BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Høringsnotat, høringssvar og bekendtgørelsesudkast vedrørende Bekendtgørelse om kapacitetsfastsættelse, zoner og profilgymnasier for de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 214
Offentligt

Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet

Kontor for Gymnasier

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Tlf. nr.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.stukuvm.dk

CVR-nr.: 29634750

Udkast til høringsnotat over udkast til bekendtgørelse om kapaci-

tetsfastsættelse, zoner og profilgymnasier på de gymnasiale uddan-

nelser

1. Indledning

Et udkast til bekendtgørelsen har i perioden 16. juni til 3. august 2022

været sendt i høring hos 28 myndigheder og organisationer. Udkastet

blev også offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget høringssvar fra ni af de hørte myndigheder og organisa-

tioner. Syv af de hørte myndigheder og organisationer har afgivet ind-

holdsmæssige bemærkninger til udkastene, mens to ikke har afgivet be-

mærkninger. To høringssvar er indgivet i forening mellem flere organisa-

tioner.

I notatet er medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene. Herud-

over indeholder flere høringssvar bemærkninger, herunder om punkter,

der ikke reguleres af bekendtgørelsen. Disse er ikke adresseret i nærvæ-

rende notat, men vil indgå i styrelsens videre arbejde med implemente-

ring af den politiske aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet) og So-

cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kri-

stendemokraterne om Den Koordinerende Tilmelding til Gymnasiale

Ungdomsuddannelser.

Danske Regioner har i sit høringssvar stillet en række spørgsmål til afkla-

ring, som ikke har givet anledning til ændringer i bekendtgørelsen. Styrel-

sen vil besvare spørgsmålene i den løbende dialog med Danske Regioner

samt udarbejde vejledende materiale herom.

En oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er ved-

lagt.

22. juli 2022

Sagsnr.: 22/15586

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 214: Høringsnotat, høringssvar og bekendtgørelsesudkast vedrørende Bekendtgørelse om kapacitetsfastsættelse, zoner og profilgymnasier for de gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren

2. Sammenfatning om ændringer i bekendtgørelsen i forhold til hø-

ringsudkastet

De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændring i be-

kendtgørelsen i forhold til det udkast, der har været i høring:



Tilføjelse af henvisning til § 8, stk. 3, i lov om institutioner for al-

mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Herudover er der foretaget mindre ændringer af sproglig og regelteknisk

karakter.

3. Generelle bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse

DEG bemærker, at bekendtgørelsen generelt ikke lægger op til dialog

mellem institutionerne og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (heref-

ter styrelsen) eller regionerne om beslutninger vedrørende institutioner-

nes tildelte kapacitet, ønske om at blive profilgymnasium m.v. DEG vil

stærkt opfordre til mulighed for dialog.

DEG undrer sig over, at de nye gymnasiesamarbejder er fraværende i be-

kendtgørelsen (undtagen i § 20, stk. 5, der vedrører frist for nedsættelse

af samarbejderne). DEG gør opmærksom på, at foreningen mener, at der

så vidt muligt bør være minimum to udbud af hver gymnasial retning i et

gymnasiesamarbejde, og at samarbejderne afgrænses efter bl.a. skolernes

optageområder. DEG vil herudover opfordre til, at der kommer en vej-

ledning eller et kommissorium for gymnasiesamarbejderne, så de får no-

genlunde ens rammer rundt om i landet.

Styrelsens bemærkninger

Fsva. bemærkningen om gymnasiesamarbejder henvises til bemærknin-

gerne til § 14 i lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasi-

ale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner

for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale

uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser (Kapacitetsfastsæt-

telse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser), hvoraf det

bl.a. fremgår, at det er regionsrådet, der nedsætter samarbejdet, men in-

stitutionerne inddrages i at fastsætte den geografiske afgrænsning. Det

fremgår derudover, at det er regionsrådet, der fastsætter det nærmere

indhold af samarbejdet. Efter styrelsens vurdering er der aktuelt ikke be-

hov for nærmere centralt fastsatte retningslinjer om gymnasiesamarbej-

derne.

DGS bakker overordnet set op om målsætningerne for elevfordelingsaf-

talen og anser en strammere national kapacitetsstyring som et nødven-

digt værktøj for at opnå aftalens politiske mål.

Kapacitetsfastsættelse

Danske Gymnasier bemærker, at der ikke er henvist til § 8, stk. 3, i insti-

tutionsloven om fastsættelse af minimumskapacitet. Danske Gymnasier

betragter denne bestemmelse som særdeles central for den årlige kapaci-

tetsfastsættelse, hvorfor der også bør henvises til denne bestemmelse i

bekendtgørelsens § 1.

Danske Gymnasier og DEG bemærker, at det flere steder i §§ 1-8 i be-

kendtgørelsen ikke specificeres, at kapacitetsfastsættelsen sker ”per insti-

tution eller afdeling, hvis institutionen har afdelinger, opdelt på hver ud-

dannelse samt pre-IB”. Danske Regioner finder, at den foreløbige kapa-

citet bør fastsættes på afdelingsniveau og uddannelsesniveau og ikke på

det overordnede institutionsniveau.

Styrelsens bemærkninger

På baggrund af Danske Gymnasiers bemærkning har styrelsen fundet an-

ledning til at justere bekendtgørelsesudkastet, så der i § 1 indsættes en

henvisning til § 8, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale ud-

dannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Den beregningstekniske kapacitet opgøres i antal elever pr. institution el-

ler afdeling, hvis institutionen har afdelinger, for hver uddannelse samt

pre-IB, jf. bekendtgørelsesudkastet § 2, stk. 1, sidste pkt. Den foreløbige

og endelige kapacitet fastsættes med udgangspunkt i den beregningstek-

niske kapacitet og opgøres derfor på samme måde som den beregnings-

tekniske kapacitet, jf. henholdsvis bekendtgørelsesudkastets § 4, stk. 1,

og § 5, stk. 1. Vurderer regionsrådet, at der er behov for at hæve kapaci-

teten i forhold til en bestemt ansøger eller elev, vil regionsrådet ligeledes

sondre mellem institution og afdeling i fastsættelsen af den hævede kapa-

citet, jf. §§ 6-8.

Danske Gymnasier og Gymnasiernes Bestyrelsesforening finder de fore-

slåede deadlines i kapacitetsfastsættelsesprocessen utilstrækkelige.

