle sig, mens de går i den særligt tilrettelagte klasse. Det er derfor vigtigt for eleverne, at der

stilles krav til dem i undervisningen, samtidig med at lærerene udviser en forståelse og har blik for

deres udfordringer.

Flere fagligt udfordrede elever i de særligt tilrettelagte klasser og store forskelle på

elevernes faglige niveau

Som i ASF-klasserne oplever lærerne, at der er store forskelle på det faglige niveau blandt eleverne

i de særligt tilrettelagte klasser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Karakteristik af elevgrupperne

På den ene side har nogle elever det meget svært fagligt og mangler basisviden inden for fagene,

mens andre elever på den anden side er ekstremt begavede og blandt de fagligt dygtigste elever,

lærerne oplever at have haft på tværs af ordinære og særligt tilrettelagte klasser.

Det fremgår af de deskriptive analyser af registerdata, at andelen af fagligt udfordrede elever, base-

ret på karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangseksamen, er større ved opstartstidspunktet i de

særligt tilrettelagte klasser sammenholdt med ASF-klasserne og ordinære gymnasieklasser. Det er

således knap en fjerdedel af eleverne (23 %), der starter i de særligt tilrettelagte klasser med et ka-

raktergennemsnit på under 4. Det gør sig gældende for 12 % af eleverne i ASF-klasserne såvel som

ordinære gymnasieklasser.

Omvendt er andelen af fagligt stærke elever i de særligt tilrettelagte klasser ca. lige så stor som i de

to øvrige tilbud baseret på elevernes karaktergennemsnit for folkeskolens afgangseksamen. 18 %

af eleverne i de særligt tilrettelagte klasser har således et karaktergennemsnit på 8 eller derover,

hvilket gør sig gældende for hhv. 15 % og 18 % i ordinære gymnasieklasser og ASF-klasserne.

FIGUR 3.6

Karaktergennemsnit blandt elever for afgangseksamen i 9. eller 10. klasse

Ordinære

gymnasieklasser

(n = 687.408)

ASF-klasser

(n = 1.100)

STK

(n = 1.232)

20 %

Under 2,0

2,0-3,9

40 %

4,0-5,9

6,0-7,9

60 %

8,0-9,9

80 %

10 eller derover

100 %

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister (KOTRE) og grundskolekarakterregister, 2007-2020, samt opgørelser

af elever, der har gået i ASF eller STK-klasser 2007-2020, leveret af STUK.

Note: Ordinære gymnasieklasser omfatter alene elever i elevregisteret, dvs. ikke elever i hf-enkeltfagsforløb.

Note: Karaktergennemsnit er opgjort på baggrund af elevernes karakterer fra folkeskolens afgangseksamen i 9. eller 10.

klasse. Har eleven taget 10. klasse, er det 10. klasse-eksamen, der tæller.

Note: En chi2-test viser, at der er signifikant forskel på elevernes karakterfordeling mellem alle tre elevgrupper (p <

0,000).

Eleverne har typisk svært ved at interagere socialt

Mange elever i de særligt tilrettelagte klasser er udfordrede ift. social interaktion. Det handler ifølge

lærere og mentorer om, at eleverne, ligesom det gør sig gældende i ASF-klasserne, kan have svært

ved at rumme og bruger meget energi på socialt samvær.

Det kommer fx til udtryk ved, at mange elever foretrækker undervisning frem for pauser i skoleti-

den, da der er en fastere struktur og mere forudsigelige rammer i den ofte meget lærerstyrede un-

dervisning. Det er derfor også et fællestræk blandt eleverne, at de har behov for at kunne trække

sig fra plenumundervisningen, og at de fysiske rammer omkring undervisningen tilgodeser dette, fx

via individuelle arbejdsstationer bagest i lokalet og/eller et selvstændigt fordybelseslokale, ele-

verne kan finde ro i.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Karakteristik af elevgrupperne

Lærere og mentorer oplever, at mange af eleverne i de særligt tilrettelagte klasser gerne vil det so-

ciale, men kan have svært ved selv at tage initiativ til det.

Eleverne har specialtilbud og afbrudte uddannelser bag sig

Et sidste fællestræk blandt eleverne i de særligt tilrettelagte klasser er ifølge lærere og mentorer, at

de typisk har afbrudte skoleforløb og for nogles vedkommende specialtilbud bag sig. Lærere og

mentorer peger på, at en væsentlig del af eleverne har været i gang med enten en gymnasial ud-

dannelse eller en erhvervsuddannelse tidligere, hvor de er faldet fra, fordi de ikke kunne gennem-

føre uddannelsen uden en særlig tilrettelæggelse.

De deskriptive analyser af registerdata støtter op om denne pointe. Det fremgår således af tabel 3.2

nedenfor, at det kun er 10 % af eleverne i de særligt tilrettelagte klasser, der ikke har været startet i

10. klasse eller en ungdomsuddannelse forud for deres opstart i den særligt tilrettelagte klasse.

Cirka fire ud af fem elever (83 %) har gået i 10. klasse forud for deres opstart i den særligt tilrette-

lagte klasse, mens mere end en tredjedel har gået på en anden gymnasial uddannelse (34 %)

og/eller en erhvervsuddannelse (36 %), inden de startede i en særligt tilrettelagt klasse.

Knap en femtedel af eleverne (18 %) har gået på en særlig ungdomsuddannelse såsom FGU (eller

tidligere produktionsskole) eller STU forud for deres opstart i en særligt tilrettelagt klasse.

TABEL 3.2

Påbegyndte forløb forud for opstart i særligt tilrettelagt klasse (n = 1.315)

Uddannelsestype

Ingen ungdomsuddannelse/10. klasse før STK

10. klasse

Særlige ungdomsuddannelser

ASF-klasse

Anden gymnasial uddannelse

Erhvervsuddannelse

Andel STK-elever, der har påbegyndt uddannelse

10 %

83 %

18 %

34 %

36 %

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister (KOTRE), 2007-2020, samt opgørelser af elever, der har gået i ASF

eller STK-klasser 2007-2020, leveret af STUK.

Note: Elevandel summer til mere end 100 %, da samme elev kan have påbegyndt flere af forløbene i tabellen.

Note: Tabellen opgør kun, hvor stor en andel af eleverne i særligt tilrettelagte klasser, der er startet i en af de oplistede

uddannelsesforløb forud for deres opstart i en særligt tilrettelagt klasse, og siger derfor ikke noget om, hvorvidt ele-

verne har gennemført forløbet eller ej.

Ser man på antallet af ungdomsuddannelsesforløb, som eleverne har været startet på forud for de-

res opstart i en særligt tilrettelagt klasse, så viser figur 3.7, at 57 % af eleverne ikke har været startet

i andre ungdomsuddannelser, inden de påbegyndte deres gymnasiale uddannelse i en særligt til-

rettelagt klasse. Elever, der har gået i 10. klasse, hører under denne kategori.

Det fremgår desuden af figur 3.7, at 43 % af eleverne har påbegyndt mindst én ungdomsuddan-

nelse forud for deres opstart i en særligt tilrettelagt klasse. 24 % har været startet på én anden ung-

domsuddannelse, før de påbegyndte deres gymnasiale uddannelse i en særligt tilrettelagt klasse,

12 % har været startet i to andre ungdomsuddannelsesforløb, 4 % i tre andre ungdomsuddannel-

sesforløb, og 3 % i mere end tre.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Karakteristik af elevgrupperne

FIGUR 3.7

Antal påbegyndte ungdomsuddannelser forud for opstart i særligt

tilrettelagt klasse (n = 1.315)

12 %

24 %

57 %

Over 3

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister (KOTRE), 2007-2020, samt opgørelser af elever, der har gået i ASF

eller STK-klasser 2007-2020, leveret af STUK.

Note: Figuren opgør kun, hvor stor en andel af eleverne i særligt tilrettelagte klasser, der har været startet på hvor

mange ungdomsuddannelser forud for deres opstart i en særligt tilrettelagt klasse, og siger derfor ikke noget om, hvor-

vidt eleverne har gennemført forløbet eller ej.

Note: En chi2-test viser, at der er signifikant forskel på fordelingerne blandt hhv. ASF-elever og STK-elever (p < 0,001).

Eleverne i de særligt tilrettelagte klasser kan desuden have meget udfordrende grundskoleforløb

bag sig, hvor de typisk kan have været igennem flere skoleskift på grund af mobning, en oplevelse

af ikke at blive forstået eller andre udfordringer. Lærere og mentorer i de særligt tilrette klasser op-

lever derfor også, at elevgruppen kan have et ekstra behov for anerkendelse, fordi mange elever

tidligere har oplevet, at deres udfordringer ikke er blevet taget tilstrækkelig seriøst, og at de ikke

har kunnet få den støtte, de har behov for for at trives.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

4 Udbud og efterspørgsel efter ASF-

klasser og andre særligt tilrettelagte

klasser

I dette kapitel belyses udbuddet af og efterspørgslen efter hhv. ASF-klasser og andre særligt tilret-

telagte klasser, jf. undersøgelsesspørgsmålene i evalueringens delanalyse 1. Kapitlets beskrivelser

bygger på interview med lederne for de 14 ASF-klasser, faktuelle oplysninger om ASF-klassernes

søge- og optagetal indsamlet forud for interviewene hos samme ledere samt survey og kvalitative

interview blandt ledere for de særligt tilrettelagte klasser.

Kapitlet viser, at det generelt er vurderingen på skoler med ASF-klasser, at antallet af

kvalificerede

ansøgere matcher antallet af pladser i klasserne. Det fremgår dog også af kapitlet, at der ikke altid

er plads til de ansøgere til ASF-klasserne, der kommer efter skolestart, på trods af at ansøgerne er

kvalificerede. Dermed betyder et fornuftigt match mellem antal kvalificerede ansøgere og pladser

ved skolestart ikke nødvendigvis, at antallet af pladser dækker det fulde behov set over et skoleår.

Når nogle ASF-klasser ikke fyldes helt, til trods for at det samlede ansøgerantal overstiger antallet

af pladser, skyldes det dels, at der er forskelle på søgningen skolerne imellem, og dels at det ikke er

alle ansøgere, der vurderes som kvalificerede til en ASF-klasse. En grundig visitationsproces ople-

ves derfor som afgørende for et velfungerende tilbud.

Evalueringens kortlægning af andre særligt tilrettelagte klasser har identificeret 21 tilbud inden for

denne kategori på landsplan, der primært er organiseret som treårige hf-forløb. Både målgruppe

og elevantal varierer de særligt tilrettelagte klasser imellem, men målgruppen er generelt bredere

og elevantallet større end i ASF-klasserne.

Der er stor efterspørgsel efter særligt tilrettelagte klasser, men også store geografiske forskelle på

udbuddet, og skolerne med sådanne tilbud i Jylland og på Fyn oplever ikke, at udbuddet dækker

efterspørgslen i deres område.

Kapitlet viser desuden, at det samlede udbud af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser i

et område har betydning for, hvorvidt udbuddet af ASF-klasser matcher efterspørgslen.

Ekspertgruppen tilknyttet evalueringen pointerer, at selvom udbyderne af ASF-klasser oplever et

acceptabelt match mellem udbud af og efterspørgsel efter klasserne her og nu, så kan dette hurtigt

forandre sig i de kommende år – særligt da nyere undersøgelser dokumenterer, at der i de senere

år er kommet stadig flere børn og unge med diagnoser, herunder ASF (se fx Social- og Indenrigsmi-

nisteriets kortlægning af

Udviklingstendenser ift. børn og unge med psykiatriske diagnoser

(2020)

eller VIVE’s

Evaluering af inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand

(2022)).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Udbud og efterspørgsel efter ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

4.1 Udbud og efterspørgsel efter ASF-klasser

4.1.1

Udbuddet dækker efterspørgslen – men ikke nødvendigvis på sigt

Ansøgertallet til ASF-klasserne vidner om, at der er stor efterspørgsel efter tilbuddet. Som det frem-

går af tabel 4.1, så lå ansøgerantallet i 2021 på 255 ansøgere til 168 pladser. Opgørelsen viser desu-

den, at antallet af ansøgere har været støt stigende år for år – fra 170 ansøgere til 156 pladser i 2016

til 213 ansøgere til 156 pladser i 2020.

Erfaringen fra skolerne er desuden, at der ofte kommer flere ansøgere til efter skolestart. Dette er et

vigtigt forbehold ift. ansøgerantallene, idet disse tal alene dækker over antal ansøgere og optagne

elever ved skolestart. Det reelle samlede antal ansøgere ville dermed ligge højere, hvis man også

medtog de elever, der løbende søger mod en ASF-klasse.

I 2021 blev 161 elever optaget i ASF-klasserne, og dermed blev næsten alle pladser i ASF-klasser

udfyldt fra skoleårets start. Når nogle ASF-klasser ikke fyldes helt, til trods for at det samlede ansø-

gerantal overstiger antal pladser, så skyldes det dels, at der er forskelle på søgningen skolerne

imellem, og dels at det ikke er alle ansøgere, der vurderes som kvalificerede til en ASF-klasse. An-

tallet af ledige pladser på tværs af alle ASF-klasser ved skoleårets start har dog været faldende fra

60 i 2016 til 25 i 2020 og 7 i 2021, hvor der tilmed er kommet 12 ekstra pladser pga. Københavns

VUC’s midlertidige ASF-klasse.

10 ud af 12 skoler har i 2021 afvist ansøgere til ASF-klasserne.

På seks af disse skoler har ansøger-

tallet oversteget antallet af pladser i ASF-klasserne. Derfor kan afvisningerne på disse seks skoler

både handle om, at en del af ansøgerne ikke har været vurderet kvalificerede til ASF-klassen, men

også om reel mangel på pladser i klassen. Det drejer sig om Næstved Gymnasium og HF, Aabenraa

Statsskole, Paderup Gymnasium, Høje Taastrup Gymnasium, Aarhus HF & VUC og KVUC.

På de resterende fire skoler, der har afvist elever til ASF-klasserne, har ansøgertallet ligget omkring

eller under antallet af pladser i ASF-klassen. Når disse fire skoler har afvist elever, må det således

antages at have handlet om, at en del af ansøgerne ikke er blevet vurderet kvalificerede til ASF-

klassen, og ikke om pladsmangel i klassen. Det drejer sig om ZBC Slagelse, Midtfyns Gymnasium,

Campus Vejle og Skive College.

To skoler har ikke afvist nogen ansøgere i 2021. Det drejer sig om Aalborg Katedralskole, som har

haft 12 ansøgere, der alle er blevet optaget, og om Herning HF & VUC, der har haft 11 ansøgere, der

alle er blevet optaget. Sidstnævnte tilbud har dog haft 12 optagne elever i ASF-klasserne i alle fore-

gående år.

15 Se de enkelte skolers ansøgertal i appendiks A.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Udbud og efterspørgsel efter ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

TABEL 4.1

Ansøgere til ASF-klasser på alle skoler samlet

År

Antal

ansøgere

170

202

219

207

213

255

Antal optagne elever ved skoleårets

start

125

127

130

131

161

Antal afviste

elever

Antal ASF-

klasser

Antal

pladser

156

168

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Kilde: Indberetninger fra de 12 skoler med ASF-klasser.

Note: a) Antallet af optagne elever er opgjort ved skolestart. Der kan således være kommet yderligere elever til i klassen

efterfølgende, hvis der har været ledig plads eller frafald.

b) Antal ansøgere er opgjort fra 2016 og frem, fordi det er fra dette år, at alle skoler med ASF-klasser har opgørelser over

antal ansøgere på tidspunktet for indsamlingen af oplysningerne.

Note: KVUC fik først bevillingen til at oprette ASF-klassen i maj måned 2019 og havde derfor ikke mulighed for at gen-

nemføre en almindelig ansøgningsproces. Derfor kan antal ansøgere og antal afviste elever for KVUC i 2019 ikke opgø-

res. De 12, der blev optaget i ASF-klassen i 2019, var elever, der ikke blev optaget på KVUC’s særligt tilrettelagte klasse

HF Inklusion. Dermed underestimerer tabellen det samlede antal ansøgere i 2019.

Antal kvalificerede ansøgere matcher generelt antal pladser – her og nu

På næsten alle skoler, der udbyder ASF-klasser, er det vurderingen, at antallet af

kvalificerede

ansø-

gere generelt harmonerer godt med antallet af pladser i klasserne, selvom antallet af ansøgere til

ASF-klasserne på flere af skolerne i nogle år overstiger antallet af pladser.

Det fremgår af interviewene med ledere for ASF-klasserne, at dette skyldes, at en del af ansøgerne

ikke vurderes til at være i målgruppen for en ASF-klasse (se afsnit 4.1.2 for gennemgang af visitati-

onsproces). Det kan eksempelvis handle om, at ansøgerne i kraft af deres ASF-diagnose eller andre

sidediagnoser er for udfordrede til at kunne gå i gymnasiet, at de endnu ikke er modne nok til en

gymnasial uddannelse, eller at de ikke har det tilstrækkelige faglige niveau.

Ekspertgruppen tilknyttet evalueringen pointerer, at selvom der opleves et rimelig fornuftigt match

mellem udbud og efterspørgsel her og nu, så kan dette hurtigt forandre sig i de kommende år – og

det, der er et dækkende udbud nu, vil sandsynligvis ikke være det i de kommende år. Ekspertgrup-

pen peger således på, at man ved fra dagtilbuds- og grundskoleområdet, at der i de senere år er

kommet stadig flere børn og unge med diagnoser, herunder ASF.

Ekspertgruppens vurdering af, at der kommer stadig flere børn og unge med psykiatriske diagno-

ser, understøttes bl.a. af nyere undersøgelser fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingen-

hed

og VIVE

. Af førstnævnte kortlægning af udviklingstendenser ift. børn og unge med psykiatri-

ske diagnoser fremgår det, at forekomsten af ASF-diagnoser blandt 0-17 årige i Danmark er steget

med 153 % fra 2009 til 2019, hvilket gør ASF til den hastigst stigende psykiatriske diagnose hos

16 Benchmarkingenheden (2020):

Udviklingstendenser i forhold til børn og unge med psykiatriske diagnoser.

Social- og Indenrigsministe-

riet: København.

17 VIVE (2022):

Evaluering af inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd: København.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Udbud og efterspørgsel efter ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

denne befolkningsgruppe i perioden. VIVE’s evaluering af inkluderende læringsmiljøer og special-

pædagogisk bistand viser i overensstemmelse med dette, at andelen af elever med en ASF-diag-

nose i grundskolen er blevet næsten fordoblet fra 2011 til 2019.

Den markante udvikling i forekomsten af ASF-diagnoser er vigtig at tage højde for i vurderingen af

det langsigtede forhold mellem udbud og efterspørgsel af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte

klasser, da disse årgange, hvor en stigende andel af eleverne har diagnoser, står foran at skulle ind

på ungdomsuddannelserne i de kommende år.

Der er ikke altid plads til de ansøgere, der kommer efter skolestart

På tværs af skolerne, der udbyder ASF-klasser, er det erfaringen, at der ofte kommer ekstra ansø-

gere til klasserne efter skolestart. Der kommer særligt nye ansøgere i løbet af de først par måneder

af skoleåret, fordi der typisk er tale om elever, der er begyndt i ordinære klasser på samme eller an-

dre skoler, men hurtigt har måttet konstatere, at det ikke fungerer for dem at gå der. Ofte vil der

kun være plads til disse elever i ASF-klassen, hvis andre elever falder fra.

Dermed betyder et umiddelbart match mellem antal kvalificerede ansøgere og pladser ved skole-

start ikke, at antallet af pladser dækker det fulde behov set over et skoleår.

Samlet udbud af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser i et område er

afgørende for, om udbuddet af klasser matcher efterspørgslen

I interviewene med ledere for ASF-klasserne fremgår der to væsentlige forklaringer på, at nogle

skoler oplever udsving i deres ansøgerantal og i nogle år ikke har nok ansøgere til en fuld ASF-

klasse. For det første er det erfaringen, at når der oprettes nye ASF-klasser på nye skoler, så skal til-

buddene først i gang, og kendskabet til dem skal udbredes i lokalområdet blandt potentielle elever

og deres forældre. For det andet har udbuddet af andre særligt tilrettelagte klasser i et område

også betydning for efterspørgslen efter ASF-klasser, så når der oprettes andre lignende tilbud i geo-

grafisk nærhed, kan det have betydning for søgningen til ASF-klasserne.

Ledere for ASF-klasser, hvor der er blevet oprettet en ny særligt tilrettelagt klasse i samme eller en

nærliggende kommune, efter ASF-klassen blev oprettet, forklarer, at det typisk resulterer i faldende

søgetal til deres ASF-klasse. Ifølge de pågældende ledere handler det typisk om ansøgere, der har

kortere transporttid til den særligt tilrettelagte klasse end til ASF-klassen og derfor foretrækker

førstnævnte tilbud.

Den kvalitative analyse viser således, at eleverne kan stå i et dilemma, når de skal vælge gymnasial

uddannelse. Ifølge ledere og lærere for ASF-klasserne består dilemmaet for de pågældende elever i

at vælge mellem et specialiseret ASF-tilbud, som måske er det, eleven foretrækker, og som passer

bedst til elevens støttebehov, eller et særligt tilrettelagt tilbud med større klasser og elever med an-

dre diagnoser end ASF, som til gengæld ligger tættere på elevens bopæl. Dermed beror elevernes

valg af tilbud ikke nødvendigvis alene på, hvad der indholdsmæssigt er det mest relevante tilbud

for den enkelte, men også på, hvad der transportmæssigt er det mest tilgængelige og realistiske

tilbud at møde frem til på daglig basis.

Om udbuddet af ASF-klasser matcher efterspørgslen, afgøres derfor af det samlede udbud af ASF-

klasser og andre særligt tilrettelagte klasser i en region. Som det fremgår af figur 4.1 nedenfor, er

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Udbud og efterspørgsel efter ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

der dog store regionale forskelle på, hvordan det samlede udbud af de to typer af tilbud ser ud. Re-

gion Nordjylland har færrest tilbud med én ASF-klasse og to særligt tilrettelagte klasser, mens Re-

gion Sjælland har flest med to ASF-klasser og seks særligt tilrettelagte klasser.

FIGUR 4.1

Nationalt udbud af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Kilde: BUVM’s oversigt over ASF-klasser og survey blandt gymnasiale uddannelser med særligt tilrettelagte klasser, fo-

retaget af EVA i efteråret 2021.

Note: Danmarkskortet viser 12 skoler, der udbyder ASF-klasser, selvom der findes 14 ASF-klasser på landsplan. Det skyl-

des, at to af skolerne, Københavns VUC (KVUC) og Høje Taastrup Gymnasium, udbyder to ASF-klasser.

Note: Sorte og røde kryds placeret oven i hinanden betyder, at den givne skole både udbyder ASF-klasser og særligt

tilrettelagte klasser.

18 Se appendiks c for oversigt over, hvor stor en andel af eleverne i hhv. ASF-klasser og de særligt tilrettelagte klasser der har registreret

bopæl i landets forskellige regioner.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Udbud og efterspørgsel efter ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

ASF-eleverne kommer ofte langvejs fra

På tværs af skolerne, der udbyder ASF-klasser, beskrives det, at ASF-eleverne ofte kommer langvejs

fra for at gå i ASF-klassen. Det er således ikke unormalt med en times transporttid eller mere hver

vej. Der beskrives også tilfælde, hvor elever hver dag køres af deres forældre over lange stræk på

tværs af regioner.

Offentlig transport kan i sig selv være en stor udfordring for ASF-elever (som udfoldet i afsnit 3.2.1)

og kan i nogle tilfælde betyde, at en elev helt fravælger et ellers relevant ASF-tilbud. Afstand til ASF-

klasserne har derfor stor betydning, men omfanget af afstandens betydning for eleverne hænger

også sammen med mulighederne for eksempelvis flextransport eller at bo på kollegie eller skole-

hjem i nærheden.

Er der kollegie eller skolehjem i nærheden, kan en ASF-klasse have elever fra hele landet. På Midt-

fyns Gymnasium, som har et kollegie i nærheden af skolen, får man af denne grund elever fra om-

råder, hvor der ikke findes ASF-klasser, såsom Bornholm, Esbjerg, Fredericia og det øvrige Fyn. Det

er dog vigtigt at bemærke, at det at bo selv med støtte ikke er en mulighed for alle ASF-elever.

Det er en central pointe i interviewene med ledere for ASF-klasserne, at det ift. udbuddet af ASF-

klasser er vigtigt at finde balancen mellem, at der på den ene side er tilstrækkelig geografisk dæk-

ning, særligt i lyset af at offentlig transport kan være en stor udfordring for ASF-elever, og at der på

den anden side ikke oprettes så mange tilbud, at de udkonkurrerer hinanden, og de enkelte tilbud

udvandes og må lukke, fordi der ikke er tilstrækkeligt med elever.

4.1.2

Visitation til ASF-klasser er afgørende for velfungerende tilbud

Ledere, lærere og mentorer for ASF-klasser understreger, at visitationsprocessen er helt afgørende

for et velfungerende ASF-tilbud. Det drejer sig både om at sikre, at ASF-klassen er et meningsfuldt

tilbud for den enkelte elev, men også om at sikre en elevsammensætning i ASF-klassen, der kan

fungere sammen. Derfor lægger skolerne et stort arbejde i visitationsprocessen og oplever hele ti-

den at blive skarpere på, hvem der er og ikke er den relevante målgruppe for ASF-klasserne.

Visitationsprocessen gribes lidt forskelligt an fra skole til skole, men omdrejningspunktet for visita-

tionen på tværs af skoler er en (eller enkelte steder to) visitationssamtaler med ansøgeren til ASF-

klassen og dennes forældre eller støtteperson. Visitationsudvalget, som deltager i samtalen og fo-

retager visitationen, består typisk af en række forskellige personer med forskellige perspektiver ift.

visitationen af ansøgeren. Visitationsudvalget kan fx bestå af koordinatoren for ASF-klassen, der

kan have særligt fokus på det faglige, og en mentor for ASF-klassen, der kan have særligt fokus på

støttebehov. På en del skoler sidder der også en ekstern psykolog, en repræsentant fra PPR eller

anden fagperson med særligt fokus på ASF-diagnoser med. Endelig sidder der også nogle steder

en studievejleder med til samtalen.

De ”næstbedst fungerende” elever med ASF visiteres til ASF-klasser

De elever, der vurderes som værende i målgruppen for ASF-klasser, og som dermed visiteres hertil,

beskrives af ledere og lærere, der indgår i visitationen, som de næstbedst fungerende elever med

en ASF-diagnose. De mest velfungerende elever med ASF går i ordinære gymnasieklasser, men det

er også nødvendigt med et forholdsvist højt funktionsniveau for eleverne i ASF-klasserne, idet der

er tale om gymnasial uddannelse med samme faglige krav og timetal som i ordinære gymnasie-

klasser – blot med særlige rammer.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Udbud og efterspørgsel efter ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Det fremgår af interviewene med ledere, lærere og mentorer for ASF-klasserne, at der i visitationen

af elever til klasserne lægges vægt på, at eleverne er karakteriseret ved de syv forhold, der udfoldes

i de følgende afsnit.

1. Fagligt niveau til en ordinær gymnasial uddannelse

De faglige krav er de samme for ASF-eleverne som for elever i ordinære gymnasieklasser. Derfor

lægges der i visitationsprocessen stor vægt på at få afdækket, om eleverne har de tilstrækkelige

faglige forudsætninger for at kunne gennemføre en ordinær gymnasial uddannelse. Faglige mang-

ler kan afspejle egentlige indlæringsvanskeligheder hos eleverne, men eleverne kan også have for-

udsætningerne for at blive fagligt dygtige, men have svære skoleforløb bag sig, hvor de ikke har

fået deres faglige potentiale indfriet.

2. Motiverede elever med ASF-klasse som deres eget projekt

I visitationen af elever lægges der vægt på, at eleverne selv er motiverede for at gå i en ASF-klasse

og tage en gymnasial uddannelse, og at det fx ikke alene er forældrenes projekt. Derfor er visitati-

onsudvalgene på skolerne typisk opmærksomme på, om eleverne selv er aktivt deltagende i visita-

tionssamtalen. Dog med blik for, at noget af det, der netop kan være svært for denne elevgruppe i

kraft af deres diagnose, er at interagere med fremmede.

3. Lyst til at gå i skole og møde op

I forlængelse af elevernes motivation lægges der i visitationen vægt på, at eleverne har lyst til og

mod på at gå i skole og møde op i ASF-klassen og også har mod på at have mange undervisningsti-

mer og forholdsvis lange skoledage. Derfor spørges der typisk ind til, om skolevægring har fyldt i

deres forudgående skoletid. I visitationsprocessen tages der dog også højde for, at tidligere ten-

denser til skolevægring kan hænge sammen med, at eleven ikke har trivedes i tidligere skoleforløb,

hvilket kan være del af motivationen for at søge om optagelse i ASF-klassen.

4. Interesse for den konkrete gymnasiale retning

Et forhold, som en del af skolerne har fået øget fokus på i visitationen, efterhånden som de har

gjort sig erfaringer med ASF-klasserne, er vigtigheden af, at eleverne har en faglig interesse for den

konkrete gymnasiale uddannelse, de søger ind på. Det vil sige, at ASF-eleverne på fx en htx-uddan-

nelse gerne skal have en faglig interesse i de naturvidenskabelige fag, der fylder meget på htx, og

tilsvarende på de øvrige gymnasiale uddannelser, da elevernes interesse er afgørende for deres

motivation og trivsel på uddannelsen.

5. Tilstrækkelig modenhed

Tilstrækkelig modenhed er også et væsentligt fokuspunkt i visitationsprocessen til ASF-klasserne.

Det hænger bl.a. sammen med, at en ASF-diagnose typisk indebærer, at man modnes sent, da der

er tale om en udviklingsforstyrrelse.

