Forslag
til
Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser
(Permanentgørelse af Team Danmark-ordning)
§1
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1868 af 28. septem-
ber 2021, som ændret ved § 25 i lov nr. 2055 af 16. november 2021, § 1 i
lov nr. 2152 af 27. november 2021 og § 39 i lov nr. 324 af 16. marts 2022,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 16 indsættes:
Ȥ 17.
Skolen skal tilrettelægge erhvervsuddannelsesforløb på særlige
vilkår for eliteidrætsudøvere, som har indgået en uddannelsesaftale, og som
ud over de sædvanlige optagelsesbetingelser til erhvervsuddannelserne op-
fylder idrætslige kriterier opstillet af Institutionen til Fremme af Dansk Eli-
teidræt (Team Danmark). Ved tilrettelæggelsen kan varigheden af såvel
grundforløbet som hovedforløbet på uddannelsen udstrækkes med op til 50
pct., jf. § 12, stk. 1 og 2, og eleven eller lærlingen har udvidet adgang til
skoleoplæring.
Stk. 2.
Skolen kan oprette selvstændige hold for elever og lærlinge om-
fattet af stk. 1.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler
om særligt tilrettelagte forløb efter stk. 1 og holdoprettelse efter stk. 2. I
regler, der fastsættes efter stk. 1, kan § 12, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 66 a, stk.
1, § 66 c, stk. 1, og § 66 d, stk. 3, fraviges.«
2.
I
§ 35, stk. 1,
indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
»8)
Regler om særligt tilrettelagte erhvervsuddannelsesforløb og opret-
telse af selvstændige hold for elever og lærlinge på sådanne forløb, jf. § 17,
stk. 3.«
Nr. 8-26 bliver herefter nr. 9-27.
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
1