BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 191: Lovudkast: (Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2023 og afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet m.v.), fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 191
Offentligt

UDKAST

Børne- og Undervisningsministeriet,

udkast af 15. juni 2022.

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22

BUU Alm.del - Bilag 191

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om

erhvervsuddannelser

(Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag, juste-

ring af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for

2023, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for

beregning af lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2023 og afskaf-

felse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet m.v.)

§1

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 426

af 4. april 2022, som ændret ved § 2, nr. 48, i lov nr. 2152 af 27. november

2021, foretages følgende ændringer:

Overskriften

til kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Refusion af udgifter til løn og pensionsbidrag«.

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder som tillæg til lønrefu-

sionen efter § 4 refusion til arbejdsgivere, som i henhold til uddannelsesaf-

tale som led i lønnen har betalt pensionsbidrag under skoleophold for elever

eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lov om

erhvervsuddannelse og regler udstedt i medfør heraf eller for elever under

uddannelser, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1.

Stk. 2.

Refusion efter stk. 1 ydes på baggrund af arbejdsgiverens indbe-

taling af pensionsbidrag. Refusionen kan dog højst udgøre 8 pct. af elevens

eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.

Stk. 3.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter

regler om betingelser for udbetaling af refusionsbeløb samt regler om helt

eller delvist bortfald af pensionsrefusion, når arbejdsgiveren samtidig mod-

tager støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lovgivning.«

§ 5 a, stk. 3,

indsættes efter »elevens«: »eller lærlingens«.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 191: Lovudkast: (Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2023 og afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet m.v.), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

§ 7 a, stk. 2,

indsættes efter »jf. § 4, stk. 1,«: »refusionsberettiget pen-

sion, jf. § 4 a, stk. 1,«.

§ 12 c, stk. 3, 3. pkt.,

indsættes efter »lov

om erhvervsuddannelser«: »eller

for uddannelsesaftaler med elever og lærlinge på 25 år og derover på er-

hvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent«.

§ 12 c, stk. 3, 4. pkt.,

affattes således:

»Tilskuddet ydes inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finans-

love.«

§ 12 e, stk. 10, 2. pkt.,

ændres »1. juni« til: »1. juli«.

§ 17 b, 1. pkt.,

indsættes efter »lønrefusion«: »og refusion af udgifter til

pensionsbidrag«.

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »2.803 kr.« til: »2.875 kr.«, og »2022-pris-

og -lønniveau« ændres til: »2023-pris- og -lønniveau«.

10.

§ 18, stk. 1, 4.

5. pkt.,

ophæves.

11.

§ 18, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »410 kr.« til: »111 kr.«, og »2022-pris- og

-lønniveau« ændres til: »2023-pris- og -lønniveau«.

12.

§ 18, stk. 2, 4.

5. pkt.,

ophæves.

13.

§ 21 b, stk. 6, 2. pkt.,

ophæves.

14.

§ 21 d, stk. 3, 3. pkt.,

indsættes efter »Elever«: »og lærlinge«, og efter

»erhvervsuddannelser samt« indsættes: »elever inden for«.

15.

§ 21 h, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »Elever«: »og lærlinge«, og efter

»erhvervsuddannelser og« indsættes: »elever inden for«.

16.

§ 21 i, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

17.

Bilag 1

affattes som bilag 1 til denne lov.

§2

UDKAST

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1868 af 28. septem-

ber 2021, som ændret ved § 25 i lov nr. 2055 af 16. november 2021, § 1 i

lov nr. 2152 af 27. november 2021 og § 39 i lov nr. 324 af 16. marts 2022,

foretages følgende ændring:

§ 19 c, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »yder et særligt tilskud for færdiggørelse

af grund- og hovedforløb« til: »kan yde et særligt tilskud ved færdiggørelse

af uddannelse«.

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

UDKAST

Bilag 1

»Bilag 1

Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag

Uddannelse

Ambulancebehandler

Anlægsgartner

Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

Autolakerer

Automatik- og procesuddannelsen

Bager og konditor

Beklædningshåndværker

Beslagsmed

Boligmontering

Buschauffør i kollektiv trafik

Bygningsmaler

Bygningssnedker

Bådmekaniker

Cnc-tekniker

Cykel-og motorcykelmekaniker

Data- og kommunikationsuddannelsen

Den pædagogiske assistentuddannelse

Detailhandelsuddannelsen med specialer

Digital mediauddannelsen

Dyrepasser

Ejendomsservicetekniker

Elektriker

Elektronik- og svagstrømsuddannelsen

Elektronikoperatør

Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

Ernæringsassistent

EUD uspecificeret

Eventkoordinator

Film- og tv-produktionsuddannelsen

Finansuddannelsen

Finmekaniker

Fitnessuddannelsen

Flytekniker

Forsyningsoperatør

Fotograf

Frisør

Gartner

Gastronom

Modelparameter

1,12

1,00

1,20

1,05

1,11

0,80

1,00

1,02

1,85

0,97

1,12

1,00

0,99

1,00

1,01

1,03

1,04

1,01

1,52

1,02

1,33

1,00

1,13

1,38

1,00

0,61

0,77

1,38

1,16

0,70

1,43

1,00

0,81

1,10

1,29

1,02

UDKAST

Glarmester

Gourmetslagter

Grafisk tekniker

Greenkeeper

Guld- og sølvsmed

Handelsuddannelsen med specialer

Havne- og terminaluddannelsen

Hospitalsteknisk assistent

Industrioperatør

Industriteknikuddannelsen

Karrosseriteknikeruddannelsen

Kontoruddannelsen med specialer

Kosmetiker

Kranfører

Køletekniker

Lager- og terminaluddannelsen

Landbrugsuddannelsen

Lastvognsmekaniker

Lokomotivfører

Lufthavnsuddannelsen

Maritime håndværksfag

Maskinsnedker

Mediegrafiker

Mejerist

Murer

Møbelsnedker og orgelbygger

Ortopædist

Overfladebehandler

Personvognsmekaniker

Plastmager

Procesoperatør

Produktions- og montageuddannelsen

Produktør

Receptionist

Serviceassistent

Sikkerhedsvagt

Skibsmekaniker

Skibsmontør

Skiltetekniker

Skorstensfejer

Skov- og naturtekniker

Slagter

Smed

Social- og sundhedsassistent

Social- og sundhedshjælper

Stenhugger og stentekniker

1,30

1,10

1,15

1,09

0,90

1,16

1,00

1,55

0,87

1,13

1,21

1,13

1,06

0,86

1,07

1,11

1,17

0,60

1,20

1,21

0,99

1,06

0,95

1,02

1,05

1,00

1,62

1,03

1,04

0,99

1,35

1,00

1,82

1,00

0,99

1,00

1,02

0,93

1,03

1,31

1,24

1,00

UDKAST

Stukkatør

Støberitekniker

Tagdækker

Tandklinikassistent

Tandtekniker

Tarmrenser

Teater-, event- og av-tekniker

Teknisk designer

Teknisk isolatør

Tjener

Togklargøringsuddannelsen

Træfagenes byggeuddannelse

Turistbuschauffør

Urmager

Vejgodstransportuddannelsen

Veterinærsygeplejerske

Vvs-energi

Værktøjsuddannelsen

1,00

1,43

0,91

0,93

1,28

1,39

1,11

1,04

1,15

0,98

1,00

1,12

1,16

1,34

1,03

1,02

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag for

elever og lærlinge under skoleophold

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.2. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.3. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.4. Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag (bilag 1 til lo-

ven)

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

UDKAST

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det er et element i trepartsaftalen om ekstraordinær hjælp til elever og lær-

linge samt virksomheder (håndtering af ubalancen i Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag) fra maj 2020 (herefter trepartsaftalen fra maj 2020), at der

skal ses nærmere på muligheden for, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

refunderer arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag for elever og lærlinge.

På baggrund af nærmere drøftelser er parterne bag trepartsaftalen blevet

enige om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fra 1. januar 2023 vil

skulle refundere arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag i skoleperioder

for elever og lærlinge. Dette vil skulle ske med en pensionsrefusionssats på

op til 8 pct. af de til enhver tid gældende lønrefusionssatser. Udgifterne til

den foreslåede pensionsrefusion vil skulle dækkes af det fleksible uddannel-

sesbidrag, som blev aftalt ved trepartsaftalen fra maj 2020.

Det fleksible uddannelsesbidrag indebærer en løbende tilpasning ved lov af

indbetalingerne til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) i takt med

udviklingen i udgifterne i den ordinære AUB-ordning. Den ordinære AUB-

ordning omfatter bl.a. lønrefusion til arbejdsgivere med elever og lærlinge

på skoleophold i erhvervsuddannelserne, tilskud til befordringsudgifter m.v.

Det indgår som et element i trepartsaftalen om 1-årig forlængelse af "Tre-

partsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen, efter- og videreuddan-

nelse" fra oktober 2021, at det underskud, som Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag fik i 2020, skal betales tilbage i 2022, 2023 og 2024 i stedet for

det fulde beløb i 2022. Derfor skal korrektionen for den del af underskuddet

i 2020, der skal betales i 2023, indregnes i den foreslåede sats for uddannel-

sesbidraget for 2023.