Styrelsens bemærkninger

Det er de foreløbige kapaciteter (elevpladser), som institutionerne skal

planlægge skoleåret efter – disse udmeldes senest den 1. februar. Efter de

gældende regler indberettes kapaciteten også i dag senest den 1. februar.

Danske Gymnasier, DEG, GL og Danske Regioner finder det nødven-

digt, at teknisk overbooking indgår i fastsættelsen af institutioners kapa-

citeter.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) bemærker, at med de gældende

regler for klasseloft og økonomitildeling er det afgørende, at der i de ud-

meldte kapaciteter tages højde for de enkelte skolers frafaldshistorik mv.

eller, at der alternativt kompenseres ved indførelse af skyggelever eller

lignende. GL opfordrer desuden til, at kapaciteten fastsættes som både et

elevtal og et antal klasser.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) opfordrer til, at den

beregningstekniske kapacitetsfastsættelse tager udgangspunkt i klasselof-

tet på 28 elever.

Styrelsens bemærkninger

Det er antallet af elevpladser, der reguleres. Institutionerne bestemmer

selv antallet af klasser inden for kapaciteten og under hensyn til reglerne

for det fleksible klasseloft. Derudover har institutionerne mulighed for at

ønske en anden klassekvotient i forbindelse med afgivelse af deres ind-

stilling vedrørende fastsættelsen af den beregningstekniske kapacitet.

Reglerne omkring det fleksible klasseloft reguleres andetsteds og vil der-

for ikke blive behandlet i nærværende høringsnotat. I forhold til kapaci-

tetsfastsættelsen indeholder bekendtgørelsen alene en fastsættelse af pro-

cessen for kapacitetsfastsættelsen. Spørgsmålet omkring teknisk over-

bookning er således ikke en del af det område, som denne bekendtgø-

relse skal regulere.

Zoner

Danske Gymnasier bemærker, at regler og proces for selve

zoneinddelingen/-opdelingen/-sammensætningen ikke fremgår af

kapitlet om zoner, §§ 9-12. Foreningen finder det derfor utilstrækkeligt,

at bekendtgørelsen ikke forholder sig til dette, så det er gennemsigtigt,

hvordan fremtidig stillingtagen og mulig justering af zoneinddelingen

skal ske, samt hvordan processen herfor skal spille sammen med den øv-

rige proces for fastsættelse af zonestatus samt proces for kapacitetsfast-

sættelse, optagelsesproces og elevfordeling.

GL konstaterer, at der fortsat er problemer med den foreslåede zoneind-

deling (primært i og omkring København) og er bekymret for, at disse

zoners opdeling ikke i tilstrækkelig grad vil ændre på den nuværende

skæve elevsammensætning. Der opfordres til, at dette ændres inden be-

kendtgørelsen træder i kraft, eller at der som minimum vil være ekstra fo-

kus på dette, når zonerne evalueres politisk efter første optag.

Styrelsens bemærkninger

Det er børne- og undervisningsministeren, der fastsætter zonerne, jf. § 11

d i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-

senuddannelse m.v. Zoneopdelingen fra aftalen forventes ikke at ændre

sig for skoleåret 2023/24. Hvis der mod forventning skulle vise sig be-

hov for at ændre zonesammensætningen vil forligskredsen bag elevforde-

lingsaftalen blive inddraget forud herfor.

Profilgymnasier

Danske Gymnasier mener som udgangspunkt ikke, at der bør etableres

flere profilgymnasier, men anerkender samtidig, at profilgymnasier i

nogle tilfælde kan bidrage til en mere balanceret elevsammensætning og

et fortsat bredt uddannelsesudbud. Det er dog helt afgørende, at

regionerne holder skarpt øje med, at profilgymnasier generelt set ikke

modvirker de to hensyn med fordelingsmodellen og ender med at skabe

yderligere polarisering eller endnu sværere forhold for udkantsgymnasier.

GL finder det væsentligt, at godkendelse af profilgymnasier ikke mind-

sker effekten af den nye elevfordeling. Der skal derfor tages særlig hen-

syn til, om godkendelse af et profilgymnasium mindsker de små gymna-

sier i provinsens muligheder for at optage elever, samt om det giver en

uhensigtsmæssig skæv elevsammensætning på de omkringliggende gym-

nasier. GL foreslår på den baggrund, at hensynet til de små gymnasiers

elevoptag indskrives i bestemmelsen, herunder at formuleringen om hen-

synet til den skæve elevsammensætning styrkes. Derudover anbefales det,

at det kommer til at fremgå af bekendtgørelsen, at de små udbud i pro-

vinsen og de skoler, der har haft midlertidigt optagestop, vil blive priori-

teret, når der behandles ansøgning til profiler.

Styrelsens bemærkninger

Det er styrelsens vurdering, at regionerne er bevidste om deres ansvar i

forhold til godkendelse af profilgymnasier og vil sikre, at antallet af pro-

filgymnasier ikke vil føre til uhensigtsmæssigheder i modellen. Det følger

af § 11 a lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v. og § 34 d i lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse, at regionerne i forbindelse med godkendelse af profilgymna-

sier vil skulle sikre, at godkendelserne ikke medfører en skævvridning af

elevsammensætningen eller elevsøgningen. Det følger endvidere af be-

mærkningerne til bestemmelsen, at regionerne i forbindelse med godken-

delse af profilgymnasier vil skulle sikre, at godkendelserne ikke medfører

en skæv elevsammensætning på de pågældende eller omkringliggende af-

delinger. Regionsrådet vil endvidere bl.a. skulle tage hensyn til, at andelen

af profilelever ikke bliver så høj, at der ikke længere er plads til elever bo-

sat i området, da disse elever potentielt kan få langt til en anden gymna-

sial afdeling.

Det afgørende for en godkendelse som profilgymnasium er, at institutio-

nen har en særlig stærk faglig profil, som knytter sig til den enkelte insti-

tution. Derfor finder styrelsen ikke for nuværende, at der er behov for

yderligere regulering af, hvilke hensyn regionsrådet skal lægge vægt på i

forbindelse med en godkendelse til profilgymnasium.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i forhold til hørings-

udkastet.

4. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til bekendtgørelsen

Kapitel 1

Kapacitetsfastsættelse

§ 2 – Beregningsteknisk kapacitet

Danske HF & VUC foreslår, at det forventede antal eftertilmeldere tælles

med i det samlede antal forventede ansøgere til den enkelte institution

for at sikre institutionernes mulighed for planlægning af det kommende

skoleår og give et mere retvisende billede af det forventede ansøgertal.