6. Selvindsigt og lyst til at arbejde med egne diagnoser og strategier

I visitationsprocessen forsøger visitationsudvalget at afdække, hvilken grad den potentielle elev

har af selvindsigt og lyst til at arbejde med egne diagnoser og strategier til at håndtere disse. For at

blive optaget skal eleverne selv have en anerkendelse af, at de har et særligt støttebehov og også

gerne et billede af, hvilken form for støtte de har særligt brug for, og kunne bede om hjælp til dette.

Samtidig skal eleverne også gerne have strategier til at håndtere en del af de udfordringer, som de-

res diagnose kan give dem, men også lyst til at arbejde med at videreudvikle disse strategier.

7. Velbehandlede sidediagnoser

En stor del af ASF-eleverne har også komorbide diagnoser såsom depression, angst, stress eller

ADHD. ASF-klasserne er tilrettelagt med udgangspunkt i autismepædagogik og -didaktik, og det er

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Udbud og efterspørgsel efter ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

erfaringen, at sidediagnoserne kan være noget af det, der særligt vanskeliggør skolegang og under-

visning for ASF-eleverne – både for eleven selv, hvis svær depression fx fører til lange perioder med

fravær, men også for andre elever i klassen, hvis en elev fx har meget udadreagerende adfærd pga.

ADHD.

Derfor lægges der i visitationen vægt på, at sidediagnoserne til ASF skal være velbehandlede.

De fleste afvisninger skyldes, at ASF-klassen ikke er relevant for eleven (endnu)

Lederne beskriver, at hovedparten af de afviste ansøgere til ASF-klasserne afvises, fordi de ikke vur-

deres til at falde inden for ASF-klassens målgruppe baseret på de oplistede fokuspunkter i visitati-

onsprocessen, hvorfor tilbuddet ikke er relevant for dem.

Afhængig af hvad årsagen til denne vurdering er, forsøger skolerne i samarbejde med uddannel-

sesvejledningen at hjælpe de afviste ansøgere videre på bedst mulig vis. Det gør de fx ved at tilbyde

afviste ansøgere en opfølgende samtale, hvor de kan få råd til, hvad de kan gøre for at blive klar til

en ASF-klasse.

Handler afvisningen om manglende modenhed, foreslås det typisk, at den afviste ansøger tager et

år i 10. klasse for at modnes yderligere, inden at personen søger ASF-klassen igen. Drejer afvisnin-

gen sig om utilstrækkelige personlige kompetencer til at gå på en ungdomsuddannelse, kan ansø-

gerne eksempelvis blive rådet til at gå på STU for at udvikle disse. Handler afvisningen om et util-

strækkeligt fagligt niveau, kan den afviste ansøger blive anbefalet at tage faglig supplering, fx via

hf-enkeltfag.

Det kan være svært at pege på alternativer til en ASF-klasse

På enkelte skoler oplever man også at måtte afvise ansøgere, der vurderes som kvalificerede til

ASF-klassen, pga. pladsmangel. Er det tilfældet, kan andre særligt tilrettelagte klasser være et mu-

ligt alternativ for nogle. Dog med det forbehold, at disse klasser har en bredere målgruppe og ty-

pisk et højere elevantal pr. klasse. Det kræver således, at det er ansøgere, der vurderes at kunne

fungere i dette.

Herudover har skolerne svært ved at pege på, hvad alternativet til en ASF-klasse skulle være for ele-

verne, hvis der ved alternativ forstås alternative muligheder for at tage en gymnasial uddannelse.

Vurderingen og erfaringen blandt ledere, lærere og mentorer er, at en ASF-klasse er denne elev-

gruppes bedste mulighed for at få en gymnasial uddannelse, idet en del af eleverne allerede tidli-

gere har påbegyndt en ordinær gymnasieklasse, men er faldet fra. Af denne grund har man på flere

af skolerne oplevet, at gennemsnitsalderen i ASF-klasserne var højere de første år, de udbød til-

buddet, fordi unge, som var faldet fra ordinære gymnasieklasser, havde afventet et tilbud, der mu-

liggjorde, at de kunne tage en gymnasial uddannelse i deres nærområde.

Lærere og mentorer peger derfor på, at det mest realistiske alternativ til ASF-klasserne for de fleste

af eleverne ville være FGU, STU, AspIN eller at være helt uden for uddannelse eller beskæftigelse på

forskellige former for offentlig støtte.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Udbud og efterspørgsel efter ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

4.2 Udbud og efterspørgsel efter andre særligt tilrettelagte

klasser

4.2.1

Kortlægning af eksisterende tilbud

Kortlægningen af andre særligt tilrettelagte klasser har identificeret 21 tilbud på landsplan, der fal-

der inden for denne kategori baseret på evalueringens definition, der karakteriserer andre særligt

tilrettelagte klasser ud fra de følgende tre kriterier:

• Tilbud målrettet unge med en diagnose relateret til psykiske og adfærdsmæssige vanskelighe-

der, som vurderes at have de faglige forudsætninger for at gennemføre en ordinær gymnasial

uddannelse gennem særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

• Mere end et enkeltstående tilbud, som eleverne kun møder én gang. Det vil sige, at tilbuddet har

en mere permanent og gennemgående karakter igennem elevernes uddannelsesforløb.

• Tilbud med karakter af klasse- eller holddannelse. Det vil sige, at eleverne, som en del af tilbud-

det, samles i en særlig klasse/på et særligt hold i forbindelse med en del af eller al deres under-

visning.

Hovedparten af de særligt tilrettelagte klasser er oprettet i løbet af de seneste år. 16 af de 20 skoler,

der har besvaret surveyen blandt gymnasiale uddannelser med særligt tilrettelagte klasser, har så-

ledes udbudt deres tilbud i mellem et og fire år.

De særligt tilrettelagte klasser udbydes primært som treårige hf-forløb. Som det fremgår af figur 4.2

nedenfor, er det kun 3 ud af 21 særligt tilrettelagte klasser, der ikke er tilrettelagt som treårige hf-

forløb. De tre tilbud fordeler sig på hhv. to stx- og et htx-tilbud. Blandt de 18 særligt tilrettelagte tre-

årige hf-forløb tilrettelægges syv ud fra hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, mens ti tilrettelægges ud fra

standardbekendtgørelsen med dispensation jf. §61, stk. 2, i bekendtgørelse af lov om de gymnasi-

ale uddannelser.

Det har ikke være muligt at fastlægge, hvilken bekendtgørelse det sidste af de 18

kortlagte særligt tilrettelagte hf-forløb tilrettelægges ud fra pga. manglende surveybesvarelse.

Kortlægningen viser desuden, at der er store geografiske forskelle på udbuddet af særligt tilrette-

lagte klasser. Det er således blot 6 ud af 21 tilbud, der fordeler sig rundt omkring i Jylland, 2 af de

21 tilbud er placereret i Odense på Fyn, mens 12 af 21 tilbud bliver udbudt på Sjælland, og et enkelt

tilbud udbydes på Falster.

19 § 61, stk. 2, i bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser tillader, at: ”Institutionen kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge 2-

årige uddannelsesforløb over en 3-årig periode og 3-årige uddannelsesforløb over en 4-årig periode for elever, der på grund af funkti-

onsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis. Institutionen kan oprette selv-

stændige klasser for disse elever med forlængede uddannelsesforløb.”

20 Se appendiks b for en udfoldet oversigt over, hvilke særligt tilrettelagte klasser der følger hvilken bekendtgørelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Udbud og efterspørgsel efter ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

FIGUR 4.2

Danmarkskort over andre særligt tilrettelagte klasser

Kilde: Survey blandt gymnasiale uddannelser med særligt tilrettelagte klasser, foretaget af EVA i efteråret 2021.

Som det fremgår af tabel 4.2 nedenfor, viser kortlægningen af de særligt tilrettelagte klasser desu-

den, at der er store forskelle på, hvem udbyderne af klasserne vurderer som deres primære mål-

gruppe. Eleverne i de særligt tilrettelagte klasser kan således både være præget af udfordringer

knyttet til psykiske diagnoser såsom ASF, ADHD eller skizofreni og til fysiske handicap såsom syns-

og hørenedsættelser eller cerebral parese.

Endelig viser kortlægningen, at der er stor forskel på, hvor mange elever institutionerne optager i

deres særligt tilrettelagte klasser. I nogle særligt tilrettelagte klasser er man med 14-16 elever nede

omkring klasseloftet for ASF-klasser, mens man i andre særligt tilrettelagte klasser har en normal

klassenorm på 28 elever. For alle særligt tilrettelagte klasser gælder det dog, at klasseloftet er hø-

jere end i ASF-klasserne.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Udbud og efterspørgsel efter ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Det fremgår af surveyen blandt de særligt tilrettelagte klasser på de gymnasiale uddannelser, at

det først og fremmest skyldes økonomiske hensyn, når klassestørrelsen nogle steder er på 28 og

dermed på niveau med en ordinær gymnasieklasse. Repræsentanterne for disse skoler svarer, at

de ville foretrække at have færre elever i deres særligt tilrettelagte klasser, hvis det kunne løbe

rundt økonomisk.

TABEL 4.2

Kortlægning af andre særligt tilrettelagte klasser

Tilbud

Klasse-

størrelse

(maksi-

mum)

Diagnoser og/eller udfordringer hos målgruppe

Antal år, til-

buddet er

blevet ud-

budt

2 år

4 år

HF IN, HF & VUC Fyn

HF Autisme, HF & VUC Fyn

HF IN, HF & VUC Nordsjælland

(2 klasser pr. årgang)

Især angst

ASF

ASF, angst, OCD, paranoid skizofreni, PTSD, ADD,

ADHD, anoreksi, selvskadende adfærd, selv-

mordstanker, skolevægring, borderline, depres-

sion, bipolar lidelse, cerebral parese og misbrug

Funktionsnedsættelser

ASF

HF3, HF & VUC Nordvestsjælland

ASF-linje (stx),

Gentofte Studenterkursus

HF3, VUC Storstrøm

HF3, Kolding HF & VUC

2 år

5 år

Dokumenteret diagnose eller dysleksi

ASF, ADD, ADHD, angst, depression og person-

lighedsforstyrrelser

ASF og lignende støttebehov

ASF, ADD, ADHD, angst, depression, OCD, spise-

forstyrrelser og velmedicinerede psykoser

3 år

1 år

HF Basecamp, HF & VUC Syd

SAFE (stx),

Høje Taastrup Gymnasium

(2 klasser pr. årgang)

ASF-linje (htx),

Roskilde Tekniske Gymnasium

HF PLUS, HF & VUC Klar

3 år

4 år

ASF og komorbide diagnoser såsom ADD, ADHD

og angst

ASF, ADD, ADHD, angst, borderline og bipolar li-

delse

ASF, ADD, ADHD, angst, depression, tourette, ski-

zofreni, skizotypi og spiseforstyrrelse

ASF, ADD, ADHD, OCD og forskellige udviklingsfor-

styrrelser såsom kroniske motoriske eller vokale

tics

ASF og lignende støttebehov

2 år

4 år

HF3, VUC Lyngby

2 år

VHF, Mariagerfjord Gymnasium

9 år

HF Inklusion, KVUC

(3 klasser pr. årgang fra august 2021)

HF3, Kalundborg Gymnasium

Mere end 10

år

4 år

ASF, ADD, ADHD, skizofreni, borderline, angst og

dysleksi

ASF, ADD, ADHD, OCD, angst, depression og fysi-

ske handicaps såsom cerebral parese.

ASF og lignende støttebehov

Funktionsnedsættelser

HF3, Nørresundby Gymnasium & HF

(2 klasser pr. årgang)

HF3, Esbjerg Gymnasium

HF+, Nykøbing Katedralskole

6 år

1 år

3 år

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Udbud og efterspørgsel efter ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Tilbud

Klasse-

størrelse

(maksi-

mum)

Diagnoser og/eller udfordringer hos målgruppe

Antal år, til-

buddet er

blevet ud-

budt

1 år

HF3, Næstved Gymnasium

ASF, ADD, ADHD, dysleksi, høre- eller synshæm-

mede og

elever under udredning

ASF, ADHD, ADD, OCD, GUA, angst, depression,

borderline, evasiv personlighedsforstyrrelse, bi-

polar lidelse, skizotypi, skizofreni og kronisk ho-

vedpine

HF3, TH. Langs HF & VUC

2 år

HF Fundamentet, Aarhus HF & VUC

Besva-

relse

mangler

Kilde: Survey blandt gymnasiale uddannelser med særligt tilrettelagte klasser, foretaget af EVA i efteråret 2021.

4.2.2

Stor og bred geografisk efterspørgsel efter særligt tilrettelagte klasser

Surveyen blandt de særligt tilrettelagte klasser på de gymnasiale uddannelser viser, at der er en

stor efterspørgsel efter disse klasser. Som det fremgår af tabel 4.3, er det 15 ud af de 20 tilbud, der

har besvaret surveyen, som har haft mere end 20 ansøgere pr. skoleår de sidste tre år. Syv af disse

tilbud har haft mere end 30 ansøgere pr. skoleår.

Disse ansøgertal skal forstås i relation til gen-

nemgangen af de forskellige særligt tilrettelagte klassers maksimale klassestørrelse i figur 4.2, der

viser, at klassestørrelsen på tværs af tilbud varierer fra 14 til 28 elever.

TABEL 4.3

Ansøgere til særligt tilrettelagte klasser pr. skoleår (n = 20)

Gennemsnitligt antal ansøgere pr. skoleår

1-5

6-10

11-15

16-20

21-25

26-30

Mere end 30

Kilde: Survey blandt særligt tilrettelagte klasser på de gymnasiale uddannelser, foretaget af EVA i efteråret 2021.

Note: Spørgsmålet, som tabellen illustrerer svarene på, lyder: ”Hvor mange ansøgere til tilbuddet har I i gennemsnit

fået om året de seneste tre år?”

Antal skoler

21 Se appendiks b for gennemgang af ansøgertal, antal afvisninger, ansøgernes geografiske tilhørsforhold og vurdering af forhold mel-

lem udbud og efterspørgsel for de enkelte særligt tilrettelagte klasser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Udbud og efterspørgsel efter ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Ansøgertallet til de særligt tilrettelagte klasser betyder også, at det kun er 3 ud af de 20 tilbud, der

har besvaret surveyen, som ikke har måtte afvise ansøgere i de sidste tre skoleår. Samtidig er der

fem af tilbuddene, som har måtte afvise mere end 15 ansøgere pr. skoleår i samme periode. Det

fremgår af tabel 4.4.

TABEL 4.4

Gennemsnitligt antal afviste ansøgere til særligt tilrettelagte klasser pr.

skoleår (n = 20)

Gennemsnitligt antal afviste ansøgere pr. skoleår

Ingen

1-5

6-10

11-15

16-20

21-25

Mere end 25

Kilde: Survey blandt gymnasiale uddannelser med særligt tilrettelagte klasser, foretaget af EVA i efteråret 2021.

Note: Spørgsmålet, som tabellen illustrerer svarene på, lyder: ”Hvor mange ansøgere til tilbuddet har I i gennemsnit

måtte afvise om året de seneste tre år?”.

Antal skoler

Ikke alle ansøgere er kvalificerede til en særligt tilrettelagt klasse

Det fremgår både af surveyen og af de kvalitative interview blandt ledere for de særligt tilrettelagte

klasser, at det, som i ASF-klasserne, ikke er alle ansøgere, der vurderes som kvalificerede til at

starte i en særligt tilrettelagt klasse. Afvisning af ansøgere til de særligt tilrettelagte klasser handler

derfor også om andet end pladsmangel. Det kan fx handle om, hvorvidt ansøgerne vurderes som

stabile nok ift. selvindsigt i og behandling af diagnose til at kunne gennemføre en gymnasial ud-

dannelse i en særligt tilrettelagt klasse, og om i hvilken grad ansøgernes støttebehov matcher støt-

temulighederne i den særligt tilrettelagte klasse.

Det er desuden et grundvilkår for de særligt tilrettelagte klasser, der tilrettelægges ud hf-enkelt-

fagsbekendtgørelsen, at der skal være gået mindst et år, siden ansøgerne afsluttede folkeskolens

afgangseksamen, hvis ansøgeren skal leve op til de formelle optagelseskrav.

Ansøgerne til de særligt tilrettelagte klasser kommer ikke kun fra nabokommunerne

Som det fremgår af tabel 4.5 nedenfor, viser surveyen, at 19 ud af de 20 skoler, der har besvaret sur-

veyen, oplever at få ansøgninger til deres særligt tilrettelagte klasser fra mulige elever, som er bo-

sat uden for skolens kommune. For 11 ud af de 20 skoler drejer det sig også om ansøgere, der er

bosat i andre kommuner i regionen end skolens kommune og nabokommuner, og for 5 ud af de 20

skoler inkluderer ansøgerne også unge, der er bosat uden for skolens region.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Udbud og efterspørgsel efter ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

TABEL 4.5

Ansøgere til særligt tilrettelagte klassers geografiske tilhørsforhold (n = 20)

Ansøgeres geografiske tilhørsforhold

Skolens kommune

Skolens nabokommuner

Andre kommuner i regionen end skolens kommune og

nabokommuner

Kommuner uden for skolens region

Kilde: Survey blandt særligt tilrettelagte klasser på de gymnasiale uddannelser, foretaget af EVA i efteråret 2021.

Note: Det har været muligt at vælge mere end én svarmulighed.

Spørgsmålet, som tabellen illustrerer svarene på, lyder: ”Hvilket geografisk område kommer ansøgerne til tilbuddet

fra? (Du kan vælge flere svar)”.

Antal skoler med ansøgere fra det geografiske område

Skoler med særligt tilrettelagte klasser i Jylland og på Fyn oplever ikke, at

udbuddet dækker efterspørgslen

Det fremgår af tabel 4.6, at 12 ud af de 20 skoler, der har besvaret surveyen, ikke vurderer, at ud-

buddet af særligt tilrettelagte klasser for elever med diagnoser i relation til psykiske og adfærds-

mæssige vanskeligheder dækker efterspørgslen efter sådanne tilbud i deres område. Det er værd

at bemærke, at samtlige skoler i Jylland og på Fyn, der udbyder særligt tilrettelagte klasser, svarer,

at udbuddet ikke dækker efterspørgslen efter denne type tilbud i deres område.

Dette fund stemmer overens med det billede, som Danmarkskortet over særligt tilrettelagte klasser

tegner i figur 4.2. Her ses det, at der i Jylland er stor afstand mellem de særligt tilrettelagte klasser,

og at sådanne tilbud er helt fraværende i Vestjylland, med undtagelse af Esbjerg, ligesom at det

fremgår, at der kun eksisterer to af sådanne tilbud på Fyn – begge beliggende på samme adresse i

Odense.

5 ud af de 20 skoler vurderer omvendt, at udbuddet og efterspørgslen efter denne type tilbud mat-

cher hinanden i deres område. 3 af disse skoler er lokaliseret i Nordsjælland, hhv. Lyngby, Gentofte

og Hillerød. 3 af skolerne angiver, at de ikke ved det. Disse 3 skoler er alle lokaliseret i region Sjæl-

land.

TABEL 4.6

Vurdering af forhold mellem udbud og efterspørgsel efter særligt

tilrettelagte klasser i skolens område (n = 20)

Udbuddet af særligt tilrettelagte

klasser dækker efterspørgslen i

skolens område

Udbuddet af særligt tilrettelagte

klasser dækker ikke efterspørgslen i

skolens område

Ved ikke, om udbuddet af særligt til-

rettelagte klasser dækker efter-

spørgslen i skolens område

Kilde: Survey blandt særligt tilrettelagte klasser på de gymnasiale uddannelser, foretaget af EVA i efteråret 2021.

Note: Spørgsmålet som tabellen illustrerer svarene på lyder: ”Er det din oplevelse, at udbuddet af særligt tilrettelagte

klasser for elever med diagnoser i relation til psykiske og adfærdsmæssige vanskeligheder dækker efterspørgslen efter

sådanne tilbud i jeres område?”.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Udbud og efterspørgsel efter ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Det er desuden værd at bemærke, at enkelte af de særligt tilrettelagte klasser er visitationstilbud.

Det vil sige, at elever ikke kan søge om at blive optaget i klassen, men skal henvises af kommunen,

fx via jobcenteret.

4.2.3

Visitation er også centralt for velfungerende særligt tilrettelagte

klasser

Som nævnt tidligere i afsnittet handler afvisningen af ansøgere til de særlige tilrettelagte klasser

også om andet end pladsmangel. De kvalitative interview med ledere, lærere og mentorer indike-

rer i forlængelse heraf, at det også er en udbredt praksis på skoler, der udbyder særligt tilrettelagte

klasser, at gennemgå en grundig visitationsproces, forud for at afgørelsen om optag eller afvisning

af ansøgere bliver truffet. På alle tre skoler, der udbyder særligt tilrettelagte klasser, som er blevet

interviewet ifm. evalueringen, minder visitationsprocessen til klasserne således om visitationspro-

cessen til ASF-klasserne. Visitationsprocessen skal, som i ASF-klasserne, være med til at sikre, at de

elever, som optages i de særligt tilrettelagte klasser, har forudsætningerne for at gennemføre en

gymnasial uddannelse i tilbuddet.

Baseret på de kvalitative interview er den mest udbredte model for visitation til de særligt tilrette-

lagte klasser en eller to individuelle optagelsessamtaler med ansøgeren og evt. ansøgerens foræl-

dre. Forud for samtalerne får skolen typisk tilsendt udredningspapirer og psykologudtalelser til

gennemlæsning med ansøgerens samtykke. Til visitationssamtalen er der eksempler på, at der ud

over repræsentanter for skolen, såsom en leder og/eller koordinator samt mentor for den særligt

tilrettelagte klasse og en fagperson med viden om målgruppens diagnoser, ligeledes kan deltage

en repræsentant for kommunen, som kender ansøgeren fra andre sammenhænge.

Visitationsproces lægger vægt på støttebehov

Det fremgår af interviewene med ledere, lærere og mentorer for de særligt tilrettelagte klasser, at

fokuspunkterne for visitationsprocessen til ASF-klasserne (afsnit 4.1.2) også kan genfindes i visitati-

onsprocessen til de særligt tilrettelagte klasser.

Interviewene viser dog, at visitationsprocessen til de særligt tilrettelagte klasser især har fokus på

at identificere støttebehovene hos ansøgerne med henblik på at vurdere, om de er realistiske at

imødekomme i den særligt tilrettelagte klasse.

Det sker ud fra en vurdering af om ansøgeren:

Er motiveret for at starte i den særligt tilrettelagte klasse

Har velbehandlede og velmedicinerede diagnoser

Har de personlige og sociale forudsætninger for at gå i gymnasiet i en klasse med op til 28 an-

dre elever.

Den grundige visitationsproces skal bl.a. være med til at forebygge frafald i de særligt tilrettelagte

klasser – både for den enkelte elev, men også med henblik på at sikre, at enkelte elever ikke har ad-

færdsmønstre, som kan skabe mistrivsel og potentielt frafald hos andre elever i klassen.

Afviste ansøgere kan få ny chance via ventelister eller faglig opkvalificering

Det fremgår af interviewene med ledere, lærere og mentorer for de særligt tilrettelagte klasser, at

afviste ansøgere til klasserne rådgives i forskellige retninger, alt efter hvad årsagen til afvisningen

er.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Udbud og efterspørgsel efter ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

De mest egnede ansøgere, der afvises til de særligt tilrettelagte klasser, kan ende på en venteliste

med mulighed for senere optag, hvis der er elever, der falder fra i starten af skoleåret. Andre afviste

ansøgere rådes til at vente et år eller to med at søge ind igen, så de har mulighed for at gennemgå

en modningsproces og eventuelt tage nogle af de tungere fag som hf-enkeltfag i mellemtiden, så

deres skema bliver mindre kompakt ved fremtidigt optag. I enkelte tilfælde kan en afvist ansøgning

til de særligt tilrettelagte klasser også handle om, at det vurderes, at ansøgeren vil kunne gennem-

føre en gymnasiale uddannelse i en ordinær klasse med hjælp fra socialpædagogisk støtte (SPS).

Svært at pege på alternativer til særligt tilrettelagte klasser

Vurderingen blandt ledere, lærere og mentorer for de særligt tilrettelagte klasser er, at det er svært

at pege på alternativer til eleverne i de særligt tilrettelagte klasser, bortset fra ASF-klasser for elever

med en ASF-diagnose, hvis ikke de havde haft mulighed for at gå i gymnasiet i et særlig tilrettelagt

tilbud.

Personalet omkring de særligt tilrettelagte klasser vurderer dog, at det mest realistiske alternativ er

FGU, men peger også på, at mange elever ville være endt på forskellige former for offentlig støtte.

Ledere, lærere og mentorer mener derfor, at gymnasietiden i den særligt tilrettelagte klasse er es-

sentiel for, at eleverne gennemgår en faglig, social og personlig udvikling, som forbereder dem til

videre uddannelse og/eller arbejde efterfølgende.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

5 Finansiering af ASF-klasser og andre

særligt tilrettelagte klasser

Dette kapitel belyser, hvordan ASF-klasserne og andre særligt tilrettelagte klasser finansieres, her-

under hvilke typer af omkostninger der er forbundet med disse tilbud. Kapitlets gennemgang af fi-

nansieringen af hhv. ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser tager udgangspunkt i inter-

viewene med lederne for de 14 ASF-klasser samt surveyen og interviewene blandt ledere for de an-

dre særligt tilrettelagte klasser.

Kapitlet viser, at det er en gennemgående erfaring blandt ledere for ASF-klasserne, at der ikke er

fuld økonomisk dækning af tilbuddet pba. taxameter, skyggetaxameter og socialpædagogisk

støtte alene. Skolerne må derfor supplere med egne ressourcer for at finansiere ASF-klasserne.

Det fremgår af kapitlet, at skolerne lægger ekstra ressourcer i medfinansiering af mentorerne om-

kring ASF-klasserne, grundig koordination, administration og visitation samt bygninger og lokaler

mhp. at skabe de rolige og forudsigelige rammer omkring ASF-klasserne, elevgruppen har brug for.

På skolerne vurderer man dog, at de ekstra ressourcer er godt givet ud, da man oplever, at ASF-

klasserne muliggør, at en målgruppe, som ellers var i risikogruppen for at ende på permanent eller

længerevarende offentlig støtte, kan gennemføre en gymnasial uddannelse og fortsætte i videre-

gående uddannelse efterfølgende.

Kapitlet viser også, at 18 ud af 20 ledere for de særligt tilrettelagte klasser ikke vurderer, at omkost-

ningerne til disse klasser kan dækkes af tilskuddet til ordinære klasser. Derfor har disse skoler også

merudgifter forbundet med at udbyde særligt tilrettelagte klasser, der først og fremmest går til at

have færre elever i klasserne, ekstra ressourcer til lærere og støtteordninger samt lokaler og inven-

tar, som understøtter støttebehovene hos elevgruppen i klasserne.

5.1 Finansiering af ASF-klasser

5.1.1

Anvendelse af supplerende tilskud og SPS-tilskud

Supplerende tilskud muliggør klassenorm på 12 elever

Da ASF-klassernes faglige indhold svarer til en ordinær gymnasial uddannelse, udløser eleverne i

ASF-klasserne taxametertilskud på linje med øvrige elever. Idet der maksimalt er 12 elever i ASF-

klasserne, modtager skolerne, der udbyder dem, også et supplerende tilskud i form af et ”skyggeta-

xameter” på 16 elever pr. klasse. Skyggetaxameteret supplerer altså taxametertilskuddet, så det

svarer til en standard klassenorm på 28 elever pr. klasse.

Skyggetaxameteret udløser dog ikke fællesudgiftstaxameter og bygningstaxameter.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Finansiering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Lederne af ASF-klasserne forklarer, at det supplerende tilskud dækker finansieringen af klassens

lærere, idet lærerne koster det samme, uanset om der er 12 eller 28 elever i klassen. Det supple-

rende tilskud er dermed det, der muliggør, at klassenormen kan holdes på 12 elever.

SPS-tilskud indgår i finansiering af mentorer

Skolerne har også mulighed for at søge individuelle SPS-tilskud (specialpædagogisk støtte) til ele-

verne i ASF-klasserne. Det fremgår af interviewene med lederne for ASF-klasserne, at skolerne ge-

nerelt gør brug af denne mulighed. SPS er en individuel kompenserende støtte, der tilbydes elever,

der kan dokumentere en funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, fx i form af

en lægeerklæring eller en ordblindetest. EVA’s evaluering af SPS-ordningen viser, at SPS til elever

med psykiske vanskeligheder typisk består i støttepersontimer og studiestøttetimer.

SPS-midlerne i ASF-klasserne indgår typisk i finansieringen af mentorstøtte til eleverne, hvor faste

mentorer tilknyttet ASF-klasserne afholder individuelle samtaler med eleverne og støtter dem i at

få deres skolehverdag til at fungere og hænge sammen. Interviewene med ledere og mentorer for

ASF-klasserne viser dog, at mentorerne i en del ASF-klasser spiller en større og anden rolle, end

hvad SPS-midlerne kan dække, hvorfor skolerne selv må medfinansiere mentorernes løn.

5.1.2

Anvendelse af andre ressourcer

ASF-klasserne giver merudgifter til administration og fysiske rammer

Det er en gennemgående pointe blandt lederne, at ASF-klasserne er noget, skolerne også selv læg-

ger ressourcer i. Enkelte steder er det oplevelsen, at ASF-klasserne lige akkurat kan løbe rundt øko-

nomisk. ASF-klasserne udgør dog ingen steder en overskudforretning, men er et tilbud, skolen prio-

riterer at udbyde, fordi de oplever det som meningsfuldt og vigtigt.

