BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 228
Offentligt

Indikatorer for lav elevtrivsel

Udvikling af indikatorer for lav elevtrivsel samt opgø-

relse af lav elevtrivsel i folkeskolen, på de gymnasiale

uddannelser og på erhvervsuddannelserne.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Indikatorer for lav elevtrivsel

Udvikling af indikatorer for lav elevtrivsel samt opgørelse af lav elevtrivsel i folkeskolen, på de gymnasiale uddannelser og på erhvervsud-

dannelserne.

2022

Design: Center for Kommunikation og Presse

Denne publikation kan ikke bestilles.

Der henvises til webudgaven.

Publikationen kan hentes på:

www.uvm.dk

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Indhold

Resumé ......................................................................................................................................................................... 4

Indledning.................................................................................................................................................................... 5

1.1

1.2

1.2.1

1.2.2

Indikatorer for lav elevtrivsel ................................................................................................................ 7

At måle lav elevtrivsel .............................................................................................................................. 7

De tre nye indikatorer for lav elevtrivsel .......................................................................................... 7

Udvælgelse af spørgsmål til indikatorerne ..................................................................................... 8

Beregning af indikatorerne .................................................................................................................10

2.1

2.2

2.3

2.4

Beskrivelse af elever med lav elevtrivsel ........................................................................................13

Omfang af lav elevtrivsel over tid .....................................................................................................13

Baggrundskarakteristika .......................................................................................................................15

Skolekarakteristika ..................................................................................................................................18

Psykiske diagnoser og sociale foranstaltninger ..........................................................................22

Opsamling ..................................................................................................................................................24

4.1

4.2

4.3

Bilag ..............................................................................................................................................................25

Bilag 1: Oversigt over spørgsmål udvalgt til de tre indikatorer for lav elevtrivsel ........25

Bilag 2: Ny kodning af spørgsmål til de tre indikatorer for lav elevtrivsel .......................32

Bilag 3: Om Rasch-analyser og hvordan de er anvendt i udviklingen af

indikatorerne for lav elevtrivsel .........................................................................................................36

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Resumé

Børne- og Undervisningsministeriet ønsker at styrke mulighederne for at opgøre børn og unges trivsel

og mistrivsel i skolen. Derfor har ministeriet udviklet tre mulige nye indikatorer for lav elevtrivsel: En in-

dikator der dækker elever i folkeskolens 4.-9. klasse, en for elever på de gymnasiale uddannelser og en

for elever på erhvervsuddannelserne. Indikatorerne er baseret på data fra de nationale trivselsmålinger

og er udviklet ved hjælp af statistiske analyser og faglige vurderinger af, hvilke svar på udvalgte triv-

selsspørgsmål som især er udtryk for lav elevtrivsel. Ud fra disse indikatorer beskriver rapporten fore-

komsten af lav elevtrivsel i forskellige elevgrupper på hvert af disse tre uddannelsesområder. Dette gi-

ver indblik i, hvilke typer af elever der har så lav trivsel i deres skole eller uddannelsesinstitution, at der

potentielt kan være tale om mistrivsel.

Omfang af lav elevtrivsel i en skolesammenhæng

Langt de fleste børn er glade for at gå i skole og trives godt både i folkeskolen, på de gymnasiale ud-

dannelser og på erhvervsuddannelserne. Anvender man de tre udviklede indikatorer som målestok ses

det dog, at 10,0 procent af eleverne i folkeskolens 4.-9. klasse (i alt ca. 26.000 elever) i 2020 svarer på en

måde, så deres elevtrivsel kan betegnes som lav. På de gymnasiale uddannelser er det 11,6 procent af

eleverne (i alt ca. 13.100 elever), hvis svar i 2020 indikerer lav elevtrivsel. På erhvervsuddannelserne er

det 5,5 procent (i alt ca. 1.800 elever), hvis svar i 2020 udtrykker lav elevtrivsel.

Variation på tværs af køn, oprindelse og forældres uddannelse

I folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser er forekomsten af lav elevtrivsel større hos piger og hos

elever med indvandrer- eller med efterkommerbaggrund. På erhvervsuddannelserne er denne fore-

komst lidt større hos elever med efterkommerbaggrund og ligeligt fordelt mellem drenge og piger. For

elever i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser er forekomsten af lav elevtrivsel højere, jo kortere

uddannelse elevens forældre har, mens billedet på erhvervsuddannelserne er mere blandet.

Lav elevtrivsel på forskellige trin i uddannelsesforløbet

Forekomsten af lav elevtrivsel i folkeskolens 4.-9. klasse er lidt større på mellemtrinnet (især 4. og 5.

klasse), hvorimod det på de gymnasiale uddannelser er de ældste årgange, hvor den lave elevtrivsel er

mest udbredt. På erhvervsuddannelserne er der en større andel af eleverne på grundforløbet, som udvi-

ser lav elevtrivsel, end på hovedforløbet. På folkeskoleområdet er der en større andel, der har lav elev-

trivsel, på dagbehandlingshjem og på specialskoler end på de almene folkeskoler. På de gymnasiale

uddannelser er der større forekomst af lav elevtrivsel på hf og htx.

Karakterer, fravær, diagnoser og foranstaltninger hos elever med lav elevtrivsel

Skolefraværet er højere hos folkeskoleelever med lav elevtrivsel. På de gymnasiale uddannelser er ten-

densen til at frafalde sin årgang større i elevgruppen med lav elevtrivsel. For disse to uddannelsesområ-

der gælder det også, at elever med lav elevtrivsel opnår et lavere karaktergennemsnit ved afslutningen

af uddannelsen. For alle tre uddannelsesområder gælder det desuden, at en større andel blandt elever

med lav elevtrivsel sammenlignet med øvrige elever har fået en psykisk diagnose inden for de seneste

fem år, har modtaget forebyggende foranstaltninger eller har været anbragt inden for det seneste år.

Anvendelse af indikatorerne

De udviklede indikatorer nuancerer den måde, som lav elevtrivsel i skolen kan opgøres på, således at

det bliver nemmere at identificere mulige tegn på mistrivsel på tværs af elever. Disse nye indikatorer

skal

ikke

erstatte de eksisterende trivselsindikatorer (se Boks 1 på side 8), men kan supplere disse og

give en bedre forståelse af resultaterne af de nationale trivselsmålinger, når det kommer til elever med

lav elevtrivsel, fx omfanget af lav elevtrivsel på nationalt og lokalt niveau, udviklingen over tid og fore-

komsten af lav elevtrivsel inden for forskellige elevgrupper.

RESUMÉ

٠4٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Indledning

Ringe trivsel blandt børn og unge er et alvorligt problem for både den enkelte og for samfundet, og

flere undersøgelser

peger på, at mistrivslen på nogle områder er stigende. Samtidig indikerer Børne-

og Undervisningsministeriets eksisterende trivselsindikatorer baseret på de nationale trivselsmålinger

(se Boks 1 nedenfor) en overvejende stabil trivsel over middel på alle tre uddannelsesområder, det vil

sige både i folkeskolen

, på de gymnasiale uddannelser

og på erhvervsuddannelserne. De eksisterende

trivselsindikatorer er velegnede til at give et generelt overblik over trivslen på forskellige områder samt

til at udpege, inden for hvilke trivselsdimensioner (fx den faglige eller den sociale trivsel) en given elev-

gruppe, skole eller klasse/hold evt. har udfordringer med trivslen. De eksisterende indikatorer er dog

ikke velegnede til at opgøre, hvor mange elever der udviser lav elevtrivsel, og som dermed er i risiko for

mistrives

i skolen. Dette skyldes især, at disse indikatorer er beregnet som simple gennemsnit, hvilket

medfører, at eventuelt bekymrende svar fra enkeltelever har tendens til at ”forsvinde i mængden”, når

der beregnes gennemsnit af svarene på mange spørgsmål for hver elev, klasse og skole.

I denne rapport præsenteres derfor nyudviklede indikatorer for lav elevtrivsel for hhv. folkeskolens 4.-9.

klasse

, på de gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelserne. Hver af disse tre indikatorer er

defineret ved, at en elev siges at udvise lav elevtrivsel, hvis eleven har angivet et ”bekymrende svar” på

mindst tre af de 8-10 spørgsmål, som indgår i hver af de tre indikatorer. Disse spørgsmål er udvalgt til

at indgå i indikatorerne, fordi de er centrale for at belyse lav elevtrivsel, og de ”bekymrende svar” på

disse spørgsmål er de svarmuligheder, som særligt kan være udtryk for, at eleven udviser lav elevtrivsel.

De nyudviklede indikatorer skal ikke forstås som den endegyldige og eneste måde, hvorpå man kan

måle lav elevtrivsel. Men de udgør et fagligt velfunderet og balanceret værktøj, der tager højde for, at

trivselsproblemer ofte kan være svære at måle og få greb om i en travl og kompleks skolehverdag. De

nye indikatorer skal

ikke

erstatte, men supplere de eksisterende trivselsindikatorer, så der tilsammen

skabes et stærkere grundlag for at opgøre, forstå og sætte ind over for lav elevtrivsel.

Når indikatoren på hvert af disse tre områder anvendes på elevernes besvarelser af de nationale triv-

selsmålinger, ser det ud til, at niveauet for lav elevtrivsel har været rimelig stabilt hen over årene dog

med en mulig tendens til et svagt stigende niveau på folkeskoleområdet. Rapporten viser også, at der

er klare forskelle på, hvor stor en del af eleverne i forskellige elevgrupper, der udviser lav elevtrivsel,

Se eksempelvis ”Skolebørnsundersøgelsen

2018 – Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt 11-, 13- og 15-årige

skoleelever i Danmark”,

som er udført af Statens Institut for Folkesundhed samt ”Mental

sundhed og sygdom hos

børn og unge i alderen 10-24 år.”,

som er udgivet af Vidensråd for forebyggelse i 2020.

De nationale trivselsmålinger gennemføres kun systematisk på folkeskoler (herunder på specialskoler og interne

skoler på dagbehandlingshjem og anbringelsessteder), og derfor anvendes i rapporten ikke besvarelser fra elever

på andre institutioner på grundskoleområdet, fx frie grundskoler og efterskoler.

Elever fra følgende uddannelsestyper blandt de gymnasiale uddannelser indgår i rapportens analyser: Stx, hhx, htx

og hf. Øvrige uddannelsestyper er ikke medtaget, idet de har så få elever, at grupperne af diskretionshensyn bliver

for små til at vise i figurer, når de opdeles på de karakteristika, som er vist i rapporten, fx forældres uddannelse,

oprindelse mv.

Ligesom når der i Børne- og Undervisningsministeriet i øvrigt beregnes indikatorer vedr. trivsel på folkeskoleområ-

det, er der i denne rapport kun anvendt data fra elever i 4.-9. klasse, idet spørgerammen er en anden for 0.-3. klas-

setrin, og idet der her kun findes 20 spørgsmål.

