BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Lovudkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Etablering af mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium og mulighed for fastlæggelse af kapacitetsloft på Europaskolen), fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 197
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

UDKAST af 21. juni 2022

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22

BUU Alm.del - Bilag 197

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse m.v.

(Etablering af mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra

Sankt Annæ Gymnasium og mulighed for fastlæggelse af kapacitetsloft på

Europaskolen)

§1

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-

uddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1752 af 30. august 2021, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1562 af 27. december 2019 og § 2 i lov nr. 2532 af

22. december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 33 a, 2. pkt.

ændres »Tilskuddet« til »Tilskud« og »og gives alene på

grundlag af antallet af elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forve-

jen modtager anden finansiering, herunder tilskud fra EU udgår«.

§ 58, stk. 1,

indsættes efter »i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium«:

»eller som en særskilt institution«.

I §

58, stk. 6,

1. pkt. indsættes efter »bestyrelsen for den samlede institu-

tion«: », den enkelte institutions bestyrelse, hvis der er tale om organisato-

risk adskilte institutioner, jf. stk. 1,«.

§ 58

indsættes som

stk. 8:

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Lovudkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Etablering af mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium og mulighed for fastlæggelse af kapacitetsloft på Europaskolen), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

»Stk. 8.

Børne- og undervisningsministeren kan efter høring af Køben-

havns Kommune fastlægge et kapacitetsloft for europaskolens sidste tre

klassetrin.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt

Annæ Gymnasium

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.2. Etablering af mulighed for fastlæggelse af kapacitetsloft på Europa-

skolen

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås justeringer for så vidt angår de institutionelle

rammer for Europaskolen, der drives af Københavns Kommune som en del

af Sankt Annæ Gymnasium. Lovforslaget vil indebære, at Københavns

Kommune får mulighed for organisatorisk at adskille Europaskolen fra

Sankt Annæ Gymnasium, hvorved Europaskolen bliver en særskilt kom-

UDKAST

munal institution i kommunen. Som følge af dette foreslås det samtidigt ud

fra et hensyn til styringen af kapaciteten af gymnasiale ungdomsuddannel-

ser, at børne- og undervisningsministeren efter høring af Københavns

Kommune kan fastlægge et kapacitetsloft for Europaskolens sidste tre

klassetrin (gymnasiedelen).

Herudover foreslås det, at tekstanmærkning nr. 231 på Finansloven for

2022, vedrørende særtilskud til Europaskolen, bliver indarbejdet i loven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt

Annæ Gymnasium

2.1.1. Gældende ret

Af § 33 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v. fremgår det, at børne- og undervisningsministeren

kan yde tilskud til Københavns Kommunes drift af de sidste tre klassetrin

på Europaskolen godkendt efter § 58. Tilskuddet fastsættes på grundlag af

takster på de årlige finanslove og gives alene på grundlag af antallet af

elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager anden fi-

nansiering, herunder tilskud fra EU. Børne- og undervisningsministeren

kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og

opgørelse af aktivitet.

I tillæg hertil fremgår det af tekstanmærkning nr. 231 på finansloven for

2022, at børne- og undervisningsministeren kan yde et årligt EB-tilskud

samt et særtilskud til Københavns Kommune, hvis der udbydes European

Baccalaureate-uddannelsen (EB) på Europaskolen. European Baccalaurea-

te-uddannelsen (EB) på Europaskolen er de sidste tre klassetrin på Europa-

skolen. EB-tilskuddet ydes, fordi der er højere enhedsudgifter forbundet

med EB end med uddannelsen til almen studentereksamen (stx). Særtil-

skuddet udgør 2,4 mio. kr. i 2022, 2,7 mio. kr. i 2023 og 2,4 mio. kr. fra

2024 og frem.

Af § 58, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v., fremgår det, at børne- og undervisningsmi-

nisteren kan tillade, at Københavns Kommune kan drive gymnasieafdelin-

gen på Sankt Annæ Gymnasium, og at Københavns Kommune i tilknyt-

ning til Sankt Annæ Gymnasium opretter og driver en Europaskole.

UDKAST

Af samme bestemmelses stk. 2 fremgår det, at bestemmelserne i denne lov

finder tilsvarende anvendelse for gymnasieafdelingen på Sankt Annæ

Gymnasium, hvis gymnasieafdelingen drives af Københavns Kommune.