Foruden merudgifter til støttefunktioner og en udvidet mentorordning, som beskrevet ovenfor, be-

står skolernes merudgifter til ASF-klasserne i udgifter til koordination, administration og visitation

samt bygninger og lokaler til klasserne.

Koordination, administration og visitation

Skyggetaxameteret udløser ikke fællesudgiftstaxameter. Skolerne lægger derfor selv ressourcer i

ASF-klasserne til at finansiere hele det koordinerende og administrative arbejde omkring klas-

serne, som er større end for en ordinær klasse. Typisk er der en koordinator for ASF-klasserne, ek-

sempelvis en uddannelsesleder, som bruger en del af sin tid på ASF-klasserne, bl.a. i form af lø-

bende koordinering med lærere, mentorer og administrativt personale.

Skolens administration bruger også mere tid på ASF-klasserne end på ordinære klasser, bl.a. fordi

en fast og forudsigelighed tilrettelæggelse af skemaet har ekstremt stor betydning for denne elev-

gruppe. Det betyder, at skemalægning for ASF-klasserne er en opgave, der ikke bare skal håndteres

ved skoleårets start, men også løbende, fordi uforudsigeligheden ved aflyste lektioner eller pludse-

ligt opståede huller i skemaet kan stresse og have en negativ indvirkning på ASF-eleverne.

Visitationsprocessen til ASF-klasserne er også et element, som skolerne gør meget ud af og lægger

en del af ressourcer i. Typisk indgår ASF-klassernes koordinatorer i visitationsprocessen, hvor der

afholdes samtaler med og laves en grundig vurdering af alle ansøgere. Derudover har en stor del af

22 EVA (2021):

Evaluering af specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelserne.

Danmarks Evalueringsinstitut: Holbæk.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Finansiering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

skolerne også eksterne fagpersoner tilknyttet visitationsprocessen, såsom fagpersoner med ek-

spertise i ASF-diagnoser eller lignende, og dermed også udgifter forbundet hermed.

Bygninger og lokaler

Skyggetaxameteret udløser heller ikke bygningstaxameter. ASF-klasserne optager dog flere lokaler

end ordinære klasser, idet de både har et fast klasselokale, der ikke benyttes af andre elever, samt

typisk også et hvilerum og på nogle skoler også særlige grupperum og et tekøkken.

Dermed er der flere udgifter til lokaler forbundet med ASF-klasserne end til ordinære klasser, hvor-

for skolerne selv finansierer de ekstra ressourcer til bygninger og lokaler omkring ASF-klasserne.

5.1.3

Vurdering af økonomien i ASF-klasser

Det er altså en gennemgående oplevelse blandt ledere for ASF-klasserne, at der ikke er fuld økono-

misk dækning for ASF-klasserne pba. taxameter, skyggetaxameter og SPS-tilskud alene, og at sko-

lerne derfor må supplere med egne ressourcer for at finansiere ASF-klasserne.

Det er dog en udbredt pointe blandt lederne for ASF-klasserne, at skolernes investering i ASF-klas-

serne er godt givet ud på et større samfundsmæssigt plan. Lederne vurderer således, at eleverne i

ASF-klasserne ville være faldet fra i en ordinær gymnasieklasse og være i risikogruppen for at ende

på permanent eller længerevarende offentlig støtte uden et ASF-tilbud.

ASF-klasser vurderes til at spare samfundet for udgifter på den lange bane

Ledere, lærere og mentorer for ASF-klasserne vurderer, at tilbuddet er en gevinst på et samfunds-

økonomisk niveau, fordi det medvirker til, at unge, der ikke ville kunne gennemføre en gymnasial

uddannelse i en ordinær klasse, alligevel får en gymnasial uddannelse og for en stor dels vedkom-

mende fortsætter på en videregående uddannelse efterfølgende.

Dermed understøtter ASF-klasserne, ifølge ledere, lærere og mentorer, at de unge, der dimitterer

fra en ASF-klasse, får en livsbane, hvor de kommer i uddannelse og beskæftigelse frem for at være i

risikogruppen for at ende på permanent eller længerevarende offentlig støtte.

5.2 Finansiering af andre særligt tilrettelagte klasser

I dette afsnit beskrives finansieringen af andre særligt tilrettelagte klasser. Beskrivelserne tager ud-

gangspunkt i interview med ledere på tre skoler med særligt tilrettelagte klasser og en survey til le-

dere for samtlige særligt tilrettelagte klasser, som 20 ud af 21 kortlagte tilbud har besvaret.

5.2.1

Vurdering af økonomien i andre særligt tilrettelagte klasser

Det er en gennemgående pointe blandt ledere i såvel interview som survey, at de særligt tilrette-

lagte klasser er noget, skolerne selv lægger ressourcer i at finansiere. Som det fremgår af tabel 5.1

nedenfor, svarer 18 ud af 20 ledere i surveyen, at omkostningerne til de særligt tilrettelagte klasser

ikke kan dækkes af tilskuddet til ordinære klasser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Finansiering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

TABEL 5.1

Dækning af omkostninger ved særligt tilrettelagte klasser (n = 20)

Omkostningerne dækkes af tilskuddet til

ordinære klasser

Omkostningerne kan ikke dækkes af tilskuddet til

ordinære klasser

Kilde: Survey blandt gymnasiale uddannelser med særligt tilrettelagte klasser, foretaget af EVA i efteråret 2021.

Note: Spørgsmålet, som tabellen illustrerer svarene på, lyder: ”Kan omkostningerne til tilbuddet dækkes af tilskuddet

til ordinære klasser eller er tilbuddet mere ressourcekrævende end ordinære klasser?”.

Det fremgår af interviewene med ledere for de særligt tilrettelagte klasser, at skolerne prioriterer at

udbyde tilbuddet på trods af den manglende økonomiske dækning, fordi de oplever, at der eksi-

sterer et behov, og fordi de oplever tilbuddene som meningsfulde for de elever, der går i dem.

Det fremgår desuden af interviewene og surveyen, at nogle skoler har søgt og fået tilskud fra ek-

sempelvis fonde. På de pågældende skoler anser man dog dette som en midlertidig løsning, fordi

fondsbevillingerne dækker over en begrænset periode og i nogle tilfælde fx ikke må dække drifts-

udgifter.

5.2.2

Anvendelse af taxametertilskud, SPS-midler og andre ressourcer til

særligt tilrettelagte klasser

Merudgifter forbundet med særligt tilrettelagte klasser

Interviewene og surveyen blandt ledere for de særligt tilrettelagte klasser viser, at de mest ud-

bredte merudgifter til de særligt tilrettelagte klasser består i at kunne have færre elever i klassen,

støttefunktioner og mentorordning, ekstra ressourcer til lærerkræfter samt lokaler og inventar.

Skolernes begrundelser for anvendelse af merudgifter uddybes i evalueringens afsnit 6.4,

Forhold

af betydning for elevers udbytte og gennemførsel af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser.

Færre elever i klassen

På 18 af de 20 skoler, der har besvaret evalueringens survey, er loftet for antallet af elever pr. klasse

sat lavere end ordinære gymnasieklassers klassenorm på 28 elever.

Man undgår ligeledes sam-

menlægning med andre klasser på trods af frafald af hensyn til elevernes støttebehov og trivsel.

I og med at skolerne får taxametertilskud pr. elev, og der ikke udbetales skyggetaxametertilskud til

de særligt tilrettelagte klasser, må skolerne selv finansiere differensen mellem det maksimale antal

elever pr. klasse, de har lagt sig fast på i deres tilbud, og den ordinære klassenorm på 28 elever.

Støttefunktioner og mentorordning

Mentorordninger går igen i interview og survey som et element, der bruges ekstra ressourcer på i

de særligt tilrettelagte klasser.

Mentorerne har typisk tæt kontakt til eleverne og en høj grad af tilstedeværelse på skolen – nogle

steder på fuldtid. Ud over elevkontakten rummer mentorrollen i de særligt tilrettelagte klasser

23 Se tabel 4.2 for en nærmere gennemgang af den specifikke klassenorm for de enkelte særligt tilrettelagte klasser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Finansiering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

også typisk kontakt med lærere, elevernes forældre/bagland, skolens administration og i nogle til-

fælde elevers sagsbehandler hos kommunen.

Som i ASF-klasserne forklarer lederne for de særligt tilrettelagte klasser, at SPS-midlerne kan

dække en del af mentorhjælpen, men at der dels er begrænsninger, ift. hvilken type støtte SPS-

midlerne må gå til, og at der dels er flere udgifter til mentorerne, end hvad SPS-midlerne dækker.

Lederne forklarer ligeledes, at der bliver brugt flere ressourcer på vejledning og lektiehjælp til ele-

ver i de særligt tilrettelagte klasser, end der gør til elever i ordinære klasser.

Ekstra ressourcer til lærerkræfter

Det fremgår af interview og survey blandt ledere for de særligt tilrettelagte klasser, at der bruges

flere ressourcer på lærerkræfterne til de særligt tilrettelagte klasser end i ordinære klasser. Det

skyldes, at det er nødvendigt med et tættere samarbejde i lærergruppen omkring de særligt tilret-

telagte klasser, hvilket indebærer flere møder, mere kommunikation og mere koordination.

Samtidig fremgår det på tværs af interviewene med ledere, lærere og mentorer for de særligt tilret-

telagte klasser, at tilrettelæggelsen af undervisningen er mere tidskrævende i disse tilbud, ligesom

forældrekontakten typisk er mere omfattende.

Endelig fremgår det af lederinterviewene og surveyen, at der også bruges flere midler på kompe-

tenceudvikling af lærerne omkring de særligt tilrettelagte klasser end i ordinære klasser. Det drejer

sig især om kompetenceudvikling, der opkvalificerer lærerne ift. at kunne forstå og imødekomme

elevernes støttebehov i undervisningen.

Lokaler og inventar

Som det er tilfældet med ASF-klasserne, har hovedparten af skolerne, der udbyder særligt tilrette-

lagte klasser, faste lokaler til disse klasser, der ikke bruges af andre elever. Desuden indkøbes der

på nogle skoler særligt inventar til de særligt tilrettelagte klasser. Det kan fx dreje sig om inventar,

der gør det muligt at have et fælles undervisningsområde og individuelle arbejdspladser i samme

lokale.

Dermed vurderer lederne for de særligt tilrettelagte klasser også, at udgifterne til lokaler og inven-

tar generelt er større end til skolens ordinære klasser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

6 Elevernes udbytte af ASF-klasser og

andre særligt tilrettelagte klasser

Dette kapitel har fokus på elevernes udbytte af at gå i en ASF-klasse eller særligt tilrettelagt klasse

og effekten af at gå i en ASF-klasse, jf. undersøgelsesspørgsmålene under evalueringens delanalyse

2. Analyserne i kapitlet tager afsæt i en matching-analyse og deskriptive analyser pba. registerdata

samt kvalitative interview med ledere, lærere og mentorer for ASF-klasser og særligt tilrettelagte

klasser.

Kapitlets matching-analyse viser overordnet, at der kan konstateres signifikante effekter af at gå i

en ASF-klasse, hvad angår gennemførelse og frafald i gymnasiet samt overgang til videregående

uddannelse. Elever i ASF-klasser har således højere sandsynlighed for at gennemføre gymnasiet på

normeret tid og i det hele taget, mindre sandsynlighed for at falde fra gymnasiet inden for det før-

ste år og større sandsynlighed for at overgå til videregående uddannelse inden for to år efter fær-

diggjort studentereksamen sammenholdt med sammenlignelige elever med en ASF-diagnose i or-

dinære gymnasieklasser. Matching-analysen kan ikke konstatere signifikante effekter af at gå i en

ASF-klasse, hvad angår karakterudvikling fra folkeskolens afgangseksamen til studentereksamen.

Altså er karakterudviklingen nogenlunde den samme for studenter fra ASF-klasserne som for sam-

menlignelige studenter med en ASF-diagnose fra ordinære gymnasieklasser.

Kapitlets deskriptive analyser viser dog, at studenter fra ASF-klasser og de særligt tilrettelagte klas-

ser har en større karakterudvikling i gymnasiet målt på deres karaktergennemsnit fra hhv. folkesko-

lens afgangseksamen og studentereksamen sammenholdt med den gennemsnitlige karakterud-

vikling blandt alle studenter fra ordinære gymnasieklasser. De deskriptive analyser viser ligeledes,

at det særligt er de fagligt udfordrede elever, der har en positiv karakterudvikling i ASF-klasserne og

de særligt tilrettelagte klasser.

Forskellene i resultaterne af matching-analysen og den deskriptive analyse af ASF-elevernes faglige

udvikling i gymnasiet skal forstås i lyset af, at populationen for de to analyser er forskellige. I de de-

skriptive analyser sammenholdes elever i ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser med alle elever

i ordinære gymnasieklasser. Matching-analyserne sammenholder alene elever i ASF-klasser med

elever med en ASF-diagnose i ordinære gymnasieklasser, som derudover er sammenlignelige ift. en

række baggrundskarakteristika såsom alder, køn og forældres uddannelsesbaggrund.

Kapitlets deskriptive og kvalitative analyse viser desuden, at eleverne får et personligt såvel som

socialt udbytte af at gå i ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser. Det kommer bl.a. til udtryk ved,

at elevernes trivsel i de to tilbud er på niveau med trivslen i ordinære gymnasieklasser. På skolerne,

der udbyder ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser, vurderer man ligeledes, at eleverne har en

stejl personlig udviklingskurve og gennemgår en stor modning ift. det at indgå i sociale sammen-

hænge, fra de starter, til de afslutter deres gymnasiale uddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Kapitlets deskriptive analyser viser også, at 54 % af eleverne, der starter i særligt tilrettelagte klas-

ser, og 64 % af eleverne, der starter i ASF-klasser, gennemfører deres gymnasiale uddannelse på

normeret tid. 16 % af eleverne, der starter i en ASF-klasse, falder fra uddannelsen inden for det før-

ste år. På skolerne, der udbyder ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser, vurderer man, at særligt

forværringer i elevernes mentale helbred samt arbejdspres og lange skoledage kan hæmme ele-

vernes gennemførsel. Blandt skolerne, der udbyder ASF-klasser, efterspørger man derfor, at tilbud-

det forlænges med et år for at kunne skabe samme fleksibilitet som i de særligt tilrettelagte tre-

årige hf-klasser.

Det fremgår ligeledes af kapitlets deskriptive analyser, at studenter fra ASF-klasser og særligt tilret-

telagte klasser i vid udstrækning starter på en videregående uddannelse efterfølgende. 75 % af stu-

denterne fra ASF-klasser og 67 % af studenterne fra særligt tilrettelagte klasser er således startet på

en videregående uddannelse inden for to år efter deres studentereksamen. For studenter fra ordi-

nære gymnasieklasser gælder det for 53 %. Ledere, lærere og mentorer for begge tilbud vurderer,

at den relativt høje overgangsfrekvens hænger sammen med deres arbejde med gradvist at ned-

tone støtte og inkludere eleverne i ordinære klasser samt et løbende fokus på videregående ud-

dannelse. Samtidig opleves der et behov for mere samarbejde med videregående uddannelser

samt mere effektive processer omkring bevilling af SPS, hvis eleverne skal fastholdes i videregå-

ende uddannelse.

Endelig viser kapitlet, at fire tværgående forhold er særligt betydningsfulde for elevernes udbytte af

at gå i en ASF-klasse og særligt tilrettelagt klasse. Det drejer sig om 1) særlige og tydelige rammer

om undervisning og skolegang, 2) mulighed for faglig og personlig støtte til den enkelte, 3) faste og

kvalificerede lærere og mentorer og 4) trygge relationer og samspil med andre elever.

6.1 Forskellige typer af udbytte

Det at tage en gymnasial uddannelse stiller mange forskelligartede krav til eleverne, som rammer

og forhold i en ASF-klasse eller andre særligt tilrettelagte klasser kan hjælpe eleverne med at hånd-

tere.

Den kvalitative analyse viser, at eleverne får forskellige typer udbytte ud af at gå i en ASF-klasse el-

ler en særligt tilrettelagt klasse, der kan inddeles i hhv. et fagligt, personligt og socialt udbytte.

Det er samtidig en pointe i analysen, at elevernes faglige, personlige og sociale udvikling skal ses i

tæt sammenhæng. Eleverne udvikler sig personligt ved at indgå i sociale fællesskaber, gennem

hjælpen fra mentorer og gennem den faglige støtte, de får fra lærerne i undervisningen. Samtidig

kan det styrke elevernes trivsel og motivation i undervisningen og herved bidrage til deres faglige

udvikling, når de udvikler sig socialt og danner fællesskaber med deres klassekammerater. Desu-

den kan elevernes oplevelse af at rykke sig fagligt styrke deres selvværd og herved give dem et per-

sonligt udbytte, som de også kan trække på i sociale sammenhænge.

Sammenhængen mellem de tre former for udbytte fremgår af figur 6.1 nedenfor.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

FIGUR 6.1

Elevers udbytte har både faglig, personlig og social karakter

I dette afsnit gennemgås først den faglige udvikling og derefter den personlige og sociale udvikling,

som eleverne gennemgår i ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser.

6.1.1

Elevernes faglige udvikling

I dette afsnit beskrives den faglige udvikling blandt elever i ASF-klasser og særligt tilrettelagte klas-

ser pba. udviklingen i deres karakterer fra folkeskolens afgangseksamen og studentereksamen i

kombination med lærernes perspektiver herpå i de kvalitative interview.

ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser har en positiv karakterudvikling

Eleverne i ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser rykker sig mere fagligt i løbet af deres

gymnasietid end elever i ordinære gymnasieklasser målt på deres karaktergennemsnit fra hhv. fol-

keskolens afgangseksamen og studentereksamen. Det fremgår af figur 6.2 og 6.3 nedenfor.

Ser man på karaktergennemsnittet hos de elever, der består studentereksamen i enten en ordinær

gymnasieklasse, en ASF-klasse eller en særligt tilrettelagte klasse, så opnår studenterne fra de sær-

ligt tilrettelagte klasser gennemsnitligt det højeste karaktergennemsnit på 7,5. Studenter fra ASF-

klasserne opnår i gennemsnit det næst højeste karaktergennemsnit på 7,2, mens studenterne fra

ordinære gymnasieklasser følger efter med et gennemsnitligt karaktergennemsnit på 6,9.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

FIGUR 6.2

Elevernes karaktergennemsnit fra studentereksamen

Ordinære

gymnasieklasser

(n = 453.307)

ASF-klasser (n = 498)

STK (n = 204)

6,9

7,2

7,5

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister (KOTRE), grundskolekarakterregister (UDFK) og gymnasiekarakterre-

gister (UDG) 2007-2020, samt opgørelser af elever, der har gået i ASF eller STK-klasser 2007-2020, leveret af STUK.

Note: Ordinære gymnasieklasser omfatter alene elever i elevregisteret, dvs. ikke elever i hf-enkeltfagsforløb.

Note: Gennemsnit for ASF- og STK-elever tæller kun, hvis de har færdiggjort uddannelsen på den institution, som de var

indskrevet i ASF-/STK-klasse på.

Note: En z-test viser, at der er signifikant forskel på karaktergennemsnittene mellem alle tre grupper (p < 0,001).

Ser man på den gennemsnitlige udvikling i karaktergennemsnittet fra afgangseksamen i 9. eller 10.

klasse til karaktergennemsnittet fra studentereksamen, er det eleverne i de særligt tilrettelagte

klasser, som gennemgår den største udvikling i deres gymnasietid. Det fremgår af figur 6.3 neden-

for.

En student fra en særligt tilrettelagt klasse får således et karaktergennemsnit ved studentereksa-

men, der gennemsnitligt er 1,4 karakterpoint højere end elevens karaktergennemsnit ved folkesko-

lens afgangseksamen. For en student i en ASF-klasse er den gennemsnitlige udvikling i karakter-

gennemsnit fra afgangseksamen i 9. eller 10. klasse til studentereksamen på 0,7 karakterpoint,

mens den gennemsnitlige udvikling i karaktergennemsnit for en student i en ordinær gymnasie-

klasse ligger på 0,6 karakterpoint.

24 Se appendiks c for opgørelse over forskelle i karakterudvikling for ASF-elever og ordinære elever på stx samt ASF-elever, STK-elever

og ordinære elever på hf.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

FIGUR 6.3

Gennemsnitlig udvikling i karaktergennemsnit fra afgangseksamen i

9./10. klasse til studentereksamen

1,4

0,7

0,6

Ordinære

ASF-klasser (n =

gymnasieklasser

480)

(n = 450.031)

STK (n = 191)

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister (KOTRE), grundskolekarakterregister (UDFK) og gymnasiekarakterre-

gister (UDG) 2007-2020, samt opgørelser af elever, der har gået i ASF eller STK-klasser 2007-2020, leveret af STUK.

Note: Ordinære gymnasieklasser omfatter alene elever i elevregisteret, dvs. ikke elever i hf-enkeltfagsforløb.

Note: Gennemsnit for ASF- og STK-elever tæller kun, hvis de har færdiggjort uddannelsen på den institution, som de var

indskrevet i ASF-/STK-klasse på.

Note: Karaktergennemsnit fra grundskolen er opgjort på baggrund af elevernes karakterer fra folkeskolens afgangsek-

samen i 9. eller 10. klasse. Har eleven taget 10. klasse, er det 10. klasse-eksamen, der tæller.

Note: n varierer mellem figur 6.2 og 6.3, da figur 6.3 kun rummer elever, der både har registreret karaktergennemsnit fra

folkeskolens afgangseksamen og fra studentereksamen.

Note: En z-test viser, at der er signifikant forskel på karakterudviklingen mellem alle tre grupper (p < 0,036).

Det fremgår af interviewene med lærere fra både ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser, at ele-

verne generelt gennemgår en stor faglig udvikling i deres tid i de to tilbud, hvis de får den rette fag-

lige og personlige støtte undervejs. Dette billede stemmer også overens med den gennemsnitlige

udvikling i elevernes karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangseksamen til studentereksamen i

figur 6.3.

Lærerne for ASF-klasserne forklarer, at ASF-eleverne typisk har et højt fagligt topniveau, og klassen

kan ofte ende med skolens højeste karaktergennemsnit, når de dimitterer. Det hænger sammen

med, at eleverne i ASF-klasserne, som beskrevet i afsnit 3.2.1, ofte har en stor specialviden. Ele-

verne har dog brug for hjælp til at bringe denne specialviden i spil på de forskellige taksonomiske

niveauer, som det kræves i gymnasiet.

Lærerne i de særligt tilrettelagte klasser forklarer, at eleverne i disse klasser generelt klarer sig lige

så godt fagligt som elever i ordinære klasser og i nogle tilfælde bedre baseret på deres eksamens-

karakterer. Ifølge lærerne er der desuden lige så stor forskel på det faglige niveau fra elev til elev i

de særligt tilrettelagte klasser, som der kan være i ordinære klasser.

Fagligt udfordrede elever har en markant karakterudvikling

Baseret på elevernes karaktergennemsnit fra hhv. afgangseksamen i 9. eller 10. klasse og studen-

tereksamen rykker de fagligt udfordrede elever sig markant i ASF-klasser og andre særligt tilrette-

lagte klasser. Dette understreges af, at ASF-klasserne og de andre særligt tilrettelagte klasser i hø-

jere grad er i stand til at forbedre karaktergennemsnittet hos denne elevgruppe til studentereksa-

men end de ordinære gymnasieklasser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Deler man de elever, der gennemfører deres gymnasiale uddannelse, op i fire grupper – fra dem

med det laveste til det højeste karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangseksamen – så er det

fjerdedelen med det laveste karaktergennemsnit, der gennemsnitligt gennemgår den største stig-

ning, hvis man sammenholder deres karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangseksamen med

deres karaktergennemsnit ved studentereksamen. Som det fremgår af figur 6.4 nedenfor, gør dette

sig gældende for både ASF-klasser, særligt tilrettelagte klasser og i mindre grad de ordinære gym-

nasieklasser.

Figur 6.4 viser dog også, at fjerdedelen med det laveste karaktergennemsnit fra afgangseksamen i

9. eller 10. klasse udvikler sig markant mere fagligt i ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser

end i ordinære gymnasieklasser baseret på stigningen i deres karaktergennemsnit ved studenter-

eksamen. I de særligt tilrettelagte klasser og ASF-klasserne stiger denne elevgruppes karaktergen-

nemsnit således gennemsnitligt med hhv. 2,6 og 1,9 karakterpoint fra folkeskolens afgangseksa-

men til studentereksamen. Karaktergennemsnittet hos den tilsvarende gruppe i ordinære gymna-

sieklasser stiger gennemsnitligt med 0,8 karakterpoint.

Ser man på fjerdedelen, der kommer med det næstlaveste karaktergennemsnit fra afgangseksa-

men i 9. eller 10. klasse, gør et lignende billede sig gældende. I de særligt tilrettelagte klasser og

ASF-klasserne stiger denne elevgruppes karaktergennemsnit gennemsnitligt med hhv. 1,4 og 1 ka-

rakterpoint fra folkeskolens afgangseksamen til studentereksamen, mens karaktergennemsnittet

hos den tilsvarende gruppe i ordinære gymnasieklasser gennemsnitligt stiger med 0,5 karakterpo-

int.

Ser man omvendt på den fagligt stærkeste halvdel af eleverne, baseret på deres karaktergennem-

snit ved afgangseksamen i 9. eller 10. klasse, så har ASF-klasserne en smule sværere ved at for-

bedre denne elevgruppes karakterer ved studentereksamen end i ordinære gymnasieklasser og

særligt tilrettelagte klasser. For den fjerdedel af elever, der kommer med det næsthøjeste karakter-

gennemsnit fra folkeskolens afgangseksamen, gælder det således, at denne elevgruppes karakter-

gennemsnit gennemsnitligt stiger med 1,1 karakterpoint fra folkeskolens afgangseksamen til stu-

dentereksamen i de særligt tilrettelagte klasser, 0,7 karakterpoint i ordinære gymnasieklasser og

0,5 karakterpoint i ASF-klasserne.

For den fjerdedel af eleverne, der kommer med det højeste karaktergennemsnit fra afgangseksa-

men i 9. eller 10. klasse, gælder det, at deres karaktergennemsnit gennemsnitligt stiger med 0,4 ka-

rakterpoint fra folkeskolens afgangseksamen til studentereksamen i de særligt tilrettelagte klasser

og 0,2 karakterpoint i ordinære gymnasieklasser. Karaktergennemsnittet hos den fagligt stærkeste

fjerdedel i ASF-klasserne falder til gengæld med 0,3 karakterpoint fra folkeskolens afgangseksamen

til studentereksamen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

FIGUR 6.4

Udvikling i karaktergennemsnit ved studentereksamen inddelt i kvartiler

baseret på karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen

2,6

1,9

1,4

1,0

1,1

0,7

0,5

0,4

0,2

-0,3

0,8

-1

1. kvartil (laveste

karaktersnit)

2. kvartil

3. kvartil

4. kvartil (højeste

karaktersnit)

Ordinære gymnasieklasser (n = 450.031)

ASF-klasser (n = 480)

STK (n = 191)

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister (KOTRE), grundskolekarakterregister (UDFK) og gymnasiekarakterre-

gister (UDG) 2007-2020, samt opgørelser af elever, der har gået i ASF eller STK-klasser 2007-2020, leveret af STUK.

Note: Ordinære gymnasieklasser omfatter alene elever i elevregisteret, dvs. ikke elever i hf-enkeltfagsforløb.

Note: Gennemsnit for ASF- og STK-elever tæller kun, hvis de har færdiggjort uddannelsen på den institution, som de var

indskrevet i ASF-/STK-klasse på.

Note: Karaktergennemsnit fra grundskolen er opgjort på baggrund af elevernes karakterer fra folkeskolens afgangsek-

samen i 9. eller 10. klasse. Har eleven taget 10. klasse, er det 10. klasse-eksamen, der tæller.

Note: n varierer mellem figur 6.2 og 6.4, da figur 6.4 kun rummer elever, der både har registreret karaktergennemsnit fra

folkeskolens afgangseksamen og fra studentereksamen.

Note: Se appendiks c for z-test for figuren.

ASF- og særligt tilrettelagte klasser kan forløse fagligt potentiale hos elever

Som beskrevet i karakteristikken af eleverne i ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser i af-

snit 3.2 og 3.3 er der et varierende fagligt niveau blandt eleverne i de to tilbud. I overensstemmelse

med resultaterne præsenteret i figur 6.4 er det dog også erfaringerne hos lærere i ASF-klasser såvel

som andre særligt tilrettelagte klasser, at elever med lave karaktergennemsnit fra folkeskolens af-

gangseksamen kan rykke sig markant fagligt og karaktermæssigt i løbet af deres tid i tilbuddet.

Lærerne i ASF-klasserne peger på, at en del af eleverne i ASF-klasserne har et stort uforløst fagligt

potentiale. Ifølge lærerne kan det uforløste faglige potentiale bl.a. hænge sammen med, at en del

af eleverne i ASF-klasserne er blevet sent diagnosticeret og derfor er gået igennem grundskolen,

uden at der på deres skole har været en viden om, at de havde særlige behov. Dermed kan det

uforløste faglige potentiale skyldes, at der ikke har været de pædagogiske, didaktiske og fysiske

rammer, som eleverne har brug for i kraft af deres ASF-diagnose – eller at de ikke har haft ro til og

mulighed for at fokusere på det faglige, fordi de har haft en svær skoletid præget af dårlige skoleer-

faringer med vanskelige relationer til klassekammerater og lærere.

I tråd hermed oplever de interviewede lærere fra særligt tilrettelagte klasser, at en gruppe af ele-

verne har haft en udfordrende skolegang rent fagligt, fordi de ikke har fået den nødvendige støtte

tidligere. Derfor kan denne elevgruppe ifølge lærerne mangle basale faglige kompetencer, når de

starter i den særligt tilrettelagte klasse. Lærerne vurderer dog, at elevernes faglige niveau stiger

markant i løbet af de tre år i den særligt tilrettelagte klasse, når de begynder at få faglige succesop-

levelser i undervisningen, og deres selvværd stiger.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Lærerne i både ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser peger i forlængelse heraf på, at de-

res elever kan nå langt fagligt, når de får den nødvendige støtte til at indfri deres faglige potentiale.

6.1.2

Elevernes personlige og sociale udvikling

I dette afsnit beskrives den personlige og sociale udvikling, herunder trivslen, blandt eleverne i ASF-

klasserne og de særligt tilrettelagte klasser. Analysen bygger på data fra de nationale trivselsmålin-

ger på de gymnasiale uddannelser og på interview med lærere og mentorer for ASF-klasserne og

de særligt tilrettelagte klasser.

Trivslen i ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser er på niveau med trivslen i

ordinære gymnasieklasser

Som det fremgår af figur 6.5 nedenfor, er den samlede trivsel på samme niveau i ASF-klasserne, de

særligt tilrettelagte klasser og ordinære gymnasieklasser baseret på elevernes besvarelser i den na-

tionale trivselsmåling på de gymnasiale uddannelser.

På en skala fra 1-5, hvor 1 er lavest og 5 er højest, resulterer elevernes besvarelser i 1. g i en samlet

trivselsscore på 3,88 i ordinære gymnasieklasser, 3,84 i ASF-klasserne og 3,83 i de særligt tilrette-

lagte klasser. Den samlede trivselsscore falder en smule i 2. g, hvor den ligger på 3,73 i ordinære

gymnasieklasser, 3,69 i de særligt tilrettelagte klasser og 3,65 i ASF-klasserne. Endelig stiger den

samlede trivselsscore en smule igen i 3. g i de særligt tilrettelagte klasser og ASF-klasserne, hvor

den ligger på hhv. 3,74 og 3,68, mens den igen falder en smule i ordinære gymnasieklasser til 3,71.

FIGUR 6.5

Samlet trivsel på de gymnasiale uddannelser

4,0

3,9

3,8

3,88

3,84

3,83

3,73

3,74

3,71

3,69

3,65

3,68

3,7

3,6

3,5

1.g

Ordinære gymnasieklasser

2.g

ASF-klasser

STK

3.g

Kilde: National trivselsmåling blandt gymnasieelever, 2018-2020.

Note: Den nationale trivselsmåling er en spørgeskemaundersøgelse, som alle gymnasieuddannelser bliver bedt om at

gennemføre med deres elever. Det er dog ikke alle elever, der deltager i spørgeskemaundersøgelsen. n varierer således

fra år til år: ASF-elever: 1. g = 266, 2. g = 238, 3. g = 131. STK-elever: 1. g = 261, 2. g = 184, 3. g = 103. Elever i ordinære

gymnasieklasser: 1. g = 129.723, 2. g = 118.765, 3. g = 97.764.

Note: Trivselsscoren er et udtryk for et samlet gennemsnit på tværs af en række spørgsmål, som eleven har svaret på,

hvor de kunne svare mellem 1 (lav) og 5 (høj). En lav score er således udtryk for lav trivsel, mens en høj score er udtryk

for høj trivsel.

Note: En t-test viser, at der er signifikant forskel mellem trivselsscoren i 1. g for STK-elever og elever i ordinære gymna-

sieklasser (p = 0,0251), men ikke mellem de andre grupper (p > 0,1). Der kan endvidere ikke konstateres signifikante

forskelle i trivselsscoren mellem grupperne for 2. g og 3. g (p > 0,1).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Baseret på den samlede trivselsscore for de nationale trivselsmålinger på de gymnasiale uddan-

nelser bidrager ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser altså til, at eleverne i disse tilbud

trives lige så godt i gymnasiet som eleverne i ordinære gymnasieklasser.

Eleverne gennemgår en markant personligt udvikling i ASF-klasser og andre særligt

tilrettelagte klasser

Det fremgår af interviewene med ledere, lærere og mentorer for ASF-klasserne såvel som de særligt

tilrettelagte klasser, at eleverne gennemgår en markant personlig udvikling gennem deres gymna-

sietid i tilbuddene. Elevernes personlige udvikling skyldes dels den støtte, de får uden for undervis-

ningen gennem individuelle samtaler med en mentorer, og dels den støtte, de får af deres lærere i

undervisningen gennem grundig stilladsering og undervisningsformer, der er tilrettelagt efter ele-

vernes støttebehov.

Ifølge ledere, lærere og mentorer for ASF-klasser såvel som særligt tilrettelagte klasser hænger den

personlige udvikling desuden sammen med de succesoplevelser, eleverne i tilbuddene får både

fagligt og socialt som følge af den støtte og rammesætning, som mentorer og lærere giver dem.

Det fremgår af interviewene, at den personlige udvikling består i modenhed, styrket selvstændig-

hed og gåpåmod samt udviklede strategier ift. at arbejde med de udfordringer, eleverne oplever

som følge af deres diagnoser.

I ASF-klasserne forklarer ledere og lærere derfor, at de ofte oplever yderst rørte forældre til dimissi-

onen, der beskriver deres børns personlige udvikling i løbet af deres gymnasietid i ASF-klassen som

livsændrende.

Elevernes sociale udvikling er stor, og de oplever at blive del af et fællesskab

Lærere, ledere og mentorer i både ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser oplever ligeledes, at

eleverne har en enormt stejl læringskurve og gennemgår en stor forandring ift. det at indgå i soci-

ale sammenhænge, fra de starter, til de går ud.

I ASF-klasserne kan det eksempelvis komme til udtryk ved elever, der i starten ikke kan magte det

sociale, holder sig isoleret og sidder med hovedtelefoner på, til slut kan holde oplæg for deres

klasse, interagere med klassekammerater og deltage i dele af en gymnasiefest.

Som fremlagt i karakteristikken af elever i ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser i afsnit 3.2 og

3.3 peger lærere og mentorer i både ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser på, at eleverne i de

to tilbud kan have svært ved at interagere socialt. Det tager derfor længere tid for eleverne i ASF-

klasserne og de særligt tilrettelagte klasser at føle sig trygge ved og åbne sig op over for hinanden

sammenholdt med elever i ordinære gymnasieklasser. Når eleverne først begynder at åbne sig op

over for hinanden, både på klasseniveau og ift. de enkelte klassekammerater, så har det til gen-

gæld stor betydning for eleverne og deres trivsel. Det skyldes ifølge lærere og mentorer, at eleverne

oplever, at de kan spejle sig i hinanden og forstår hinandens udfordringer og livsvilkår. For mange

elevers vedkommende er det desuden første gang, de er del af et fællesskab og får venner.

Lærere og mentorer i de særligt tilrettelagte klasser fremhæver dog, at eleverne i disse klasser har

forskellige sociale behov, hvilket også hænger sammen med karakteren af deres forskellige diag-

noser. Der er fx en gruppe af elever, typisk elever med en diagnose relateret til ASF, som ikke har

det store behov for smalltalk i skolen. Alligevel ser lærerne det som en del af den almene dannelse i

gymnasiet, at disse elever også lærer grundlæggende sociale færdigheder såsom at sige godmor-

gen til hinanden, når de møder ind i klassen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

6.2 Elevernes gennemførsel af gymnasial uddannelse

Dette afsnit belyser, i hvilken grad eleverne i ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser fuldfører de-

res gymnasiale uddannelse. Beskrivelserne i afsnittet bygger på deskriptive analyser af registerdata

om elevernes gennemførsel af deres gymnasiale uddannelse samt pointer fra de kvalitative inter-

view med ledere, lærere og mentorer i ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser.

6.2.1

To ud af tre elever i ASF-klasserne gennemfører en gymnasial

uddannelse på normeret tid

Figur 6.6 nedenfor viser, at knap to ud af tre elever (64 %) gennemfører deres gymnasiale uddan-

nelse i en ASF-klasse på normeret tid. Dvs. på tre år for ASF-klasserne på de treårige gymnasiale ud-

dannelser og på to år for ASF-klasserne på hf. For eleverne i de særligt tilrettelagte klasser gælder

dette kun for lidt over halvdelen af eleverne (54 %), selvom den normerede tid her inkluderer et

ekstra år for de elever, der går i en særligt tilrettelagt klasse på en 3-årig hf. For elever i ordinære

gymnasieklasser gælder det, at fire ud af fem elever gennemfører deres gymnasiale uddannelse på

den tid, som uddannelsen er normeret til.

Når elever ikke har gennemført deres gymnasiale uddannelse på normeret tid, kan det både

dække over frafald, orlov, udsættelser eller klassetrin, der skal tages om.

FIGUR 6.6

Andel elever, der gennemfører gymnasial uddannelse på normeret tid

STK (n = 334)

ASF-klasser (n = 754)

Ordinære gymnasieklasser (n = 542.716)

20%

40%

60%

80%

100%

Gennemført på normeret tid

Ikke gennemført på normeret tid

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister (KOTRE), 2007-2020, samt opgørelser af elever, der har gået i ASF

eller STK-klasser 2007-2020, leveret af STUK.

Note: Ordinære gymnasieklasser omfatter alene elever i elevregisteret, dvs. ikke elever i hf-enkeltfagsforløb.

Note: Figuren omfatter kun elever, der er startet på en gymnasial uddannelse før 2018. For elever, der går på 2-årige

uddannelser, inkluderes også elever, der er startet i 2018.

Note: ASF-/STK-elever tæller kun som gennemført i figuren, hvis de har færdiggjort uddannelsen på den institution,

som de var indskrevet i en ASF-/STK-klasse på.

Note: En chi2-test viser, at der er signifikant forskel på andelen, der gennemfører på normeret tid, mellem alle tre grup-

per (p < 0,002).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Mindre frafald inden for første år i en ASF-klasse

Figur 6.7 nedenfor viser, at frafaldet i løbet af elevernes første år på deres gymnasiale uddannelse

er en smule større i ASF-klasserne end i ordinære gymnasieklasser.

Det er således 16 % af eleverne i ASF-klasserne, der falder fra inden for første år af deres uddan-

nelse, mens det samme gør sig gældende for knap hver tiende (9 %) af eleverne i ordinære gymna-

sieklasser.

FIGUR 6.7

Frafald inden for første år af uddannelse

20 %

15 %

10 %

Ordinære

gymnasieklasser (n =

639.180)

ASF-klasser (n = 944)

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister (KOTRE), 2007-2020, samt opgørelser af elever, der har gået i ASF-

klasser 2007-2020, leveret af STUK.

Note: Tabellen rummer kun elever, der er startet på en gymnasial uddannelse før 2019.

Note: Frafald opgøres som frafald fra uddannelse. Dvs. hvorvidt en elev er registreret som aktiv på samme gymnasie-

type et år efter opstart.

Note: En chi2-test viser, at der er signifikant forskel på frafaldet mellem begge grupper (p < 0,001).

6.2.2

Barrierer for gennemførsel

Den kvalitative analyse viser, at der er en række barrierer med betydning for, at knap hver femte

elev i ASF-klasserne falder fra inden for første år, og at hhv. ca. en tredjedel og halvdelen af ele-

verne i ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser ikke gennemfører uddannelsen på normeret tid.

Barriererne for gennemførsel drejer sig om:

• Mentalt helbred og sidediagnoser

• Arbejdspres, lange skole dage og faglige krav.

25 Det har ikke været muligt at opgøre frafald for hovedparten af eleverne i særligt tilrettelagte klasser, da disse elever ikke fremgår af

elevregisteret. Af denne grund fremgår frafald i en særligt tilrettelagt klasse ikke af figur 6.7.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Mentalt helbred og sidediagnoser kan stå i vejen for fastholdelse

Ledere, lærere og mentorer for både ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser fremhæver, at ele-

vernes mentale helbred er afgørende for deres muligheder for at gennemføre en gymnasial uddan-

nelse. Ved visitationen til de to tilbud er der derfor fokus på, hvorvidt eleverne i kraft af deres sam-

lede mentale helbred, herunder eventuelle sidediagnoser, vurderes som i stand til at gennemføre

en gymnasial uddannelse i en ASF-klasse eller særligt tilrettelagt klasse.

Det er i denne sammenhæng en væsentlig pointe blandt personalet omkring begge tilbud, at diag-

noser er dynamiske størrelser, hvorfor elevernes mentale helbred løbende kan gå op og ned. Det

betyder, at mentale udfordringer, der ikke var der i starten, kan opstå undervejs i uddannelsesfor-

løbet. For en del af de elever, der falder fra, skyldes det derfor, at de bliver for dårlige til at kunne

gennemføre deres uddannelse. Det beskrives, at det ofte er forværring af diagnoser, såsom angst,

depression eller andre behandlingskrævende psykiske diagnoser, der i sidste ende kan spænde

ben for gennemførslen hos eleverne.

Ledere og lærere for ASF-klasserne understreger, at klasserne er tilrettelagt til at håndtere diagno-

ser inden for autismespektrummet, og at der ikke er tale om et behandlingstilbud. De forklarer der-

for, at der er grænser for, hvor udtalte grader af eksempelvis ikke velbehandlet angst eller depres-

sion der kan håndteres inden for ASF-tilbuddets rammer.

Arbejdspres, lange skoledage og faglige krav kan give frafald

En erfaring, der går igen på tværs af skoler, der udbyder ASF-klasser, er, at ASF-eleverne under de

nuværende rammer er presset til grænsen, og i nogle tilfælde over grænsen af, hvad de kan

rumme. Det skyldes ifølge lærere og mentorer, at ASF-eleverne har lige så lange skoledage som ele-

ver i ordinære gymnasieklasser og stilles de samme faglige krav og afleveringer, selvom skoleda-

gen kan være meget udmattende for ASF-eleverne.

Som beskrevet i afsnit 4.1.1 hænger udfordringen med lange skoledage også sammen med, at ASF-

eleverne ofte kan have lang transporttid mellem deres bopæl og ASF-klasse, hvilket forlænger de-

res skoledag i begge ender. Eleverne i ASF-klasserne har herved en dobbelt ulempe ifm. transport

til og fra deres gymnasium sammenholdt med de neurotypiske elever i ordinære gymnasieklasser,

idet ASF-eleverne typisk både har længere transporttid til deres gymnasium og har sværere ved at

håndtere denne transporttid pga. deres diagnose.

Ledere, lærere og mentorer for ASF-klasserne beskriver, at mange af ASF-eleverne i perioder ikke

har overskud til andet end at gå i skole og sove. Af den grund er der også en del af skolerne, der op-

lever, at de er nødt til at nå alt det faglige i skoletiden, fordi eleverne ikke har overskud til at lave

lektier eller afleveringer uden for skoletiden.

På den baggrund er det et gennemgående ønske fra skolerne, der udbyder ASF-klasser, at det bli-

ver muligt at forlænge ASF-tilbuddet med et år mhp. at muliggøre en større fleksibilitet i elevernes

skolehverdag – både af hensyn til deres fastholdelse, trivsel og faglige udbytte.

Blandt lærere, ledere og mentorer i de særligt tilrettelagte klasser oplever man, at frafald også kan

hænge sammen med, at nogle elever ikke er i stand til at opfylde de faglige krav, der bliver stillet på

uddannelsen. Det kan fx skyldes, at elevernes skolegang i grundskolen har været så mangelfuld, at

de ikke har det faglige niveau til at gå på en gymnasial uddannelse. For nogle af eleverne gælder

det også, at de ikke tidligere har været vant til, at der er blevet stillet krav til dem i skolen i samme

grad. Derfor kan det fx være svært for disse elever at forstå, at det er et krav, når de får besked på,

at alle afleveringer skal afleveres.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

6.3 Elevernes overgang til videregående uddannelse

Dette afsnit viser, i hvilken grad studenter fra ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser overgår til

videregående uddannelse på lige fod med elever i ordinære gymnasieklasser. Beskrivelserne i af-

snittet bygger på deskriptive analyser af registerdata om elevernes gennemførsel af deres gymnasi-

ale uddannelse samt pointer fra de kvalitative interview med ledere, lærere og mentorer for ASF-

klasser og særligt tilrettelagte klasser.

6.3.1

Studenter fra ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser fortsætter i

stor udstrækning på en videregående uddannelse

Tre ud af fire studenter fra ASF-klasserne (75 %) og ca. to tredjedele fra de særligt tilrettelagte klas-

ser (67 %) er startet på en videregående uddannelse, to år efter at de blev studenter. Det fremgår af

figur 6.8. Dermed lykkes udbyderne af de to tilbud i vid udstrækning med at uddanne og modne

eleverne, så de er klar til at fortsætte i videre uddannelse, når de har fuldført deres gymnasiale ud-

dannelse.

Det fremgår desuden af figur 6.8, at andelen af elever, der er startet i videregående uddannelse, to

år efter de har færdiggjort deres studentereksamen, er hhv. 22 og 14 procentpoint større blandt

studenter fra ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser end blandt studenter fra ordinære

gymnasieklasser.

FIGUR 6.8

Overgang til videregående uddannelse to år efter studentereksamen

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

Ordinære

gymnasieklasser

(n = 362.592)

ASF-klasser (n = 327)

STK (n = 144)

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister (KOTRE), 2007-2020, samt opgørelser af elever, der har gået i ASF-

eller STK-klasser 2007-2020, leveret af STUK.

Note: Ordinære gymnasieklasser omfatter alene elever i elevregisteret, dvs. ikke elever i hf-enkeltfagsforløb.

Note: Figuren rummer kun elever, der har færdiggjort deres gymnasiale uddannelse før 2019.

Note: En chi2-test viser, at der er signifikant forskel på overgangsprocenten mellem ASF/STK-elever og elever i almene

klasser (p < 0,001). Der er ikke signifikant forskel mellem ASF-elever og STK-elever (p = 0,077).

26 Se appendiks c for opgørelse over, hvilke typer videregående uddannelse eleverne overgår til.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Resultaterne illustreret i figur 6.8 betyder dog ikke nødvendigvis, at studenter fra ASF-klasser og

særligt tilrettelagte klasser i højere grad gennemfører en videregående uddannelse end elever fra

ordinære gymnasieklasser, men det viser, at de hurtigere går videre i uddannelse. Dette resultat

hænger godt sammen med de erfaringer, som lærere og mentorer i ASF-klasserne og de særligt til-

rettelagte klasser beskriver i de kvalitative interview: En stor del af eleverne i disse klasser er afkla-

rede, ift. hvilken faglig og uddannelsesmæssig retning de gerne vil gå i efter gymnasiet, samtidig

med at de løse og uforudsigelige rammer for et sabbatår generelt passer dårligt til unge med en

ASF-diagnose eller lignende diagnoser.

6.3.2

ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser klæder elever på til

videregående uddannelse

Det er en central pointe i interviewene med ledere, lærere og mentorer for både ASF-klasserne og

de særligt tilrettelagte klasser, at formålet med klasserne ikke alene er at få eleverne til at gennem-

føre en ungdomsuddannelse, men også at de bliver klædt på til efterfølgende at kunne tage og

klare sig på en videregående uddannelse.

Lærere, ledere og mentorer beskriver, at dette dobbelte formål har betydning for, hvilken type

støtte de giver eleverne i løbet af deres tid i ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser. Fokus

er derfor ikke kun på, at eleverne skal gennemføre en gymnasial uddannelse, men også på, at de

skal have hjælp til at udvikle sig, så de kan klare sig bedst muligt i det videre uddannelsessystem,

hvor der ikke nødvendigvis er samme støttemuligheder som i en ASF-klasse eller særligt tilrettelagt

klasse. Både i ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser arbejder man derfor på forskellig vis

med at gøre eleverne klar til videregående uddannelse via:

• Gradvis nedtoning af støtte og inklusion på ordinære hold

• Løbende fokus på overgang til videregående uddannelse.

Gradvis nedtoning af støtte og øget inklusion i ordinære klasser

En af de måder, som skolerne arbejder med at klæde eleverne på til at kunne overgå til en videre-

gående uddannelse, er ved gradvist at lade eleverne i både ASF-klasser og særligt tilrettelagte klas-

ser indgå i valgfags- eller fagpakkeundervisning i ordinære klasser. For både ASF-klasser og de sær-

ligt tilrettelagte klasser gælder det, at det især er det sidste skoleår i klassen, der bliver brugt som

et udslusningsår frem mod elevernes overgang til videregående uddannelse. Det kommer til udtryk

ved, at eleverne her kan have flere lektioner om ugen i ordinære klasser med lærere og elever, som

de ikke nødvendigvis kender fra deres egen klasse.

Det fremgår desuden af interviewene med lærere og mentorer for ASF-klasserne, at det er et gen-

nemgående redskab i deres arbejde med at klæde ASF-eleverne på til at kunne klare sig på en vi-

deregående uddannelse, at de gradvist nedtoner elevernes støtte i løbet af gymnasietiden. Den

gradvise nedtoning skal bidrage til, at eleverne gradvist bliver mere selvstændige og får erfaringer

med at håndtere usikre eller uforudsigelige situationer i trygge rammer. I stedet for helt at skærme

eleverne for situationer, der kan udfordre dem og give dem frustrationer, prøver lærere og mento-

rer i stedet at tage snakke med eleverne om, hvordan de kan håndtere udfordringerne bedst mu-

ligt, når de opstår.

Skolerne arbejder således med at sluse eleverne i ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser

ind i en mere normal skolehverdag i små trin.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Løbende fokus på overgang til videregående uddannelse

Som en del af det at klæde eleverne i ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser på til at tage

en videregående uddannelse sætter skolerne løbende fokus på valget af og overgangen til videre-

gående uddannelse.

I ASF-klasserne sker dette i, hvad der generelt beskrives som et godt samarbejde med Studievalg

Danmark, der løbende er ude i ASF-klasserne og informere dem om de forskellige uddannelsesmu-

ligheder, herunder uddannelser, hvor der er særlig mulighed for ekstra støtte. I de særligt tilrette-

lagte klasser kan en studievejleder fx komme på besøg som en tilbagevendende aktivitet. Studie-

vejlederen forklarer som del af disse besøg, hvilke videregående uddannelsesmuligheder der eksi-

sterer, hvordan eleverne søger ind på den ønskede uddannelse, hvordan de kan få fat i en studie-

vejleder på den nye uddannelsesinstitution mv.

Lærerne for ASF-klasserne forklarer dog, at en del af ASF-eleverne med meget udtalt specialviden

inden for et fagområde allerede er helt afklarede med, hvilken uddannelsesvej de ønsker at gå, når

de starter i ASF-klassen.

6.3.3

Barrierer for overgang til videregående uddannelse

På trods af at omkring tre ud af fire studenter fra ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser er

startet på en videregående uddannelse inden for to år efter deres studentereksamen, viser den

kvalitative analyse, at der eksisterer en række barrierer for elevernes overgang til og fastholdelse i

videregående uddannelse. Det drejer sig, jf. interviewene med ledere, lærere og mentorer for de to

tilbud, om følgende:

• Mangelfuldt samarbejde med videregående uddannelser om overgangen

• Problematisk, at der går lang tid fra studiestart til bevilling af SPS.

Det vil i forlængelse heraf være interessant med en undersøgelse af, i hvilken grad studenter fra

ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser gennemfører en videregående uddannelse, og i hvilken

grad de nævnte barrierer fører til frafald blandt studenter fra de to tilbud. Disse forhold ligger dog

uden for rammerne af den aktuelle evaluering.

I kraft af at overgang til videregående uddannelse er et centralt formål for ASF-klasser, fremhæver

ledere, lærere og mentorer for klasserne ligeledes, at de savner et mere systematisk overblik over,

hvordan det går deres tidligere elever, efter de har afsluttet deres gymnasiale uddannelse.

Mangelfuldt samarbejde med videregående uddannelser om overgangen

Skolerne, der udbyder ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser, giver generelt udtryk for et ønske

om at sætte endnu mere fokus på overgangen til videregående uddannelse og ikke mindst på at

støtte eleverne i overgangen. I den forbindelse savner de en større grad af formaliseret samarbejde

med de videregående uddannelser om, hvordan man kan lette overgangen for eleverne i ASF-klas-

ser og særligt tilrettelagte klasser fra den gymnasiale uddannelse til videregående uddannelse.

Lærerne og mentorerne i ASF-klasserne beskriver fx, at en del af eleverne oplever en stor grad af

studiestress i deres sidste tid i gymnasiet pga. deres usikkerhed over, hvad der skal ske i overgan-

gen til og opstarten på deres videregående uddannelse. En stor del af ASF-eleverne søger ind på

videregående uddannelse via kvote 1 og optages derfor, først efter de er færdige i ASF-klassen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Personalet omkring ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser oplever, at en del af de videre-

gående uddannelser først indgår i samtaler om særlige støttebehov, efter eleverne er optaget på

uddannelsen. Der er på den baggrund et ønske om, at de videregående uddannelser har en kon-

kret kontaktperson, som både skolerne og eleverne selv kan tage kontakt til og få information fra

ift. overgangen og opstarten på videregående uddannelse.

Ledere, lærere og mentorer i ASF-klasser og de særligt tilrettelagte klasser fremhæver, at en speci-

fik kontaktperson på de videregående uddannelse vil kunne understøtte, at eleverne i de to tilbud i

højere grad kan blive forberedt på og overleveret ordentligt til den videregående uddannelse inden

studiestart.

En mere struktureret overgang kan på den måde være med til at forebygge frafald i løbet af elever-

nes opstart på deres videregående uddannelse.

Problematisk, at der går lang tid fra studiestart til bevilling af SPS

Skolerne, der udbyder ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser, peger enstemmigt på, at det er

særdeles problematisk, at der går lang tid fra eleverne starter på deres videregående uddannelse,

til de får bevilliget og igangsat socialpædagogisk støtte (SPS). Selvom skolerne ofte hjælper ele-

verne med at søge SPS forud for overgangen til videregående uddannelse, så betyder ansøgnings-

processens behandlingstid, at der typisk går måneder, efter at eleverne er startet på deres videre-

gående uddannelse, til de får den støtte, de har brug for.

Det er en fælles erfaring på tværs af skolerne, der udbyder ASF-klasser, at dette er yderst uheldigt

for ASF-eleverne, der netop oplever overgangen til og studiestarten på en ny uddannelse som en

udfordrende og sårbar periode. Ifølge ledere, lærere og mentorer resulterer fraværet af SPS i ele-

vernes opstart på en videregående uddannelse derfor i en betydelig risiko for frafald.

Studenterne fra ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser, der har vænnet sig til at have en støtte-

person, de kan sparre med om deres udfordringer, mangler fx hjælp i studiestarten til, hvor de skal

gå hen, hvilke fag de skal have, hvilke bøger de skal købe, og hvordan de generelt skal strukturere

deres nye hverdag som studerende.

Det er dog også en fælles erfaring blandt skolerne, der udbyder ASF-klasser og særligt tilrettelagte

klasser, at der er forskelle på de videregående uddannelser, idet nogle uddannelser har større fo-

kus på at støtte studerende med særlige behov og er hurtigere til at få SPS på plads.

6.4 Forhold af betydning for elevers udbytte og gennemførsel

af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

De nedenstående pointer beskriver, hvilke forhold der har betydning for den personlige, sociale og

faglige udvikling blandt eleverne i ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser og i sidste ende for de-

res fastholdelse på uddannelsen. Pointerne bygger på interviewene med ledere, lærere og mento-

rer for ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser, og de elementer, der fremhæves, fremstår

som centrale på tværs af skolerne, der udbyder de to tilbud.

Ud over de nedenstående tværgående forhold af betydning for ASF-klasserne og de særligt tilrette-

lagte klasser betyder den brede sammensætning af elever med forskellige diagnoser i de særligt

tilrettelagte klasser, at der er et større behov for undervisningsdifferentiering i disse tilbud. Det kan

fx bestå i, at én elevgruppe har behov for stillesiddende fokuseret arbejde med en opgave, mens en

anden elevgruppe har behov for at løse samme opgave gennem aktive rollespilsøvelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Det er desuden en gennemgående pointe hos skolerne, der udbyder ASF-klasser, at man savner

efteruddannelsesmuligheder og rammesætning af netværk og systematisk erfaringsudveksling ift.

det at arbejde med elever med ASF, fx via ministerielle læringskonsulenter med dette som deres

primære fokusområde.

Fire særligt betydningsfulde forhold

Særlige og tydelige rammer om undervisning og skolegang

Faste, forudsigelige og tydelige rammer og krav er et væsentligt og gennemgående element i de

to tilbud, der understøtter, at eleverne har overskud til at fokusere på undervisningen. Det gæl-

der både ift. de overordnede linjer i eleverne skolehverdag, fx i form af et stabilt og forudsigeligt

skoleskema, og ift. elevernes arbejde med opgaver og lektier, hvor det er vigtigt for eleverne

med hjælp til en struktureret arbejdsform og struktur i selve opgaveløsningen.

Særlige fysiske rammer er også væsentligt for eleverne i ASF-klasser og særligt tilrettelagte

klasser, hvoraf en væsentlig del er enormt sansesensitive og har behov for ro og færre indtryk

for at kunne fokusere på det faglige i undervisningen. Derfor er det en fordel for eleverne, at

mest muligt i elevernes hverdag holdes konstant, lige fra deres siddeplads i et fast klasselokale

til deres skoleskema. På en del af skolerne har eleverne i de to tilbud også et fælles hvilerum og

nogle steder også et tekøkken og særlige grupperum.