INDLEDNING

٠5٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

samt at elever med lav elevtrivsel klarer sig dårligere end øvrige elever på forskellige parametre, fx fra-

vær og karakterer.

I rapportens første del gives en nærmere beskrivelse af de tre nyudviklede indikatorer. I rapportens an-

den del beskrives forekomsten af lav elevtrivsel i forskellige elevgrupper på hvert af de tre uddannel-

sesområder med udgangspunkt i de tre udviklede indikatorer.

INDLEDNING

٠6٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Indikatorer for lav elevtrivsel

Kort opsummeret er de tre indikatorer for lav elevtrivsel defineret ved, at en elev siges at udvise lav

elevtrivsel, hvis eleven har angivet et ”bekymrende svar” på mindst tre af de 8-10 spørgsmål, som ind-

går i hver af de tre indikatorer. De spørgsmål, som indikatorerne er baseret på, er udvalgt, fordi de især

siger noget om lav elevtrivsel, og de ”bekymrende svar” er de svarmuligheder på disse spørgsmål, som

særligt kan være udtryk for, at eleven har lav elevtrivsel og dermed er i risiko for at mistrives i skolen.

Denne udvælgelse af spørgsmål er efterfølgende blevet testet ved hjælp af en såkaldt Rasch-analyse

som kort fortalt afprøver, om elevernes svar bekræfter, at de udvalgte spørgsmål tilsammen faktisk må-

ler en bagvedliggende egenskab (altså elevtrivsel). Endelig er de bekymrende svar på de udvalgte

spørgsmål summeret, og der er fastsat en grænseværdi på tre bekymrende svar, for at der er tale om

lav elevtrivsel. Denne grænseværdi er valgt for at gøre indikatoren mere solid over for tilfældige ud-

sving i elevernes besvarelser.

I denne første del af rapporten beskrives rationalet bag samt udviklingen og definitionen af de nye in-

dikatorer for lav elevtrivsel mere detaljeret.

1.1

At måle lav elevtrivsel

Trivsel kan forstås og defineres på mange forskellige måder. De nationale trivselsmålinger er designet

til at måle elevernes trivsel

i skolen,

det vil sige aspekter af trivslen, som har tilknytning til skolen og

skolelivet

. Derfor er trivselsmålingerne i det hele taget ikke egnede til at måle elevernes trivsel i bred

forstand, det vil sige også deres trivsel uden for skolen. Af denne årsag fokuserer de her præsenterede

indikatorer netop på

elevtrivsel,

altså hvordan dem, der besvarer trivselsmålingerne, trives i deres egen-

skab af at være elever på en skole eller en uddannelsesinstitution.

Trivselsmålingernes fokus på trivslen

i skolen

kan også være en medvirkende årsag til den nævnte for-

skel mellem på den ene side den stigende mistrivsel i flere andre undersøgelser, som fokuserer på triv-

sel i bred forstand, og på den anden side det mere stabile billede, som de nationale trivselsmålinger

giver.

Det skal også understreges, at spørgeskemaerne i de nationale trivselsmålinger ikke indeholder et stort

nok antal spørgsmål til at kunne sige noget præcist om den enkelte elevs trivsel i skolen. Trivselsmålin-

gerne kan fagligt set således ikke danne tilstrækkeligt grundlag for at iværksætte fx trivselsindsatser

over for enkeltelever, og desuden er det ikke tilladt at anvende elevernes svar som udgangspunkt for

indsatser eller anden sagsbehandling, idet de juridisk set indsamles til statistisk brug. De tre indikatorer,

der præsenteres i denne rapport, har til formål at måle elevtrivsel på en mere nuanceret måde på hvert

af de tre uddannelsesområder samt sætte en grænseværdi for, hvornår denne trivsel kan siges at være

så lav, at der er tale om lav elevtrivsel.

1.2

De tre nye indikatorer for lav elevtrivsel

Generelt er en indikator en måde at sammenregne svarværdierne på en række spørgeskemaspørgsmål

inden for et givent tema, så der fremkommer et samlet udtryk på tværs af spørgsmålene. Det sker ved

først at gruppere spørgsmål, som ud fra en faglig vurdering og/eller statistisk analyse kan siges at

Læs mere om Rasch-analysen og anvendelsen af den i bilag 3 på side 37.

Ekspertgruppen bag de nationale trivselsmålinger i folkeskolen skriver om dette i ”Endelige anbefalinger fra ek-

spertgruppen om elevers trivsel i folkeskolen i relation til nationale trivselsmålinger” (2014).

INDIKATORER FOR LAV ELEVTRIVSEL

٠7٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

hænge sammen på en måde, så de formodentlig måler den samme underliggende egenskab – i dette

tilfælde en egenskab ved elevernes trivsel. Dernæst beregnes en værdi baseret på hver elevs svar på

denne samling af spørgsmål.

Boks 1: Eksisterende trivselsindikatorer

For hvert af de tre uddannelsesområder findes en række eksisterende indikatorer baseret på ele-

vernes besvarelser af de nationale trivselsmålinger. Disse indikatorer er velegnede til at give et

generelt overblik over trivslen på forskellige områder samt til at udpege, inden for hvilke triv-

selsdimensioner (fx den faglige eller den sociale trivsel) en given elevgruppe, skole eller

klasse/hold evt. har udfordringer med trivslen.

De eksisterende indikatorer udregnes ved, at der for hver elev beregnes en score fra 1 til 5 på de

enkelte indikatorer, som er udregnet som et simpelt gennemsnit af elevens svar på de spørgs-

mål, der indgår i hver indikator. Eleven skal have svaret på mindst halvdelen af de spørgsmål,

der indgår i indikatoren, for at blive medtaget i beregningen. Elevens score danner grundlag for

beregning af trivselsscoren på de enkelte indikatorer på klasse-, skole- og nationalt niveau.

På folkeskoleområdet findes følgende fem trivselsindikatorer:

Faglig trivsel; Social trivsel; Støtte og inspiration; Ro og orden; Generel trivsel.

På de gymnasiale uddannelser findes følgende fem trivselsindikatorer:

Faglig individuel trivsel; Social trivsel; Læringsmiljø; Pres og bekymringer; Mobning.

På erhvervsuddannelserne findes følgende fem trivselsindikatorer:

Egen indsats og motivation; Læringsmiljø; Velbefindende; Fysiske rammer; Egne evner.

De nye indikatorer for lav elevtrivsel kan bruges til at opgøre omfanget af lav elevtrivsel på hhv. folke-

skoleområdet, de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Formålet har været at udvikle en

måde at opgøre lav elevtrivsel på, som er baseret på svarene fra hver af de tre nationale trivselsmålin-

ger, hvor opgørelsesmetoden både er statistisk præcis, og hvor den er meningsfuld og anvendelig for

undervisningssektoren, altså skoler og uddannelsesinstitutioner.

1.2.1

Udvælgelse af spørgsmål til indikatorerne

For at udvikle de tre nye indikatorer for lav elevtrivsel er der indledningsvist foretaget tre udvælgelser

af spørgsmål blandt alle spørgsmålene i trivselsmålingerne på de tre uddannelsesområder. Disse ud-

vælgelser er baseret på faglige drøftelser med formanden fra hver af de tre ekspertgrupper bag de na-

tionale trivselsmålinger samt med medarbejdere fra fagkontorer i Børne- og Undervisningsministeriet.

Der er i udvælgelserne for det første lagt vægt på at vælge de spørgsmål, som vurderes at være de

mest centrale for, om en elev trives i skolen eller ej. For det andet er der lagt vægt på at udvælge

spørgsmål, som dækker forskellige aspekter ved elevernes trivsel, for eksempel elevernes selvopfattelse,

oplevelse af fællesskab mv. Gruppen af udvalgte spørgsmål på hvert af de tre uddannelsesområder blev

herefter underkastet hver sin såkaldte Rasch-analyse

, som er en statistisk metode til at afprøve, hvor-

vidt en række spørgsmål ifølge data grundlæggende måler det samme bagvedliggende fænomen (her:

elevtrivsel)

. Rasch-analyserne på hvert af de tre uddannelsesområder viste, at langt de fleste af de ind-

ledende udvalgte spørgsmål ifølge data faktisk kan siges at måle det samme bagvedliggende fæno-

men, mens enkelte af spørgsmålene blev ”forkastet” af analysen. Disse ”forkastede” spørgsmål kom ikke

Udvælgelserne blev foretaget af fagpersoner i Børne- og Undervisningsministeriet samt af en ekspert fra hver af de

tre ekspertgrupper, som har været tilknyttet arbejdet med de nationale trivselsmålinger på de tre uddannelsesom-

råder.

I bilag 3 på side 37 findes en nærmere forklaring af, hvad en Rasch-analyse er, og hvordan den er anvendt til ud-

viklingen af indikatorerne for lav elevtrivsel.

I bilag 4.1 ses oversigter over spørgerammen på hver af de tre uddannelsesområder med markering af de spørgs-

mål, som blev endeligt udvalgt til at indgå i de tre indikatorer for lav elevtrivsel.

INDIKATORER FOR LAV ELEVTRIVSEL

٠8٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

til at indgå i de endelige udvælgelser af spørgsmål, som hver af de tre indikatorer er beregnet ud fra (se

afsnit 1.2.2 nedenfor om disse beregninger).

For det første er der udviklet en indikator for lav elevtrivsel for folkeskolens 4.-9. klasse, som består af

følgende spørgsmål

Boks 2: Indikatorspørgsmål på folkeskoleområdet

q1.

q7.

q9.

q10.

q12.

q14.

q26.

q34.

q35.

Er du glad for din skole?

Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for?

Føler du dig ensom?

Hvor tit har du ondt i maven?

Er du bange for at blive til grin i skolen?

Er du blevet mobbet i dette skoleår?

Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen?

Jeg kan godt lide pauserne i skolen.

De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme.

For det andet er der udviklet en indikator for lav elevtrivsel på de gymnasiale uddannelser, som består

af følgende spørgsmål:

Boks 3: Indikatorspørgsmål på de gymnasiale uddannelser

q6.

q33.

q35.

q37.

q41.

q44.

q47.

q48.

Jeg er glad for at gå i skole.

Er du glad for din klasse?

Jeg føler, at jeg hører til på min skole.

Jeg kommer godt ud af det med mine klassekammerater.

Jeg ville ønske, jeg gik på en anden skole.

Jeg har det dårligt i skolen.

Har du i dette skoleår seriøst overvejet at 'droppe ud' af skolen?

Føler du dig ensom i skolen?

For det tredje er der udviklet en indikator for lav elevtrivsel på erhvervsuddannelsesområdet, som be-

står af følgende spørgsmål:

Alle spørgsmål fra trivselsmålingerne på de tre uddannelsesområder inkl. markering af spørgsmål udvalgt til de tre

indikatorer fremgår af bilag 1 fra side 27.

INDIKATORER FOR LAV ELEVTRIVSEL

٠9٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Boks 4: Indikatorspørgsmål på erhvervsuddannelsesområdet

5a.

5c.

ex6b.

Ex6d.

13a.