For Europaskolens sidste tre klassetrin finder § 46, stk. 4-8, §§ 50-55, §

56, stk. 1, og § 57 i denne lov og for så vidt angår ordensregler, § 43 i lov

om de gymnasiale uddannelser tilsvarende anvendelse. For Europaskolens

første ti klassetrin finder § 3, stk. 2, 2. pkt., § 12, stk. 2, § 50, stk. 1, nr. 1,

og stk. 2-9, og § 52 i lov om folkeskolen tilsvarende anvendelse. Dette

følger af bestemmelsens stk. 3 og 4 respektivt.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 5, at for hver elev, der er på de første ti

klassetrin på Europaskolen, betaler bopælskommunen den faktiske udgift

forbundet med elevens undervisning. Betalingsforpligtelsen udløses for

elever, der den 5. september i et givet skoleår er optaget på Europaskolen,

og som har folkeregisteradresse i en anden kommune end Københavns

Kommune. Bopælskommunens betalingsforpligtelse udløses alene for ele-

ver, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager tilskud fra

EU. Betalingsforpligtelsen gælder for hele skoleåret.

Af bestemmelsens stk. 6 fremgår det, at afgørelser og beslutninger, der

træffes af bestyrelsen for den samlede institution eller af Borgerrepræsen-

tationen vedrørende de første ti klassetrin på Europaskolen, ikke kan ind-

bringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser om henvisning til

eller afslag på specialundervisning kan dog efter bestemmelserne i lov om

folkeskolen indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Børne-

og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre afgørelser

kan indbringes for ministeren.

Af bestemmelsens stk. 7 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren

kan fastsætte regler om driften af gymnasieafdelingen på Sankt Annæ

Gymnasium og Europaskolen, herunder regler, som fraviger bestemmel-

serne i denne lov.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

I 2013 blev det retlige grundlag for, at børne- og undervisningsministeren

kunne give tilladelse til Københavns Kommune til at kunne oprette og

drive en Europaskole i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium, etableret.

Dette skete ved lov nr. 455 af 7. maj 2013. Københavns Kommune modtog

på den baggrund i august 2013 godkendelse fra den daværende minister

UDKAST

for børn og undervisning til i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium at

oprette og drive en Europaskole med to sprogsektioner (dansk og engelsk).

Oprettelsen af en Europaskole i Danmark var et led i udmøntningen af den

daværende S-R-SF-regerings regeringsgrundlag ”Et Danmark der står

sammen”, hvoraf fremgår en målsætning om at ”styrke den internationale

rekruttering og blandt andet forbedre modtagelsen af medrejsende familier

og ægtefæller samt sikre bedre rammevilkår for familiernes liv, mens de er

her. Blandt andet ved at fremme muligheden for etablering af internationa-

le skoler.”

Den nye fælles organisation med Sankt Annæ Gymnasium og Europasko-

len blev etableret fra og med den 1. august 2014 med en fælles campusbe-

styrelse og to afdelingsbestyrelser.

Det var på daværende tidspunkt Københavns Kommunes ønske, at Euro-

paskolen skulle etableres på Carlsberggrunden i organisatorisk tilknytning

til Sankt Annæ Gymnasium, der med sit unikke musikalske miljø, sit in-

ternationale arbejde og sin stærke faglige position har erfaring med at dri-

ve folkeskole og gymnasium under ét. Det var ambitionen, at Sankt Annæ

Gymnasium og Europaskolen begge på sigt skulle lokaliseres på Carls-

berggrunden.

Europaskolen var indledningsvist lokaliseret på Skolen i Sydhavnen, si-

denhen på Kirsebærhavens Skole i Valby og nu i Carlsberg Byen.

Det var således den oprindelige plan fra Københavns Kommunes side at

samlokalisere Europaskolen og Sankt Annæ Gymnasium i Carlsberg Byen.

Disse planer blev imidlertid opgivet i 2015. Således er alene Europaskolen

flyttet til Carlsberg Byen. Da de to skoler således ikke kommer til at ligge

på samme matrikel, er der ikke mange problemstillinger, der går på tværs,

der er ikke de forventede faglige synergier, og budgetterne til folkeskole,

gymnasium og Europaskole holdes i praksis adskilt. Europaskolen og

Sankt Annæ Gymnasium udbyder forskellige uddannelser og de to skoler

besidder hver for sig en betydelig størrelse. Københavns Kommune finder

på den baggrund ikke, at den organisatoriske tilknytning skolerne imellem

med en fælles ledelse og bestyrelsen giver mening. Kommunen ønsker, at

Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen bliver adskilt i to særskilte in-

stitutioner med hver sin selvstændige bestyrelse og ledelse. Børne- og Un-

dervisningsministeriet ønsker at imødekomme Københavns Kommune.

