Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 193
Offentligt
2594546_0001.png
Statusredegørelse for
implementering af
gymnasiereformen
For skoleåret 2020/2021
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2020-2021, fra børne- og undervisningsministeren
2594546_0002.png
Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen
For skoleåret 2020/2021
2022
Design: Center for Kommunikation og Presse
Denne publikation kan ikke bestilles.
Der henvises til webudgaven.
Publikationen kan hentes på:
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2020-2021, fra børne- og undervisningsministeren
2594546_0003.png
Indhold
Indledning .................................................................................................................................... 4
1.1
1.2
2
2.1
2.2
2.3
3
3.1
3.2
Statusredegørelsens formål .................................................................................................................. 4
Temperaturen på gymnasiereformen ............................................................................................... 4
Status på reformens mål ............................................................................................... 5
Retningsgivende mål 1 ........................................................................................................................... 5
Retningsgivende mål 2 ........................................................................................................................... 7
Retningsgivende mål 3 ........................................................................................................................... 8
Udvalgte nøgletal for status på implementeringen af gymnasiereformen ........ 10
Søgning, tilgang og frafald .................................................................................................................10
Studieretninger og fagpakker ............................................................................................................12
3.2.1
3.2.2
3.2.3
3.3
3.3.1
3.3.2
3.3.3
3.4
Elevernes fordeling på studieretninger på de treårige uddannelser ..................12
Hf-elevernes fordeling på fagpakker...............................................................................13
Lokale studieretninger ..........................................................................................................14
Sprog ............................................................................................................................................15
Matematik og naturvidenskab ...........................................................................................17
Studieretningsprojekt (SRP), Studieområdeprojekt (SOP) og Større
skriftlig opgave (SSO) ............................................................................................................18
Elevernes valgmønstre ..........................................................................................................................15
Elevernes baggrund ...............................................................................................................................19
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2020-2021, fra børne- og undervisningsministeren
2594546_0004.png
Indledning
Med Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser fra juni 2016 igangsattes en reform af de gymnasiale
uddannelser. Formålet med reformen er en modernisering, der styrker de gymnasiale uddannelser, så
de også fremover uddanner dygtige unge, der er klar til videre uddannelse.
1.1
Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder hvert år en statusredegørelse som et grundlag for at
følge, om de politiske intentioner bag gymnasiereformen bliver realiseret. Redegørelsen er en del af
opfølgningen på reformens mål. Redegørelsen samler en række udvalgte data til og med skoleåret
2020/2021, herunder i forhold til de tre retningsgivende mål. Denne statusredegørelse er den fjerde,
efter reformen trådte i kraft i august 2017.
Statusredegørelsens formål
1.2
Den 6. og afsluttende delrapport fra følgeforskningsprogrammet til gymnasiereformen, der giver en
status på reformens hovedresultater til og med skoleåret 2020/2021, peger på, at der på tværs af de
fire gymnasiale uddannelser er generel fremdrift i skolernes arbejde med at implementere reformen.
Der peges dog også på specifikke udfordringer. Det gælder i forhold til at skabe en hf-uddannelse med
en klar professionsrettet profil og en øget målretning mod videregående uddannelser, ligesom rappor-
ten peger på, at grundforløbet har store faglige og sociale omkostninger. Det bemærkes i følgeforsk-
ningen, at reformimplementeringen siden marts 2020 har været vanskeliggjort af restriktioner og ned-
lukninger på de gymnasiale uddannelser som følge af covid-19-pandemien.
Der er med reformen af de gymnasiale uddannelser indført tre retningsgivende mål for de fire gymna-
siale uddannelser:
1)
2)
3)
Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever uanset social baggrund, så de bliver så dygtige,
som de kan.
En større andel af studenterne skal påbegynde en videregående uddannelse.
Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.
Temperaturen på gymnasiereformen
Følgeforskningen peger på, at siden reformen trådte i kraft, har der samlet set været fremgang på to ud
af tre af reformens mål. Evalueringen viser, at trivselsniveauet er højere end før reformen. Samtidig viser
følgeforskningen indikationer på, at en større andel af studenterne starter hurtigere på en videregående
uddannelse. Hvad angår reformens mål om at styrke det faglige niveau, ses der både positive og negative
tendenser i studenternes faglige resultater målt på udviklingen i karaktererne i udvalgte fag, hvorfor der
ikke er en klar tendens til, at reformen har styrket det faglige niveau. Følgeforskningens udpegede resul-
tater og tendenser skal dog læses med forbehold for, at covid-19-pandemien har været et forstyrrende
element i såvel reformimplementeringen som i den almindelige skolehverdag.
1
1
Danmarks Evalueringsinstitut og Rambøll Management Consulting:
”Følgeforskningsprogrammet til gymnasierefor-
men - sjette delrapport”.
Marts 2022.
STATUS PÅ REFORMENS MÅL
٠
4
٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2020-2021, fra børne- og undervisningsministeren
2594546_0005.png
2
Status på reformens mål
De retningsgivende mål for de fire gymnasiale uddannelser tager udgangspunkt i uddannelsernes for-
mål og danner grundlag for arbejdet med kvalitetssikring og udvikling på de gymnasiale uddannelser.
Tabel 1 viser, hvordan målene følges på nationalt plan. De konkrete mål for den enkelte institution fast-
lægges af institutionen.
Tabel 1: Retningsgivende mål for de gymnasiale uddannelser
Retningsgivende mål
Følges via
Årlig opgørelse af udviklingen i studenternes
karakterer i forhold til følgende parametre:
-
-
-
-
Grundskolekarakterer
Forældres højest fuldførte uddannelse
Herkomst
Køn
Mål 1
Gymnasieskolerne skal udfordre alle ele-
ver uanset social baggrund, så de bliver
så dygtige, som de kan.
Mål 2
En større andel af studenterne skal påbe-
gynde en videregående uddannelse.
Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal
styrkes.
Årlig registrering af overgangsfrekvens til ud-
dannelse på nationalt plan.
Årlige trivselsmålinger.
Mål 3
2.1
Der ses for studenterne fra 2020 og 2021 en generel stigning i karakterniveauet. Der er for de 3-årige
gymnasiale uddannelser tale om de første studenterårgange under reformen. Der skal dog tages forbe-
hold for, at studenterne på grund af covid-19-restriktionerne havde anderledes forhold for undervisnin-
gen og ændrede prøve- og eksamensvilkår. Dette kan have haft betydning for stigningen.
