BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Orientering om den årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2020/2021, fra børne- og undervisningsministeren (Fortrolig til i morgen kl. 09)

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 187
Offentligt

Statusredegørelse for folke-

skolens udvikling

2020/2021

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Orientering om den årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2020/2021, fra børne- og undervisningsministeren (Fortrolig til i morgen kl. 09)

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling

2020/2021

Design: Center for Kommunikation og Presse

Denne publikation kan ikke bestilles.

Der henvises til webudgaven.

Publikationen kan hentes på:

www.uvm.dk

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Indhold

Indhold .......................................................................................................................................................................... 3

Indledning .................................................................................................................................................... 5

2.1

Hovedresultater ......................................................................................................................................... 6

Forbehold for resultaterne 2020/2021 ............................................................................................. 9

3.1

3.2

3.2.1

3.3

3.4

Udvikling i de fire resultatmål ............................................................................................................12

Resultatmål 1.1: Mindst 80 procent skal være gode til at læse og regne i de

nationale test ............................................................................................................................................12

Resultatmål 1.2: Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik

skal stige år for år ...................................................................................................................................13

Tendenser i resultaterne for ind- og udskolingen .....................................................................13

Resultatmål 2.1: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for

læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år .........................14

Resultatmål 3.1: Elevernes trivsel skal øges år for år ................................................................15

4.1

4.2

4.3

Resultater opdelt på baggrundsvariable .......................................................................................17

Resultater opdelt på køn......................................................................................................................17

Resultater opdelt på forældres uddannelsesniveau..................................................................19

Resultater opdelt på herkomst ..........................................................................................................21

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

Ressourcer i folkeskolen .......................................................................................................................24

Udgifter til folkeskolen .........................................................................................................................24

Kommunernes udgifter til folkeskolen ...........................................................................................24

Personaleressourcer ...............................................................................................................................25

Undervisningsressourcer ......................................................................................................................27

Klassekvotient ...........................................................................................................................................29

Planlagte undervisningstimetal .........................................................................................................29

Anmærkninger til figurer og tabeller ..............................................................................................32

7.1

7.2

7.3

7.4

7.4.1

7.4.2

7.4.3

7.4.4

7.4.5

7.4.6

7.4.7

7.4.8

Bilag ..............................................................................................................................................................39

Resultatmål over tid opdelt på køn .................................................................................................39

Resultatmål over tid opdelt på forældres højeste fuldførte uddannelsesniveau ..........42

Resultatmål over tid opdelt på herkomst ......................................................................................46

Udvalgte indikatorer ..............................................................................................................................49

Indikator: Karaktergennemsnit for prøverne i 9. klasse ...........................................................49

Indikator: 9. klasseelever med over 2 i gennemsnit i dansk og matematik .....................50

Indikator: Elever der er påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter

9. klasse (samt fordeling på ungdomsuddannelsestype og 10. klasse) ............................50

Indikator: Elever der er påbegyndt en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9.

klasse (samt fordeling på ungdomsuddannelsestype og 10. klasse) .................................52

Indikator: Elever der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse seks

år efter afsluttet 9. klasse .....................................................................................................................53

Indikator: Elevfravær ..............................................................................................................................54

Indikator: Planlagte undervisningstimer ........................................................................................55

Indikator: Lærernes planlagte tid med eleverne .........................................................................56

Indledning

Folkeskolen har en væsentlig opgave med at sikre, at børn og unge trives, udvikles og opnår almen

dannelse. Skolen er rammen om børn og unges fællesskaber, og den har til opgave at løfte alle elevers

faglige og sociale færdigheder uanset elevernes sociale baggrund, ligesom den kan understøtte elever-

nes praktiske interesse og evner. Derfor er folkeskolen en særdeles vigtig samfundsmæssig institution.

Med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen af 7. juni 2013 blev det besluttet, at udviklingen i folkesko-

len efter ikrafttrædelsen af folkeskolereformen skal følges tæt.

Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder hvert år en statusredegørelse, som beskriver status i

forhold til tre nationale mål fra folkeskolereformen. Målene omhandler den faglige og trivselsmæssige

udvikling,

jf. tabel 1

i det følgende. Der er indtil nu udarbejdet statusredegørelser fra skoleårene

2014/2015 t.o.m. 2019/2020.

Statusredegørelsen for skoleåret 2020/2021 indeholder en opfølgning på de nationale mål, som består

af tre dele. Den første del opsummerer kort hovedresultaterne, hvorefter den anden del uddyber udvik-

lingen i resultaterne på landsplan. Den tredje del viser udviklingen i de nationale mål opdelt på bag-

grundsvariablene køn, forældres uddannelsesniveau og herkomst. Statusredegørelsen skitserer til sidst

udviklingen i folkeskolens ressourcer (udgifter pr. elev i folkeskolen, personaleressourcer, klassekvotient

mm.). Sidstnævnte afsnit følger op på aftalen ”Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – justeringer

af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole” fra januar 2019.

Det bemærkes, at sammenligninger mellem skoleåret 2019/2020, 2020/2021 og andre skoleår skal læ-

ses med forbehold grundet COVID-19-epidemien og ændringer i gennemførelsen af de nationale test

og perioden for gennemførelse af den nationale trivselsmåling,

jf. faktaboks 2.

Folkeskoleforligskredsen indgik den 29. oktober 2021 en aftale om det fremtidige evaluerings- og be-

dømmelsessystem i folkeskolen. Aftalen indebærer blandt andet, at de nuværende nationale test erstat-

tes af folkeskolens nationale færdighedstest

. Derfor vil det fremtidige format for og indhold i statusre-

degørelsen blive drøftet med folkeskolens parter i det nationale samtale- og udviklingsprogram Sam-

men om Skolen

Læs mere om de nationale færdighedstest her: www.uvm.dk/aktuelt/i-fokus/evaluerings-og-bedoemmelsessystem

INDHOLD

٠5٠

Hovedresultater

Der blev med folkeskolereformen i 2013 aftalt tre nationale mål for folkeskolens udvikling i forhold til

faglighed, trivsel og betydningen af social baggrund. De tre mål er operationaliseret i fire resultatmål,

som følges årligt,

jf. faktaboks 1.

Faktaboks 1: De nationale mål og resultatmål

Nationale mål

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver

så dygtige, de kan.

Resultatmål

1.1 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til

at læse og regne i de nationale test.

1.2 Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og

matematik skal stige år for år.

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social

baggrund i forhold til faglige resultater.

3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes

blandt andet gennem respekt for professionel viden

og praksis.

2.1 Andelen af elever med dårlige resultater i de

nationale test for læsning og matematik uanset so-

cial baggrund skal reduceres år for år.

3.1 Elevernes trivsel skal øges.

Tre af de fire resultatmål baseres på de nationale test

Det bemærkes derfor, at der skal tages en række

forbehold, når resultaterne fra skoleårene 2019/2020 og 2020/2021 sammenlignes med tidligere sko-

leår,

jf. faktaboks 2.

Det skyldes de ekstraordinære COVID-19 omstændigheder, som bl.a. har betydet, at

testene er gennemført senere på skoleåret end normalt i disse år. Det bemærkes endvidere, at de nati-

onale test i skoleåret 2019/2020 blev gennemført som en stikprøve, jf.

aftale om nationale test den 21.

februar 2020.

Den nationale trivselsmåling blev gennemført fra den 20. januar 2021 til 18. juni 2021. I

data foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt eleverne har besvaret trivselsmålingen hjemmefra eller

lige efter, de var vendt fysisk tilbage til skolen. Resultaterne af trivselsmålingen viser overordnet, at ele-

verne trives på samme niveau som tidligere år, og resultaterne fra trivselsmålingen ser derfor ikke

umiddelbart ud til at være påvirket af omstændighederne knyttet til COVID-19.

Tabel 1: Oversigt over elevers trivsel og resultater i dansk, læsning for skoleårene 2014/2015,

2019/2020, 2020/2021 samt matematikresultater for 2017/2018, 2019/2020, 2020/2021

Resultat-

mål

Skoleåret

2014/2015

Skoleåret

2019/2020

Andel gode

2. kl.

4. kl.

6. kl.

8. kl.

Matematik

3. kl.

6. kl.

8. kl.

Dansk læsning

2017/2018

2019/2020

2020/2021

Skoleåret

2020/2021

Nationale mål

Test

Dansk læsning

1.1: Mindst

80 % af ele-

verne skal

være gode

til at læse

og regne i

de nationale

test

1. Folkeskolen

skal udfordre alle

elever, så de bli-

ver så dygtige,

de kan

Andel af de allerdygtigste

2014/2015

2019/2020

2020/2021

1.2: Andelen

af de aller-

dygtigste

elever i læs-

ning og ma-

tematik skal

stige år for

år

2. kl.

4. kl.

6. kl.

8. kl.

Matematik

3. kl.

6. kl.

8. kl.

2017/2018

2. Folkeskolen

skal mindske be-

tydningen af so-

cial baggrund i

forhold til fag-

lige resultater

2.1: Andelen

af elever

med dårlige

resultater i

de nationale

test for læs-

ning og ma-

tematik

uanset so-

cial bag-

grund skal

reduceres år

for år

Dansk læsning

Andelen med dårlige resultater

2014/2015

2. kl.

4. kl.

6. kl.

8. kl.

2017/2018

3. kl.

6. kl.

8. kl.

2014/2015

3,7

4,1

3,3

3,7

2019/2020

3,7

4,1

3,2

3,8

2020/2021

3,7

3,6

4,0

3,2

3,8

Matematik

3. Tilliden til og

trivslen i folke-

skolen skal styr-

kes blandt andet

gennem respekt

for professionel

viden og praksis

Trivselsindikator

Generel skoletrivsel

3.1: Elever-

nes trivsel

skal øges

Faglig

Social

Støtte og inspiration

Ro og orden

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 1 nederst i redegørelsen.

Folkeskolen har i skoleåret 2020/2021 ikke indfriet resultatmål 1.1 om at mindst 80 % af eleverne skal

være gode til at læse og regne, resultatmål 1.2 om at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og ma-

tematik skal stige år for år og resultatmål 3.1 om at elevernes trivsel skal øges. Fra skoleåret 2019/2020

til 2020/2021 er andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for både læsning og mate-

matik faldet, hvorfor resultatmål 2.1 er indfriet på alle klassetrin i denne periode. Det bemærkes, at an-

delen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik ikke er reduceret fra skoleåret 2014/2015

til 2019/2020. I den periode er andelen steget svagt på flere klassetrin. Derfor er resultatmålet kun ind-

friet fra skoleåret 2019/2020 til 2020/2021, hvilket skal ses i lyset af stigningen i andelen af elever med

dårlige resultater i skoleåret 2019/2020. Det bemærkes også, at resultatmålet alene opgøres ved at

kigge på andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test. Elevernes resultater i de nationale

test afspejler derfor fortsat forældrenes uddannelsesbaggrund og herkomst (se uddybning i afsnittet

Udvikling i de fire resultatmål).

Selvom resultatmål 1.1 ikke er indfriet, er andelen af elever, der opnår gode læseresultater, steget med

et til ni procentpoint på alle klassetrin fra skoleåret 2019/2020 til 2020/2021. Dette sker, efter at ande-

len med gode resultater generelt var faldende i skoleårene frem mod 2019/2020. Andelen af elever, der

opnår gode resultater i matematik, har ligget relativt stabilt for 8. klassetrin og er steget med et til to

procentpoint for 3. og 6. klassetrin. Andelen af de dygtigste elever i både læsning og matematik har

ligget stabilt eller er faldet med et til to procentpoint for alle klassetrin siden 2019/2020.

For både læsning og matematik gælder det, at eleverne i ind- og udskolingen generelt opnår bedre re-

sultater end eleverne på mellemtrinnet. Dette gælder med undtagelse af andelen af de allerdygtigste

elever i matematik på 8. klassetrin, som ligger tre procentpoint under andelen af de dygtigste på 6.

klassetrin.