UDKAST

Det foreslås på denne baggrund, at uddannelsesbidraget sættes til 2.791 kr.

i 2023 pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2022-pl. mod 2.803 kr. pr. fuld-

tidsbeskæftiget i 2022. Med pris- og lønreguleringen til 2023-priser forhøjes

uddannelsesbidraget til 2.875 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2023.

Selve nedsættelsen skyldes primært, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

i 2021 fik et positivt årsresultat på 465 mio. kr. ekskl. VEU-delen.

Med trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videre-

uddannelse (2018-2021) (trepartsaftalen fra 2017) er der aftalt en årlig til-

pasning ved lov af arbejdsgivernes indbetalinger af bidrag til hel eller delvis

finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse (VEU-bidrag), så indbetalingerne svarer til de forventede

udgifter til godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-

dannelse (VEU-godtgørelse) m.v. Dette kaldes det aktivitetsafhængige

VEU-bidrag. Det foreslås, at det aktivitetsafhængige VEU-bidrag viderefø-

res for 2023.

Det foreslås, at VEU-bidraget i 2023 sættes ned fra 410 kr. pr. fuldtidsbe-

skæftiget medarbejder til 111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. VEU-

bidragssatsen foreslås nedsat på baggrund af mindreforbrug ved ordningen

i 2021 samt reducerede aktivitetsforventninger for 2023.

Som led i udmøntningen af trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret

arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser (herefter trepartsaftalen fra

2016), som den daværende regering (Venstre) indgik med arbejdsmarkedets

parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening, Lederne, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske

Regioner), blev der ved en ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag etableret et lærepladsafhængigt AUB-bidrag. Sigtet med det lære-

pladsafhængige AUB-bidrag er at belønne de arbejdsgivere, der bidrager til

at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, samt at pålægge de arbejdsgi-

vere, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsuddannet

arbejdskraft, et større ansvar for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag.

Et element i det lærepladsafhængige AUB-bidrag er, at arbejdsgivere, der

ikke tager tilstrækkeligt med elever og lærlinge, skal betale et merbidrag for

hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde sit mål for

elever og lærlinge i ordningen. Ved den årlige opgørelse af arbejdsgiverens

evt. merbidrag vægtes hver erhvervsuddannelse med en såkaldt modelpara-

meter. Denne modelparameter udtrykker arbejdsmarkedets parters vurde-

UDKAST

ring af, om der vil være en stigende eller faldende efterspørgsel efter ar-

bejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det for-

ventede udbud af arbejdskraft. Modelparameteren indebærer således et eks-

tra incitament for arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne elever og lær-

linge, som forventes øget efterspørgsel efter.

Modelparameteren for de enkelte erhvervsuddannelser genberegnes årligt af

Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. På

denne baggrund forventes der således fremsat lovforslag med henblik på at

opdatere bilag 1 til loven hvert år. Nærværende lovforslag vil indebære for-

slag om et nyt bilag 1 til loven, hvor modelparametrene foreslås opdateret

på baggrund af den årlige genberegning af mis-match modellen, der angiver

hvilke uddannelser, der forventes at være henholdsvis høj eller lav efter-

spørgsel på de efterfølgende 10 år.

Endelig foreslås det af lovtekniske årsager i lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag at inkorporere justerede regler for et lærepladstaxametertil-

skud til institutioner, hvilket i 2022 har været hjemlet i kraft af tekstanmærk-

ning på finansloven, og tillige at afskaffe færdiggørelsestaxameter på grund-

forløbet ved ændring af lov om erhvervsuddannelser.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag

for elever og lærlinge under skoleophold

2.1.1. Gældende ret

Efter § 31 i lov om erhvervsuddannelser foregår den del af en erhvervsud-

dannelse, der er oplæring, på grundlag af en uddannelsesaftale mellem ele-

ven eller lærlingen og virksomheden. Efter lovens § 48 er det som hovedre-

gel en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem

eleven eller lærlingen og en eller flere virksomheder er indgået en uddan-

nelsesaftale. Aftalen skal som hovedregel omfatte alle oplærings- og skole-

ophold og eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegivende

trin i uddannelsen.

Elever og lærlinge er i kraft af § 55 i lov om erhvervsuddannelser sikret

mindst samme løn som den, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden

for uddannelsesområdet eller (i mangel af en sådan) en mindsteløn, der fast-

sættes af et nævn. Lønbegrebet omfatter i denne henseende også pensions-

vilkår. Det er uden betydning, om den enkelte arbejdsgiver er omfattet af

overenskomsten inden for uddannelsesområdet.

I medfør af § 4 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag refusion til de arbejdsgivere, der i henhold til

UDKAST

uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever eller lærlinge

under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse

uddannelser (dvs. lov om erhvervsuddannelser og regler udstedt i medfør

heraf) og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet af besty-

relsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervs-

uddannelser. For tiden er det erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomud-

dannelsen og lokomotivføreruddannelsen, der i relation til lønrefusion er

sidestillet med erhvervsuddannelser.

Lønrefusion kan udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte løn under sko-

leophold.

For elever og lærlinge, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt

25 år, ydes lønrefusion med en særlig takst for voksne, såfremt arbejdsgive-

ren udbetaler voksenelevløn. Udbetales almindelig elevløn, ydes refusion

med de takster, der gælder for elever og lærlinge under 25 år. For elever og

lærlinge under euv1 (dvs. erhvervsuddannelse for voksne i form af et stan-

dardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden oplæring

men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grund-

forløbet), kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til lønrefusion fra det tids-

punkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld

tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sam-

menhængende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse (og

dette gælder, uanset om arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn eller almin-

delig elevløn).

Refusion ydes ikke, såfremt der for arbejdsgiveren udføres produktivt ar-

bejde som led i skoleopholdene af et omfang svarende til den udbetalte løn.

§ 7 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder desuden reg-

ler om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag under nærmere betingelser

dækker elevers og lærlinges krav på bl.a. løn og feriegodtgørelse under visse

skoleophold, hvor elever og lærlinge på grund af arbejdsgivers konkurs,

virksomhedsophør eller død ikke har mulighed for at få refusionsberettiget

løn og feriegodtgørelse. Sådanne krav på løn og feriegodtgørelse udbetales

til eleven eller lærlingen.

Fastsættelse af taksterne for lønrefusion m.v. er reguleret i § 5 i lov om Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Taksterne for lønrefusion fastsættes således i de årlige finanslove efter ind-

stilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Endvidere

UDKAST

fastsættes i de årlige finanslove den procentandel, hvormed lønrefusion

maksimalt kan ydes i forhold til den udbetalte løn under skoleophold.

Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion, som vedrører supple-

rende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses

grundforløb og hovedforløb.

Efter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags faste praksis for lønrefusion

ydes der ikke refusion af udgifter til pensionsbidrag.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det er et element i trepartsaftalen fra maj 2020, at der skal ses nærmere på

muligheden for, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag refunderer arbejds-

giveres udgifter til pensionsbidrag for elever og lærlinge.

Parterne bag trepartsaftalen er enige om, at Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag fra 1. januar 2023 vil skulle refundere arbejdsgiveres udgifter til pen-

sion i skoleperioder for alle elever uanset alder og med en pensionsrefusi-

onssats på op til 8 pct. af de til en hver tid gældende lønrefusionssatser.

Det foreslås på denne baggrund, at en arbejdsgiver, der har ret til refusion

for udgifter til løn til sine elever og lærlinge under disses skoleophold (løn-

refusion), tilsvarende vil få ret til refusion for udgifter, som arbejdsgiveren

har afholdt til pensionsbidrag som led i lønnen for de samme elever eller

lærlinge under disses skoleophold (pensionsrefusion). Ordningen vil om-

fatte arbejdsgiveres pensionsbidrag til elevers og lærlinges overenskomst-

baserede arbejdsmarkedspensioner og pensionsbidrag til elevers og lærlin-

ges firmapensioner. Ordningen vil endvidere omfatte arbejdsgiveres bidrag

til elevers og lærlinges private pensioner (dvs. privattegnede pensioner),

hvor arbejdsgiveren og eleven eller lærlingen har indgået en aftale om, at

arbejdsgiverens indbetaling på denne pensionsordning sker som led i løn-

nen.

Det bemærkes, at uanset om arbejdsgiverens indbetaling af pensionsbidrag

er baseret på det ene eller det andet aftalegrundlag, vil refusionen heraf blive

baseret på det faktiske pensionsbidrag, som arbejdsgiveren har betalt.

Den foreslåede ordning vil hverken omfatte arbejdsgiverens indbetalinger

til lovbaserede pensionsordninger, fx Arbejdsmarkedets Tillægspension, ar-

bejdsgiverens indbetalinger af en elevs eller lærlings pensionsbidrag på den-

nes vegne eller en elevs eller lærlings egne indbetalinger til pensionsordnin-

ger.

UDKAST

Den foreslåede ordning vil ligesom lønrefusionsordningen omfatte både ele-

ver eller lærlinge under erhvervsuddannelse og elever under uddannelser,

som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har sidestillet med

erhvervsuddannelser i relation til lønrefusion, dvs. for tiden erhvervsfisker-

uddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivføreruddannelsen.

Det foreslås, at pensionsrefusionen ydes som et tillæg til lønrefusionen. Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil således beregne og udbetale pensions-

refusion til arbejdsgiven på baggrund af den enkelte elevs eller lærlings ak-

tuelle lønrefusionstrin og den givne pensionsrefusionssats. Såfremt arbejds-

giveren betaler mindre end satsen på 8 pct., vil arbejdsgiveren få refusion

svarende til arbejdsgiverens pensionsbidrag.