Mulighed for faglig og personlig støtte til den enkelte

Eleverne i ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser har typisk behov for støtte af både faglig

og personlig karakter på deres uddannelse. I det faglige arbejde kan eleverne ofte have svært

ved at komme i gang med opgaver og kan nemt gå i stå undervejs i arbejdet og have svært ved

at færdiggøre opgaver. Derfor er det altafgørende for eleverne, at der er plads til, at de kan få

individuel faglig hjælp, fx til stilladsering af opgaver. På nogle skoler sidder hjælpelærere eller

mentorer også med i nogle undervisningstimer eller fag, hvor eleverne kan have særligt brug

for individuel støtte som supplement til læreren.

Herudover får eleverne i begge tilbud typisk personlig mentorstøtte, hvor den enkelte elev føl-

ges tæt og får både skemalagte og ad hoc-samtaler med en mentor. Mentorerne kommer rigtig

tæt på de enkelte elever og får stor indsigt i deres generelle styrker og udfordringer, men også i

deres løbende dagsform. Mentorerne kan også være med til at klæde lærerne på til arbejdet

med elever med diagnoser i relation til psykiske eller adfærdsmæssige vanskeligheder, fx via

deres socialpædagogiske indsigt eller tætte kendskab til de enkelte elever.

Faste og kvalificerede lærere og mentorer

Det er betydningsfuldt, at lærerteamet omkring ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser

så vidt muligt er fast over tid, og at de samme lærere også har eleverne i flere fag. Et fast lærer-

team giver mulighed for, at lærerne får oparbejdet erfaringer med elevgruppen, der kan kvalifi-

cere deres arbejde. Samtidig har det stor betydning for elevgruppen i såvel ASF-klasser som

særligt tilrettelagte klasser, at de ikke skal forholde sig til for mange forskellige lærere, så de

har mulighed for at opbygge en tæt relation til og føle sig trygge ved deres undervisere. Især

fordi flere af eleverne kommer med dårlige skoleerfaringer og tidligere kan have oplevet ikke at

føle sig forstået af deres lærere.

Herudover er det af stor betydning, at lærerne er kvalificerede til at arbejde med elevgruppen. I

ASF-klasserne lægges der især vægt på, at lærerne skal have indsigt i diagnoser inden for ASF

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

og er klædt på til at læse ASF-elevernes signaler, der kan komme anderledes til udtryk end hos

neurotypiske elever.

Trygge relationer og samspil med andre elever

Trygge og tætte relationer til lærere, mentorer og klassekammerater har desuden stor betyd-

ning for elevernes trivsel samt sociale og faglige udvikling i ASF-klasserne og de særligt tilrette-

lagte klasser. Behovet for at være en del af et fællesskab hænger i begge tilbud sammen med

elevernes ofte dårlige skoleerfaringer, hvor de foruden lærere, der ikke har forstået dem, kan

have følt sig utrygge ved og i nogle tilfælde decideret mobbet af klassekammerater. På trods af

at det kan være krævende og udmattende for eleverne, især hvis de har en ASF-diagnose, så er

en del af motivationen for at starte i en ASF-klasse eller særligt tilrettelagt klasse for en del af

eleverne at øve sig i at indgå i og udvikle sociale fællesskaber.

I både ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser arbejdes der blandt lærere og mentorer

med at rammesætte det sociale – både i og uden for undervisningen. Det kan handle om at

bruge undervisningstid eller samtaler med mentorerne på at tale om, hvordan man agerer over

for hinanden, eller hvilke sociale normer der er gældende, hvis eleverne skal på besøg hos hin-

anden. Det kan også handle om at arrangere brætspilsarrangementer for klassen eller om at

afholde et arrangement for skolens ASF-klasser eller særligt tilrettelagte klasser parallelt med

en gymnasiefest, så eleverne kan gå til og fra den store fest ud fra deres egne behov.

6.5 Effekter af ASF-klasser

Dette afsnit præsenterer effekten af ASF-klasser gennem en matching-analyse ift. fire mål: gennem-

førelse af uddannelse, frafald fra uddannelse, udvikling i karakterer og overgang til videregående

uddannelse.

Matching-analysen bygger på et udsnit af de registerdata, som den deskriptive del af den kvantita-

tive analyse af elevernes udbytte, præsenteret i afsnit 6.1, 6.2 og 6.3, også bygger på. Analysen ta-

ger udgangspunkt i et matching-design, hvor elever i ASF-klasser betragtes som treatmentgruppe,

og elever med ASF-diagnoser, der ikke går i en ASF-klasse, betragtes som kontrolgruppe. Matching-

analysen ser således alene på elever i målgruppen for ASF-klasser, dvs. elever med ASF-diagnoser,

hvor den deskriptive del af analysen fokuserede på alle elever i ordinære gymnasieklasser.

I matching-analysen sammenlignes treatmentgruppen (elever i ASF-klasser) med sammenlignelige

elever i kontrolgruppen (ASF-elever i ordinære gymnasieklasser). Den faktiske matching mellem

elever i treatmentgruppen og kontrolgruppen betyder, at ASF-elever i ordinære gymnasieklasser

kun medtages i kontrolgruppen, hvis de har et sammenligneligt match i treatmentgruppen. Når

der refereres til kontrolgruppen i det følgende afsnit, henvises der derfor alene til ASF-elever i ordi-

nære gymnasieklasser, som er sammenlignelige med elever i treatmentgruppen og derfor medta-

get i analysen.

27 Se appendiks d for yderligere beskrivelse af treatment- og kontrolgruppe.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Afsnittet fokuserer alene på effekten af ASF-klasser, da det ikke er muligt at opsætte en lignende

matching-model for elever i særligt tilrettelagte klasser,

da der ikke kan identificeres en sammen-

lignelig kontrolgruppe. Det skyldes, at det ikke er fast defineret, hvilke former for udfordringer eller

diagnoser eleverne skal have for at kunne blive visiteret til en særligt tilrettelagt klasse, og derved

kan alle typer elever potentielt være i målgruppen for klasserne.

Matching-analysen estimerer dels gennemsnitlige sandsynligheder for hhv. gennemførelse, frafald

og overgang til videregående uddannelse og gennemsnitlig karakterudvikling fra folkeskolens af-

gangseksamen til studentereksamen samt et effektestimat, der er udtryk for forskellen i procentpo-

int mellem de estimerede gennemsnitlige sandsynligheder/karaktergennemsnit i treatmentgrup-

pen og kontrolgruppen. Matching-analysen tager højde for en række baggrundskarakteristika så-

som elevens alder, køn, karakterer fra grundskolen og forældres uddannelsesniveau.

Det er et grundlæggende vilkår for ikke-eksperimentelle data, at medlemskab af hhv. kontrol- og

treatmentgruppe ikke er tilfældigt tildelt. Derfor vil der altid være en form for selektion ind i treat-

mentgruppen, hvilket i udgangspunktet betyder, at de to grupper ikke er sammenlignelige. Dette

besværliggør korrekt identifikation af effekten. I denne analyse kan det gennem indsigterne fra de

kvalitative analyser konstateres, at der er selektion ind i treatmentgruppen, idet skolerne systema-

tisk visiterer elever til ASF-klasserne og bl.a. sorterer de bedst fungerende ASF-elever fra, som i ste-

det henvises videre til ordinære gymnasieklasser. Denne selektion er forsøgt håndteret ved hjælp

af matching-designet, hvorved de to grupper er mere sammenlignelige, men det er vigtigt at være

opmærksom på, at der i fraværet af eksperimentelle data altid vil være en risiko for, at selektionen

ikke er håndteret tilstrækkeligt, og at effektestimaterne dermed ikke er korrekte. Samtidig har det

ikke været muligt at identificere den fulde kontrolgruppe, da det ikke er alle elever med ASF-diag-

noser, der er registreret med en diagnose i landspatientregistret, som er det register, vi har brugt til

at identificere kontrolgruppen. Dette kan også betyde, at effektestimaterne ikke er helt korrekte.

Der er i forbindelse med estimeringen af de endelige matching-modeller kørt forskellige valide-

ringstests og sensitivitetsanalyser. Resultaterne af disse viser, at størrelsen på effektestimaterne

varierer en del, alt efter hvilken matching-model man vælger, samt hvilke kontroller der inkluderes

i den specifikke model. Retningen på estimaterne samt signifikansen af estimaterne er dog den

samme på tværs af alle modeller, og effektstørrelsen er substantiel i alle modeller. Resultaterne af

matching-analysen skal derved læses i lyset af de ovenfor nævnte forbehold, og især den præcise

størrelse af effektestimaterne skal læses med forsigtighed.

6.5.1

Elever i ASF-klasser har højere sandsynlighed for at gennemføre

gymnasiet

I figur 6.9 ses resultaterne af matching-analysen, hvad angår gennemførelse. Figuren viser den esti-

merede gennemsnitlige sandsynlighed for gennemførelse af gymnasiet på normeret tid og i det

hele taget for elever i hhv. ASF-klasser og i kontrolgruppen. Figuren viser desuden det estimerede

effektmål – altså den gennemsnitlige forskel i sandsynligheden for at gennemføre gymnasiet på

normeret tid og i det hele taget mellem kontrol- og treatmentgruppe.

28 Elever i særligt tilrettelagte klasser er taget ud af matching-analysen og indgår således ikke i kontrolgruppen.

29 Se appendiks d for oversigt over samtlige kontrolvariable.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Det fremgår af figur 6.9, at elever, der går i ASF-klasser, har højere sandsynlighed for at gennemføre

gymnasiet i det hele taget og på normeret tid (mellem 67 og 70 %) sammenlignet med kontrol-

gruppen (mellem 57 og 67 %). Således estimeres effekten af at gå i en ASF-klasse til 10,3 procent-

point mht. gennemførelse på normeret tid (to eller tre år, alt efter om det er hf eller en treårig gym-

nasial uddannelse), mens effekten er en smule mindre (6,2 procentpoint) mht. gennemførelse uag-

tet tid. Begge effekter er statistisk signifikante.

FIGUR 6.9

Effekten af at gå i ASF-klasse på gennemførelse i gymnasiet sammenlignet

med sammenlignelige ASF-elever i ordinære gymnasieklasser

Sandsynlighed for gennemførelse

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Gennemførelse på normeret tid

Kontrol

Sammenlignelig ASF-

elev i ordinær klasse

(n = 6.329)

Gennemførelse total

Treatment

ASF-elev i ASF-klasse

(n = 719)

56,7

+10,3 pp **

66,9

69,8

63,6

+6,2 pp **

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister 2007-2020 (KOTRE),

befolkningsregister (BEF), grundskolekarakterregister (UDFK), specialundervisningsregister (UDSP), gymnasiekarakter-

samt register over specialpædagogisk støtte i grundskolen og gymnasiet og opgørelser af elever, der har gået i ASF

2007-2020, leveret af STUK.

Note: Søjlerne angiver sandsynligheden for at gennemføre gymnasiet på normeret tid og totalt for hhv. kontrol- og tre-

atmentgruppe, når alle andre inkluderede baggrundsmål holdes på deres observerede niveau. Sandsynligheden er ud-

regnet pba. af matching-modellen. Forskellen mellem blå og grå søjler angiver den estimerede effekt af at gå i en ASF-

klasse sammenlignet med ASF-elever, der går i ordinære gymnasieklasser. Sammenligningen er kontrolleret for en lang

række forhold, baseret på propensity score matching, jf. kapitel 2 og appendiks d. * angiver p < 0,1, ** angiver p < 0,05,

*** angiver p < 0,01.

Et andet mål for gennemførelse er frafald, hvor man i stedet for at se på sandsynligheden for at

gennemføre den specifikke gymnasiale uddannelse, som eleven er startet på, ser på sandsynlighe-

den for, at eleven falder fra uddannelsen inden for et bestemt tidsrum.

Figur 6.10 nedenfor viser resultatet af matching-analysen, hvad angår frafald inden for et år efter

start på uddannelsen. Heraf fremgår det, at elever, der går i ASF-klasser, har lavere sandsynlighed

for frafald (16 %) sammenlignet med sammenlignelige ASF-elever i ordinære gymnasieklasser (22

%). Figuren viser endvidere, at effekten af at gå i en ASF-klasse på frafald estimeres til at være -6,4

procentpoint, og at denne effekt er statistisk signifikant.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

FIGUR 6.10

Effekten af at gå i ASF-klasse på frafald fra gymnasiet inden for ét år

sammenlignet med sammenlignelige ASF-elever i ordinære gymnasieklasser

35 %

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

Frafald inden for et år

Kontrol

Sammenlignelig ASF-

elev i ordinær klasse

(n = 8.164)

Treatment

ASF-elev i ASF-klasse

(n = 931)

22,4

-6,4 pp **

16,0

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister 2007-2020 (KOTRE),

befolkningsregister (BEF), grundskolekarakterregister (UDFK), specialundervisningsregister (UDSP), gymnasiekarakter-

samt register over specialpædagogisk støtte i grundskolen og gymnasiet og opgørelser af elever, der har gået i ASF

2007-2020, leveret af STUK.

Note: Søjlerne angiver sandsynligheden for at falde fra gymnasiet inden for et år efter påbegyndt gymnasieuddannelse

for hhv. kontrol- og treatmentgruppe, når alle andre inkluderede baggrundsmål holdes på deres observerede niveau.

Sandsynligheden er udregnet pba. af matching-modellen. Forskellen mellem blå og grå søjler angiver den estimerede

effekt af at gå i en ASF-klasse sammenlignet med ASF-elever, der går i ordinære gymnasieklasser. Sammenligningen er

kontrolleret for en lang række forhold, baseret på propensity score matching, jf. kapitel 2 og appendiks d. * angiver p <

0,1, ** angiver p < 0,05, *** angiver p < 0,01.

6.5.2

Elever i ASF-klasser har omtrent samme karakterudvikling fra

grundskolen til gymnasiet som sammenlignelige ASF-elever i ordinære

gymnasieklasser

Ser man på karakterudvikling fra folkeskolens afgangseksamen til studentereksamen, kan der ikke

konstateres nogen signifikant effekt af at gå i en ASF-klasse. Det fremgår af figur 6.11, der viser den

estimerede gennemsnitlige udvikling i karakterer fra folkeskolens afgangseksamen til studenterek-

samen for hhv. elever i ASF-klasser og sammenlignelige ASF-elever i ordinære gymnasieklasser

samt den estimerede effekt.

Figuren viser, at elever i ASF-klasser gennemsnitligt gennemgår en smule større udvikling i deres

karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangseksamen til studentereksamen (0,21 karakterpoint)

sammenlignet med sammenlignelige ASF-elever i ordinære gymnasieklasser, men at denne forskel

ikke er signifikant. Forskellene kan således ikke med sikkerhed tilskrives effekten af at gå i en ASF-

klasse, men kan også skyldes tilfældigheder.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

FIGUR 6.11

Effekten af at gå i ASF-klasse på karakterudvikling fra grundskolen til

gymnasiet sammenlignet med sammenlignelige ASF-elever i ordinære

gymnasieklasser

1,0

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

+0,21 kp

0,68

0,47

Karakterudvikling

Kontrol

Sammenlignelig ASF-

elev i ordinær klasse

(n = 4.073)

Treatment

ASF-elev i ASF-klasse

(n = 480)

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister 2007-2020 (KOTRE),

befolkningsregister (BEF), grundskolekarakterregister (UDFK), specialundervisningsregister (UDSP), gymnasiekarakter-

samt register over specialpædagogisk støtte i grundskolen og gymnasiet og opgørelser af elever, der har gået i ASF

2007-2020, leveret af STUK.

Note: Søjlerne angiver sandsynligheden for at falde fra gymnasiet inden for et år efter påbegyndt gymnasieuddannelse

for hhv. kontrol- og treatmentgruppe, når alle andre inkluderede baggrundsmål holdes på deres observerede niveau.

Sandsynligheden er udregnet pba. af matching-modellen. Forskellen mellem blå og grå søjler angiver den estimerede

effekt af at gå i en ASF-klasse sammenlignet med ASF-elever, der går i almene klasser. Sammenligningen er kontrolleret

for en lang række forhold, baseret på propensity score matching, jf. kapitel 2 og appendiks d. Effekten er ikke signifi-

kant.

6.5.3

Elever i ASF-klasser overgår i højere grad til videregående uddannelse

Det sidste mål for effekten af at gå i en ASF-klasse, som er undersøgt i matching-analysen, er over-

gang til videregående uddannelse inden for to år efter færdiggjort studentereksamen. Matching-

analysen viser i denne sammenhæng, at der kan konstateres statistisk signifikante effekter af at gå

i en ASF-klasse på 16,8 procentpoint, hvad angår overgangen til videregående uddannelse. Dette

fremgår af figur 6.12.

I figuren ses det, at den estimerede gennemsnitlige sandsynlighed for at overgå til videregående

uddannelse inden for to år efter færdiggjort studentereksamen er 75 % for elever i ASF-klasser,

mens den er 52 % for sammenlignelige ASF-elever i ordinære gymnasieklasser. Altså har elever, der

er dimitteret fra ASF-klasser, 23,4 procentpoint højere sandsynlighed for at overgå til videregående

uddannelse inden for to år, sammenholdt med sammenlignelige ASF-elever, der er dimitteret fra

ordinære gymnasieklasser, når der tages højde for en række baggrundsvariable. Effekten er stati-

stisk signifikant.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevernes udbytte af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

FIGUR 6.12

Effekten af at gå i ASF-klasse på overgang til videregående uddannelse

sammenlignet med ASF-elever, der går i ordinære gymnasieklasser

100 %

80 %

+23,4 pp **

75,1

60 %

51,7

40 %

20 %

Overgang dvu

Kontrol

Sammenlignelig ASF-

elev i ordinær klasse

(n = 2.154)

Treatment

ASF-elev i ASF-klasse

(n = 325)

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister 2007-2020 (KOTRE),

befolkningsregister (BEF), grundskolekarakterregister (UDFK), specialundervisningsregister (UDSP), gymnasiekarakter-

samt register over specialpædagogisk støtte i grundskolen og gymnasiet og opgørelser af elever, der har gået i ASF

2007-2020, leveret af STUK.

Note: Søjlerne angiver sandsynligheden for at falde fra gymnasiet inden for et år efter påbegyndt gymnasieuddannelse

for hhv. kontrol- og treatmentgruppe, når alle andre inkluderede baggrundsmål holdes på deres observerede niveau.

Sandsynligheden er udregnet pba. af matching-modellen. Forskellen mellem blå og grå søjler angiver den estimerede

effekt af at gå i en ASF-klasse sammenlignet med ASF-elever, der går i ordinære gymnasieklasser. Sammenligningen er

kontrolleret for en lang række forhold, baseret på propensity score matching, jf. afsnit 2 og appendiks d. * angiver p <

0,1, ** angiver p < 0,05, *** angiver p < 0,01.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

7 Implikationer ved udvidelse af

målgruppe og elevantal i ASF-klasser

Dette kapitel opsummerer, hvilke mulige implikationer en udvidelse af målgruppen for og elevan-

tallet i ASF-klasserne vil have pba. erfaringerne fra ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser.

Skolernes erfaringer suppleres af ekspertgruppens vurdering af samme forhold.

Kapitlet viser, at ledere, lærere og mentorer for ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser

samt ekspertgruppen er enige i, at en velovervejet elevsammensætning er afgørende for at kunne

skabe meningsfulde gymnasiale tilbud til elever med diagnoser i relation til psykiske eller adfærds-

mæssige vanskeligheder. Ledere, lærere og mentorer for ASF-klasserne samt ekspertgruppen un-

derstreger derfor vigtigheden af at bevare et specialiseret gymnasialt tilbud til elever med en diag-

nose inden for autismespektrummet. De peger samlet på, at ASF-klasserne rummer særligt sanse-

udfordrede elever, der ville være frafaldstruede, hvis de skulle gå i samme klasse som elever med

diagnoser, der kan medføre udadreagerende og uforudsigelige adfærdsmønstre.

Aktørerne omkring ASF-klasserne og ekspertgruppen vurderer dog, at der også er behov for specia-

liserede gymnasiale tilbud til elever med andre typer af diagnoser end ASF.

Ledere, lærere og mentorer i de særligt tilrettelagte klasser er enige i, at der er diagnoser, som er

særligt inkompatible, men fremhæver, at det vigtigste for at kunne skabe et meningsfuldt og vel-

fungerede tilbud til deres målgruppe, er fælles støttebehov snarere end fælles diagnoser.

Kapitlet viser desuden, at hverken ledere, lærere og mentorer for ASF-klasser og særligt tilrette-

lagte klasser eller ekspertgruppen finder det meningsfuldt at udvide elevantallet i ASF-klasserne.

Aktørerne omkring ASF-klasserne peger på, at en ordinær klassenorm på 28 elever vil være for

overvældende og øge frafaldsrisikoen hos elevgruppen og samtidig medføre et behov for ekstra

ressourcer til dobbeltlærerordning og pædagogisk støtte. Altså er det vurderingen på skolerne, der

udbyder ASF-klasser, at et øget elevantal hverken vil give pædagogisk mening, være muligt ift. elev-

gruppens behov for særlige fysiske rammer eller mindske de nødvendige ressourcer til klasserne.

Ekspertgruppen tilslutter sig disse pointer og fremhæver bl.a., at det ikke vil være muligt for læ-

rerne at give eleverne den nødvendige individuelle støtte i undervisningen, der er afgørende for de-

res, faglige, personlige og sociale udvikling, hvis klassenormen hæves til mere end 12-14 elever.

På skolerne med særligt tilrettelagte klasser er erfaringen, at man også her foretrækker en klasse-

norm i nærheden af ASF-klassernes, hvis ikke man var afhængig af et bestemt niveau af taxameter-

indtægter for at finansiere klasserne, fordi man ikke får et supplerende tilskud.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Implikationer ved udvidelse af målgruppe og elevantal i ASF-klasser

7.1 Implikationer ved udvidelse af målgruppe for ASF-klasser

7.1.1

Grundig visitation og velovervejet elevsammensætning er afgørende

Ledere og lærere for ASF-klasserne fremhæver, at grundig visitation og velovervejet elevsammen-

sætning er altafgørende for, at klasserne kan være et meningsfuldt og velfungerende tilbud for de

enkelte elever og for klassen som helhed. På tværs af skolerne, der udbyder ASF-klasser, gør man

derfor, som fremlagt i afsnit 4.1.2, meget ud af en grundig visitationsproces ifm. optag til klasserne.

En udvidelse af målgruppen for klasserne vil forstærke behovet for en grundig visitationsproces og

velovervejet elevsammensætning yderligere. Nogle ledere og lærere for ASF-klasserne vurderer, at

et grundigt screenings- og visitationsarbejde er det allermest afgørende for et velfungerende tilbud

og dermed vigtigere, end hvilke konkrete diagnoser der er tale om. Hvorvidt man kan sætte elever

med forskellige diagnoser sammen afhænger således i høj grad af de konkrete elever og deres kon-

krete diagnoser, herunder hvordan de kommer til udtryk, og hvilke støttebehov de medfører hos

eleven.

Ovenstående pointe er i overensstemmelse med erfaringerne i de særligt tilrettelagte klasser, hvor

man ligeledes, som beskrevet i afsnit 4.2.3, bruger mange ressourcer på en grundig visitationspro-

ces. Det gør man, fordi man har erfaret, at det vigtigste for et velfungerende og meningsfuldt tilbud

for den enkelte elev og for den samlede klasse er, at eleverne har samme støttebehov, og at støtte-

behovene kan imødekommes gennem de lærer- og mentorressourcer, der er til stede i klassen.

På nogle af skolerne, der udbyder ASF-klasser, finder man det ærgerligt, at det kræver en doku-

menteret ASF-diagnose at blive optaget i en ASF-klasse. Flere steder har man oplevet at måtte af-

vise elever til ASF-klasser, fordi de ikke formelt har en ASF-diagnose, selvom de pågældende elever

vurderes til at have de helt samme udfordringer og støttebehov. Det er bl.a. en oplevelse blandt

skolerne, at der nabokommuner imellem kan være forskel på, hvad der skal til for at få en ASF-di-

agnose, og hvor mange der får en. Derfor efterlyser nogle skoler en større grad af fleksibilitet i visi-

tation og optagelseskrav til ASF-klasserne ift. diagnosekrav.

En gennemgående erfaring fra ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser er, at nogle diagnoser

og kendetegn fungerer særligt dårligt sammen. Selvom elever med forskellige diagnoser kan have

brug for nogle af de samme faste og forudsigelige rammer, så kan eleverne agere så forskelligt i klas-

serummet, at de ikke nødvendigvis fungerer i samme klasse.

Ledere, lærere og mentorer for ASF-klasserne fremhæver især svær ADHD, med dertilhørende udad-

reagerende adfærdsmønstre, som særligt udfordrende at rumme i en ASF-klasse, hvor elevgruppen

typisk er mere indadvendt og sanseudfordret. Eleverne med ASF har brug for, at stimuli i klasseloka-

let kan kontrolleres og minimeres mest muligt, hvorfor (høje) lyde, tics, pludselige bevægelser og uro

kan forstyrre ASF-eleverne og gøre, at de bliver overstimuleret samt mister fokus og energi. Erfarin-

gen er, at elever med ADHD kan have brug for lov til at rejse sig, gå en tur mv. i løbet af undervisnin-

gen. Eleverne med ASF kan dog have svært ved at være i, at klassekammeraterne bryder med de

fastsatte rammer for undervisningen.

ASF-eleverne har ofte selv komorbide diagnoser, herunder for nogles vedkommende ADHD, men her

bliver der, som beskrevet i afsnit 4.1.2, lagt vægt på i visitationen til ASF-klasserne, at disse sidediag-

noser er velbehandlede og ikke dominerende ift. elevernes adfærd. I flere ASF-klasser har man tidli-

gere erfaringer med elever, hvor de udadreagerende træk ved ADHD har været så dominerende, at

det har givet store udfordringer ift. at få klassen til at fungere som helhed og resulteret i risiko for

frafald blandt andre elever.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Implikationer ved udvidelse af målgruppe og elevantal i ASF-klasser

Ledere, lærere og mentorer for de særligt tilrettelagte klasser har også erfaringer med, at nogle di-

agnoser kan resultere i konfliktende adfærd, hvis de er til stede i samme klasserum. Det drejer sig

ligeledes om elever, der fylder i klasserummet med en uforudsigelig og udadreagerende adfærd, el-

ler elever med selvskadende tendenser, der kan skabe uro hos elever med angst eller ASF.

7.1.2

Blandede klasser kan koste på gennemførsel, men skaber andre

fællesskaber

Vurderingen pba. erfaringerne fra ASF-klasserne er, at det kan risikere at svække klassernes fasthol-

delsesevne, hvis der er for mange forskellige diagnoser repræsenteret i samme klasse. Ifølge le-

dere, lærere og mentorer for ASF-klasserne skyldes det bl.a., at det vil mindske fællestrækkene ele-

verne imellem og dermed også svække det fællesskab, eleverne opnår i ASF-klasserne, og som op-

leves som betydningsfuldt for deres trivsel såvel som fastholdelse.

Det er således den generelle vurdering blandt personalet omkring ASF-klasserne, at man vil tabe

elever på gulvet, som ellers godt kunne have gennemført en gymnasial uddannelse i en ASF-klasse,

hvis man gør målgruppen for tilbuddet bredere. Det fremhæves i denne sammenhæng, at elever

med ASF har brug for et målrettet og specialiseret tilbud for at kunne klare sig igennem en ung-

domsuddannelse med den gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som ASF er.

Det er derfor en gennemgående pointe på tværs af skolerne, der udbyder ASF-klasser, at der er

brug for specialiserede klasser til elever med ASF, men at der samtidig også er behov for klasser og

tilbud for elever med andre diagnoser.

Erfaringerne fra de særligt tilrettelagte klasser peger dog også på, at eleverne kan finde ind i nye

typer af fællesskaber på trods af deres forskellige diagnoser og udfordringer. Ledere, lærere og

mentorer for de særligt tilrettelagte klasser vurderer således, at eleverne i klasserne bliver mere

rummelige og omsorgsfulde over for hinanden, fordi de ikke kun skal lære at forstå deres egne be-

hov og signaler, men også behovene og signalerne hos deres klassekammerater.

Hvor det i ASF-klasserne er oplevelsen, at eleverne får et fællesskab, som bygger på fællesstræk og

fælles udfordringer, så er det erfaringen fra de særligt tilrettelagte klasser, at eleverne får et fælles-

skab, fordi alle elever i klassen har udfordringer – selvom det kan være forskellige udfordringer. På

den måde peger personalet omkring de særligt tilrettelagte klasser på, at elevernes forskellige di-

agnoser og udfordringer har potentialet til at være en samlende frem for en adskillende faktor for

eleverne, som nogle af dem ellers har været vant til i deres tidligere skolegang.

7.1.3

Stor forskel på funktionsniveauet blandt elever med ASF-diagnose

Erfaringen fra skolerne, der udbyder ASF-klasser, er, at der er stor forskel på, hvor godt elever med

en ASF-diagnose fungerer – individuelt såvel som med elever med andre diagnoser. Dette under-

streger ifølge ledere, lærere og mentorer for ASF-klasserne behovet for specialiserede såvel som

blandede tilbud til elevgruppen.

På de skoler, hvor man både har en ASF-klasse og en anden særligt tilrettelagte klasse, beskrives

det typisk, at de dårligst fungerende elever med ASF kommer i ASF-klasser, de bedre fungerende

elever med ASF i de særligt tilrettelagte klasser, mens de bedst fungerende elever med ASF går i

ordinære klasser. Dermed rummer ASF-klasserne og de særligt tilrettelagte klasser begge elever

med ASF, men der kan være tale om elever med forskellige funktionsniveauer og støttebehov i de

forskellige typer af klasser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Implikationer ved udvidelse af målgruppe og elevantal i ASF-klasser

7.1.4

Flere diagnoser i en klasse øger kompleksiteten for læreren og kræver

ekstra ressourcer til pædagogisk støtte

Det er ligeledes en gennemgående pointe på tværs af interviewene med ledere, lærere og mento-

rer for ASF-klasserne, at tilstedeværelsen af flere forskellige diagnoser i samme klasse vil gøre det

mere komplekst for læreren at undervise og kræve en endnu højere grad af differentiering. Samti-

dig kan det være svært at vurdere, hvilke hensyn undervisningen skal tilrettelægges ud fra, hvis de

forskellige diagnoser kalder på forskellige hensyn og støttebehov.