Den generelle trivsel har ligget på et relativt stabilt højt niveau siden 2014/2015. Det bemærkes, at

ovenstående resultater for de forskellige år skal læses med de forbehold, der er skitseret i Faktaboks 2

nedenfor.

Elevernes resultater opdelt på baggrundvariable

Der er i gennemsnit otte procentpoint flere piger end drenge, som opnår gode resultater i læsning i

skoleåret 2020/2021. I matematik opnår to procentpoint flere drenge end piger gode resultater i

samme skoleår. Forskellen mellem kønnene i læsning har ligget nogenlunde konstant på 4. og 8. klas-

setrin siden 2014/2015, men er mindsket på 2. klassetrin og forøget på 6. klassetrin. I matematik har der

siden 2017/2018 været en begrænset forskel mellem kønnene på 8. klassetrin, men drengene har fået

et større forspring i 3. og 6. klasse sammenlignet med 2017/2018, jf. afsnittet

Resultater opdelt på køn.

Elevernes resultater i de nationale test er bedre, jo højere forældrenes uddannelse er. I gennemsnit op-

når 33 procentpoint flere elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, et godt resultat i

de nationale test i læsning end elever, hvis forældre har grundskolen som højest fuldførte uddannelse.

Samme tendens gør sig gældende i matematik. Indflydelsen af forældrenes uddannelsesniveau har

stort set lige så stor betydning i 2020/2021, som den havde i 2014/2015. Betydningen af forældrenes

uddannelsesniveau er mindst på 2. klassetrin for elever med gode læseresultater og på 3. klassetrin for

elever med gode matematikresultater, jf. afsnittet

Resultater opdelt på forældres uddannelsesniveau.

Elever med dansk herkomst opnår bedre resultater i de nationale test i skoleåret 2020/2021 end ind-

vandrere og efterkommere. Forskellen er mere markant i læsning end i matematik, hvor 45 procent af

ikke-vestlige indvandrere opnår gode læseresultater, mens 57 procent opnår gode matematikresultater.

Til sammenligning gælder det for hhv. 77 og 79 procent af elever med dansk herkomst. Siden

2014/2015 har elever med dansk herkomst klaret sig bedre end indvandrere og efterkommere i både

læsning og matematik, men forskellen er dog mindsket i især matematik for flere af resultatmålene i

2020/2021 sammenlignet med 2014/2015, jf. afsnittet

Resultater opdelt på herkomst.

Udviklingen i ressourcer og udgifter til folkeskolen

Siden 2016 har der været en svag stigning i de gennemsnitlige udgifter pr. elev i folkeskolen. Det dæk-

ker over en stor variation i kommunernes udgifter fra knap 120.000 kr. pr. elev i den kommune med det

højeste udgiftsniveau til ca. 70.000 kr. i kommunen med det laveste udgiftsniveau i 2020 (2022-pl). Ud-

viklingen i elever pr. personale- og lærerårsværk

samt undervisningsressourcer

har ligget relativt sta-

bilt de seneste skoleår. Der er stor spredning mellem kommuner og folkeskoler inden for kommunen i

forhold til elever pr. lærerårsværk og undervisningsressourcer pr. elev. Eksempelvis har kommunen med

flest elever pr. lærerårsværk i gennemsnit 14,7, mens kommunen med færrest i gennemsnit har syv ele-

ver pr. lærerårsværk. Klassekvotienterne er generelt faldet i indskolingen, men har ligget stabilt eller er

steget lidt på mellemtrinnet og i udskolingen siden 2015/2016. Dette skal ses i lyset af, at elevtallet over

tid er faldet i indskolingen. Siden 2015/2016 har der desuden været en stigende andel skoler, som kon-

verterer understøttende undervisningstimer til andre aktiviteter, der udløser tilsvarende personale-

forbrug i undervisningen eller yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved ekstra perso-

nale, jf.

folkeskolelovens § 16 b og d.

2.1

Forbehold for resultaterne 2020/2021

Skoleårene 2019/2020 og 2020/2021 har afveget fra tidligere skoleår på en række områder, hvilket der

bør tages forbehold for ved tolkning af resultater og sammenligninger mellem årene.

Generelt afviger skoleåret 2019/2020 og 2020/2021 særligt på to punkter: 1) COVID-19-epidemien har

præget gennemførelsen af de nationale test og den nationale trivselsmåling og 2) folkeskolens prøver

blev delvist aflyst og prøvekarakterer delvist eller helt erstattet med ophøjede standpunktskarakterer,

jf.

faktaboks 2.

Det bemærkes endvidere, at de nationale test i skoleåret 2019/2020 blev gennemført som

en stikprøve,

jf. aftale om nationale test af 21. februar 2020.

Det er alle faktorer, som gør, at resultaterne

bør læses med forbehold. Det bemærkes dog, at indholdet af prøverne ikke har ændret sig i de forskel-

lige år. For så vidt angår den nationale trivselsmåling i folkeskolen for skoleåret 2020/2021 blev perio-

den for gennemførsel forlænget til den 18. juni 2021. Resultatet af trivselsmålingen ser dog ikke umid-

delbart ud til at være blevet påvirket af omstændighederne knyttet til COVID-19.

Elever pr. personale- og lærerårsværk er defineret ved hhv. hvor mange elever der er pr. fuldtidsansat medarbejder

og hvor mange elever, der er pr. fuldtidslærer

Undervisningsressourcer pr. elev beregnes ved at tage undervisningstimer i almene klasser og dividere det med

antal elever i almene klasser

Faktaboks 2: Forbehold for resultaterne i statusredegørelsen

2019/2020 og 2020/2021

COVID-19, nationale test



Den obligatoriske testperiode løber, ifølge bekendtgørelsen om obligatoriske nationale test i

folkeskolen, fra den 1. marts til og med den 30. april. Grundet omstændighederne knyttet til

COVID-19 blev perioden, hvor testene fortsat kunne afvikles i skoleåret 2020/2021, udvidet

frem til den 18. juni 2021. I skoleåret 2019/2020 blev testafviklingsperioden ligeledes pga.

COVID-19 udvidet frem til skoleårets afslutning.

Som følge af COVID-19 og den deraf følgende forlængede testafviklingsperiode blev 80 pro-

cent af testene gennemført i maj og juni 2021 (i 2020 var tallet 87 pct.). I samme periode i

2018/2019 blev der kun gennemført tre procent af testene.

På trods af omstændighederne omkring undervisningen og gennemførelsen af nationale test

i foråret 2021 er gennemførselsprocenten steget med 3,4 procentpoint sammenlignet med

forrige skoleår. Således er 93 procent af de obligatoriske test gennemført i 2021, hvilket er

på niveau med gennemførselsprocenten i 2018/2019.

Det kan have påvirke testresultaterne, at eleverne har været hjemmeundervist i længere peri-

oder grundet COVID-19.

Stikprøve for de nationale test 2019/2020



I skoleåret 2019/2020 udvalgte Børne- og Undervisningsministeriet et repræsentativt udsnit

af landets klasser, som fortsat skulle gennemføre de nationale test, jf.

aftale om nationale test

af 21. februar 2020.

Sammenligning med resultaterne for de nationale test i 2019/2020 i

denne rapport vedrører udelukkende den repræsentative udvalgte stikprøve med cirka 4.500

elever pr. klassetrin for skoleåret 2019/2020. Elevfordelingen i det repræsentative udsnit sva-

rer dog på flere parametre til elevfordelingen i skoleåret 2018/2019. Dette styrker formod-

ningen om, at de gennemførte test er repræsentative for udviklingen i resultaterne på lands-

plan

. I 2020/2021 er gennemførelsesprocenten på 93 procent, hvilket er på niveau med

gennemførselsprocenten i 2018/2019.

COVID-19, trivsel



Den nationale trivselsmåling i folkeskolen for skoleåret 2020/2021 blev gennemført i perio-

den fra den 20. januar 2021 til 18. juni 2021. Målingsperioden blev forlænget, da mange ele-

ver endnu ikke havde besvaret målingen op til den vanlige frist den 20. marts. Skolerne blev

endvidere opfordret til at vente med at gennemføre målingen, indtil eleverne var vendt fy-

sisk tilbage. Det kan ikke afvises, at nogle elever kan have gennemført målingen hjemmefra,

hvilket kan have betydning for resultatet. Det kan heller ikke afvises, at det har haft en be-

tydning for elevernes besvarelse, hvis de fx har foretaget besvarelsen, umiddelbart efter de

var vendt fysisk tilbage til skolen. I data foreligger ikke oplysninger om, hvorfra eleverne har

besvaret målingen. Resultatet af trivselsmålingen ser dog ikke ud til at være blevet påvirket

af omstændighederne knyttet til COVID-19.

Fortsættes på næste side

De forskellige forhold for de nationale test 2020 er belyst og undersøgt i notatet ”Resultaterne fra de obligatoriske nationale

test

2020” samt ”BILAG: Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2020”.

Se:

https://www.uvm.dk/aktuelt/ny-

heder/uvm/2020/nov/201104-resultater-fra-de-nationale-test-i-skoleaaret-2019-2020

Fortsættelse af faktaboks 2: Forbehold for resultaterne i

statusredegørelsen 2019/2020 og 2020/2021

Ændring i folkeskolens prøver



I bilagene til denne statusredegørelse er der oplysninger om resultaterne af folkeskolens

prøver. Det bemærkes, at indberettede prøvekarakterer fra skoleåret 2019/2020 og

2020/2021 er baseret helt eller delvist på ophøjede standpunktskarakterer grundet aflysnin-

ger af folkeskolens prøver, som følge af COVID-19. Dette forhold gør, at eventuelle sammen-

ligninger med prøvekarakterer fra tidligere år skal foretages med ekstra varsomhed og ikke

kan tolkes direkte som et udtryk for en udvikling i elevernes faglige niveau.

I skoleåret 2019/2020 blev alle prøver aflyst, og eleverne fik i stedet ophøjet deres afslut-

tende standpunktskarakterer til prøvekarakterer.

I skoleåret 2020/2021 blev prøverne delvist aflyst. Der blev således kun afholdt prøver i de

bundne prøver i matematik, dansk og engelsk i 9. klasse samt i dansk og matematik for elever i

10. klasse. For de aflyste prøver fik eleverne, ligesom i skoleåret 2019/2020, ophøjet deres afslut-

tende standpunktskarakterer til prøvekarakterer. For de afholdte prøver blev det endvidere be-

sluttet af regeringen og et bredt flertal i Folketinget, at eleverne fik ophøjet deres afsluttende

standpunktskarakter til prøvekarakter, hvis standpunktskarakteren var højere end prøvekarakte-

ren. Derudover var der ved de ikke-aflyste prøver mulighed for at undlade at formulere spørgs-

mål til dele af pensum, som alene var gennemgået under nødundervisning uden fysisk frem-

møde.

Udvikling i de fire resultatmål

I det følgende uddybes ovenstående hovedresultater. Fokus er udviklingen i forhold til de fire resultat-

mål med udgangspunkt i resultaterne fra de nationale test og trivselsmålingen i folkeskolen. Baseline

for at måle udviklingen er skoleåret 2014/2015, hvor reformen trådte i kraft.

3.1

Resultatmål 1.1: Mindst 80 procent skal være gode til at læse og

regne i de nationale test

Resultatmål 1.1 er ikke indfriet i skoleåret 2020/2021 på nogen af klassetrinnene i hverken læsning eller

matematik. Det skal dog bemærkes, at hhv. 2. klasses læseresultater (79 pct. har gode resultater) og 3.

klasses matematikresultater (78 pct. har gode resultater) er tæt på at opfylde resultatmålet på 80 pct. i

skoleåret 2020/2021,

jf. tabel 2.

Tabel 2: Andel elever som er gode til at læse og regne i de nationale test (2014/2015

–

2020/2021)

2014/2015

Dansk, læsning

2. kl.

4. kl.

6. kl.

8. kl.

Matematik

3. kl.

6. kl.

8. kl.

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 2 nederst i redegørelsen.