13b

13c.

13d.

14d.

14e.

Jeg klarer mig godt i skolen.

Jeg er en person, som tit kan klare det, jeg sætter mig for.

Jeg er en person, som bliver ved med at arbejde, indtil tingene er klaret.

Jeg er en person, som godt kan lidt at kende til og lære nye ting

Jeg er motiveret for undervisningen.

Jeg trives på skolen.

Jeg kommer godt ud af det med mine holdkammerater.

Jeg er glad for min skole.

Lærerne respekterer mig.

Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det

På tværs af de tre indikatorer for lav elevtrivsel er der en række helt eller næsten enslydende spørgsmål,

der går igen, som det fremgår ved sammenligning af boks 2, 3 og 4 ovenfor. Det gælder især spørgs-

mål angående glæden ved at gå i skole og spørgsmål omkring forholdet til de andre elever

. Samtidig

er der en række forskelle på de tre indikatorer, herunder at spørgsmål vedr. tiltro til egne evner

fylder

mere i indikatoren på folkeskoleområdet og på erhvervsuddannelsesområdet

, samt at spørgsmål om

mobning kun indgår i folkeskoleindikatoren. Gymnasieindikatoren adskiller sig til gengæld ved at inde-

holde spørgsmål om tilhørsforhold

samt flest spørgsmål vedr. at opleve lav trivsel

, ligesom indikato-

ren på erhvervsuddannelsesområdet adskiller sig fra de to andre indikatorer ved at indeholde flere

spørgsmål om forholdet til lærerne

Samlet ses det, at de tre indikatorer måler lav elevtrivsel ud fra forskellige spørgsmål, og forskellige di-

mensioner af trivsel fylder mere eller mindre i hver af de tre indikatorer. Baseret på det gennemførte

arbejde med de tre trivselsmålinger, faglige input til udvælgelse af spørgsmål og statistiske analyser

vurderes de tre indikatorer alligevel at måle den samme overordnede egenskab ved eleverne på hvert

af de tre uddannelsesområder, nemlig om deres svar på de respektive trivselsmålinger indikerer en så

lav elevtrivsel, at de er i risiko for at mistrives i skolen.

1.2.2

Beregning af indikatorerne

Når indikatorer beregnes, er en typisk fremgangsmåde at tage simpelt gennemsnit af svarene på de

spørgsmål, som indikatoren er baseret på. Når det kommer til at opgøre omfanget af lav elevtrivsel, har

denne metode dog den klare svaghed

, at negative/bekymrende svar i en elevs besvarelser kan ”for-

svinde i mængden”, når der beregnes gennemsnit af mange svar (især når det sker på tværs af hele

Spørgsmål q35 i folkeskoleindikatoren, q37 i indikatoren på de gymnasiale uddannelser og 13c i indikatoren for

elever på erhvervsuddannelser.

Det der på engelsk kaldes ”self-efficacy”.

Spørgsmål q7 og q26 i folkeskoleindikatoren samt 5c og ex6b i indikatoren for elever på erhvervsuddannelser.

Spørgsmål q35 i indikatoren på de gymnasiale uddannelser.

Spørgsmål q41, q44 og q47 i indikatoren på de gymnasiale uddannelser. Inden for dette tema indeholder folke-

skoleindikatoren spørgsmål q10.

Spørgsmål 14d og 14e i indikatoren for elever på erhvervsuddannelser.

Ekspertgruppen til trivselsmålingerne i folkeskolen noterede i sin anbefaling, at måltallet for elevers trivsel ikke bør

reduceres til gennemsnit, fordi gennemsnit kan skjule realiteter, som er vigtige for skolerne at inddrage i deres triv-

selsfremmende arbejde. De opfordrer til, at måltallet både viser procentdelen af elever i klassen og skolen, som

svarer positivt i relation til trivsel, og procentdelen som svarer negativt (”Endelige anbefalinger fra ekspertgruppen

om elevers trivsel i folkeskolen i relation til nationale trivselsmålinger.” (2014).

INDIKATORER FOR LAV ELEVTRIVSEL

٠ 10 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

klasser og skoler)

. Denne svaghed ses eksemplificeret nedenfor i Tabel 1, som sammenligner 5. klas-

setrin i 2020 på tre udvalgte folkeskoler med hensyn til på den ene side scoren på den eksisterende

trivselsindikator ”Generel trivsel” (som er beregnet vha. simpelt gennemsnit) og på den anden side pro-

centdelen af elever med lav elevtrivsel ud fra den udviklede indikator for lav elevtrivsel i folkeskolen.

Som det fremgår, var scoren på ”Generel trivsel” 3,7 for alle de tre 5.klassestrin, men de adskiller sig

klart, når man ser på procentdel elever med lav elevtrivsel (procentdelen svinger mellem 15,3 og 25,6).

Tabel 1:

Score på eksisterende trivselsindikator ”Generel trivsel” og procentdel elever med lav

elevtrivsel ifølge indikatoren for lav elevtrivsel i folkeskolen. 5. klassetrin på tre udvalgte

folkeskoler. Trivselsdata fra 2020.

Klassetrin, skole

5. klassetrin, skole A

5. klassetrin, skole B

5. klassetrin, skole C

Score på ”Generel trivsel”

(eksisterende indikator)

3,7

Procentdel elever med lav

elevtrivsel (ny indikator)

25,6 pct. (15 ud af 64 elever)

19,0 pct. (11 ud af 58 elever)

15,3 pct. (9 ud af 59 elever)

Anm.:

Eksisterende trivselsindikator ”Generel trivsel”:

En samlet indikator bestående af de 29 spørgsmål, som indgår i

de fire differentierede indikatorer (se Boks 1).

Indikator for lav elevtrivsel i folkeskolen: Procentdelen af alle elever på 5. klassetrin på tre udvalgte skoler, som

har mindst tre ”bekymrende svar” blandt spørgsmålene, som indgår i indikatoren for lav

elevtrivsel i folkeskolen.

Procentdelen er beregnet ud af alle de elever på de udvalgte klassetrin på de tre skoler, som besvarede den na-

tionale trivselsmåling i 2020.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra de nationale trivselsmålinger på folkeskoleområdet.

For at overkomme denne svaghed og dermed bedre kunne opfange tegn på lav elevtrivsel i elevernes

besvarelser er hver af de tre nyudviklede indikatorer beregnet på den måde, at indikatorens spørgsmål

først er blevet omkodet, så svarværdierne ikke længere er fx 1, 2, 3, 4 og 5, men i stedet er enten 1 eller

0. Værdien ”1” er givet til ”bekymrende svar”, det vil sige svar, som ud fra en faglig vurdering kunne

være udtryk for lav elevtrivsel, fx fordi svaret kan siges at udtrykke en så lav tilfredshed, en så negativ

vurdering eller lav tro på sig selv, at det kan være udtryk for lav elevtrivsel

. Dernæst er antallet af ”be-

kymrende svar” optalt for hver elev, hvilket giver eleven en score, der udtrykker, hvor mange ”bekym-

rende svar” eleven har blandt de spørgsmål, som indikatoren består af.

Grundlæggende kunne bare ét bekymrende svar på de udvalgte spørgsmål være udtryk for, at eleven

har lav elevtrivsel. For at få et mere solidt mål for omfanget af lav elevtrivsel i forskellige elevgrupper er

det dog blevet vurderet

, at det først er ved en score på tre eller flere bekymrende svar, at det med en

vis sikkerhed bør tolkes som et udtryk for lav elevtrivsel og dermed risiko for at mistrives i skolen. Årsa-

gen er, at ét eller to bekymrende svar med for stor sandsynlighed kan tolkes som værende udtryk for

tilfældige udsving i elevens besvarelse. I sidste ende vil det altid være et analytisk valg, hvor denne

Det omvendte kan også gøre sig gældende ved brug af simpelt gennemsnit, altså at elevtrivslen undervurderes.

Dette kan ske, hvis en elev har flere mindre positive svar på en række spørgsmål og dermed et relativt lavt gen-

nemsnit for disse, men der samtidig blandt elevens svar er få eller ingen svar, der i sig selv giver anledning til be-

kymring.

Et konkret eksempel fra vurderingen af svarene er, at det vurderes at være et bekymrende svar, hvis en folkeskole-

elev svarer ”Meget tit” eller ”Tit” på spørgsmålet ”Føler du dig ensom?”.

Denne vurdering er blandt andet baseret på faglige drøftelser med og anbefalinger fra Bjørn Holstein, som er for-

mand for ekspertgruppen vedrørende de nationale trivselsmålinger i folkeskolen. Grænseværdien på tre bekym-

rende svar er også afprøvet i forskellige deskriptive plots af data, fx fraværsdata krydset med antal bekymrende

svar. Disse analyser gav ikke entydige svar, men pegede på tre bekymrende svar som en af flere oplagte grænse-

værdier.

INDIKATORER FOR LAV ELEVTRIVSEL

٠ 11 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

grænseværdi fastsættes, men det er vurderingen, at den valgte værdi giver det mest solide grundlag

for at opgøre, hvilke elever der udviser tegn på lav elevtrivsel

I de tre bokse ovenfor fremgår det, at der indgår et forskelligt antal spørgsmål i indikatoren for lav

elevtrivsel på hvert af de tre uddannelsesområder. Som beskrevet i starten af afsnit 1.1 på side 13 er

dette en af hovedårsagerne til, at der ikke vurderes at være grundlag for at sammenligne forekomsten

af lav elevtrivsel på tværs af de tre områder.

Selvom der indgår et lidt forskelligt antal spørgsmål i de tre indikatorer (hhv. ni spørgsmål på folkeskoleområdet,

otte for de gymnasiale uddannelser og ti på erhvervsuddannelsesområdet) er det stadig vurderingen, at tre bekym-

rende svar bør tolkes som udtryk for lav elevtrivsel, uanset hvilken af de tre indikatorer der er tale om.

INDIKATORER FOR LAV ELEVTRIVSEL

٠ 12 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Beskrivelse af elever med lav elevtrivsel

I denne anden del af rapporten præsenteres en række opgørelser

over forekomsten af lav elevtrivsel i

forskellige elevgrupper, når man på hvert af de tre uddannelsesområder anvender den udviklede indi-

katorer som målestok for, hvilke elever der udviser lav elevtrivsel.

2.1

Omfang af lav elevtrivsel over tid

Varsomhed ved direkte sammenligning af forekomst af lav elevtrivsel på tværs af de tre

uddannelsesområder

For overskuelighedens skyld præsenteres rapportens resultater side om side for hhv. folkeskolen, de

gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne, men det er vigtigt at understrege, at direkte sam-

menligninger af rapportens resultater på tværs af de tre uddannelsesområder kan være problematisk

og skal ske med stor varsomhed. Årsagen er, at lav elevtrivsel ikke opgøres på et identisk grundlag på

tværs af de tre områder. Dette skyldes, at spørgeskemaerne bag hver af de tre trivselsmålinger er for-

skellige, og samtidig indgår der et forskelligt antal spørgsmål i indikatoren for lav elevtrivsel på hvert af

de tre områder, jævnfør rapportens 1.2.1 fra side 8.