Styrelsens bemærkninger

Eftertilmeldere fordeles ikke i fordelingsmekanismen, da deres ansøgnin-

ger ikke er kendte på fordelingstidspunktet. Derfor indgår eftertilmeldere

heller ikke i de kapaciteter, som skal anvendes i fordelingsmekanismen.

Regionsrådet kan i forbindelse med fordeling af eftertilmeldere hæve den

endelige kapacitet, jf. § 11 k, stk. 2, i lov om institutioner for almengym-

nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Danske Gymnasier, Danske Regioner og DEG understreger behovet for,

at de bagvedliggende principper, regler og/eller beslutninger, der træffes

og ligger til grund for de beregningstekniske kapaciteter, kommunikeres

tydeligt og tidligt i processen. Danske Regioner og DEG foreslår, at de

bagvedliggende principper og processen fremgår af fx et metodenotat.

Styrelsens bemærkninger

Styrelsen tilstræber mest mulig åbenhed i kapacitetsfastsættelsen, og i for-

bindelse med udmelding af kapaciteterne forventes offentliggjort et me-

todenotat om de bagvedliggende principper og processen for kapacitets-

fastsættelsen.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning støtter op om en national

fastsættelse af beregningsteknisk kapacitet og anbefaler at inddrage elev-

repræsentanter ved fastsættelsen.

Styrelsens bemærkninger

Der inddrages ikke elevrepræsentanter i fastsættelsen af kapaciteten fra

centralt hold. Styrelsen forudsætter, at elevrepræsentanter i bestyrelsen

inddrages i forhold til indstilling til justering af den beregningstekniske

kapacitet, jf. § 3, stk. 1, nr. 1. Hvorvidt institutionerne i øvrigt inddrager

elevrepræsentanter i fastsættelsen af den beregningstekniske kapacitet,

står institutionen frit for.

GL understreger, at en stram kapacitetsfastsættelse er nøglen til, at elev-

fordelingen kan fungere efter hensigten og støtter op om, at det frem-

over er ministeriet og senere regionerne, der ud fra nationale og regionale

behov fastsætter den enkelte skoles kapacitet. GL foreslår, at det i § 2 bli-

ver tilføjet at ”den enkelte institutions kapacitet skal fastsættes ud fra et

særligt hensyn til de mindre skoler i provinsen og skoler med skæv elev-

sammensætning”. GL finder det endvidere positivt, at institutionerne hø-

res om deres holdning til skolens beregningstekniske kapacitet. GL op-

fordrer til, at regionerne allerede inddrages ved fastlæggelsen af den be-

regningstekniske kapacitet, og at skolerne får besked om den midlertidige

kapacitet så tidligt som muligt sammen med en estimering af den forven-

tede kapacitet de kommende to år.

Styrelsens bemærkninger

Som anført i § 2, stk. 1, 2. pkt. svarer den beregningstekniske kapacitet

nationalt og i den enkelte region til det forventede antal ansøgere det kommende sko-

leår for hver uddannelse samt pre-IB.

Institutionerne får besked herom senest

den 1. september. På det tidspunkt er der alene tale om en beregnings-

teknisk kapacitet. Styrelsen har i forbindelse med fastsættelsen heraf væ-

ret i dialog med regionerne, som ligeledes inddrages i næste led frem

mod fastsættelse af den foreløbige kapacitet, jf. § 4, stk. 1.

Det bemærkes endvidere hertil, at bekendtgørelsen alene forholder sig til

processen omkring kapacitetsfastsættelsen, mens de hensyn, der skal læg-

ges til grund ved kapacitetsfastsættelsen følger af aftalen og loven.

§ 3 – Institutionens indstilling

Danske Gymnasier og DEG opfordrer til, at styrelsen går i dialog med

institutionerne om styrelsens vurdering af bestyrelsens indstilling.

Styrelsens bemærkninger

Ansvaret for institutionens kapacitetsindstilling ligger hos bestyrelsen,

der skal begrunde indstilling om eventuelle afvigelser til den udmeldte

beregningstekniske kapacitet. Styrelsen tilstræber mest mulig åbenhed

omkring kapacitetsfastsættelsen og vil gå i dialog med institution og be-

styrelsen, hvis der ses behov herfor.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning støtter overordnet op om, at

lokale forhold og indberetninger fra institutioner indgår i fastsættelsen af

den foreløbige kapacitet, men gør opmærksom på, at sådanne justeringer

kun bør ske i yderst særlige tilfælde, da man ellers risikerer at udvande af-

talens intention.

Styrelsens bemærkninger

Bekendtgørelsen § 5, stk. 1 hjemler alene mulighed for

eventuelle

justerin-

ger, og det er hensigten, at der kun sker justeringer af den beregningstek-

niske kapacitet, såfremt det er nødvendigt eller i øvrigt vurderes at være

hensigtsmæssigt.

Danske Regioner finder det vigtigt, at regionerne får indblik i institutio-

nernes indberetninger og deres begrundelser, inden regionerne går i dia-

log med styrelsen om de foreløbige kapaciteter, så regionerne har det for-

nødne grundlag for at kunne vurdere de kapaciteter, som regionerne ind-

drages i vurderingen af efter § 4.

Styrelsens bemærkninger

Det er hensigten, at de respektive regioner får det ønskede indblik i form

af et samlet excelark med indberetninger fra institutionerne i regionen.

§ 4 – Foreløbig kapacitet

Gymnasiernes Bestyrelsesforening opfordrer til, at der skabes tid og mu-

lighed for dialog mellem institutionen og styrelsen inden den foreløbige

kapacitet fastlægges, særligt når den beregningstekniske kapacitet afviger

betydeligt fra institutionens nuværende kapacitet.

Danske Gymnasier og Danske Regioner ønsker uddybning af, hvordan

regionen inddrages i fastsættelse af den foreløbige kapacitet.

DEG opfordrer til, at styrelsen indfører en bestemmelse om, at beslut-

ning om tildeling af foreløbig kapacitet på institutioner og afdelinger kan

genoptages efter anmodning (tilsvarende at beslutning om elevers forde-

ling kan genoptages, jf. institutionslovens §12) eller give klagemulighed.

DEG gør opmærksom på, at det i det hele taget bør være tydeligt, hvor-

når institutioner er involveret og har indflydelse i processen.