I figur 1 ses studenternes gennemsnitlige eksamensresultat inklusiv bonus A fordelt på grundskoleka-
rakterer for perioden 2015-2021. Forskellene mellem karaktergrupperne er på ca. samme niveau i peri-
oden bortset fra den laveste grundskolekaraktergruppe, der i 2021 ikke har haft samme stigning som
de øvrige karaktergrupper. Gruppen af studenter med under 4,0 i grundskolekarakterer ligger i 2021 på
samme niveau som i 2020 med et eksamensgennemsnit på 4,4. For de øvrige karaktergrupper er der
tale om en udvikling med en mindre stigning, hvor gruppen med grundskolekarakterer mellem 4,0 og
6,9 havde et gennemsnit på 5,6 i 2021 mod 5,4 i 2020, gruppen med grundskolekarakterer mellem 7,0
og 9,9 havde et gennemsnit på 7,9 i 2021 mod 7,7 i 2020 og gruppen med grundskolekarakterer over
10,0 havde et gennemsnit på 10,4 i 2021 mod 10,2 i 2020.
Retningsgivende mål 1
STATUS PÅ REFORMENS MÅL
٠
5
٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2020-2021, fra børne- og undervisningsministeren
2594546_0006.png
Figur 1. Gennemsnitligt eksamensresultat med bonus A fordelt på grundskolekarakterer 2015-
2021
Eksamensresultat med bonus A
12
10
8
6
4
2
2015
2016
2017
4,00 til 6,99
2018
2019
7,00 til 9,99
2020
2021
Under 4,00
10 og derover
Anm.: Der er medtaget studenter for alle fire gymnasiale uddannelser; stx, hhx, htx og hf. Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus)
og hhx eksklusiv 2-årige hhx studenter.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Figur 2 viser studenternes gennemsnitlige eksamensresultat med bonus A fordelt på forældres højeste
uddannelse. Det fremgår bl.a., at gabet mellem gruppen af studenter, hvis forældres højeste uddan-
nelse er en grundskoleuddannelse og de øvrige grupper, er steget fra 2015 til 2021. Der ses en stigning
i forskellen i forhold til studenter med forældre med en videregående uddannelse fra 1,6 karakterpoint i
2015 til en forskel på 2 karakterpoint i 2021. Der er ligeledes tale om en mindre stigning i forhold til
studenter med forældre, der har en ungdomsuddannelse som højeste uddannelse fra en forskel på 0,6
karakterpoint i 2015 til 0,8 karakterpoint i 2021. Gabet mellem studenter med forældre med henholds-
vis en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse er på samme vis steget fra en forskel på
1,0 karakterpoint i 2015 til 1,2 karakterpoint i 2021.
Figur 2. Gennemsnitligt eksamensresultat med bonus A fordelt på forældres højeste uddannelse
2015-2021
Eksamensresultat med bonus A
8
7
6
5
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Grundskoleuddannelse
Videregående uddannelser
Ungdomsuddannelse
Anm.: Der er medtaget studenter for alle fire gymnasiale uddannelser; stx, hhx, htx og hf. Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus)
og hhx eksklusiv 2-årige hhx studenter.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
I figur 3 og 4 fremgår det derudover, at der ikke ses en forbedring af gabet mellem studenter i forhold
til herkomst eller køn. Forskellen i eksamensgennemsnit for studenter, der kan kategoriseres som
"dansk", er i 2021 på 1,2 karakterpoint i forhold til studenter, der kan kategoriseres som "indvandrer"
og på 1,4 karakterpoint for studenter, der kan kategoriseres som "efterkommer".
Kvinderne har det højeste karaktergennemsnit, og forskellen i eksamensgennemsnit mellem mænd og
kvinder er svagt stigende fra en forskel på 0,5 karakterpoint i 2015 til en forskel på 0,8 karakterpoint i
2021.
STATUS PÅ REFORMENS MÅL
٠
6
٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2020-2021, fra børne- og undervisningsministeren
2594546_0007.png
Figur 3. Gennemsnitligt eksamensresultat med bonus A fordelt på herkomst 2015-2021
Eksamensresultat med bonus A
8
7
6
5
2015
2016
Dansk
2017
2018
Efterkommer
2019
2020
2021
Indvandrer
Anm.: Der er medtaget studenter for alle fire gymnasiale uddannelser; stx, hhx, htx og hf. Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus)
og hhx eksklusiv 2-årige hhx studenter. Det bemærkes, at der er tale om forholdsvis få elever i kategorierne "efterkommer" og "ind-
vandrer".
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Figur 4. Gennemsnitligt eksamensresultat med bonus A fordelt på køn 2015-2021
Eksamensresultat med bonus A
8
7
6
5
2015
2016
2017
2018
Kvinde
2019
Mand
2020
2021
Anm.: Der er medtaget studenter for alle fire gymnasiale uddannelser; stx, hhx, htx og hf. Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus)
og hhx eksklusiv 2-årige hhx studenter.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
2.2
Af tabel 2 fremgår andelen af studenter, der var påbegyndt en uddannelse tre måneder efter studenter-
eksamen, dvs. efter sommerferien, det år de blev studenter. Der ses ikke en større udvikling i elevernes
overgang i perioden.
Tabel 2. Overgang til uddannelse 3 måneder efter studentereksamen fra 2017-2020
Skoleår for studentereksamen
Ikke i gang efter 3 måneder
Erhvervsfaglige uddannelser
Korte videregående uddannelser
Mellemlange videregående
uddannelser
Total
2016/2017
83%
3%
2%
12%
100%
2017/2018
85%
3%
2%
11%
100%
2018/2019
86%
2%
2%
10%
100%
2019/2020
85%
2%
2%
11%
100%
Retningsgivende mål 2
Anm.: Der er kun medtaget de studenter, der har fuldført en gymnasial uddannelse (stx, hf, hhx, htx).
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
STATUS PÅ REFORMENS MÅL
٠
7
٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2020-2021, fra børne- og undervisningsministeren
2594546_0008.png
Af tabel 3 fremgår det, at 55 pct. af studenterne fra skoleåret 2017/2018 var i gang med en mellemlang
videregående uddannelse (professionsbachelor- eller universitetsbacheloruddannelser) 27 måneder ef-
ter studentereksamen, mens 8 pct. var i gang med en kort videregående uddannelse. Der er tale om en
stigende andel af studenter, der ikke var i gang med en uddannelse efter 27 måneder, hvor andelen for
studenter fra skoleåret 2017/2018 var på 30 pct. mod 24 pct. for studenter fra skoleåret 2014/2015.