UDKAST

Børne- og Undervisningsministeriet har været i dialog med sekretariatet

for Europaskolernes Øverste Råd, der ikke har indsigelser mod en adskil-

lelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium.

På den baggrund foreslås det at give Københavns Kommune mulighed for

organisatorisk at adskille Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium, såle-

des at Europaskolen kan blive en særskilt kommunal institution. Køben-

havns Kommunes ansvar for driften og den organisatoriske organisering af

Europaskolen, herunder i forhold til økonomien, forbliver uændret.

Det foreslås ved samme lejlighed, at tekstanmærkning nr. 231 vedr. særtil-

skud, der ydes til Europaskolen, hvis der udbydes European Baccalaurea-

te-uddannelsen (EB), bliver indarbejdet i loven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1-3, og bemærkningerne her-

til.

2.2. Etablering af mulighed for fastlæggelse af kapacitetsloft på Euro-

paskolen

2.2.1. Gældende ret

Der er efter gældende regler ingen adgang til at fastlægge et kapacitetsloft

på Europaskolen.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Af bemærkningerne til det oprindelige forslag fra 2012, jf. Folketingsti-

dende 2012-13, A, L 170 som fremsat, side 5 (lov nr. 455 af 7. maj 2013)

fremgår det, at Europaskolen fuldt indfaset vil give 900 internationale sko-

lepladser på 13 årgange og opdelt i tre sprogsektioner. Europaskolen vil

fuldt indfaset omfatte en etårig børnehaveklasse, en femårig grundskole og

en syvårig overbygning, der afsluttes med den europæiske studentereksa-

men. Normalt vil der være tale om en gymnasieklasse i den danske sprog-

sektion pr. år, dvs. ét gymnasiespor (ca. 25 elever).

Den oprindelige plan var, at indfasningen af Europaskolen skulle være

gradvis. Europaskolen forventedes i udgangspunktet selv at bidrage med

egne grundskoleelever til gymnasiedelen. Gymnasiedelen er dog startet op

lidt før den oprindelige indfasningsplan, hvilket betyder, at skolen i de

første år ikke vil være selvforsynende med elever til gymnasiedelen.

UDKAST

For at undgå, at en eventuel organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra

Sankt Annæ Gymnasium vil medføre utilsigtede konsekvenser for den

generelle optagelses- og fordelingsproces for de offentlige gymnasiale

uddannelser, og for at sikre en vis sammenlignelighed med øvrige offentli-

ge uddannelser, der er omfattet af kapacitetsstyring, foreslås det, at der

etableres mulighed for, at børne- og undervisningsministeren efter høring

af Københavns Kommune kan fastlægge et kapacitetsloft for Europasko-

lens sidste tre klassetrin (gymnasiedel).

Dette vil bl.a. indebære mulighed for justering af den kapacitet, som Euro-

paskolen i forbindelse med det oprindelige lovforslag fra 2012 forventedes

normeret til.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Med lovforslaget gives Københavns Kommune en vis fleksibilitet i forhold

til organiseringen af Europaskolen, der indebærer, at de kan vælge at ad-

skille Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium.

Københavns Kommune afholder i lighed med i dag og uagtet en evt. ad-

skillelse alle udgifter til driften af Europaskolens grundskoledel (de første

ti klassetrin) inden for de eksisterende rammer. Europaskolens gymnasie-

del (de sidste tre årgange) udløser ligeledes uagtet en evt. adskillelse som

udgangspunkt taxametertilskud på linje med elever i uddannelsen til almen

studentereksamen (stx). Samtidig har det på intet tidspunkt været hensigten

at skalere elevantallet på Europaskolen op over den i forbindelse med det

oprindelige lovforslag forventede normering, jf. afsnit 2.2.

Lovforslaget vil på den baggrund ikke medføre økonomiske mindre- eller

merudgifter for stat, region eller kommune.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser

for stat, region og kommune.

Det bemærkes, at en eventuel organisatorisk adskillelse af Europaskolen

fra Sankt Annæ Gymnasium eller fastlæggelse af et kapacitetsloft ikke

vurderes at skulle gøres til genstand for automatisk sagsbehandling. Prin-

UDKAST

cipperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes således i så henseende

ikke relevante.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Principperne for agil erhvervsrettet regulering

vurderes på denne baggrund ikke at være relevante for de konkrete æn-

dringer i lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke væsentlige administrative konsekvenser for borger-

ne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den x. [måned] 2022 til den x.