Styrelsens bemærkninger

Styrelsen tilstræber mest mulig åbenhed i kapacitetsfastsættelsen, herun-

der dialogen med institutionerne frem til udmeldingen af den foreløbige

kapacitet. Det er anført, at senest den 1. februar giver styrelsen medde-

lelse om den foreløbige kapacitet for institutionen. Forud herfor har in-

stitutionen og dens bestyrelse haft fire uger til at indstille eventuelle ju-

steringer til den udmeldte beregningstekniske kapacitet, jf. § 3, stk. 1.

Indstillingen og de ønskede oplysninger vil være institutionens mulighed

for at kvalificere ministeriets fastsættelse af kapaciteten.

For at sikre dialogen nedsættes blandt andet et forum med deltagelse af

repræsentanter fra samtlige regioner og Danske Regioner, der skal sikre

dialogen om kapacitetsfastsættelsen.

Når styrelsen har udmeldt den foreløbige kapacitet, vil det ikke være mu-

ligt at klage over den, da det ikke er en forvaltningsretlig afgørelse.

§ 5 – Endelig kapacitet

Danske HF & VUC, DEG og Gymnasiernes Bestyrelsesforening finder,

at styrelsens udmelding af den endelige kapacitet senest den 15. maj er

meget sen.

Styrelsens bemærkninger

Det er den

foreløbige

kapacitet, der udmeldes senest den 1. februar, som

institutionerne skal planlægge skoleåret efter. Efter de gældende regler

indberettes kapaciteten også i dag senest den 1. februar.

Danske Regioner ønsker afklaret, om justeringer af kapaciteten sker i

hele klasser, eller om der tages hensyn til, at mindre gymnasier kan op-

tage alle unge i lokalområdet, også selvom det giver en skæv klassekapa-

citet. Desuden efterspørger Danske Regioner, hvorledes optagelsesprø-

ver m.v. håndteres, når institutionerne ikke ved hvilke elever der er tale

om. Danske Regioner finder det desuden uhensigtsmæssigt, at der ikke i

bekendtgørelsen er hjemmel til at sænke kapaciteten, såfremt ansøgeran-

tallet er markant lavere end forventet.

Styrelsens bemærkninger

Justering af den

endelige

kapacitet sker efter elevpladser. Udmelding af den

beregningstekniske

kapacitet sker ligeledes efter elevpladser, men disse vil

dog initialt være delelige med 28 (dvs. hele klasser). Bestyrelsen for den

enkelte institution har efterfølgende mulighed for at indberette begrun-

det indstilling om eventuelle afvigelser til den udmeldte beregningstekni-

ske kapacitet via styrelsens webgrænseflade. Institutionen fastsætter selv

antallet af klasser under hensyntagen til reglerne om det fleksible klasse-

loft. Det bemærkes i øvrigt, at det er de

foreløbige

kapaciteter (og ikke de

endelige), som institutionerne skal planlægge skoleåret efter – dem har de

senest den 1. februar.

Bestemmelser om optagelsesprøver er ikke relateret til elevfordeling, og

reglerne herom er uforandrede. Institutionerne vil fortsat kort efter an-

søgningsfristen den 1. marts på optagelse.dk kunne se, hvilke af deres 1.

prioritetsansøgere, der skal til den tidlige optagelsesprøve, som afholdes

ultimo april. Efter fordeling vil institutionerne kunne se, hvilke af deres

tildelte elever der skal til optagelsesprøverne i juni.

BUVM kan tilpasse den foreløbige kapacitet i op- eller nedadgående ret-

ning frem mod udmelding af den endelige kapacitet senest den 15. maj.

Regionerne har alene hjemmel til at hæve kapaciteten efter udmelding af

den endelige kapacitet med henblik på at skabe plads til evt. ufordelte an-

søgere og eftertilmeldere.

DEG gør opmærksom på et særligt opmærksomhedspunkt omkring in-

stitutioner/afdelinger med flere typer gymnasiale udbud, hvor der bør

være en dialog med institutionerne/afdelingerne om kapacitetsfastsæt-

telse på det enkelte udbud, når ansøgertallet er kendt (§ 5, stk. 1), så man

undgår tomme lokaler eller afvisning af ansøgere.

DEG foreslår i øvrigt, at der i indfasningen af loven kan dispenseres fra

det fleksible klasseloft, og såfremt regionsrådet hæver kapaciteten i et så-

dant omfang, at det medfører en overskridelse af det fleksible klasseloft,

skal det stadig være taxameterudløsende. DEG ønsker også at gøre op-

mærksom på, at hvor ekstra kapacitet ikke er efter anmodning fra institu-

tionen eller afdelingen, bør det være en pligt at høre institutionen/afde-

lingen, inden regionen beslutter at hæve kapaciteten.

Styrelsens bemærkninger

Styrelsen tilstræber mest mulig åbenhed i kapacitetsfastsættelsen, herun-

der i dialogen med institutionerne, og henviser i øvrigt til bemærknin-

gerne til lovens § 11 k:

”Regionerne vil, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt i forhold til den samlede kapa-

citetsfastsættelse på afdelingerne i regionen, bl.a. kunne tage hensyn til at samle flere af

disse ansøgere og elever på en eller flere bestemte afdelinger, så de pågældende afdelinger

får så mange elever, at afdelingen kan få grundlag for at oprette en ekstra klasse på

afdelingen. Børne- og Undervisningsministeriet vil kunne stille de nødvendige oplysnin-

ger til rådighed for regionerne, så regionerne allerede i forbindelse med fastsættelse af

kapacitet på de enkelte afdelinger vil kunne gå i dialog med udvalgte institutioner med

henblik på at sikre, at der efterfølgende kan sikres tilstrækkelig kapacitet på de insti-

tutioner, som erfaringsmæssigt har en stor andel af disse ansøgere og elever.”

Også de hensyn, der følger af bekendtgørelsens § 7, nr. 1, giver naturlig

anledning til dialog mellem den enkelte institution og region.

Styrelsen bemærker, at regler om det fleksible klasseloft og taxametre føl-

ger af anden lovgivning og bemærkninger hertil behandles derfor ikke i

nærværende høringsnotat.