Selvom resultatmålet ikke er indfriet, er andelen af elever, som opnår gode resultater i læsning steget

på alle klassetrin sammenlignet med skoleåret 2019/2020,

jf. tabel 2.

For 4., 6. og 8. klassetrin er ande-

len af elever med gode læseresultater en smule lavere i skoleåret 2020/2021 end i 2014/2015.

Andelen af elever, som opnår gode resultater i matematik, er ikke steget lige så meget fra 2019/2020 til

2020/2021, som det er tilfældet med læsning. Der har været en svag stigning i andelen af elever, der

opnår gode matematikresultater på 3. og 6. klassetrin, mens andelen har været stabil på 8. klassetrin

siden 2019/2020. Andelen af elever med gode matematikresultater er lavere i skoleåret 2020/2021 på 6.

og 8. klassetrin end i skoleåret 2017/2018.

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

Resultatmål

indfriet?

Nej

Det er bemærkelsesværdigt, at andelen af elever med gode læse- og matematikresultater er steget i en

periode med COVID-19 og hjemsendelser. Afviklingstidspunktet for de nationale test kan have betyd-

ning for resultaterne, idet der er en sammenhæng mellem elevernes testresultater og tidspunktet for

testafviklingen. Jo senere på skoleåret en test er afviklet, desto bedre er det gennemsnitlige testresultat.

En stor del af testene i skoleåret 2019/2020 og 2020/2021 er blevet afviklet senere på skoleåret grundet

COVID-19. Der skal tages forbehold for dette, når resultater fra skoleårene sammenlignes med resulta-

ter fra tidligere år, jf.

Faktaboks 2.

3.2

Resultatmål 1.2: Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og

matematik skal stige år for år

Resultatmål 1.2 er ikke indfriet i skoleåret 2020/2021 for nogen klassetrin i hverken læsning eller mate-

matik,

jf. tabel 3.

Generelt ligger andelene af de allerdygtigste elever på et nogenlunde stabilt niveau fra

2019/2020 til 2020/2021 med et svagt fald på de fleste klassetrin siden2019/2020.

Tabel 3: Andel elever, som er blandt de allerdygtigste i de nationale test i læsning og matematik

(2014/2015

–

2020/2021)

2014/2015

Dansk, læsning

2. kl.

4. kl.

6. kl.

8. kl.

Matematik

3. kl.

6. kl.

8. kl.

Nej

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

Resultatmål

indfriet?

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 3 nederst i redegørelsen.

Fra skoleåret 2014/2015 til 2020/2021 er andelen af de allerdygtigste elever i læsning faldet svagt i 4.

og 6. klasse (hhv. fra 10 til syv procent og fra seks til tre procent). I samme periode er andelen af de al-

lerdygtigste elever i læsning uændret på 8. klassetrin og steget svagt på 2. klassetrin.

Andelen af de allerdygtigste elever i matematik har ligget stabilt eller er faldet en smule på alle klasse-

trin siden 2015/2016 og 2017/2018.

3.2.1

Tendenser i resultaterne for ind- og udskolingen

Andelen af elever med gode resultater i læsning er størst i ind- og udskolingen,

jf. tabel 2.

Andelen af

elever med gode resultater i læsning har i perioden 2014/2015-2019/2020 været højest på 8. klassetrin

og næsthøjest på 2. klassetrin. I skoleåret 2020/2021 har 2. klassetrin den højeste andel af elever med

gode læseresultater, mens det er næsthøjest på 8. klassetrin. Andelen af de allerdygtigste læsere er

også højest i ind- og udskolingen og har været højest på 8. klassetrin i hele perioden, mens 6. klassetrin

har ligget lavest,

jf. tabel 3.

I matematik blev der i skoleåret 2017/2018 for første gang gennemført nationale test på 6. og 8. klasse-

trin. Andelen af elever, der opnår gode resultater på disse klassetrin er hhv. to og tre procentpoint la-

vere i år 2020/2021 end i 2017/2018. Andelen af elever med gode resultater på 3. klassetrin er dog ste-

get med fem procentpoint siden 2015/2016, hvormed forskellen mellem klassetrinnene er mindsket.

Andelen af de allerdygtigste elever i matematik har været højest på 3. og dernæst 6. klassetrin siden

2017/2018.

3.3

Resultatmål 2.1: Andelen af elever med dårlige resultater i de

nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund

skal reduceres år for år

Resultatmål 2.1 er indfriet på alle klassetrin i både læsning og matematik fra skoleåret 2019/2020 til

2020/2021, idet andelen af elever med dårlige resultater er reduceret i denne periode,

jf. tabel 4.

Det

bemærkes, at andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik ikke er reduceret fra

skoleåret 2014/2015 til og med 2019/2020, hvor andelen er steget svagt på flere klassetrin. Derfor er

resultatmålet kun indfriet fra skoleåret 2019/2020 til 2020/2021.

I tråd med tidligere år bemærkes det også, at resultatmålet alene opgøres ved at kigge på andelen af

elever med dårlige resultater i de nationale test, og der tages således ikke højde for elevernes sociale

baggrund. Elevernes resultater i de nationale test afspejler fortsat forældrenes uddannelsesbaggrund,

og forskellen mellem elevgrupper baseret på forældrenes uddannelsesbaggrund er overordnet set

uændret siden skoleåret 2014/2015 i både dansk og matematik,

jf. figur 9 og 10

i bilagene. For yderli-

gere oplysninger om social baggrund for alle resultatmål, se afsnittet om resultater opdelt på bag-

grundsvariable.

Tabel 4: Andel elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik (2014/2015

–

2020/2021)

2014/2015

Dansk, læsning

2. kl.

4. kl

6. kl

8. kl

Matematik

3. kl

6. kl

8. kl.

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 4 nederst i redegørelsen.

Siden 2014/2015 har andelen af elever med dårlige læseresultater været lavest i ind- og udskolingen

og højest på mellemtrinnet.

Andelen af elever med dårlige resultater i matematik har været lavest på 8. klassetrin siden skoleåret

2017/2018 og højest på 6. klassetrin siden 2019/2020.

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

Resultatmål

indfriet?

3.4

Resultatmål 3.1: Elevernes trivsel skal øges år for år

Resultatmål 3.1 er ikke indfriet,

jf. tabel 5.

Fra skoleåret 2018/2019 til 2020/2021 har der ikke været en

stigning i elevernes trivsel, som har ligget på et relativt stabilt højt niveau siden målingerne startede i

skoleåret 2014/2015.

Elevernes trivsel vurderes ud fra fire trivselsindikatorer og den generelle skoletrivsel,

jf. boks 2.

Faktaboks 3: Oversigt over de fire trivselsindikatorer samt

indikator for generel skoletrivsel i trivselsmålingen

Faglig trivsel

Omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsnings-

evne.

Social trivsel

Omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt

tryghed og mobning.

Støtte og inspiration

Omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og

støtte.

Ro og orden

Omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.

Generel skoletrivsel

Er en samlet indikator bestående af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire differentierede indika-

torer.

Trivselsindikatorerne

støtte og inspiration

ro og orden

er uændret fra 2019/2020 til 2020/2021, mens

indikatorerne

faglig trivsel

social trivsel

er faldet minimalt med 0,1 procentpoint fra hhv. 3,7 til 3,6 og

4,1 til 4,0, sammenlignet med 2019/2020. Trivslen har ligget på et relativt stabilt højt niveau i hele peri-

oden efter folkeskolereformen. Elevernes trivsel afrapporteres på en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til den

højest mulige trivsel.

Tabel 5: Elevernes gennemsnitlige trivselsscore (2014/2015-2020/2021), 4.-9. klasse

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

Resultat-

mål ind-

friet?

Generel skoletrivsel

(samlet score)

Faglig trivsel

Social trivsel

Støtte og inspiration

Ro og orden

3,7

4,1

3,3

3,7

3,8

4,1

3,3

3,8

3,7

4,1

3,3

3,8

3,7

4,1

3,2

3,8

3,7

4,1

3,2

3,8

3,7

4,1

3,2

3,8

3,7

3,6

4,0

3,2

3,8

Nej

Kilde: Styrelsen for It og Læring (trivselsmålingen for folkeskolen).

Anm.: Se anmærkning 5 nederst i redegørelsen

I skoleåret 2020/2021 er trivslen højest for indikatoren

social trivsel

med en score på 4 på en skala fra 1-

5, mens den er lavest for

støtte og inspiration

med en score på 3,2. Tendensen har været den samme,

siden reformen trådte i kraft.

Der er gennemført trivselsmålinger på hvert klassetrin fra 0. til 9. klasse. For 4. til 9. klassetrin afrappor-

teres elevernes trivsel på fire indikatorer samt en indikator for den generelle trivsel. Eleverne på 0. til 3.

klassetrin får færre og mere enkle spørgsmål i trivselsmålingen, og der udregnes ikke indikatorer for

disse klassetrin. Tabel 6 neden for viser elevernes gennemsnitlige trivsel på hvert klassetrin fra 4. til 9.

klasse.

Trivslen varierer overordnet set ikke på tværs af klassetrin med undtagelse af indikatoren for

støtte og

inspiration,

som er højest blandt eleverne i 4. klasse og lavest i udskolingen. Denne tendens var den

samme sidste skoleår.

Tabel 6: Elevernes gennemsnitlige trivselsscore opdelt på indikator og klassetrin (2019/2020)

Generel skole-

trivsel (samlet

score)

3,7

Faglig trivsel

4. kl.

5. kl.

6. kl.

7. kl.

8. kl.

9. kl.

3,7

3,6

3,7

Social trivsel

4,1

4,0

Støtte og in-

spiration

3,4

3,3

3,2

3,1

Ro og orden

3,8

3,9

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 6 nederst i redegørelsen

Resultater opdelt på baggrundsvariable

I det følgende er udviklingen for de tre resultatmål, der omhandler nationale test, opgjort med ud-

gangspunkt i baggrundsvariablene køn, forældres uddannelsesniveau og herkomst.

For det fjerde resultatmål om den generelle skoletrivsel er der begrænsede forskelle på tværs af bag-

grundsvariablene. Denne tendens har været relativ stabil siden skoleåret 2014/2015, hvorfor der ikke

afrapporteres herpå i nedenstående afsnit.

4.1

Resultater opdelt på køn

Der er en større andel piger end drenge, der opnår gode resultater i læsning i skoleåret 2020/2021,

jf.

tabel 7.

I gennemsnit opnår 78 procent af pigerne og 70 procent af drengene gode resultater i læsning.

I matematik opnår drengene lidt bedre resultater end pigerne, idet 78 procent af drengene og 76 pro-

cent af pigerne opnår gode resultater (resultatmål 1.1).

Der er ikke stor forskel mellem andelen af drenge og piger, der er blandt de allerdygtigste elever i hver-

ken læsning eller matematik. Der er således ni procent af pigerne, som er blandt de allerdygtigste ele-

ver i læsning i skoleåret 2020/2021, hvor det blandt drengene er otte procent. I matematik er ni pro-

cent af drengene blandt de allerdygtigste, hvor det samme gælder for syv procent af pigerne (resultat-

mål 1.2).

Andelen af drenge med dårlige resultater i læsning i skoleåret 2020/2021 er 12 procent mod otte pro-

cent af pigerne. I matematik opnår otte procent af drengene og ni procent af pigerne dårlige resultater

(resultatmål 2.1).

Tabel 7: Status på resultatmål opdelt på køn (2020/2021)

Resultat-

mål 3.1

(Generel

skoletriv-

sel)

Resultatmål 1.1

(Andel elever med

gode resultater i læs-

ning og matematik)

Læsning

Drenge

Piger

Matematik

Resultatmål 1.2

(Andel af de allerdyg-

tigste elever i læsning

og matematik)

Læsning

Matematik

Resultatmål 2.1

(Andel elever med dår-

lige resultater i læsning

og matematik)

Læsning

Matematik

3,7

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 7 nederst i redegørelsen.

Forskellen mellem drenge og piger med gode læseresultater har været nogenlunde konstant på 4. og

8. klassetrin siden 2014/2015,

jf. figur 1.