[måned] 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner m.v.:

[---]

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

UDKAST

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige kon-

sekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper

for implementering

erhvervsrettet

EU-

regulering/

Går videre end minimums-

krav i EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Af § 33 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v. fremgår, at børne- og undervisningsministeren kan

yde tilskud til Københavns Kommunes drift af de sidste tre klassetrin på

Europaskolen godkendt efter § 58. Tilskuddet fastsættes på grundlag af

takster på de årlige finanslove og gives alene på grundlag af antallet af

elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager anden fi-

nansiering, herunder tilskud fra EU. Børne- og Undervisningsministeren

kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og

opgørelse af aktivitet.

I tillæg hertil fremgår det af tekstanmærkning nr. 231 på finansloven for

2022 at børne- og undervisningsministeren kan yde et årligt EB-tilskud

samt et særtilskud til Københavns Kommune, hvis der udbydes European

UDKAST

Baccalaureate-uddannelsen (EB) på Europaskolen. European Baccalaurea-

te-uddannelsen (EB) på Europaskolen er de sidste tre klassetrin på Europa-

skolen. EB-tilskuddet ydes, fordi der er højere enhedsudgifter forbundet

med EB end med uddannelsen til almen studentereksamen (stx). Særtil-

skuddet udgør 2,4 mio. kr. i 2022, 2,7 mio. kr. i 2023 og 2,4 mio. kr. fra

2024 og frem.

Det foreslås, at "Tilskuddet" i

§ 33 a

ændres til "Tilskud" og at følgende

led ”og gives alene på grundlag af antallet af elever, hvortil Københavns

kommune ikke i forvejen modtager anden finansiering, herunder tilskud

fra EU” udgår af bestemmelsen.

Baggrunden for forslaget er ønsket om at udvide bestemmelsen til også at

kunne omfatte det ved tekstanmærkning nr. 231 fastsatte grundtilskud og

særtilskud, som ydes til Københavns Kommune, hvis der udbydes Euro-

pean Baccalaureate-uddannelsen (EB).

Det foreslåede vil indebære, at bestemmelsen fremadrettet kan rumme så-

vel det nuværende taxametertilskud svarende til taxametertilskuddet til

uddannelsen til almen studentereksamen (stx) som de til enhver tid på fi-

nansloven fastsatte særtilskud. Taxametertilskuddet svarende til taxameter-

tilskuddet til uddannelsen til almen studentereksamen (stx) vil fortsat alene

blive givet på grundlag af antallet af elever, hvortil Københavns Kommune

ikke i forvejen modtager anden finansiering, herunder tilskud fra EU.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og afsnit 2.1. i de alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 2

Af § 58, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v. fremgår, at børne- og undervisningsministe-

ren kan tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen på

Sankt Annæ Gymnasium, og at Københavns Kommune i tilknytning til

Sankt Annæ Gymnasium opretter og driver en Europaskole.

Det foreslås, at der i bestemmelsen efter ”i tilknytning til Sankt Annæ

Gymnasium” indsættes ”eller som en særskilt institution”.

Baggrunden for forslaget er ønsket om i bestemmelsen at indarbejde en vis

fleksibilitet i forhold til organiseringen af Europaskolen.

UDKAST

Københavns Kommune fik i august 2013 tilladelse til at oprette og drive

en Europaskole med to sprogsektioner (dansk og engelsk) i tilknytning til

Sankt Annæ Gymnasium. Det foreslåede vil indebære, at Københavns

Kommune uden fornyet godkendelse fra Børne- og Undervisningsministe-

ren kan træffe beslutning om organisatorisk at adskille Europaskolen fra

Sankt Annæ Gymnasium, således at Europaskolen fremadrettet kan blive

en særskilt kommunal institution. Københavns Kommunes ansvar for drif-

ten af Europaskolen forbliver uændret.

Børne- og Undervisningsministeriet vil efter lovens vedtagelse og ikraft-

træden følge op med en formel godkendelse til Københavns Kommune til

at udskille Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium.

Der henvises i øvrig til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Af § 58, stk. 6, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår, at afgørelser og beslut-

ninger, der træffes af bestyrelsen for den samlede institution eller af Bor-

gerrepræsentationen vedrørende de første ti klassetrin på Europaskolen,

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at der i bestemmelsen efter ”bestyrelsen for den samlede in-

stitution” indsættes ”, den enkelte institutions bestyrelse, hvis der er tale

om organisatorisk adskilte institutioner, jf. stk. 1,”.

Baggrunden for forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, og er

således lovteknisk begrundet.

Det foreslåede vil, for det tilfælde, at Københavns Kommune træffer be-

slutning om en organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ

Gymnasium, indebære, at de afgørelser og beslutninger vedrørende de

første ti klassetrin på Europaskolen, der træffes af de kommende to institu-

tionsbestyrelser og således ikke af en bestyrelse for den samlede instituti-

on, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og afsnit 2.1 i de alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 4

UDKAST

Der er efter gældende regler ingen adgang til at fastlægge et kapacitetsloft

på Europaskolen.