§ 6 – Hæve kapaciteten

Danske Gymnasier bemærker, at § 14 b i lov om gymnasiale uddannelser

også bør nævnes som et forhold i bekendtgørelsens § 6, stk. 2, da et af de

nævnte tilfælde vedrører § 14 b i lov om de gymnasiale uddannelser. In-

stitutionens optagelse efter § 14 b i lov om de gymnasiale uddannelser

nævnes også i § 11 k i institutionsloven som et tilfælde inden for hvilket,

regionsrådet kan hæve kapaciteten, hvis institutionen ikke har plads in-

den for den fastsatte kapacitet.

Styrelsens bemærkninger

Det følger af § 7, stk. 3, i lov om ændring af lov om institutioner for al-

mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner

for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser, at lo-

vens § 4, hvori § 14 b affattes, træder i kraft på et tidspunkt fastsat af

børne- og undervisningsministeren. Når § 14 b i loven træder i kraft, vil

bekendtgørelsen blive justeret, så § 14 b, nævnes i bekendtgørelsesudka-

stets § 6, stk. 2.

Danske Regioner gør opmærksom på, at der nogen steder i bekendtgø-

relsen anvendes betegnelsen ”regionsrådet”, andre steder ”regionen” og

antager, at der ikke er forskel i anvendelsen af de to begreber.

Styrelsens bemærkninger

Der er i reguleringen taget højde for forskel på regionsråd (politisk or-

gan) og regionen (myndighed). I bekendtgørelsen følges samme systema-

tik som i lovbestemmelserne, hvori der fx i § 8, stk. 2, anvendes begrebet

region, idet det ikke er regionsrådet, der skal ind over kapacitetsfastsæt-

telsen de 3 første år, hvor BUVM fastsætter kapaciteterne.

GL opfordrer til, at det indskærpes, at en skole, der har fået hævet sin ka-

pacitet, ikke uden aftale må optage elever fra andre skoler.

Danske Regioner ønsker afklaret, hvordan det sikres, at et skift af institu-

tion sker, herunder om den afgivende institution skal inddrages og hvor-

når. Danske Regioner stiller desuden en række øvrige spørgsmål vedrø-

rende skift af uddannelse.

Styrelsens bemærkninger

Det følger af bekendtgørelsens § 5, stk. 3, at en institution er bundet af

den kapacitet, som styrelsen fastsætter, med mindre kapaciteten hæves af

regionen. I de tilfælde, hvor kapaciteten hæves af regionen, vil det som

udgangspunkt være i forhold til en eller flere bestemte ansøgere/elever.

Henset hertil og til afskaffelsen af muligheden for at oprette ventelister

samt de begrænsninger i muligheden for at skifte institution, der er ved-

taget med § 14 b i lov om de gymnasial uddannelser (som dog endnu

ikke er trådt i kraft) finder styrelsen ikke, at der er behov for yderligere

stramning af reglerne.

Det følger af § 11 k i lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-

ser og almen voksenuddannelse m.v., at regionen frem til og med 1. uge i

november fordeler eftertilmeldere. Det gælder dog ikke i forhold til ele-

ver som bliver optaget i medfør af § 14 eller § 14 b i lov om de gymnasi-

ale uddannelser, det vil sige elever, der ønsker at skifte institution, herun-

der i forbindelse med et uddannelsesskift. I forhold til sådanne elever er

regionen alene inddraget, hvis der er behov for at hæve kapaciteten på

institutionen med henblik på optagelse af den pågældende elev.

Reglerne om skift af institution reguleres som anført af § 14 i lov om de

gymnasiale uddannelser samt § 14 b i samme lov, der dog endnu ikke er

trådt i kraft. Der er således tale om regler uden for dette bekendtgørel-

sesudkast. Yderligere fortolkning heraf vil således ikke indgå i dette hø-

ringsnotat.

§ 7 – Hensyn

Danske HF & VUC foreslår med henvisning til § 11 j, at formuleringen ’i

helt særlige tilfælde’ udgår af bekendtgørelsen, da de finder, at det er en

indsnævring af mulighederne for at vægte hensynet til ansøgere på 20 år

og derover tungere end hensynet til transporttid, og at det ikke fremgår

af ændringsforslaget til lovforslag L 157, at hensynet til at fordele eftertil-

meldere på 20 år og derover til et VUC er afgrænset til ’helt særlige til-

fælde’. Derudover er foreningen bekymret over, at der ikke er fastsat

nærmere retningslinjer for, hvordan transporttid og de øvrige mulige

hensyn ved fordeling af eftertilmeldere skal vægtes over for hinanden, og

foreslår, at dette fastsættes i bekendtgørelsen.

Danske Gymnasier vurderer, at ”initialt frafald” bør skrives ind som en

del af hensyn 1. En lidt højere kapacitet, der tager hensyn til initialt fra-

fald, kan nemlig være et værktøj til at sikre en institutions eller afdelings

mulighed for hensigtsmæssig klassedannelse, som fremgår af hensyn 1.

GL opfordrer til, at undtagelserne i § 7 ikke kun skal gælde for overan-

søgte institutioner, men at disse forhold også vil kunne indgå i den over-

ordnede fordeling, så det ikke altid er kortest mulig transporttid, der

overtrumfer de andre formål og hensyn.

Danske Regioner ønsker oplyst, hvad der menes med ”helt særlige til-

fælde” og ”særlige lokale forhold”, samt hvilke situationer bestemmelsen

tænker at hjælpe. Danske Regioner ønsker præcisering af rammerne for

at søge/indstille om dispensation fra minimumskapacitet.

Styrelsens bemærkninger

Den i § 7 anførte paragrafhenvisning til § 11 j vedrører ufordelte ansø-

gere, hvorfor styrelsen antager, at Danske HF & VUC refererer til § 11 k,

der omhandler eftertilmeldere. Hvis der er frafald, vil der ikke være be-

hov for at hæve kapaciteten i medfør af § 11 j, idet dette vedrører eftertil-

meldere, som ikke fordeles af den centrale fordelingsmekanisme.

For så vidt angår ”helt særlige tilfælde” og ”særlige lokale forhold” hen-

vises til betænkningen til nr. 38, hvoraf følger ”Det

kan f.eks. være hensynet

til institutionernes eller afdelingernes klassedannelse og det fleksible klasseloft eller

hensynet til at sikre, at ansøgere til 2-årig hf, som er 20 år eller mere, får plads på et

vuc, hvis ansøgeren har ønsket 2-årig hf på et vuc som førsteprioritet. Det kan endvi-

dere være et hensyn til særlige lokale forhold af betydning for de enkelte ansøgere, her-

under ansøgernes samlede transporttid, således at to eller flere ansøgere samlet set får

den korteste transporttid, selv om den enkelte ansøger ikke fordeles til den institution,

hvortil ansøgeren vil få kortest transporttid. Der vil kunne fastsættes regler om andre

hensyn, som regionerne kan lægge vægt på.”