Hvordan forekomsten af lav elevtrivsel skal fortolkes

De nedenfor præsenterede resultater for forekomsten af lav elevtrivsel på hvert af de tre områder er

ikke

udtryk for, hvor store dele af eleverne der med sikkerhed mistrives i skolen henholdsvis i folkesko-

lens 4.-9. klasse, på de gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelserne. Men de viste procent-

dele peger på, at en del af eleverne igennem deres svar på trivselsmålingen indikerer en så lav elevtriv-

sel, at de sandsynligvis enten mistrives i skolen eller er i umiddelbar risiko for at komme til at gøre det.

Betydning af COVID-19-relaterede nedlukning af skoler og uddannelsesinstitutioner

Den seneste trivselsmåling på alle tre uddannelsesområder er udført i perioder i løbet af 2020, hvor alle

eller udvalgte skoler og uddannelsesinstitutioner var lukket ned pga. COVID-19-restriktioner. Disse

nedlukninger lader dog ikke til at have påvirket forekomsten af lav elevtrivsel nævneværdigt, hvilket

stemmer overens med det trivselsniveau, som er blevet opgjort med de eksisterende trivselsindikatorer

på hver af de tre uddannelsesområder.

Mindre stigning over tid i forekomsten af lav elevtrivsel i folkeskolens 4.-9. klasse

Procentdelen af elever i folkeskolens 4.-9. klasse med lav elevtrivsel har været svagt faldende fra 9,4

procent i 2015 til 8,6 procent i 2017, mens der derefter ses en lille stigning i de følgende år frem til 10,0

procent i 2020, se Figur 1 nedenfor. Dette svarer til, at der i 2020 var ca. 26.000 elever

i 4.-9. klasse,

som havde lav elevtrivsel inden for den gruppe af elever, som besvarede de nationale trivselsmålinger.

I alle rapportens figurer vises fordelingen af eleverne, uden at der er kontrolleret for andre forhold, fx socioøko-

nomi eller evt. forskelle i fordelingen på den variabel, som data vises for, fx elevens køn eller oprindelse.

For alle tre uddannelsesområder gælder det, at angivelse af antal elever, som ser ud til at have lav elevtrivsel, er

baseret på det antal elever, som faktisk har besvaret den nationale trivselsmåling i det pågældende år. Reelt må

antallet af elever med lav elevtrivsel forventes at være højere, hvis de elever medregnes, som ikke har besvaret de

nationale trivselsmålinger (især på erhvervsuddannelsesområdet, hvor svarprocenten er klart lavere end på de to

andre uddannelsesområder), men vi kender af gode grunde ikke andelen af elever med lav elevtrivsel i denne

gruppe.

BESKRIVELSE AF ELEVER MED LAV ELEVTRIVSEL

٠ 13 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 1: Procentdel elever med lav elevtrivsel over tid i folkeskolen

Procent

2015

2016

2017

2018

Folkeskole

Anm.: For hvert skoleår er angivet procentdelen af alle elever, som har mindst tre ”bekymrende svar” blandt

spørgsmålene, som indgår i indikatoren for lav elevtrivsel i folkeskolen. Procentdelen er beregnet ud af alle de

elever, som besvarede den nationale trivselsmåling i det pågældende år.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra de nationale trivselsmålinger på folkeskoleområdet.

9,4

8,7

8,6

9,0

10,1

10,0

2019

2020

Stabil forekomst af lav elevtrivsel på de gymnasiale uddannelser

Ser man samlet på eleverne på de gymnasiale uddannelser, er omfanget af lav elevtrivsel overvejende

stabilt fra 11,6 procent i 2018, 12,4 procent i 2019 og 11,6 procent i 2020, se Figur 2. Dette svarer til, at

der i 2020 var ca. 13.100 elever, som havde lav elevtrivsel, blandt de elever som besvarede de nationale

trivselsmålinger.

Figur 2: Procentdel elever med lav elevtrivsel over tid i gymnasiet

Procent

2018

2019

Gymnasial

Anm.: For hvert skoleår er angivet procentdelen af elever, som har mindst tre ”bekymrende svar” blandt spørgs-

målene, som indgår i indikatoren for lav elevtrivsel i gymnasiet. Procentdelen er beregnet ud af alle de elever,

som besvarede den nationale trivselsmåling i det pågældende år.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra de nationale trivselsmålinger på gymnasieområdet.

11,6

12,4

11,6

2020

Svag stigning efterfulgt af muligt fald i forekomst af lav elevtrivsel på

erhvervsuddannelserne

Forekomsten af lav elevtrivsel på erhvervsuddannelserne har været svagt stigende i de årlige målinger

fra 5,8 procent i 2015 og til 6,8 procent i 2018, se Figur 3. I 2019 ligger niveauet for lav elevtrivsel mar-

kant højere, inden det i 2020 falder igen til 5,5 procent, hvilket er lavere end alle foregående år. De 5,5

procent i 2020 svarer til, at der i det år var ca. 1.800 elever, som havde lav elevtrivsel, hvis man ser på

gruppen af elever, som besvarede de nationale trivselsmålinger.

BESKRIVELSE AF ELEVER MED LAV ELEVTRIVSEL

٠ 14 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Der kan ikke peges på en entydig forklaring på det udsving, der ses i 2019. Dataindsamlingsmetoden

og vejledningsmaterialet var på en række punkter anderledes i 2019 sammenlignet med de foregående

år, men det er vanskeligt at sige, hvad der kan ligge bag udsvinget i dette ene år.

Figur 3: Procentdel elever med lav elevtrivsel over tid på erhvervsuddannelserne

Procent

5,8

2015

6,4

2016

6,8

2017

6,8

2018

2019

5,5

2020

17,5

Erhvervsudd.

Anm.: For hvert skoleår er angivet procentdelen af alle elever, som har mindst tre ”bekymrende svar” blandt

spørgsmålene, som indgår i indikatoren for lav elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. Procentdelen er beregnet

ud af alle de elever, som besvarede den nationale trivselsmåling i det pågældende år.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra de nationale trivselsmålinger på erhvervsuddannelsesområdet.

2.2

Baggrundskarakteristika

Større andel blandt piger udviser lav elevtrivsel end drenge i folkeskolen og på

gymnasiale uddannelser, men for erhvervsuddannelserne er det ligeligt fordelt

I folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser er det i højere grad piger, der udviser lav elevtrivsel,

mens fordelingen på erhvervsuddannelser er omtrent ligelig. Forskellen mellem kønnene er størst i fol-

keskolen, se Figur 4. Sammenligner man med den eksisterende trivselsindikator ”Generel trivsel” på fol-

keskoleområdet ses det, at drengene også der ser ud til at trives lidt bedre, men forskellen på trivslen

hos de to køn er større, når man anvender den her præsenterede indikator for lav elevtrivsel.

BESKRIVELSE AF ELEVER MED LAV ELEVTRIVSEL

٠ 15 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4: Procentdel elever med lav elevtrivsel fordelt efter elevens køn. Trivselsdata fra 2020.

Procent

Folkeskole

Gymnasial

Piger

Drenge

Erhvervsudd.

12,2

7,8

13,0

9,7

5,4

5,8

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra de nationale trivselsmålinger på folkeskole-, gymnasie-, og er-

hvervsuddannelsesområdet og registerdata fra Danmarks Statistik.

Efterkommere og indvandrere har større forekomst af lav elevtrivsel i folkeskolen og på

de gymnasiale uddannelser

Ligesom det var tilfældet med fordelingen efter køn, ligner tendensen i folkeskolen og på de gymnasi-

ale uddannelser hinanden, når det kommer til elevernes oprindelse: På begge disse områder gælder

det, at elever med dansk baggrund har en mindre forekomst af lav elevtrivsel (hhv. 9,6 og 10,9 procent)

sammenlignet med elever med efterkommerbaggrund (hhv. 11,7 procent og 17,2 procent) og elever

med indvandrerbaggrund (14,1 og 16,2 procent), se Figur 5. Anderledes ser det ud på erhvervsuddan-

nelserne, hvor elever med indvandrerbaggrund har den laveste forekomst af lav elevtrivsel (3,7 procent)

sammenlignet med elever med dansk baggrund og elever med efterkommerbaggrund (hhv. 5,8 og 6,9

procent). Ser man på den eksisterende trivselsindikator ”Generel trivsel” på folkeskoleområdet, ses der

et mere ens billede for elever med forskellig oprindelse sammenlignet med de forskelle, som den her

præsenterede indikator for lav elevtrivsel indikerer på folkeskoleområdet.

BESKRIVELSE AF ELEVER MED LAV ELEVTRIVSEL

٠ 16 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 5: Procentdel elever med lav elevtrivsel fordelt efter elevens oprindelse. Trivselsdata fra

2020.

Procent

Folkeskole

Dansk oprindelse

Gymnasial

Efterkommer

Erhvervsudd.

Indvandrer

9,6

14,1

11,7

10,9

5,8

6,9

3,7

17,2

16,2

Anm.: Fordelingen af eleverne efter oprindelse er baseret på Danmarks Statistiks definition, hvor befolkningen

inddeles i tre grupper afhængig af fødeland samt forældres statsborgerskab og fødeland.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra de nationale trivselsmålinger på folkeskole-, gymnasie-, og er-

hvervsuddannelsesområdet og registerdata fra Danmarks Statistik.

I folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser er der større procentdel med lav

elevtrivsel, jo kortere uddannelse elevens forældre har

Tendensen i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser ligner også hinanden med hensyn til, hvor-

dan elever med lav elevtrivsel fordeler sig, hvis eleverne inddeles efter deres forældres højeste uddan-

nelse: Jo kortere uddannelse elevens forældre har, jo større er elevens sandsynlighed for at have lav

elevtrivsel. For folkeskolen gælder det eksempelvis, at 15,3 procent af eleverne har lav elevtrivsel i den

gruppe, hvis forældres højeste uddannelse er en grundskoleuddannelse, hvorimod dette kun gælder

for 7,8 procent af de elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, se Figur 6. På er-

hvervsuddannelserne er billedet mere blandet, og det er vanskeligt at pege på et klart mønster.

BESKRIVELSE AF ELEVER MED LAV ELEVTRIVSEL

٠ 17 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 6: Procentdel elever med lav elevtrivsel fordelt efter elevens forældres højeste uddannelse.

Trivselsdata fra 2020.

Procent

Folkeskole

Grundskole

Gymnasial

Erhvervs-

faglig

Kort vid.

udd.

Erhvervsudd.

Mellemlang

vid. udd.

Lang vid.

udd.

15,3

12,7

11,3

17,7

14,4

12,7

11,6

10,9

9,3 8,7

7,8

9,5

6,5

5,6 6,0 5,5

5,4

7,6

Anm.: Forældreoplysningerne er opgjort ved elevens 13. år. Forældrenes højeste uddannelse er opgjort for den

af elevens forældre, der har den højeste uddannelse.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra de nationale trivselsmålinger på folkeskole-, gymnasie-, og er-

hvervsuddannelsesområdet og registerdata fra Danmarks Statistik.