På 2. klassetrin har drengene indhentet pigerne en smule, idet

der kun er fem procentpoint flere piger end drenge, der har gode resultater i læsning i 2020/2021, hvor

forskellen var otte procentpoint i 2014/2015. Omvendt ses for 6. klasse, at forskellen mellem kønnene i

andelen med gode læseresultater er steget – fra en forskel på syv procentpoint i 2014/2015 til en for-

skel på 11 procentpoint i 2020/2021.

Figur 1: Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning opdelt på køn (2014/2015 og

2020/2021)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2. klasse

Pige 2014/2015

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 8 nederst i redegørelsen.

75 74

4. klasse

Pige 2020/2021

6. klasse

Dreng 2014/2015

8. klasse

Dreng 2020/2021

Udviklingen i de andre resultatmål fremgår grafisk i figur 1-5 i bilagene. Figurerne viser, at der siden

2017/2018 har været begrænset forskel i andelen af drenge og piger med gode matematikresultater i

8. klasse, men at drengene i skoleåret 2020/2021 har fået et større forspring i 3. og 6. klasse sammen-

lignet med år 2017/2018. I 3. klasse opnåede 79 procent af drengene gode resultater mod 76 procent

af pigerne i skoleåret 2020/2021. I 2017/2018 var andelen for begge køn 75 procent. På 6. klassetrin er

andelen af piger med gode læseresultater faldet fra 78 til 75 procent, mens andelen af drenge er uæn-

dret på 77 procent.

Forskellen mellem andelen af drenge og piger, som er allerdygtigst i læsning og matematik, er stort set

uændret fra skoleåret 2014/2015 til 2020/2021. I 8. klasse i læsning er andelen af de dygtigste piger fal-

det fra 15 til 13 procent, mens andelen af drenge er vokset fra 12 til 13 procent, hvorfor forskellen er

mindsket i perioden. I matematik i 3. klasse var andelen af både drenge og piger, der var blandt de

dygtigste, på 11 procent i 2017/2018. I 2020/2021 faldt pigernes resultater med tre procentpoint, hvor-

for forskellen mellem kønnene er blevet større.

Andelen af både drenge og piger med dårlige læseresultater er steget svagt siden 2014/2015 på 4., 6.

og 8. klassetrin, mens forskellen mellem drenge og piger næsten har været konstant. Dog er forskellen

mellem drenge og piger reduceret i 2. klasse, idet andelen af piger med dårlige resultater i læsning er

uændret på syv procent, mens der har været et fald for drengene fra 12 til 10 procent.

Forskellen mellem drenge og piger med dårlige matematikresultater er meget lille. Andelen af drenge

med dårlige resultater er et procentpoint mindre end andelen af piger på alle tre klassetrin, og der har

været minimal udvikling siden 2017/2018.

4.2

Resultater opdelt på forældres uddannelsesniveau

Tabel 8 nedenfor giver en status på resultatmålene opdelt på forældres højest fuldførte uddannelse for

skoleåret 2020/2021. Tabellen viser, at elevernes resultater i de nationale test er bedre, jo højere foræl-

drenes uddannelse er. I gennemsnit opnår 82 procent af de elever, hvis forældre har en lang videregå-

ende uddannelse, et godt resultat i de nationale test i læsning. Den tilsvarende andel blandt elever, hvis

forældre har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, er 49 procent.

Samme tendens gør sig gældende i matematik. I gennemsnit opnår 85 procent af de elever, hvis foræl-

dre har en lang videregående uddannelse, et godt resultat i de nationale test i matematik. Den tilsva-

rende andel er 51 procent for elever med forældre, der har grundskolen som højeste fuldførte uddan-

nelse.

Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik er højest for de elever, hvis forældre er

højtuddannede (11 procent i både læsning og matematik). Andelen er lavest for elever med forældre,

der har grundskolen som højeste uddannelsesniveau (hhv. tre procent og to procent i læsning og ma-

tematik). Ligeledes er andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik højest blandt

elever, hvis forældre har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse (26 procent i læsning og 24

procent i matematik). Omvendt gælder det kun for seks procent i læsning og fem procent i matematik

for de elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse.

For resultatmål 1.1-2.1 gælder desuden, at elever, hvis forældre har en ungdomsuddannelse som høje-

ste gennemførte uddannelse, har resultater, der ligger mellem de to andre grupper.

Tabel 8: Status på resultatmål opdelt på forældres højest fuldførte uddannelse (2020/2021)

Resultatmål 2.1

(Andel elever med

dårlige resultater i

læsning og matema-

tik)

Læsning

Matema-

tik

Resultat-

mål 3.1

(Generel

skoletriv-

sel)

Trivsel

Resultatmål 1.1

(Andel elever med

gode resultater i læs-

ning og matematik)

Forældres højest

fuldførte uddan-

nelse

Grundskoleud-

dannelse

Ungdomsud-

dannelse

Videregående

uddannelse

Matema-

tik

Resultatmål 1.2

(Andel af de allerdyg-

tigste elever i læsning

og matematik)

Matema-

tik

Læsning

3,6

3,7

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 9 nederst i redegørelsen

Forskellen mellem elevers gode læseresultater på baggrund af forældres uddannelsesniveau er stort set

lige så stor som i 2014/2015. Forskellen er mindst i 2. klasse i hele perioden og størst på 4. klassetrin,

jf.

figur 2.

For andelen med gode matematikresultater er forskellen mindst på 3. klassetrin,

jf. figur 6

i bila-

gene.

Af figurerne 7-10 i bilagene fremgår det også, at forskellen mellem elevgrupperne i andelen af de aller-

dygtigste og dårligste i læsning og matematik er stort set uændret siden 2014/2015.

Figur 2: Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning opdelt på forældres højeste

fuldførte uddannelse (2014/2015 og 2019/2020)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Andel gode, læsning, forældres uddannelse

8079

6260

4542

4845

2. klasse

4. klasse

6. klasse

Grundskolen 2020/2021

Ungdomsudd. 2020/2021

Vidr.udd. 2020/2021

8. klasse

Grundskolen 2014/2015

Ungdomsudd. 2014/2015

Vidr.udd. 2014/2015

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 10 nederst i redegørelsen.

4.3

Resultater opdelt på herkomst

Elever med dansk herkomst opnår bedre resultater i de nationale test i skoleåret 2020/2021 end ind-

vandrere og efterkommere, især med ikke-vestlig baggrund,

jf. tabel 9.

Forskellen er tydeligere i læs-

ning end i matematik, både hvad angår andelen af gode, andelen af de allerdygtigste og andelen af

elever med dårlige resultater. Eksempelvis opnår 45 procent af ikke-vestlige indvandrere gode resulta-

ter i læsning, mens 57 procent opnår gode resultater i matematik. Til sammenligning gælder det for

hhv. 77 og 79 procent af elever med dansk herkomst. Vestlige efterkommere opnår lige så gode resul-

tater som elever med dansk herkomst i matematik, og er kun marginalt dårligere i læsning.

Tabel 9: Status på resultatmål opdelt på herkomst (2020/2021)

Resultat-

mål

3.1(Ge-

nerel

skole-

trivsel)

Resultatmål 1.1(An-

del elever med gode

resultater i læsning

og matematik)

Matema-

tik

Resultatmål 1.2(An-

del af de allerdyg-

tigste elever i læs-

ning ogmatematik)

Matema-

tik

Resultatmål 2.1

(Andel elever med

dårlige resultater i

læsning og matema-

tik)

Læsning

Matema-

tik

Herkomst

Ikke-

vestlig

Vestlig

Ikke-

vestlig

Vestlig

Læsning

Indvandrer

3,7

Efterkom-

mer

Dansk herkomst

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 11 nederst i redegørelsen

Siden 2014/2015 har elever med dansk herkomst klaret sig bedre end elever med indvandre-og efter-

baggrund i både læsning,

jf. figur 3,

og matematik,

jf. figur 4.

Forskellen mellem eleverne er dog mind-

sket i især matematik for flere af resultatmålene i 2020/2021 sammenlignet med 2014/2015.

Forskellen mellem elever med dansk herkomst og elever med indvandrerbaggrund med gode læsere-

sultater er siden 2014/2015 blevet større i 4. og 8. klasse grundet et fald i andelen af elever med ind-

vandrerbaggrund som opnår gode resultater. I 2. klasse har elever med dansk herkomst forbedret sig

mere end elever med indvandrerbaggrund. Elever med efterkommerbaggrund har forbedret deres læ-

seresultater i 2., 6. og 8. klasse siden 2014/2015, således at forskellen mellem elever med efterkommer-

baggrund og elever med dansk herkomst er mindsket på disse klassetrin,

jf. figur 3.

Figur 3: Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning opdelt på elevens herkomst

(2014/2015 og 2019/202)

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2. klasse

7474

7674

5352

4442

4444

4. klasse

6. klasse

8. klasse

Efterkommer 2014/2015

Indvandrer 2020/2021

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Efterkommer 2020/2021

Dansk 2014/2015

Indvandrer 2014/2015

Dansk 2020/2021

Anm.: Se anmærkning 12 nederst i redegørelsen

I læsning er forskellen i andelen af de dygtigste elever i de forskellige herkomstgrupper reduceret på

både 4. og 6. klassetrin grundet et fald i andelen blandt elever med dansk herkomst,

jf. figur 12

i bila-

gene. På 2. klassetrin er forskellen vokset med to procentpoint, mens den på 8. klassetrin er faldet med

to procentpoint. Elever med efterkommerbaggrund ligner på dette område elever med indvandrerbag-

grund, bortset fra i 8. klasse hvor efterkommerne med 12 procent dygtige elever næsten har indhentet

elever med dansk herkomst (14 procent).

Blandt elever med dårlige resultater i læsning er forskellen over tid blevet større mellem indvandrere og

de øvrige herkomstgrupper på 4. og 8. klassetrin, mens forskellen er uændret i 2. og 6. klasse,

jf. figur

i bilagene. For elever med efterkommerbaggrund er resultaterne ret konstante, men der er forbed-

ringer i 8. klasse, hvor der ses et fald i andelen af elever med dårlige resultater fra 17 til 12 procent.

For andelen af elever med gode matematikresultater er forskellen reduceret på både 3., 6. og 8. klasse-

trin for både gruppen af indvandrere og efterkommere relativt til elever med dansk herkomst siden

2017/2018. Dette er særligt tydeligt i 3. klasse, hvor udviklingen består af en fremgang på syv procent-

point for både indvandrere og efterkommere, mens andelen af elever med dansk herkomst med gode

resultater er steget med to procentpoint,

jf. figur 4.

Figur 4 - Andelen af elever med gode resultater i matematik opdelt på elevens herkomst

(2017/2018 og 2020/2021).

3. klasse

78 80

60 62 58 61

80 78

65 63

58 59

82 79

6. klasse

Efterkommer 2020/2021

Dansk herkomst 2017/2018

8. klasse

Indvandrer 2017/2018

Dansk herkomst 2020/2021

Efterkommer 2017/2018

Indvandrer 2020/2021

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 12 nederst i redegørelsen

Forskellen i andelen, der er blandt de dygtigste til matematik, er også reduceret mellem elever med

indvandrer- og efterkommerbaggrund i forhold til elever med dansk herkomst,

jf. figur 13

i bilagene.

Det skyldes små forbedringer for disse grupper og en mindre tilbagegang for elever med dansk her-

komst siden 2017/2018.

Andelen af elever, der har dårlige resultater i matematik, er faldende for både indvandrere og efter-

kommere i 3. og 6. klasse, hvilket betyder, at forskellen til elever med dansk herkomst er mindsket på

disse klassetrin,

jf. figur 15

i bilagene. Derimod er forskellen stabil i 8. klasse, hvor der er lidt eller ingen

udvikling for de tre grupper siden 2017/2018.

Ressourcer i folkeskolen

I det følgende beskrives udviklingen i udgifter pr. elev i folkeskolen. Derudover fremgår udviklingen i

ressourcer for folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud for hhv. personaleressour-

cer, opgørelse i klassekvotient og undervisningstimer for skoler, der anvender § 16 b og/eller d.

