www.gl.org
Offentligt
28. oktober 2021
Til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Små erhvervsgymnasier skal hjælpes i 2022
Blandt landets erhvervsgymnasier findes nogle få stykker tilbage, som er kendetegnet ved stadig
at være selvstændige skoler med en matrikel, lille af størrelse og beliggende i ”udkantsdanmark”.
Helt præcist er det 6 små hhx-gymnasier beliggende i Frederikshavn, Haderslev, Tønder, Varde,
Vejen og i Glamsbjerg på Vestfyn. De får et udkantstaxameter, som er væsentligt lavere end tilsva-
rende små udkants-stx-gymnasier.
Derfor opfordrer disse erhvervsgymnasier sammen med GL til, at der afsættes knap 15 mio. kr. på
Finansloven fra 2022 i en økonomisk håndsrækning til skolerne, indtil taxametereftersynet er gen-
nemført, hvor vi forventer, at også de små erhvervsgymnasier tilgodeses. De knap 15 mio. kr.
fremgår af oversigten nederst.
Som det også fremgår af aftalen om elevfordeling, skal justeringerne af det nuværende taxameter
sikre, at det økonomiske grundlag for at drive små institutioner og afdelinger i yderområder styr-
kes. Det fremgår også, at det for de gymnasiale uddannelser skal understøtte en faglig bredde via
særlige fag og studie-retninger. Imens vi venter på taxameterjusteringerne, opfordrer vi derfor jer
politikere til at give de 6 små hhx-gymnasier et midlertidigt tilskud på FL22 svarende til niveauet
for udkantstilskuddet på stx.
Den eksisterende forskel på udkantstaxametrene forstærkes af, at de små hhx-skoler typisk også
driver en enkelt klasse på den merkantile EUD og en på det kompetencegivende år på EUX.
Udbuddet af HHX er betinget af et merkantilt EUD-udbud. På de små udkantshandelsgymnasier
betyder det typisk, at meget små EUD/EUX-hold skal oprettes og midlerne til at gennemføre tages
fra HHX.
Meget snart skal gymnasieuddannelsernes tilskudssystem – taxametersystemet – forhandles i Fol-
ketinget. I forhandlingerne er det vigtigt, at der tilføres midler, så alle mindre afdelinger og skoler
med gymnasialt udbud kan give eleverne en god uddannelse med en relevant og alsidig vifte af fag
og studieretninger. Tilskudssystemet skal understøtte en god kvalitet og dække omkostningerne
ved den enkelte uddannelse, så alle unge – uanset hvor de bor – har lige uddannelsesmuligheder.
Da vi ikke har nogen forventning om, at justeringerne af taxametersystemet træder i kraft allerede
ved årsskiftet, er det helt afgørende, at der på finansloven for 2022 findes de nødvendige ressour-
cer til at holde hånden under de små erhvervsgymnasier.
Institution
Frederikshavn Handelsskole
Haderslev Handelsskole
Handelsgymnasiet Vestfyn
Tønder Handelsskole
Varde Handelsskole og
Årselever HHX
2020
371
337
150
242
337
Udkantstakst
Udkantstakst
efter STX-model efter HHX-model
2.758.323
0
2.758.323
226.480
1.978.547
226.480
2.758.323
226.480
2.758.323
226.480
Forskel
2.758.323
2.531.843
1.752.067
2.531.843
2.531.843
Vesterbrogade 16 · DK- 1620 København V
Tel. +45 3329 0900· Fax: +45 3329 0901