Det vil dermed være en forudsætning for retten til pensionsrefusion, at ar-

bejdsgiveren er berettiget til lønrefusion for samme elev eller lærling i

samme skoleperiode. Hvis en arbejdsgiver ikke er berettiget til lønrefusion

for en elev eller lærling, herunder for en bestemt skoleperiode, fordi en eller

flere betingelser for lønrefusion ikke er opfyldt, vil arbejdsgiveren dermed

heller ikke være berettiget til pensionsrefusion, selvom arbejdsgiveren har

betalt pensionsbidrag for eleven eller lærlingen. Det bemærkes i den forbin-

delse, at det ikke vil være en betingelse for pensionsrefusion for voksenele-

ver- og lærlinge, herunder elever og lærlinge under euv1, at arbejdsgiveren

udbetaler voksenelevløn i stedet for almindelig elevløn, så længe arbejdsgi-

veren er berettiget til lønrefusion.

Det bemærkes i forlængelse af ovenstående, at den foreslåede pensionsrefu-

sionsordning ikke vil være betinget af, at arbejdsgiveren i henhold til en

overenskomst (herunder en bestemt overenskomst) er pligtig at betale pen-

sionsbidrag for elever og lærlinge under disses skoleophold. Afgørende for

arbejdsgiverens ret til refusion vil derimod være, at arbejdsgiveren har af-

holdt udgifterne til pensionsbidrag for sine elever og lærlinge, og at dette er

sket som led i lønnen.

Udbetalingen af pensionsrefusion vil skulle ledsages af Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrags kontrol med, at det alene er arbejdsgivere, der reelt har

pensionsudgifter for deres elever og lærlinge, der modtager pensionsrefu-

sion, samt at udbetalingen af pensionsrefusionen ikke overstiger arbejdsgi-

veres faktiske udgifter til pensionsbidrag for skoleperioden.

Den foreslåede ordning med pensionsrefusion vil skulle finansieres via ud-

dannelsesbidraget, jf. herom nedenfor i pkt. 2.2.

UDKAST

Den foreslåede model for pensionsrefusion vurderes at være både gennem-

skuelig for arbejdsgiverne og kompatibel med Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrags lønrefusionsordning. Dertil kommer, at modellen vurderes ikke

at indebære uhensigtsmæssigt store merudgifter i Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag.

Den foreslåede ordning vil efter forslaget træde i kraft den 1. januar 2023.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

forventer tidligst at kunne have den fornødne it-understøttelse klar til udbe-

taling af refusion af pensionsudgifter den 1. april 2023. Udbetaling vil da

ske med bagudrettet virkning fra den 1. januar 2023.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.2. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag

2.2.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institution, der har til

formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til

at skaffe det fornødne antal praktik- og lærepladser for uddannelsessøgende,

jf. § 1, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Størstedelen af de refusions- og tilskudsordninger, som Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag administrerer i henhold til lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag, finansieres ved indbetalinger af uddannelsesbidrag i hen-

hold til lovens § 18, stk. 1, hvorefter alle arbejdsgivere årligt betaler et bi-

drag på 2.803 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris- og -lønniveau til Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Alle arbejdsgivere, både offentlige og

private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Bidraget dækker udgifter til lønrefusion (bortset fra de udgifter til lønrefu-

sion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i

en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), udgifter til elevers og

lærlinges ophold på kostafdelinger, tilskud til kommuner vedrørende lønud-

gifter til visse elever og lærlinge mellem grund- og hovedforløbet, tilskud

til befordringsudgifter m.v., mobilitetsfremmende ydelser m.v., skoleoplæ-

ringsydelse m.v. og tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og

kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v., herunder administrationsudgifter.

Bidraget dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i det læ-

repladsafhængige AUB-bidrag.

Med trepartsaftalen fra maj 2020 og trepartsaftalen om flere lærepladser og

entydigt ansvar fra november 2020 (herefter trepartsaftalen fra november

UDKAST

2020) blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om, at uddannel-

sesbidraget fastsættes hvert år ved lov efter det forventede udgiftsniveau for

året samt med en regulering for sammenhæng mellem udgifter og indtægter

i det seneste regnskabsår. Metoden er dermed identisk med metoden for det

aktivitetsafhængige VEU-bidrag, der blev etableret med VEU-trepartsafta-

len i 2017. Denne fleksible model skal sikre, at udgifter og indtægter frem-

adrettet balancerer over tid, og at der ikke igen oparbejdes store opsparinger

af indbetalte uddannelsesbidrag – eller et betydeligt akkumuleret underskud.

I modellen med det fleksible uddannelsesbidrag fastsættes uddannelsesbi-

draget efter det forventede udgiftsniveau for året. I det efterfølgende år gøres

aktiviteten op, og hvis den samlede aktivitet er højere end budgetteret, vil

arbejdsgiverne kollektivt skulle opkræves et højere uddannelsesbidrag pr.

fuldtidsbeskæftiget medarbejder det efterfølgende år, svarende til merudgif-

terne. Omvendt hvis aktiviteten bliver mindre end budgetteret, vil uddannel-

sesbidrag blive reduceret fremadrettet. Begge dele vil skulle ske ved lov.

Principperne er uddybende beskrevet i forarbejderne til lov nr. 2206 af 29.

december 2020 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

og lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om

erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Justering

af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag og indførelse af fleksibelt

uddannelsesbidrag), jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 120 som

fremsat. Principperne følger endvidere Rigsrevisionens anbefalinger herom,

jf. Beretning nr. 13/2019 om Børne- og Undervisningsministeriets forvalt-

ning af AUB-ordningen.

Dertil kommer, at regeringen og arbejdsmarkedets parter den 15. oktober

2021 indgik "Aftale om 1-årig forlængelse af "Trepartsaftalen om styrket og

mere fleksibel voksen, efter- og videreuddannelse"". Det indgår som et ele-

ment i denne trepartsaftale, at det underskud, som Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag fik i 2020, skal betales tilbage i 2022, 2023 og 2024 i stedet for

det fulde beløb i 2022. Denne fravigelse af princippet for det fleksible ud-

dannelsesbidrag er beskrevet nærmere i forarbejderne til lov nr. 2592 af 28.

december 2021 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

(Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bi-

drag for 2022, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til

brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2022 og

fastholdelse af merbidragssats m.v.), jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg

B, betænkning over L 39, side 2-3, hvoraf det tillige fremgår, at bortset fra

denne 3-årige fordeling i 2022-2024 af underskuddet fra 2020 vil fastsættel-

UDKAST

sen af uddannelsesbidraget fortsat følge de aftalte principper for det flek-

sible uddannelsesbidrag i overensstemmelse med Rigsrevisionens anbefa-

linger til, hvordan uddannelsesbidraget fastsættes.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Som nævnt ovenfor i pkt. 2.1 vil den foreslåede ordning med pensionsrefu-

sion vil skulle finansieres via uddannelsesbidraget. Den foreslåede model

skønnes med usikkerhed at medføre udgifter i Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag for 200-250 mio. kr. årlig. Ved fastsættelse af bidragssatsen læg-

ges en merudgift på 225 mio. kr. i 2023 til grund i det følgende.

Principperne for det fleksible uddannelsesbidrag vil – sammen med de skøn-

nede udgifter til den foreslåede ordning med pensionsrefusion og korrekti-

onen for den del af underskuddet i 2020, der skal betales i 2023 – indebære,

at bidraget foreslås fastsat til 2.875 kr. i 2023. Det svarer til en bidragsstig-

ning for arbejdsgiverne på i alt ca. 160 mio. kr. i forhold til 2022. Forslaget

vil indebære en stigning af selve uddannelsesbidraget på 72 kr. pr. fuldtids-

beskæftiget medarbejder i 2023-pris- og lønniveau. Uddannelsesbidraget

indbetales af såvel offentlige som private arbejdsgivere.

Den foreslåede bidragsfastsættelse er baseret på en prognose for udgifterne

i 2023, herunder de skønnede udgifter til den foreslåede pensionsrefusions-

ordning, jf. pkt. 2.1, samt en korrektion for regnskabsresultatet i Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag i seneste kendte regnskabsår, dvs. 2021. Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag havde i 2021 et regnskabsresultat på 911 mio.

kr., hvilket medfører en forøgelse af egenkapitalen, der ved udgangen af

2021 var negativ med 1.728 mio. kr. Den negative egenkapital skyldes det

store underskud i 2020 som følge af den midlertidige løntilskudsordning.

Hertil kommer som nævnt korrektionen for den del af underskuddet i 2020,

der skal betales i 2023. Underskuddet i 2020 på 2,6 mia. kr. skal fordeles

ligeligt over de tre finansår 2022, 2023 og 2024, svarende til ca. 869,3 mio.

kr. årligt.

I henhold til den aftalte model for det fleksible uddannelsesbidrag vil bidra-

get blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidrags-

indbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2023. Hertil

vil komme, at der i begyndelsen af folketingsåret 2023-2024 vil blive frem-

sat lovforslag om satsen for 2024, hvori korrektionen for den del af under-

skuddet i 2020, der skal betales i 2024, vil blive indregnet i satsen for 2024.

UDKAST

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på

fremadrettet regulering af bidragssatsen. I modsat fald vil det være den fo-

reslåede bidragssats, der gælder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

2.3. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.3.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager via VEU-bidraget til finansie-

ring af VEU-godtgørelse og tilskud til befordringsudgifter m.v. i henhold til

lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-

teruddannelse og varetager administrationen af disse ydelser, jf. § 1, stk. 2

og 3, og § 15 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det er arbejds-

givere eller deltagere i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som kan

opnå VEU-godtgørelse og tilskud til befordring m.v. i henhold til lov om

godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-

dannelse.

Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag.

I henhold til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beta-

ler alle arbejdsgivere årligt et bidrag på 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2022-pris- og -lønniveau.

Bidraget dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved delta-

gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Bidraget dæk-

ker endvidere merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger

det beløb, der er fastsat på finansloven.

Med trepartsaftalen fra 2017 blev den tidligere regering (Venstre, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti) og arbejdsmarkedets parter enige

om, at VEU-bidraget ved lov skal tilpasses fra år til år med udgangspunkt i

en prognose for det kommende års AMU-aktivitet og trækket på VEU-godt-

gørelsen. Denne fleksible model skal sikre, at udgifter og indtægter fremad-

rettet balancerer over tid, og at der ikke igen oparbejdes store opsparinger

af VEU-bidragsindbetalinger. Modellen var som udgangspunkt tidsbegræn-

set til perioden 2018-21, men det fremgår dog af forarbejderne til loven, at

såfremt der bliver et over- eller underskud i 2020 og 2021, bliver der ved

lov reguleret for dette fremadrettet ved fastsættelsen af de konkrete bidrags-

satser i 2022 og 2023, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg B, betænkning

over L 107, side 3.

UDKAST

Siden indgåelsen af trepartsaftalen fra 2017 har Rigsrevisionen endvidere

udarbejdet og offentliggjort Beretning nr. 13/2019 om Børne- og Under-

visningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen. Rigsrevisionen betoner

i beretningen, at AUB-ordningen, herunder også VEU-ordningen, skal hvile

i sig selv, og at udgifter og indtægter i ordningen dermed skal balancere over

en kortere årrække. Det aktivitetsafhængige VEU-bidrag er det redskab, der

sikrer denne balance. Principperne for den etablerede model er uddybende

beskrevet i forarbejderne til lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring

af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og til-

skud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-

nelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bi-

drag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgø-

relse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.), jf. Folketingsti-

dende 2017-18, tillæg A, L 107 som fremsat.

I oktober 2021 blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om at for-

længe VEU-trepartsaftalen fra 2017 til også at gælde for 2022, jf. "Aftale

om 1-årig forlængelse af Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel vok-

sen-, efter- og videreuddannelse". Det indebærer også ordningen om det

fleksible VEU-bidrag. Aftalen nævner ikke noget specifikt om VEU-bidra-

get fra 2023 og frem. Det foreslås at fastholde principperne for om det akti-

vitetsafhængige VEU-bidrag, eftersom det er redskabet, der sikrer, at VEU-

ordningen hviler i sig selv, jf. Rigsrevisionens betoning ovenfor. Der gen-

nemføres i løbet af 2022 forhandlinger om en ny VEU-trepartsaftale gæl-

dende fra 2023.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Modellen med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil i relation til nærvæ-

rende lovforslag indebære, at VEU-bidraget nedsættes med 299 kr. pr. fuld-

tidsbeskæftiget medarbejder i 2023 sammenlignet med 2022. Dette svarer

til en bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne på samlet set 607 mio. kr. i 2023

sammenlignet med 2022. VEU-bidraget indbetales af såvel offentlige som

private arbejdsgivere.

Ved den foreslåede fastsættelse af bidraget tages der udgangspunkt i et skøn-

net udgiftsniveau for 2023 korrigeret med en regnskabsmæssig egenkapital

for VEU-ordningen på 424 mio. kr. i 2021.

Det bemærkes, at den 1-årige forlængelse af VEU-trepartsaftalen (2018-

2021) fra 2021 udløber med udgangen af 2022. Dette påvirker bl.a. godtgø-

UDKAST

relsessatsen og aktivitetsniveauet. I den foreslåede fastsættelse af bidrags-

satsen for 2023 tages der udgangspunkt i en videreførelse af relevante tiltag

fra trepartsaftalen. Ved justeringer af tiltag gældende for 2023 kan det blive

aktuelt at fremsætte ændringsforslag om korrektion af den foreslåede bi-

dragssats, såfremt de justerede tiltag vil indebære et væsentligt ændret akti-

vitetsniveau eller en ændret godtgørelsessats.

Det bemærkes, at den foreslåede bidragssats vil gælde, indtil den igen æn-

dres ved lov.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil.

2.4. Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag (bilag 1 til

loven)

2.4.1. Gældende ret

Som led i terminologiændringerne på erhvervsuddannelsesområdet skiftede

det praktikpladsafhængige AUB-bidrag pr. 1. januar 2022 navn til det lære-

pladsafhængige AUB-bidrag, jf. § 2, nr. 36, i lov nr. 2152 af 27. november

2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale

om flere lærepladser og entydigt ansvar).

Det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i §§ 21 a-21 k i

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler

arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, et årligt merbidrag

til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af §

21 j om tilskud til arbejdsgivere for praktikårselever.

Det følger af § 21 a, stk. 2, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er

lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale

et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at op-

fylde måluddannelsesratioen.

Det følger videre af § 21 a, stk. 2, at måluddannelsesratio og uddannelses-

ratio til brug for beregning af merbidraget opgøres i praktikårselever ved at

multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet

med deres modelparameter, jf. stk. 6, som omtales nedenfor.

En praktikårselev svarer til en elev eller lærling i en uddannelsesaftale af 1

kalenderårs varighed, jf. § 21 h, stk. 2, 1. pkt., mens der ved erhvervsuddan-

nede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddan-

UDKAST

nelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, (om fast-

sættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere

med uoplyst uddannelsesbaggrund), eller som har en uddannelse, der er

nævnt i § 21 f, stk. 4, (for tiden uddannelsen til lokomotivfører) som den

højest fuldførte uddannelse), og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad,

der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår, jf. § 21 h, stk.

1, 1. pkt.

Det er efter gældende ret alene erhvervsuddannelser samt uddannelsen til

lokomotivfører, der indgår i beregningen af det lærepladsafhængige AUB-

bidrag. Såfremt en af disse uddannelser skifter uddannelsesniveau til en vi-

deregående uddannelse, vil uddannelsen som helhed udgå af det læreplads-

afhængige AUB-bidrag – både fsva. beregningen af erhvervsuddannede års-

værk og praktikårselever. Dette skyldes, at Danmarks Statistiks register over

befolkningens højst fuldførte uddannelse (det såkaldte HFUDD) anvendes

som datagrundlag i forbindelse med administration af det lærepladsaf-

hængige AUB-bidrag.

Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og måluddannel-

sesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår

en vægtning med modelparametre.

Det følger af § 21 a, stk. 6, at de forskellige typer af erhvervsuddannede

årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter. Modelpara-

metre for erhvervsuddannelser og uddannelsen til lokomotivfører er fastsat

i bilag 1. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts i bonusåret, an-

vendes det foregående års modelparameter. For nyoprettede uddannelser,

som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter

på 1,0. Det vil sige en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbi-

dragssats på 27.000 kr.

Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7 og 8, om fastsættelse af

uddannelsesniveauet, hvor en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uop-

lyst uddannelsesbaggrund. Her sker der en vægtning med en modelparame-

ter på 1,0.

Endelig følger det af § 21 a, stk. 9, at der for så vidt angår medarbejdere med

en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervs-

uddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, også

her sker en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder de gæl-

dende modelparametre.

UDKAST

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Der blev i forbindelse med trepartsaftalen fra 2016 nedsat en teknisk ar-

bejdsgruppe, der inden for rammerne af trepartsaftalen skulle se nærmere på

visse elementer til brug for det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Det er i

den tekniske arbejdsgruppes afrapportering aftalt, at modelparametrene gen-

beregnes og fastsættes årligt i et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiver-

forening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det er ligeledes aftalt, at

børne- og undervisningsministeren herefter skal sende modelparametrene i

høring i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med

sigte på rådets indstilling til forslaget. Der forventes fremsat lovforslag med

henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.

Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har fo-

retaget genberegning af modelparametrene til brug for 2023. Modelpara-

metrene for 2023 vil skulle fastsættes i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har haft de fore-

slåede modelparametrene i skriftlig høring og tager på den baggrund mate-

rialet til efterretning. Et medlem (Finanssektorens Arbejdsgiverforening)

bemærker, at modelparameteren (for finansuddannelsen, red.), selvom den

er manuelt reguleret, fortsat ikke afspejler Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

enings forventninger til sektorens fremtidige efterspørgsel efter erhvervsud-

dannet personale. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannel-

ser tager dette til efterretning.

Det foreslås på denne baggrund, at modelparametrene i bilag 1 til lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres i overensstemmelse med den

genberegning af modelparametrene, som Dansk Arbejdsgiverforening og

Fagbevægelsens Hovedorganisation har foretaget.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser – dvs.

vægtningen – i beregningen af arbejdsgivernes lærepladsafhængige AUB-

bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbej-

dere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om

arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er

høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud.

Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer i, at der for nyoprettede ud-

dannelser, der ikke har fået fastsat en modelparameter i medfør af bilag 1 til

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 a, stk. 6, anvendes en

modelparameter på 1,0, dvs. en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige

UDKAST

merbidragssats på 27.000 kr. Dette vil være tilfældet for erhvervsuddannel-

sen inden for autohjælp, jf. bekendtgørelse nr. 378 af 28. marts 2022 om

erhvervsuddannelsen inden for autohjælp, der som nyoprettet uddannelse

ikke er nævnt i det foreslåede bilag 1 og derfor vil få en modelparameter på

1,0.

Der tilsigtes heller ikke ændringer i forhold til, at der for medarbejdere med

uoplyst uddannelsesbaggrund, hvor uddannelsesniveauet i stedet fastsættes

som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter andre kriterier, jf. §

21 a, stk. 7 og 8, ligeledes anvendes en modelparameter på 1,0. Dette vil

indebære, at de foreslåede modelparametres forventninger til fremtidigt

mismatch på arbejdsmarkedet mellem udbud og efterspørgsel af de enkelte

uddannelser ikke vil indgå i relation til udenlandske erhvervsuddannede, der

er indplaceret efter regler i § 21 a, stk. 7.

Tilsvarende tilsigtes der heller ikke ændringer i forhold til, at der for så vidt

angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som

ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos

Danmarks Statistik, sker en vægtning med en modelparameter på 1,0, jf. §

21 a, stk. 9.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Det er hensigten, at modellen for den foreslåede pensionsrefusion i lov-

forslagets § 1, nr. 2, skal være kompatibel med Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrags øvrige refusionsordninger. Udgangspunktet i administrationsmo-

dellen vil være en fuldautomatiseret refusionsmodel for arbejdsgiverne uden

implementeringskonsekvenser for det offentlige. Dog vil lovforslagets § 1,

nr. 4 (elevens eller lærlingens stilling ved arbejdsgivers konkurs m.v.), in-

debære manuel sagsbehandling af et mindre antal sager årligt, forventeligt

færre end fem sager årligt, jf. bemærkningerne til pkt. 5. Den foreslåede

pensionsrefusionsordning skønnes med usikkerhed at medføre merudgifter

for 200-250 mio. kr. årligt fra 2023, som finansieres af uddannelsesbidraget.

For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, er der alene tale om inkorpo-

rering af tekstanmærkning nr. 105 på finanslovskonto 20.31.11 i lov om Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Inkorporering af en tekstanmærkning i

loven indebærer ikke merudgifter. Ordningen er allerede udmøntet, hvorfor

lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, ikke vil have konsekvenser for Styrelsen for It

og Lærings it-systemer.

UDKAST

Lovforslagets § 1, nr. 9, vil indebære en nedsættelse af selve uddannelses-

bidraget fra 2.803 kr. i 2022 til 2.791 kr. i 2023 i 2022-pl. Med pris- og

lønreguleringen til 2023-priser forhøjes uddannelsesbidraget til 2.875 kr. pr.

fuldtidsbeskæftiget medarbejder. Dette svarer til en stigning på 72 kr. pr.

fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For de offentlige arbejdsgivere svarer

dette til en samlet stigning i bidragsindbetalingerne på ca. 48 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 11, vil indebære en bidragsnedsættelse for de offent-

lige arbejdsgivere på ca. 182 mio. kr. som følge af, at satsen for VEU-bidra-

get foreslås nedjusteret fra 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i

2022 til 111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2023.

Økonomisk berøres det offentlige som arbejdsgiver af lovforslagets § 1, nr.

17, på samme måde som arbejdsgivere i det private erhvervsliv. Det lære-

pladsafhængige AUB-bidrag er som nævnt et afgrænset pengekredsløb ved

siden af den generelle AUB-ordning. Alle arbejdsgivere i ordningen er i

medfør af § 21 a, stk. 11, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pla-

ceret som tilhørende en af de fire sektorer: 1) Privat sektor, 2) kommunal

sektor, 3) regional sektor eller 4) statslig sektor. Samlet set vil det læreplads-

afhængige AUB-kredsløb gå i nul for hver enkelt sektor, jf. § 21 a, stk. 11,

men der vil være en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i hver

sektor. Denne omfordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en til-

skyndelse til at oprette flere lærepladser.

Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig til de nye model-

parametre for de uddannelser, som arbejdsgiverens medarbejdere har. De

nye modelparametre påvirker omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgi-

vere i hver sektor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og

derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for det offentlige.

Det bemærkes for så vidt angår lovforslagets § 2, at afskaffelsen af færdig-

gørelsestaxameteret på grundforløbet ikke har nogen systemmæssige kon-

sekvenser hverken centralt eller decentalt i skolernes studieadministrative

systemer. Der lukkes ned for færdiggørelsestaxameteret ved at udmelde en

stopdato for indberetning af antal færdiggjorte på grundforløbets 2. del med

virkning fra 1. kvartal 2023. Udmelding af en sådan stopdato er en standard-

procedure og har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser.

Lovforslaget vurderes i forlængelse af ovenstående at være i overensstem-

melse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Det vurderes i

den forbindelse, at parternes beregning af de foreslåede modelparametre til

brug for det foreslåede bilag 1 til loven ikke vil kunne automatiseres yderli-

gere. Dette skyldes, at mens modellen er baseret på objektive data, består

UDKAST

selve beregningen hos parterne af de foreslåede modelparametre til brug for

det foreslåede bilag 1 til loven af flere elementer, der ikke umiddelbart vil

kunne automatiseres. Det bemærkes videre, at lovforslagets § 1, nr. 9, 11 og

17, om hhv. justering af satsen for uddannelsesbidraget og VEU-bidraget og

nyt bilag 1 til loven ikke vil medføre ændringer i Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrags systemer, idet der alene vil skulle ske en driftsopdatering. For

så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 2, om den foreslåede ordning med pensi-

onsrefusion bemærkes, at den påtænkte model vil indebære en overbygning

til lønrefusionsordningen og baseres på oplysninger i eIndkomst om ar-

bejdsgiveres pensionsbidrag.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det er hensigten, at modellen for den foreslåede pensionsrefusion i lov-

forslagets § 1, nr. 2, skal være kompatibel med Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrags øvrige refusionsordninger. Udgangspunktet i administrationsmo-

dellen vil være en fuldautomatiseret refusionsmodel for arbejdsgiverne. Den

foreslåede pensionsrefusionsordning skønnes med usikkerhed at medføre

merudgifter for 200-250 mio. kr. årligt fra 2023, som finansieres af uddan-

nelsesbidraget. Derudover forventes implementering af modellen at med-

føre implementeringsomkostninger af mindre omfang i Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, som ligeledes finansieres via uddannelsesbidraget.

Lovforslagets § 1, nr. 9, vil indebære en nedsættelse af selve uddannelses-

bidraget fra 2.803 kr. i 2022 til 2.791 kr. i 2023 i 2022-pl. Med pris- og

lønreguleringen til 2023-priser forhøjes uddannelsesbidraget til 2.875 kr. pr.

fuldtidsbeskæftiget medarbejder. Dette svarer til en stigning på 72 kr. pr.

fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For de private arbejdsgivere svarer dette

til en samlet stigning i bidragsindbetalingerne på ca. 112 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 11, vil indebære en bidragsnedsættelse for de private

arbejdsgivere på ca. 425 mio. kr. som følge af, at satsen for VEU-bidraget

foreslås nedjusteret fra 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2022

til 111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2023.

Økonomisk berøres erhvervslivet som arbejdsgivere af lovforslagets § 1, nr.

17, på samme måde som arbejdsgivere i det offentlige. Det lærepladsaf-

hængige AUB-bidrag er som nævnt et afgrænset pengekredsløb ved siden

af den generelle AUB-ordning. Alle arbejdsgivere i ordningen er i medfør

af § 21 a, stk. 11, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag placeret som

tilhørende en af de fire sektorer: 1) Privat sektor, 2) kommunal sektor, 3)

regional sektor eller 4) statslig sektor. Samlet set vil det lærepladsafhængige

AUB-kredsløb gå i nul for hver enkelt sektor, jf. § 21 a, stk. 11, men der vil

UDKAST

være en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne

omfordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse til at op-

rette flere lærepladser.

Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig til de nye model-

parametre for de uddannelser, som arbejdsgiverens medarbejdere har. De

nye modelparametre påvirker omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgi-

vere i hver sektor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og

derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslagets § 1, nr. 13 og 16, vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag ikke fremover kan fastsætte regler om, at doku-

mentation ved ansøgning om merbidragsfritagelse efter § 21 b og § 21 i i

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ske ved, at arbejdsgiveren

afgiver en skriftlig erklæring på tro og love. De to bemyndigelser anvendes

ikke i praksis. Arbejdsgiverne vil fremadrettet i selvbetjeningsløsningen

skulle afkrydse et felt, hvoraf det fremgår, at de godkender ansøgningen un-

der strafansvar i stedet for på tro og love. Der vil alene blive tale om en

tekstændring af et felt.