5.1

Udgifter til folkeskolen

De samlede udgifter til folkeskolen er på 43,9 milliarder kroner i 2020 (2022-pl),

jf. tabel 10.

Heraf blev

6,0 milliarder kroner anvendt til specialundervisning i regionale tilbud, kommunale specialskoler og in-

terne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt efter- og videreuddannelse i folke-

skolen i 2020.

Siden 2015 er der sket et mindre fald i de samlede årlige udgifter til folkeskolen, sideløbende med at

der har været et faldende elevtal.

Samlet set er de gennemsnitlige udgifter pr. elev i folkeskolen steget svagt siden 2016.

Tabel 10: Udviklingen i elevtal og enhedsudgifter i folkeskolen m.fl. (2009-2020), milliarder kroner

2022-pl, 0.-10. klasse

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Samlede udgifter (mia. kr.,

2022-pl)*

- Heraf udgifter til special-

undervisning i regionale til-

bud

- Heraf udgifter til kommu-

nale specialskoler og interne

skoler i dagbehandlingstil-

bud og på anbringelsesste-

der

Antal elever**

Samlede udgifter pr. elev

(kr., 2022-pl)

46,7

44,8

44,6

43,3

45,4

46,1

45,1

45,0

44,8

44,3

43,9

0,4

0,3

0,2

6,2

6,9

6,6

6,3

5,6

5,7

5,8

592.

822

78.7

587.

732

76.2

582.

148

76.6

577.

223

75.0

572.

139

79.4

568.

593

81.1

565.

252

79.7

561.

376

80.0

555.

704

80.6

548.

348

80.8

539.

475

81.3

Kilde: Danmarks Statistik (REGK31), Uddannelsesstatistik.dk og Børne- og Undervisningsministeriets egne be-

regninger.

Anm.: * og **: Se anmærkning 13 nederst i redegørelsen.

5.2

Kommunernes udgifter til folkeskolen

Der er stor variation i kommunernes udgifter pr. elev i folkeskolen,

jf. figur 5.

De gennemsnitlige udgif-

ter pr. elev varierer således fra ca. 118.800 kroner i den kommune med det højeste udgiftsniveau til

70.000 kroner i kommunen med det laveste udgiftsniveau i år 2020 (2022-pl).

Udgifterne pr. elev er opgjort på tværs af den samlede folkeskole og er således inklusiv elever i special-

undervisningstilbud.

Figur 5

–

Udgifter pr. elev opgjort på kommuneniveau (2020)

140.000

120.000

100.000

Kr., 2022-pl

80.000

60.000

40.000

20.000

Kommuner

Landsgennemsnit

Kilde: Danmarks Statistik (REGK31), Uddannelsesstatistik.dk og Børne- og Undervisningsministeriets egne be-

regninger.

Anm.: Se anmærkning 14 nederst i redegørelsen.

5.3

Personaleressourcer

I skoleåret 2020/2021 var der 12,8 elever pr. lærerårsværk (lærere og ledere) i folkeskolen, hvilket er

uændret i forhold til året før

jf. figur 6.

Siden 2011/2012 har elever pr. lærerårsværk ligget relativt stabilt

i folkeskolen mellem 12,8 og 13,1 elever pr. lærerårsværk. I perioden fra 2008/2009 til 2020/2021 ses en

stigning på 1 elev pr. lærerårsværk.

Siden 2014/2015 er elever pr. personaleårsværk (alle personalekategorier) faldet en smule fra 10,4 til

10,1 elever pr. personaleårsværk i skoleåret 2020/2021. Denne relativt stabile tendens efterfølger et fald

fra 11,8 til 10,4 elever pr. personaleårsværk mellem 2011/2012 og 2014/2015. I perioden fra 2008/2009

til 2020/2021 ses et fald på 0,7 elever pr. årsværk.

Figur 6 - Elever pr. lærerårsværk og elever pr. personaleårsværk i folkeskolen ekskl. segregerede

specialundervisningstilbud (2008/2009 – 2020/2021)

11,8 12,1

12,5

13,1 13,1 12,9

12,7 12,8 12,7 12,8 12,7 12,8 12,8

10,8

11,3

11,8 11,7

11,4

10,4 10,4 10,2 10,2 10,1 10,1 10,1

Elever pr. lærerårsværk

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 15 nederst i redegørelsen.

Elever pr. personaleårsværk

Til sammenligning har specialskoler 3,6 elever pr. lærerårsværk og 1,8 elever pr. personaleårsværk i

2020/2021. Dette er på niveau med tidligere skoleår.

Antallet af elever pr. lærer- og personaleårsværk varierer mellem kommuner og folkeskoler. Kommunen

med flest elever pr. lærerårsværk har i gennemsnit 14,7, mens kommunen med færrest i gennemsnit

har syv elever pr. lærerårsværk,

jf. figur 7.

Det er en forskel på 7,7 elever mellem kommunen med flest

og færrest elever pr. lærerårsværk. Tilsvarende er forskellen for personaleårsværk 6,3 elever pr. perso-

naleårsværk mellem kommunen med det hhv. højeste og laveste antal elever pr. personaleårsværk.

Figur 7 viser også, hvordan antallet af elever pr. lærerårsværk varierer mellem skoler i den enkelte kom-

mune. I nogle kommuner er der stor variationen mellem skoler i antallet af elever pr. lærerårsværk. I

kommunen med den største spredning i lærerressourcer har skolen med færrest lærerressourcer 6,7

elever pr. lærerårsværk, mens skolen med flest har 18,3 elever pr. lærerårsværk. Variationer i elever pr.

lærerårsværk inden for den enkelte kommune kan blandt andet skyldes forskelle i skolestørrelse, an-

vendelse af socioøkonomiske tildelingsmodeller, fordeling af specialklassespor mv.

Figur 7 - Antal elever pr. lærerårsværk mellem kommuner og skoler i kommunen, eksklusiv

segregerede specialundervisningstilbud (2020/2021)

Kommunegennemsnit

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 16 nederst i redegørelsen.

5.4

Undervisningsressourcer

Undervisningsressourcer pr. elev i folkeskolen (antallet af klokketimer hver elev har med pædagogisk

personale på et skoleår) voksede betydeligt fra skoleåret 2013/2014 (55,2) til 2014/2015 (68). Undervis-

ningsressourcerne er steget svagt fra 68 undervisningsressourcer pr. elev i skoleåret 2014/2015 til 68,4 i

2020/2021,

jf. figur 8.

Figur 8 - Undervisningsressourcer pr. elev i folkeskolen (eksklusiv segregerede

specialundervisningstilbud) opgjort i klokketimer pr. skoleår (2008/2009

–

2020/2021)

58,9

56,1 54,1

55,2

52,1 53,3

67,2 67,7 67,3 67,9 67,2 68,4

Folkeskoler

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 17 nederst i redegørelsen.

Undervisningsressourcer pr. elev dækker over antallet af klokketimer, som hver elev har sammen med

personale i folkeskolen på et skoleår. Børnehaveklasseledere, pædagoger og lærere indgår som under-

visningsressourcer i opgørelsen med udgangspunkt i det antal klokketimer, som denne gruppe under-

viser i almene klasser.

Figur 9 viser, hvordan undervisningsressourcerne pr. elev varierer mellem kommuner og mellem skoler i

den samme kommune. I gennemsnit havde kommunen med flest undervisningsressourcer i år

2020/2021 94,6 undervisningstimer pr. elev, mens kommunen med færrest undervisningsressourcer i

gennemsnit havde 56,9 undervisningstimer pr. elev. Der er tilmed stor spredning i undervisningsres-

sourcer mellem skolerne i nogle kommuner. Spredningen i den enkelte kommune kan blandt andet

skyldes forskelle i skolestørrelse, anvendelse af socioøkonomiske tildelingsmodeller, fordeling af speci-

alklassespor mv. Derudover sorteres der kun groft for ekstreme værdier, da det er svært at skelne mel-

lem korrekte og forkerte indberetninger.

Figur 9

–

Variationer i undervisningsressourcer pr. elev (opgjort i timer) mellem kommuner og

skoler i kommunen, eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud (2020/2021)

530

480

430

380

330

280

230

180

130

Kommunegennemsnit

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 18 nederst i redegørelsen.

5.5

Klassekvotient

Klassekvotienterne er generelt faldet i indskolingen fra skoleåret 2015/2016 til 2020/2021, men har lig-

get stabilt eller er steget en smule på mellemtrinnet og i udskolingen. Siden sidste skoleår ses et uæn-

dret eller et svagt fald i klassekvotienten for alle klassetrin,

jf. tabel 11.

Tabel 11

–

Klassekvotienter fordelt på klassetrin fra skoleårene eksklusiv segregerede

specialundervisningstilbud (2015/2016

–

2020/2021)

Klassetrin

0.kl.

1.kl.

2.kl.

3.kl.

4.kl.

5.kl.

6.kl.

7.kl.

8.kl.

9.kl.

Samlet

2015/2016

21,7

21,6

21,7

21,5

21,6

21,9

21,7

20,5

21,5

2016/2017

21,8

21,7

21,6

21,7

21,8

21,7

22,3

21,9

20,7

21,7

2017/2018

21,4

21,6

21,9

21,7

21,8

21,9

21,8

22,4

22,1

20,8

21,7

2018/2019

21,4

21,2

21,6

21,8

22,4

20,8

21,7

2019/2020

21,1

21,2

21,5

21,8

21,7

22,4

22,2

21,2

21,6

2020/2021

21,0

20,9

21,2

21,6

21,7

22,2

22,0

20,9

21,4

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Anm.: Se anmærkning 19 nederst i redegørelsen.

5.6

Planlagte undervisningstimetal

Skolerne har mulighed for at afkorte skoledagens længde, jf.

folkeskoleloven § 16 b og d.

Antallet af

klokketimer pr. uge er faldet fra skoleåret 2014/2015 til 2020/2021 for alle klassetrin i de folkeskoler,

der har godkendelse til at afkorte undervisningstiden for understøttende undervisning, jf.

folkeskolelo-

vens § 16 b og d

Derudover blev det den 1. juni 2021 vedtaget, at skoler får mulighed for fortsat at

konvertere alt understøttende undervisning i skoleåret 2021/2022 med henblik på tilrettelæggelse af

andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Antallet af klokketimer

pr. uge i skoleåret 2020/2021 er på niveau med sidste skoleår,

jf. figur 10.

Figur 10 - Gennemsnitlig planlagt undervisningstimetal pr. uge inklusiv pauser fordelt på klassetrin

for klasser med § 16 b og/eller d, eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud (2014/2015 –

2020/2021)

Klokketimer pr. uge

1. kl.

2. kl.

2015/16

3. kl.

4. kl.

5. kl.

6. kl.

2018/19

7. kl.

8. kl.

9. kl.

2014/15

2016/17

2017/18

2019/20

2020/21

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 20 nederst i redegørelsen.

Samtidig er antallet af skoler, der anvender § 16 b og/eller d steget markant på alle klassetrin i perioden

2015/2016-2020/2021,

jf. tabel 12.

Der er med ændringen af folkeskoleloven (august 2019) blevet ændret i anvendelsesområdet for § 16 b

og tilføjet § 16 d. Denne ændring kan bidrage til at forklare den markante stigning i brugen af § 16 b og

d fra 2018/2019 til 2020/2021.

Folkeskolelovens § 16 b giver kommunerne mulighed for at afkorte skoledagen på 1.-3. klassetrin med henblik på

at skabe yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved at konvertere den understøttende undervisning

til eksempelvis flere voksne i undervisningen. § 16 b kan i helt særlige tilfælde anvendes på mellemtrinnet og i ud-

skolingen for specialklasser eller specialskoler for børn.