Tabel 3. Overgang til uddannelse pr. 30. september 2 år efter studentereksamen 2015-2018
Skoleår for studentereksamen
Ikke i gang efter 27 måneder
Erhvervsfaglige uddannelser
Korte videregående uddannelser
Mellemlange videregående
uddannelser
Total
2014/2015
24%
9%
8%
59%
2015/2016
26%
8%
8%
58%
2016/2017
28%
7%
7%
57%
2017/2018
30%
7%
8%
55%
100%
100%
100%
100%
Anm.: Der er kun medtaget de studenter, der har fuldført en gymnasial uddannelse (stx, hf, hhx, htx).
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
2.3
Retningsgivende mål 3
Det tredje retningsgivende mål omhandler trivslen på de gymnasiale uddannelser. Målet følges ved
hjælp af de årlige trivselsmålinger, som gennemføres for alle elever på de gymnasiale uddannelser. Der
gennemføres også årlige trivselsmålinger på erhvervsuddannelserne, i folkeskolen og på de forbere-
dende grunduddannelser.
Den første trivselsmåling på de gymnasiale uddannelser blev gennemført i skoleåret 2018/2019. Triv-
selsmålingen omfatter besvarelser fra elever på alle klassetrin på de gymnasiale uddannelser.
Det fremgår af tabel 4, at 80 pct. af eleverne på de gymnasiale uddannelser i trivselsmålingen for skole-
året 2020/2021 har svaret ”Helt enig” eller ”Enig” på spørgsmålet ”Jeg er glad for at gå i skole”. For de
treårige gymnasiale uddannelser har 78-82 pct. af eleverne svaret, at de er ”Helt enig” eller ”Enig” heri,
mens andelen er lavere på hf, hvor 72 pct. af eleverne har svaret dette.
Tabel 4. Elevernes samlede trivsel, skoleåret 2018/19, 2019/2020 og 2020/2021
Andel elever med høj samlet trivsel
Samlet andel af elever der har svaret ”Helt enig” eller ”Enig” på ”Jeg er glad for at gå i skole”
Skoleår
Samlet for de
gymnasiale uddan-
nelser
2018/2019
79 %
2019/2020
69 %
2020/2021
80 %
Høj samlet trivsel fordelt på uddannelser
Andel af elever der har svaret ”Helt enig” eller ”Enig” på ”Jeg er glad for at gå i skole”
Stx
Hf
Hhx
Htx
81 %
70 %
79 %
77 %
71 %
57 %
70 %
68 %
82 %
72 %
82 %
78 %
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Af tabel 5 fremgår elevernes trivsel fordelt på fem trivselsindikatorer. Her ses ca. samme niveau som for
de forudgående skoleår. Elevernes trivsel er højest på indikatoren for mobning og social trivsel, mens
STATUS PÅ REFORMENS MÅL
٠
8
٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2020-2021, fra børne- og undervisningsministeren
2594546_0009.png
pres og bekymringer er den indikator, hvor elevernes trivsel er lavest. I svarfordelingen på spørgsmå-
lene bag indikatoren for pres og bekymringer fremgår det, at ca. halvdelen af eleverne ”tit” eller ”meget
tit” føler sig presset pga. karakterer, mens ca. 57 pct. ”tit” eller ”meget tit” føler sig presset pga. egne
krav og forventninger til skolearbejdet.
Tabel 5. Trivsel fordelt på indikatorer, skoleåret 2019/2020 og 2020/2021
Indikator
Skoleår
Faglig trivsel
Social trivsel
Læringsmiljø
Pres og bekymringer
Mobning
2018/2019
3,8
4,1
3,5
2,7
4,7
Indikatorgennemsnit
2019/2020
3,7
4,1
3,4
2,7
4,7
2020/2021
3,8
4,1
3,6
2,7
4,7
Anm.: Tal for stx, hf, hhx og htx. Indikatorgennemsnit på en skala fra 1-5, hvor 5 er udtryk for højest trivsel.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
STATUS PÅ REFORMENS MÅL
٠
9
٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2020-2021, fra børne- og undervisningsministeren
2594546_0010.png
3
Udvalgte nøgletal for status på
implementeringen af gymnasiereformen
I dette afsnit præsenteres en række øvrige udvalgte nøgletal til og med skoleåret 2020/2021.
3.1
Søgning, tilgang og frafald
Figur 5 viser, at søgningen til de gymnasiale uddannelser direkte fra grundskolen ligger relativt stabilt
på ca. 72-74 pct. Søgningen til erhvervsuddannelserne ligger ligeledes relativt stabilt på ca. 19-20 pct.
Figur 5. Søgning til ungdomsuddannelser direkte fra grundskolen 2015-2020
Procent
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Forberedende uddannelser
Gymnasial uddannelse
Øvrigt
Øvrige ungdomsuddannelser
Erhvervsuddannelse
Anm.: Tallene indeholder kun de tilmeldinger, som eleverne har givet førsteprioritet. Det bemærkes, at pre-IB (international gymna-
sial uddannelse, som svarer til 1.g.) samt 2-årig stx indgår i totalen. Der indgår kun elever, som søger en ungdomsuddannelse eller
lignende fra 9. eller 10. klasse. Det betyder, at ældre elever, der fx søger en hf eller erhvervsuddannelse, ikke er med her. Det betyder
også, at elever, der efter 9. klasse ønsker at fortsætte i 10. klasse, ikke indgår her. Forberedende uddannelser er Forberedende Grund-
uddannelse (FGU) og historisk produktionsskoler. For årene før 2016 indgår produktionsskoler i kategorien ”Øvrigt”. Øvrige ung-
domsuddannelser indeholder erhvervsgrunduddannelsen, den kombinerede ungdomsuddannelse og den særligt tilrettelagte ung-
domsuddannelse.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Tabel 6 viser tilgangen til de gymnasiale uddannelser i perioden 2015-2020. Tilgangen i 2020 er steget
med ca. 4 pct. i forhold til tilgangen i 2019 og er faldet med ca. 5 pct. i forhold til 2016, hvor tilgangen
toppede med 56.572 elever.