Lærerne for ASF-klasserne vurderer derfor, at det ville kræve ekstra ressourcer til pædagogisk

støtte, hvis man udvidede viften af diagnoser, der er repræsenteret i klasserne. Ifølge lærerne vil

det bl.a. dreje sig om flere ressourcer til mentorstøtte, herunder deltagelse i undervisningen, eller

om flere ressourcer til at klæde lærerne på til at håndtere de udfordringer, som tilstedeværelsen af

andre typer af diagnoser end ASF kan medføre i undervisningen.

Erfaringen blandt lærerne i de særligt tilrettelagte klasser er da også, at de ofte har behov for at be-

nytte sig af undervisningsdifferentiering for at tilgodese de forskellige støttebehov og indlærings-

præferencer hos eleverne. Det kan fx, som udlagt i afsnit 6.4, dreje sig om, at én elevgruppe har be-

hov for stillesiddende fokuseret arbejde med en opgave, mens en anden elevgruppe har behov for

at løse samme opgave gennem aktive rollespilsøvelser. Som det vil blive beskrevet i afsnit 7.2 er

det derfor også en pointe blandt lærerne i de særligt tilrettelagte klasser, at de ville foretrække en

lavere klassenorm eller mulighed for tolærerordninger i klasserne, så de i højere grad kan differen-

tiere undervisningen ud fra elevernes forskellige behov.

Ekspertgruppens vurdering af implikationer ved

udvidelse af målgruppe for ASF-klasser

Ekspertgruppen er enige i, at nogle diagnoser og adfærdsmønstre er særligt uforenelige i en un-

dervisningssituation. Ekspertgruppen tilslutter sig derfor også pointerne om, at klasser, hvor

elever med en ASF-diagnose sættes sammen med elever med andre typer af diagnoser, vil øge

kompleksiteten for lærerne og kalde på ekstra ressourcer til pædagogisk støtte, hvis ikke det

skal medføre et øget frafald hos elevgruppen.

Ekspertgruppen understreger vigtigheden af at skelne mellem forskellige typer af diagnoser, og

hvilke slags støttebehov disse kalder på. Det drejer sig særligt om at skelne mellem grundlæg-

gende udviklingsforstyrrelser såsom ASF, ADHD og ADD og diagnoser såsom angst, depression

og stress, der kan være belastningsreaktioner. Når det er vigtigt at skelne imellem forskellige

typer af diagnoser, så hænger det ifølge ekspertgruppen sammen med, at nogle typer af diag-

noser, såsom ASF, kan håndteres med de rette rammer og støtte i en undervisningssammen-

hæng, mens andre typer af diagnoser (fx angst og depression) kan være behandlingskrævende

og dermed uden for rammerne af, hvad man som skole kan og skal forsøge at håndtere.

Selvom ekspertgruppen vurderer, at visse elever med velbehandlet ADHD eller ADD godt ville

kunne passe ind i en ASF-klasse under de rette omstændigheder, peger de samtidig på, at ele-

vernes diagnoser er dynamiske. Det vil sige, at der vil opstå op- og nedture i elevernes psykiske

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Implikationer ved udvidelse af målgruppe og elevantal i ASF-klasser

tilstand og trivsel, hvilket eksempelvis kan betyde, at en elev med ADHD som sin primære diag-

nose periodevis kan have en mere urolig og udadreagerende adfærd, som harmonerer dårligt

med ASF-elevernes behov for forudsigelige og rolige rammer.

Ekspertgruppen fremhæver derfor, at det er vigtigt at holde fast i specialiserede tilbud i form af

rene ASF-klasser. Det skyldes dels, at det kan gå udover ASF-elevernes koncentration, energini-

veau og trivsel at have undervisning med elever med andre adfærdsmønstre – hvilket også kan

dreje sig om elever, der fx kæmper med skizofreni, angst eller anoreksi – og dels at det omvendt

heller ikke nødvendigvis gavner elever med denne type udfordringer at have undervisning med

ASF-elever.

Ifølge ekspertgruppen kan det bl.a. skyldes, at elever med andre typer af diagnoser end ASF

også kan blive udmattede af samværet med ASF-elever. Det kan de fx, fordi ASF-eleverne kan

have svært ved at tage socialt initiativ eller respondere på andres initiativ, eller fordi nogle ASF-

elever kan finde det ubehageligt eller forstyrrende for deres fokus, hvis de skal holde øjenkon-

takt i en samtale. De rammer, som ASF-eleverne har brug for, kan desuden lægge bånd på de

behov, som elever med øvrige diagnoser kan have, fx ift. muligheden for gruppearbejde i under-

visningen eller dynamikken og rammerne for sociale arrangementer.

7.2 Implikationer ved udvidelse af elevantal i ASF-klasser

7.2.1

28 elever i klasserne vil udvande tilbuddet pædagogisk og kræve

samme økonomiske omkostninger

Ledere, lærere og mentorer for ASF-klasserne peger entydigt på, at en forøgelse af elevantallet til

28 elever i klasserne vil gøre tilbuddet både pædagogisk og økonomisk meningsløst.

Personalet omkring ASF-klasserne forklarer, at det ikke vil være muligt for læreren at imødekomme

elevernes individuelle støttebehov med 28 elever i en ASF-klasse

Samtidig forklarer lærere og mentorer, at 12 elever i klassen, som det er nu, kan være rigeligt at for-

holde sig til for ASF-eleverne, og 27 klassekammerater vil derfor være et uoverkommeligt elevantal

for elevgruppen og medføre en betydelig risiko for øget frafald.

I interviewene understreges det, at de elever med ASF, der kan håndtere 28 elever i klassen, alle-

rede går i ordinære gymnasieklasser.

Det fremgår af interviewene med ledere for de særligt tilrettelagte klasser, at det højere elevantal

på mellem 14-28 som beskrevet i afsnit 5.2 skyldes, at disse tilbud ikke er berettiget til skyggetaxa-

metertilskud og derfor er nødt til at have flere elever i klassene for at kunne finansiere tilbuddet. På

nogle skoler, der udbyder særligt tilrettelagte klasser, sætter man dog også klassenormen højere,

end hvad der er pædagogisk optimalt, så man kan bevare en acceptabel klassedynamik i løbet af

uddannelsesforløbet på trods af perioder med meget fravær og frafald.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Implikationer ved udvidelse af målgruppe og elevantal i ASF-klasser

7.2.2

Flere elever i klassen vanskeliggør individuel lærerhjælp, som er

afgørende for eleverne

Lærerne i ASF-klasserne fremhæver, som beskrevet i afsnit 6.4, at muligheden for og tiden til indivi-

duel lærerhjælp er afgørende for den enkelte elevs faglige udvikling og fastholdelse. Det skyldes, at

eleverne i ASF-klasserne kan have svært ved at modtage en kollektiv besked og komme i gang med

opgaver. De har desuden let ved at gå i stå, selvom de er blevet sat i gang med opgaven, og kan

have vanskeligt ved at færdiggøre den. Samtidig har ASF-eleverne typisk en lang latenstid og et

stort behov for hjælp med at skabe struktur omkring skolearbejdet.

Lærerne i ASF-klasserne oplever, at de med 12 elever i klassen har travlt i undervisningen, men at

det med dette elevantal kan lade sig gøre at have blik for og nå rundt til alle elever. De vurderer, at

det med et større elevantal end 12 pr. klasse vil blive vanskeligt at give alle elever den individuelle

hjælp, som de har brug for undervejs i undervisningen.

Denne pointe stemmer overens med erfaringerne fra de særligt tilrettelagte klasser, hvor ledere og

lærere ideelt foretrækker en klassenorm i nærheden af den, der gør sig gældende i ASF-klasserne –

eller alternativt 18-20 elever i klassen med en dobbeltlærerordning, fordi man i så fald også vil

komme ud over problemet med udfordret klassedynamik i perioder med meget fravær eller som

følge af frafald.

Grunden til, at lærere i de særligt tilrettelagte klasser foretrækker en lavere klassenorm, er, at elev-

gruppen i disse klasser ligeledes har et stort behov for individuel hjælp fra læreren. Eleverne har

samtidig, som tidligere beskrevet, et større behov for differentieret undervisning pga. deres forskel-

lige diagnoser og dertilhørende støttebehov og indlæringspræferencer. Lærerne beskriver, at det

kan være udfordrende at have blik for den enkelte elev og tilbyde differentieret støtte, når der er op

mod 28 elever i en klasse.

7.2.3

Øges elevtallet, indsnævrer man målgruppe og øger fravær og frafald

På baggrund af et øget elevantals betydning for forhold såsom mulighederne for individuel lærer-

hjælp og omfanget af mennesker og sanseindtryk i klassen vurderer skolerne, der udbyder ASF-

klasser, at et øget elevantal vil indsnævre målgruppen og øge fravær og frafald i ASF-klasserne.

Ud fra de eksisterende erfaringer med ASF-klasserne er det vurderingen, at mange af ASF-eleverne

vil få svært ved at overkomme at komme i skole samt deltage i undervisningen i en klasse med op

mod 28 elever. Det er vurderingen blandt lærere og mentorer i ASF-klasserne, at en del af eleverne

på den baggrund vil få øget fravær eller helt falde fra.

Vurderingen er således, at flere elever pr. ASF-klasse vil medføre flere elever, der falder fra. Det skyl-

des ifølge ledere, lærere og mentorer omkring ASF-klasserne, at tryghed er et nøgleord ift. elever-

nes fremmøde og deltagelse, og med betydeligt flere elever i klassen end 12 vil det være en udfor-

dring at få opbygget en tilstrækkelig tryghed.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Implikationer ved udvidelse af målgruppe og elevantal i ASF-klasser

7.2.4

De fysiske rammer sætter også begrænsninger for elevantallet

Erfaringerne fra ASF-klasserne viser, at det er afgørende for eleverne, især de særligt sanseudfor-

drede, at de har mulighed for både at kunne trække sig tilbage og arbejde ved deres egen individu-

elle arbejdsstation og deltage i plenumundervisning i klassen.

Dermed sætter kravene til de fysiske rammer også sine begrænsninger for elevantallet, idet klasse-

lokalet skal kunne rumme både individuelle og fælles arbejdspladser til eleverne. Ledere og lærere

for ASF-klasserne vurderer, at det af den grund også vil være svært at rumme flere eleverne i klas-

serne rent fysisk.

7.2.5

Omkring 12 elever pr. klasse er passende

Samlet set vurderer lærere, ledere og mentorer pba. deres erfaringer med ASF-klasserne, at om-

kring 12 elever er en passende klassenorm i ASF-klasserne. Nogle oplever 12 elever som et absolut

maksimum, mens andre vurderer, at 12-14 elever pr. klasse er en fornuftig volumen.

Som i de særligt tilrettelagte klasser er erfaringerne fra ASF-klasserne også, at der er en nedre

grænse ift. elevantallet i klasserne. Når klassestørrelsen er nede omkring en håndfuld elever, enten

pga. manglende søgning eller frafald, eller fordi en del af eleverne periodevist har meget fravær,

oplever lærerne, at det kan være svært at skabe en tilstrækkelig klassedynamik. Ifølge lærerne i

ASF-klasserne kan få klassekammerater samtidig være en unødig udfordring for de elever, der er til

stede i undervisningen, fordi de pga. deres pligtopfyldende natur føler et ansvar for at få undervis-

ningen til at fungere, selvom det dræner dem for energi at være meget aktive i løbet af en lektion.

Samtidig har et vist elevantal, ifølge ledere, lærere og mentorer for ASF-klasserne, også betydning,

ift. at eleverne kan finde sammen med klassekammerater med fælles interesser, og at de oplever

at indgå i et studiemiljø, som ikke er markant anderledes fra en ordinær gymnasieklasse.

Den kvalitative analyse viser således, at både elevantal i en klasse såvel som den rette visitation af

elever, der optages i ASF-klasser, samlet set er afgørende for tilbuddets succes.

Ekspertgruppens vurdering af implikationer ved

udvidelse af elevantal i ASF-klasser

Ekspertgruppen er enige i, at lærere og mentorers mulighed for at have blik for den enkelte elev

og dennes støttebehov er afgørende for ASF-klassernes formål og eksistensgrundlag, herunder

elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. Ekspertgruppen fremhæver derfor, at det er

vigtigt, at der ikke er mere end 12-14 elever i klasserne, da et højere elevantal vil hæmme lære-

res og mentorers mulighed for at tilpasse tilbuddet til den enkelte elev.

Vigtigheden af at have en klassestørrelse i ASF-klasserne, som understøtter, at lærerne løbende

kan tilbyde individuel hjælp til eleverne i undervisningen, hænger ifølge ekspertgruppen sam-

men med faktorer såsom, at ASF-eleverne nemt går i stå med opgaver og kan have svært ved

selv at bede om hjælp.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Implikationer ved udvidelse af målgruppe og elevantal i ASF-klasser

Ekspertgruppen peger desuden på, at det er nødvendigt, at lærere og mentorer har en tæt rela-

tion og et indgående kendskab til den enkelte elev for at kunne forstå, hvilke særlige støttebe-

hov hver enkelt elev har. Det vil ifølge ekspertgruppen være udfordrende at udvikle en tilstræk-

kelig fyldestgørende relation til den enkelte elev, hvis klassestørrelsen overskrider 12-14 elever.

Endelig forklarer ekspertgruppen, at en klassestørrelse på mere end 12-14 elever pr. ASF-klasse

vil have en negativ indvirkning på elevernes energiniveau og overskud, der i forvejen kan være

udfordret af transporttid og de mange sanseindtryk, de som sansesensitive møder i skolen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Appendiks A – Ansøgertal til ASF-

klasserne for de enkelte skoler

TABEL A.1

Ansøgere til ASF-klassen på Næstved Gymnasium og HF

År

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Antal ansøgere

Antal optagne elever ved skoleårets start

Antal afviste elever

Antal ASF-klasser

Kilde: Næstved Gymnasium og HF.

Note: a) Antallet af optagne elever er opgjort ved skolestart. Der kan således være kommet yderligere elever til i klassen

efterfølgende, hvis der har været ledig plads eller frafald.

b) Når antal optagne elever overstiger antal ansøgere, skyldes det, at der er kommet yderligere ansøgere til efter ansøg-

ningsfristen.

TABEL A.2

Ansøgere til ASF-klassen på ZBC Slagelse

År

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Antal ansøgere

Antal optagne elever ved skoleårets start

Antal afviste elever

Antal ASF-klasser

Kilde: ZBC Slagelse.

Note: Antallet af optagne elever er opgjort ved skolestart. Der kan således være kommet yderligere elever til i klassen

efterfølgende, hvis der har været ledig plads eller frafald.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks A – Ansøgertal til ASF-klasserne for de enkelte skoler

TABEL A.3

Ansøgere til ASF-klassen på Midtfyns Gymnasium

År

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Antal ansøgere

Antal optagne elever ved skoleårets start

Antal afviste elever

Antal ASF-klasser

Kilde: Midtfyns Gymnasium.

Note: Antallet af optagne elever er opgjort ved skolestart. Der kan således være kommet yderligere elever til i klassen

efterfølgende, hvis der har været ledig plads eller frafald.

TABEL A.4

Ansøgere til ASF-klassen på Aabenraa Statsskole

År

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Antal ansøgere

Antal optagne elever ved skoleårets start

Antal afviste elever

Antal ASF-klasser

Kilde: Aabenraa Statsskole.

Note: Antallet af optagne elever er opgjort ved skolestart. Der kan således være kommet yderligere elever til i klassen

efterfølgende, hvis der har været ledig plads eller frafald.

TABEL A.5

Ansøgere til ASF-klassen på Campus Vejle

År

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Antal ansøgere

Antal optagne elever ved skoleårets start

Antal afviste elever

Antal ASF-klasser

Kilde: Campus Vejle.

Note: Antallet af optagne elever er opgjort ved skolestart. Der kan således være kommet yderligere elever til i klassen

efterfølgende, hvis der har været ledig plads eller frafald.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks A – Ansøgertal til ASF-klasserne for de enkelte skoler

TABEL A.6

Ansøgere til ASF-klassen på Paderup Gymnasium

År

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Antal ansøgere

Antal optagne elever ved skoleårets start

Antal afviste elever

Antal ASF-klasser

Kilde: Paderup Gymnasium.

Note: a) Antallet af optagne elever er opgjort ved skolestart. Der kan således være kommet yderligere elever til i klassen

efterfølgende, hvis der har været ledig plads eller frafald.

b) Når antal optagne elever i 2020 overstiger antal ansøgere, skyldes det, at der er kommet yderligere to ansøgere til

efter den formelle ansøgningsfrist, men før skolestart.

TABEL A.7

Ansøgere til ASF-klassen på Aarhus HF & VUC

År

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Antal ansøgere

Antal optagne elever ved skoleårets start

Antal afviste elever

Antal ASF-klasser

Kilde: Aarhus HF & VUC.

Note: Antallet af optagne elever er opgjort ved skolestart. Der kan således være kommet yderligere elever til i klassen

efterfølgende, hvis der har været ledig plads eller frafald.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks A – Ansøgertal til ASF-klasserne for de enkelte skoler

TABEL A.8

Ansøgere til ASF-klassen på Skive College

År

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Antal ansøgere

Antal optagne elever ved skoleårets start

Antal afviste elever

Antal ASF-klasser

Kilde: Skive College.

Note: Antallet af optagne elever er opgjort ved skolestart. Der kan således være kommet yderligere elever til i klassen

efterfølgende, hvis der har været ledig plads eller frafald.

TABEL A.9

Ansøgere til ASF-klassen på Herning HF & VUC

År

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Antal ansøgere

Antal optagne elever ved skoleårets start

Antal afviste elever

Antal ASF-klasser

Kilde: Herning HF & VUC.

Note: Antallet af optagne elever er opgjort ved skolestart. Der kan således være kommet yderligere elever til i klassen

efterfølgende, hvis der har været ledig plads eller frafald.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks A – Ansøgertal til ASF-klasserne for de enkelte skoler

TABEL A.10

Ansøgere til ASF-klassen på Aalborg Katedralskole

År

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Antal ansøgere

Antal optagne elever ved skoleårets start

Antal afviste elever

Antal ASF-klasser

Kilde: Aalborg Katedralskole.

Note: a) Antallet af optagne elever er opgjort ved skolestart. Der kan således være kommet yderligere elever til i klassen

efterfølgende, hvis der har været ledig plads eller frafald.

b) Når antal optagne elever overstiger antal ansøgere, skyldes det, at der er kommet yderligere ansøgere til efter ansøg-

ningsfristen.

TABEL A.11

Ansøgere til ASF-klassen på Høje Taastrup Gymnasium

År

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Antal ansøgere

Antal optagne elever ved skoleårets start

Antal afviste elever

Antal ASF-klasser

Kilde: Høje Taastrup Gymnasium.

Note: Antallet af optagne elever er opgjort ved skolestart. Der kan således være kommet yderligere elever til i klassen

efterfølgende, hvis der har været ledig plads eller frafald.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks A – Ansøgertal til ASF-klasserne for de enkelte skoler

TABEL A.12

Ansøgere til ASF-klassen på KVUC

År

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Antal ansøgere

Ikke opgjort*

Antal optagne elever ved skoleårets start

Antal afviste elever

Ikke opgjort*

Antal ASF-klasser

Kilde: KVUC.

Note: Antallet af optagne elever er opgjort ved skolestart. Der kan således være kommet yderligere elever til i klassen

efterfølgende, hvis der har været ledig plads eller frafald.

* KVUC fik først bevillingen til at oprette ASF-klassen i maj måned 2019 og havde derfor ikke mulighed for at gennem-

føre en almindelig ansøgningsproces. Derfor kan antal ansøgere og antal afviste elever for KVUC i 2019 ikke opgøres. De

12, der blev optaget i ASF-klassen i 2019, var elever, der ikke blev optaget på KVUC’s særligt tilrettelagte klasse HF In-

klusion.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Appendiks B – Ansøgertal mv. for

de enkelte særligt tilrettelagte

klasser

TABEL B.1

Udbud og efterspørgsel efter særligt tilrettelagte klasser

Tilbud

Gennemsnit-

ligt ansøgertal

pr. skoleår

Gennemsnitligt

antal afvisninger

pr. skoleår

Ansøgernes geografiske

tilhørsforhold

Matcher udbud

efterspørgsel i

skolens område?

(Skoles vurdering)

Nej

HF IN, HF & VUC Fyn

21-25

Ingen

Skolens kommune og

nabokommuner

Skolens kommune og

nabokommuner

Skolens kommune og

nabokommuner

Skolens kommune, nabokom-

muner, andre kommuner i regio-

nen udover skolens kommune

og nabokommuner samt uden

for regionen

Skolens kommune, nabokom-

muner samt andre kommuner i

regionen udover skolens kom-

mune og nabokommuner

Skolens kommune og

Nabokommuner

Skolens kommune og

nabokommuner

Skolens kommune, nabokom-

muner samt andre kommuner i

regionen udover skolens kom-

mune og nabokommuner

Skolens kommune, nabokom-

muner, andre kommuner i regio-

nen udover skolens kommune

og nabokommuner samt uden

for regionen

HF Autisme, HF &

VUC Fyn

HF IN, HF & VUC

Nordsjælland

HF3, HF & VUC

Nordvestsjælland

16-20

Ingen

Nej

Mere end 30

Mere end 25

16-20

1-5

Nej

ASF-linje (stx), Gen-

tofte Studenterkur-

sus

21-25

6-10

HF3, VUC Storstrøm

11-15

1-5

Nej

HF3, Kolding HF &

VUC

HF Basecamp, HF &

VUC Syd

Mere end 30

16-20

Nej

26-30

6-10

Nej

SAFE (stx), Høje

Taastrup Gymna-

sium

Mere end 30

6-10

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks B – Ansøgertal mv. for de enkelte særligt tilrettelagte klasser

Tilbud

Gennemsnit-

ligt ansøgertal

pr. skoleår

Gennemsnitligt

antal afvisninger

pr. skoleår

Ansøgernes geografiske

tilhørsforhold

Matcher udbud

efterspørgsel i

skolens område?

(Skoles vurdering)

Ved ikke

ASF-linje (htx), Ros-

kilde Tekniske

Gymnasium

16-20

1-5

Skolens kommune, nabokom-

muner, andre kommuner i regio-

nen udover skolens kommune

og nabokommuner samt uden

for regionen

Skolens kommune, nabokom-

muner samt andre kommuner i

regionen udover skolens kom-

mune og nabokommuner

Skolens kommune, nabokom-

muner samt andre kommuner i

regionen udover skolens kom-

mune og nabokommuner

Skolens kommune, nabokom-

muner, andre kommuner i regio-

nen udover skolens kommune

og nabokommuner samt uden

for regionen

Skolens kommune, nabokom-

muner samt andre kommuner i

regionen udover skolens kom-

mune og nabokommuner

Skolens kommune og

nabokommuner

Skolens kommune, nabokom-

muner samt andre kommuner i

regionen udover skolens kom-

mune og nabokommuner

Skolens kommune og

nabokommuner

Skolens kommune, nabokom-

muner samt andre kommuner i

regionen udover skolens kom-

mune og nabokommuner

Skolens kommune og uden for

regionen

Skolens kommune og

nabokommuner

HF PLUS, HF & VUC

Klar

21-25

1-5

Ved ikke

HF3, VUC Lyngby

21-25

6-10

VHF, Mariagerfjord

Gymnasium

21-25

1-5

Nej

HF Inklusion, KVUC

Mere end 30

21-25

Nej

HF3, Kalundborg

Gymnasium

HF3, Nørresundby

Gymnasium & HF

26-30

1-5

Mere end 30

16-20

Nej

HF3, Esbjerg Gym-

nasium

HF+, Nykøbing Ka-

tedralskole

21-25

Nej

Mere end 30

6-10

Nej

HF3, Næstved Gym-

nasium

HF3, TH. Langs HF &

VUC

HF Fundamentet,

Aarhus

0-5

Ingen

Ved ikke

Mere end 30

0-5

Nej

Besvarelse

mangler

Kilde: Survey blandt gymnasiale uddannelser med særligt tilrettelagte klasser, foretaget af EVA i efteråret 2021.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks B – Ansøgertal mv. for de enkelte særligt tilrettelagte klasser

TABEL B.2

Bekendtgørelsesramme for særligt tilrettelagte klasser

Tilbud

HF IN, HF & VUC Fyn

HF Autisme, HF & VUC Fyn

HF IN, HF & VUC Nordsjælland

Tilrettelæggelse

HF-enkeltfagsbekendtgørelse

Standardbekendtgørelse med dispensation, jf. § 61, stk. 2,

i gymnasieloven

Standardbekendtgørelse med dispensation, jf. § 61, stk. 2,

i gymnasieloven

Standardbekendtgørelse

Standardbekendtgørelse med dispensation, jf. § 61, stk. 2,

i gymnasieloven

Standardbekendtgørelse med dispensation, jf. § 61, stk. 2,

i gymnasieloven

HF-enkeltfagsbekendtgørelse

Standardbekendtgørelse

HF-enkeltfagsbekendtgørelse

Standardbekendtgørelse med dispensation, jf. § 61, stk. 2,

i gymnasieloven

HF-enkeltfagsbekendtgørelse

Standardbekendtgørelse med dispensation, jf. § 61, stk. 2,

i gymnasieloven

Standardbekendtgørelse med dispensation, jf. § 61, stk. 2,

i gymnasieloven

Standardbekendtgørelse med dispensation, jf. § 61, stk. 2,

i gymnasieloven

Standardbekendtgørelse med dispensation, jf. § 61, stk. 2,

i gymnasieloven

Standardbekendtgørelse med dispensation, jf. § 61, stk. 2,

i gymnasieloven

HF-enkeltfagsbekendtgørelse

Besvarelse mangler

HF3, HF & VUC Nordvestsjælland

ASF-linje (stx), Gentofte Studenterkursus

HF3, VUC Storstrøm

HF3, Kolding HF & VUC

HF Basecamp, HF & VUC Syd

SAFE (stx), Høje Taastrup Gymnasium

ASF-linje (htx), Roskilde Tekniske Gymnasium

HF PLUS, HF & VUC Klar

HF3, VUC Lyngby

VHF, Mariagerfjord Gymnasium

HF Inklusion, KVUC

HF3, Kalundborg Gymnasium

HF3, Nørresundby Gymnasium & HF

HF3, Esbjerg Gymnasium

HF+, Nykøbing Katedralskole

HF3, Næstved Gymnasium

HF3, TH. Langs HF & VUC

HF Fundamentet, Aarhus

Kilde: Survey blandt gymnasiale uddannelser med særligt tilrettelagte klasser, foretaget af EVA i efteråret 2021, udtræk

fra Danmarks Statistiks elevregister (KOTRE), 2007-2020, samt opringning til skoler, hvor bekendtgørelsesramme ikke

kunne identificeres ud fra survey, elevregister eller hjemmeside.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Appendiks C – Supplerende

tabeller fra registeranalyserne

TABEL C.1

Bopælsregion

Hovedstaden

ASF

STK

21 %

50 %

Midtjylland

28 %

Nordjylland

13 %

18 %

Sjælland

17 %

29 %

Syddanmark

21 %

1.147

1.310

Kilde: Opgørelse af elever i ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser sammenholdt med udtræk fra befolkningsregiste-

ret, Danmarks Statistik, 2007-2020.

Note: Bopælsregion er opgjort det år, eleven er startet i ASF-klasse eller særligt tilrettelagt klasse.

Note: *4 ASF-elever og 6 STK-elever er ikke at finde i befolkningsregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse.

TABEL C.2

Karakterudvikling fordelt på gymnasietype

STX

ASF-klasser

( stx, n = 306; hf, n = 160)

STK

(hf, n = 182)

Ordinære gymnasieklasser

(stx, n = 271.478; hf, n = 57.570)

0,47

1,07

1,43

0,58

0,61

Kilde: Opgørelse af elever i ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser sammenholdt med udtræk fra grundskolekarak-

terregistret (UDFK) og registeret for karakterer for afsluttede uddannelser (UDG), Danmarks Statistik, 2007-2020.

Note: Z-tests viser, at der er signifikant forskel på karakterudviklingen mellem elever, der går i STX og HF for hhv. ASF-

elever, STK-elever og elever i almene klasser (p < 0,001).

Note: For få STK-elever har dimitteret fra stx i perioden.

Note: For få ASF- og STK-elever har dimitteret fra andre typer gymnasiale uddannelser i perioden (hhx og htx).

TABEL C.3

Overgang til videregående uddannelse inden for to år

Kort videregående uddannelse

ASF-klasse

STK

15 %

14 %

Prof. Bachelor

15 %

32 %

Øvrige bacheloruddannelser

70 %

54 %

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks C – Supplerende tabeller fra registeranalyserne

Kort videregående uddannelse

Ordinær gymnasieklasse

12 %

Prof. Bachelor

32 %

Øvrige bacheloruddannelser

56 %

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister (KOTRE), 2007-2020, samt opgørelser af elever, der har gået i ASF-

eller STK-klasser 2007-2020, leveret af STUK.

Note: Kun elever, der har færdiggjort gymnasial uddannelse før 2019, indgår i tabellen.

Note: En chi2-test viser, at der er signifikant forskel på, hvilke typer videregående uddannelser eleverne overgår til,

mellem ASF-elever og elever i både særligt tilrettelagte klasser samt ordinære klasser (p < 0,004). Der er ikke signifikant

forskel mellem STK-elever og elever i ordinære klasser (p = 0,982).