Fordeling af ansøgerne er bestemt i loven, og der er ikke hjemmel til at

fastsætte regler herom på bekendtgørelsesniveau. Ifølge § lovens 11 j kan

kapaciteten på en institution eller afdeling alene hæves, hvis det er nød-

vendigt for at tildele de ansøgere, som ikke er blevet fordelt i den cen-

trale fordelingsmekanisme, plads. Dette udgangspunkt kan dog i særlige

tilfælde fraviges, hvis regionen vurderer, at et af de nævnte hensyn bør

vægte højere end transporttiden. Det ”særlige” indikerer, at der er tale

om noget ud over det almindelige. Den altovervejende hovedregel er så-

ledes, som det fremgår af loven.

Der kan ikke søges om dispensation fra minimumskapaciteten, men en

institution kan i processen tilkendegive, at den ønsker en lavere kapacitet

end den udmeldte beregningstekniske kapacitet.

§8

Danske Regioner gør opmærksom på, at det er helt centralt, at institutio-

nernes løbende indberetninger om ledig kapacitet til regionerne IT-un-

derstøttes fx i form af en platform med overblik over kapacitet og ledige

pladser på de enkelte gymnasier.

Styrelsens bemærkninger

STIL indgår gerne i dialog med regionerne om behov for IT-understøt-

telse, herunder også behov for overblik over ledig kapacitet. Det kon-

krete behov kendtes ikke da implementeringsplanen blev udarbejdet.

En eventuel central understøttelse kan derfor ikke forventes det første

år.

Kapitel 2

Zoner

§9

Danske Gymnasier og Danske Regioner opfordrer styrelsen til at fast-

sætte en deadline for, hvornår i løbet af et skoleår, styrelsen offentliggør

på hjemmesiden, om en zone har status af afstands- eller fordelingszone,

og bemærker, at det bør ske af hensyn til de større forandringer for den

enkelte institution.

Styrelsens bemærkninger

Styrelsen vil offentliggøre en tidslinje på styrelsens hjemmeside, hvoraf

det fremgår, hvornår udmeldingen om zonestatus kan forventes. Styrel-

sen vil endvidere tilstræbe, at offentliggørelsen heraf sker hurtigst muligt

efter zonefastsættelsen af hensyn til institutioner og ansøgere. Styrelsen

finder ikke for nuværende behov for at fastsætte frister herom på be-

kendtgørelsesniveau, men vil overveje, om der skal fastsættes frister, når

styrelsen har opnået erfaring med zonefastsættelsen.

§ 10

Danske Gymnasier bemærker, at det er uklart, hvor mange uddannelser,

der som minimum tilsammen skal have haft færre end 84 tilgåede elever,

for, at det ikke i sig selv kan medføre, at en zone ændrer status fra af-

stands- til fordelingszone. Hvis det er en eller tre gymnasiale uddannel-

ser, finder foreningen, at § 10, stk. 2, pkt. 2, er irrelevant og derfor bør

udgå af bekendtgørelsen. Hvis det er to gymnasiale uddannelser, finder

foreningen det uhensigtsmæssigt, at tre spor (fx to stx og et hf), der

tilsammen har et antal tilgåede elever på lige under 84, ikke kan

medføre, at en zone ændrer status fra afstandszone til fordelingszone.

Styrelsens bemærkninger

Bestemmelsen angår afdelingen (eller institutionen hvis der ikke er afde-

linger) uanset antallet af uddannelser. Hvis afdelingen har færre end 84

elever (uanset hvor mange uddannelser eleverne er fordelt på), kan afde-

lingen ikke udløse en fordelingszone. Bestemmelsen er medtaget for at

sikre, at små afdelinger (eller institutioner hvis der ikke er afdelinger) ikke

kan udløse en fordelingszone.

Danske Regioner bemærker, at det i fastsættelsen af grænsen på 35 pct.

er uklart, om det er inden for den enkelte gymnasietype eller alle gymna-

sietyper samlet, at forældreindkomsterne sammenlignes.

Styrelsens bemærkninger

Medianindkomsten for hver uddannelse på afdelingerne (eller institutio-

nen hvis der ikke er afdelinger) sammenholdes med medianindkomsten

for alle elever med bopæl i zonen, som er tilgået en gymnasial uddan-

nelse. Hvis medianindkomsten afviger med mere end 35 procent i både

opad- og nedadgående retning, kategoriseres zonen som en fordelings-

zone.

GL bemærker, at det er uklart, om den foreslåede grænse på 35 pct. er

lav nok til at sikre, at problemer med skæv elevsammensætning løses, in-

den sammensætningen allerede er blevet for skæv.

Styrelsens bemærkninger

Det følger af lovforslaget, at der ved sammensætning af zonerne skal ta-

ges hensyn til, at der i tilstrækkelig grad kan understøttes en balanceret

elevsammensætning på alle afdelinger, både målt på forældreindkomst og

herkomst. Et andet hensyn er at friholde så store dele af landet som mu-

ligt fra fordeling efter forældreindkomst.

Det er ministeriets vurdering, at en afvejning af disse to hensyn opnås

ved en grænse på 35 pct. Udviklingen i elevsammensætningen i zonerne

følges dog tæt, så zone-inddelingen kan justeres, hvis der vurderes at

være behov herfor for at sikre en balanceret elevsammensætning.

§ 11

Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Danske Gymnasier og DEG opfor-

drer til, at der fastsættes en frist for revurdering af zonestatus. Dette skal

ske af hensyn til institutionernes mulighed for at kunne omstille sig og til

vejledning af kommende elever og deres forældre. Gymnasiernes Besty-

relsesforening og Danske Gymnasier foreslår, at fristen bør være hurtigst

muligt efter den definerede deadline: den 30. september, jf. bekendtgø-

relsesudkastets §10, stk. 3.

Styrelsens bemærkninger

Styrelsen vil offentliggøre en tidslinje på styrelsens hjemmeside, hvoraf

det fremgår, hvornår udmelding om revurdering af zonestatus kan for-

ventes. Styrelsen vil endvidere tilstræbe, at offentliggørelsen heraf sker

hurtigst muligt efter revurderingen af hensyn til institutioner og ansøgere.