Tabel 6. Samlet tilgang til de gymnasiale uddannelser 2015-2020
2015
Samlet tilgang
55.250
2016
56.572
2017
55.189
2018
53.361
2019
51.653
2020
53.751
Anm.: Det bemærkes, at tallene er for stx, hhx, htx, hf, 2-årig stx, 2-årig hhx, International Baccalaureate (IB), pre-ib (international
gymnasial uddannelse, som svarer til 1.g.), European Baccalaureate (EB), Dansk-Tysk studentereksamen, Dansk-Fransk baccalauréat
og særlige gymnasiale uddannelser for flygtninge og indvandrere.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Stx er den største af de gymnasiale uddannelser. Figur 6 viser, at 53 pct. af de unge, der startede på en
gymnasial uddannelse i 2020, tilgik stx. 19 pct. startede på en hhx, 18 pct. på en hf, mens 9 pct. startede
på en htx. Andelen af unge, der startede på stx, lå i perioden før gymnasiereformen på ca. 56 pct., og
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠
10
٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2020-2021, fra børne- og undervisningsministeren
2594546_0011.png
der er således tale om et fald i andelen, der vælger stx. Andelen, der starter på en hhx eller htx har lig-
get stabilt i perioden 2015 til 2020, mens andelen, der starter på en hf efter reformen, er steget med 3
procentpoint fra 15 pct. i 2016 til 18 pct. i 2020.
Figur 6. Tilgang til de gymnasiale uddannelser 2015-2020
Procent
60
50
40
30
20
10
0
2015
2016
hf
2017
hhx
2018
htx
stx
2019
2020
Anm.: Elever, der skifter fra én gymnasial uddannelse til en anden gymnasial uddannelse, kan tælle med flere gange. Derfor summer
andelene til mere end 100 pct. Det bemærkes, at tallene for stx er inkl. 2-årig stx og for hhx inkl. 2-årig hhx.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Ikke alle, der påbegynder en gymnasial uddannelse, gennemfører. Figur 7 viser frafaldet på de gymnasi-
ale uddannelser for elever, der påbegyndte en gymnasial uddannelse i perioden fra skoleåret
2015/2016 til skoleåret 2019/2020. For alle gymnasiale uddannelser er der over perioden sket et fald i
andelen af elever, der frafalder deres uddannelse. For hhx er der tale om et fald fra 16,6 pct. i skoleåret
2015/2016 til 14,9 pct. i skoleåret 2018/2019. For htx er der tilsvarende tale om et fald fra 22,2 pct. i
skoleåret 2015/2016 til 20,8 pct. i skoleåret 2018/2019, mens der på stx er tale om et fald fra 14,7 pct. til
12,8 pct. For hf er der sket et markant fald fra 2017/18 til 2019/20 fra 30,3 pct. til 23,1 pct.
Figur 7. Andel af faktiske frafald efter 3 år (hhx, htx og stx) og efter 2 år (hf) opgjort på skoleår
for påbegyndt gymnasial uddannelse
Procent
35
30
25
20
15
10
5
0
2015/2016
2016/2017
hf (efter 2 år)
2017/2018
htx
2018/2019
hhx
stx
2019/2020
Anm.: Figuren viser faktisk frafald ift. normeret tid for de gymnasiale uddannelser, og det er derfor muligt at følge hf-elever et år
mere end eleverne på de treårige uddannelser.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
I figur 8 fremgår fordelingen mellem elever, der ved afbrud af uddannelse foretager omvalg eller afbry-
der uden omvalg. Er der tale om omvalg, vil eleven være skiftet til en anden ungdomsuddannelse. For
hhx, htx og stx afbryder de fleste elever med et omvalg, mens det for hf er gældende, at en større andel
af eleverne frafalder uden omvalg. For hf-elever kan der ved afbrud af den 2-årige hf-uddannelse være
mulighed for at færdiggøre uddannelsen via hf-enkeltfag. Et skifte til 10. klasse indgår som et afbrud
uden omvalg.
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠
11
٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2020-2021, fra børne- og undervisningsministeren
2594546_0012.png
Figur 8. Andel af faktiske frafald efter 3 år (hhx, htx og stx) og efter 2 år (hf) med og uden
omvalg
Procent
20
15
10
5
0
2,7
hf
hhx
Afbrudt med omvalg
4,8
10,7
12,4
12,2
16
9,7
3,1
htx
Afbrudt uden omvalg
stx
Anm.: For hhx, htx og stx er der tale om elever, der påbegyndte deres uddannelse i skoleåret 2018/2019. For hf er det elever, der på-
begyndte deres uddannelse i skoleåret 2019/2020.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
3.2
Med aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser blev det besluttet at fokusere studieretningerne på
de gymnasiale uddannelser ved at indføre centralt fastsatte studieretninger. Målet er, at studieretnin-
gerne skal skabe gennemsigtighed og pege bedre frem mod videregående uddannelser. En studieret-
ning består af en fagkombination, som giver eleven kompetencer, der peger mod specifikke videreud-
dannelsesmuligheder. Studieretningerne inddeles i faglige hovedområder (fx sproglige studieretninger),
som rummer studieretninger med samme faglige sigte.
Fagpakkerne på hf skal understøtte en god overgang til videre uddannelse inden for erhvervsakademi-
og professionsbacheloruddannelserne og sammensættes af de enkelte skoler. Fagpakkerne kan fx være
orienteret mod uddannelser inden for områder som sundhed, undervisning/pædagogik, it, teknik, er-
hvervsøkonomi eller finansøkonomi. Elever på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, der ønsker at
læse videre på en universitetsbacheloruddannelse, har mulighed for at tage en udvidet fagpakke, der
ruster eleven yderligere til vedkommendes videre uddannelse. Det er dog ikke alle hf-institutioner, der
udbyder udvidede fagpakker. Det kræver bl.a. en vis volumen at oprette disse hold. Hf-studenter uden
en udvidet fagpakke med ønske om at læse videre på universitetsbacheloruddannelse har mulighed for
at læse et supplerende overbygningsforløb (SOF) via gymnasial supplering.
Studieretninger og fagpakker
3.2.1
Elevernes fordeling på studieretninger på de treårige uddannelser
Gymnasieelevernes fordeling på studieretninger i skoleåret 2020/2021 har ikke ændret sig væsentligt i
forhold til skoleårene 2017/2018, 2018/2019 og 2019/2020.