For de forskellige grundtræk ved eleverne i hhv. ASF-klasser, særligt tilrettelagte klasser og ordi-

nære gymnasieklasser i figur 3.1 gælder det, at:

• En chi2-test viser, at der er signifikant flere mænd blandt ASF-elever sammenlignet med både

STK-elever og elever i ordinære klasser (p < 0,001). Der er ikke signifikant forskel på andelen af

mænd blandt STK-elever og elever i ordinære klasser (p = 0,455).

• En z-test viser, at der er signifikant forskel på aldersfordelingen i alle tre grupper (p < 0,001).

• En chi2-test viser, at der er signifikant flere elever med ikke-vestlig herkomst blandt elever i ordi-

nære klasser sammenlignet med både ASF-elever og STK-elever (p < 0,001). Der er ikke signifi-

kant forskel på andelen af elever med ikke-vestlig herkomst blandt ASF- og STK-elever (p =

0,115).

• En z-test viser, at der er signifikant forskel på karakterfordelingen i alle tre grupper (p < 0,001).

• En chi2-test viser, at der er signifikant flere elever med forældre med lange videregående uddan-

nelser blandt elever i ASF-klasser sammenlignet både med elever i ordinære klasser og STK-ele-

ver (p < 0,003). Der er ikke signifikant forskel på andelen af elever med forældre med lange vide-

regående uddannelser blandt STK-elever og elever i ordinære klasser (p = 0,091).

• En chi2-test viser, at der er signifikant forskel på andelen af elever med forældre, der begge er i

beskæftigelse blandt alle tre elevgrupper (p < 0,04).

For figur 6.4, der illustrerer udviklingen i elevernes karaktergennemsnit ved studentereksamen ind-

delt i kvartiler baseret på karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen, gælder det, at:

• En z-test viser, at der er signifikant forskel på den gennemsnitlige udvikling i karakterer fra grund-

skolen til gymnasiet i alle tre grupper i 1. og 2. kvartil (p < 0,04).

• I 3. kvartil er der signifikant forskel mellem ASF-elevers udvikling og STK-elevers udvikling samt

mellem STK-elevers udvikling og ordinære gymnasieelevers udvikling (p < 0,01), men ikke mel-

lem ASF-elevers udvikling og ordinære gymnasieelevers udvikling (p > 0,2).

• I 4. kvartil er der signifikant forskel mellem ASF-elevers og STK-elevers udvikling samt mellem

ASF-elevers udvikling og ordinære gymnasieelevers udvikling (p < 0,01), men ikke mellem STK-

elevers udvikling og ordinære gymnasieelevers udvikling (p > 0,1).

Danmarks Evalueringsinstitut

100

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Appendiks D – Udfoldet metodisk

design

I dette appendiks udfoldes evalueringens metodiske design. Først beskrives evalueringens analyti-

ske tilgang gennem en operationalisering af evalueringens overordnede undersøgelsesspørgsmål

til konkrete underspørgsmål og en oplistning af, hvilke datakilder der er blevet inddraget i evalue-

ringen med henblik på at besvare disse spørgsmål. I forlængelse heraf udfoldes evalueringens for-

skellige metodiske elementer og datakilder.

Analytisk tilgang

I de følgende afsnit udfoldes evalueringens analytiske tilgang. Det beskrives herunder, hvilke kon-

krete undersøgelsesspørgsmål der udfolder evalueringens overordnede undersøgelsesspørgsmål

inden for de tre delanalyser, samt hvilke datakilder der knytter sig til besvarelsen af disse.

Med henblik på evalueringsdesign der giver mulighed for at gå i dybden med undersøgelsesspørgs-

mål og samtidig sikre en bredde i datamaterialet, rummer evalueringsdesignet både kvantitative

og kvalitative data og analyser.

Som det vil blive udfoldet i det følgende afsnit, har formålet med evalueringens kvantitative data-

indsamling og analyse været at skabe bred viden om,

hvad

der karakteriserer elevgrundlaget i ASF-

klasser og andre særligt tilrettelagte klasser, og

hvilket

udbytte eleverne får ud af at gå i disse klas-

ser. I forlængelse heraf har formålet med evalueringens kvalitative dataindsamling og analyse væ-

ret at skabe dybdegående viden om,

hvorfor

hvordan

eleverne i ASF-klasser og andre særligt til-

rettelagte klasser opnår udbytte af tilbuddene.

Evalueringens kvalitative del har desuden haft til formål at nuancere, hvordan ASF-klasser og an-

dre særligt tilrettelagte klasser finansieres, og om elevernes udbytte af ASF-klasserne vil se anderle-

des ud, hvis ASF-klassernes målgruppe og elevantal justeres.

Nedenfor opridses, hvilke kvantitative såvel som kvalitative datakilder, der samlet set er blevet ind-

draget i evalueringen.

Danmarks Evalueringsinstitut

101

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks D – Udfoldet metodisk design

Evalueringens datakilder

Registerdata om elever i ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Elevtrivselsmålinger for elever i ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Kvalitative interview med ledere og lærere i ASF-klasser

Kortlægning af grundlæggende information om andre særligt tilrettelagte klasser (kort sur-

vey, der besvares af ledere på gymnasier, der udbyder andre særligt tilrettelagte klasser)

Kvalitative interview med ledere og lærere på udvalgte skoler med andre særligt tilrette-

lagte klasser

Workshop med eksperter, der har ekspertviden om målgrupperne for ASF-klasser og andre

særligt tilrettelagte klasser

Det har været en generel præmis for evalueringen, at populationen af elever i ASF-klasser og andre

særligt tilrettelagte klasser er begrænset. Det har implikationer for de analyser, det er muligt at

gennemføre, og for de fortolkninger, det er muligt at lave. Dette gælder i særdeleshed for de kvanti-

tative analyser. Derfor vil den kvantitative analyse først og fremmest anlægge en deskriptiv tilgang,

der beskriver de faktiske fordelinger i den fulde population, der giver vigtig information om, hvor-

dan eleverne i disse tilbud klarer sig mht. forskellige uddannelsesrelaterede indikatorer.

Afdækning af udbud og efterspørgsel efter ASF-klasser og andre særligt

tilrettelagte klasser for unge med en diagnose

I det følgende belyses den analytiske tilgang til delanalyse 1.

Karakteristik af elevgrundlag i ASF-klasserne

Med henblik på at belyse, hvordan udbuddet af ASF-klasser matcher efterspørgslen, og hvordan

der visiteres til ASF-klasserne, er der gennemført interview med den mest relevante leder fra hver af

de 12 gymnasiale institutioner, der udbyder ASF-klasser. Lederinterviewene er blevet suppleret af

interview med lærere fra udvalgte ASF-klasser med henblik på at belyse, hvad der karakteriserer

elevgruppen i ASF-klasserne, bl.a. ift. diagnoser, udfordringer, skolebaggrund og elevernes motiva-

tion for at søge en ASF-klasse.

Nedenstående tabel viser sammenhængen mellem operationaliseringen af evalueringens under-

søgelsesspørgsmål vedrørende karakteristik af elevgrundlaget i ASF-klasserne og datakilder.

Danmarks Evalueringsinstitut

102

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks D – Udfoldet metodisk design

TABEL D.1

Karakteristik af elevgrundlag i ASF-klasserne

Hoved-

spørgsmål

Hvad karak-

teriserer

elevgrundla-

get i ASF-

klasserne?

Primære undersøgelses-

spørgsmål

Hvordan er efterspørgslen

efter ASF-klasser ved de

12 skoler, der udbyder

ASF-klasser?

Sekundære undersøgelsesspørgsmål

Datakilder

Hvor mange søger?

Hvor mange afvises?

Hvordan matcher udbuddet af ASF-klasser efter-

spørgslen?

Hvilket geografisk område kommer eleverne fra?

Hvilke elever visiteres til ASF-klasserne?

Hvad afgør optag/afvisning?

Hvordan håndterer skolen elever, som må afvises

til ASF-klasse pga. pladsmangel?

Hvad karakteriserer elever i ASF-klasserne (diag-

noser, udfordringer, skolebaggrund mv.)?

Hvad er elevernes bevæggrunde og motivation

for at søge ASF?

Hvad var alternativet til en ASF-klasse ifølge læ-

rerne?

Bor eleverne hjemme, eller er der kollegiemodel?

Hvor bor eleverne ift. skolen, og hvordan er trans-

portsituationen for elever?

Kortlægnings-

skema

Kvalitative inter-

view med ledere

Hvordan visiteres elever

til ASF-klasser?

Kvalitative inter-

view med ledere

Hvad kendetegner elev-

gruppen i ASF-klasserne?

Registerdata

Kvalitative inter-

view med lærere

Karakteristik af elevgrundlag i andre særligt tilrettelagte klasser

Med henblik på at belyse, hvordan udbuddet af andre særligt tilrettelagte klasser til unge med di-

agnoser i relation til psykiske og adfærdsmæssige udfordringer matcher efterspørgslen, er der ble-

vet gennemført interview med en relevant leder fra udvalgte skoler med andre særligt tilrettelagte

klasser end ASF-klasser. Lederinterviewene er blevet suppleret af interview med en lærer for de

særligt tilrettelagte klasser på samme skoler med henblik på at få indblik i, hvad der karakteriserer

elevgruppen i disse klasser.

Lederperspektivet på de andre særligt tilrettelagte klassers udbud og efterspørgsel er ligeledes ble-

vet afdækket gennem en kort survey til ledere for alle særligt tilrettelagte klasser, som lokaliseres

gennem evalueringens kortlægning af disse tilbud.

Nedenstående tabel viser sammenhængen mellem operationaliseringen af evalueringens under-

søgelsesspørgsmål vedrørende karakteristik af elevgrundlaget i andre særligt tilrettelagte klasser

og datakilder.

Danmarks Evalueringsinstitut

103

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks D – Udfoldet metodisk design

TABEL D.2

Karakteristik af elevgrundlag i andre særligt tilrettelagte klasser

Hoved-

spørgsmål

Hvad karak-

teriserer

elevgrundla-

get i andre

særligt tilret-

telagte klas-

ser?

Primære undersøgelsesspørgsmål

Sekundære undersøgelsesspørgsmål

Datakilder

Hvordan er efterspørgslen efter de

særligt tilrettelagte klasser?

Hvem efterspørges der særligt tilret-

telagte klasser til?

Hvilket behov søger man at dække

med de særligt tilrettelagte klasser?

Hvor mange søger?

Hvor mange afvises?

Hvad afgør optag/afvisning?

Hvilket geografisk område kommer

eleverne fra?

Hvem er målgruppen for de særligt til-

rettelagte klasser?

Hvilke diagnoser har elever, der hhv.

optages og afvises?

Hvad karakteriserer eleverne i de sær-

ligt tilrettelagte klasser (diagnoser, ud-

fordringer, skolebaggrund mv.)?

Kvalitative inter-

view med ledere

Kort survey til le-

dere

Hvad kendetegner elevgruppen i de

særligt tilrettelagte klasser?

Kvalitative inter-

view med lærere

Analyse af ASF-klassers og andre særligt tilrettelagte klassers

resultater, omkostninger og effekt

I det følgende belyses den analytiske tilgang til delanalyse 2.

Finansiering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

For at opnå indblik i, hvordan ASF-klasserne finansieres, herunder hvordan det supplerende tilskud

anvendes, er der blevet gennemført interview med relevante ledere på alle skoler, der udbyder

ASF-klasser, samt lærere for udvalgte ASF-klasser. Evalueringen afdækker ligeledes merudgifterne

forbundet med andre særligt tilrettelagte klasser sammenholdt med udgifterne til ordinære klas-

ser. Denne del af evalueringen er blevet afdækket gennem interview med relevante ledere for ud-

valgte skoler med andre særligt tilrettelagte klasser end ASF-klasser samt en kort survey blandt le-

dere på skoler med sådanne tilbud.

Nedenstående tabel viser sammenhængen mellem operationaliseringen af evalueringens under-

søgelsesspørgsmål vedrørende finansiering af ASF-klasser samt andre særligt tilrettelagte klasser

og datakilder.

Danmarks Evalueringsinstitut

104

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks D – Udfoldet metodisk design

TABEL D.3

Finansiering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Hoved-

spørgsmål

Hvordan fi-

nansieres

ASF-klas-

serne?

Primære undersøgelses-

spørgsmål

Hvordan anvendes det

supplerende tilskud?

Sekundære undersøgelsesspørgsmål

Datakilder

Hvilke typer af omkostninger anvendes det sup-

plerende tilskud til dækning af og med hvilken

fordeling?

Kortlægnings-

skema

Kvalitative inter-

view med ledere

Kortlægnings-

skema

Kvalitative inter-

view med ledere

Hvordan vurderes økono-

mien i ASF-klasser?

Indgår der andre ressourcer i finansieringen af

ASF-klasserne end det supplerende tilskud, her-

under SPS? Og i så fald hvorfor og hvordan bru-

ges de?

Hvordan vurderes økonomien i ASF-klasserne?

Herunder:

Opleves der at være fuld økonomisk dækning

Er det erfaringen, at der er ressourcer at spare an-

dre steder i kraft af ASF-klasserne, eksempelvis

ift. reduceret frafald?

Hvis de særligt tilrettelagte klasser er dyrere end

ordinære klasser, hvad er det da, der bruges flere

ressourcer på?

Hvordan finansieres de særligt tilrettelagte klas-

ser?

Hvordan vurderes økonomien i de særligt tilrette-

lagte klasser? Herunder:

Opleves der at være fuld økonomisk dækning?

Er det erfaringen, at der er ressourcer at spare an-

dre steder pga. af de særligt tilrettelagte klasser,

eksempelvis ift. reduceret frafald?

Hvordan fi-

nansieres an-

dre særligt

tilrettelagte

klasser?

Hvor stor er merudgiften

til andre særligt tilrette-

lagte klasser ift. en ordi-

nær klasse, og hvordan fi-

nansieres disse?

Kort survey

blandt ledere

Kvalitative inter-

view med ledere

Udbytte af ASF-klasserne

Med henblik på at belyse, hvordan elever i ASF-klasser klarer sig mht. trivsel, faglig udvikling, gen-

nemførsel og overgang til videregående uddannelse, gennemføres en række registerbaserede ana-

lyser samt kvalitative interview med lærere for udvalgte ASF-klasser. De registerbaserede analyser

vil bestå i en række deskriptive analyser.

De deskriptive analyser skal bidrage med viden om den faglige udvikling og trivslen blandt elever i

ASF-klasser, samt hvor stor en andel af eleverne i ASF-klasser der gennemfører en gymnasial ud-

dannelse og overgår til en videregående uddannelse.

De registerbaserede analyser vil fokusere på følgende indikatorer for betydningen af at være elev i

en ASF-klasse:

• Gennemførsel af gymnasial uddannelse

• Overgang til videregående uddannelse

• Faglig udvikling

• Trivsel.

Nedenstående tabel viser sammenhængen mellem operationaliseringen af evalueringens under-

søgelsesspørgsmål vedrørende udbytte af ASF-klasserne og datakilder.

Danmarks Evalueringsinstitut

105

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks D – Udfoldet metodisk design

TABEL D.4

Udbytte af ASF-klasser

Hovedspørgsmål

Hvordan går det elever i ASF-klasser

mht. trivsel sammenlignet med ele-

ver i ordinære klasser?

Hvordan går det elever i ASF-klasser

mht. faglig udvikling sammenlignet

med elever i ordinære klasser?

Primære undersøgelsesspørgsmål

Hvordan er trivslen blandt elever i ASF-klasserne, her-

under faglig og social trivsel?

Datakilder

Trivselsmålinger

Kvalitative inter-

view med lærere

Registerdata

Kvalitative inter-

view med lærere

Hvad er karaktergennemsnittet blandt afgangselever

i ASF-klasserne sammenholdt med deres karakterer

fra Folkeskolens afgangseksamen?

Hvordan oplever lærere i ASF-klasserne, at ASF-klas-

serne har betydning for elevernes faglige udvikling?

Hvad er gennemførselsprocenten blandt elever i ASF-

klasser?

Hvornår i uddannelsesforløbet falder ASF-elever ty-

pisk fra?

Hvilke årsager kan der typisk være til frafaldet?

Hvad er overgangsprocenten til videregående uddan-

nelse blandt elever i ASF-klasser?

Hvilken type uddannelser påbegynder de?

Hvordan går det elever i ASF-klasser

mht. fuldførelse af uddannelse sam-

menlignet med elever i ordinære

klasser?

Registerdata

Kvalitative inter-

view med lærere

Hvordan går det elever i ASF-klasser

mht. overgang til videregående ud-

dannelse sammenlignet med elever i

ordinære klasser?

Hvilken betydning har gymnasietype

og antal års erfaring med ASF-klas-

ser for elevernes faglige udvikling,

trivsel, fuldførelse af uddannelse og

overgang til videregående uddan-

nelse?

Registerdata

Hvilken betydning har gymnasietype?

Hvilken betydning har antal års erfaring med ASF?

Registerdata

Evt. kvalitative in-

terview med lærere

og ledere

Betydningen af gymnasietype og erfaring med at udbyde ASF-klasser for elevernes udbytte af til-

buddet kan dog belyses gennem evalueringens kvalitative del. Interviewene med ledere og lærere

kan således afdække, hvilken betydning erfaring med ASF-klasser opleves at have samt om der op-

leves at være nogle særlige forhold knyttet til gymnasietype, som har betydning for elevernes ud-

bytte af ASF-klasserne.

Udbytte af andre særligt tilrettelagte klasser

For at belyse, hvordan elever i andre særligt tilrettelagte klasser klarer sig mht. trivsel, faglig udvik-

ling, gennemførsel og overgang til videre uddannelse, gennemføres en række deskriptive register-

baserede analyser samt kvalitative interview med lærere for udvalgte andre særligt tilrettelagte

klasser.

De deskriptive analyser skal bidrage med viden om den faglige udvikling og trivslen blandt elever i

andre særligt tilrettelagte klasser, samt hvor stor en andel af eleverne i andre særlige tilrettelagte

klasser, der gennemfører en gymnasial uddannelse og overgår til en videregående uddannelse.

De registerbaserede analyser vil fokusere på følgende indikatorer for betydningen af at være elev i

en anden særligt tilrettelagt klasse:

• Gennemførsel af gymnasial uddannelse

• Overgang til videregående uddannelse

• Faglig udvikling

• Trivsel

Danmarks Evalueringsinstitut

106

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks D – Udfoldet metodisk design

Nedenstående tabel viser sammenhængen mellem operationaliseringen af evalueringens under-

søgelsesspørgsmål vedrørende udbytte af andre særligt tilrettelagte klasser og datakilder.

TABEL D.5

Udbytte af andre særligt tilrettelagte klasser

Hovedspørgsmål

Hvordan går det elever i andre sær-

ligt tilrettelagte klasser mht. trivsel

sammenlignet med elever i ordinære

klasser?

Hvordan går det elever i andre sær-

ligt tilrettelagte klasser mht. faglig

udvikling sammenlignet med elever i

ordinære klasser?

Primære undersøgelsesspørgsmål

Hvordan er trivslen blandt elever i andre særligt tilret-

telagte klasser, herunder faglig og social trivsel?

Datakilder

Trivselsmålinger

Kvalitative inter-

view med lærere

Hvad er karaktergennemsnittet blandt afgangselever

i andre særligt tilrettelagte klasser sammenholdt med

deres karakterer fra folkeskolens afgangseksamen?

Hvordan oplever lærere i andre særligt tilrettelagte

klasser, at tilbuddene har betydning for elevernes fag-

lige udvikling?

Hvad er gennemførselsprocenten blandt elever i an-

dre særligt tilrettelagte klasser?

Hvornår i uddannelsesforløbet falder elever i andre

særligt tilrettelagte klasser typisk fra?

Hvilke årsager kan der typisk være til frafaldet?

Hvad er overgangsprocenten til videregående uddan-

nelse blandt elever i andre særligt tilrettelagte klas-

ser?

Hvilken type uddannelser påbegynder de?

Registerdata

Kvalitative inter-

view med lærere

Hvordan går det elever i andre sær-

ligt tilrettelagte klasser mht. fuldfø-

relse af uddannelse sammenlignet

med elever i ordinære klasser?

Registerdata

Kvalitative inter-

view med lærere

Hvordan går det elever i andre sær-

ligt tilrettelagte klasser mht. over-

gang til videregående uddannelse

sammenlignet med elever i ordinære

klasser?

Registerdata

Undersøgelse af mulig udvidelse af ASF-klasser

I det følgende belyses den analytiske tilgang til delanalyse 3.

Implikationer ved justering af ASF-klasser ift. målgruppe og elevtal

Formålet med delanalyse 3 har været at komme med perspektiver på behovet for at udvide antal-

let af ASF-klasser samt mulige implikationer ved at justere på ASF-klassernes tilrettelæggelse.

Denne perspektivering er fremadrettet og har skullet belyse sandsynlige konsekvenser af forskel-

lige mulige justeringer, herunder at udvide målgruppen for ASF-klasserne til også at dække unge

med andre diagnoser end ASF eller ændre på elevtallet i klasserne.

Denne delanalyse trækker på fund fra de to foregående delanalyser:

Delanalyse 1’s fund mht. udbuddet og efterspørgsel efter ASF-klasser og andre særligt tilrette-

lagte klasser, herunder hvad der karakteriserer elevgruppen

Delanalyse 2’s fund mht. ASF-klassernes betydning for elevernes faglige og sociale udvikling

sammenholdt med de mulige justeringer af klasserne.

Dermed bygger delanalyse 3 på erfaringer og perspektiver fra ledere og lærere, der er involveret i

de eksisterende ASF-klasser, idet erfaringerne fra de nuværende tilbud er en væsentlig del af det

empiriske fundamanet for overvejelser om justeringer.

Danmarks Evalueringsinstitut

107

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks D – Udfoldet metodisk design

Da overvejelserne om mulige justeringer af ASF-klasserne også berører elementer, som rækker ud

over de aktuelle erfaringer med klasserne, inddrager evalueringen også erfaringer fra andre kon-

tekster såvel som relevant ekspertviden, konkrete interview med lærere fra andre særligt tilrette-

lagte klasser og interview med eksperter, der har indgående kendskab til diagnoser og pædagogik

relateret til psykiske og adfærdsmæssige vanskeligheder. Disse interview har samlet set skulle bi-

drage med viden, der kan kvalificere implikationerne af at justere ASF-klasserne ift. målgruppe og

elevtal.

Nedenstående tabel viser sammenhængen mellem operationaliseringen af evalueringens under-

søgelsesspørgsmål vedrørende justering af ASF-klassers målgruppe samt elevtal og datakilder.

TABEL D.6

Implikationer ved justering af ASF-klasser ift. målgruppe og elevtal

Hovedspørgsmål

Primære undersøgelsesspørgsmål

Sekundære undersøgelsesspørgs-

mål

Giver udbuddet af og efterspørgs-

len efter ASF-klasser anledning til

at udvide antallet af ASF-klasser

på landsplan?

Hvilke af de betydningsfulde ele-

menter i ASF-klasserne kan opret-

holdes eller styrkes, hvis målgrup-

pen udvides?

Hvilke af de betydningsfulde ele-

menter i ASF-klasserne vil gå tabt

eller blive svækket, hvis målgrup-

pen udvides?

Hvilken betydning vil en udvidelse

dermed have, for hhv. elever fra

den eksisterende målgruppe og for

den nye målgruppe?

Datakilder

Hvilke implikatio-

ner vil en udvi-

delse af målgrup-

pen og elevtallet

for ASF-klasserne

have?

Er der behov for at udvide antallet

af ASF-klasser?

Kvalitative inter-

view med ledere

Hvilke fordele og ulemper kan der

være ved at udvide ASF-klassernes

målgruppe til at omfatte elever

med flere forskellige typer af diag-

noser?

Evalueringens

kortlægning af

karakteristika

ved ASF-klasser-

nes elevgrundlag

samt klassernes

betydning for ele-

vernes faglige og

sociale udvikling

Kvalitative inter-

view med lærere i

ASF-klasser og

andre særligt til-

rettelagte klasser

Ekspertvurdering

Hvilken virkning formodes det at

have på eleverne i ASF-klasserne,

hvis antallet af elever i klasserne

øges, herunder til 28 elever?

Hvilke af de betydningsfulde ele-

menter i ASF-klasserne kan opret-

holdes eller styrkes, hvis klasse-

størrelsen udvides?

Hvilke af de betydningsfulde ele-

menter i ASF-klasserne vil gå tabt

eller blive svækket, hvis klasse-

størrelsen udvides?

Hvilken betydning vil en udvidelse

dermed have for hhv. elever fra

den eksisterende målgruppe og for

den nye målgruppe?

Evalueringens af-

dækning af ka-

rakteristika ved

ASF-klassernes

elevgrundlag

samt klassernes

betydning for ele-

vernes faglige og

sociale udvikling

Kvalitative inter-

view med lærere i

ASF-klasser og

andre særligt til-

rettelagte klasser

Ekspertvurdering

Danmarks Evalueringsinstitut

108

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks D – Udfoldet metodisk design

Metodeelementer

I det følgende udfoldes de forskellige metodiske elementer og datakilder, som indgår i evaluerin-

gen.

Kvalitative interview med gymnasier, der udbyder ASF-klasser

Der er blevet gennemført kvalitative virtuelle interview med relevante ledere på samtlige af de 12

gymnasiale uddannelsesinstitutioner, der udbyder ASF-klasser. Derudover er der blevet gennem-

ført fire kvalitative virtuelle interview med lærere for udvalgte ASF-klasser.

TABEL D.7

Kvalitative interview med ledere og lærere for ASF-klasser

Informanttype

Ledere

Lærere

I alt

Antal interview

Virtuelle interview med ledere for ASF-klasser

Der er gennemført kvalitative, virtuelle interview med ledere for samtlige gymnasiale uddannelses-

institutioner, der udbyder ASF-klasser, dvs. 12 lederinterview i alt. Det vurderes som centralt at lave

en totalundersøgelse på lederniveau for at kunne få kortlagt og få fuldt overblik over udbuddet af

ASF-klasser, herunder elevgruppe og efterspørgsel samt forskelle og ligheder mellem skolerne ift.

organisering og finansiering.

Ved leder forstås i denne sammenhæng ikke nødvendigvis rektor, men den ledelsesrepræsentant,

der er mest relevant at interviewe i relation til skolens ASF-klasse®, fx en pædagogisk leder eller ud-

dannelsesleder med nærmeste ledelsesansvar for skolens ASF-team. Den mest relevante ledelses-

repræsentant på den enkelte skole er blevet udpeget i dialog med den konkrete skole.

Fokusset i lederinterviewene har for det første være at afdække, hvad der karakteriserer optaget i

ASF-klasserne. Dette fokus inkluderer, hvordan efterspørgslen efter ASF-klasser ser ud, om udbud-

det af ASF-klasser matcher efterspørgslen, og hvordan elever, der ikke kan optages i ASF-klasser

grundet pladsmangel, håndteres. Det drejer sig desuden om, hvordan der visiteres til ASF-klasser,

og hvor eleverne i ASF-klasserne geografisk kommer fra.

For det andet har lederinterviewene fokuseret på, hvordan ASF-klasserne finansieres, herunder

hvordan det supplerende tilskud anvendes, om der indgår andre ressourcer i finansieringen af ASF-

klasserne, og hvordan økonomien i ASF-klasserne generelt vurderes.

Endelig er lederinterviewene blevet brugt til at belyse ledernes vurdering af, hvorvidt udbuddet af

og efterspørgslen efter ASF-klasser giver anledning til at udvide antallet af ASF-klasser.

Interviewene er gennemført med afsæt i semistrukturerede spørgeguides, der er udarbejdet med

udgangspunkt i de relevante undersøgelsesspørgsmål. Interviewene har varet cirka 60 minutter og

er gennemført af en konsulent fra EVA. En anden konsulent fra EVA har ligeledes deltaget i de virtu-

elle interview og taget detaljerede referater, så interviewene har kunnet blive efterbehandlet og

Danmarks Evalueringsinstitut

109

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks D – Udfoldet metodisk design

analyseret som del af evalueringens samlede analytiske framework i umiddelbar forlængelse af in-

terviewenes gennemførsel.

Virtuelle interview med lærere i ASF-klasser

Som del af evalueringen er der ligeledes gennemført fire kvalitative, virtuelle interview med lærere

for udvalgte ASF-klasser.

De fire lærerinterview har først og fremmest fokuseret på elevgruppens karakteristika, samt hvilket

fagligt og socialt udbytte eleverne i ASF-klasserne får ud af ordningen. Her har lærerne, gennem

deres indblik i skolehverdagen i en ASF-klasse, kunnet bidrage med en beskrivelse af, hvad der

kendetegner eleverne, samt en vurdering af, hvad det er for en faglig og social udvikling eleverne i

ASF-klasserne gennemgår i løbet af deres gymnasiale uddannelse. Derfor har lærerinterviewene

ligeledes fokuseret på, hvad der ifølge lærerne eksisterer af fremmende og hæmmende faktorer

for, at eleverne i ASF-klasserne gennemfører deres gymnasiale uddannelse og overgår til en videre-

gående uddannelse efterfølgende. Eksempler på hæmmende faktorer kunne fx være organisatori-

ske eller ressourcemæssige barrierer ift. at tilrettelægge undervisning eller udøve pædagogik som

ønsket. Men hæmmende faktorer kan også dreje sig om karakteristika ved ASF-eleverne i kraft af

deres diagnoser, som kan stå i vejen for deres gennemførsel, og som ikke i tilstrækkelig grad kan

håndteres af ASF-klassen. Eksempler på fremmende faktorer kunne omvendt fx være organisatori-

ske muligheder, som ASF-klasserne giver for at imødekomme ASF-elevernes særlige behov, såvel

som særlige pædagogisk-didaktiske tilgange eller karakteristika ved undervisningsmiljøet, som læ-

rerne vurderer som afgørende for elevernes udbytte af og fastholdelse i en gymnasial uddannelse

og videregående uddannelse.