2.3

Skolekarakteristika

Størst forekomst af lav elevtrivsel på de ældre årgange på de gymnasiale uddannelser

mens forekomsten på erhvervsuddannelserne er størst på grundforløbet

På det foreliggende datagrundlag

er det ikke muligt med sikkerhed at afgøre, hvad der er årsag til

forskellene i forekomsten af lav elevtrivsel hos eleverne på forskellige trin i deres uddannelsesforløb,

som vises i figur 5. Med det vigtige forbehold in mente indikerer figuren en lille tendens til, at forekom-

sten af lav elevtrivsel er lidt større på den yngste del af mellemtrinnet (4.-5. klassetrin). På de gymnasi-

ale uddannelser ses umiddelbart en tendens til, at forekomsten af lav elevtrivsel er større i sidste del af

uddannelsesforløbet, se Figur 7. På erhvervsuddannelserne ser det omvendt ud til, at forekomsten er

størst i starten (5,8 procent på grundforløbet) og derefter falder (4,3 procent på hovedforløbet).

Det kan være interessant at se på, om elevernes besvarelser indikerer, at de trives bedre eller værre i løbet af de-

res uddannelsesforløb, men dette er ikke muligt at gøre med sikkerhed på det anvendte datagrundlag. Årsagen er,

at de viste data for hvert uddannelsesområde i Figur 7 og rapportens øvrige figurer er baseret på besvarelser for ét

skoleår (et såkaldt (”tværsnit”), og det er på dette grundlag ikke muligt at sammenligne en elevs besvarelse i ét år

med samme elevs besvarelser i året efter. De forskelle i forekomsten af lav elevtrivsel på forskellige trin i uddannel-

serne, som vises i Figur 7, kan derfor skyldes forhold ved det at gå på fx 1. hhv. 2. år i et givent uddannelsesforløb,

men de kan også skyldes andre forskelle mellem trivslen i de to grupper af elever, som i et givent skoleår var på fx 1.

og 2. år i et uddannelsesforløb (den såkaldte ”kohorte-effekt”).

En supplerende pointe er her, at en del flere elever falder fra på grundforløbet sammenlignet med på hovedforlø-

bet. Dette kan have betydning for forekomsten af lav elevtrivsel på hvert af de to forløb, men rapportens analyser

giver ikke svar på, hvordan en sådan sammenhæng kunne se ud.

BESKRIVELSE AF ELEVER MED LAV ELEVTRIVSEL

٠ 18 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 7: Procentdel elever med lav elevtrivsel fordelt efter hhv. klassetrin, årgang og forløb.

Trivselsdata fra 2020.

Procent

12,4

10,7

9,8

9,6

8,9

8,3

9,2

5,8

4,3

12,9

13,2

Grund- Hoved-

forløb forløb

Forløb

(erhvervsudd.)

Klassetrin (folkeskole)

Årgang (gymnasial)

Anm.: Gymnasieområdet: 4. årgang findes på visse uddannelser, men er ikke medtaget i figuren på grund af få

elever på denne årgang. Bemærk at visse uddannelsestyper (fx stx) har 3. årgang som afsluttende årgang,

mens det for andre (fx hf) er 2. årgang. Lav elevtrivsel som skyldes pres op til afslutningen af en uddannelse

(”dimissionspres”) vil derfor fordele sig forskelligt

på årgangene på de forskellige uddannelsestyper.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra de nationale trivselsmålinger på folkeskole-, gymnasie-, og er-

hvervsuddannelsesområdet og registerdata fra Danmarks Statistik.

Klare forskelle på forekomst af lav elevtrivsel på tværs af folkeskolens institutionstyper

og de gymnasiale uddannelsestyper

Det er også muligt at se på forekomsten af lav elevtrivsel inden for hhv. institutionstyper (folkeskole),

uddannelsestyper (gymnasiale uddannelser) og hovedområder (erhvervsuddannelser). I folkeskolen er

der ganske store forskelle, hvor forekomsten af lav elevtrivsel i den almene folkeskole ligger på 9,8 pro-

cent, mens den på specialskoler er 18,4 procent og i interne skoler (som er tilknyttet dagbehandlingstil-

bud og anbringelsessteder) er 24,6 procent, jf. Figur 8. På de gymnasiale uddannelser er der også store

forskelle, hvor forekomsten af lav elevtrivsel fx er på 9,8 procent og 10,7 procent på hhv. hhx og stx,

mens den på hf ligger på 18,0 procent. På erhvervsuddannelserne er fordelingen på tværs af de fire ud-

dannelsesområder rimelig jævn, men dog lidt lavere inden for omsorg, sundhed og pædagogik.

De viste forskelle inden for folkeskoleområdet ses også, hvis man anvender den eksisterende trivselsin-

dikator ”Generel trivsel”. Dog ser der ud til at være lidt større forskelle på trivslen på de tre forskellige

institutionstyper på folkeskoleområdet, når man anvender den udviklede indikator for lav elevtrivsel.

BESKRIVELSE AF ELEVER MED LAV ELEVTRIVSEL

٠ 19 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 8: Procentdel elever med lav elevtrivsel fordelt efter hhv. institutionstype, uddannelsestype og

uddannelsesområde. Trivselsdata fra 2020.

Procent

Almen

folkeskole

Intern skole

(dagbehand-

lingstilbud

anbringelses-

steder)

Institutionstype

(folkeskole)

Special-

skole

Stx

Htx

Hhx

Fødevarer,

jordbrug,

oplevelser

Kontor,

handel,

forretning

24,6

18,4

9,8

10,7

12,9

9,8

5,8

6,0

3,9

Omsorg,

sundhed,

pædagogik

18,0

5,6

Teknologi,

byggeri,

transport

Uddannelsestype

(gymnasial)

Uddannelsesområde

(erhvervsudd.)

Anm.:

Folkeskole: Der er kun vist de institutionstyper, hvor eleverne besvarer den nationale trivselsmåling, det vil sige,

at der ikke er medtaget (hverken her eller andre steder i rapporten) elever fra eksempelvis frie grundskoler (pri-

vatskoler) eller efterskoler.

Gymnasiale uddannelser: I hele rapporten såvel som i denne figur er der kun medtaget de uddannelsestyper,

som har tilstrækkeligt mange besvarelser, og derfor er fx gymnasieforløb for flygtninge og 2-årig hhx ikke med-

taget.

Erhvervsuddannelser: Elevens uddannelsesområde er defineret ud fra den uddannelse, hvor eleven var indskre-

vet på det tidspunkt, hvor vedkommende besvarede trivselsmålingen.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra de nationale trivselsmålinger på folkeskole-, gymnasie-, og er-

hvervsuddannelsesområdet og registerdata fra Danmarks Statistik.

Elever med lav elevtrivsel har større fravær i folkeskolen og frafalder i højere grad deres

årgang eller forløb på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne

Folkeskoleelever med lav elevtrivsel har på tværs af fraværsårsager et højere fravær sammenlignet med

øvrige elever (6,5 over for 4,6 procent), og det kan især tilskrives et højere ulovligt fravær

og sygefra-

vær, se Figur 9. Elever med lav elevtrivsel frafalder i højere grad deres årgang på de gymnasiale uddan-

nelser (7,4 mod 1,9 procent på de gymnasiale uddannelser) og deres forløb på erhvervsuddannelserne

(10,1 mod 6,7 procent), når de sammenlignes med øvrige elever, se Figur 10. At frafalde vil her sige, at

eleven ikke gennemfører det år eller det forløb på uddannelsen (fx 1.g på stx eller grundforløb 1. del på

en erhvervsuddannelse), som eleven var i gang med, da vedkommende besvarede trivselsmålingen.

Ulovligt fravær er, når eleven ikke er fraværende på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende, og sko-

lelederen ikke har givet tilladelse til ekstraordinær frihed.

BESKRIVELSE AF ELEVER MED LAV ELEVTRIVSEL

٠ 20 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 9: Procentdel skolefravær hos elever i

folkeskolen fordelt efter elevtrivsel.

Trivselsdata fra 2020.

Figur 10: Procentdel elever på gymnasiale

uddannelser der frafalder deres årgang og

elever på erhvervsuddannelserne der frafalder

deres forløb fordelt efter elevtrivsel.

Trivselsdata fra 2019.

Procent

Har lav elevtrivsel

Sygefravær

Øvrige elever

Lovligt fravær

Procent

I alt: 6,5 pct.

1,9

1,1

3,5

I alt: 4,6 pct.

1,5

0,6

2,5

10,1

7,4

6,7

1,9

Har lav

elevtrivsel

Øvrige

elever

Har lav

elevtrivsel

Øvrige

elever

Ulovligt fravær

Gymnasial

Erhvervsudd.

Anm: Fraværsprocenten er beregnet som antal da-

ges fravær ud af antal dages normerede skoletid.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra den

nationale trivselsmåling i folkeskolens 4.-9. klasse

samt fraværsdata fra Børne- og Undervisningsmini-

steriets registre.

Anm: En elev er defineret som værende frafaldet, hvis

eleven ikke afsluttede den årgang eller det forløb på sin

uddannelse, som eleven var i gang med, da vedkom-

mende udfyldte trivselsmålingen. I denne opgørelse af

frafald er en gymnasial uddannelse inddelt i to eller tre

årgange (fx 1. g, 2.g og 3.g), alt efter typen af uddan-

nelse. Tilsvarende er en erhvervsuddannelse i denne op-

gørelse inddelt i tre forløb: Grundforløb 1. del; grundfor-

løb 2. del; og hovedforløb.

En elev, der i figuren er talt som havende frafaldet sin

årgang eller forløb, kan godt på et senere tidspunkt

være påbegyndt en anden ungdomsuddannelse eller fx

startet forfra på samme årgang eller forløb på samme

uddannelse. For elever der besvarede trivselsmålingen i

2020 er der pt. ikke datagrundlag til at afgøre, om de

gennemførte eller frafaldt deres årgang eller forløb, og

derfor er figuren baseret på data fra trivselsmålingen i

2019.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra den na-

tionale trivselsmåling på gymnasie- og erhvervsuddan-

nelsesområdet samt registerdata fra Danmarks Statistik.

Elever med lav elevtrivsel opnår lavere karaktersnit i både folkeskolen og på de

gymnasiale uddannelser

Både i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser opnår elever med lav elevtrivsel et lavere karakter-

snit ved hhv. afgangsprøven og den afsluttende eksamen, se Figur 11. Der findes i skrivende stund ikke

fuldt dækkende data for elevers karakterer på erhvervsuddannelserne, og derfor er det ikke muligt at

foretage samme analyse for disse elever.