Tabel 7 angiver 1.g-elevernes fordeling på studieretninger fra skoleåret 2017/2018 til skoleåret
2020/2021. På stx går ca. 45 pct. af eleverne på en samfundsvidenskabelig studieretning, ca. 33 pct. på
en naturvidenskabelig, ca. 8 pct. på en sproglig og ca. 9 pct. på en kunstnerisk studieretning. På hhx går
ca. 97 pct. af eleverne på en studieretning inden for hovedområdet ”Økonomi og marked”, mens ca. 1
pct. går på en sproglig studieretning og under 1 pct. fulgte en studieretning inden for hovedområdet
”Økonomi og Sprog”. På htx går ca. 65 pct. af eleverne på en studieretning inden for hovedområdet
”Anvendt naturvidenskab”, ca. 17 pct. går på en studieretning inden for området ”Kommunikationstek-
nik” og ca. 15 pct. går på en studieretning inden for området ”Teknologi”.
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠
12
٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2020-2021, fra børne- og undervisningsministeren
2594546_0013.png
Tabel 7. Gymnasieelevernes fordeling på studieretninger i skoleårene 2017/2018, 2018/2019,
2019/2020 og 2020/2021
Stx
2017/2018
Samfundsvidenskab
Naturvidenskab
Sprog
Kunst
45 %
36 %
10 %
8%
Hhx
Økonomi og marked
Sprog
Økonomi og sprog
98 %
1%
0%
Htx
Anvendt naturvidenskab
Kommunikationsteknik
Teknologi
64 %
21 %
15 %
65 %
19 %
15 %
66 %
17 %
16 %
65 %
17 %
15 %
95 %
1%
0%
97 %
1%
0%
97 %
1%
0%
2018/2019
43 %
34 %
10 %
8%
2019/2020
44 %
34 %
9%
9%
2020/2021
45 %
33 %
8%
9%
Anm.: Tabellen viser 1.g.-elevernes fordeling på studieretninger fordelt på hovedområder per november 2021. Lokale studieretninger
er ikke medtaget.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
3.2.2
Hf-elevernes fordeling på fagpakker
Skoleåret 2020/2021 er tredje skoleår, hvor eleverne på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen har
skullet vælge fagpakke.
I tabel 8 fremgår det, at 95 pct. af hf-eleverne i 2020 går på en ordinær fagpakke, mens 5 pct. af ele-
verne går på en udvidet fagpakke. Der er tale om samme fordeling mellem ordinær og udvidet fag-
pakke som i 2018 og 2019.
Den mest populære ordinære fagpakke er fagpakken med Samfundsfag B, Psykologi C, som blev valgt
af ca. 43 pct. af alle elever med en ordinær fagpakke. I de udvidede fagpakker er det særligt sammen-
sætninger med naturvidenskabelige fag, Matematik B, Samfundsfag B og Historie A, der er populære.
Det skal bemærkes, at fagpakkerne sammensættes lokalt, og derfor er der ikke nogen overordnede ho-
vedområder, hvorunder fagpakkerne kan kategoriseres.
Tabel 8. 2.hf’ernes fordeling på fagpakker skoleåret 2020/2021
Ordinær fagpakke
(der listes de 10 mest populære fagpakker)
Samfundsfag B, Psykologi C
Biologi B, Psykologi C
Idræt B, Psykologi C
Matematik B, Erhvervsøkonomi C
Idræt B, Samfundsfag B
Matematik B, Fysik C
Samfundsfag B, Erhvervsøkonomi C
Andel
43 %
10 %
6%
4%
4%
3%
3%
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠
13
٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2020-2021, fra børne- og undervisningsministeren
2594546_0014.png
Ordinær fagpakke
(der listes de 10 mest populære fagpakker)
Matematik B, Samfundsfag B
Biologi B, Matematik B
Psykologi B, Samfundsfag B
Anden ordinær fagpakke
Ordinær fagpakke i alt
Udvidet fagpakke
(der listes de 5 mest populære fagpakker)
Matematik A, Fysik B, Kemi B
Historie A, Design og arkitektur B, Matematik B, Samfundsfag
B
Matematik A, Fysik B
Historie A, Matematik B, Samfundsfag B, Fysik C
Engelsk A, Matematik B, Psykologi B, Samfundsfag B
Anden udvidet fagpakke
Udvidet fagpakke i alt
16 %
11 %
10 %
7%
7%
49 %
Andel
3%
3%
3%
20 %
95 % (af alle hf-elever)
Andel
5% (af alle hf-elever)
Anm.: Opgørelsen er baseret på indberetningen for de elever, der er indberettet en fagpakke på. Populationen er 2.hf-elever med et
normalt forløb. Dvs. at elever, der modtager specialundervisning eller går på hf-søfart o. lign., ikke indgår i opgørelsen, da de først
vælger fagpakke på deres 3. skoleår. Populationen brugt i opgørelsen svarer til ca. 94 pct. af alle 2.hf elever i skoleåret 2020/2021. Ca.
4,5 pct. af årgangen er indberettet uden fagpakke svarende til ca. 300 elever. Bemærk, at der her er angivet top 10 og top 5 over
fagpakker, hvilket skyldes, at der findes mange forskellige lokale kombinationer.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Hf-studenterne kan også opnå generel studiekompetence via et supplerende overbygningsforløb (SOF)
eller hf-enkeltfag. Derved giver antallet af elever med udvidet fagpakke ikke et fuldstændigt billede af
antallet af hf-elever, der opnår adgang til at søge ind på en akademisk bacheloruddannelse.
3.2.3
Lokale studieretninger
Efter gymnasiereformens ikrafttrædelse fra skoleåret 2017/2018 er der mulighed for, at de enkelte insti-
tutioner kan søge om tilladelse til at udbyde lokale studieretninger, hvis der er et særligt uddannelses-
miljø eller en bestemt faglig ekspertise på institutionen. Børne- og undervisningsministeren kan give
godkendelse, hvis der i den lokale studieretning indgår studieretningsfag, der i antal og niveau svarer til
principperne bag de centralt fastlagte studieretninger, hvis studieretningen giver gode muligheder for
fagligt samspil, og hvis studieretningen kan give direkte adgang til relevante videregående uddannel-
ser.
