Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 245
Offentligt
2628748_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Kære ordførere
Jeg fremsender hermed til jeres orientering evalueringen af ASF-klasser
og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, som er
blevet offentliggjort i dag.
Evalueringen blev igangsat med aftalen om en samlet indsats for elever
og studerende med handicap på ungdomsuddannelserne og på de videre-
gående uddannelser mellem regeringen og Venstre, Socialistisk Folke-
parti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Alternativet af 10.
maj 2021.
ASF-klasserne er særlige gymnasieklasser, som er målrettet elever med en
dokumenteret ASF-diagnose. For at give bedre plads og støtte til den en-
kelte elev kan der makismalt være 12 elever i klasserne. Der gives et yder-
ligere ”skyggetaxameter” til op til 16 elever. Der findes pt. 14 klasser på
landsplan, hvoraf den ene klasse er midlertidig. Klasserne findes både
som stx, hf, hhx og htx.
Andre særligt tilrettelagte klasser (STK) er særlige gymnasieklasser med
en bredere målgruppe end ASF-elever. Målgruppen varierer klasserne
imellem, men dækker bl.a. angst, ADHD, OCD, ADD, depression og fy-
siske funktionsnedsættelser. Det er ikke et krav for alle klasser, at ele-
verne har diagnoser. Klassestørrelsen varierer lige så meget som mål-
gruppen, men klasserne, som indgår i evalueringen, spænder mellem 14
og 28 elever. Der modtages ikke særlige taxametertilskud til STK’erne.
Klasserne findes både som stx, hf og htx. Hovedparten er treårige (for-
længede) hf-forløb, tilrettelagt ud fra § 61 stk. 2, i gymnasieloven.
Evalueringen af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser har via
survey til alle institutioner identificeret i alt 21 særligt tilrettelagte klasser.
STUK har efter EVA’s kortlægning desuden fået kendskab til udbud af
yderligere fire nye klasser med planlagt opstart fra skoleåret 2022/23.
27. september 2022
Sagsnr.: 22/11158
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 245: Orientering om evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på det gymnasiale område, fra børne- og undervisningsministeren
Samlet set viser evalueringen:
1) Udbud og efterspørgsel
På nuværende tidspunkt matcher udbud af ASF-klasser efter-
spørgslen. På sigt kan der komme til at mangle klasser.
Der er stor efterspørgsel på STK. Efterspørgslen er størst på
Fyn og i Jylland.
2) Resultater, omkostninger og effekt
Elever i ASF-klasser og STK får højere eksamensgennemsnit
end elever i ordinære klasser (hhv. 7,2 og 7,5 mod 6,9). Dog
er der ikke fundet en positiv effekt på ASF-elevernes karak-
terniveau ved at gå i en ASF-klasse. Trivslen er ens i alle typer
af klasser.
Der er større sandsynlighed for, at en ASF-elev gennemfører
gymnasiet i en ASF-klasse end i en ordinær klasse (70 pct.
mod 58 pct.). Der er samtidig lavere sandsynlighed for frafald
blandt ASF-elever i 1.g/hf i ASF-klasserne end i ordinære
klasser (16 pct. mod 24 pct.).
Der er højere sandsynlighed for, at elever i ASF-klasser påbe-
gynder en videregående uddannelse inden for to år, sammen-
lignet med elever i ordinære klasser (75 pct. mod 53 pct.).
3) Vurdering ift. muligheden for udvidelse af ASF-klasser
Ledere, lærere og mentorer i ASF-klasserne påpeger, at det vil
være uhensigtsmæssigt med en ordinær klassenorm i ASF-
klasserne. Derudover udtaler en ekspertgruppe, at en for-
øgelse af elevtallet til over 12-14 vil få negativ betydning for
frafald og fravær blandt ASF-eleverne.
Det vurderes uhensigtsmæssigt at udvide målgruppen i ASF-
klasserne. Det kan øge frafaldet at lade ASF-elever gå i klasse
med elever med diagnoser som fx ADHD.
Vedlagt finder I evalueringen af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte
klasser på det gymnasiale område.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2