Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 2
Offentligt
2456210_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
6. oktober 2021
Lovprogrammet 2021/22
Til orientering omdeles den del af regeringens lovprogram, der vedrører
udvalgets område.
Børne- og undervisningsministeren
Ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag samt forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere lære-
pladser og entydigt ansvar) (Okt I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre en ny ansvarsfordeling, der entydigt flytter
ansvaret for at finde lærepladser fra den enkelte elev til skolerne for de elever, som ikke
finder en læreplads selv, og at fastsætte nye centrale målsætninger for hvornår og hvor
mange uddannelsesaftaler, skolerne skal have sikret for elever i løbet af erhvervsuddan-
nelsernes grundforløb. Lovforslaget er en opfølgning på forståelsespapiret ”Retfærdig
retning for Danmark” fra juni 2019 og en udmøntning af trepartsaftalen om flere
lære-
pladser og entydigt ansvar mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter fra november
2020.
Ændring af lov om folkeskolen (Frihedsgrader til håndtering af faglige udfor-
dringer som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22) (Okt
I)
Med lovforslaget videreføres en række af de frihedsgrader, som folkeskolerne har haft
under håndteringen af covid-19, med henblik på at understøtte og give plads til at tage
hånd om de faglige og trivselsmæssige problemer hos eleverne i skoleåret 2021/22.
Lovforslaget udmønter dele af aftalen om håndtering af faglige udfordringer hos elever i
grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser mellem regeringen (Socialdemokra-
tiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,
Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet fra juni 2021.
Side 1 | 4
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 2: Lovprogrammet 2021/22
2456210_0002.png
Ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private
grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ud-
skydelse af revisionsbestemmelse) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at ændre revisionsbestemmelsen i lovens § 6 således, at revi-
sionen udskydes til folketingsåret 2022/23, da revisionen skal bygge på en evaluering af
loven, som grundet covid-19 først kan foretages i skoleåret 2021/22.
Ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Ophævelse af revisionsbestem-
melse) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at ophæve revisionsbestemmelsen i loven.
Ændring af lov om kommunale internationale grundskoler (Ophævelse af revi-
sionsbestemmelse) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at ophæve revisionsbestemmelsen i loven, da den første
kommunale internationale grundskole åbner i skoleåret 2021/22. Det foreslås, at mini-
steriet evaluerer loven igen om nogle år med henblik på eventuel fremsættelse af æn-
dringsforslag.
Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Justering af fleksibelt
uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2022, fastsættelse af
modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktik-
pladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2022 og fastholdelse af merbidragssats
m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at foretage den årlige justering af det fleksible uddannelsesbi-
drag og det aktivitetsafhængige VEU-bidrag. Endvidere indeholder lovforslaget den
årlige opdatering af modelparametrene for erhvervsuddannelser, der indgår i beregnin-
gen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, ligesom det fastsætter merbidragssatsen i
samme ordning for 2022 og frem.
Ændring af lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., lov om de gymnasiale uddannelser, lov om priva-
te institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse (Udskydelse af solnedgangsklausul, afskaffelse af ventelister,
begrænse mulighed for institutionsskift og etablering af tilskudsloft for elever
på private gymnasier) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at forlænge den eksisterende mulighed for at fastsætte lokale
elevfordelingsregler med yderligere ét år til også at gælde for optagelse for skoleåret
2022/23, afskaffe ventelister og etablere et tilskudsloft for private gymnasier. Lovforsla-
Side 2 | 4
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 2: Lovprogrammet 2021/22
2456210_0003.png
get er en opfølgning på aftalen om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ung-
domsuddannelser mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne fra juni
2021.
Ændring af lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov
om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte samt lov om æn-
dring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksen-
undervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Udskydelse
af solnedgangsklausuler) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at udskyde solnedgangsklausuler, der er fastsat i lovgivningen,
der udmøntede trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreud-
dannelse fra oktober 2017, og som automatisk træder i kraft 31. december 2021. Det
foreslås at udskyde solnedgangsklausulerne til udgangen af 2022 med henblik på indgåel-
se og udmøntning af en ny trepartsaftale om voksen-, efter- og videreuddannelse inden.
Ændring af lov om dagtilbud (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og
styrket tilsyn med dagtilbud) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at indføre minimumsnormeringer i daginstitutioner på mak-
simalt 3 børn per pædagogisk personale i vuggestuer og maksimalt 6 børn per pædago-
gisk personale i børnehaver. Samtidig indføres der med forslaget et styrket tilsyn med
dagtilbud. Lovforslaget er en opfølgning på forståelsespapiret ”Retfærdig retning for
Danmark” fra juni 2019 og aftalen om minimumsnormeringer
mellem regeringen (Soci-
aldemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet fra
december 2020.
Ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler (Permanentgørelse af forsøg
med prøver i dansk og matematik på efterskoler og frie fagskoler godkendt med
et samlet særligt undervisningstilbud) (Nov II)
Formålet med lovforslaget er at permanentgøre et forsøg med mulighed for at aflægge
enkeltfagsprøver i dansk og matematik på efterskoler og frie fagskoler godkendt med et
samlet særligt undervisningstilbud. Forsøgsordningen blev indført med lov nr. 688 af 27.
maj 2015 med det formål at give så mange som muligt en smidig adgang til erhvervsud-
dannelserne.
Ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om de gymnasiale uddannelser, lov om private institutioner for gymnasiale ud-
dannelser og lov om de gymnasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elev-
fordeling på de gymnasiale uddannelser) (Feb II)
Side 3 | 4
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 2: Lovprogrammet 2021/22
2456210_0004.png
Lovforslaget har til formål at udmønte aftalen om Den Koordinerede Tilmelding til
Gymnasiale Ungdomsuddannelser mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Fol-
keparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristen-
demokraterne fra juni 2021.
Ændring af lov om folkeskolen (Nyt evaluerings- og bedømmelsessystem) (Feb
II)
Lovforslaget har til formål at indføre et nyt og bedre nationalt evaluerings- og bedøm-
melsessystem m.v. Lovforslaget skal udmønte en kommende politisk aftale.
Ændring af dagtilbudsloven (Nye rammer for privatinstitutioner og private
pasningsordninger m.v.) (Feb II)
Lovforslagets formål er at indføre nye rammer for private pasningsordninger og for
privatinstitutioner. De nye rammer skal bl.a. sikre, at reglerne for private pasningsord-
ninger i højere grad skal følge de rammer, som gælder for dagplejen, at de afsatte midler
til minimumsnormeringer går til at forbedre vilkårene for børnene og at der ikke længere
kan trækkes overskud ud af daginstitutioner. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen
om minimumsnormeringer mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet fra december 2020.
Ændring af lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmil-
jø og lov om folkeskolen (Udskydelse af solnedgangsklausul) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at udskyde solnedgangsklausulen i tilknytning til
undervisningsmiljølovens bestemmelser vedrørende klage over mobning og
dertilhørende klageinstans med et år. Lovforslaget udskyder således den
solnedgangsklausul, som ellers ville indebære, at disse ordninger automatisk
ophører den 31. juli 2022.
Med venlig hilsen
Dan Westfall,
udvalgsassistent
Side 4 | 4