Der blev i skoleåret 2020/2021 søgt om oprettelsen af 35 lokale studieretninger fordelt på 32 gymnasi-
ale institutioner. Børne- og undervisningsministeren godkendte én ny lokal studieretning, således at
ZBC i Ringsted (htx) med opstart i skoleåret 2022/2023 kan tilbyde studieretningen kommunikation og
it A og idræt B med særligt fokus på e-sport. Derudover besluttede børne- og undervisningsministeren,
at forlænge tre tidligere godkendte studieretninger for en femårig periode:
•
•
Bagsværd Kostskole og Gymnasium (stx): Kommunikation og it A og programmering B eller
design B.
Bjerringbro Gymnasium (stx): Matematik A, international økonomi B og samfundsfag B eller
fysik b.
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠
14
٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2020-2021, fra børne- og undervisningsministeren
2594546_0015.png
•
Teknisk Gymnasium Thisted, EUC Nordvest (htx): Teknologi A og innovation B.
Herudover besluttede børne- og undervisningsministeren at forlænge en række tidligere godkendte
lokale studieretninger, der indeholder et forsøgsfag (idræt A, billedkunst A, mediefag A, dramatik A, in-
novation A samt design og arkitektur A). Følgende er forlænget med ét år med mulighed for optag i
2022/23, hvorefter forsøgsfagene evalueres:
•
•
•
•
•
Brøndby Gymnasium (stx): Samfundsfag A, matematik B og idræt A.
Hvidovre Gymnasium og HF (stx): Engelsk A og mediefag A.
Morsø Gymnasium (stx): Engelsk A og dramatik A.
Gefion Gymnasium (stx): Engelsk A, samfundsfag A og billedkunst A.
Slagelse Gymnasium (stx): Samfundsfag A, matematik B og idræt A.
Følgende er forlænget med tre år med mulighed for optag til og med skoleåret 2024/25, hvorefter for-
søgsfagene evalueres:
•
•
Tietgen Handelsgymnasium (hhx): Afsætning A og innovation A.
Aarhus Katedralskole (stx): Matematik A og design og arkitektur A.
3.3
3.3.1
Elevernes valgmønstre
Sprog
Med gymnasiereformen satte gymnasieforligskredsen fokus på, at flere elever skal opnå sprogkompe-
tencer på et højere niveau, og at flere elever skal vælge sprog. Nedenfor beskrives nogle tendenser i
gymnasieelevernes valg af de største fremmedsprog.
Figur 9 viser udviklingen i andelen af studenterne, der har mindst tre sprogfag på eksamensbeviset,
uanset disses niveau. På stx ses en stigning i andelen af studenter med mindst tre sprogfag fra 3 pct. i
2019 til 19 pct. i 2021. Som en del af reformen er elever på stx med tre eller flere sprogfag fritaget for
nogle af bindingerne i forhold til naturvidenskabelige fag og matematik. Eksempelvis kan elever, der
ikke følger en studieretning inden for hovedområdet naturvidenskab undtages fra at afslutte mindst et
af naturvidenskabelige fag på mindst B-niveau, hvis de har mindst tre fremmedsprog.
Figur 9. Andel studenter med mindst tre sprogfag, 2015-2021
Procent
20
15
10
5
0
2015
2016
Stx
2017
2018
Hhx
2019
Htx
2020
HF
2021
Anm.: Stx er her eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus) og hhx eksklusiv 2-årig hhx (fra 2015).
Alle sprogfag indgår i opgørelsen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠
15
٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2020-2021, fra børne- og undervisningsministeren
2594546_0016.png
Figur 10 angiver en oversigt over andelen af studenter på stx, som har gennemført større fremmed-
sprogsfag i 2019, 2020 og 2021. Det ses af figuren, at stigningen i andelen af studenter med tre frem-
medsprog på stx i særlig grad kan forklares med den kraftige stigning i andelen af studenter med latin
C, der er steget fra ca. 1 pct. af studenterne i 2019 til ca. 16 pct. af studenterne i 2021. Derudover ses en
ændring i fordelingen af studenter med enten engelsk A eller engelsk B, hvor ca. 64 pct. af studenterne
i 2019 havde engelsk A, er det for studenterne i 2021 ca. 55 pct. Tilsvarende er andelen med engelsk B
steget fra ca. 36 pct. af studenterne i 2019 til ca. 45 pct. i 2020. Der ses derudover en stigning i andelen
af elever med spansk begyndersprog A fra 24 pct. af eleverne i 2019 til 28 pct. af eleverne i 2021 og et
fald i andelen af elever med tysk fortsættersprog A fra 8 pct. i 2019 til 5 pct. i 2021.
Figur 10. Andel af stx-studenterne med forskellige fremmedsprog, 2019-2021
Procent
70
60
50
40
30
20
10
0
64
57 55
43 45
36
24
9 9 9
2 1 1
1
14 16
8 6
5
27 28
49 51 51
6 6 6
2019
2020
2021
Anm.: Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus). Følgende sprog med under 2 pct. i både 2019, 2020 og 2021 er udeladt fra grafik-
ken: Fransk begyndersprog B, fransk fortsættersprog C, latin A, latin B, tysk fortsættersprog C, spansk begyndersprog B samt føl-
gende sprog på alle niveauer: arabisk, græsk, italiensk, japansk, kinesisk, portugisisk, russisk og tyrkisk.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
I figur 11 følger en oversigt over hhx-studenternes hyppigst gennemførte fremmedsprog i 2019, 2020
og 2021. Der kan ikke identificeres større udsving fra den sidste årgang på den forrige reform (studen-
terårgang 2019) til de første årgange på den seneste reform (studenterårgange 2020 og 2021).
Figur 11. Andel af hhx-studenterne med forskellige fremmedsprog, 2019-2021
Procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
100 100 100
60
60
62
26
25
24
6
7
6
Tysk
fortsættersprog B
3
Engelsk A
3
3
4
3
3
Spansk A
Fransk
begyndersprog A
Fransk
fortsættersprog B
Tysk
fortsættersprog A
2019
2020
2021
Anm.: Hhx er eksklusiv 2-årig hhx. Engelsk A er obligatorisk på hhx. Følgende sprog med under 2 pct. i både 2019, 2020 og 2021 er
udeladt: tysk fortsættersprog C, tysk begyndersprog A, spansk begyndersprog B, fransk fortsættersprog A samt følgende sprog på
alle niveauer: tyrkisk, kinesisk, latin og russisk.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠
16
٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2020-2021, fra børne- og undervisningsministeren
2594546_0017.png
3.3.2
Matematik og naturvidenskab
Gymnasiereformen har fokus på at styrke matematik og de naturvidenskabelige fag i gymnasiet for at
sikre, at flere elever får interesse for fagene og for at styrke den naturvidenskabelige dannelse generelt.