Det foreslås, at der i

§ 58

indsættes et nyt

stk. 8,

hvorefter børne- og un-

dervisningsministeren efter høring af Københavns Kommune kan fastlæg-

ge et kapacitetsloft for Europaskolens sidste tre klassetrin.

Baggrunden for forslaget er et ønske om at undgå, at en eventuel organisa-

torisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium vil medføre

utilsigtede konsekvenser for den generelle optagelses- og fordelingsproces

for de offentlige gymnasiale uddannelser, og om at sikre en vis sammen-

ligning med øvrige offentlige uddannelser, der er omfattet af kapacitetssty-

ring.

Forslaget vil indebære, at børne- og undervisningsministeren kan fastlæg-

ge et kapacitetsloft for Europaskolens sidste tre klassetrin og således der-

ved over for Københavns Kommune blandt andet vil kunne justere den

kapacitet, som Europaskolen i forbindelse med etableringen af den retlige

ramme for etablering af en europaskole i Danmark tilbage i 2012 var for-

ventet normeret til, jf. det oprindelige lovforslag fra 2012, jf. Folketingsti-

dende 2012-13, A, L 170, som fremsat, side 5 (lov nr. 455 af 7. maj 2013).

Børne- og undervisningsministeren vil således ikke være bundet af den i

2012 forventede fastsatte normering. Kapacitetsloftet kan fastsættes for en

årrække ad gangen, vil kunne forlænges og justeres alt afhængigt af det

aktuelle behov for internationale skolepladser, men under hensyntagen til

øvrige offentlige gymnasiale udbud.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da loven,

som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke

kan sættes i kraft for disse landsdele ved kgl. anordning.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om institutioner for almen-

gymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1752 af 30. august

2021, som ændret ved § 1 i lov nr.

1562 af 27. december 2019 og § 2

i lov nr. 2532 af 22. december

2021, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 33 a.

Undervisningsministeren

kan yde tilskud til Københavns

Kommunes drift af de sidste tre

klassetrin på europaskolen god-

kendt efter § 58. Tilskuddet fast-

sættes på grundlag af takster på de

årlige finanslove og gives alene på

grundlag af antallet af elever,

hvortil Københavns Kommune

ikke i forvejen modtager anden

finansiering, herunder tilskud fra

EU. Undervisningsministeren kan

fastsætte regler om tilskud, herun-

der om aktivitetsindberetninger og

opgørelse af aktivitet.

§ 58.

Undervisningsministeren kan

tillade, at Københavns Kommune

driver gymnasieafdelingen på

Sankt Annæ Gymnasium, og at

Københavns Kommune i tilknyt-

ning til Sankt Annæ Gymnasium

opretter og driver en europaskole.

§ 33 a, 2. pkt.

ændres »Til-

skuddet« til »Tilskud« og »og gi-

ves alene på grundlag af antallet af

elever, hvortil Københavns Kom-

mune ikke i forvejen modtager

anden finansiering, herunder til-

skud fra EU udgår«.

§ 58, stk. 1,

indsættes efter »i

tilknytning til Sankt Annæ Gym-

nasium«: »eller som en særskilt

institution«.

UDKAST

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

Afgørelser og beslutninger,

der træffes af bestyrelsen for den

samlede institution eller af Borger-

repræsentationen vedrørende de

første ti klassetrin på europasko-

len, kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed. Afgørel-

ser om henvisning til eller afslag

på specialundervisning kan dog

efter bestemmelserne i lov om fol-

keskolen indbringes for Klage-

nævnet for Specialundervisning.

Undervisningsministeren kan fast-

sætte regler om, at andre afgørelser

kan indbringes for ministeren.

Stk. 7.

Børne- og undervisnings-

ministeren kan fastsætte regler om

driften af gymnasieafdelingen på

Sankt Annæ Gymnasium og euro-

paskolen, herunder regler, som

fraviger bestemmelserne i denne

lov.

I §

58, stk. 6,

1. pkt. indsættes

efter »bestyrelsen for den samlede

institution«: », den enkelte institu-

tions bestyrelse, hvis der er tale

om organisatorisk adskilte institu-

tioner, jf. stk. 1,«.

§ 58

indsættes som stk. 8:

»Stk. 8.

Børne- og under-

visningsministeren kan efter hø-

ring af Københavns Kommune

fastlægge et kapacitetsloft for Eu-

ropaskolens sidste tre klassetrin.«