BESKRIVELSE AF ELEVER MED LAV ELEVTRIVSEL

٠ 21 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 11: Afgangsgennemsnit for elever i folkeskolen og eksamensgennemsnit for elever på

gymnasiale uddannelser. Trivselsdata fra 2020 for folkeskolen og trivselsdata for 2019 for de

gymnasiale uddannelser.

Karaktergennemsnit

Har lav elevtrivsel

Øvrige elever

Har lav elevtrivsel

Øvrige elever

Folkeskole

Anm.:

Folkeskole: Afgangsgennemsnit angiver elevernes gennemsnit ved 9. klasses afgangseksamen i de obligatoriske

prøver, det vil sige inklusiv udtræksfag. Der er vist karakterer for skoleåret 2019/2020 (det vil sige eksamen

sommeren 2020).

Gymnasiale uddannelser: Eksamensresultat er det samlede karaktergennemsnit, som eleven har på sit eksa-

mensbevis ved afslutning af uddannelsen, det vil sige det karaktergennemsnit, som er justeret for ”bonusfaktor

A”, det vil sige som er justeret op med en procentdel, hvis eleven har haft

enten et eller to flere fag på A-niveau

end påkrævet. Eksamensresultatet er opgivet for elever, som har afsluttet en gymnasial uddannelse i skoleåret

2019/2020 (det vil sige eksamen sommeren 2020), hvilket inkluderer 2. årgang på hf og 3. årgang på stx, htx

og hhx. Figuren viser altså kun noget om eksamensgennemsnit og elevtrivsel for elever på afsluttende årgange

på hver af de gymnasiale uddannelser.

For både folkeskolen og de gymnasiale uddannelser gælder det, at de viste karakterdata på forskellige måder

kan forventes at være påvirket af de særlige forhold omkring årskaraktergivning og eksamensafholdelse, som

blev forårsaget af COVID-19-relaterede nedlukninger og øvrige tiltag.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra de nationale trivselsmålinger på folkeskole- og gymnasieområ-

det samt eksamensresultater fra Børne- og Undervisningsministeriets registre.

6,4

7,6

6,5

7,6

Gymnasial

2.4

Psykiske diagnoser og sociale foranstaltninger

Større forekomst af psykiske diagnoser samt forebyggende foranstaltninger eller

anbringelse blandt elever med lav elevtrivsel

Indtil nu i rapporten er der præsenteret figurer, som viser forekomsten af lav elevtrivsel i forskellige

elevgrupper, men det kan også give interessante indsigter at se på det omvendte, altså forekomsten af

forskellige karakteristika blandt hhv. elever med lav elevtrivsel og øvrige elever. Figur 12 sammenlig-

ner

således elever med lav elevtrivsel og øvrige elever, når det kommer til, for det første hvor stor

procentdel der i løbet af de seneste fem år op til de besvarede trivselsmålingen havde været til lægen

eller på hospitalet til behandling for en psykisk diagnose. For det andet sammenlignes elever med lav

elevtrivsel med øvrige elever, når det kommer til, hvor stor procentdel som i løbet af 2019 havde mod-

taget forebyggende foranstaltninger eller var anbragt uden for hjemmet. For alle tre uddannelsesområ-

der ses en større forekomst af begge forhold hos elever med lav elevtrivsel. For elever i folkeskolen og

på de gymnasiale uddannelser er forekomsten omtrent dobbelt så stor blandt elever med lav elevtrivsel

sammenlignet med øvrige elever, mens forskellen på disse to grupper er lidt mindre hos elever på er-

hvervsuddannelserne.

Vær opmærksom på, at figuren ikke siger noget om, hvor stor procentdel af elever med disse forhold, som udviser

lav elevtrivsel, men altså omvendt viser forekomsten af disse forhold, når der ses særskilt på elever med lav elevtriv-

sel og på øvrige elever.

BESKRIVELSE AF ELEVER MED LAV ELEVTRIVSEL

٠ 22 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 12: Procentdel blandt elever hhv. med lav elevtrivsel og øvrige elever, som har en psykisk

diagnose eller som har modtaget forebyggende foranstaltninger eller er blevet anbragt. Trivselsdata

fra 2019.

Procent

10,5

7,4

4,7

2,4

1,2

3,3

4,9

2,3

7,7

6,6

7,0

4,1

Psykisk diagnose

Forebyggende Psykisk diagnose Forebyggende Psykisk diagnose Forebyggende

foranstaltninger

eller anbringelse

Gymnasial

Har lav elevtrivsel

Øvrige elever

Erhvervsudd.

Folkeskole

Anm.:

Psykisk diagnose angiver, at eleven inden for de seneste 5 år op til skoleåret, hvor vedkommende besvarede

trivselsmålingen, havde været i kontakt med sundhedsvæsnet vedr. en af følgende diagnoser: Demens mv.;

psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser; skizofreni mv.; affektive sindslidelser; nervøse og stressrela-

terede tilstande mv.; adfærdsændringer mv., fx spiseforstyrrelser; forandringer af personlighedsstruktur og ad-

færd mv., fx personlighedsforstyrrelser.

Forebyggende foranstaltninger eller anbringelse angiver, at eleven i løbet af 2019 havde modtaget en forebyg-

gende indsats (personrettet) eller en anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens bestemmelser om særlig

støtte til børn og unge. En stor del af eleverne på erhvervsuddannelserne befinder sig i en aldersgruppe, hvor

denne type sociale foranstaltninger ikke er relevante. Af denne årsag er det kun en mindre del af disse elever,

for hvem det overhovedet er muligt at modtage en sådan foranstaltning, og derfor er figurens tal kunstigt lave

for denne elevgruppe, når det kommer til forebyggende foranstaltninger og anbringelser. Opgørelsen af sociale

foranstaltninger følger Social- og Indenrigsministeriets opgørelse af udsatte børn og unge, se fx Socialpolitisk

Redegørelse 2019.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra de nationale trivselsmålinger på folkeskole-, gymnasie-, og er-

hvervsuddannelsesområdet samt data fra registrene Børn og unge anbragte forløbsregister og Børn og unge -

underretninger.

BESKRIVELSE AF ELEVER MED LAV ELEVTRIVSEL

٠ 23 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Opsamling

Der tegner sig klare forskelle på elever med lav elevtrivsel identificeret med de nye indikatorer og øv-

rige elever i folkeskolens 4.-9. klasse, på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Flere af

forskellene går igen på tværs af de tre uddannelsesområder. I Tabel 2 nedenfor er vist en oversigt over,

i hvilke elevgrupper forekomsten af lav elevtrivsel er størst for hvert af de tre uddannelsesområder. I

tabellen fremgår også to elevinddelinger, som af pladshensyn ikke er vist som figur i denne rapport:

Den region, som eleven bor i, samt elevens forældres stærkeste tilknytning

til arbejdsmarkedet.

I et videre arbejde i Børne- og Undervisningsministeriet skal der tages stilling til den mulige fremtidige

anvendelse af indikatorerne i skolers og uddannelsesinstitutioners trivselsfremmende arbejde og i mini-

steriets databeredskab. Umiddelbart rummer de udviklede indikatorer flere perspektiver. De gør det

blandt andet muligt at følge udviklingen i lav elevtrivsel over tid, herunder ændringer i hvordan denne

fordeler og udvikler sig i forskellige elevgrupper. Denne viden gør det muligt at identificere på et givent

tidspunkt, hvor stor andel af en given elevgruppe der har lav elevtrivsel, og om der er behov for at

iværksætte tiltag. Hermed kan de udviklede indikatorer potentielt understøtte arbejdet med at iværk-

sætte målrettede tiltag og indsatser, der kan forbedre trivslen på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Tabel 2: Oversigt over i hvilke elevgrupper forekomsten af lav elevtrivsel er størst i hhv. folkesko-

lens 4.-9. klasse, på de gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelserne.

Størst forekomst af

Baggrundsvari-

able

lav elevtrivsel i fol-

keskolens 4.-9.

klasse

Køn

Piger

Indvandrere og i nogen

grad efterkommere

Lidt større forekomst i Re-

Geografisk region

gion Sjælland og Region

Hovedstaden

Elevens forældres

højeste uddannelse

Elevens forældres

stærkeste tilknyt-

ning til arbejds-

markedet

Klassetrin/år-

gang/forløb

Institutions-

type/uddannelses-

type/hovedområde

Lidt større forekomst på 5.

og især på 4. klassetrin

Specialskoler og især på

dagbehandlingstilbud og

behandlingshjem

Hf og i nogen grad htx

Lidt lavere forekomst inden

for omsorg, sundhed og

pædagogik

2. og især 3. årgang

Grundforløb

Elever hvis forældre har

en kortere uddannelse

Elever hvis forældre er le-

dige eller uden for ar-

bejdsstyrken

Elever hvis forældre har en

kortere uddannelse

Elever hvis forældre er le-

dige eller uden for arbejds-

styrken

Stort set ligelig forekomst

Størst forekomst af

lav elevtrivsel på de

gymnasiale

uddannelser

Piger

Indvandrere og efterkom-

mere

Region Sjælland og Region

Hovedstaden

Størst forekomst af

lav elevtrivsel på er-

hvervsuddannelserne

Stort set ligelig forekomst

Efterkommere og elever

med dansk oprindelse

Lidt større forekomst i Re-

gion Sjælland og Region

Hovedstaden

Stort set ligelig forekomst

Oprindelse

Anm.: Forældreoplysningerne er opgjort ved elevens 13. år. Forældrenes højeste uddannelse er opgjort for den

af elevens forældre, der har den højeste uddannelse. Det samme gælder for forældrenes stærkeste arbejdstil-

knytning, det vil sige at her er det opgjort for den forælder, som har den stærkeste arbejdstilknytning.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra de nationale trivselsmålinger på folkeskole-, gymnasie-, og er-

hvervsuddannelsesområdet og registerdata fra Danmarks Statistik.

Med dette menes, at eleverne er grupperet efter, om mindst én af deres forældre var enten i job, ledige eller uden

for arbejdsstyrken.

OPSAMLING

٠ 24 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag

4.1

Bilag 1: Oversigt over spørgsmål udvalgt til de tre indikatorer for

lav elevtrivsel

For hvert uddannelsesområde er vist hele spørgerammen

med et ”X” ud for de spørgsmål, som indgår

i indikatoren for lav elevtrivsel på det pågældende uddannelsesområde. I udvælgelsen er der først og

fremmest lagt vægt på at identificere de spørgsmål, som vurderes at være mest centrale for, om en elev

trives i skolen eller ej. Desuden er der lagt vægt på at vælge spørgsmål, som dækker forskellige aspek-

ter ved elevernes trivsel, for eksempel elevernes selvopfattelse, oplevelse af fællesskab mv. På folkesko-

leområdet er spørgsmålet ”Er du glad for din skole?” for eksempel udvalgt, idet det vurderes at være et

meget centralt og bredt favnende spørgsmål i forhold til at indfange elevens opfattelse af at trives i

skolen. Spørgsmålene ”Føler du dig ensom?” og ”Hvor tit har du ondt i maven?” er udvalgt, fordi de

vurderes at være velegnede til at indfange et centralt henholdsvis socialt og fysisk udtryk for lav trivsel i

skolen. På samme vis er de øvrige udvalgte spørgsmål på folkeskoleområdet såvel som på de gymnasi-

ale uddannelser og erhvervsuddannelsesområdet valgt for at indfange centrale udtryk for elevernes

(mis)trivsel, der samtidig dækker forskellige aspekter eller temaer inden for denne.