Det blev fx obligatorisk for de fleste elever på hhx og stx at have matematik på B-niveau og for de fle-
ste elever på stx at have et naturvidenskabeligt fag på mindst B-niveau.
STEM-studenter
Nedenstående tabel 9 angiver andelen af STEM-studenter, her forstået som studenter, der på eksa-
mensbeviset opnår en kombination med mindst ABB-niveauer inden for følgende fagrække: matematik,
fysik, kemi, informatik, biologi, naturgeografi, bioteknologi, geovidenskab, teknologi, teknikfag, it, kom-
munikation/it, innovation, geografi, informationsteknologi eller programmering. Som det fremgår, er
alle htx-studenter STEM-studenter. Der ses en stigning i andelen af STEM-studenter på stx fra 27 pct. i
2019 til 38 pct. i 2020 og 37 pct. i 2021. Den samlede andel på tværs af uddannelserne er på 31 pct.
Tabel 9. Andel STEM-studenter 2015-2021
2015
Hf
Hhx
Htx
Stx
Samlet
0%
0%
100 %
24 %
23 %
2016
0%
0%
100 %
25 %
23 %
2017
0%
0%
100 %
25 %
24 %
2018
0%
0%
100 %
25 %
24 %
2019
1%
0%
100 %
27 %
25 %
2020
1%
0%
100 %
38 %
31 %
2021
1%
0%
100%
37%
31%
Anm.: Der er medtaget studenter fra stx, hf, hhx og htx. Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus) og hhx eksklusiv 2-årig hhx.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Matematik
Figur 12 og figur 13 angiver, hvor mange studenter, der i 2015-2021 fik en studentereksamen med ma-
tematik på hhv. A- og B-niveau. For matematik A var dette i 2021 gældende for ca. 80 pct. af htx-stu-
denterne, ca. 48 pct. af stx-studenterne og ca. 19 pct. af hhx-studenterne. Der er tale om en stigning på
stx fra 42 pct. i 2019. For hhx, htx og hf er andelen af studenter med matematik på A-niveau stabilt set
over perioden. I 2021 var andelen af studenter med matematik på B-niveau ca. 34 pct. for hf, ca. 80 pct.
for hhx, ca. 50 pct. for stx, og ca. 20 pct. for htx. Der er tale om en betydelig stigning på hhx fra 66 pct. i
2019.
Figur 12. Andel studenter med matematik A 2015-2021
Procent
80
60
40
20
0
2015
2016
2017
hf matematik A
htx matematik A
2018
2019
hhx matematik A
stx matematik A
2020
2021
Anm.: Der er medtaget studenter fra stx, hf, hhx og htx. Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus) og hhx eksklusiv 2-årig hhx.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠
17
٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2020-2021, fra børne- og undervisningsministeren
2594546_0018.png
Figur 13. Andel studenter med matematik B, 2015-2021
Procent
100
80
60
40
20
0
2015
2016
2017
hf matematik B
htx matematik B
2018
2019
hhx matematik B
stx matematik B
2020
2021
Anm.: Der er medtaget studenter fra stx, hf, hhx og htx. Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus) og hhx eksklusiv 2-årig hhx.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Fysik og kemi
Figur 14 angiver, hvor mange studenter på stx og htx der i 2015-2021 fik en studentereksamen med
fysik og kemi på A-niveau. For studenter fra htx havde ca. 25 pct. fysik A og ca. 17 pct. kemi A i 2021.
Ca. 6 pct. af studenterne fra stx havde i 2021 fysik på A-niveau og ca. 5 pct. kemi på A-niveau.
Figur 14. Andel studenter med henholdsvis fysik A og kemi A, 2015-2021
Procent
35
30
25
20
15
10
5
0
2015
2016
htx fysik A
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
2017
htx kemi A
2018
2019
stx fysik A
2020
2021
stx kemi A
Anm.: Der er medtaget studenter fra stx og htx. Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus).
3.3.3
Studieretningsprojekt (SRP), Studieområdeprojekt (SOP) og Større skriftlig
opgave (SSO)
Elever på de gymnasiale uddannelser gennemfører et større projekt i løbet af deres uddannelse. På hf
kaldes det større skriftlig opgave (SSO), på stx kaldes det studieretningsprojektet (SRP) og på hhx og
htx kaldes det studieområdeprojektet (SOP). Studieområdeprojektet (SOP) på hhx og htx blev indført
med reformen, der trådte i kraft fra skoleåret 2017/18, og erstatter det tidligere studieretningsprojekt
på hhx og htx.
SRP på stx har, indtil reformen i 2017, som udgangspunkt altid været flerfaglig. Uddannelsesbekendt-
gørelsen for stx gav dog skolens leder mulighed for undtagelsesvist at give dispensation til, at en elev
efter begrundet ansøgning kunne skrive SRP i ét fag (på A-niveau). Efter gymnasiereformens ikrafttræ-
delse fra skoleåret 2017/18 er det på stx nu vejleder, som kan godkende, at en elev skriver SRP i ét fag
på A-niveau, hvis det valgte emne og den faglige problemstilling egner sig bedst til et enkeltfagligt
projekt. Studieområdeprojektet (SOP) på hhx og htx er flerfagligt. På hf er det valgfrit for eleven, om
SSO skrives i ét eller flere fag både før og efter gymnasiereformen. Antallet af studenter fra stx, der
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠
18
٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2020-2021, fra børne- og undervisningsministeren
2594546_0019.png
skrev SRP i ét fag, var 406 elever i 2020 og 376 elever i 2021 svarende til henholdsvis ca. 2 pct. og 1 pct.
af studenterne. Tabel 10 viser andelen af studenter, der skriver SRP, SRO eller SSO i ét fag.
