Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 187
Offentligt
2593641_0001.png
Status på folkeskolen: Flere af de nationale mål er endnu ikke nået i skoleåret
2020/21
Flere af de nationale mål for folkeskolen er endnu ikke indfriet. Det gælder blandt andet målet
om, at elevernes trivsel skal øges. Det viser statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for
skoleåret 2020/21. Da testene er gennemført senere i forhold til tidligere år grundet COVID-19,
skal der tages forbehold ved sammenligning med resultater fra tidligere år.
Med folkeskolereformen fra 2014 blev der opsat nationale mål for folkeskolen om blandt andet
elevernes faglige niveau og trivsel. Statusredegørelsen viser dog, at tre af de fire resultatmål endnu ikke
er indfriet. Det gælder målene om, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne,
at andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik skal stige år for år, og at elevernes trivsel
skal øges.
Fra skoleåret 2019/2020 til 2020/2021 er resultatmålet om, at andelen af elever med dårlige resultater i
de nationale test for læsning og matematik skal reduceres, som det eneste af de fire resultatmål indfriet.
Dette skal ses i lyset af en svag stigning i andelen af elever med dårlige resultater frem mod skoleåret
2019/2020 på flere klassetrin. I resultatmålet differentieres der ikke mellem elever med forskellig
baggrund.
Selvom de andre resultatmål ikke er indfriet, er andelen af elever, der opnår gode læseresultater, steget
på alle klassetrin fra skoleåret 2019/2020 til 2020/2021. Dette sker, efter at andelen med gode resultater
generelt var faldende i skoleårene frem mod 2019/2020. Andelen af elever, der opnår gode
matematikresultater, er også steget på to ud af tre klassetrin. Siden 2014/2015 og 2017/2018 har de
fleste resultater i henholdsvis dansk og matematik været relativt stabile, mens der dog også har været en
svag tilbagegang på nogle klassetrin i perioden. Elevernes køn, herkomst og forældrenes
uddannelsesniveau har fortsat betydning for deres resultater i de nationale test. Eksempelvis er
elevernes resultater i de nationale tests bedre, jo højere forældrenes uddannelsesniveau er.
Statusredegørelsen viser også, at elevernes generelle trivsel har ligget på et stabilt niveau siden
reformstart.
Ovenstående resultater skal læses med de forbehold, der fremgår af faktaboks 2.
Læs statusredegørelsen 2020/2021 her [Link]
Det er sidste udgave af statusredegørelsen i dette format. Parterne i det nationale samtale- og
udviklingsprogram for folkeskolen,
Sammen om Skolen,
har aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal
se på indhold og format for fremtidige statusredegørelser for folkeskolens udvikling. Dette er blandt
andet grundet aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem fra oktober 2021.
FAKTABOKS 1: De nationale mål for folkeskolen
Med folkeskolereformen fra 2014 blev der aftalt tre nationale mål for folkeskolens udvikling. De tre
mål er operationaliseret i fire resultatmål, som følges årligt.
Nationale mål
1.
Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de
bliver så dygtige, de kan.
Resultatmål
1.1 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at
læse og regne i de nationale test.
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Orientering om den årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2020/2021, fra børne- og undervisningsministeren (Fortrolig til i morgen kl. 09)
2593641_0002.png
2.
3.
Folkeskolen skal mindske betydningen af
social baggrund i forhold til faglige
resultater.
Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal
styrkes blandt andet gennem respekt for
professionel viden og praksis.
1.2 Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og
matematik skal stige år for år.
2.1 Andelen af elever med dårlige resultater i de
nationale test for læsning og matematik uanset social
baggrund skal reduceres år for år
3.1 Elevernes trivsel skal øges
Siden 2014 har Børne- og Undervisningsministeriet hvert år udarbejdet en statusredegørelse for
folkeskolens udvikling.
FAKTABOKS 2: Forbehold ved resultaterne
Tre af de fire resultatmål baserer sig på de nationale test. Det bemærkes derfor, at der skal tages en
række forbehold, når resultaterne fra skoleårene 2019/2020 og 2020/2021 sammenlignes med tidligere
skoleår. Det skyldes de ekstraordinære COVID-19-omstændigheder, som bl.a. har betydet, at
hovedparten af testene er gennemført senere på skoleåret end normalt. Således blev 80 procent af
testene gennemført i maj og juni 2021 (i 2020 var tallet 87 pct.), hvorimod 3 procent af testene blev
gennemført i samme periode i 2018/2019. På trods af omstændighederne omkring undervisningen og
gennemførelsen af nationale test i foråret 2021 er gennemførselsprocenten steget med 3,4 procentpoint
sammenlignet med forrige skoleår. Således er 93 procent af de obligatoriske test gennemført i 2021,
hvilket er på niveau med gennemførselsprocenten i 2018/2019.
De nationale test i skoleåret 2019/2020 blev desuden gennemført som en stikprøve.
For så vidt angår den nationale trivselsmåling i folkeskolen for skoleåret 2020/2021 blev perioden for
gennemførsel forlænget til den 18. juni 2021. Resultatet af trivselsmålingen ser dog ikke umiddelbart ud
til at være blevet påvirket af omstændighederne knyttet til COVID-19.
Læs mere om de nationale test for skoleåret 2020/2021 her: [Link:
Resultaterne af de nationale test i
skoleåret 2020/2021 er nu offentliggjort - Styrelsen for It og Læring (stil.dk)
]
Læs mere om elevernes trivsel i skoleåret 2020/2021 her: [link:
Uændret trivsel blandt elever i folkeskolen |
Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)]