BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 208: Henvendelse af 17/8-22 fra Trafikselskaberne i Danmark om ungerabat i den kollektive transport og rapport med forslag til nyt ungdomskort

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 208
Offentligt

Nyt ungdomskort – rabat til alle unge

Forslag til reform af rabatter og billetprodukter til

unge i den kollektive transport i Danmark

Udarbejdet i samarbejde mellem alle danske kollektive trafikvirksomheder, august 2022

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 208: Henvendelse af 17/8-22 fra Trafikselskaberne i Danmark om ungerabat i den kollektive transport og rapport med forslag til nyt ungdomskort

Indhold

Baggrund og sammenfatning .................................................................................................................... 3

Nyt ungdomskort – rabat til alle unge................................................................................................... 3

Andre mulige forbedringer inden for den afsatte ramme ...................................................................... 5

Hvorfor er takster og produkter til unge vigtige? ..................................................................................... 5

Transportens betydning for optag og gennemførelse af uddannelse ..................................................... 5

Nationale uddannelsesmålsætninger ..................................................................................................... 6

Unge er en vigtig kundegruppe i den kollektive transport .................................................................... 6

Udfordringer med det nuværende ungdomskort ....................................................................................... 8

Nuværende model for ungdomskort ..................................................................................................... 8

Nyere analyser af unge og kollektiv transport ...................................................................................... 9

Opdelingen takstområder er forældet .................................................................................................. 10

Når forældre bor hver for sig eller unge har to uddannelsessteder ..................................................... 11

Salgskanaler for ungdomskortet – ugennemskueligt og kompliceret system ..................................... 11

Manglende fleksibilitet ved ungdomskortet ........................................................................................ 12

Unge på ungdomsuddannelser, der ikke er berettiget til UU-kort ...................................................... 13

Forskellige priser for ungdomskort til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser .............. 13

Overgang fra barn til ung – kun rabat på ungdomskort ...................................................................... 13

To modeller for nyt ungdomskort ........................................................................................................... 14

Fælles for modellerne: enkel bestilling i rejsekort og trafikselskabernes apps kan være klar i 2025 . 14

Model A: tæt på den nuværende model, trafikselskabsområder erstatter takstområder ..................... 15

Model B: Ophævelse af takstområderne og rabat på rejsekort til alle unge ....................................... 16

Økonomi og kundekonsekvenser i model A og B .............................................................................. 16

Muligheder for yderligere forbedringer for de unge inden for den afsatte økonomiske ramme ............ 17

Overgangsordning i model B .............................................................................................................. 18

Alle erhvervsskoleelever får adgang til ungdomskort: ....................................................................... 18

Fleksibelt ungdomskort ....................................................................................................................... 18

Undgå prisstigninger for øvrige kundegrupper ................................................................................... 18

Sænke ungdomskortprisen for videregående uddannelser .................................................................. 19

Finansiere IT- og systemudvikling ..................................................................................................... 19

Reducere egenbetalingen for ungdomskort: ....................................................................................... 19

Anvendte kilder og henvisninger ............................................................................................................ 19

Side 2 af 19

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 208: Henvendelse af 17/8-22 fra Trafikselskaberne i Danmark om ungerabat i den kollektive transport og rapport med forslag til nyt ungdomskort

Baggrund og sammenfatning

Fynbus, Midttrafik, BAT, NT, Sydtrafik, DSB, Arriva, Metroselskabet og Movia står for den kollektive

transport i bus, tog og metro på tværs af Danmark. Unge er en vigtig målgruppe i den kollektive trans-

port, og selskaberne er derfor optaget af, at billetprodukter og rabatter bidrager til, at flere unge bruger

den kollektive transport. Samtidig skal billetprodukter og rabatter understøtte de samfundsmæssige

målsætninger om, at flere unge gennemfører en uddannelse.

Trafikvirksomhederne har i en række sammenhænge fået gennemført undersøgelser der viser, at det nu-

værende tilbud til unge ikke er hensigtsmæssigt. På den baggrund blev sommeren 2021 indledt et fælles

projekt for at beskrive en mulig omlægning af rabatter og billetprodukter, herunder teknisk implemen-

tering, økonomi og kundemæssige konsekvenser. Arbejdet afrapporteres med dette notat.

Trafikstyrelsen og Rejsekort og Rejseplan A/S har deltaget i arbejdet. Uddannelses- og Forskningssty-

relsen har bidraget til de bagvedliggende analyser, ligesom konsulentfirmaet Incentive har beregnet de

økonomiske konsekvenser af de forskellige løsningsforslag.

Anbefalingerne står alene for trafikvirksomhedernes regning.

Nyt ungdomskort

–

rabat til alle unge

Rabatter til unge gives i dag primært som rabat på det statsligt finansierede ungdomskort, der gives til

uddannelsessøgende på godkendte uddannelser samt 16 – 19-årlig i øvrigt. En eventuel reform skal der-

for ske i tæt samarbejde mellem Folketinget, de involverede ministerier og trafikvirksomhederne.

Resumé af konklusionerne fremgår af oversigten på næste side:

Side 3 af 19

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 208: Henvendelse af 17/8-22 fra Trafikselskaberne i Danmark om ungerabat i den kollektive transport og rapport med forslag til nyt ungdomskort

I dag

Adgang til

rabat

Unge kan i dag alene få rabat på det

statslige ungdomskort samt på rejse-

kort og enkeltbilletter i tog over samt

vest for Storebælt.

Det indebærer, at hovedparten af alle

unge i dag ikke har adgang til rabat, i

stedet har brugere af ungdomskort

mulighed for at rejser gratis i det

takstområde, de bor, defineret før

kommunalreformen ud fra de davæ-

rende amtsgrænser.

Brugerven-

lighed

Ungdomskort tilbydes ikke på de

sædvanlige salgskanaler for billetter

til den kollektive transport. De unge

skal derfor bruge en uvant kanal, der

er udfordret på brugervenlighed.

Efter en reform

Analysen viser, at det inden for den nuvæ-

rende anvendte statslig ramme er muligt at

gennemføre en for staten provenuneutral om-

lægning, så alle unge får 25 pct. rabat på deres

rejsekort i hele landet, uanset om de er uddan-

nelsessøgende eller ej.

Det vil indebære, at børn får 50 pct. rabat og

unge på 16 til 25 år får 25 pct. rabat.

Herudover kan der fås ungdomskort til rejse

mellem hjem og uddannelse.

Analysen viser, at det er muligt at omlægge, så

det i stedet tilbydes i de kanaler, de unge i øv-

rigt bruger til deres rejser: Det blå rejsekort

samt trafikvirksomhedernes billetapps.

En realistisk tidshorisont vil være, at sådanne

kanaler kan tages i brug sommeren 2025.

Analysen viser, at det er muligt at udvikle de

bagvedliggende systemer, så ungdomskortet

kan bestilles og leveres direkte på rejsekort.dk

eller i trafikvirksomhedernes apps, ligesom det

gælder øvrige billetprodukter. Det vil også

gøre det muligt at etablere en fælles kundecen-

terfunktion, der kan svare på alle spørgsmål

ifm. ungdomskortet.

Bestilling

Bestilling af ungdomskort mellem

hjem og uddannelsessted er kompli-

ceret og kræver login på to forskel-

lige hjemmesider for at opnå god-

kende og bestille ungdomskortet, før

det kan leveres. Det kræver tid og er

kompliceret, og er vanskeligt ved ek-

sempelvis flytning, praktikophold

o.lign.

Løsningen kan indrettes, så den kan tage hen-

Ansvaret er delt med den visiterende syn til mere end en hjemadresse (hvis foræl-

myndighed og trafikvirksomheden,

drene ikke bor sammen) og mere end ét ud-

hvilket giver udfordringer såvel i be- dannelsessted (praktik, forlagt undervisning

stillingssituationen som når der søges mv.).

hjælp, fordi det ikke er tydeligt for

brugeren, hvem der skal kontaktes

for at få hjælp

Side 4 af 19

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 208: Henvendelse af 17/8-22 fra Trafikselskaberne i Danmark om ungerabat i den kollektive transport og rapport med forslag til nyt ungdomskort

Andre mulige forbedringer inden for den afsatte ramme

I dag bliver den afsatte ramme på finansloven til ungdomskort ikke fuldt udnyttet. Det vil derfor være

muligt at gennemføre yderligere forbedringer, uden at der fra statslig side skal bevilliges flere penge.

Analysen peger på, at bl.a. følgende tiltag kan være relevante at gennemføre:

•

En overgangsordning fra nuværende til nyt ungdomskort, så ingen nuværende brugere skal betale

mere end i dag.

I dag er ungdomskortet målrettet elever på gymnasiale uddannelser og studerende på de videregå-

ende uddannelser. Det er muligt at udvide dækningen, så bl.a. unge på ikke-gymnasiale erhvervsud-

dannelser får samme muligheder for et billigt ungdomskort som andre unge.

I dag skal man købe et ungdomskort for mindst 30 dage, uanset hvor mange dage, man faktisk har

brug for kortet. Der kan i forbindelse med et nyt rejsekortsystem laves en fleksibel løsning, så man

rejser på rejsekort med rabat – og det automatisk bliver et ungdomskort i løbet af måneden, hvis det

kan betale sig for de unge.

I dag er ungdomskortet dyrere for studerende på videregående uddannelser end for elever på ung-

domsuddannelserne – det er muligt at finansiere, så alle uddannelsessøgende betaler den lave takst,

uanset uddannelse.

•

Tidsrammen for implementering af en ny løsning afhænger af en nærmere analyse af IT-systemerne,

heraf særligt integrationsmulighederne mellem SU-, CPR- og andre statslige systemer med rejsekortet

og trafikvirksomhedernes apps.

Hvorfor er takster og produkter til unge vigtige?

Der er en samfundsmæssig interesse i, at unge kan komme til uddannelse. Transportmuligheder og

transporttid har betydning for at unge søger optag på og gennemfører såvel en ungdomsuddannelse som

en videregående uddannelse. Det er derfor vigtigt at gode billetprodukter og kollektiv transport kan un-

derstøtte uddannelsesmål.

Der gives i dag sociale rabatter til børn og pensionister, der er kundegrupper, som ofte ikke har mange

penge. Derimod ydes alene rabat til unge, der rejser med tog vest for Storebælt. Unge er vigtige kunder

i den kollektive transport, også på sigt. Det skal derfor være attraktivt at bruge bus, tog og metro til ud-

dannelse og i fritiden.

Transportens betydning for optag og gennemførelse af uddannelse

Der er meget der tyder på at afstand, rejsetid og antallet af skift i den kollektive transport har betydning

for, hvilken uddannelse unge vælger, hvor mange unge, der starter på og gennemfører en uddannelse.

Side 5 af 19

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 208: Henvendelse af 17/8-22 fra Trafikselskaberne i Danmark om ungerabat i den kollektive transport og rapport med forslag til nyt ungdomskort

Fra undersøgelser vides, at:

•

Unge søger i overvejende grad uddannelser nær deres bopæl: 9 ud af 10 gymnasieelever har søgt en

uddannelse inden for 20 km af deres bopæl.

Lange rejseafstande øger risikoen for frafald: For de gymnasiale uddannelser øges risikoen for fra-

fald med 0,5% hvor hver gange rejsen bliver 10 km bliver længere.

Høje rejseomkostninger og mange skift øger risikoen for frafald, og reducerer søgningen til disse

uddannelser.

Andelen af unge, som søger en uddannelse falder, hvis der er flere skift med offentlig transport

mellem bopælen til uddannelsesstedet.

Nationale uddannelsesmålsætninger

Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at næsten 50.000 unge mellem 15 og 24 år hverken er

i gang med en uddannelse eller i job. Siden 1990’erne har uddannelsespolitiske målsætninger været

med til at sætte en retning for uddannelsespolitikken.

Der er i Folketinget indgået en aftale om, at alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i

uddannelse eller være i beskæftigelse. Det betyder, at:

•

i 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.

i 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarke-

det, være halveret.

alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse,

har ret til at få en uddannelsesplan. De skal gennem en opsøgende og opfølgende indsats, hvor de

tilbydes vejledning om mulighederne for at øge deres formelle kompetencer på kort og på længere

sigt.

For videregående uddannelser er de nationale målsætningerne bl.a.:

•

Mindst 50 pct. af de 30-årige skal have afsluttet en videregående uddannelse.

Andelen af 30-årige med en videregående uddannelse skal øges i alle landets regioner.

Unge er en vigtig kundegruppe i den kollektive transport

Unge bruger kollektiv transport mere end dobbelt så ofte som befolkningen som helhed, primært fordi

de kører mindre i bil. Samtidig kan gode erfaringer med brug af bus og tog i ungdommen forhåbentlig

være med til at fastholde interessen for kollektiv transport, når man bliver ældre.

Side 6 af 19

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 208: Henvendelse af 17/8-22 fra Trafikselskaberne i Danmark om ungerabat i den kollektive transport og rapport med forslag til nyt ungdomskort

Figur 2 Fra Incentive bilag 1, figur 1

Ungdomskortet er det mest brugte billet, hvor

samlet 46 pct. af alle rejser for unge sker på

ungdomskort, jf. oversigten nedenfor.

Det er til trods for, at det kun ca. hver 8. i

målgruppen (unge 16 – 25 år samt ældre ud-

dannelsessøgende), der har et ungdomskort.

Ungdomskort er særligt udbredt på ungdoms-

uddannelserne, jf. data i næste afsnit.

Figur 1 fra bilag 1, figur 2 Mio. rejser foretaget af unge, 2019

Side 7 af 19

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 208: Henvendelse af 17/8-22 fra Trafikselskaberne i Danmark om ungerabat i den kollektive transport og rapport med forslag til nyt ungdomskort

Udfordringer med det nuværende ungdomskort

I dag har unge to muligheder for at få rabat i den kollektive transport:

•

Elever og studerende på godkendte ungdoms- og videregående uddannelser købe et statsligt støttet

ungdomskort

Alle unge på 16 – 25 år kan få 25 pct. rabat på rejsekort og enkeltbilletter i DSBs og Arrivas tog

vest for Storebælt, finansieret via trafikkontrakten med Transportministeriet

Nuværende model for ungdomskort

I dag er der tre forskellige slags ungdomskort:

UU-Kort

(kort til Ungdomsuddannelser) koster 395 kr. for 30 dage: Unge der går på en godkendt ung-

domsuddannelse, fx gymnasium eller erhvervsfaglige grundforløb uden elevløn, har mulighed for at

købe ungdomskortet UU-Kort. Med et UU-kort kan man rejse mellem hjem og skole samt frit i det

takstområde, man bor i. UU-kort købes af ca. 45 pct. af alle unge på godkendte ungdomsuddannelser,

svarende til 64.000 årskunder.

XU-Kort

(Ungdomskort rettet mod øvrige unge) koster 625,50 kr. for 30 dage: Unge mellem 16 og 19

år som ikke går på en godkendt uddannelse (erhvervsuddannelser med elevløn, unge i arbejde eller

uden for beskæftigelse) kan købe et ungdomskort, hvor man frit kan rejse i det takstområde man bor i.

Pga. prisen skal man skal have et relativt stort behov for at rejse, før det er en fordel at købe dette ung-

domskort. Men hvis man rejser dagligt eksempelvis mellem Nykøbing Falster og Næstved, er et XU-

kort billigere end et pendlerkort. Ca. 6.000 unge køber i gennemsnit XU-kort i løbet af et år, svarende

til ca. 11. pct. af målgruppen.

VU-Kort

(kort til videregående uddannelser) koster 625,50 kr. for 30 dage. Unge på videregående SU-

godkendte uddannelser har mulighed for at købe ungdomskortet VU-Kort. Med et VU-kort kan man

rejse frit mellem hjem og uddannelse samt i det takstområde man bor i. 32.000 unge bruger VU-kort,

svarende til ca. 13 pct. af de studerende på SU-godkendte videregående uddannelser.

Der gælder særlige regler for unge på videregående uddannelser, der har langt til uddannelsen.

https://www.ungdomskort.dk/priser/

Indehavere af Ungdomskort kan købe børnebillet med 50 pct. rabat på rejser inden for andre takstområ-

der, ligesom der er rabatmuligheder for rejser mellem takstområder.

Side 8 af 19

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 208: Henvendelse af 17/8-22 fra Trafikselskaberne i Danmark om ungerabat i den kollektive transport og rapport med forslag til nyt ungdomskort

Nyere analyser af unge og kollektiv transport

Fynbus

gennemførte i perioden 2018 – 20 projektet ”Studerende fra bil til bus”. Blandt konklusioner

var, at fire af fem unge vurderer, at bussen er en dyr transportform og 45 pct. af de studerende oplyser,

at forældrene har indflydelse på deres transportvalg.

Midttrafik

gennemførte i 2021 en større spørgeskemaundersøgelse om unges transportvaner. Om priser

og produkter er konklusionen, at de unge ikke finder selve prisen som den største barriere, men mere at

de skal betale for 3 måneder ad gangen, hvorfor omkostningen føles høj.

Samtidig har en del ikke brug for kortet hver dag, og derfor føles det som spild at betale for noget man

ikke bruger så ofte. De unge er i dag mobilister, hvor de shopper mellem de forskellige tilbud om trans-

port, der passer til dagens behov. De kan køre med andre elever, de kan køre med forældre eller naboer,

cykle eller tage bussen. Særligt i 3 g. har de unge meget varierede skoledage og har derfor brug for

fleksible transportløsninger, hvor de unge også ofte har erhvervet kørekort. Dette kan være en af flere

faktorer, der påvirker andelen af unge, der bruger kollektiv trafik, her over uddannelsesforløbet.

Udover selve prissætningen peger de unge også på, at bestillingen af ungdomskortet er besværlig.

Movia

nedsatte foråret 2021 et ungeudvalg med repræsentanter for de unges organisationer, uddannel-

sesstederne samt fra Movias bestyrelse. Ungeudvalget konkluderede:

•

Rabatten til unge skal være til tilgængelig på de kanaler, de unge kender – rejsekort og trafikvirk-

somhedernes app

Det skal som i dag være muligt at køre mellem hjem og skole for en fast pris hver måned

Rabatten på rejser i fritiden skal være den samme for alle unge – uanset hvor og hvor langt de rejser

Rejsekortet skal automatisk blive til et ungdomskort, hvis man rejser nok pendlerrejser mellem

hjem og uddannelsessted i løbet af en måned til, at det bedre kan betale sig

Som den af den bagvedliggende analyse indgik også observationer fra uddannelsesinstitutionernes ad-

ministratives personales oplevelse af unges brug af ungdomskortet:

•

Udenlandske studerende har meget svært ved at forstå reglerne for ungdomskortet.

Det er ofte problemer at kortet minimum skal gælde i 30 dage. Hvis de unge ikke har fået passet

perioderne ind, eller hvis uddannelsen forlænges, kan det give problemer, da uddannelsen så vil

være afsluttet før perioden på de 30 dage, og det vil ikke være muligt for dem at bestille kortet.

Konstruktionen med lange uafbrudte perioder betyder, at studerende spekulerer i fravælgelse af

ungdomskortet i perioder med begrænset fremmøde - og når de så oplever at skulle betale fuld pris,

så bliver fremmøde pludselig udfordret af en daglig afvejning ift. transportomkostningen.

•

Side 9 af 19

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 208: Henvendelse af 17/8-22 fra Trafikselskaberne i Danmark om ungerabat i den kollektive transport og rapport med forslag til nyt ungdomskort

•

Ungdomskortet repræsenterer en væsentlig udskrivning for de studerende og derfor noget som

mange af dem prøver at optimere og time ift. anskaffelse. Det betyder at vi relativt ofte ser stude-

rende, der bestiller for sent og derfor ikke møder op til semesterstart.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

fik i 2018 gennemført en Analyse og brugertest af ungdoms-

kort.dk og selvbetjeningsløsningen. Blandt indsigterne var:

•

Ungdomskort.dk webside vs. selvbetjening – det bør smelte mere sammen

Forståelse af grænseflader og instanser. Hvem er hvem, hvem gør hvad? DSB, MOVIA, UFM…

Tekniske problemer - vi skal tage det alvorligt, selvom det ligger uden for projektet. Kan man kom-

munikere bedre om det, end man gør i dag?

Du skal have to forskellige ungdomskort ved praktik og forlagt undervisning.

Du skal selv melde flytning til ungdomskort, selvom alt andet er automatisk i dag

Du skal bestille et nyt kort, selvom din flytning ikke påvirker område og pris

Du skal godkende ét sted og købe et andet

Opdelingen takstområder er forældet

Som nævnt ovenfor, kan man med sit ungdomskort rejse frit i et ”takstområde”, der stort set svarer til

amtsgrænserne fra før kommunalreformen, jf. figuren til på næste side.

Rigsrevisionen kritiserede i 2015 brugervenligheden i billetsystemerne i den kollektive transport, her-

under opdelingen i takstområder. Siden da er er der gennemført takstreformer for ordinære billetter, der

ophæver takstområderne. Men for ungdomskort gælder takstområderne fortsat.

Det gør det ufleksibelt for unge, der skal rejse uden for takstområdet, for de unge som bor tæt på en

takstområdegrænse, eller unge, der bor i et takstområde og går i skole i et andet takstområde.

Det indebærer, at de unge skal planlægge deres rejser ud over takstområdet. De kan evt. tjekke ind på

rejsekort undervejs, og huske 2 forskellige kort. Når man skal at krydse takstgrænse i tog med ungdom-

skortet, skal man stå af toget på sidste station i sit ’eget’ takstområde for at tjekke sit ordinære rejsekort

ind.

De unge, der bor i samme takstområde som deres uddannelsessted, kan rejse frit indenfor uddannelses-

takstområdet. mens de unge der bor i et andet takstområde, skal betale halv voksentakst for rejser i zo-

ner, der ikke er dækket af rejsen mellem hjem og skole.

Side 10 af 19

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 208: Henvendelse af 17/8-22 fra Trafikselskaberne i Danmark om ungerabat i den kollektive transport og rapport med forslag til nyt ungdomskort

Eksempel på effekten af takstområ-

degrænser på unges fritidsrejser

med ungdomskort:

En ung der bor i Karise og går på Er-

hvervsakademiet Zealand på CAM-

PUS Køge vil kunne købe et ung-

domskort som giver fri rejseret i takst-

område Movia Syd samt til stræknin-

gen mellem Faxe og CAMPUS Køge.

Da skolen ligger i Køge må det for-

ventes, at en stor del af den unges fri-

tidsrejser vil ske i området omkring

Køge, men kortet er kun gyldig til

selve Køgezonen.

En ung, der bor i nabobyen St. Hed-

dinge i Movia Hovedstaden, kan der-

imod rejse uden yderligere betaling i

hele hovedstadsområdet.

Figur 3 fra bekendtgørelse om ungdomskort

Når forældre bor hver for sig eller unge har to uddannelsessteder

Mange unge har mere end ét rejsemål, eksempelvis fordi forældrene bor hver for sig, og dette tilgode-

ser den nuværende ordning ikke. De unge kan kun få ungdomskort til én hjemmeadresse. Dette er selv-

sagt en problematik for de unge, der bor skiftevis hos forældre, der ikke bor i samme takstområde.

Nogle unge har også forlagt undervisning og praktiksted. Hvis det går på tværs af takstområder, skal de

unge igennem endnu en godkendelsesprocedure for at få et ekstra ungdomskort, så der kan rejses til

både uddannelse og praktik på ungdomskortet. Uddannelses- og Forskningsministeriets brugertest vi-

ste, at 70 pct. af kundehenvendelser for unge på videregående uddannelser handler om praktik.

Salgskanaler for ungdomskortet

–

ugennemskueligt og kompliceret system

Køb af ungdomskort foregår i to adskilte processer: godkendelse og bestilling/køb, fordi ansvaret er

fordelt mellem hhv. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og trafikvirksomhederne:

Side 11 af 19

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 208: Henvendelse af 17/8-22 fra Trafikselskaberne i Danmark om ungerabat i den kollektive transport og rapport med forslag til nyt ungdomskort

Først skal den unge indhente en

godkendelse til at kunne købe et

ungdomskort på ungdoms-

kort.dk. Det kræver i ca. en tred-

jedel af tilfældene manuel sags-

behandling, hvorfor det kan tage

tid.

Figur 4 fra ungdomskort.dk

Herefter kan den unge gå i gang med at bestille/købe sit ungdomskort på mitungdomskort.dk.

Herefter kan ungdomskortet leveres til app, rejsekort eller et fysisk kort. Ventetiden på leverance af

ungdomskortet afhænger af billetmediet. Et fysisk kort skal sendes med posten, men ungdomskort på

app kan tage indtil 5 dage, før det virker.

Skal den unge bruge en supplerende strækning i forbindelse med praktik, gentages processen. Det

samme gælder i tilfælde af skift af uddannelse eller flytning.

Det opdelte ansvar betyder at brugerne kan have vanskeligt ved at finde ud af, hvor de skal henvende

sig med spørgsmål og problemer, og de risikere at blive sendt rundt mellem flere instanser og de unge

risikerer at ringe til det forkerte sted: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, befordringsmedarbejder på

uddannelsessted eller trafikvirksomhedernes kundecentre.

Ungdomskort.dk er et digitalt univers, der er væsentligt forskelligt fra det, de unge (og deres forældre)

har lært at kende fra eksempelvis det blå rejsekort og trafikvirksomhedernes billetapps, som de unge

bruger til deres øvrige rejser. At ungdomsrabatten ikke er til rådighed på de kendte selvbetjeningsløs-

ninger de unge kender og bruger i andre sammenhænge, gør købsprocessen ugennemskuelig for bru-

gerne.

Den tidligere omtalte brugertest af ungdomskort.dk fra efteråret 2018 viste, at der er forvirring om ge-

nerel information i forhold personlig handling hos brugerne af sitet. Det er forvirrende for den unge at

forstå grænseflader, svært at finde frem til hvilke instanser man skal henvende sig til, og svært at forstå

hvad man selv aktivt skal gøre, og hvad der bliver gjort automatisk for en.

Manglende fleksibilitet ved ungdomskortet

Ungdomskortet skal købes for mindst 30 dage ad gangen. Det indebærer, at de unge skal forudse deres

rejsemønster den kommende måned for at kunne vurdere, om ungdomskortet kan betale sig. Men for

mange unge er det lang tid at planlægge frem.

Side 12 af 19

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 208: Henvendelse af 17/8-22 fra Trafikselskaberne i Danmark om ungerabat i den kollektive transport og rapport med forslag til nyt ungdomskort

På de videregående uddannelser kan det også ofte variere, hvor ofte, man skal møde op til undervis-

ning, og mange unge veksler mellem cykel og kollektiv transport – eller har adgang til en bil nogle

dage. Desuden skal ungdomskortet betales forud, hvilket kan være en udfordring for unge, der ikke har

så mange penge.

Fra uddannelsessteder er det blevet oplyst, at der er et en særlig udfordring i forbindelse med afslutnin-

gen af uddannelser, for man kan kun købe ungdomskort, hvis der er mindst 30 dage tilbage af den plan-

lagte uddannelsestid. Hvis de unge ikke optimerer deres valg af gyldighedsperiode, eller hvis uddannel-

sen forlænges, har de ikke adgang til ungdomskort de sidste uger af uddannelsen.

Det kan, som tidligere omtalt, førere til, at de studerende spekulerer i fravælgelse af ungdomskortet i

perioder med begrænset fremmøde, og når de unge så oplever at skulle betale fuld pris, så bliver frem-

møde pludselig udfordret af en daglig afvejning af transportomkostningen.

Unge på ungdomsuddannelser, der ikke er berettiget til UU-kort

Unge der går på en ikke godkendt ungdomsuddannelse kan ikke købe UU-kort. Er de 16 - 19 år, kan de

købe et XU-kort, men fra de er fyldt 20 år, er der ikke adgang til rabat. Udfordringen gælder bl.a. er-

hvervsuddannelserne, hvor der kun er adgang til ungdomskort for unge, der ikke modtager lærlingeløn.

Dvs. at der ikke kan fås UU-kort i praktikperioder eller efterfølgende skoleperioder. Det samme gælder

uddannelse på folkeskoleniveau på erhvervs- og ungdomsskoler, for visse elever på EGU mv.

På en række uddannelser er der i overenskomster eller i andre regelsæt adgang til forskellige refusions-

og tilskudsordninger, ligesom elever i lønnet praktik vil kunne få transportfradrag. Men disse løsninger

er ofre komplicerede at bruge, og er ikke nødvendigvis lige så fordelagtige som ungdomskortet.

Forskellige priser for ungdomskort til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser

Som beskrevet ovenfor, koster et ungdomskort til videregående uddannelser 230 kr mere månedligt –

eller knap 60 pct. – end et ungdomskort til ungdomsuddannelser. For videregående uddannelser svarer

udgiften til ca. 10 pct af SUen, før skat. Det er derfor en ikke ubetydelig udgift, og det fremgår ikke

klart, hvorfor prisen er højere for videregående uddannelser end for ungdomsuddannelser.

Overgang fra barn til ung

–

kun rabat på ungdomskort

Fra man er 12-15 år gammel, får man 50 pct. rabat, når man tager bus, tog eller metro. Unge over 16 år,

der ikke har et ungdomskort, rejser i stedet på voksenpris i den kollektive transport. Dette betyder en

prisstigning på 100 pct. Dette prishop kan virke voldsomt, og kan være en barriere for at de unge bru-

ger kollektiv transport. Den eneste måde at få rabat på er at med ungdomskort.

Side 13 af 19

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 208: Henvendelse af 17/8-22 fra Trafikselskaberne i Danmark om ungerabat i den kollektive transport og rapport med forslag til nyt ungdomskort

Det er kun hver 8. unge, der har ungdomskort. Enten fordi den unge ikke er under uddannelse, fordi

ungdomskortet ikke er relevant, fordi de bor tæt på deres skole/uddannelsessted, hvorfor de cykler eller

går i skole, kører i bil, ikke rejser så meget, eller fordi deres rejsemønster ikke kan dækkes af ungdom-

skortet.

To modeller for nyt ungdomskort

På baggrund af de udfordringer, der er beskrevet i det foregående afsnit, har trafikvirksomhederne med

udgangspunkt i tre principløsninger med række varianter udvalgt to modeller for et forbedret ungdoms-

kort til nærmere bearbejdning.

Udgangspunktet for arbejdet har været, at løsningen er provenuneutral – dvs. at der ikke fra statslig side

skal anvendes flere penge, end der bruges på det eksisterende ungdomskort.

Fælles for modellerne: enkel bestilling i rejsekort og trafikselskabernes apps kan være klar i

2025

Det er helt afgørende, at ungdomskortet bliver enklere og mere brugervenligt, end det er i dag. Derfor

er der taget udgangspunkt i, at kortet bestilles og leveres i de kanaler, de unge og deres forældre kender

i forvejen: rejsekortet og trafikselskabernes billetapps.

Det indebærer, at det nuværende bestillings- og købsflow erstattes af en model, hvor det bagvedlig-

gende IT-system automatisk ved opslag i relevante registre kan fastslå, om den unge er berettiget til

ungdomskort og for hvilken rejserelation. Købet kan derfor ske i én samlet proces, hvor den unge kun

skal ind et sted, og ungdomskortet kan udstedes på rejsekort eller trafikselskabernes apps uden unødig

forsinkelse. Det vil også betyde, at der kan etableres en fælles kundeservice, der kan svare på alle

spørgsmål og reducere den administrative belastning, ikke mindst på uddannelsesstederne.

Løsningen kan udarbejdes, så den kan håndtere to hjemadresser og to adresser på uddannelse/praktik,

så unge hvis forældre bor hver for sig og unge med praktikophold og forlagt undervisning fortsat kan

anvende ungdomskort. Ændringer som følge af flytning, uddannelsesskift mv. kan automatisk slå igen-

nem i form af ændret gyldighedsområde for ungdomskortet, uden fornyet ansøgning.

Dette vil i sig selv mindske barriererne for, at unge bruger kollektiv transport til skole og uddannelse.

Særligt for ressourcesvage unge og for unge med bogligt svag baggrund er det at stor betydning, at IT-

systemer og administration ikke udgør barrierer for at passe sin uddannelse. Da ungdomskortet er mest

relevant for unge, der har langt til skole og uddannelse, vil fordelene være størst for unge uden for de

største byer.

Side 14 af 19

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 208: Henvendelse af 17/8-22 fra Trafikselskaberne i Danmark om ungerabat i den kollektive transport og rapport med forslag til nyt ungdomskort

Udgiften for til den tekniske implementering i rejsekortsystemet er opgjort til knap 6 mio. kr. Udgiften

til implementering i trafikvirksomhedernes apps er ikke opgjort. Det vil også afhænge af, hvilke æn-

dringer der er nødvendige for at Rejsekort & Rejseplan A/S systemer kan understøtte dette – og antallet

af apps, der skal have funktionaliteten. Hertil kommer udgifter til at ændre det statslige SU-systemet

m.v., så det kan understøtte direkte bestilling i trafikvirksomhedernes systemer.

Løsningen kan også gennemføres i flere etaper, så der startes med en at skabe større brugervenlighed i

trafikvirksomhedernes systemer, og det så kobles til direkte visitation, når de statslige systemer er klar

til at understøtte dette.

På denne baggrund vurderes, at det vil være realistisk at stile efter, at en ny ungdomskortløsning tages i

brug ved skoleårets start medio 2025. Dette vil også give tid til politisk stillingtagen og en mere præcis

kravsspecifikation og vurdering af de samlede IT-omkostninger.

Model A: tæt på den nuværende model, trafikselskabsområder erstatter takstområder

I model A er priser og regler for ungdomskort som i dag.

Men i stedet for, at man kan rejse frit i et takstområde,

udvides gyldigheden til at dække hele trafikselskabets

område, jf. figuren til venstre.

NT, Fynbus og BAT har i dag kun ét takstområde, hvor-

for dette ikke vil føre til ændringer.

Det vil indebære, at unge kan rejse frit i hele trafiksel-

skabets område, hvilket vil gøre det mindre vanskeligt

for en mange unge.

Men der vil fortsat være udfordringer for unge, der bor

tæt ved eller skal krydse en trafikselskabsgrænse. En

ung, der bor i Middelfart og går på Fredericia Gymna-

sium vil have samme udfordringer som i dag. Det samme

gælder en universitetsstuderende på Aalborg Universitet,

der er bosat Randers.

Figur 5 fra Trafikstyrelsen "Den kollektive trafik i Dan-

mark", 2015

Herudover vil løsningen betyde, at der er meget stor for-

skel på, hvilke rejsemuligheder, et ungdomskort giver, alt efter bopæl. En ung i Næstved vil kunne rej-

ser frit i alle 45 kommuner i Movias område, mens en ung i Allinge alene kan rejse frit internt i Born-

holms Regionskommune.

Side 15 af 19

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 208: Henvendelse af 17/8-22 fra Trafikselskaberne i Danmark om ungerabat i den kollektive transport og rapport med forslag til nyt ungdomskort

Trafikvirksomhederne vurderer derfor, at denne løsning kan være relevant, hvis der ikke kan opnås po-

litisk enighed om en mere gennemgribende reform.

Model B: Ophævelse af takstområderne og rabat på rejsekort til alle unge

En mere vidtgående model vil være at lægge sig tættere på de principper, der gælder for almindelige

billetter. Den indebærer:

•

Alle unge mellem 16 og 25 år samt ældre uddannelsessøgende får 25 pct. rabat på rejsekort, uanset

om de har et ungdomskort eller ej

Uddannelsessøgende kan tilkøbe ungdomskort på rejsekort eller app, der giver adgang til at rejse

frit mellem hjem og uddannelsessted (fastprisområde), svarende til reglerne for et pendlerkort

Hvis der vælges ungdomskort på rejsekort, kan kortet automatisk afgøre om man er i fastprisområ-

det og derfor rejser frit, eller er uden for fastprisområdet, hvor man får 25 pct rabat. Løsningen sva-

rer til det eksisterende rejsekort pendler kombi-produkt

Løsningen vil dermed gøre det langt enklere at rejse som ung. Der er ikke behov for at holde styr på

takstområder og zoner, og forskellige billettyper. Der kan rejses i hele landet med 25 pct. rabat på rejse-

kortet – og hertil frit i fastprisområdet mellem hjem og uddannelsessted, hvis man har tilkøbt ungdoms-

kort.

Det indebærer også en indfasning, så børn rejser med 50 pct rabat, unge fra 16 – 25 år rejser med 25

pct. rabat på rejsekort, og der betales fuld voksenpris fra det 26. år. Uddannelsessøgende over 25 år vil

dog fortsat kunne få både ungdomskort og ungdomsrabat på rejsekort.

Trafikvirksomhederne anbefaler derfor, at der arbejdes videre med udgangspunkt i model B.

Økonomi og kundekonsekvenser i model A og B

Prisen for unge er uændret i model A og B i forhold til UU og VU-kort i dag. XU-kortet udfases, til

gengæld får alle unge 25 pct. rabat på rejsekort.

Hvis der tages udgangspunkt i den nuværende statslige kompensation til trafikselskaberne for ungdom-

skortet (2019-tal), vil løsningen give en mindre årlig meromkostning for trafikvirksomhederne under et

på 45 mio. kr. i model A og 72 mio. kr. i model B. Denne meromkostning vil kunne dækkes ved at ge-

nerelt at hæve taksterne med ca. en procent for alle rejsende i den kollektive transport.

Model A vil indebære, at brugere af ungdomskort, der skal passere en takstgrænse (men ikke en trafik-

selskabsgrænse) får billigere rejsemuligheder end i dag. Till gengæld betyder udfasningen af XU-kor-

tet, at unge på ikke godkendte ungdomsuddannelser, kommer til at betale mere end i dag.

Side 16 af 19

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 208: Henvendelse af 17/8-22 fra Trafikselskaberne i Danmark om ungerabat i den kollektive transport og rapport med forslag til nyt ungdomskort

Model B vil indebære, at alle unge får adgang til 25 pct. rabat på rejsekort i hele landet. Langt de fleste

unge vil derfor kunne rejse billigere end i dag.

Dette finansieres ved, at brugere af ungdomskort ikke kan rejse gratis i hele deres takstområde, men

alene mellem hjem og uddannelsessted. For øvrige rejser (fritidsrejser) gives 25 pct. rabat, som øvrige

unge.

Det vil især påvirke unge med ungdomskort, der rejser ofte og langt i fritiden. Eksempelvis vil en stu-

derende, bosat i Helsingør, der går på sygeplejerskeuddannelsen i Hillerød og har fritidsjob på Frede-

riksberg, i modsætning til i dag skulle betale for rejsen syd for Humlebæk.

Det vil mest påvirke unge i områder med god kollektiv trafikbetjening, for det er svært at bruge bus og

tog til fritidsrejser, hvis der kun er et begrænset tilbud. Hvis der eksempelvis alene er busbetjening i

skoletiden, er gevinsten ved gratis fritidsrejser begrænsede.

Herudover indebærer udfasningen af XU-kort, at brugerne af disse kort i stedet skal rejse på rejsekort

med 25 pct. rabat. Hvis man rejser langt og/eller ofte i eget takstområde, kan det indebære en prisstig-

ning i forhold til i dag. Endelig kan brugere af ungdomskort i dag rejse til halv pris uden for eget takst-

område. Fremover vil rabatten være 25 pct.

Muligheder for yderligere forbedringer for de unge inden for den afsatte øko-

nomiske ramme

På finansloven var der i 2021 var der afsat 588 mio. kr. og der blev anvendt ca. 365 mio. kr. til kom-

pensation for ungdomsrabat. Det indebærer, at der var ca. 220 mio. kr., der var afsat, men ikke anvendt.

For 2020 var der ikke anvendte midler for 133 mio. kr og i 2019 for 157 mio. kr. Omfanget af ikke-an-

vendte midler i de kommende år vil være afhængige af rejsemønstrene efter COVID-19. Beregningerne

i dette notat tager udgangspunkt i bevillinger og rejsemønstre for 2019.

Hvis der er politisk ønske om det, vil disse midler kunne anvendes til yderligere forbedringer for unge.

Trafikvirksomhederne har umiddelbart kunne identificere nedenstående initiativer, der kan indgå i de

politiske overvejelser. Beregningerne er opgjort med nogen usikkerhed, der henvises til gennemgangen

i bilag 1.

Side 17 af 19

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 208: Henvendelse af 17/8-22 fra Trafikselskaberne i Danmark om ungerabat i den kollektive transport og rapport med forslag til nyt ungdomskort

Initiativ

Anslået omkostning

31 mio. kr årligt det første

år, faldende til 0 fuldt

indfaset

Overgangsordning i model B

Brugere af ungdomskort får i model B

25 pct. rabat på rejser i stedet for at kunne rejse gratis i hjemtakstområ-

det.

Der kan laves en overgangsordning, så unge, der har et ungdomskort ef-

ter den gamle løsning, kan fortsætte på denne ordning, inden deres ud-

dannelse er afsluttet (for brugere af XU-kort til de fylder 20 år), så ingen

nuværende brugere stilles ringere.

Alle erhvervsskoleelever får adgang til ungdomskort:

I dag er ung-

domskortet målrettet elever på gymnasiale uddannelser (STX, HTX,

HHX) og studerende på de videregående uddannelser.

Det er muligt at udvide dækningen, så øvrige uddannelsessøgende får

samme muligheder for et billigt ungdomskort som andre unge. Det vil

gælde unge på ikke gymnasiale uddannelser på erhvervsskoler, STU

m.fl.

41 mio. kr årligt

Fleksibelt ungdomskort

: I dag skal man købe et ungdomskort for

mindst 30 dage, uanset hvor mange dage, man faktisk har brug for kor-

tet. Der kan laves en fleksibel løsning, så man rejser på rejsekort med 25

pct. rabat – og rejsekortet automatisk bliver et ungdomskort i løbet af

måneden, hvis det kan betale sig for den unge. Det kan også indrettes, så

den kan anvendes af unge, der har mindre end 30 dage tilbage af deres

uddannelse.

Det kræver dog, at der er indført en ny forbedret rejsekortløsning, der

tidligst forventes klar i 2024. I den mellemliggende tid kan der gennem-

føres lokale forsøg for at sikre, at modellen er attraktiv og forståelig for

de unge.

7 mio. kr årligt for en fuld

løsning fra 2025

Evt. forudgående forsøg

maks. 1 mio. kr årligt

Undgå prisstigninger for øvrige kundegrupper

Såvel model A som

B vil medføre marginale prisændringer for øvrige kundegrupper. Hvis

en sådan ændring ikke er ønskeligt, kan kompensationen i stedet øges

inden for den afsatte ramme.

72 mio. kr. årligt første

år, faldende de efterføl-

gende år

Side 18 af 19

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 208: Henvendelse af 17/8-22 fra Trafikselskaberne i Danmark om ungerabat i den kollektive transport og rapport med forslag til nyt ungdomskort

Initiativ

Anslået omkostning

54 mio. kr årligt

Sænke ungdomskortprisen for videregående uddannelser

Unge på

videregående uddannelser betaler 230 kr mere om måneden eller 60 pct.

mere end unge på ungdomsuddannelser for ungdomskort.

Det er muligt at sænke prisen for ungdomskort for unge på videregående

uddannelser til samme niveau som for ungdomsuddannelser.

Finansiere IT- og systemudvikling

Ungdomsrabat på rejsekort kan

indføres middelbart. Men en mere effektiv og brugervenlig model for

ungdomskort kræver IT-udvikling såvel i de statslige systemer som i rej-

sekort og trafikvirksomhedernes apps.

I det omfang det ikke kan finansieres inden for de selskabernes og mini-

steriernes udviklingsbudgetter, vil det kunne finansieres af den afsatte

ramme.

Ikke opgjort.

Reducere egenbetalingen for ungdomskort:

Endelig kan det man vælge at reducere egenbetalingen for ungdomskort

generelt, så det bliver billige for unge af benytte ordningen.

51 mio. kr. årligt

Anvendte kilder og henvisninger

Incentive: ”Landsdækkende reform af rabatordninger for unge i den kollektive trafik”, 2022

Rejsekort og Rejseplan A/S: ” Foranalyse på løsninger til ny ungerabat”, 2022

Rapport fra Movias ungeudvalg, 2021

Jysk Analyse for Midttrafik ”Undersøgelse af unges valg af transport”, 2021

Fynbus: ”Studerende fra bil til bus”, 2020

Kommissorium for fælles arbejde om ny ungdomsrabat, august 2021

UX Mentor for Uddannelses- og Forskningsministeriet ”Analyse og brugertest af ungdomskort.dk

og selvbetjeningsløsningen”, 2018

8. Rigsrevisionen: ”Beretning til Statsrevisorerne om harmonisering af taksterne i den kollektive tra-

fik”, 2015

Øvrige kilder

•

Danmarks Statistik

•

Salgsdata om ungdomskortkunders bopælskommune fra Trafikstyrelsen

•

Rejsehjemmelundersøgelsen 2012-20

•

DOT Segmenteringsstudie 2021-22

Side 19 af 19