For så vidt angår Innovations- og Iværksættertjekket bemærkes, at lovforsla-

get vurderes ikke at have indflydelse på virksomheders og iværksætteres

muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation,

herunder brug af sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier. Det be-

mærkes i den forbindelse, at udgangspunktet i administrationsmodellen for

lovforslagets § 1, nr. 2, som nævnt vil være en fuldautomatiseret refusions-

model for arbejdsgiverne. Det bemærkes for så vidt angår lovforslagets § 1,

nr. 9, 11 og 17, om hhv. justering af satsen for uddannelsesbidraget og VEU-

bidraget og nyt bilag 1 til loven vil blive indarbejdet i Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrags eksisterende digitale systemer. De til enhver tid gældende

modelparametre og størrelsen på hhv. uddannelsesbidraget og VEU-bidra-

get fremgår af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den enkelte

virksomhed kan tilgå Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags selvbetjenings-

løsning og modtager endvidere opkrævninger vedrørende bl.a. lærepladsaf-

hængigt AUB-bidrag, uddannelsesbidrag og VEU-bidrag i sin digitale post-

kasse. Disse dele af lovforslaget vil således blive udmøntet i en eksisterende,

brugervenlig, digital erhvervsrettet løsning.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets § 1, nr. 4, forventes udmøntet således, at Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrags administration heraf vil ske i overensstemmelse med Løn-

UDKAST

modtagernes Garantifonds praksis, jf. bemærkningerne til forslaget. Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag har i forvejen ganske få sager vedrørende

den eksisterende ordning (løn og feriegodtgørelse), som alle behandles ma-

nuelt. Sager omfattet af forslaget vil også blive behandlet manuelt.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra [den 15. juni 2022] til [den 12.

august 2022] været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner m.v.:

Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Blik- og Rørarbejder-

forbundet, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Evaluerings-

institut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Sta-

tistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk El-

forbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk In-

dustri, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og

-Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Le-

derne, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC,

Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske

SOSU-skoler – bestyrelserne, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det

Nationale Integrationsråd, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA Fag og Arbejde, Foreningen af

tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd,

Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer,

Fødevareforbundet NFF, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommu-

nal, HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, KL, LandboUngdom, Land-

brug & Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Le-

derne, Lederne af ungdoms- og voksenuddannelserne, Lønmodtagernes Ga-

rantifond, OpenDenmark, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for de Grund-

læggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Voksen- og Efter-

uddannelse (VEU-Rådet), SMVdanmark, Studievalg Danmark, Tekniq Ar-

bejdsgiverne, Uddannelsesforbundet og Uddannelseslederne.

UDKAST

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Mindreudgifter i regi af Arbejdsgiver-

konsekvenser for nes Uddannelsesbidrag på 134 mio.

stat, kommuner kr. i alt.

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Mindreudgifter i regi af Arbejdsgiver-

konsekvenser for nes Uddannelsesbidrag på 313 mio.

erhvervslivet

kr. i alt.

Administrative Ingen.

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen.

konsekvenser for

borgerne

Ingen.

Øgede administrative opgaver i Ar-

bejdsgivernes

Uddannelsesbidrag

herunder til udbygning af it-systemer

som understøtter udbetaling af pensi-

onsrefusion til arbejdsgiverne.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

vil manuelt skulle behandle et min-

dre antal sager (forventeligt under

fem) årligt vedrørende pensionsbi-

drag i tilfælde af arbejdsgiverens

konkurs m.v.

Ingen

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen.

Miljø- og natur- Ingen.

mæssige konse-

kvenser

Ingen.

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

UDKAST

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Kapitel 2 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder regler om

lønrefusion.

Det foreslås, at

overskriften

til kapitel 2 nyaffattes, så titlen bliver »Refusion

af udgifter til løn og pensionsbidrag«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvori der foreslås

indført pensionsrefusion for skoleperioder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil

samt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 31, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser foregår den del af

en erhvervsuddannelse, der er oplæring, på grundlag af en uddannelsesaftale

mellem eleven eller lærlingen og virksomheden.

Efter § 48, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser er det som

hovedregel en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der

mellem eleven eller lærlingen og en eller flere virksomheder er indgået en

uddannelsesaftale. Aftalen skal som hovedregel omfatte alle oplærings- og

skoleophold og eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det kompetence-

givende trin i uddannelsen.

Elever og lærlinge er i kraft af § 55 i lov om erhvervsuddannelser sikret

mindst samme løn som den, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden

for uddannelsesområdet eller (i mangel af en sådan) en mindsteløn, der fast-

sættes af et nævn. Lønbegrebet omfatter i denne henseende også pensions-

vilkår. Det er uden betydning, om den enkelte arbejdsgiver er omfattet af

overenskomsten inden for uddannelsesområdet.

Det følger af § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder refusion til de i § 2 nævnte

arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under sko-

UDKAST

leophold til elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstem-

melse med lovgivningen for disse uddannelser (dvs. lov om erhvervsuddan-

nelser og regler udstedt i medfør heraf) og til elever under uddannelser, der

efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag kan sidestilles med erhvervsuddannelser. De uddannelser, der for tiden

er sidestillet med erhvervsuddannelser, er erhvervsfiskeruddannelsen, far-

makonomuddannelsen og lokomotivføreruddannelsen, jf. 2, stk. 1, nr. 2, i

bekendtgørelse nr. 1434 af 27. november 2017 om udbetaling af lønrefusion

m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag, at lønrefusion kan udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte løn under

skoleophold.

Efter § 4, stk. 2, ydes refusion efter stk. 1 med en særlig takst for voksne for

elever og lærlinge, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år,

såfremt arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn. Udbetales almindelig elev-

løn, ydes refusion med de takster, der gælder for elever og lærlinge under

25 år. For elever og lærlinge, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om

erhvervsuddannelser (dvs. euv1-elever og lærlinge), kan arbejdsgiveren tid-

ligst opnå ret til lønrefusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgive-

ren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende

3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende periode, der

svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse. 3. pkt. finder anvendelse, uanset

om arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn eller almindelig elevløn.

Efter § 4, stk. 3, ydes der ikke refusion, såfremt der for arbejdsgiveren ud-

føres produktivt arbejde som led i skoleopholdene af et omfang svarende til

den udbetalte løn, og efter § 4, stk. 4, fastsætter bestyrelsen for Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag regler om betingelser for udbetaling af refusions-

beløb samt regler om helt eller delvist bortfald af lønrefusion, når arbejds-

giveren samtidig modtager støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til

anden lovgivning.

Taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling

fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 5, stk. 1. End-

videre fastsættes i de årlige finanslove den procentandel, hvormed lønrefu-

sion efter § 4, stk. 1, 2. pkt., maksimalt kan ydes i forhold til den udbetalte

løn under skoleophold.

Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion efter § 5, stk. 1, som

vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en er-

hvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, jf. § 24, stk. 2, og § 33 a i

UDKAST

lov om erhvervsuddannelser, jf. § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag.

Efter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags faste praksis for lønrefusion

ydes der ikke refusion af udgifter til pension.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 4 a

i lovens kapitel 2.

Efter det foreslåede

§ 4 a, stk. 1,

skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

som tillæg til lønrefusionen efter § 4 yde refusion til arbejdsgivere, som i

henhold til uddannelsesaftale som led i lønnen har betalt pensionsbidrag un-

der skoleophold for elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i over-

ensstemmelse med lov om erhvervsuddannelse og regler udstedt i medfør

heraf eller for elever under uddannelser, som kan sidestilles med erhvervs-

uddannelser, jf. § 4, stk. 1.

Refusionen vil skulle ydes for pensionsbidrag for samme elevgrupper som

lønrefusion, dvs. elever og lærlinge i erhvervsuddannelser, herunder er-

hvervsuddannelser for voksne og for elever og lærlinge, som er omfattet af

§ 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser (euv1-elever og lærlinge),

og elever i uddannelser, der efter § 4, stk. 1, er sidestillet med erhvervsud-

dannelser, dvs. for tiden erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannel-

sen og lokomotivføreruddannelsen. Det bemærkes for god ordens skyld, at

den foreslåede ordlyd om "erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lov

om erhvervsuddannelse og regler udstedt i medfør heraf" alene indebærer

en sproglig opdatering i forhold til den formulering, der er i lovens § 4, stk.

1, hvor der står "erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen

for disse uddannelser".

Efter det foreslåede er det alene pensionsbidrag, som arbejdsgiveren har be-

talt for elever og lærlinge under disses skoleophold, dvs. for skoleperio-

derne, som arbejdsgiveren vil kunne opnå refusion for. Herved vil uddan-

nelsesaftaler, der dækker et skoleophold eller et skoleophold og en oplæ-

ringsperiode være omfattet af forslaget for så vidt angår skoleperioden,

mens uddannelsesaftaler, der alene dækker en oplæringsperiode, ikke vil

være omfattet af forslaget.

Det foreslås, at pensionsrefusionen ydes som et tillæg til lønrefusionen.

Dette vil for det første indebære, at det er en forudsætning for retten til pen-

sionsrefusion, at betingelserne for lønrefusion tillige er opfyldt, både i rela-

tion til den enkelte elev eller lærling og den enkelte skoleperiode. Fx vil

retten til pensionsrefusion for pensionsbidrag for elever og lærlinge omfattet

UDKAST

af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser (dvs. euv1-elever og –

lærlinge) forudsætte, at 3-månederskravet nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., er op-

fyldt. M.a.o. hvis en arbejdsgiver ikke er berettiget til lønrefusion for en elev

eller lærling, herunder for en bestemt skoleperiode, fordi en eller flere be-

tingelser for lønrefusion ikke er opfyldt, vil arbejdsgiveren heller ikke være

berettiget til pensionsrefusion, selvom arbejdsgiveren har betalt pensionsbi-

drag for eleven eller lærlingen. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke

vil være en betingelse for pensionsrefusion for voksenelever og -lærlinge,

herunder elever og lærlinge under euv1, at arbejdsgiveren udbetaler voksen-

elevløn i stedet for almindelig elevløn, så længe arbejdsgiveren er berettiget

til lønrefusion.

Det vil for det andet indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil

skulle beregne og udbetale pensionsrefusion til arbejdsgiveren på baggrund

af den enkelte elevs eller lærlings aktuelle lønrefusionstrin og den givne

pensionsrefusionssats. Såfremt arbejdsgiveren betaler mindre end satsen på

8 pct., vil arbejdsgiveren få refusion svarende til arbejdsgiverens pensions-

bidrag, jf. også nedenfor bemærkningerne til det foreslåede stk. 2.

Efter forslaget vil det være en betingelse, at arbejdsgiveren betaler pensi-

onsbidrag for elever og lærlinge i henhold til uddannelsesaftale som led i

lønnen. Ordningen vil dermed omfatte arbejdsgiveres pensionsbidrag til ele-

vers og lærlinges overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner og pen-

sionsbidrag til elevers og lærlinges firmapensioner. Ordningen vil endvidere

omfatte arbejdsgiveres bidrag til elevers og lærlinges private pensioner (dvs.

privattegnede pensioner), hvor arbejdsgiveren og eleven eller lærlingen har

indgået en aftale om, at arbejdsgiverens indbetaling på denne pensionsord-

ning sker som led i lønnen.

Det bemærkes, at uanset om arbejdsgiverens indbetaling af pensionsbidrag

er baseret på det ene eller det andet aftalegrundlag, vil refusionen heraf blive

baseret på det faktiske pensionsbidrag, som arbejdsgiveren har betalt. Det

er forventningen, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil foretage udbe-

talingen af pensionsrefusion på baggrund af det, arbejdsgiveren har indbe-

rettet til eIndkomst. Det forventes i forlængelse heraf, at løn- og pensions-

refusion vil blive udbetalt samlet til arbejdsgiveren, når arbejdsgiveren har

indberettet til eIndkomst. Herved kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

refundere arbejdsgiveren det beløb, som arbejdsgiveren har haft af pensi-

onsudgifter – dog maksimalt op til 8 pct. af lønrefusionen. Det bemærkes,

at denne løsning kan medføre en forsinkelse i forhold til, hvordan udbeta-

lingen af lønrefusion foregår i dag.

UDKAST

Den foreslåede ordning vil hverken omfatte arbejdsgiverens indbetalinger

til lovbaserede pensionsordninger, fx Arbejdsmarkedets Tillægspension, ar-

bejdsgiverens indbetalinger af en elevs eller lærlings pensionsbidrag på den-

nes vegne eller en elevs eller lærlings egne indbetalinger til pensionsordnin-

ger.

Den foreslåede pensionsrefusionsordning vil ikke være betinget af, at ar-

bejdsgiveren i henhold til en overenskomst (herunder en bestemt overens-

komst) er pligtig at betale pensionsbidrag for elever og lærlinge under disses

skoleophold. Afgørende for arbejdsgiverens ret til refusion vil derimod

være, at arbejdsgiveren har afholdt udgifterne til pensionsbidrag for sine

elever og lærlinge, og at dette er sket som led i lønnen.

Udbetalingen af pensionsrefusion vil skulle ledsages af Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrags kontrol med, at det alene er arbejdsgivere, der reelt har

pensionsudgifter for deres elever og lærlinge, der modtager pensionsrefu-

sion, samt at udbetalingen af pensionsrefusionen ikke overstiger arbejdsgi-

veres faktiske udgifter til pensionsbidrag for skoleperioden.

Det følger af artikel 6, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, at behandling

af personoplysninger kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét forhold i

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt. Efter ar-

tikel 6, stk. 1, litra c, er behandling lovlig, hvis og i det omfang behandlingen

er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den data-

ansvarlige. Efter artikel 6, stk. 1, litra e, er behandlingen endvidere lovlig,

hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af

en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myn-

dighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Efter forslaget er Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forpligtet til at udbe-

tale pensionsrefusion til arbejdsgivere, hvilket forudsætter en nødvendig be-

handling af personoplysninger om elever og lærlinge og om arbejdsgivere,

der driver personligt ejede virksomheder, i sagsbehandlingen i Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag. De personoplysninger, som Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag vil behandle om elever og lærlinge, er indkomstoplys-

ninger, uddannelsesoplysninger, herunder oplysninger om de skoleophold,

som elever og lærlinge deltager på, oplysninger om ansættelsesforhold og

andre, almindelige ikke-følsomme personoplysninger. For arbejdsgivere,

der driver personligt ejede virksomheder, vil Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag behandle oplysninger om arbejdsgiverens virksomhed, ansatte og an-

dre, almindelige ikke-følsomme personoplysninger om arbejdsgiveren.

UDKAST

Det vurderes på denne baggrund, at den beskrevne behandling af elever og

lærlinges personoplysninger og personoplysninger om arbejdsgivere, der

driver personligt ejede virksomheder, vil kunne ske ud fra det behandlings-

grundlag, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra

e. Hertil kommer, at det følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at of-

fentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med

henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Det skal bemærkes, at foruden kravet om behandlingshjemmel skal al be-

handling af elevers personoplysninger også ske under behørig iagttagelse af

de øvrige databeskyttelsesretlige regler, herunder de grundlæggende prin-

cipper i databeskyttelsesforordningens artikel 5. Heraf følger bl.a., at be-

handlingen af personoplysninger skal være gennemsigtig i forhold til den

registrerede elev samt relevant og begrænset til, hvad er nødvendigt i for-

hold til formålet med behandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens arti-

kel 5, stk. 1, litra a og c.

Det bemærkes, at den foreslåede placering af den nye § 4 a vil indebære, at

udgifter til den foreslåede pensionsrefusionsordning, herunder administrati-

onsudgifter, finansieres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gennem ud-

dannelsesbidraget i § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag. Bidraget vil endvidere dække implementeringsomkostninger i Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse med pensionsrefusionsord-

ningen.

Det foreslås i

§ 4, stk. 2,

at refusion efter det foreslåede stk. 1 skal ydes på

baggrund af arbejdsgiverens indbetaling af pensionsbidrag. Refusionen kan

dog højst udgøre 8 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende

lønrefusionstrin.

Det foreslåede vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbeta-

ler det beløb, som arbejdsgiveren har indberettet til eIndkomst, dog med et

maxloft på 8 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefu-

sionstrin. Det afgørende for refusionen vil således være arbejdsgiverens fak-

tiske indbetaling af pensionsbidrag til elevens eller lærlingens pension.

For så vidt angår de dataretlige aspekter ved ordningen henvises til bemærk-

ningerne til stk. 1.

Det foreslås i

§ 4, stk. 3,

at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag bemyndiges til at fastsætte regler om betingelser for udbetaling af re-

fusionsbeløb samt regler om helt eller delvist bortfald af pensionsrefusion,

UDKAST

når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til praktik- eller lærepladsen i

henhold til anden lovgivning.

Det foreslåede vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om…

Den foreslåede bemyndigelse svarer til den bemyndigelse, som bestyrelsen

har i relation til at fastsætte regler på lønrefusionsområdet, jf. lovens § 4,

stk. 4.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 8, og bemærkningerne

hertil samt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 5 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker udgifter til elevers og

lærlinges nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleop-

hold som led i en erhvervsuddannelse.

Det følger af § 5 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at

bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at ord-

ningen også finder anvendelse i forhold til udgifter til elevers nødvendige

eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en uddan-

nelse, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, hvis ele-

verne har ophold på kostafdelinger som nævnt i regler udstedt i medfør af §

49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Det følger af § 5 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at

institutioner godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for er-

hvervsrettet uddannelse træffer afgørelse om, hvorvidt elevens ophold er

nødvendigt eller aftalt.

Det følger af § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til befordringsud-

gifter, som arbejdsgiveren har afholdt i forbindelse med elevens eller lær-

linges skoleophold.

Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om erhvervsud-

dannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre

love (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar)

blev terminologien på erhvervsuddannelsesområdet ændret, herunder blev §

5 a, stk. 1, og § 6, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag æn-

dret, så betegnelsen lærling blev indsat i begge bestemmelser. Ved en fejl

UDKAST

blev § 5 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke ændret

ved samme lov.

Det foreslås, at betegnelsen »elevens« i § 5 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag ændres til »elevens eller lærlingens«.

Det foreslåede er en konsekvens af den ændrede terminologi på erhvervsud-

dannelsesområdet, hvor betegnelsen »elev« er ændret til »elev eller lær-

ling«. Samtidig kan § 5 a, stk. 3, fortsat rumme elever omfattet af lovens §

5 a, stk. 2, dvs. elever under uddannelse, som kan sidestilles med erhvervs-

uddannelser.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af § 5 a, stk. 3.