Med skoleåret 2019/20 trådte folkeskolelovens § 16 d i kraft. Den giver mulighed for at forkorte skoledagens læng-

depå 4.-9. klassetrin med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug

i undervisningen eller til at give plads til konfirmationsforberedelser. Undervisningen kan forkortes med op til to

ugentlige undervisningstimer. se:

https://danskelove.dk/folkeskoleloven/16b

https://danskelove.dk/folkeskolelo-

ven/16d

Tabel 12: Antal skoler, der anvender § 16 b og/eller d, eksklusiv segregerede special-

undervisningstilbud (2014/2015

–

2020/2021)

Klassetrin

0.kl.

1.kl.

2.kl.

3.kl.

4.kl.

5.kl.

6.kl.

7.kl.

8.kl.

2014/15

2015/16

2016/17

2017/18

2018/19

2019/20

2020/21

165

225

272

445

490

164

157

229

224

220

213

205

222

225

395

384

380

349

338

325

270

272

478

475

465

399

390

369

444

448

877

873

866

671

662

645

490

497

971

956

954

729

714

692

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 21 nederst i redegørelsen.

De planlagte undervisningstimer for almene klasser i folkeskolen, der ikke anvender § 16 b og/eller d

fremgår af figur 22 i bilagene.

Anmærkninger til figurer og tabeller

Anm.: Elever er gode til at læse og regne, når de opnår et af følgende resultater i de nationale test:

"God præstation", "Rigtig god præstation" eller "Fremragende præstation".

Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de natio-

nale test: "Fremragende præstation".

Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende re-

sultater: "Ikke-tilstrækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".

Anm.: Trivselsmålingen består af fire differentierede indikatorer og en generel trivselsscore. Der udreg-

nes ikke indikatorer for 0.-3. klasse, derfor indgår de ikke i tabellen.

Anm.: Elevernes trivsel afrapporteres på en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til den højest mulige trivsel.

Anm: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr.

klassetrin.

Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sand-

synlighed" fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er pro-

filområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sandsynlighed" fra og med 2017/2018,

hvorfor der først er genberegnet herfra.

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om

genberegningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-

sprogproever/nationale-test/om-de-nationale-test

Anm.: Elever er gode til at læse og regne, når de opnår et af følgende resultater i de nationale test:

"God præstation", "Rigtig god præstation" eller "Fremragende præstation".

Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sand-

synlighed" fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er pro-

filområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sandsynlighed" fra og med 2017/2018,

hvorfor der først er genberegnet herfra. Testen i matematik 8. klasse er ny test fra og med 2017/2018.

Anm: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr.

klassetrin.

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om

genberegningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-

sprogproever/nationale-test/om-de-nationale-test

Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste i de nationale test i dansk og matematik, hvis de får følgende

resultat i de nationale test: "Fremragende præstation"

I matematik 3. klasse er profilområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sandsynlig-

hed" fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilom-

rådet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sandsynlighed" fra og med 2017/2018, hvor-

for der først er genberegnet herfra. Testen i matematik 8. klasse er ny test fra og med 2017/2018.

Anm.: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr.

klassetrin.

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om

genberegningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-

sprogproever/nationale-test/om-de-nationale-test

Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende re-

sultater: "Ikke-tilstrækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".

Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sand-

synlighed" fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er pro-

filområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sandsynlighed" fra og med 2017/2018,

hvorfor der først er genberegnet herfra. Testen i matematik 8. klasse er ny test fra og med 2017/2018.

Anm: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr.

klassetrin.

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om

genberegningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-

sprogproever/nationale-test/om-de-nationale-test

Anm.: Trivselsmålingen består af fire differentierede indikatorer og en generel trivselsscore baseret på

besvarelserne fra elever i 4.-9. klasse.

Anm.: Der udregnes ikke indikatorer for 0.-3. klasse, hvorfor 0.-3. klasse ikke indgår i tabellen.

Anm.: Elevernes trivsel afrapporteres på en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til den højest mulige trivsel.

Anm.: Der udregnes ikke indikatorer for 0.-3. klasse, hvorfor 0.-3. klasse ikke indgår i tabellen.

Anm.: Resultaterne er et gennemsnit af resultaterne af samtlige obligatoriske test i læsning (2., 4., 6. og

8. klasse) og i matematik (3., 6. og 8. klasse). Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en

stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.

Anm.: For data om trivsel i 2017-2020 er der også en kategori for ukendt køn, da det disse år var muligt

at besvare spørgeskemaet anonymt.

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om

genberegningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-

sprogproever/nationale-test/om-de-nationale-test

Anm.: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr.

klassetrin.

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om

genberegningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-

sprogproever/nationale-test/om-de-nationale-test

Anm: Resultaterne er et gennemsnit af resultaterne af samtlige obligatoriske test i læsning (2., 4., 6. og

8. klasse) og i matematik (3., 6. og 8. klasse). Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en

stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin. Tabel 8 er opgjort med udgangspunkt i den højest fuld-

førte uddannelse for elevernes forældre i det år, hvor de fylder 13 år. Er oplysningerne ikke tilgængelige

det valgte år, tages oplysningerne det seneste år, som ligger før og alternativt det nærmeste år efter.

Det er kun oplysningen fra forælderen med den højeste uddannelse, der er medtaget.

Anm.: For data om trivsel i 2017-2020 er der også en kategori for uoplyst for forældres højest fuldførte

uddannelse, da det disse år var muligt at besvare spørgeskemaet anonymt.

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om

genberegningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-

sprogproever/nationale-test/om-de-nationale-test

Anm.: Ungdomsuddannelser dækker GYM (gymnasial uddannelse) og EUD (erhvervsfaglig uddannelse).

Videregående uddannelser dækker KVU (kort videregående uddannelse), MVU, LVU og PhD.

Anm.: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr.

klassetrin.

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om

genberegningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-

sprogproever/nationale-test/om-de-nationale-test

Anm.: Resultaterne er et gennemsnit af resultaterne af samtlige obligatoriske test i læsning (2., 4., 6. og

8. klasse) og i matematik (3., 6. og 8. klasse). Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en

stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om

genberegningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-

sprogproever/nationale-test/om-de-nationale-test

Anm.: Grupperne "Indvandrere" og "Efterkommere" består begge af både vestlige- og ikke-vestlige ind-

vandrere.

Anm.: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr.

klassetrin.

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om

genberegningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-

sprogproever/nationale-test/om-de-nationale-test

Anm.: Tal er afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr., hvorfor totalen ikke summerer. *De kommunale udgifter

omfatter folkeskoler, specialundervisning i regionale tilbud, kommunale specialskoler for børn og in-

terne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt efter- og videreuddannelse i folke-

skolen. **Elevtal omfatter elever i folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn og

dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Elevtallet er hentet fra uddannelsesstatistik.dk, hvor det er

opgjort pr. skoleår (2019/2020, 2020/2021 osv.). Da opgørelsen af elevtal følger skoleår frem for kalen-

derår, omregnes elevtallene til kalenderår. For at omregne elevtallet til kalenderår ganges det første

skoleår med 7/12 og det sidste skoleår med 5/12.

Anm.: De gennemsnitlige udgifter pr. elev er baseret på de samlede udgifter til folkeskolen, specialun-

dervisning i regionale tilbud, kommunale specialskoler for børn, interne skoler i dagbehandlingstilbud

og anbringelsessteder. Disse udgifter er fordelt på det samlede elevantal. Det samlede elevtal omfatter

elever i folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler samt interne skoler i dagbehandlingstil-

bud og på anbringelsessteder. Elevtallet er hentet fra uddannelsesstatistik.dk, hvor det er opgjort pr.

skoleår (2019/2020, 2020/2021 osv.). Da opgørelsen af elevtal følger skoleår frem for kalenderår, om-

regnes elevtallene til kalenderår. For at omregne elevtallet til kalenderår ganges det første skoleår med

7/12 og det sidste skoleår med 5/12.

Anm.: Tallene dækker folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.

Anm.: I beregningen af årsværk indgår oplysninger om skolens planlagte ressourceforbrug i form af un-

dervisningspersonalets arbejdstid. Opgørelsesdatoen er den 5. september hvert skoleår. Der indgår kun

personale med undervisningsrelateret arbejde, skoleleder og eventuelt viceskoleleder. Der er kun per-

sonale med, som er planlagt ved skoleårets start, hvorfor ikke-planlagt vikardækning ikke indgår.

Anm: Elever pr. lærerårsværk angiver, hvor mange elever, der er pr. fuldtidslærer. I beregningen indgår

kun personalekategorierne "lærer" og "leder". Børnehaveklasse indgår ikke. Elever pr. personaleårsværk

angiver, hvor mange elever, der er pr. fuldtidsansat medarbejder. Alle elever uanset klassetrin indgår i

beregningen. Alle personalekategorier indgår. Beregnes på samme måde som "Elever pr. lærerårsværk".

Anm: Elever pr. lærerårsværk bliver kun beregnet for skoler, der både har indberettet oplysninger om

læringsressourcer og elevtal. Elever pr. personaleårsværk bliver kun beregnet for skoler, der både har

indberettet oplysninger om ressourcer og elevtal. Alle personaletyper, der er indberettet oplysninger

om, indgår i beregningen. Det er kun personale med undervisningsrelaterede opgaver, der indberettes

oplysninger om.

Anm.: Tallene dækker folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.

Anm.: I beregningen af årsværk indgår oplysninger om skolens planlagte ressourceforbrug i form af

personalets arbejdstid. Opgørelsesdatoen er den 5. september hvert skoleår. Det er alene personale

med undervisningsrelateret arbejde samt skoleleder og eventuelt viceskoleleder, som indgår. Det er

kun personale, der er planlagt ved skoleårets start, der er med. Vikardækning, der ikke er planlagt, er

derfor ikke med i opgørelsen.

Anm: Elever pr. lærerårsværk angiver, hvor mange elever, der er pr. fuldtidslærer. I beregningen indgår

kun personalekategorierne "lærer" og "leder". Børnehaveklasse indgår ikke i beregningen.

Anm: Elever pr. lærerårsværk bliver kun beregnet for skoler, der både har indberettet oplysninger om

læringsressourcer og elevtal.

Anm.: Tallene dækker folkeskoler ekskl. segregerede specialundervisningstilbud.

Anm.: Kun almene klasser indgår. Undervisningsressourcer pr. elev beregnes ved at tage undervisnings-

timer i almene klasser og dividere det med antal elever i almene klasser.

Anm.: Tallene dækker folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.

Anm.: Kun almene klasser indgår. Undervisningsressourcer pr. elev beregnes ved at tage undervisnings-

timer i almene klasser og dividere det med antal elever i almene klasser.

Anm.: Tabellen dækker over antal elever i 0.-9. klasse i folkeskoler eksklusiv segregerede specialunder-

visningstilbud (fuldt årgangsopdelte). Institutioner og kommuner, der har fået dispensation til at fravige

reglerne om klasseloft, indgår i opgørelsen. Opgørelsen er baseret på skolernes elevadministrative sy-

stemer og afspejler skolernes registrering af elever pr. klasse. Det bemærkes, at klasser med færre end

10 elever og mere end 35 elever efter sædvanlig praksis er frasorteret før optælling.

Anm.: Opgørelsen inkluderer folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud med kom-

munal tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden for understøttende

undervisning med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser tilsvarende personale-

forbrug i undervisningen eller yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af eks-

tra personale i klassen, jf.

folkeskolelovens § 16 b og d.

Skolerne indberetter et planlagt undervisnings-

timetal på årsbasis. Dette er omregnet til timer pr. skoleuge under antagelse af, at et skoleår udgør 40

skoleuger. Børnehaveklassen er undtaget på grund af dårlig datakvalitet i skoleåret 2014/2015.

Tallene for 2020/21 er ikke valideret hos skolerne efter afsluttet dataindsamling grundet omstændighe-

derne med COVID-19, hvilket vi under normale omstændigheder gør.

Anm.: Opgørelsen inkluderer folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud med kom-

munal tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden for understøttende

undervisning med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser tilsvarende personale-

forbrug i undervisningen eller yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af eks-

tra personale i klassen, jf.

folkeskolelovens § 16 b og d.