Styrelsen finder ikke for nuværende behov for at fastsætte frister herom

på bekendtgørelsesniveau men vil overveje, om der skal fastsættes frister,

når styrelsen har opnået erfaring med zonefastsættelsen.

Danske Regioner ønsker, at regionerne får samme adgang til data om

indkomstsammensætningen i zonen og på de enkelte uddannelser som

regionernes adgang til data om forældreindkomst i bekendtgørelsens §

17. Det begrundes med, at regionerne har brug for disse oplysninger til

at kunne vurdere, om der kan gøres noget forebyggende i forhold til de

institutioner og uddannelser, hvor elevsammensætningen er ved at blive

skæv.

Styrelsens bemærkninger

Regionernes adgang til data om forældreindkomst i bekendtgørelsens §

17 følger af, at det er nødvendigt for regionernes behandling af ansøg-

ninger om profilstatus. Børne- og Undervisningsministeriet vil indgå i di-

alog med regionerne om de generelle behov for aggregerede opgørelser

af indkomstsammensætning på zone- og afdelingsniveau for at under-

støtte regionernes opgaver.

§ 12

DEG opfordrer til, at ændring af zonestatus bør foregå i dialog med de

lokale gymnasiesamarbejder. Det begrundes med, at erhvervsgymnasi-

erne ikke tidligere har kunnet søge om profilstatus, og der er derfor en

bekymring for, at regionsrådene ikke kender de erhvervsgymnasiale pro-

filer lige som godt som de almengymnasiale.

Styrelsens bemærkninger

Det er børne- og undervisningsministeren, der på baggrund af bestem-

melsen i § 12 vurderer, om en zone skal ændre status.

Kapitel 3

Profilgymnasier

§ 13

Danske Gymnasier og DEG bemærker, at regionsrådene bør være for-

pligtet til at høre og inddrage de nye gymnasiesamarbejder i forbindelse

med godkendelse af nye profilgymnasier. DEG bemærker endvidere, at

det er vigtigt for erhvervsgymnasierne, da disse ikke tidligere har kunnet

søge om at blive profilgymnasier og regionsrådene måske derfor ikke

kender de erhvervsgymnasiale profiler lige så godt som de almengymna-

siale profiler.

Styrelsens bemærkninger

Det er regionsrådet, der fastsætter procedure og ansøgningsfrist for an-

søgning om at blive profilgymnasium, jf. § 13. Det er således op til det

enkelte regionsråd at beslutte, om gymnasiesamarbejdet skal inddrages.

Det følger af den almindelig gældende oplysningsforpligtelse efter for-

valtningsretten, at relevante aktører høres og inddrages.

Danske Regioner gør opmærksom på, at det tidsmæssigt bliver en meget

presset proces i 2022 for regionsrådet at fastsætte procedure og ansøg-

ningsfrist for ansøgning om at blive profilgymnasium.

Styrelsens bemærkninger

Styrelsen er opmærksom herpå, men det har ikke været muligt at ud-

mønte reglerne tidligere på grund af tidspunktet for lovforslagets vedta-

gelse.

DEG opfordrer til, at der bliver udarbejdet en fælles ramme for regions-

rådenes procedure omkring godkendelse af profilgymnasier (herunder

tolkning af de i §14 fastsatte kriterier for at have ”en særligt stærk faglig

profil”), så godkendelsespraksis bliver så ens som muligt for gymnasier

rundt i landet.

Styrelsens bemærkninger

Lokale forhold kan have betydning for de enkelte regioners procedure

for godkendelse af profilgymnasier, herunder tolkning af kriterier, og

derfor fastholdes det, at det skal være op til den enkelte region at fast-

sætte denne, ligesom at det er op til den enkelte region, hvor mange pro-

filgymnasier, der godkendes.

§ 14

Danske Gymnasier vurderer, at bekendtgørelsens krav om to fag på mi-

nimum A-niveau som studieretningsfag for, at en institution har 'en sær-

lig stærk faglig profil', ligger uden for de eksisterende forpligtelser. Der-

udover vurderer foreningen, at kravet ikke ligger inden for den politiske

aftale om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddan-

nelser af 10. juni 2021 samt lovbemærkningerne L 157 vedr. ”en særlig

stærk faglig profil”. På den baggrund opfordrer foreningen styrelsen til at

udelade kravet om minimum to fag på A-niveau, jf. § 14, pkt. 2.

DEG gør opmærksom på, at kravet om to fag på A-niveau som studie-

retningsfag udelukker skoler med studieretningsfag på B-niveau (fx

idræts/sportsprofil, programmering og design) fra at blive godkendt som

profilgymnasier. Det er problematisk for erhvervsgymnasiers mulighed

for at blive profilgymnasier, ligesom kravet om ”institutionen eller afde-

lingen stiller særlige krav til ansøgerens faglige forudsætninger inden for

det faglige område” er vanskeligt for et erhvervsgymnasium, der ønsker

at blive profilgymnasium for elever med særlig talent indenfor fx IT (fx

studieretning med IT-A), iværksætteri, bæredygtig omstilling eller inter-

nationale forhold, hvor der ikke er etablerede foreninger, der kan bevise

ansøgerens særlige faglige forudsætninger. På den baggrund opfordres

der til, at de to kriterier genovervejes.

Styrelsens bemærkninger

Det afgørende for en godkendelse som profilgymnasium er, at institutio-

nen har en særlig stærk faglig profil, som knytter sig til et specifikt ud-

dannelsesudbud. Det fremgår af lovbemærkningerne (til § 11 a), at "med

en særlig stærk profil forstås en særlig stærk faglig profil inden for et fag-

ligt område fx musik, naturvidenskab eller sprog. Det kan fx være et

gymnasium, som udbyder og prioriterer at oprette stærke naturvidenska-

belige studieretninger med flere naturvidenskabelige fag på A-niveau for

at opnå en særlig stærk faglig profil inden for netop dette felt". Styrelsen

vurderer, at kravet om to fag på A-niveau som studieretningsfag er et

vigtigt kriterie for at sikre en stærk faglig profil inden for et fagområde.

Både fsva. hhx og htx er der centralt fastlagte studieretninger med to stu-

dieretningsfag på A-niveau.