Til nr. 4

Det følger af § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at

såfremt en elev eller lærling, herunder en elev eller lærling under erhvervs-

uddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, på

grund af arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald ikke har

mulighed for at få udbetalt overenskomstmæssig befordringsudgift, jf. §§ 6

og 7, udbetaler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beløbet til eleven eller

lærlingen efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag, jf. § 15.

Det følger af § 7 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at

indtil anden uddannelsesaftale måtte blive indgået, dækker Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag endvidere i de i stk. 1 nævnte situationer elevers og lær-

linges krav på refusionsberettiget løn, jf. § 4, stk. 1, og feriegodtgørelse un-

der igangværende skoleophold ud over den periode, Lønmodtagernes Ga-

rantifond udbetaler erstatning for, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Det følger af § 7 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at

bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere

retningslinjer for anmeldelse af krav i henhold til stk. 2, herunder frist for

indgivelse af anmeldelse, samt for dokumentation af kravet og udbetaling af

pengene.

Efter § 4, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er bestyrelsen

for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiget til at fastsætte regler

om betingelser for udbetaling af lønrefusionsbeløb samt regler om helt eller

delvist bortfald af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte

til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lovgivning.

UDKAST

Bemyndigelserne er anvendt til at fastsætte betingelser for elevers ret til

dækning af krav på løn og feriegodtgørelse i kapitel 3 i bekendtgørelse nr.

1434 af 27. november 2017 om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag.

Af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, fremgår det, at Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag kun dækker krav på løn og feriegodtgørelse i forbindelse med

skoleophold, og kun hvis eleven er påbegyndt skoleopholdet på tidspunktet

for arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald. Herudover

stilles følgende betingelser:

1) Arbejdsgiveren skal være omfattet af en af de situationer, der er nævnt i

§ 1 i lov om Lønmodtagernes Garantifond, dvs. ved arbejdsgiverens konkurs

(1), ved arbejdsgiverens død, såfremt der træffes afgørelse om insolvensbe-

handling eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling (2), ved virk-

somhedens ophør, såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand

til at betale kravet (3) eller ved arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling

(4) - .

2) Eleven eller lærlingen skal opfylde betingelserne for at få dækket krav på

løn og feriegodtgørelse fra Lønmodtagernes Garantifond.

Det bemærkes, at Lønmodtagernes Garantifond ikke betaler løn i en opsi-

gelsesperiode for en elev eller lærling, der ikke er ansat som funktionær.

Elever og lærlinge omfattet af funktionærloven er dog kun berettiget til mi-

nimalerstatning efter funktionærlovens § 3, når ophævelse af uddannelses-

aftalen sker efter prøvetidens udløb og på grund af forhold, der ikke kan

tilregnes eleven eller lærlingen. I de tilfælde, hvor eleven eller lærlingen

ikke er omfattet af funktionærloven, dækker Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag fra tidspunktet for uddannelsesaftalens ophævelse, jf. reglerne om

Lønmodtagernes Garantifond, dog tidligst fra konkursdekretdagen.

3) Elevens muligheder for at få dækket krav på løn og feriegodtgørelse fra

arbejdsgiverens bo og Lønmodtagernes Garantifond skal være fuldt udnyt-

tet.

4) Skoleopholdet skal være obligatorisk eller omfattet af bekendtgørelses §

3 (om erhvervsrettet og studierettet på bygning under hovedforløbet m.v.)

og uddannelsen omfattet af § 2, stk. 1 (dvs. en erhvervsuddannelse eller for

tiden er erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomo-

tivføreruddannelsen).

UDKAST

Det følger af bekendtgørelsens § 10, stk. 2, at såfremt eleven eller lærlingen

indgår anden uddannelsesaftale, bortfalder retten til dækning af krav på løn

og feriegodtgørelse fra det tidspunkt, eleven eller lærlingen påbegynder den

nye uddannelsesaftale.

Det foreslås, at der i

§ 7 a, stk. 2,

i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag efter »jf. § 4, stk. 1,« indsættes ordene »refusionsberettiget pension, jf.

§ 4 a, stk. 1,«.

Det foreslåede vil indebære, at lovens § 7 a, stk. 2, udvides med den fore-

slåede pensionsrefusion.

Forslaget forventes udmøntet således, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drags administrationen vil ske i overensstemmelse med Lønmodtagernes

Garantifonds praksis, hvilket vil sige, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag vil foretage indbetaling til arbejdsgiveradministrerede pensionsordnin-

ger, dvs. ordninger der er oprettet til arbejdsgivers indbetaling, af ikke-be-

skattede beløb.

Sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forventes foretaget

manuelt.

Til nr. 5

I medfør af § 12 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der etab-

leret forskellige ordninger med tilskud til institutioner for erhvervsrettet ud-

dannelse og andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesafta-

ler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kom-

binationsaftaler, eller formidling af beskæftigelse i udlandet (stk. 1), for for-

midling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der ikke har haft en ud-

dannelsesaftale med en elev eller lærling i de seneste 5 år (stk. 2), og for

formidling af uddannelsesaftaler, som indgås med elever eller lærlinge, der

er i gang med et grundforløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet

herefter, og uddannelsesaftaler med merkantile eux-elever og –lærlinge ind-

gået på det studiekompetencegivende forløb (stk. 3). Med ”andre skoler og

institutioner” menes andre skoler og institutioner, der udbyder erhvervsud-

dannelse.

Det følger af § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at

staten yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre

skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgi-

vere inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler,

som indgås med elever eller lærlinge, der er i gang med et grundforløb, og

UDKAST

indgås for mindst hele uddannelsesforløbet herefter. Tilskuddet ydes også

for uddannelsesaftaler med merkantile eux-elever og –lærlinge indgået på

det studiekompetencegivende forløb.

Tilskuddet ydes ikke for uddannelses-

aftaler med elever og lærlinge under erhvervsuddannelse i henhold til § 12, stk.

1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser (dvs. ny mesterlære). Tilskuddets stør-

relse fastsættes på de årlige finanslove. Det er en betingelse, at uddannelsesaf-

talen får en varighed af mindst 3 måneder. Retten til tilskud bortfalder, hvis

uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.

Der er fastsat yderligere regler om tilskuddet i tekstanmærkning nr. 105 af

finanslovskonto § 20.31.11 i finansloven for 2022.

Det følger af tekstanmærkningens stk. 1, at der uanset § 12 c, stk. 3, i lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke ydes tilskud for uddannelses-

aftaler med elever og lærlinge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen

til social- og sundhedsassistent. Bestemmelsen administreres således, at

euv-elever og –lærlinge på uddannelsen til social- og sundhedsassistent ikke

udløser tilskuddet.

Det følger af tekstanmærkningens stk. 2, at der uanset § 12 c, stk. 3, 4. pkt.

(om at tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove), i lov om Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag ydes tilskud i henhold til § 12 c, stk. 3, i

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inden for en på finansloven

fastsat ramme til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler

og institutioner for formidling af følgende:

1) Uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddan-

nelser, herunder kombinationsaftaler, som indgås med elever og lærlinge,

der er i gang med et grundforløb, og indgås for mindst hele uddannelsesfor-

løbet herefter.

2) Uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddan-

nelser, herunder kombinationsaftaler, som indgås med merkantile eux-ele-

ver og –lærlinge på det studiekompetencegivende forløb, og indgås for

mindst hele uddannelsesforløbet herefter.

Det følger af tekstanmærkningens stk. 3, at tilskud pr. indgået uddannelses-

aftale fastsættes inden for en på finansloven fastsat ramme i to indbyrdes

uafhængige kredsløb for hhv. erhvervsuddannelserne til social- og sund-

hedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent samt alle

øvrige erhvervsuddannelser.

UDKAST

Det følger af tekstanmærkningens stk. 4, at tilskud pr. indgået uddannelses-

aftale beregnes ved at dividere den ramme, der er fastsat på finansloven,

med antallet af tilskudsudløsende uddannelsesaftaler i det forudgående fi-

nansår.

Endelig fremgår det af tekstanmærkningens stk. 5, at tilskud til den enkelte

institution for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner op-

gøres som tilskuddet pr. indgået uddannelsesaftale beregnet efter stk. 4 mul-

tipliceret med antallet af tilskudsudløsende aftaler i det forudgående fi-

nansår.

Det bemærkes, at udtrykket "tilskudsudløsende uddannelsesaftaler i det for-

udgående finansår" i praksis administreres som "tilskudsudløsende uddan-

nelsesaftaler i det forudgående tilskudsår", hvilket er i overensstemmelse

med de udbetalingskadencer, der er forudsat i loven.

Det foreslås, at der i

§ 12 c, stk. 3, 3. pkt.,

i lov om Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag efter ordene

lov om erhvervsuddannelser indsættes ordene eller

for uddannelsesaftaler med elever og lærlinge på 25 år og derover på er-

hvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent.

Forslaget vil indebære, at det fremgår af lov om Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag, at der ikke ydes tilskud efter lovens § 12 c, stk. 3, for uddannel-

sesaftaler med elever og lærlinge på 25 år og derover på erhvervsuddannel-

sen til social- og sundhedsassistent.

Forslaget vil indebære en videreførelse af gældende ret, som har baggrund

i, at kommunerne i henhold til trepartsaftalen fra november 2020 har for-

pligtet sig til at ansætte denne elev- og lærlingegruppe allerede fra begyn-

delsen af grundforløbets 2. del.

Til nr. 6