Bilag

Resultater opdelt på baggrundsvariable over tid

I følgende afsnit fremgår figurer for udviklingen i alle resultatmål opdelt på baggrundsvariablene køn,

forældres uddannelsesniveau og herkomst. Figurerne illustrerer baggrundsvariablenes udvikling over

tid, som er beskrevet i afsnittet

Resultater opdelt på baggrundsvariable.

7.1

Resultatmål over tid opdelt på køn

Figur 1: Andelen af elever med gode resultater i matematik opdelt på køn (2017/2018 og 2020/2021)

100

3. klasse

Pige 2017/2018

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Elever er gode til at læse og regne, når de opnår et af følgende resultater i de nationale test: "God præ-

station", "Rigtig god præstation" eller "Fremragende præstation".

Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlig-

hed” fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet

”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlighed” fra og med 2017/2018, hvorfor der først er

genberegnet herfra.

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om genbereg-

ningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-sprogproever/natio-

nale-test/om-de-nationale-test

6. klasse

Pige 2020/2021

Dreng 2017/2018

8. klasse

Dreng 2020/2021

Figur 2: Andelen af de dygtigste elever i dansk, læsning opdelt på køn (2014/2015 og 2020/2021)

100

2. klasse

Pige 2014/2015

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de nationale test:

"Fremragende præstation".

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om genbereg-

ningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-sprogproever/natio-

nale-test/om-de-nationale-test

10 11

15 13 12 13

4. klasse

Pige 2020/2021

6. klasse

Dreng 2014/2015

8. klasse

Dreng 2020/2021

Figur 3: Andelen af de dygtigste elever i matematik opdelt på køn (2017/2018 og 2020/2021)

100

3. klasse

Pige 2017/2018

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de nationale test:

"Fremragende præstation".

Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlig-

hed” fra og med 2015/2016,

hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet

”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlighed” fra og med 2017/2018, hvorfor der først er

genberegnet herfra.

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om genbereg-

ningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-sprogproever/natio-

nale-test/om-de-nationale-test

6. klasse

Pige 2020/2021

Dreng 2017/2018

8. klasse

Dreng 2020/2021

Figur 4: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning (2014/2015 og 2020/2021)

100

2. klasse

Pige 2014/2015

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende resultater:

"Ikke-tilstrækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om genbereg-

ningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-sprogproever/natio-

nale-test/om-de-nationale-test

12 10

13 14

9 10

4. klasse

Pige 2020/2021

8 11

6. klasse

7 10

8. klasse

Dreng 2014/2015

Dreng 2020/2021

Figur 5: Andel elever med dårlige resultater i matematik (2017/2018 og 2020/2021)

100

3. klasse

Pige 2017/2018

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende resultater:

"Ikke-tilstrækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".

Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlig-

hed” fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet

”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlighed” fra og med 2017/2018, hvorfor der først er

genberegnet herfra.

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om genbereg-

ningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-sprogproever/natio-

nale-test/om-de-nationale-test

6. klasse

Pige 2020/2021

Dreng 2017/2018

8. klasse

Dreng 2020/2021

7.2

Resultatmål over tid opdelt på forældres højeste fuldførte

uddannelsesniveau

Figur 6: Andelen af elever med gode resultater i matematik opdelt på forældres højeste fuldførte

uddannelse (2017/2018 og 2020/2021)

100

3. klasse

50 54

67 70

83 85

70 68

50 50

86 85

89 86

73 68

6. klasse

Grundskolen 2020/2021

Vidr.uud. 2017/2018

8. klasse

Ungdomsudd. 2017/2018

Vidr.uud. 2020/2021

Grundskolen 2017/2018

Ungdomsudd. 2020/2021

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Ungdomsuddannelser dækker GYM (gymnasial uddannelse) og EUD (erhvervsfaglig uddannelse). Videre-

gående uddannelser dækker KVU (kort videregående uddannelse), MVU, LVU og PhD.

Anm.: Elever er gode til at læse og regne, når de opnår et af følgende resultater i de nationale test: "God præ-

station", "Rigtig god præstation" eller "Fremragende præstation".

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om genbereg-

ningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-sprogproever/natio-

nale-test/om-de-nationale-test

Figur 7: Andelen af de dygtigste elever i dansk, læsning opdelt på forældres højeste fuldførte

uddannelse (2014/2015 og 2020/2021)

100

2. klasse

Grundskolen 2014/2015

Ungdomsudd. 2020/2021

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Ungdomsuddannelser dækker GYM (gymnasial uddannelse) og EUD (erhvervsfaglig uddannelse). Videre-

gående uddannelser dækker KVU (kort videregående uddannelse), MVU, LVU og PhD.

Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de nationale test:

"Fremragende præstation"

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om genbereg-

ningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-sprogproever/natio-

nale-test/om-de-nationale-test

2 2 4 5

12 13

2 1 5 3

15 10

1 1 3 1

4 6 8 8

19 17

4. klasse

6. klasse

8. klasse

Grundskolen 2020/2021

Vidr.uud. 2014/2015

Ungdomsudd. 2014/2015

Vidr.uud. 2020/2021

Figur 8: Andelen af de dygtigste elever i matematik opdelt på forældres højeste fuldførte

uddannelse (2017/2018 og 2020/2021)

100

3. klasse

Grundskolen 2017/2018

Ungdomsudd. 2020/2021

Kilde:Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Ungdomsuddannelser dækker GYM (gymnasial uddannelse) og EUD (erhvervsfaglig uddannelse). Videre-

gående uddannelser dækker KVU (kort videregående uddannelse), MVU, LVU og PhD.

Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de nationale test:

"Fremragende præstation"

Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlig-

hed” fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6.

klasse er profilområdet

”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlighed” fra og med 2017/2018, hvorfor der først er

genberegnet herfra.

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om genbereg-

ningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-sprogproever/natio-

nale-test/om-de-nationale-test

15 12

13 12

6. klasse

Grundskolen 2020/2021

Vidr.uud. 2017/2018

8. klasse

Ungdomsudd. 2017/2018

Vidr.uud. 2020/2021

Figur 9: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning opdelt på forældres højeste fuldførte

uddannelse (2014/2015 og 2020/2021)

100

2. klasse

Grundskolen 2014/2015

Ungdomsudd. 2020/2021

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Ungdomsuddannelser dækker GYM (gymnasial uddannelse) og EUD (erhvervsfaglig uddannelse). Videre-

gående uddannelser dækker KVU (kort videregående uddannelse), MVU, LVU og PhD.

Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende resultater:

"Ikke-tilstrækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om genbereg-

ningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-sprogproever/natio-

nale-test/om-de-nationale-test

23 20

12 11

6 6

28 30

15 17

7 8

4. klasse

26 27

12 15

4 6

22 25

11 13

4 5

6. klasse

8. klasse

Grundskolen 2020/2021

Vidr.uud. 2014/2015

Ungdomsudd. 2014/2015

Vidr.uud. 2020/2021

Figur 10: Andel elever med dårlige resultater i matematik opdelt på forældres højeste fuldførte

uddannelse (2017/2018 og 2020/2021)

100

3. klasse

Grundskolen 2017/2018

Ungdomsudd. 2020/2021

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Ungdomsuddannelser dækker GYM (gymnasial uddannelse) og EUD (erhvervsfaglig uddannelse). Videre-

gående uddannelser dækker KVU (kort videregående uddannelse), MVU, LVU og PhD.

Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende resultater:

"Ikke-tilstrækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".

Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlig-

hed” fra og med 2015/2016, hvorfor der først er

genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet

”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlighed” fra og med 2017/2018, hvorfor der først er

genberegnet herfra.

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om genbereg-

ningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-sprogproever/natio-

nale-test/om-de-nationale-test

28 24

15 13

27 25

13 14

18 22

6. klasse

Grundskolen 2020/2021

Vidr.uud. 2017/2018

8. klasse

Ungdomsudd. 2017/2018

Vidr.uud. 2020/2021

7.3

Resultatmål over tid opdelt på herkomst

Figur 11: Andelen af elever med gode resultater i matematik opdelt på herkomst (2017/2018 og

2020/2021)

100

3. klasse

Efterkommer 2017/2018

Indvandrer 2020/2021

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Grupperne ”Indvandrere” og ”Efterkommere” består begge af både vestlige-

og ikke-vestlige indvandrere.

Anm.: Elever er gode til at læse og regne, når de opnår et af følgende resultater i de nationale test: "God præ-

station", "Rigtig god præstation" eller "Fremragende præstation".

Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlig-

hed” fra

og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet

”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlighed” fra og med 2017/2018, hvorfor der først er

genberegnet herfra.

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om genbereg-

ningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-sprogproever/natio-

nale-test/om-de-nationale-test

78 80

60 62 58 61

80 78

65 63

58 59

82 79

6. klasse

Efterkommer 2020/2021

Dansk 2017/2018

8. klasse

Indvandrer 2017/2018

Dansk 2020/2021

Figur 12: Andelen af de dygtigste elever i dansk, læsning opdelt på herkomst (2014/2015 og

2020/2021)

100

3 3 3 2

9 11

3 2 3 2

11 8

2 2 3 2 7 4

6. klasse

14 14

7 12 6 8

8. klasse

2. klasse

Efterkommer 2014/2015

Indvandrer 2020/2021

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

4. klasse

Efterkommer 2020/2021

Dansk 2014/2015

Indvandrer 2014/2015

Dansk 2020/2021

Anm.: Grupperne ”Indvandrere” og ”Efterkommere” består begge af både vestlige-

og ikke-vestlige indvandrere.

Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de nationale test:

"Fremragende præstation".

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om genbereg-

ningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-sprogproever/natio-

nale-test/om-de-nationale-test

Figur 13: Andelen af de dygtigste elever i matematik opdelt på herkomst (2017/2018 og 2020/2021)

100

12 10

10 9

3. klasse

Efterkommer 2017/2018

Indvandrer 2020/2021

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

6. klasse

Efterkommer 2020/2021

Dansk 2017/2018

8. klasse

Indvandrer 2017/2018

Dansk 2020/2021

Anm.:

Grupperne ”Indvandrere” og ”Efterkommere” består begge af både vestlige-

og ikke-vestlige indvandrere.

Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de nationale test:

"Fremragende præstation".

Anm.: I matematik

3. klasse er profilområdet ”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlig-

hed” fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet

”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlighed” fra og med 2017/2018, hvorfor der først er

genberegnet herfra.

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om genbereg-

ningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-sprogproever/natio-

nale-test/om-de-nationale-test

Figur 14: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning opdelt på herkomst (2014/2015 og

2020/2021)

100

2. klasse

Efterkommer 2014/2015

Indvandrer 2020/2021

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Grupperne ”Indvandrere” og ”Efterkommere” består begge af både vestlige-

og ikke-vestlige indvandrere.

Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende resultater:

"Ikke-tilstrækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om genbereg-

ningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-sprogproever/natio-

nale-test/om-de-nationale-test

16 14

19 18

8 7

21 21

10 10

20 18

29 30

8 9

6. klasse

7 8

4. klasse

8. klasse

Efterkommer 2020/2021

Dansk 2014/2015

Indvandrer 2014/2015

Dansk 2020/2021

Figur 15: Andel elever med dårlige resultater i matematik opdelt på herkomst (2017/2018 og

2020/2021)

100

3. klasse

Efterkommer 2017/2018

Indvandrer 2020/2021

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Grupperne ”Indvandrere” og ”Efterkommere” består begge af både vestlige-

og ikke-vestlige indvandrere.

Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende resultater:

"Ikke-tilstrækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".

Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik

og sandsynlig-

hed” fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet

”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlighed” fra og med 2017/2018, hvorfor der først er

genberegnet herfra.

Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Læs mere om genbereg-

ningen her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-sprogproever/natio-

nale-test/om-de-nationale-test

20 17 23 18

20 17 24 18

12 13

19 18

8. klasse

6. klasse

Efterkommer 2020/2021

Dansk 2017/2018

Indvandrer 2017/2018

Dansk 2020/2021

7.4

I følgende afsnit præsenteres en række udvalgte indikatorer, som yderligere kan belyse udviklingen i

folkeskolen. Der fremgår indikatorer for 9. klasseselevers karaktergennemsnit, andelen af elever, der er

påbegyndt ungdomsuddannelse eller 10. klasse efter afsluttet 9. klasse, andel elever, der forventes at

fuldføre mindst én ungdomsuddannelse efter 9. klasse, elevfarvær, planlagte undervisningstimer og læ-

rernes planlagte tid med eleverne.