Spørgeramme for den nationale trivselsmåling på folkeskoleområdet med markering af

de spørgsmål, der indgår i indikatoren for lav elevtrivsel

Spørgsmål der indgår i indika-

Spm.nr.

Spørgsmål

Er du glad for din skole?

Er du glad for din klasse?

Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller

sure.

Jeg er god til at arbejde sammen med andre.

Jeg siger min mening, når jeg synes, at noget er uretfær-

digt.

Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du

prøver hårdt nok?

Q10

Q11

Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for?

Kan du koncentrere dig i timerne?

Føler du dig ensom?

Hvor tit har du ondt i maven?

Hvor tit har du ondt i hovedet?

toren for lav elevtrivsel

Spørgsmål der vedrører baggrundsforhold (fx køn og forløb) samt spørgsmål som kun stilles til en del af eleverne

(fx spørgsmål om oplevelse af praktikophold) er ikke inddraget i udvælgelsen af spørgsmål til indikatoren for lav

elevtrivsel og vises derfor ikke her.

BILAG

٠ 25 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Spørgsmål der indgår i indika-

Spm.nr.

Q12

Q13

Q14

Q15

Q16

Spørgsmål

Er du bange for at blive til grin i skolen?

Hvor ofte føler du dig tryg i skolen?

Er du blevet mobbet i dette skoleår?

Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår?

Er du og dine klassekammerater med til at bestemme,

hvad I skal arbejde med i klassen?

Q17

Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt

koncentrere mig igen.

Q18

Q19

Q20

Q21

Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro.

Er undervisningen kedelig?

Er undervisningen spændende?

Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre no-

get for, at det bliver spændende.

Q22

Hvis noget er for svært for mig i undervisningen, kan jeg

selv gøre noget for at komme videre.

Q23

Q24

Q25

Q26

Q27

Møder dine lærere præcist til undervisningen?

Er det let at høre, hvad læreren siger i timerne?

Er det let at høre, hvad de andre elever siger i timerne?

Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen?

Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker

godt?

Q28

Q29

Q30

Q31

Q32

Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen?

Jeg klarer mig godt fagligt i skolen.

Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen.

Undervisningen giver mig lyst til at lære mere.

Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen,

når jeg har brug for det.

Q33

Q34

Q35

Jeg føler, at jeg hører til på min skole.

Jeg kan godt lide pauserne i skolen

De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælp-

somme.

Q36

Andre elever accepterer mig, som jeg er.

toren for lav elevtrivsel

BILAG

٠ 26 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Spørgsmål der indgår i indika-

Spm.nr.

Q37

Spørgsmål

Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i under-

visningen.

Q38

Q39

Q40

Jeg synes godt om udeområderne på min skole.

Jeg synes godt om undervisningslokalerne på skolen.

Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene.

toren for lav elevtrivsel

Spørgeramme for den nationale trivselsmåling på de gymnasiale uddannelser med

markering af de spørgsmål, der indgår i indikatoren for lav elevtrivsel

Spørgsmål der indgår i indi-

Spm.nr.

Spørgsmål

Jeg er glad for at gå i skole

Jeg klarer mig godt fagligt i skolen

Jeg deltager aktivt i timerne

Jeg afleverer mine opgaver til tiden

Jeg bliver ved med at arbejde, indtil tingene er klaret

Jeg har svært ved at komme i gang med opgaver

Jeg er forberedt til timerne

Jeg forbliver rolig i pressede situationer

Jeg kan lide at kende til og lære nye ting

Jeg er motiveret for undervisningen

Jeg laver mit skolearbejde, fordi jeg er interesseret i det

Når jeg ikke kan finde ud af en bestemt ting i skolen, tør jeg

godt sige det i klassen

Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen

Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt

koncentrere mig igen

Hvis noget er svært for mig i undervisningen, kan jeg selv

gøre noget for at komme videre

Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for?

Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prø-

ver hårdt nok?

Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil i skolen?

Jeg får tilbagemeldinger fra lærerne, som jeg kan bruge til

at blive bedre i fagene

katoren for lav elevtrivsel

BILAG

٠ 27 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Spørgsmål der indgår i indi-

Spm.nr.

Spørgsmål

Jeg har indflydelse på undervisningen

Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i under-

visningen

Undervisningen motiverer mig til at lære nyt

Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det

Lærerne respekterer mig

Lærerne koordinerer tidspunkter for opgave-afleveringer

Mine forældre viser interesse for det, jeg gør i skolen

Mine forældre opmuntrer mig til skolearbejde

Er du glad for din klasse?

Jeg er god til at arbejde sammen med andre

Jeg føler, at jeg hører til på min skole

Jeg støtter og hjælper mine klassekammerater

Jeg kommer godt ud af det med mine klassekammerater

Stemningen i min klasse er præget af forståelse og respekt

for hinanden

I min klasse er det godt at være aktiv i timerne

Jeg kan få hjælp og støtte fra mine klassekammerater

Jeg ville ønske, jeg gik på en anden skole

Jeg har en god kontakt med elever fra andre klasser/hold

Jeg har kontakt til de andre fra klassen uden for skoletiden

Jeg har det dårligt i skolen

Hvor ofte føler du dig presset i skolen?

Hvor ofte føler du dig presset pga.: Lektier

Hvor ofte føler du dig presset pga.: Karakterer

Hvor ofte føler du dig presset pga.: Egne krav og forvent-

ninger til skolearbejdet

Hvor ofte føler du dig presset pga.: Andet

Har du i dette skoleår seriøst overvejet at 'droppe ud' af

skolen?

katoren for lav elevtrivsel

46a

46b

46c

46d

I spørgerammen indgår dette som ét spørgsmål, men hvor respondenten kan vælge ikke kun ét svar, men flere

forskellige svar, der udtrykker forskellige årsager til, at vedkommende evt. har overvejet at droppe ud af skolen. For

BILAG

٠ 28 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Spørgsmål der indgår i indi-

Spm.nr.

Spørgsmål

Føler du dig ensom i skolen?

katoren for lav elevtrivsel

I hvilket omfang er du det seneste år blevet udsat for følgende af andre

elever eller ansatte på skolen?

Blevet kaldt grimme navne, gjort nar af eller blevet

49a

drillet på en sårende måde?

gøre?

Blevet udsat for uønsket psykisk eller fysisk op-

Blevet truet til at gøre ting, jeg ikke havde lyst til at

49b

49c

mærksomhed?

Digital mobning

Blevet udsat for uønsket seksuel opmærksomhed?

49d

49e

I hvilket omfang har du det seneste år oplevet, at elever el-

ler ansatte på skolen er blevet presset til at gøre ting, som

de ikke havde lyst til at gøre?

Der er gode muligheder på skolen for at få støtte og vejled-

ning, hvis jeg har det svært

at spørgsmålet om at droppe ud kunne indgå i udvælgelsen af spørgsmål til indikatoren for lav elevtrivsel, er ele-

vernes svar på de forskellige årsager kodet sammen til ét spørgsmål, som har værdien ”Ja”, hvis respondenten har

angivet mindst én årsag til at have overvejet at droppe ud, og som har værdien ”Nej”, hvis respondenten har sat

kryds ved det den svarmulighed, som lyder ”Jeg har ikke overvejet at droppe ud”.

BILAG

٠ 29 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Spørgeramme for den nationale trivselsmåling for erhvervsuddannelsesområdet med

markering af de spørgsmål, der indgår i indikatoren for lav elevtrivsel

Spm.nr.

Spørgsmål

Spørgsmål der indgår i indika-

toren for lav elevtrivsel

5a.

5b.

Jeg klarer mig godt i skolen?

Hvordan klarer du dig fagligt i klassen/på holdet?

Jeg er en person, som tit kan klare det, jeg sætter mig

for?

Hvor enig eller uenig er du i at…? Jeg er forberedt til ti-

merne

Hvor enig eller uenig er du i at…? Jeg deltager

aktivt i

timerne

Ex6a

Jeg er en person som… er pålidelig når det kommer til

skolearbejde

Ex6b

Jeg er en person som… bliver ved med at arbejde indtil

tingene er klaret

Ex6c

Jeg er en person som… let bliver distraheret og har

svært ved at høre efter

Ex6d

Jeg er en person som… godt kan lide at kende til og

lære nye ting

Ex6e

Jeg er en person som… er koncentreret om skolearbej-

det i timerne

Ex6f

Jeg er en person som… kan lide at have alle mine sko-

leting i god orden

Hvordan oplever du de faglige krav på skolen?

Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på sko-

len (fx borde, stole, klasselokaler, laboratorier, værk-

steder)?

Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengø-

ring?

Hvordan vurderer du skolens indretning og udseende?

Hvor enig eller uenig er du i, at...?

Jeg har adgang til de nødvendige lokaler, værktøjer og

udstyr, når jeg har brug for det i undervisningen

Hvordan vurderer du forholdene på skolen som hel-

hed?

13a

Hvor enig eller uenig er du i,

at …? Jeg er motiveret for

undervisningen

13b

Hvor enig eller uenig er du i, at …? Jeg trives på skolen

BILAG

٠ 30 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Spm.nr.

Spørgsmål

Spørgsmål der indgår i indika-

toren for lav elevtrivsel

13c

Hvor enig eller uenig er du i, at …? Jeg kommer godt

ud af det med mine holdkammerater

13d

Hvor enig eller uenig er du i, at …? Jeg er

glad for min

skole

13e

Hvor enig eller uenig er du i, at …? Jeg er god til at ar-

bejde sammen med andre

14a

14b

14c

14d

Hvor ofte syntes du at…? Lærerne er godt forberedte

Hvor ofte syntes du at…? Lærerne overholder aftaler

Hvor ofte syntes du at…?

Lærerne giver mig ansvar

Hvor ofte syntes du at…? Hvor ofte syntes du at…? Læ-

rerne respekterer mig

14e

Hvor ofte syntes du at…? Lærerne giver faglig hjælp,

når jeg har brug for det

14f

Hvor ofte syntes du at…? Lærerne er gode til at give

tilbagemelding på min indsats

14g

Hvor ofte syntes du at…? Lærerne opstiller klare mål

for, hvad jeg skal lære

14h

Hvor ofte syntes du at…? Lærerne er gode til at for-

klare tingene, så jeg forstår dem

BILAG

٠ 31 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

4.2

Bilag 2: Ny kodning af spørgsmål til de tre indikatorer for lav

elevtrivsel

Som beskrevet i rapporten er de tre indikatorer baseret på udvalgte spørgsmål fra hver af de tre natio-

nale trivselsmålinger, som efterfølgende er blevet omkodet, så svarværdierne ikke længere er fx 1, 2, 3,

4 og 5, men i stedet er enten 1 eller 0. Værdien ”1” er givet til ”bekymrende svar”, det vil sige svar, som

ud fra en faglig vurdering kunne være udtryk for lav elevtrivsel, fx fordi svaret kan siges at udtrykke en

så lav tilfredshed, en så negativ vurdering eller lav tro på sig selv, at det kan være udtryk for, at eleven

har lav elevtrivsel og dermed er i risiko for at mistrives i skolen.