Interviewene har desuden fokuseret på lærernes vurderinger af potentialer og udfordringer ved at

udvide målgruppen for og elevantallet i ASF-klasserne.

De fire uddannelsesinstitutioner, som er blevet udvalgt til gruppeinterview med både en leder og

en lærer, er blevet udvalgt ud fra et hensyn til variation ift. de følgende kriterier:

• Geografisk placering

• Gymnasietype

• Antal års erfaringer med ASF-klasser

• Institutionsstørrelse.

De ovenstående udvælgelseskriterier skal sikre, at lærerperspektiverne også kan bidrage med et

dybdegående indblik ift. eventuelle forskelle i tilgange til arbejdet med ASF-klasser baseret på erfa-

ringsgrundlag eller det enkelte gymnasiums størrelse og profil.

Interviewene er gennemført med afsæt i semistrukturerede spørgeguides, der er udarbejdet med

udgangspunkt i de relevante undersøgelsesspørgsmål. Interviewene har haft en varighed af ca. 60

minutter varighed og er blevet gennemført af en konsulent fra EVA. En anden konsulent fra EVA har

ligeledes deltaget i de virtuelle interview og taget detaljerede referater, så interviewene har kunnet

blive efterbehandlet og analyseret som del af evalueringens samlede analytiske framework i umid-

delbar forlængelse af interviewenes gennemførsel.

Danmarks Evalueringsinstitut

110

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks D – Udfoldet metodisk design

Kortlægning og karakteristik af andre særligt tilrettelagte klasser

Som en del af evalueringen er det også blive kortlagt, hvad der findes af andre særligt tilrettelagte

klasser end ASF-klasser på de gymnasiale uddannelser for unge med en diagnose i relation til psy-

kiske og adfærdsmæssige vanskeligheder. Der er i denne sammenhæng også blive indhentet mere

dybdegående viden om de andre særligt tilrettelagte klasser med henblik på at afdække, hvem

målgruppen for disse tilbud er, hvilke omkostninger der er til tilbuddene, hvordan tilbuddene fi-

nansieres, og hvordan udbuddet af andre særligt tilrettelagte klasser hænger sammen med efter-

spørgslen efter dem. Denne viden har skulle bruges til at kvalificere evalueringens vurdering af, om

der er grundlag for justeringer af ASF-ordningen ift. ASF-klassernes elevsammensætning og elevan-

tal.

Kortlægning af andre særligt tilrettelagte klasser

Kortlægningen af, hvilke andre særligt tilrettelagte klasser, der findes på de gymnasiale uddannel-

ser, er gennemført ad to veje. For det første er relevante aktører inden for området blevet bedt op-

lyse, hvilke særligt tilrettelagte klasser de har kendskab til. For det andet er der udsendt en henven-

delse pr. mail til alle landets gymnasiale uddannelser om, hvorvidt de har et tilbud, der hører under

denne kategori. På baggrund af denne kortlægning er der udsendt en survey til alle de gymnasiale

uddannelser, der udbyder sådanne tilbud, med henblik på at indsamle viden om tilbuddet og sko-

lernes erfaringer hermed.

Formålet med surveyen og de kvalitative interview har samlet set været at bidrage med viden om,

hvordan andre særligt tilrettelagte klasser kan se ud ift. målgruppe, elevantal, forhold mellem ud-

bud og efterspørgsel, omkostninger, finansiering og fagligt og socialt udbytte hos eleverne.

Virtuelle interview med ledere og lærere for andre særligt tilrettelagte klasser

Der er gennemført tre kvalitative, virtuelle interview med ledere på udvalgte gymnasier med andre

særligt tilrettelagte klasser end ASF-klasser og tre kvalitative, virtuelle interview med lærere for an-

dre særligt tilrettelagte klasser på de samme gymnasier. De i alt seks interview har bidraget med

dybdegående viden om, hvordan de andre særligt tilrettelagte klasser kan se ud ift. målgruppe,

elevantal, omkostninger, finansiering, indhold og fagligt og socialt udbytte for eleverne.

TABEL D.8

Kvalitative interview med ledere og lærere for andre særligt tilrettelagte

klasser

Informanttype

Ledere

Lærere

I alt

Antal interview i alt

Ved leder menes der ikke nødvendigvis de konkrete gymnasiers rektor, men den ledelsesrepræsen-

tant, som er mest relevant at interviewe i relation til skolens særligt tilrettelagte klasse(r). Det kan fx

være den pædagogiske leder eller uddannelsesleder, som har det nærmeste ledelsesansvar for

den eller disse klasse(r).

De tre lederinterview har først og fremmest afdækket, hvordan de andre særligt tilrettelagte klasser

finansieres, herunder hvad der bruges ressourcer på sammenholdt med ordinære klasser, om der

opleves at være fuld økonomisk dækning, og om det er erfaringen, at der er ressourcer at sparre

Danmarks Evalueringsinstitut

111

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks D – Udfoldet metodisk design

andre steder pga. de særligt tilrettelagte klasser, fx i form af reduceret frafald. Lederinterviewene

har desuden skullet afdække, hvordan efterspørgslen efter de andre særligt tilrettelagte klasser ser

ud, og hvordan eleverne visiteres til klasserne.

De tre lærerinterview har skulle afdække, hvad der karakteriserer elevgrundlaget i de andre særligt

tilrettelagte klasser mht. diagnoser, udfordringer, tidligere skoleform, og hvor eleverne kommer fra

geografisk. Lærerinterviewene har desuden bidraget med en vurdering af, hvilket socialt og fagligt

udbytte eleverne får ud af at gå i en særligt tilrettelagt klasse. Endelig har lærerperspektivet bidra-

get med viden om, hvad der bruges ressourcer på i de andre særligt tilrettelagte klasser samt po-

tentialer og udfordringer ved at blande de enkelte særligt tilrettelagte klassers elevgruppe sammen

med unge med andre diagnoser og udfordringer.

De kvalitative, virtuelle interview med ledere og lærere for andre særligt tilrettelagte klasser er gen-

nemført med afsæt i to forskellige semistrukturerede spørgeguides, der er udarbejdet ud fra de re-

levante undersøgelsesspørgsmål, der vedrører de to målgrupper. Leder- såvel som lærerinter-

viewene har haft en varighed af cirka 60 minutter og er gennemført af en konsulent fra EVA. En an-

den konsulent fra EVA har ligeledes deltaget i de virtuelle interview og taget detaljerede referater,

så interviewene har kunnet efterbehandles og blive analyseret som del af evalueringens samlede

analytiske framework i umiddelbar forlængelse af interviewenes gennemførsel.

Registerbaseret undersøgelse

Med henblik på at undersøge karakteristika af elever i samt udbytte af hhv. ASF-klasser og særligt

tilrettelagte klasser vil der blive gennemført en registerbaseret kortlægning. Den registerbaserede

kortlægning undersøger, hvordan eleverne i ASF-klasser og særligt tilrettelagte klasser kan karakte-

riseres mht. en række sociodemografiske forhold, hvilken faglig udvikling eleverne har oplevet i

gymnasiet, målt i forskellen mellem karakterer fra grundskolen og gymnasiet, samt overgang til vi-

deregående uddannelse sammenlignet med elever i ordinære klasser

Populationer

Samlet set vil der indgå tre forskellige populationer i analyserne. Disse er illustreret i figur D.1.

FIGUR D.1

Populationer, der indgår i registeranalyser

Note: Elever i population 1 eller population 2 indgår ikke i population 3 på samme uddannelse, selvom de før eller efter

ASF/STK-forløbet har gået i en almen klasse.

Registerdata

Registerundersøgelserne vil dels bygge på cpr-oplysninger indsamlet direkte fra institutioner, der

udbyder hhv. ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser, dels fra en række forskellige regi-

stre, herunder uddannelsesregistre og befolkningsregistre. Nedenstående tabel beskriver indikato-

rer, der indgår i registeranalyserne, samt hvilke registre EVA vil trække data fra.

Danmarks Evalueringsinstitut

112

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks D – Udfoldet metodisk design

TABEL D.9

Oversigt over registre, anvendelse og kilder

Anvendelse

Kilde

Seneste

referencedato

31-09-2020

Elevregisteret

(KOTRE)

- Gennemførelse af og frafald

fra gymnasiale uddannelser

- Overgang til videregående

uddannelse

- Køn

- Alder

- Etnisk herkomst

- Karakterer fra grundskolen

- Udvikling i karakterer

fra grundskolen til gymnasiet

- Karaktergennemsnit fra

gymnasiet

- Udvikling i karakterer fra

grundskolen til gymnasiet

- Gennemførelse af hf-

enkeltfagsforløb

Danmarks Statistik

Befolkningsregisteret

(BEF)

Danmarks Statistik

01-09-2020

Grundskolekarakterregisteret

(UDFK)

Danmarks Statistik

31-12-2020

Karakterer for afsluttede

uddannelser

(UDG)

Danmarks Statistik

30-09-2020

Uddannelses-

kvalifikationsregisteret

(UDKV)

Højeste fuldførte uddannelse

(UDDF)

Arbejdsstyrkeregisteret

(RAS)

Nationale trivselsmålinger i

gymnasiet (ETU’en)

Danmarks Statistik

31-12-2020

- Forældres højst

fuldførte uddannelse

- Forældres beskæftigelse

Danmarks Statistik

31-12-2020

Danmarks Statistik

31-12-2019

- Faglig individuel trivsel,

- Social trivsel

- Læringsmiljø

- Pres og bekymringer

- Mobning

- Samlet trivsel

- ASF/STK-forløb

STUK

2018-2020

ASF/STK-klasser

STUK

31-12-2020

Deskriptive analyser og indikatorer for udbytte

I analyserne vil der blive anvendt forskellige indikatorer for udbytte. Nedenfor beskrives operatio-

naliseringen af de forskellige indikatorer:

• Frafald på gymnasial uddannelse: I populationen af elever, der har påbegyndt en gymnasial ud-

dannelse, sammenholdes frafaldssandsynligheden blandt elever i ASF-klasser med frafaldsynlig-

heden blandt elever i ordinære klasser.

Frafald opgøres som frafald fra uddannelsen inden for

et år efter start på uddannelsen. Hvis en elev skifter uddannelse fra fx stx til hf, vil det således

fremgå som et frafald, hvis skiftet sker inden for det første år, som eleven påbegyndte uddannel-

sen.

30 Frafaldsanalyser er ikke mulige at lave for alle elever på tværs af særligt tilrettelagte klasser, idet elever på hf-enkeltfagsforløb ikke

fremgår af elevregisteret, men kun i kursistregisteret (VEUV), der ikke registrerer uddannelsesforløb men kursusforløb, altså fra-

fald/gennemførelse fra det enkelte fag/kursus på uddannelsen.

Danmarks Evalueringsinstitut

113

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks D – Udfoldet metodisk design

• Overgang til videreuddannelse: I populationen af elever, der har færdiggjort en gymnasial ud-

dannelse, sammenholdes sandsynligheden for overgang til videre uddannelse to år efter dimis-

sion blandt elever i ASF-klasser med sandsynligheden blandt elever i særligt tilrettelagte klasser

og ordinære klasser Det er således kun elever, der har gennemført en gymnasial uddannelse se-

nest i 2018, der kan indgå i denne analyse.

• Faglig udvikling: I populationen af elever, der har gennemført en gymnasial uddannelse, sam-

menholdes karaktergennemsnittet til studentereksamen blandt elever i ASF-klasser med elever i

sælrigt tilrettelagte klasser og ordinære klasser. For at se på faglig udvikling vil der også blive ta-

get højde for elevernes karaktergennemsnit i grundskolen, således at der ses på forskellen mel-

lem karaktergennemsnittet fra folkeskolens afgangseksamen og fra den gymnasiale uddannelse.

Det er kun elever, der har gennemført en ASF-klasse senest i 2020, der kan indgå i denne analyse.

• Trivsel: I populationen af elever, der har påbegyndt en gymnasial uddannelse, sammenholdes

trivselsscoren for de forskellige trivselsindikatorer (”faglig individuel trivsel”, ”social trivsel”, læ-

ringsmiljø”, ”pres og bekymringer” og ”mobning”) blandt elever i ASF-klasser med elever i særligt

tilrettelagte klasser og ordinære klasser. Trivselsscoren udregnes på baggrund af besvarelser fra

den nationale trivselsmåling i gymnasiet, der gennemføres årligt på samtlige gymnasieuddan-

nelser i Danmark. Trivselsscoren opgøres som et gennemsnit af elevernes besvarelser på en

række spørgsmål, hvor eleverne kan svare fra 1-5. Trivselsscoren har derfor et udfaldsrum mel-

lem 1 og 5, hvor 1 er udtryk for lav trivsel, og 5 er udtryk for høj trivsel. Alle skoler, der udbyder

gymnasiale uddannelser, bliver bedt om at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen blandt ele-

verne, men det er ikke alle elever, der besvarer spørgeskemaet. Da få elever i ASF-klasserne og de

særligt tilrettelagte klasser har besvaret spørgeskemaundersøgelsen alle tre år i gymnasiet, er

det ikke muligt at gennemføre analyser af den enkelte elevs udvikling i trivslen over årene. Der

kigges i stedet på udviklingen i den gennemsnitlige trivsel fra 1. g til 3. g, for hhv. ASF-elever, ele-

ver i særligt tilrettelagte klasser og elever i almene klasser. Det er kun elever, der har gået i gym-

nasiet efter indførslen af de nationale trivselsmålinger i 2017, der kan indgå i denne analyse.

Effektanalysen

For at bedømme matching-kvaliteten er den standardiserede bias mellem de to grupper, der sam-

menlignes i analysen (treatment og kontrol), blevet undersøgt. Dette er særligt nødvendigt, når

analyserne udføres ved brug af propensity score matching frem for eksakt matching på en række

baggrundsvariable. Ved eksakt matching er der fuld overensstemmelse mellem treatment- og kon-

trolgruppen på de valgte baggrundsvariable, men en del information kan tænkes at gå tabt, da

man ikke kan betinge på særligt mange variable, uden at det vil medføre, at der ikke er tilstrække-

ligt antal matchede personer til stede til at udføre analyserne. Ved propensity score matching om-

dannes en lang række af baggrundsvariable til et enkelt tal, som angiver, hvad den enkelte persons

sandsynlighed for at ende i treatmentgruppen er. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at matching-pro-

ceduren er i stand til at skabe balance i fordelingen af de relevante baggrundsvariable på tværs af

treatment- og kontrolgruppen – altså at de to grupper ligner hinanden på de udvalgte variable.

Følgende kontrolvariable er medtaget i de fem modeller:

• Elevens alder

31 Den specifikke operationalisering af kontrolvariable ses i tabellen over balancetesten.

Danmarks Evalueringsinstitut

114

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks D – Udfoldet metodisk design

• Elevens køn

• Elevens etniske herkomst

• Elevens karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangseksamen

• Om eleven har modtaget ASF-diagnose før eller efter start på gymnasial uddannelse

• Gymnasietype

• Startår på gymnasial uddannelse

• Om eleven har modtaget SPS på baggrund af udviklingsforstyrrelse i grundskolen

• Om eleven har modtaget SPS på baggrund af udviklingsforstyrrelse i gymnasiet

• Elevens forældres uddannelsesniveau

• Elevens forældres beskæftigelsesstatus

• Om eleven har missing på en eller flere observationer på kontrolvariable.

Der er gennemført en såkaldt balancetest for fordelingen af baggrundsvariable i de to grupper

(kontrol- og treatmentgruppe). Dvs. at det er testet, om de to grupper har nogenlunde samme gen-

nemsnit på baggrundsvariablene, ved at de standardiserede bias mellem kontrol- og treatment-

gruppe er sammenlignet og testet for signifikans via en t-test. Disse tests viser, at der er fin balance-

ring på baggrundsvariable mellem kontrol- og treatmentgruppe i analysen.

Se tabel D.10 nedenfor.

FIGUR D.2

Common support / overlap i propensity scores mellem treatment og

kontrolgruppe i de fem matching-modeller

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister 2007-2020 (KOTRE),

befolkningsregister (BEF), grundskolekarakterregister (UDFK), specialundervisningsregister (UDSP), gymnasiekarakter-

samt register over specialpædagogisk støtte i grundskolen og gymnasiet og opgørelser af elever, der har gået i ASF

2007-2020, leveret af STUK.

Note: Graf udarbejdet i STATA efter programmet psgraph, der køres efter psmatch2-estimering.

Danmarks Evalueringsinstitut

115

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks D – Udfoldet metodisk design

TABEL D.10

Balancetest for de fem modeller

Elevens alder

Gennemførelse

på normeret tid

Bias

(i %)

16 år eller under

17 år

18 år

19 år eller under

-0,9

2,5

0,868

0,653

0,667

-0,9

2,5

0,868

0,653

0,667

P-

værdi

Gennemførelse

totalt

Bias

(i %)

P-

værdi

Frafald

efter et år

Bias

(i %)

P-

værdi

Bias

(i %)

Karakter-

udvikling

P-

værdi

Overgang til

DVU

Bias

(i %)

P-

værdi

Reference

-4,3

3,1

4,1

0,354

0,534

0,428

-3,5

-3,3

7,9

0,595

0,64

0,281

-4,5

8,1

0,8

0,577

0,33

0,926

Elevens køn

Gennemførelse

på normeret tid

Bias

(i %)

Mand

Kvinde

-0,3

P-

værdi

0,954

Gennemførelse

totalt

Bias

(i %)

-0,3

P-

værdi

0,954

Frafald

efter et år

Bias

(i %)

-1,8

P-

værdi

0,69

Bias

(i %)

-2,2

Karakter-

udvikling

P-

værdi

0,781

Overgang til

DVU

Bias

(i %)

-4,6

P-

værdi

0,534

Reference

Elevens etniske herkomst

Gennemførelse

på normeret tid

Bias

(i %)

Ikke-vestlig

herkomst

Dansk/vestlig

herkomst

5,6

P-

værdi

0,155

Gennemførelse

totalt

Bias

(i %)

5,6

P-

værdi

0,155

Frafald

efter et år

Bias

(i %)

2,7

P-

værdi

0,476

Bias

(i %)

5,2

Karakter-

udvikling

P-

værdi

0,314

Overgang til

DVU

Bias

(i %)

P-

værdi

0,78

Reference

Elevens karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangseksamen

Gennemførelse

på normeret tid

Bias

(i %)

Gns under 5,0

Gns 5-5,9

Gns 6-6,9

Gns7-8,9

Gns 9+

-3,5

2,7

3,8

3,1

0,507

0,603

0,468

0,57

P-

værdi

Gennemførelse

totalt

Bias

(i %)

P-

værdi

Frafald

efter et år

Bias

(i %)

P-

værdi

Bias

(i %)

-3

3,9

8,7

1,2

0,522

0,392

0,042

0,809

Karakter-

udvikling

P-

værdi

Overgang til

DVU

Bias

(i %)

P-

værdi

Reference

-3,5

2,7

3,8

3,1

0,507

0,603

0,468

0,57

Reference

-3

-0,8

2,9

11,1

0,7

0,92

0,71

0,163

Danmarks Evalueringsinstitut

116

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks D – Udfoldet metodisk design

Har eleven modtaget ASF-diagnose før eller efter start på gymnasial uddannelse

Gennemførelse

på normeret tid

Bias

(i %)

Diagnose før

uddannelse

Diagnose efter

uddannelse

-3,9

P-

værdi

0,282

Gennemførelse

totalt

Bias

(i %)

-3,9

P-

værdi

0,282

Frafald

efter et år

Bias

(i %)

-2,2

P-

værdi

0,494

Bias

(i %)

-3,2

Karakter-

udvikling

P-

værdi

0,472

Overgang til

DVU

Bias

(i %)

-4,2

P-

værdi

0,398

Reference

Gymnasietype

Gennemførelse

på normeret tid

Bias

(i %)

STX

HHX

HTX

6,1

-0,7

-0,5

0,262

0,795

0,834

6,1

-0,7

-0,5

0,262

0,795

0,834

P-

værdi

Gennemførelse

totalt

Bias

(i %)

P-

værdi

Frafald

efter et år

Bias

(i %)

P-

værdi

Bias

(i %)

Karakter-

udvikling

P-

værdi

Overgang til

DVU

Bias

(i %)

P-

værdi

Reference

1,4

3,1

2,4

0,767

0,301

1,9

4,9

-2,9

0,784

0,094

0,342

-0,7

××

0,933

××

Startår på gymnasial uddannelse

Gennemførelse

på normeret tid

Bias

(i %)

Startår 2007

Startår 2008

Startår 2009

Startår 2010

Startår 2011

Startår 2012

Startår 2013

Startår 2014

Startår 2015

Startår 2016

Startår 2017

Startår 2018

Startår 2019

-2,1

0,6

-3,1

-9,9

5,5

0,9

1,7

1,6

0,8

-3

××

0,405

0,675

0,898

0,562

0,073

0,252

0,871

0,753

0,764

0,89

0,603

××

-2,1

0,6

-3,1

-9,9

5,5

0,9

1,7

1,6

0,8

-3

××

0,405

0,675

0,898

0,562

0,073

0,252

0,871

0,753

0,764

0,89

0,603

××

P-

værdi

Gennemførelse

totalt

Bias

(i %)

P-

værdi

Frafald

efter et år

Bias

(i %)

P-

værdi

Bias

(i %)

Karakter-

udvikling

P-

værdi

Overgang til

DVU

Bias

(i %)

P-

værdi

Reference

-2,8

-3

-1

-4

-0,4

1,3

3,3

2,1

1,3

-4,2

0,6

0,551

0,494

0,802

0,394

0,925

0,765

0,463

0,642

0,769

0,392

0,893

0,894

-3,4

-1,9

-3,1

-2,2

6,5

-1,3

-1,9

-4,6

5,7

6,7

××

0,606

0,741

0,648

0,728

0,261

0,845

0,768

0,491

0,385

0,34

××

4,3

5,6

1,8

-5,5

-0,8

-10,7

××

0,569

0,475

0,81

0,488

0,921

0,202

0,458

××

Danmarks Evalueringsinstitut

117

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks D – Udfoldet metodisk design

Har eleven modtaget SPS på baggrund af udviklingsforstyrrelse i grundskolen

Gennemførelse

på normeret tid

Bias

(i %)

Fik SPS i

grundskolen

Fik ikke SPS i

grundskolen

3,1

P-

værdi

0,572

Gennemførelse

totalt

Bias

(i %)

3,1

P-

værdi

0,572

Frafald

efter et år

Bias

(i %)

1,2

P-

værdi

0,796

Bias

(i %)

6,8

Karakter-

udvikling

P-

værdi

0,25

Overgang til

DVU

Bias

(i %)

8,7

P-

værdi

0,22

Reference

Har eleven modtaget SPS på baggrund af udviklingsforstyrrelse i gymnasie

Gennemførelse

på normeret tid

Bias

(i %)

Fik SPS i

gymnasiet

Fik ikke SPS i

gymnasiet

-2,8

P-

værdi

0,639

Gennemførelse

totalt

Bias

(i %)

-2,8

P-

værdi

0,639

Frafald

efter et år

Bias

(i %)

0,3

P-

værdi

0,962

Bias

(i %)

4,1

Karakter-

udvikling

P-

værdi

0,565

Overgang til

DVU

Bias

(i %)

1,01

P-

værdi

0,314

Reference

Elevens forældres uddannelsesniveau

Gennemførelse

på normeret tid

Bias

(i %)

Forældre m.

videregående

uddannelse

Forældre u.

videregående

uddannelse

P-

værdi

Gennemførelse

totalt

Bias

(i %)

P-

værdi

Frafald

efter et år

Bias

(i %)

P-

værdi

Bias

(i %)

Karakter-

udvikling

P-

værdi

Overgang til

DVU

Bias

(i %)

P-

værdi

-0,3

0,957

-0,3

0,957

-7,3

0,109

2,6

0,69

-1,06

0,289

Reference

Elevens forældres beskæftigelsesstatus

Gennemførelse

på normeret tid

Bias

(i %)

Begge forældre i

beskæftigelse

Forældre uden

for beskæftigelse

-8,5

P-

værdi

0,107

Gennemførelse

totalt

Bias

(i %)

-8,5

P-

værdi

0,107

Frafald

efter et år

Bias

(i %)

-8

P-

værdi

0,084

Bias

(i %)

-7,7

Karakter-

udvikling

P-

værdi

0,234

Overgang til

DVU

Bias

(i %)

P-

værdi

Reference

Danmarks Evalueringsinstitut

118

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks D – Udfoldet metodisk design

Missing på en eller flere observationer på kontrolvariable

Gennemførelse

på normeret tid

Bias

(i %)

Missing

Ikke missing

-1,1

P-

værdi

0,832

Gennemførelse

totalt

Bias

(i %)

-1,1

P-

værdi

0,832

Frafald

efter et år

Bias

(i %)

-0,2

P-

værdi

0,963

Bias

(i %)

-3,8

Karakter-

udvikling

P-

værdi

0,561

Overgang til

DVU

Bias

(i %)

-0,25

P-

værdi

0,806

Reference

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister 2007-2020 (KOTRE),

befolkningsregister (BEF), grundskolekarakterregister (UDFK), specialundervisningsregister (UDSP), gymnasiekarakter-

samt register over specialpædagogisk støtte i grundskolen og gymnasiet og opgørelser af elever, der har gået i ASF

2007-2020, leveret af STUK.

Note: Balancetest kørt i STATA efter programmet pstest, der køres efter psmatch2-estimering.

Note: x = ikke medtaget som kontrol i denne model

Note: xx = ikke medtaget i denne model

På baggrund af balancetestene er en ’nearest neighbor’-model med én nabo og mulighed for tilba-

gelægning udvalgt. Der er endvidere valgt en model, der medtager ties, dvs. en person kan mat-

ches med flere naboer, hvis personen har flere naboer med præcis samme propensity score. Der er

endvidere kun matchet inden for et common-support område – altså hvor der er overlap mellem

propensity scores i kontrol- og treatmentgruppen.

I matching-analysen fokuseres der alene på effekten af at gå i en ASF-klasse for de personer, der

faktisk har gået i en ASF-klasse.

Analysen siger derfor ikke noget om, hvilken effekt det at gå i en

ASF-klasse ville have haft for grupper, som ikke har gået i en ASF-klasse. Det er på baggrund af en

vurdering af, at det er mest relevant at undersøge effekten af ASF-klasser for dem, der har gået i en

sådan klasse, og ikke for andre grupper, hvor det risikerer at blive en mere hypotetisk analyse.

Matching-analyserne har været gennem eksternt review ved Kim Mannemar Sønderskov, professor

ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Det eksterne review har haft fokus på at kvali-

tetssikre dels den statistiske estimering af modellerne og dels formidlingen af resultaterne. Kim

Mannemar Sønderskov har således gennemlæst de dele af rapporten og appendikser, der om-

handler effektanalysen, og kommenteret og kommet med forslag til rettelser, som efterfølgende er

blevet implementeret.

Ekspertvurderinger

I relation til delanalyse 3, der omhandler mulige justeringer af ASF-klasserne og implikationerne

herved, er de konkrete erfaringer fra eksisterende ASF-klasser blevet suppleret med vurderinger fra

en ekspertgruppe nedsat ifm. evalueringen.

Eksperternes rolle har været at bidrage med perspektiver på, hvilke sandsynlige implikationer ju-

steringer af ASF-klassernes målgruppe og elevantal kan have for den eksisterende målgruppe og

for en eventuelt udvidet målgruppe med andre diagnoser.

32 Såkaldt ”Average treatment effects on the treated” (ATT eller ATET).

Danmarks Evalueringsinstitut

119

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Appendiks D – Udfoldet metodisk design

Ud fra det opdrag har evaluator i dialog med opdragsgiver nedsat en ekspertgruppe bestående af

tre eksperter med indgående kendskab til diagnoser og pædagogik relateret til børn og unge med

psykiske og adfærdsmæssige vanskeligheder med indsigt i ASF-diagnosen såvel som andre typer

af diagnoser såsom ADHD, angst og depression.

Ekspertgruppen har bidraget med deres viden på en tre-timers workshop afholdt af EVA. Til work-

shoppen er de foreløbige resultater af evalueringen blevet præsenteret for eksperterne som oplæg

til diskussion af fordelene og ulemperne ved mulige justeringer af ASF-klasserne. Eksperterne har

desuden skullet byde ind med generel viden om, hvilke muligheder og udfordringer forskellige di-

agnoser kan medføre ift. at gennemføre en gymnasial uddannelse. Det kan både dreje sig om viden

fra egen forskning og praksis, ligesom eksperterne ud fra deres overblik over feltet har kunnet bi-

drage med viden om anden relevant viden, herunder litteratur og evalueringer på området.

Der har deltaget tre EVA-konsulenter til workshoppen. De to konsulenter har været de primære fa-

cilitator af workshoppen, mens den tredje konsulent har stået for at skrive et detaljeret referat af

workshoppen, der efterfølgende er blevet analyseret som del af evalueringens samlede analytiske

framework.

Medlemmerne af ekspertgruppen har været:

• Louise Bøttcher, lektor i neuropsykologi ved DPU

• Kirsten Callesen, psykolog ved Psykologisk Ressourcecenter

• Dorthe Hölck, konsulent i Go Between med speciale i ASF og ADHD.

Danmarks Evalueringsinstitut

120

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

ISBN (www) 978-87-7182-623-4

121

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og

dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer

– fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

E [email protected]

H www.eva.dk