Tabel 10. Andel studenter, der skriver studieretningsprojekt/større skriftlig opgave i ét fag
2015
Stx
Hhx
Htx
Hf
1%
0%
0%
88%
2016
1%
0%
0%
90%
2017
1%
0%
0%
91%
2018
1%
0%
0%
93%
2019
0%
0%
0%
92%
2020
2%
0%
0%
91%
2021
1%
0%
0%
92%
Anm: Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus) og hhx eksklusiv 2-årig hhx. Bemærk, at der årligt er ganske få studenter, der har
skrevet SRP/SOP/SSO med 3 fag. Der er ikke studenter, som har skrevet opgaven med mere end tre fag i SRP/SOP/SSO. Der tages
forbehold for, at en større andel studenter blev indberettet uden SRP/SOP/SSO-karakter i bevisåret 2021.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
3.4
Figur 15 viser fordelingen mellem køn i tilgangen på de gymnasiale uddannelser i 2020. Hvor der for stx
og hf ses en fordeling på ca. 60 pct. kvinder og 40 pct. mænd, er det for hhx ca. 56 pct. mænd og 44
pct. kvinder. For htx er andelen af mænd ca. 70 pct. og andelen af kvinder ca. 30 pct.
Figur 15. Tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2020 fordelt på køn
Procent
100
80
60
40
20
0
58%
42%
56%
39%
71%
61%
29%
htx
Mænd
stx
Elevernes baggrund
44%
hhx
Kvinder
hf
Anm.: Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus) og hhx eksklusiv 2-årig hhx.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
Figur 16 viser, at der særligt på hf er sket en stigning i andelen af unge med udenlandsk herkomst i pe-
rioden 2015-2020. På hf er andelen af elever med udenlandsk herkomst steget fra 15 pct. i 2015 til 19
pct. i 2020. For stx er der tale om en mindre stigning fra 12 pct. i 2015 til 13 pct. i 2020. For htx er der
ligeledes tale om en mindre stigning fra 11 pct. i 2015 til 12 pct. i 2020, mens udviklingen for hhx har
været stabil med en andel på 8-9 pct.
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠
19
٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2020-2021, fra børne- og undervisningsministeren
2594546_0020.png
Figur 16. Andel af tilgangen til de gymnasiale uddannelser med udenlandsk herkomst i perioden
2015-2020
Procent
20
15
10
5
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
hf - udenlandsk herkomst
htx - udenlandsk herkomst
hhx - udenlandsk herkomst
stx - udenlandsk herkomst
Anm.: Stx er inklusiv 2-årig stx (studenterkursus) og hhx inklusiv 2-årig hhx. Personer, der er registreret med uoplyst herkomst, er
registreret som udenlandsk herkomst.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Figurerne 17-20 viser elevtilgangen til de gymnasiale uddannelser fordelt på forældrenes uddannelses-
baggrund i perioden 2015-2020. For alle uddannelser er der sket en stigning i andelen af forældre med
en videregående uddannelse. Mest markant er udviklingen for tilgangen på hhx og htx, hvor andelen
på hhx er steget fra 46 pct. i 2015 til 59 pct. i 2020 og på htx fra 55 pct. i 2015 til 66 pct. i 2020. For stx
er der sket en stigning fra 62 pct. i 2015 til 70 pct. i 2020, mens der for hf er sket en mindre stigning fra
37 pct. i 2015 til 43 pct. i 2020. Stigningen modsvares af et fald i andelen med en ungdomsuddannelse
som højeste fuldførte uddannelse fra 48% i 2015 til 43% i 2020 på hf.
Figur 17. Tilgangen til hf fordelt på forældres højeste fuldførte uddannelse 2015-2020
Procent
100
80
60
40
20
0
12%
11%
12%
11%
11%
10%
48%
48%
47%
46%
45%
43%
3%
37%
3%
37%
4%
38%
4%
40%
4%
40%
4%
43%
2015
Grundskole
2016
2017
2018
2019
2020
Uoplyst
Ungdomsuddannelse
Videregående uddannelse
Anm.: Ungdomsuddannelser dækker over gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Videregående uddannelser dækker over
korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt ph.d.-uddannelser. ”Højeste fuldførte uddannelse” angiver den højeste
fuldførte uddannelse blandt forældrene.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠
20
٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2020-2021, fra børne- og undervisningsministeren
2594546_0021.png
Figur 18. Tilgangen til hhx fordelt på forældres højeste fuldførte uddannelse 2015-2020
Procent
100
80
60
40
20
0
48%
46%
5%
45%
4%
42%
4%
40%
3%
37%
3%
1%
1%
1%
2%
1%
1%
46%
48%
50%
53%
56%
59%
5%
2015
Grundskole
2016
2017
2018
2019
2020
Uoplyst
Ungdomsuddannelse
Videregående uddannelse
Anm.: Hhx er eksklusiv 2-årig hhx. Ungdomsuddannelser dækker over gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Videregå-
ende uddannelser dækker over korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt ph.d.-uddannelser. ”Højeste fuldførte
uddannelse” angiver den højeste fuldførte uddannelse blandt forældrene.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Figur 19. Tilgangen til htx fordelt på forældres højeste fuldførte uddannelse 2015-2020
Procent
100
80
60
40
20
0
38%
5%
36%
5%
35%
4%
33%
4%
31%
3%
29%
4%
2%
2%
2%
3%
2%
2%
55%
57%
58%
59%
63%
66%
2015
Grundskole
2016
2017
2018
2019
2020
Uoplyst
Ungdomsuddannelse
Videregående uddannelse
Anm.: Ungdomsuddannelser dækker over gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Videregående uddannelser dækker over
korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt ph.d.-uddannelser. ”Højeste fuldførte uddannelse” angiver den højeste
fuldførte uddannelse blandt forældrene.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Figur 20. Tilgangen til stx fordelt på forældres højeste fuldførte uddannelse 2015-2020
Procent
100
80
60
40
20
0
32%
4%
31%
4%
30%
4%
29%
4%
27%
3%
25%
3%
62%
61%
63%
65%
68%
70%
3%
3%
3%
3%
2%
2%
2015
Grundskole
2016
2017
2018
2019
2020
Uoplyst
Ungdomsuddannelse
Videregående uddannelse
Anm.: Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus). Ungdomsuddannelser dækker over gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannel-
ser. Videregående uddannelser dækker over korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt ph.d.-uddannelser. ”Høje-
ste fuldførte uddannelse” angiver den højeste fuldførte uddannelse blandt forældrene.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠
21
٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen for skoleåret 2020-2021, fra børne- og undervisningsministeren
2594546_0022.png
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠
22
٠