Nedenfor er vist både den oprindelige og nye kodning af de spørgsmål, som indgår i hver af de tre in-

dikatorer.

Oprindelig og ny kodning af de ni spørgsmål fra den nationale trivselsmåling for

folkeskoleområdet, der indgår i indikatoren for lav elevtrivsel

Spm.nr.

Spørgsmål

Svarværdier

Oprindelig

kodning

Ny kodning (”1”

er udtryk for

”bekymrende

svar”)

Er du glad for din skole?

Meget tit

Tit

En gang i mellem

Sjældent

Aldrig

Hvor tit kan du klare

det, du sætter dig for?

Meget tit

Tit

En gang i mellem

Sjældent

Aldrig

Føler du dig ensom?

Meget tit

Tit

En gang i mellem

Sjældent

Aldrig

Q10

Hvor tit har du ondt i

maven?

Meget tit

Tit

En gang i mellem

Sjældent

Aldrig

Q12

Er du bange for at blive

til grin i skolen?

Altid

For det meste

En gang i mellem

Sjældent

Aldrig

Q14

Er du blevet mobbet i

dette skoleår?

Meget tit

Tit

En gang i mellem

Sjældent

Aldrig

BILAG

٠ 32 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Spm.nr.

Spørgsmål

Svarværdier

Oprindelig

kodning

Ny kodning (”1”

er udtryk for

”bekymrende

svar”)

Q26

Lykkes det for dig at

lære dét, du gerne vil, i

skolen?

Meget tit

Tit

En gang i mellem

Sjældent

Aldrig

Q34

Jeg kan godt lide pau-

serne i skolen.

Helt enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Helt uenig

Q35

De fleste af eleverne i

min klasse er venlige og

hjælpsomme.

Helt enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Helt uenig

Oprindelig og ny kodning af de otte spørgsmål fra den nationale trivselsmåling på de

gymnasiale uddannelser, der indgår i indikatoren for lav elevtrivsel

Spm.nr.

Spørgsmål

Svarværdier

Oprindelig

kodning

Ny kodning (”1”

er udtryk for

”bekymrende

svar”)

Jeg er glad for at gå i

skole.

Helt enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Helt uenig

Er du glad for din

klasse?

Meget tit

Tit

En gang i mellem

Sjældent

Aldrig

Jeg føler, at jeg hører til

på min skole.

Helt enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Helt uenig

Jeg kommer godt ud af

det med mine klasse-

kammerater.

Helt enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Helt uenig

BILAG

٠ 33 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Spm.nr.

Spørgsmål

Svarværdier

Oprindelig

kodning

Ny kodning (”1”

er udtryk for

”bekymrende

svar”)

Jeg ville ønske, jeg gik

på en anden skole.

Helt enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Helt uenig

Jeg har det dårligt i sko-

len.

Helt enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Helt uenig

Har du i dette skoleår

seriøst overvejet at

'droppe ud' af skolen?

Nej

Føler du dig ensom i

skolen?

Meget tit

Tit

En gang i mellem

Sjældent

Aldrig

Oprindelig og ny kodning af de ti spørgsmål fra den nationale trivselsmåling for

erhvervsuddannelsesområdet, der indgår i indikatoren for lav elevtrivsel

Spm.nr.

Spørgsmål

Svarværdier

Oprindelig

kodning

Ny kodning (”1”

er udtryk for

”bekymrende

svar”)

Jeg klarer mig godt i

skolen.

Helt enig

Delvist enig

Hverken enig eller uenig

Delvist uenig

Helt uenig

Jeg er en person, som tit

kan klare det jeg sætter

mig for?

Helt enig

Delvist enig

Hverken enig eller uenig

Delvist uenig

Helt uenig

I den nationale trivselsmåling indgår dette som ét spørgsmål, men hvor respondenten kan vælge ikke kun ét svar,

men flere forskellige svar, der udtrykker forskellige årsager til, at vedkommende evt. har overvejet at droppe ud af

skolen. For at spørgsmålet om at droppe ud kunne indgå i udvælgelsen af spørgsmål til indikatoren for lav elevtriv-

sel, er elevernes svar på de forskellige årsager kodet sammen til ét spørgsmål, som har værdien ”Ja”, hvis respon-

denten har angivet mindst én årsag til at have overvejet at droppe ud, og som har værdien ”Nej”, hvis responden-

ten har sat kryds ved det den svarmulighed, som lyder ”Jeg har ikke overvejet at droppe ud”.

BILAG

٠ 34 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

Spm.nr.

Spørgsmål

Svarværdier

Oprindelig

kodning

Ny kodning (”1”

er udtryk for

”bekymrende

svar”)

Ex6b

Jeg er en person som,

bliver ved med at ar-

bejde indtil tingene er

klaret.

Helt enig

Delvist enig

Hverken enig eller uenig

Delvist uenig

Helt uenig

Ex6d

Jeg er en person, som

godt kan lide at lære nye

ting.

Helt enig

Delvist enig

Hverken enig eller uenig

Delvist uenig

Helt uenig

13a

Jeg er motiveret for un-

dervisningen.

Helt enig

Delvist enig

Hverken enig eller uenig

Delvist uenig

Helt uenig

13b

Jeg trives på skolen.

Helt enig

Delvist enig

Hverken enig eller uenig

Delvist uenig

Helt uenig

13c

Jeg kommer godt ud af

det med mine holdkam-

merater.

Helt enig

Delvist enig

Hverken enig eller uenig

Delvist uenig

Helt uenig

13d

Jeg er glad for min

skole.

Helt enig

Delvist enig

Hverken enig eller uenig

Delvist uenig

Helt uenig

14d

Lærerne respekterer

mig.

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

14e

Lærerne giver faglig

hjælp, når jeg har brug

for det.

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

BILAG

٠ 35 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

4.3

Bilag 3: Om Rasch-analyser og hvordan de er anvendt i

udviklingen af indikatorerne for lav elevtrivsel

Hvad en Rasch-analyse er

En Rasch-analyse er en statistisk metode

, som kan bruges til at undersøge, hvorvidt en gruppe af

spørgsmål måler det samme bagvedliggende fænomen, fx elevtrivsel eller dygtighed inden for en be-

stemt færdighed. Teknisk udtrykt undersøger Rasch-analysen, om elevernes svar på en udvalgt gruppe

af spørgsmål passer til en Rasch-model, som er et eksempel på en såkaldt ”Item Respons Model”. Når

Rasch-analysen anvendes på en gruppe af udvalgte spørgsmål i de nationale trivselsmålinger, estimeres

en ”grad af lav elevtrivsel” for hvert af spørgsmålene, hvilket er et udtryk for andelen af elever, der på

spørgsmålet angiver et ”bekymrende svar”, det vil sige svarer på en måde, som fagligt anses som be-

kymrende ift. om eleven udviser lav elevtrivsel og dermed potentielt kan siges at mistrives i skolen. Ba-

seret på elevernes svar kan trivselsspørgsmålene rangordnes efter andelen af elever med et ”bekym-

rende svar” som mærker på en lineal gående fra lav til høj elevtrivsel. Dernæst rangordnes eleverne på

denne lineal (Rasch-skalaen) alt efter hvor mange spørgsmål, som de angiver et bekymrende svar på.

Herved tester Rasch-analysen, om de udvalgte spørgsmål hænger sammen på en måde, hvor eleverne

svarer konsistent på dem. Det vil sige, at Rasch-analysen undersøger, om de elever, der på ét spørgsmål

angiver et bekymrende svar, også har tendens til at angive bekymrende svar på de andre af de udvalgte

spørgsmål, hvor der er en lige så høj eller højere andel af elever med et bekymrende svar. Hvis dette er

tilfældet, siger man at modellen har en tilstrækkeligt høj reliabilitet, og i så fald kan man udlede

, at de

udvalgte spørgsmål er udtryk for det samme bagvedliggende fænomen (her lav elevtrivsel).

Hvordan Rasch-analyser blev anvendt til udviklingen af indikatorer for lav elevtrivsel

I udviklingen af indikatorerne for lav elevtrivsel er der, som beskrevet i rapportens afsnit 1.2.1 på side 8,

anvendt en Rasch-analyse til at teste de spørgsmål, som først var blevet fagligt udvalgt som det bedste

bud på, hvilke spørgsmål der især siger noget om elevernes trivsel på hvert af de tre uddannelsesområ-

der

. De tre grupper af spørgsmål som blev ”godkendt” af Rasch-analyserne havde en reliabilitet på

mellem 0,7 og 0,8. Dermed overholder de den gængse retningslinje for anvendelse af Rasch-analyser

på aggregeret niveau, det vil sige når man ønsker at opgøre et fænomen (her lav elevtrivsel) for grup-

per af elever

. Spørgsmålene som de tre indikatorer er baseret på overholder altså kravene til Rasch-

modellen, og det følger deraf, at de kan anvendes til at inddele eleverne i grupper ud fra, hvor mange

bekymrende svar de har. For at gøre indikatorerne mere anvendelige er der som beskrevet i afsnit 1.2.2

fastsat en grænseværdi for, hvornår en elev kan siges at have

lav

elevtrivsel, og dermed kan indikato-

rerne bruges til at identificere i data, hvor stor forekomsten af lav elevtrivsel er i forskellige elevgrupper,

klasser, hold mv.

Man kan læse mere om Rasch-analyser på følgende sider:

https://rasch.org/, https://evidencenterinfo.dk/kvalitets-

sikring-af-digitale-test-hvad-er-en-raschmodel/, https://www.statisticshowto.com/rasch-model/

Modellen skal også ”godkendes” mht. den såkaldte ”item differential function”, som undersøger, om fx drenge og

piger svarer omtrent ens eller omvendt om det er tilfældet, at fx køn (eller andre baggrundsforhold) har en stati-

stisk signifikant betydning for, hvordan eleverne svarer. De her præsenterede indikatorer for lav elevtrivsel lever

også op til de krav, som stilles af ”item differential function”, det vil sige at køn, etnicitet m.fl. ikke har en statistisk

signifikant betydning for elevernes score på de tre udviklede indikatorer.

Henholdsvis folkeskolens 4.-9. klasse, de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne

Hvis man ønskede at anvende data på individniveau, det vil sige udpege enkeltelever som havende lav elevtrivsel,

vil den gængse retningslinje være, at reliabiliteten skal ligge omkring 0,9.

BILAG

٠ 36 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Rapport om indikatorer for lav elevtrivsel, fra børne- og undervisningsministeren

BILAG

٠ 37 ٠