Udvalgte indikatorer

7.4.1

I 2020/2021 opnåede eleverne i 9. klasse et karaktergennemsnit på 7,9 i de bundne prøver. Karakter-

gennemsnittet er således 0,5 højere end skoleåret 2019/2020, hvor karaktergennemsnittet var på 7,4, jf.

figur 16. Da prøvekaraktererne for 2019/2020 og 2020/2021 er baseret helt eller delvist på ophøjede

standpunktskarakterer skal sammenligninger med prøvekarakterer fra tidligere år foretages med ekstra

varsomhed og kan ikke tolkes direkte som et udtryk for en udvikling i elevernes faglige niveau, jf.

fakta-

boks 2.

Figur 16: Karaktergennemsnit i bundne 9. klasseprøver, dansk (alle fagdiscipliner), matematik

(begge fagdiscipliner) og bundne prøver i alt (2014/2015 – 2020/2021)

Indikator: Karaktergennemsnit for prøverne i 9. klasse

7,8

Karaktergennemsnit

7,6

7,4

7,2

6,8

6,6

6,4

6,2

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2019/2020*

2020/2021*

2019/2020*

2020/2021*

2018/2019

2019/2020*

2020/2021*

Bunde prøver

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Dansk

Matematik

Anm: *Bemærk, ændring af datagrundlaget i 2019/2020 og 2020/2021 grundet hhv. fuld eller delvis aflysning

af folkeskolens prøver. Det vil sige, at samtlige prøvekarakterer fra sommerterminen 2020 er ophøjede stand-

punktskarakterer og prøvekarakterer fra sommerterminen 2021 er den højest opnåede karakter af elevens

standpunktskarakter eller prøvekarakteren. En elev indgår i beregningen af karaktergennemsnittet i dansk og

matematik, hvis vedkommende har aflagt alle bundne prøver i faget. I beregningen af karaktergennemsnittet i

dansk indgår en vægtning af de skriftlige delprøver, så de samlet vægter 1. En elev indgår kun i beregningen af

karaktergennemsnit i bundne prøver samlet, hvis eleven har aflagt alle bundne prøver. I beregningen indgår

vægtningen af de skriftlige delprøver i dansk og matematik. Følgende skoletyper indgår: folkeskoler, kommunale

ungdomsskoler og specialskoler for børn. Opgørelsen indeholder ikke privatister.

7.4.2

Indikator: 9. klasseelever med over 2 i gennemsnit i dansk og matematik

I perioden 2014/2015 til 2019/2020 har andelen af 9. klasseelever med et gennemsnit på 2 eller derover

i både dansk og matematik først været faldende og sidenhen stigende, jf. figur 17. I 2020/2021 er ande-

len 94 procent. Dog bemærkes det, at der for et antal elever på 9. klassetrin ikke indberettes i karakter-

indberetningen, da de ikke modtager karakterer. Derfor er det sandsynligt, at den reelle andel af elever,

som på landsplan opfylder kriteriet om et gennemsnit på mindst 2 i dansk og matematik, er lavere end

det viste. Da folkeskolens prøver i maj/juni 2020 blev aflyst og i 2021 blev delvist aflyst, er alle hen-

holdsvis nogle af elevernes standpunktskarakterer ophøjet til prøvekarakterer,

jf. faktaboks 2.

Figur 17: Andelen af 9. klasseelever med 2 eller derover i både dansk og matematik (2014/2015 –

2019/2020)

100%

80%

89%

87%

90%

93%

94%

Andel elever

60%

40%

20%

2014/2015 2015/2016 2016/2017 2017/2018 2018/2019 2019/2020* 2020/2021

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm: *Bemærk, ændring af datagrundlaget i 2019/2020 og 2020/2021 grundet hhv. fuld eller delvis aflysning

af folkeskolens prøver. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på

mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til det samlede antal elever, der kendes fra karakterindberetnin-

gen. For hver elev beregnes et vægtet karaktergennemsnit af de bundne prøver i dansk og et karaktergen-

nemsnit af de bundne prøver i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og

som har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt

alle prøver i dansk og matematik, opfylder ikke kriteriet. Følgende skoletyper indgår: folkeskoler, kommunale

ungdomsskoler og specialskoler for børn.

7.4.3

Indikator: Elever der er påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter

9. klasse (samt fordeling på ungdomsuddannelsestype og 10. klasse)

For elever, der startede 9. klasse i skoleåret 2019/2020, er andelen, der er påbegyndt en ungdomsud-

dannelse tre måneder efter afsluttet 9. klasse på nogenlunde samme niveau som sidste skoleår. 36 pro-

cent er påbegyndt en gymnasial uddannelse, hvilket er uændret fra 2018/2019. Til gengæld er andelen,

der har påbegyndt enten en erhvervsfaglig uddannelse eller en 10. klasse steget med et procentpoint

fra hhv. otte procent til ni procent og fra 48 procent til 49 procent fra 2018/2019 til 2019/2020.

Figur 18: Andel elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en

ungdomsuddannelse eller 10. klasse (2014/2015

–

2020/2021)

100 %

90 %

80 %

70 %

Andel elever

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

45 48 47

39 38 38 36

10. kl.

2014/2015

2015/2016

Gymnasiel uddannelse

2016/2017

2017/2018

Erhvervsfaglig uddannelse

2018/2019

2019/2020

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm: Årstallet angiver skolestart for 9. klasse. Følgende institutionstyper indgår: dagbehandlingstilbud og be-

handlingshjem, folkeskoler og specialskoler for børn.

7.4.4

Indikator: Elever der er påbegyndt en ungdomsuddannelse 15 måneder efter

9. klasse (samt fordeling på ungdomsuddannelsestype og 10. klasse)

Andelen, der påbegynder en gymnasial uddannelse inden for 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, er

steget med et procentpoint siden skoleåret 2017/2018. Andelen, der påbegynder en erhvervsfaglig ud-

dannelse inden for 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, er derimod faldet med et procentpoint siden

skoleåret 2016/2017. Generelt er niveauerne dog relativt stabile fra skoleåret 2013/2014 til 2018/2019.

Figur 19: Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ung-

domsuddannelse eller 10. klasse (2013/2014

–

2018/2019)

100 %

90 %

80 %

70 %

69 70 70 70 69

Andel elever

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

10. kl.

2013/2014

2014/2015

Gymnasiel uddannelse

2015/2016

2016/2017

Erhvervsfaglig uddannelse

2017/2018

2018/2019

18 18 17 18 19

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm: Årstallet angiver skolestart for 9. klasse. Følgende institutionstyper indgår: dagbehandlingstilbud og be-

handlingshjem, folkeskoler og specialskoler for børn.

7.4.5

Indikator: Elever der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse

seks år efter afsluttet 9. klasse

Andelen af en 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse seks år efter

afsluttet 9. klasse, er steget med to procentpoint siden årgang 2013 til nu at være på 80 procent for år-

gang 2019.

Figur 20: Andel af en ungdomsårgang, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse

inden for seks år efter afsluttet 9. klasse

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Årgang 2014

Årgang 2015

Årgang 2016

Årgang 2017

Årgang 2018

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm: Opgørelsen inkluderer alle elever i grundskolen. Det vil sige elever i folkeskolen, frie grundskoler, efter-

skoler, dagbehandlingstilbud, kommunale ungdomsskoler og specialskoler for børn. Årgangen angiver årstallet

for elevernes afslutning af 9. klasse.

7.4.6

Indikator: Elevfravær

Der er samlet set sket et lille fald i elevfraværet i skoleåret 2020/2021 sammenlignet med tidligere år.

Det samlede elevfravær var 5,0 procent i 2020/2021. Af det samlede fravær udgøres 2,9 procent af sy-

gefravær, 1,3 procent er fravær med skolelederens tilladelse og 0,8 procent er ulovligt fravær.

Resultater af det registrerede elevfravær i skoleårene 2019/2020 og 2020/2021 bør tolkes med forbe-

hold, da COVID-19 kan have haft betydning for såvel registrering af elevfraværet i i perioder af 2020 og

2021 såvel som for det faktiske elevfravær grundet hjemsendelse fra landets skoler.

Figur 21: Elevfravær (%) fordelt på fraværstyper (2014/2015 – 2020/2021)

3,5%

3,0%

2,5%

2,0%

1,5%

1,0%

0,5%

0,0%

3,0

3,1

3,0

3,1

3,0

2,7

1,8

1,0

2,9

1,4

0,9

1,5

1,0

1,6

1,0

1,8

1,0

1,8

1,3

0,7

0,8

Fravær med skolelederens tilladelse

Fravær pga. sygdom

Ulovligt fravær

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm: Opgørelsen inkluderer elever i folkeskolen og specialskoler for børn.

7.4.7

Indikator: Planlagte undervisningstimer

Skoleugens længde inklusiv pauser er uændret fra 2014/2015 til 2018/2019. I skoleåret 2019/2020 er

skoledagens længde for 1., 2. og 3. klassetrin faldet fra 30 klokketimer til 28 klokketimer, jf.

aftalen om

Folkets Skole: Faglighed, dannelse og frihed

–

justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole.

I 2020/2021 er skoledagen ligeledes én time kortere i 4. samt 7.-9. klasse sammenlignet med skole-

årene før. I opgørelsen af skoleugens længde indgår den fagopdelte undervisning og den understøt-

tende undervisning inklusiv alle pauser.

Figur 22: Gennemsnitligt planlagt undervisningstimetal pr. uge inklusiv pauser fordelt på klassetrin

(2014/2015

–

2020/2021)

100

Klokketimer pr. uge

1. kl.

2014/15

2. kl.

2015/16

3. kl.

4. kl.

5. kl.

2017/18

6. kl.

2018/19

7. kl.

2019/20

8. kl.

2020/21

9. kl.

2016/17

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm: Opgørelsen inkluderer almene klasser i folkeskolen uden kommunal tilladelse til at fravige reglerne om

mindste varighed af undervisningstiden, jf. folkeskolelovens paragraf § 16b 16 d. Skolerne indberetter et under-

visningstimetal på årsbasis. Dette er omregnet til timer pr. skoleuge under antagelse af, at et skoleår udgør 40

skoleuger. Børnehaveklassen er undtaget på grund af dårlig datakvalitet i skoleåret 2014/2015. Tallene for

2020/21 er ikke valideret hos skolerne efter afsluttet dataindsamling grundet omstændighederne med COVID-

19, hvilket vi under normale omstændigheder gør.

7.4.8

Indikator: Lærernes planlagte tid med eleverne

I 2020/2021 bruger folkeskolelærerne i gennemsnit 40,3 procent af deres arbejdstid på undervisning og

øvrig tid med eleverne. Der er sket en stigning på 0,4 procentpoint siden 2019/2020. Andelen af den

planlagte tid, der bruges på undervisning og øvrig tid med eleverne, er dog faldet med 0,5 procentpo-

int fra 2014/2015 til 2020/2021. Tallene er forbundet med nogen usikkerhed, da de angiver den plan-

lagte arbejdstid, som den så ud ved skoleårets start.

Figur 23: Folkeskolelærerens andel af planlagt tid på undervisning og øvrig tid med eleverne

(2014/2015

–

2020/2021)

100%

90%

80%

Andel arbejdstid

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2014/2015 2015/2016 2016/2017 2017/2018 2018/2019 2019/2020 2020/2021

40,8%

40,2%

40,4%

40,1%

39,9%

40,3%

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm: Opgørelsen inkluderer alene lærere, der underviser i den almindelige folkeskole.

’Tid med eleverne’ dæk-

ker både over fagopdelt undervisning, understøttende undervisning og øvrig tid med eleverne inklusiv ferie og

søndage/helligdage