§ 15

Danske Gymnasier og DEG foreslår, at det tilføjes, at regionerne også

skal lægge vægt på, om en godkendelse som profilgymnasium forventes

at være medvirkende til, at en zone skifter status fra fordelingszone til

afstandszone, idet foreningen mener, at regionsrådet også bør lægge

vægt på den positive forskel, en godkendelse som profilgymnasium kan

bidrage med.

Styrelsens bemærkninger

Regionsrådet er forpligtet til kun at godkende en institution som profil-

gymnasium, hvis institutionen har en særligt stærk faglig profil. Endvi-

dere er regionsrådet i medfør af loven forpligtet til i forbindelse med be-

handling af en ansøgning om at blive profilgymnasium at lægge vægt på, i

hvilket omfang en godkendelse kan resultere i en skævvridning af elev-

sammensætningen eller elevsøgningen. Der er imidlertid ikke noget til

hinder for, at regionen herudover lægger vægt på øvrige hensyn, herun-

der fx at om godkendelsen forventes at være medvirkende til, at zonen

skifter status fra fordelingszone til afstandszone. Det er imidlertid styrel-

sens vurdering, at der ikke er behov for at pålægge regionen at inddrage

dette hensyn i vurderingen.

DGS finder det vigtigt, at godkendelsen af institutioner som profilgym-

nasier ikke negativt påvirker elevfordelingen. Det anbefales derfor, at sty-

relsen løbende evaluerer, hvorvidt regionsrådene lever tilstrækkeligt op til

reglen i § 15.

Styrelsens bemærkninger

Styrelsen vil følge udviklingen i elevsammensætningen tæt, herunder i de

zoner, hvor der godkendes profilgymnasier. Dette også med henblik på

at afdække, om godkendelsen af profilgymnasier ikke på virker elevsam-

mensætningen negativt.

Danske Regioner gør opmærksom på, at det er svært for regionsrådet at

vurdere, om en godkendelse af et profilgymnasium vil kunne medvirke til

en skæv elevsammensætning, da ansøgerne på dette tidspunkt er

ukendte. Det foreslås i stedet, at regionsrådet skal monitorere udviklin-

gen i elevsammensætningen med henblik på fastsættelse af et eventuelt

loft over antallet af profilelever.

Styrelsens bemærkninger

Det følger af bemærkninger til lovforslaget (§ 11 a), at regionsrådet i for-

bindelse med behandling af en ansøgning om at blive profilgymnasium

skal lægge vægt på, i hvilket omfang en godkendelse kan resultere i en

skævvridning af elevsammensætningen eller elevsøgningen og løbende

monitorere, om godkendte profilgymnasier og de omkringliggende insti-

tutioner og afdelinger får en skæv elevsammensætning. Det er således

ikke tilstrækkeligt, at regionsrådet blot monitorerer udviklingen i elev-

sammensætningen.

Det bemærkes, at regionsrådet i medfør af bekendtgørelsesudkastets §

16, stk. 1 og 2, har mulighed for at gøre godkendelsen tidsbegrænset og

fastsætte et loft over antallet af profilelever, herunder også i tilfælde af

usikkerhed om, hvorvidt godkendelsen af et profilgymnasium vil være

med til at skævvride elevsammensætningen.

§ 16

Gymnasiernes Bestyrelsesforening finder, at bestemmelsen om, at god-

kendelse af profilgymnasium tidsbegrænses for

et eller flere skoleår ad gangen

bør ændres, da en så kort tidshorisont gør det vanskeligt at planlægge og

medfører en betydelig budgetusikkerhed for institutionen og for lærere

og elever.

Styrelsens bemærkninger

Det skal understreges, at bestemmelsen blot giver

mulighed

for at kunne

tidsbegrænse en profilgodkendelse. Med de hidtidige regler har godken-

delsen af profilgymnasier også været tidsbegrænset (fx af Frederiksberg

Gymnasium og Rysensteen Gymnasium).

Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at regionerne også får mulighed

for at tidsbegrænse en profilgodkendelse, blandt andet i tilfælde, hvor der

kan være usikkerhed om, hvorvidt godkendelsen vil kunne medvirke til

en skævvridning af elevsammensætningen eller i tilfælde af fx godken-

delse af nye faglige områder som profilgymnasium, hvor der ikke er

samme erfaring som på de områder, hvor der hidtil er givet profilgod-

kendelser.

§ 17

Danske Regioner gør opmærksom på, at regionerne til brug for vurde-

ring af § 16, stk. 3 nr. 2, har brug for oplysninger om, hvorvidt studieret-

ningerne, jf. § 14 nr. 2, er oprettet.

Styrelsens bemærkninger

Oplysninger om oprettede studieretninger forventes at kunne tilgås på

uddannelsesstatistik.dk. Det forudsættes endvidere, at regionerne derud-

over har særskilt dialog med institutionerne herom.

Oversigt over hørte myndigheder og organisationer samt mod-

tagne høringssvar – udkast til bekendtgørelse om gymnasial sup-

plering samt fire nye læreplaner

Nr.

Myndighed, organisa-

tion m.v.

Modtagne

hørings-

svar

Danmarks Private Skoler –

grundskoler og gymnasier

Danmarks Vejlederfor-

ening

Danske Erhvervsskoler og

-Gymnasier – Bestyrel-

serne

Danske Erhvervsskoler og

-Gymnasier – Lederne

Danske HF & VUC – Be-

styrelserne

Danske HF & VUC – Le-

derne

Danske Gymnasieelevers

Sammenslutning

Danske Gymnasier

Danske Handicaporgani-

sationer

Danske Regioner

Den Uvildige konsulent-

forening på Handicapom-

rådet

Det Centrale Handicapråd

Deutscher Scul- und Spra-

chverein für

Nordschelswig

Erhvervsskolelederne

Erhvervsskolernes Elevor-

ganisation

Gymnasiernes Bestyrelses-

forening

Gymnasieskolernes Lærer-

forening (GL)

Institut for Menneskeret-

tigheder

Landssammenslutningen

af Handelsskoleelever

Netværket for Kostafde-

linger

Rådet for Etniske Minori-

teter

Sammenslutningen af Stei-

ner-skoler i Danmark

Indholdsmæssige

bemærkninger

Nej

x (ingen

bem)

x (ingen

bem)

Studievalg Danmark

Team Danmark

Uddannelsesforbundet

UU Danmark

[Herudover er der modtaget et høringssvar fra xxxx.]