Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 243
Offentligt
2627768_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
26. september 2022
Sagsnr.: 22/15708
Kære udvalg
På samråd d. 10. februar orienterede jeg om, at jeg havde igangsat en un-
dersøgelse af effekterne af førskoletilbud. Resultaterne heraf foreligger
nu. Rapporten vil blive offentliggjort d. 28. september 2022 på uvm.dk.
Til jeres orientering vedlægges rapporten
Førskole, børns trivsel, fravær og
sproglige færdigheder
samt nyheden herom. Rapporten er fortrolig frem til
offentliggørelsen.
I rapporten undersøges det, hvilken betydning det har for børns trivsel,
fravær og sproglige færdigheder at begynde i et førskoletilbud i foråret el-
ler sensommeren, før de starter i 0. klasse. Det fremgår af rapporten, at
børn, der har gået i førskoletilbud har en lidt højere mistrivsel (2 pct.)
sammenlignet med børn, som ikke har gået i førskoletilbud. For resulta-
ter som skoletilfredshed, selvtillid, årligt fravær og sproglige færdigheder i
0. klasse, er resultaterne ikke målt med tilstrækkelig statistisk sikkerhed til
at kunne sige noget entydigt om effekten. Ligeledes finder man ingen sta-
tistisk sikre resultater, når man ser på trivsel og fravær i 1. klasse. Rap-
porten er udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for
Velfærd, VIVE, på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet.
Det bemærkes, at undersøgelsen og dens resultater ikke tager højde for
variationer i førskoletilbuddenes indhold eller kvalitet. Jeg har af den
grund igangsat en undersøgelse af kvaliteten og indholdet i førskoletil-
buddene. Undersøgelsen gennemføres af Danmarks Evalueringsinstitut,
EVA. Resultaterne heraf forventes at foreligge november 2022.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil