BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 186
Offentligt

Fagligt gab mellem drenge

og piger

Kortlægning og analyse – Fagligt gab i fol-

keskolen og på ungdomsuddannelser

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Fagligt gab mellem drenge og piger

Kortlægning og analyse – Fagligt gab i folkeskolen og på ungdomsuddannelser

2022

ISBN nr. 87-603-3332-4 (web udgave)

Design: Center for Kommunikation og Presse

Denne publikation kan ikke bestilles.

Der henvises til webudgaven.

Publikationen kan hentes på:

www.uvm.dk

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Indhold

Indledning.................................................................................................................................................................... 5

Hovedresultater ......................................................................................................................................... 6

2.1

2.2

Fagligt gab i folkeskolen ........................................................................................................................ 8

Fagligt gab – forskel i drenge og pigers faglige resultater ...................................................... 8

Delkonklusion ...........................................................................................................................................13

3.1

3.2

3.3

3.4

Fagligt gab i 9. klasse og overgang til ungdomsuddannelse ................................................15

Fagligt gab ved folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse ......................................................15

Overgang til ungdomsuddannelse ..................................................................................................17

Fuldførelse af ungdomsuddannelse ................................................................................................20

Delkonklusion ...........................................................................................................................................22

4.1

4.2

4.3

Udvikling i fagligt gab fra 9. klasse til studentereksamen (stx) ............................................23

Dansk ...........................................................................................................................................................23

Matematik ..................................................................................................................................................25

Delkonklusion ...........................................................................................................................................27

5.1

5.2

5.2.1

5.2.2

5.2.3

5.3

Perspektiver og mulige forklaringer på det faglige gab .........................................................29

Hvad siger forskningen?.......................................................................................................................29

Analyse af det faglige gab i folkeskolen ........................................................................................32

Funktionsnedsættelser ..........................................................................................................................33

Klassekarakteristika ................................................................................................................................34

Lærerkarakteristika – køn og erfaring .............................................................................................36

Perspektivering og opsamling ...........................................................................................................37

Bilag 1 Population og metode – Fagligt gab i folkeskolen ....................................................................40

Bilag 2 Population og metode – Fagligt gab ved overgang til ungdomsuddannelser ..............45

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag 3 Population og metode - Udvikling i fagligt gab fra 9. klasse til stx ....................................49

Bilag 4 Variable i analyserne af fagligt gab ..................................................................................................52

Bilag 5 Bilagstabeller – Mulige forklaringer på fagligt gab i folkeskolen .........................................58

Bilag 6 Litteratur ......................................................................................................................................................65

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Indledning

I denne rapport præsenteres resultaterne af en kortlægning og analyse af det faglige gab mellem

drenge og piger i dansk og matematik, der samlet belyser:



Udviklingen i det faglige gab mellem drenge og piger i folkeskolen

Det faglige gab mellem drenge og piger i overgang til ungdomsuddannelser

Udvikling i fagligt gab mellem drenge og piger fra 9. klasse til stx

I analysen afdækkes, hvordan det faglige gab mellem drenge og piger udvikler sig i løbet af folkesko-

len, og om det særligt ses blandt bestemte grupper af elever. Det belyses desuden, om der er sammen-

hæng mellem fagligt gab og en række faktorer på elev-, klasse- og skoleniveau. Desuden analyseres

det faglige gab i overgang til ungdomsuddannelser og udviklingen i det faglige gab fra grundskole til

gymnasial ungdomsuddannelse (stx).

Ved fagligt gab mellem drenge og piger forstås i denne rapport en forskel mellem piger og drenges

gennemsnitlige faglige resultater i form af karakterer eller resultater fra de obligatoriske nationale test.

Et gab, der er større end nul, svarer i rapporten til, at piger klarer sig bedre end drenge, mens et gab,

der er mindre end nul, svarer til at drenge klarer sig bedst.

Baggrunden for analysen er, at piger generelt klarer sig bedre end drenge i folkeskolen. Ved folkesko-

lens afgangsprøve får pigerne et højere karaktergennemsnit end drenge i alle bundne prøver bortset

fra skriftlig matematik. Hertil kommer, at drengene i de seneste ti år er sakket bagud i forhold til pi-

gerne. Vi ved desuden, at der er klar sammenhæng mellem karakterer ved folkeskolens afgangsprøve,

gennemførelse af ungdomsuddannelser og senere arbejdsmarkedstilknytning.

Projektet tager afsæt i en gennemgang af eksisterende viden om årsager til fagligt gab i skoleresultater

mellem drenge og piger og består af tre delanalyser.

I projektets første delanalyse følges to elevårgange, der ved afslutningen af skoleåret 2018/2019 har

gennemført de obligatoriske nationale test i dansk og matematik på alle relevante klassetrin. Det gør

det muligt at belyse, hvornår det faglige gab opstår og udvikler sig i den samme population af elever i

løbet af deres tid i folkeskolen.

I projektets anden delanalyse belyses det faglige gab mellem drenge og piger ved folkeskolens af-

gangseksamen i 9. klasse. Det analyseres desuden, hvilken betydning faglige resultater og køn har for

overgang til og fuldførelse af ungdomsuddannelse, og om centrale baggrundsfaktorer påvirker disse

sammenhænge.

I projektets tredje delanalyse afdækkes, om det faglige gab bliver større eller mindre fra 9. klasse til stu-

dentereksamen (stx), samt hvilke faktorer der har betydning for denne udvikling.

INDLEDNING

٠5٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Hovedresultater

I dette afsnit sammenfattes hovedresultaterne af analyserne af det faglige gab i folkeskolen, ved over-

gang til ungdomsuddannelse og af udviklingen i det faglige gab fra 9. klasse til studentereksamen.

Et fagligt gab forstås i rapporten som en forskel mellem piger og drenges gennemsnitlige skoleresulta-

ter. Analysen har fokus på dansk/læsning og matematik.

Piger klarer sig bedre end drenge i læsning i folkeskolen. Der ses et moderat til stort fagligt gab i læs-

ning igennem folkeskolen. Gabet ses allerede i 2. klasse, og gabet er relativt konstant gennem skoleti-

den. I matematik ses der ikke et fagligt gab i 3. og 6. klasse, mens drenge klarer sig lidt bedre end piger

i 8. klasse. Ud over forskellen mellem drenge og pigers skoleresultater ses også, at flere drenge end pi-

ger undervises i specialklasser og –skoler eller modtager specialundervisning.

Selvom der ses en moderat til stor forskel mellem drenge og pigers gennemsnitlige resultater i læsning,

så dækker gennemsnittene over, at der for både drenge og piger er en stor spredning i læseresultater,

og et stort overlap i fordelingen af læseresultater blandt drenge og piger. Forskellene mellem drenge

og piger ses primært i form af, at flere piger er dygtige læsere, og flere drenge er dårlige læsere.

Elevernes socioøkonomiske baggrund, som f.eks. forældres uddannelse og herkomst, har stor betyd-

ning for elevernes faglige resultater og væsentligt større betydning end elevernes køn. Analyserne viser

dog samtidig, at socioøkonomisk baggrund i de fleste tilfælde har nogenlunde samme betydning for

piger og drenges faglige resultater. Forældres uddannelse har samme betydning for drenge og pigers

resultater i folkeskolen og i forhold til fuldførelse af ungdomsuddannelse. Der ses dog en tendens til, at

det faglige gab mellem drenge og piger i læsning i folkeskolen er større blandt indvandrere end blandt

elever med efterkommerbaggrund eller dansk oprindelse. Blandt elever, der har fuldført en stx, ses des-

uden et større fagligt gab mellem drenge og piger blandt elever med højtuddannede forældre, ligesom

betydningen af socioøkonomisk baggrund stiger på stx sammenlignet med i 9. klasse.

Piger får et højere karaktergennemsnit end drenge ved de obligatoriske prøver i folkeskolens afgangs-

eksamen i 9. klasse. Forskellen er steget fra 0,3 i 2008 til 0,8 karakterpoint i 2019. I dansk er pigers ka-

rakterer i gennemsnit 1,7 karakterpoint højere end drenges, mens drenges karakterer i matematik er 0,2

karakterpoint højere end pigers. I både dansk og matematik har udviklingen i pigers karakterer været

mere positiv end udviklingen i drenges karakterer i 2008-2019.

Flere piger end drenge gennemfører en ungdomsuddannelse. 6 år efter afsluttet 9. klasse har 71 pct. af

drengene og 77 pct. af pigerne fuldført en ungdomsuddannelse. Faglige resultater i form af karakterer

fra grundskolen har stor betydning for, om både drenge og piger fuldfører ungdomsuddannelse. Køn

har samtidig en selvstændig betydning for fuldførelse af ungdomsuddannelse, når der tages højde for

faglige resultater i 9. klasse, socioøkonomisk baggrund, herkomst og funktionsnedsættelser. Piger har

således både større sandsynlighed for at fuldføre en ungdomsuddannelse, fordi de i gennemsnit opnår

højere karakterer i grundskolen end drengene, og fordi der er nogle forhold ved det at være pige, der

øger sandsynligheden for at fuldføre en ungdomsuddannelse.

Ser man på udviklingen i det faglige gab fra 9. klasse til studentereksamen fremgår det, at drenge og

pigers karakterer falder i både dansk og matematik. I dansk falder både drenge og pigers karakterer

med 1,2 karakterpoint, og det faglige gab kan derfor siges at være uændret fra 9. klasse til studenterek-

HOVEDRESULTATER

٠6٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

samen. I matematik falder drenges karakter tydeligt mere end pigers. I matematik A falder drenges ka-

rakterer 0,4 karakterpoint mere end pigers (2,6 karakterpoint blandt drenge og 2,2 blandt piger). Blandt

elever, der har valgt matematik B på stx, falder drenges karakterer 1,1 karakterpoint mere end pigers

(2,8 karakterpoint blandt drenge og 1,7 blandt piger). Drenges karakterer falder altså mere end pigers,

og forskellen er størst blandt elever, der har valgt matematik B på stx. De økonometriske analyser viser,

at baggrundsforhold kun har lille betydning for forskellen i drenge og pigers karakterudvikling. Samti-

dig viser de, at betydningen af socioøkonomisk baggrund for elevernes resultater stiger fra 9. klasse til

studentereksamen for elever, der gennemfører en studentereksamen.

I rapporten foretages en gennemgang af forskningslitteraturen, der identificerer en række mulige for-

klaringer på det faglige gab. Med afsæt i gennemgangen gennemføres en analyse af en række forkla-

ringer på det faglige gab relateret til funktionsnedsættelser og en række lærer- og klassekarakteristika.

Analysen er et supplement til indsigterne fra forskningsgennemgangen. I det følgende beskrives ho-

vedresultaterne af analysen. Resultaterne af forskningsgennemgangen fremgår af afsnit 5.

Analysen af mulige forklaringer af det faglige gab mellem drenge og piger i folkeskolen finder kun få

faktorer, der er forbundet med betydende kønsforskelle i elevresultater mellem drenge og piger. De

sammenhænge der identificeres, er i de fleste tilfælde små og i mindre grad moderate. De overordnede

resultater af analysen af mulige årsager til fagligt gab i folkeskolen er beskrevet nedenfor.

Der ses en lille til moderat sammenhæng mellem ordblindhed og det faglige gab i læsning, hvor ord-

blindhed har mere negativ betydning for drenges læseresultater end pigers. I matematik har ordblind-

hed også mere negativ betydning for drenge.

Drenges læseresultater hænger mere negativt sammen med at gå i en klasse med flere svagt præste-

rende klassekammerater end pigers. Forskellene er små til moderate og ser ud til at vokse des flere

svagt præsterende klassekammerater der er i klassen. Samtidig ses det, at sammenhængen mellem an-

del piger i klassen og læseresultater i nogle tilfælde er mere positiv for piger end for drenge. Der ses

ikke en entydig sammenhæng mellem fagligt gab og klassestørrelse.

Lærerens køn har ikke betydning for hverken drenge eller pigers testresultater. Vi finder med andre ord

ikke noget der underbygger, at drenge eller piger skulle opnå bedre resultater i hverken læsning eller

matematik, hvis de undervises af en lærer med et bestemt køn eller af samme køn som eleven selv.

Analysen finder heller ikke en sammenhæng mellem lærerens erfaring og det faglige gab mellem

drenge og piger.

Forskningen giver ikke et klart svar på årsagerne til det faglige gab. I en omfattende norsk gennem-

gang af forskningen på området er hovedkonklusionen, at vi stadig ikke ved, hvad der er årsagerne til

kønsforskellene i skoleresultater og uddannelse. Analysen af mulige forklaringer på det faglige gab

mellem drenge og piger i folkeskolen finder, ligesom de øvrige analyser i rapporten, kun få faktorer der

er forbundet med betydende kønsforskelle i elevresultater mellem drenge og piger.

Forskningen peger dog på en række forhold, der kan bidrage til en yderligere forståelse af det faglige

gab. Det drejer sig eksempelvis om forskelle i drenge og pigers udvikling, socioemotionelle færdighe-

der, motivation, arbejdsindsats og opfattelse af uddannelse og læring. Det kan også dreje sig om socia-

liseringsprocesser, kønsspecifikke læringsstrategier, og elever og læreres forskellige opfattelser af

drenge og piger. Fremtidige analyser vil endelig med fordel kunne inddrage faktorer der kan give en

rigere beskrivelse af undervisningsform, klasseledelse, ro i klassen m.v., og dermed tilvejebringe en

mere nuanceret beskrivelse af, hvorvidt der er en sammenhæng mellem undervisningspraksis og det

faglige gab.

HOVEDRESULTATER

٠7٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Fagligt gab i folkeskolen

I dette afsnit beskrives det faglige gab mellem drenge og piger i læsning og matematik for to elevår-

gange, der gik i 2. klasse i folkeskolen i 2011/2012 og 2012/2013. De opgjorte resultater for drenge og

piger stammer således fra skoleår i perioden fra 2011/2012 til og med 2018/2019, hvor de to elevår-

gange har gennemført obligatoriske nationale test fra 2. klasse til 8. klasse. De to årgange er valgt,

netop fordi de har haft mulighed for at deltage i alle nationale test fra 2. klasse til 8. klasse. De kan der-

med følges gennem deres skoletid. Populationen er uddybende beskrevet i bilag 1.

Afsnittet besvarer følgende spørgsmål:



Er der et fagligt gab i folkeskolen mellem drenge og piger i læsning og matematik?

Hvornår opstår det faglige gab, og hvordan udvikler det sig i løbet af folkeskolen?

Findes det faglige gab primært blandt særlige grupper af elever eller findes det generelt blandt ele-

ver i folkeskolen?

Det faglige gab i læsning og matematik i løbet af folkeskolen er opgjort som den gennemsnitlige for-

skel mellem piger og drenges resultater ved de obligatoriske nationale test, der for dansk, læsning gen-

nemføres i 2., 4., 6., og 8. klasse og i matematik gennemføres i 3., 6. og 8. klasse. Et positivt fagligt gab

betyder i denne sammenhæng, at piger klarer sig bedst.

De beskrivende analyser i dette afsnit udbygges i afsnit 5 med statistiske analyser af mulige årsager til

det faglige gab, hvor der tages højde for alternative forklaringer og baggrundsforhold. De forskelle og

sammenhænge, der beskrives i rapporten, er statistisk signifikante. I fortolkningen af sammenhænge og

forskelle mellem elevresultater fra de nationale test anvendes en inddeling i små, middel og store sam-

menhænge. Denne inddeling er beskrevet i boks 2.1.

2.1

Fagligt gab – forskel i drenge og pigers faglige resultater

Figur 2.1 og figur 2.2 beskriver det faglige gab mellem drenge og piger i læsning og matematik. Der

ses et moderat til stort fagligt gab i læsning, hvor pigerne klarer sig bedst.

Gabet ses tidligt og er rela-

tivt konstant gennem elevernes skoletid. Størrelsen af gabet er på mellem 0,17 og 0,24 standardafvigel-

ser på det standardiserede mål for elevdygtighed (Rasch-score). Elevdygtighed opgøres relativt i for-

hold til landsgennemsnittet for hvert fag, klassetrin og år, og et resultat på 0 svarer altså til landsgen-

nemsnittet for elever i den pågældende test. I boks 2.1 beskrives målet for elevdygtighed, samt hvornår

et fagligt gab opfattes som stort, middel eller lille. I matematik ses der ikke et fagligt gab i 3. og 6.

klasse og kun et lille gab i 8. klasse.

Piger har bedre resultater i læsning i de nationale test. Det bemærkes, at de nationale test tester et afgrænset om-

råde af fagene, jf. også bilag 1.

FAGLIGT GAB I FOLKESKOLEN

٠8٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.1 Faglige resultater i læsning fordelt på

køn

Standardiseret Rasch-score (SD)

0,3

0,2

0,1

-0,1

-0,2

2. klasse

Forskel

4. klasse

0,241

0,192

Figur 2.2 Faglige resultater i matematik fordelt

på køn

Standardiseret Rasch-score (SD)

0,3

0,238

0,174

0,2

0,1

0,01

-0,006

-0,1

-0,2

6. klasse

8. klasse

Piger

3. klasse

Forskel

6. klasse

Drenge

-0,039

8. klasse

Piger

Drenge

Anm: Faglige resultater er opgjort som standardiseret Rasch-

score fra de Nationale Test. En positiv forskel mellem piger

og drenges resultater betyder, at piger klarer sig bedst.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og

data fra Danmarks Statistik.

Anm: Faglige resultater er opgjort som standardiseret Rasch-

score fra de Nationale Test. En positiv forskel mellem piger

og drenges resultater betyder, at piger klarer sig bedst.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og

data fra Danmarks Statistik.

Det faglige gab i læsning kommer også til udtryk ved at en større andel af piger er gode til at læse.

Mellem 7 og 9 procentpoint flere piger end drenge er gode læsere. Samtidig er der mellem 4 og 6 pro-

centpoint færre dårlige læsere blandt piger, jf. figur 2.3 og figur 2.4. Det underbygger at et fagligt gab

mellem piger og drenge på 0,17-0,24 standardafvigelser er et relativt stort fagligt gab. I matematik ses

kun små forskelle mellem drenge og piger i andelen med gode og dårlige resultater (ikke vist).

Figur 2.3 Andel af elever, der er gode til at læse

Figur 2.4 Andel elever med dårlige resultater i

læsning

Pct.

100%

80%

60%

40%

20%

2. klasse

4. klasse

6. klasse

8,6%

7,1%

9,3%

Pct.point

14%

12%

10%

7,0%

8. klasse

Drenge (Venstre akse)

Piger (Venstre akse)

Forskel mellem drenge og piger (Højre akse)

Pct.

100%

80%

60%

40%

-4,1%

20%

2. klasse

4. klasse

6. klasse

-5,6%

-4,8%

Pct.point

-2%

-4,2%

-4%

-6%

8. klasse

Drenge (Venstre akse)

Piger (Venstre akse)

Forskel mellem drenge og piger (Højre akse)

Anm.: Elever med gode og dårlige resultater er opgjort ud

fra elevresultater på den kriteriebaserede skala fra de natio-

nale test. Elever med gode resultater har opnået resultatet

”Fremragende præstation”, ”Rigtig god præstation” eller

”God præstation”. Sammenligning af resultater før 2014/15

med senere resultater skal ske med en vis forsigtighed på

grund af ændring af kriterierne i dansk, læsning i 2. klasse.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og

data fra Danmarks Statistik.

Anm.: Elever med gode og dårlige resultater er opgjort ud

fra elevresultater på den kriteriebaserede skala fra de natio-

nale test. Elever med dårlige resultater har opnået resultatet

”Ikke tilstrækkelig præstation” eller ”Mangelfuld præstation”.

Sammenligning af resultater før 2014/15 med senere resul-

tater skal ske med en vis forsigtighed på grund af ændring

af kriterierne i dansk, læsning i 2. klasse.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og

data fra Danmarks Statistik.

Selvom der ses en moderat til stor forskel mellem drenge og pigers gennemsnitlige faglige resultater i

læsning, skal man holde sig for øje at spredningen i både drenge og pigers resultater er væsentlig

større. I figur 2.5 og 2.6 ses fordelingen af elevdygtighed i læsning for piger og drenge i 2. og 8. klasse.

Det ses, at piger i gennemsnit klarer sig bedre end drenge. Dog er der et stort overlap mellem de to

fordelinger, og der er mange drenge som klarer sig bedre end den gennemsnitlige pige og omvendt.

Der er kun lille forskel mellem drenge og piger, når man ser på fordelingerne af elevdygtighed i mate-

matik (ikke vist).

FAGLIGT GAB I FOLKESKOLEN

٠9٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.5 Fordeling af faglige resultater i

læsning, 2. klasse

Pct.

Figur 2.6 Fordeling af faglige resultater i

læsning, 8. klasse

Pct.

-6 -5 -4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4

Drenge - 2. kl.

Piger - 2. kl.

-6 -5 -4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4

Drenge - 8. kl.

Piger - 8. kl.

Anm.: Faglige resultater er opgjort som standardiseret

Rasch-score fra de nationale test.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og

data fra Danmarks Statistik.

Anm.: Faglige resultater er opgjort som standardiseret

Rasch-score fra de nationale test.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og

data fra Danmarks Statistik.

FAGLIGT GAB I FOLKESKOLEN

٠ 10 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Boks 2.1. Det faglige gab - stort eller lille?

Elevresultater måles i analyserne af det faglige gab i folkeskolen ved den estimerede elevdygtig-

hed fra de obligatoriske nationale test i dansk læsning og i matematik.

Elevdygtighed opgøres

som en Rasch-score, der her er standardiseret, så den har et samlet landsgennemsnit på 0 og en

standardafvigelse på 1 for hvert klassetrin, fag og år (Beuchert og Nandrup, 2014). Der er tale

om et relativt mål for elevresultater. Forskellen mellem drenge og pigers resultater betegnes i

analysen som det faglige gab. Et positivt fagligt gab betyder i rapporten, at piger klarer sig

bedre end drenge. Det opgøres i standardafvigelser og kan direkte fortolkes som en effektstør-

relse opgjort ved Cohen’s D. Én måde at vurdere om det faglige gab er stort eller lille er:

Hvis en pige med et gennemsnitligt resultat står i midten af fordelingen og det faglige gab er …



0,10, så vil

procent af eleverne være dygtigere end en gennemsnitlig dreng

0,15, så vil

procent af eleverne være dygtigere end en gennemsnitlig dreng

0,20, så vil

procent af eleverne være dygtigere end en gennemsnitlig dreng

0,25, så vil

procent af eleverne være dygtigere end en gennemsnitlig dreng

En anden måde til at vurdere om det faglige gab er stort eller lille er at sammenligne med stør-

relser af sammenhænge og effekter i andre studier. Formålet med analysen er at analysere det

faglige gab, som det kommer til udtryk i skolen. Det kan derfor give mening at vurdere gabets

størrelse ved at sammenligne med størrelsen af andre sammenhænge og effekter på undervis-

ningsområdet. Vi anvender i rapporten en typologi baseret på 747 RCT-studier af kausale effek-

ter af uddannelsesinterventioner på grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet med stan-

dardiserede mål for elevresultater.

Den beskriver effekter sådan:

Effektstørrelse mindre end 0,05 opfattes som

små effekter

Effektstørrelse 0,05 – 0,20 opfattes som

middel/moderate effekter

Effektstørrelse større end 0,20 opfattes som

store effekter

Fagligt gab og forældres højeste fuldførte uddannelse

Der ses en svag tendens til, at det faglige gab mellem drenge og piger i læsning er mindre blandt ele-

ver, hvis forældre har en højere uddannelse. Den mindste forskel mellem kønnene ses blandt elever,

hvis forældre har en lang videregående uddannelse. Det faglige gab er større, jo kortere elevernes for-

ældres uddannelser er, og den største forskel ses, når forældre har grundskole som højeste fuldførte

uddannelse. (jf. figur 2.7). Det faglige gab mellem piger og drenge falder lidt fra 2. til 4. klasse. Herefter

stiger gabet til 6. klasse, hvorefter det igen falder til 8. klasse.

Både piger og drenge klarer sig bedre fagligt, jo højere uddannelse, deres forældre har (jf. figur 2.8).

Samtidig ses det tydeligt, at forældrenes uddannelse har markant større betydning for elevernes læse-

resultater end køn (ved sammenligning af figur 2.7 og figur 2.8).

Analyserne er baseret på resultater fra de nationale test før genberegningen i 2021, da de genberegnede værdier

ikke var tilgængelige på analysetidspunktet og heller ikke dækker hele perioden. Det vurderes ikke, at en anven-

delse af genberegnede værdier af nationale testresultater ville føre til andre resultater i denne rapport. Læs mere

om anvendelsen af de nationale tests i Bilag 1.

Kraft, M. A. (2020). Interpreting effect sizes of education interventions.

Educational Researcher,

49(4), 241-253.

I den samlede statistiske analyse, hvor der kontrolleres for en række øvrige variable på elev-, klasse- og lærerni-

veau, har forældres uddannelse ikke betydning for det faglige gab hverken i læsning eller matematik, jf. bilag 1 og

bilagstabel 5.1.

FAGLIGT GAB I FOLKESKOLEN

٠ 11 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.7 Forskel mellem drenges og pigers

faglige resultater i læsning fordelt på forældres

uddannelse

Figur 2.8 Faglige resultater i læsning fordelt på

forældres uddannelse

Standardiseret Rasch-score (SD)

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

2. klasse

4. klasse

6. klasse

8. klasse

Standardiseret Rasch-score (SD)

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

-0,6

-0,7

2. klasse

4. klasse

6. klasse

8. klasse

KVU/MVU

Grundskole

Forskel - LVU

Forskel - EUD/GYM

Forskel - KVU/MVU

Forskel - Grundskole

LVU

EUD/GYM

Anm.: Faglige resultater er opgjort som standardiseret

Rasch-score fra de Nationale Test. En positiv forskel mellem

piger og drenges resultater betyder, at piger klarer sig bedst.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og

data fra Danmarks Statistik.

Anm.: Faglige resultater er opgjort som standardiseret

Rasch-score fra de Nationale Test. En positiv forskel mellem

piger og drenges resultater betyder, at piger klarer sig bedst.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og

data fra Danmarks Statistik.

I matematik ses det samme billede som i dansk. Der er en meget stor forskel mellem gennemsnitlige

elevresultater på tværs af forældres uddannelse, mens der ses væsentligt mindre forskelle i det faglige

gab mellem piger og drenge (jf. figur 2.9 og figur 2.10 og sammenligning mellem disse). I forhold til det

faglige gab ses, at drenge klarer sig relativt bedre i forhold til piger, jo længere elevernes forældres ud-

dannelse er. Blandt elever med forældre, der har en lang videregående uddannelse, klarer drenge sig

bedre på alle tre klassetrin (gabet er mindre end nul), mens de for de øvrige tre grupper af forældres

uddannelse starter med at klare sig dårligere og først i 8. klasse klarer sig bedre end eller på niveau

med piger.

Figur 2.9 Forskel mellem drenges og pigers

faglige resultater i matematik fordelt på

forældres uddannelse

Figur 2.10 Faglige resultater i matematik fordelt

på forældres uddannelse

Standardiseret Rasch-score (SD)

0,2

Standardiseret Rasch-score (SD)

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

-0,6

-0,7

3. klasse

LVU

EUD/GYM

6. klasse

8. klasse

KVU/MVU

Grundskole

0,1

0,0

-0,1

-0,2

3. klasse

Forskel - LVU

Forskel - EUD/GYM

6. klasse

8. klasse

Forskel - KVU/MVU

Forskel - Grundskole

Anm.: Faglige resultater er opgjort som standardiseret

Rasch-score fra de Nationale Test. En positiv forskel mellem

piger og drenges resultater betyder, at piger klarer sig bedst.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og

data fra Danmarks Statistik.

Anm.: Faglige resultater er opgjort som standardiseret

Rasch-score fra de Nationale Test. En positiv forskel mellem

piger og drenges resultater betyder, at piger klarer sig bedst.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og

data fra Danmarks Statistik.

FAGLIGT GAB I FOLKESKOLEN

٠ 12 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Fagligt gab og herkomst

Ser man på om det faglige gab mellem drenge og piger i læsning er af forskellig størrelse inden for

grupper af elever med forskellig herkomst

, ses den største forskel blandt elever med indvandrerbag-

grund, hvor pigerne klarer sig markant bedre end drengene, jf. figur 2.11. Forskellen bliver dog mindre i

løbet af elevernes skoletid.

Der er kun relativt små forskelle mellem det faglige gab blandt elever med

efterkommer baggrund og elever med dansk baggrund. Igen ses, at forskellene mellem elevresultater

på tværs af herkomst er markant større end forskellene mellem drenge og piger. Både indvandrere og

efterkommere har væsentligt dårligere læseresultater end elever med dansk baggrund, men forskellen

halveres næsten igennem elevernes skoletid, jf. figur 2.12.

Figur 2.11 Forskel mellem drenges og pigers

faglige resultater i læsning fordelt på herkomst

Figur 2.12 Faglige resultater i læsning fordelt på

herkomst

Standardiseret Rasch-score (SD)

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

2. klasse

4. klasse

6. klasse

8. klasse

Forskel - Dansk herkomst

Forskel - Indvandrere

Forskel - Efterkommere

Anm.: Faglige resultater er opgjort som standardiseret

Rasch-score fra de Nationale Test. En positiv forskel mellem

piger og drenges resultater betyder, at piger klarer sig bedst.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og

data fra Danmarks Statistik.

Standardiseret Rasch-score (SD)

0,1

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

-0,6

-0,7

2. klasse

4. klasse

6. klasse

8. klasse

Dansk herkomst

Efterkommere

Indvandrere

Anm.: Faglige resultater er opgjort som standardiseret

Rasch-score fra de Nationale Test. En positiv forskel mellem

piger og drenges resultater betyder, at piger klarer sig bedst.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og

data fra Danmarks Statistik.

I matematik falder forskellen i det faglige gab mellem herkomstgrupper fra 3. til 8. klasse, og der ses

samtidig en tendens til, at drenges resultater udvikler sig mere positivt end pigers, så det faglige gab

mellem drenge og piger i alle herkomstgrupper bliver mindre i løbet af skoletiden. Forskellen mellem

elevresultater generelt og herkomst er relativt uforandret igennem skoletiden, jf. figur 2.13. Elever med

dansk baggrund klarer sig markant bedre end elever med indvandrerbaggrund og især bedre end ele-

ver med efterkommerbaggrund, og det tyder ikke på, at disse forskelle ændres i løbet af skoletiden, jf.

figur 2.14.

Resultaterne for sammenhængen mellem elevresultater og det faglige gab på den ene side og foræl-

dres uddannelse og herkomst på den anden side bekræftes i den økonometriske analyse, der beskrives

i afsnit 5.

2.2

Delkonklusion

Piger klarer sig bedre end drenge i læsning i folkeskolen. Der ses et moderat til stort fagligt gab i læs-

ning igennem folkeskolen. Gabet ses allerede i 2. klasse og er relativt konstant gennem skoletiden. I

matematik ses ikke et fagligt gab i 3. og 6. klasse, mens drenge klarer sig lidt bedre end piger i 8.

klasse. Ud over forskellen mellem drenge og pigers skoleresultater ses også, at flere drenge end piger

undervises i specialklasser og –skoler eller modtager specialundervisning, jf. bilag 1.

Opgørelsen af herkomst er baseret på Danmarks Statistiks kategorisering af personer med indvandrer-, efterkom-

mer- og dansk baggrund, jf. bilag.

Samme sammenhæng ses i den samlede statistiske analyse, hvor der kontrolleres for en række øvrige variable på

elev-, klasse- og lærerniveau, jf. bilag 1 og bilagstabel 5.2.

FAGLIGT GAB I FOLKESKOLEN

٠ 13 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.13 Forskel mellem drenges og pigers

faglige resultater i matematik fordelt på

herkomst

Figur 2.14 Faglige resultater i matematik fordelt

på herkomst

Pct.

0,2

Pct.

0,1

-0,1

0,1

0,0

-0,2

-0,3

-0,4

-0,1

-0,2

3. klasse

6. klasse

8. klasse

Forskel - Dansk herkomst

Forskel - Indvandrere

Forskel - Efterkommere

-0,5

3. klasse

6. klasse

8. klasse

Indvandrere

Dansk herkomst

Efterkommere

Anm.: Faglige resultater er opgjort som standardiseret

Rasch-score fra de Nationale Test. En positiv forskel mellem

piger og drenges resultater betyder, at piger klarer sig bedst.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og

data fra Danmarks Statistik.

Anm.: Faglige resultater er opgjort som standardiseret

Rasch-score fra de Nationale Test. En positiv forskel mellem

piger og drenges resultater betyder, at piger klarer sig bedst.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og

data fra Danmarks Statistik.

Selvom der ses en moderat til stor forskel mellem drenge og pigers gennemsnitlige resultater i læsning,

er spredningen i både drenge og pigers læseresultater væsentlig større, og der er stort overlap mellem

drenge og pigers resultater. Der er altså mange drenge, der klarer sig bedre end den gennemsnitlige

pige og omvendt.

Elevernes socioøkonomiske baggrund, som f.eks. forældres uddannelse og herkomst, har stor betyd-

ning for elevernes faglige resultater og væsentligt større betydning end elevernes køn. Derimod er der

som hovedregel kun små sammenhænge mellem

det faglige gab

og elevernes socioøkonomiske bag-

grund og herkomst. Elevernes socioøkonomiske baggrund har i de fleste tilfælde nogenlunde samme

betydning for piger og drenges faglige resultater. Der ses dog en svag tendens til at det faglige gab i

læsning er mindre blandt elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, og at det faglige

gab i læsning er større blandt indvandrere end blandt elever med efterkommerbaggrund eller dansk

oprindelse.

FAGLIGT GAB I FOLKESKOLEN

٠ 14 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Fagligt gab i 9. klasse og overgang til

ungdomsuddannelse

I dette afsnit belyses, om der er et fagligt gab mellem drenge og piger ved folkeskolens afgangseksa-

men i 9. klasse. Det analyseres desuden, hvilken betydning faglige resultater og køn har for overgang til

og fuldførelse af en ungdomsuddannelse, og om centrale baggrundsfaktorer påvirker disse sammen-

hænge.

Analysen besvarer følgende spørgsmål:



Er der et fagligt gab mellem drenge og piger ved folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse?

Hvilken betydning har faglige resultater for om drenge og piger overgår til og fuldfører en ung-

domsuddannelse?

Er der forskel på om drenge og piger overgår til og fuldfører en ungdomsuddannelse, når der kon-

trolleres for faglige resultater og centrale baggrundsfaktorer?

Hvilken betydning har udvalgte centrale baggrundsfaktorer for om hhv. drenge og piger overgår til

og fuldfører en ungdomsuddannelse?

Den overordnede population i analyserne består af elever, der har afsluttet 9. klasse i grundskolen i

årene 2008-2019. Populationen af elever er opgjort pr. 30. april de enkelte år med henblik på at opgøre

eleverne ved indgangen til prøveterminen i maj og juni for de obligatoriske 9.-klasseprøver. Analysen

omfatter elever registreret i folkeskoler, privat- og friskoler, efterskoler, specialskoler, interne skoler,

kommunale ungdomsskoler og efterskoler med samlet særligt tilbud.

Boks 3.1. Overgang til og fuldførelse af ungdomsuddannelse

I denne rapport undersøges elevernes overgange til og fuldførelse af ungdomsuddannelse.

Elevernes uddannelsestilknytning er opgjort på baggrund af Danmarks Statistiks Elevregister, og

grupperingen af uddannelser er opgjort på baggrund af hovedområde.

Overgang til ungdomsuddannelse er i rapporten opgjort på baggrund af statusopgørelser over

elevernes uddannelsestilknytning på en fuldtidsuddannelse 1 år (15 måneder) efter at have fær-

diggjort 9. klasse. Elever, der ikke er indskrevet på en uddannelse på et givet tidspunkt, kan såle-

des have været indskrevet på en uddannelse tidligere eller senere på året. Der vil også være en

gruppe, som er påbegyndt arbejde direkte efter grundskolen.

Fuldførelse måles ved at se på, om eleven i elevregistret er registreret som havende fuldført en

uddannelse d. 30 september fire, fem og seks år efter at have færdiggjort 9. klasse (hhv. 51, 63

og 75 måneder).

3.1

Fagligt gab ved folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse

Piger har i alle år siden 2008 fået et højere karaktergennemsnit end drenge ved de obligatoriske prøver

i folkeskolens afgangseksamen, jf. figur 3.1. Den gennemsnitlige karakter er steget for både piger og

drenge, men gennemsnittet er steget mere for piger end for drenge. Forskellen i karaktergennemsnittet

FAGLIGT GAB I 9. KLASSE OG OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE

٠ 15 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

er således steget fra 0,3 til 0,8 karakterpoint fra 2008 til 2019. I 2019 får piger gennemsnit et resultat i

folkeskolens afgangseksamen på 7,8, mens drenge i gennemsnit får et resultat på 7,0.

Figur 3.1 Udvikling i karaktergennemsnit i folkeskolens afgangseksamen for drenge og piger

10,0

8,0

6,0

4,0

2,0

0,0

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Drenge

2014

2015

2016

2017

2018

2019

6,8

6,5

6,8

6,5

7,2

6,9

7,1

6,7

7,2

6,8

7,3

6,9

7,4

6,9

7,7

7,1

7,8

7,1

7,8

7,1

7,7

7,0

7,8

7,0

Piger

Anm.: Figuren inkluderer kun de elever, der har aflagt alle obligatoriske prøver i 9. klasse.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

Pigernes højere karakterer ved folkeskolens afgangseksamen afspejler, at cirka 62 pct. af pigerne i 2019

har et højere karaktergennemsnit end 7, mens det kun gælder cirka 47 pct. af drengene, jf. figur 3.2.

Figur 3.2 Spredning i karaktergennemsnit i folkeskolens afgangseksamen i 2019 for drenge og piger

Andel elever

Drenge

Piger

Karaktergennemsnit i folkeskolens afgangseksamen

Anm.: Figuren inkluderer kun de elever, der har aflagt alle obligatoriske prøver i 9. klasse.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

I dansk er forskellen mellem piger og drenges gennemsnitlige resultater ved 9. klasses afgangsprøver i

endnu større end forskellen i karaktergennemsnittet. I gennemsnit er pigers karakterer i dansk 1,7 ka-

rakterpoint højere end drengenes, jf. figur 3.3. Omvendt får drenge i gennemsnit højere karakterer i

matematik end piger. Forskellen er dog blevet mindre siden 2008, men drenge får i gennemsnit stadig

0,2 karakterpoint højere karakterer end piger.

FAGLIGT GAB I 9. KLASSE OG OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE

٠ 16 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.3 Forskel mellem pigers og drenges karaktergennemsnit i dansk og matematik ved 9.

klasses afgangsprøver

Forskel mellem

piger og drenge

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

1,7

1,1

-0,5

-0,2

2008

2009

2010

2011

2012

Dansk

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Matematik

Anm.: Figuren inkluderer kun de elever, der har aflagt alle obligatoriske prøver i 9. klasse.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

Samlet set er der flere drenge end piger, der afslutter grundskolen uden at have aflagt alle obligatori-

ske 9.-klasseprøver. Overrepræsentationen af drenge skal blandt andet ses i lyset af, at der er flere

drenge end piger, som afslutter 9. klasse i et specialtilbud.

Drenge udgør ca. 63 pct. af de elever, der

ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver. Til sammenligning udgør drenge ca. halvdelen af alle

elever, der afslutter grundskolen, og omkring to tredjedele af de elever, der afslutter grundskolen i et

specialtilbud (Børne- og Undervisningsministeriet 2021).

3.2

Overgang til ungdomsuddannelse

I dette afsnit belyses drenge og pigers overgang til ungdomsuddannelse samt sammenhængen med

faglige resultater. Der præsenteres resultater for overgang til ungdomsuddannelse efter 1 år (15 mdr.).

En analyse af overgang til ungdomsuddannelse efter 3 mdr. viser tilsvarende resultater.

Andelen af elever, der ikke er i gang med fuldtidsuddannelse 1 år efter afslutningen af 9. klasse, har de

senere år ligget omkring 8-9 pct. for drenge og 7-8 pct. for piger. Data for det seneste år kan typisk

ændre sig pga. efterregistrering, når data opdateres igen året efter. Derfor viser figur 3.4 tal for både

2017 og 2018. For de elever, der afsluttede 9. klasse i 2018, er 12 pct. af drengene og 10 pct. af pigerne

ikke i gang med en uddannelse efter 1 år.

Omkring 10 pct. af eleverne afsluttede i 2019 9. klasse uden at aflægge alle obligatoriske 9.-klasseprøver. Blandt

elever, der afsluttede 9. klasse i et specialtilbud, var andelen ca. 77 pct. (Børne- og Undervisningsministeriet 2021).

FAGLIGT GAB I 9. KLASSE OG OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE

٠ 17 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.4. Elevers uddannelsesstatus 1 år efter de har afsluttet 9. klasse

Anm.: Uddannelsesstatus er opgjort 1 år (15 måneder) efter afslutning af 9. klasse. 10. klasse inkluderer forberedende uddan-

nelser og øvrige ungdomsuddannelser. Tal for det seneste år kan ændre sig, når der kommer nye dataopdateringer.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

Piger er i højere grad end drenge i gang med en gymnasial uddannelse 1 år efter, de har afsluttet 9.

klasse. Blandt elever, der afsluttede grundskolen i 2018, er omkring 78 pct. af pigerne i gang med en

gymnasial uddannelse, mens det gælder cirka 62 pct. af drengene. Andelen der starter på en gymnasial

uddannelse er steget for begge grupper siden 2008.

Omvendt er andelen af drenge, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 1 år efter 9. klasse

større end for pigerne. For drenge er 23 pct. i gang med en erhvervsuddannelse, mens det for pigerne

gælder 10 pct. Andelen af piger og drenge, der er i gang med en erhvervsuddannelse efter 1 år, er fal-

det siden 2008.

Der er en klar sammenhæng mellem elevernes faglige resultater, og hvorvidt de er i gang med en ung-

domsuddannelse 1 år efter 9. klasse, jf. figur 3.5. Elever med højere karakterer er langt oftere i gang

med en uddannelse. Sammenhængen ses for både drenge og piger. Der er desuden sammenhæng

mellem karakterer og valget af ungdomsuddannelse. Desto højere karakterer, desto hyppigere er ung-

domsuddannelsen gymnasial.

Samtidig ses generelt kun små forskelle i andelen, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, når

man sammenligner drenge og piger med samme karakterniveau, eller som ikke har aflagt alle obligato-

riske prøver. Det indikerer, at det faglige gab mellem drenge og piger kan være en medvirkende årsag

til, at færre drenge er i gang med en ungdomsuddannelse.

Piger, der har opnået et karaktergennemsnit på under 2, er i klart mindre grad i gang med en ung-

domsuddannelse 1 år efter 9. klasse end drenge med samme karaktergennemsnit. Det kan skyldes, at

pigerne i højere grad orienterer sig i retning af de gymnasiale uddannelser, hvor de har svært ved at

blive optaget på grund af adgangskrav.

Gruppen af elever, der ikke har aflagt alle prøver, omfatter elever, der ikke har aflagt prøver, fordi de

har været fritaget, syge eller udeblevet. Desuden indgår elever fra prøve- og karakterfri skoler. En del af

eleverne fra gruppen optages sandsynligvis på ungdomsuddannelser efter optagelsesprøve. Gruppen

udgør 9,4 pct. af populationen i analysen af overgang til ungdomsuddannelser.

Klart færre elever, der har fået mindre end 2 i gennemsnit er i gang med en erhvervsuddannelse 1 år efter afslut-

ningen af 9. klasse i 2018 end i 2008. Det er formentlig en konsekvens af de nye adgangskrav til erhvervsuddannel-

ser med krav om mindst 2 i dansk og matematik, der blev indført i 2015.

FAGLIGT GAB I 9. KLASSE OG OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE

٠ 18 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.5 Elevers uddannelsesstatus 1 år efter de har afsluttet 9. klasse, fordelt på køn og

karaktergennemsnit i folkeskolens afgangseksamen, 2018

Anm.: 10. klasse inkluderer forberedende uddannelser og øvrige ungdomsuddannelser.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

For at undersøge sammenhængen mellem elevernes køn, deres faglige resultater og deres sandsynlig-

hed for at overgå til ungdomsuddannelse nærmere, er der gennemført en statistisk analyse i form af en

logistisk regression (se bilag 2).

Der er en klar sammenhæng mellem elevernes faglige resultater og deres sandsynlighed for at være i

gang med en uddannelse 1 år efter afslutning af 9. klasse, når der kontrolleres for elevernes baggrund.

Jo højere karaktergennemsnit eleverne får i folkeskolens afgangseksamen, jo større er sandsynligheden

for at være i gang med en ungdomsuddannelse 1 år efter 9. klasse.

Der ses derimod ikke en sammenhæng mellem køn og sandsynligheden for at være i gang med en

ungdomsuddannelse 1 år efter afslutning af 9. klasse, når der i analysen kontrolleres for forskelle i ele-

vernes karakterer, herkomst, socioøkonomiske baggrund og funktionsnedsættelser. Det fremgår også

af de beregnede prædikterede sandsynligheder for at overgå til ungdomsuddannelse for drenge og

piger med forskellige karakterniveauer, og med justering for de øvrige faktorer i modellen, jf. tabel 3.1.

Det kan fortolkes som, at sammenhængen mellem køn og sandsynligheden for at overgå til ungdoms-

uddannelse i nogen grad virker gennem forskelle i det faglige niveau, eleverne har opnået ved afslut-

ningen af grundskolen.

Tabel 3.1 Prædikterede sandsynligheder for at være i gang med en ungdomsuddannelse 1 år efter

afsluttet 9. klasse for hhv. drenge og piger ved forskellige gennemsnit i folkeskolens

afgangseksamen

Gennemsnit i folkeskolens afgangseksamen

Drenge

Piger

73%

85%

92%

96%

98%

Anm.: Tabellen indeholder prædikterede sandsynligheder for at være i gang med en ungdomsuddannelse 1 år (15 måneder)

efter afslutning af 9. klasse for elever med forskellige karaktergennemsnit. De prædikterede sandsynligheder er baseret

på den logistiske regression. Alle andre variable end elevernes gennemsnit i folkeskolens afgangseksamen ligger på de

observerede værdier. Inkluderer de elever, der har afsluttet 9. klasse i 2008-2017 og har aflagt alle obligatoriske prøver

i 9. klasse.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

Tabel 3.1 viser, at drenge og piger med 10 i gennemsnit i folkeskolens afgangseksamen har en forud-

sagt sandsynlighed på 98 pct. for at være i gang med en ungdomsuddannelse 1 år efter afsluttet 9.

FAGLIGT GAB I 9. KLASSE OG OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE

٠ 19 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

klasse. For drenge og piger, der har 2 i gennemsnit i folkeskolens afgangseksamen, er sandsynligheden

73 pct.

Samlet set har de drenge og piger, der har aflagt alle prøver i folkeskolens afgangseksamen, 92 pct.

sandsynlighed for at være i gang med en ungdomsuddannelse efter 1 år, mens sandsynligheden for

elever, der ikke har aflagt alle prøver, er 50 pct. for drenge og 47 pct. for piger (tal ikke vist i tabel). Der

ses kun få og relativt små kønsforskelle i betydningen af baggrundsfaktorer.

3.3

Fuldførelse af ungdomsuddannelse

I dette afsnit analyseres køn og faglige resultaters betydning for fuldførelse af ungdomsuddannelse. I

analysen indgår elever, der afsluttede grundskolen i årene 2008 til 2013. Fuldførelse af ungdomsuddan-

nelse opgøres 4, 5 og 6 år efter færdiggjort 9. klasse (51, 63 og 75 måneder efter). Da nogle ungdoms-

uddannelser tager længere tid end fire år at gennemføre, vil beskrivelsen af resultaterne her primært

fokusere på fuldførelse af ungdomsuddannelse efter 6 år.

Der er en klar sammenhæng mellem elevernes faglige resultater, og hvorvidt eleverne har fuldført en

ungdomsuddannelse efter 6 år. Jo højere karaktergennemsnit i folkeskolens afgangseksamen, jo flere

drenge og piger har fuldført en ungdomsuddannelse, jf. figur 3.6. For elever, der har fået mindre end 2 i

folkeskolens afgangseksamen, er det knap 70 pct. af både pigerne og drengene, der ikke har fuldført en

ungdomsuddannelse efter 6 år. For elever, der har fået et karaktergennemsnit på mere end 9, er det

kun 7 pct. af drengene og pigerne, der ikke har fuldført en ungdomsuddannelse efter 6 år.

Karaktererne har også sammenhæng med, hvilken type ungdomsuddannelse eleven vælger. De elever,

der får mindre end 5 i gennemsnit, vælger i højere grad en erhvervsuddannelse end de elever, der får et

højere gennemsnit. Elever med et gennemsnit på mere end 5 vælger og gennemfører i højere grad en

gymnasial uddannelse.

Figur 3.6 Hvilken ungdomsuddannelse har eleverne fuldført efter 6 år? Fordelt på køn og

karaktergennemsnit i folkeskolens afgangseksamen.

Anm.: Fuldførelse af ungdomsuddannelse er opgjort 6 år (75 måneder) efter afslutning af 9. klasse for elever, der afsluttede 9.

klasse i 2013.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

Fuldførelse af ungdomsuddannelser efter 6 år er opgjort for elever, der afsluttede 9. klasse i 2013, altså

før de nye adgangskrav om bl.a. mindst 2 i dansk og matematik blev indført for erhvervsuddannelser.

Andel, der har fuldført en ungdomsuddannelse hhv. 4, 5 og 6 år efter afslutningen af 9. klasse, opgøres som ande-

len af alle elever, der har afsluttet 9. klasse.

FAGLIGT GAB I 9. KLASSE OG OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE

٠ 20 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Analysen kan derfor ikke sige noget om, hvorvidt de nye adgangskrav betyder, at færre elever med lave

faglige resultater vil fuldføre en erhvervsuddannelse fremover.

For at undersøge sammenhængen mellem elevernes køn, deres faglige resultater og deres sandsynlig-

hed for at fuldføre en ungdomsuddannelse, er der gennemført en statistisk analyse i form af en logi-

stisk regression på samme måde som i forbindelse med analysen af overgang til ungdomsuddannelse

(se bilag 2).

Der ses som tidligere en klar positiv sammenhæng mellem elevernes faglige resultater og både drenge

og pigers sandsynlighed for at fuldføre en ungdomsuddannelse 6 år efter afslutning af 9. klasse, når der

kontrolleres for køn og elevernes baggrund. Jo højere karaktergennemsnit eleverne får i folkeskolens

afgangseksamen, jo større er sandsynligheden for at have fuldført en ungdomsuddannelse efter 6 år.

Piger har desuden en højere sandsynlighed for at have fuldført en ungdomsuddannelse, også når der

kontrolleres for elevernes faglige resultater samt deres baggrund i forhold til herkomst, socioøkono-

misk baggrund og funktionsnedsættelser. Piger har i gennemsnit 2,5 procentpoint højere sandsynlig-

hed for at fuldføre end drenge, der er identiske med hensyn til alle andre karakteristika end køn. Piger

har således større sandsynlighed for at fuldføre en ungdomsuddannelse, både fordi de i gennemsnit

opnår højere karakterer i grundskolen end drengene, og fordi der er nogle sammenhænge mellem køn

og sandsynligheden for at fuldføre, der ser ud til at få betydning i løbet af ungdomsuddannelsen.

Der er også i forbindelse med fuldførelse af ungdomsuddannelse begrænsede kønsforskelle i betydnin-

gen af baggrundsfaktorer. Der ses en negativ sammenhæng mellem psykiske funktionsnedsættelser og

sandsynligheden for at fuldføre, der i gennemsnit er større for piger end for drenge (resultater ikke

vist).

Resultaterne ses også af en beregning af de gennemsnitlige prædikterede sandsynligheder for at fuld-

føre ungdomsuddannelse for drenge og piger med forskellige karakterniveauer, og med justering for

de øvrige faktorer i modellen, jf. tabel 3.1.

Resultaterne viser, at piger ved hvert karakterniveau alt andet lige har en højere gennemsnitlig sand-

synlighed for at fuldføre en ungdomsuddannelse end drenge. Sandsynligheden for at fuldføre er mel-

lem 1,5 til 2,9 procentpoint højere for piger end drenge for de givne karaktertrin. Det ses samtidig, at

sammenhængen mellem faglige resultater i grundskolen og sandsynligheden for at fuldføre en ung-

domsuddannelse ikke er fuldstændig ens for drenge og piger. Dette understøttes af interaktionen mel-

lem faglige resultater og køn i den logistiske regression, der viser, at faglige resultater i gennemsnit har

lidt større betydning for pigers sandsynlighed for at fuldføre en ungdomsuddannelse end for drenges

(ikke vist).

Tabel 3.2. Prædikterede sandsynligheder for at fuldføre ungdomsuddannelse 6 år efter afsluttet 9.

klassefor hhv. drenge og piger med forskelligt gennemsnit i folkeskolens afgangseksamen

Gennemsnit i folkeskolens afgangseksamen

Drenge

Piger

49%

51%

64%

67%

77%

80%

86%

89%

92%

94%

Anm.: Tabellen indeholder prædikterede sandsynligheder for at have fuldført en ungdomsuddannelse 6 år (75 måneder) efter

afslutning af 9. klasse for elever med forskellige karaktergennemsnit. De prædikterede sandsynligheder er baseret på

den logistiske regression. Alle andre variable end elevernes gennemsnit i folkeskolens afgangseksamen ligger på de

observerede værdier. Inkluderer de elever, der har afsluttet 9. klasse i 2008-2013 og har aflagt alle obligatoriske prøver

i 9. klasse.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

FAGLIGT GAB I 9. KLASSE OG OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE

٠ 21 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 3.2 viser, at drenge og piger med 10 i gennemsnit i folkeskolens afgangseksamen har hhv. 92 og

94 pct. sandsynlighed for at have fuldført en ungdomsuddannelse 6 år efter afsluttet 9. klasse. For

drenge og piger, der har 2 i gennemsnit i folkeskolens afgangseksamen, er sandsynligheden kun hhv.

49 og 51 pct.

Samlet set har de drenge og piger, der har aflagt alle prøver i folkeskolens afgangseksamen, hhv. 78

pct. og 81 pct. sandsynlighed for at have fuldført en ungdomsuddannelse efter 6 år. Sandsynligheden

for elever, der ikke har aflagt alle prøver, er cirka 33 pct. for både drenge og piger (tal ikke vist i tabel).

3.4

Delkonklusion

Piger får et højere karaktergennemsnit end drenge ved de obligatoriske prøver i folkeskolens afgangs-

eksamen i 9. klasse. Forskellen er steget fra 0,3 i 2008 til 0,8 karakterpoint i 2019. I dansk er pigers ka-

rakterer i gennemsnit 1,7 karakterpoint højere end drenges, mens drenges karakterer i matematik er 0,2

karakterpoint højere end pigers. I både dansk og matematik har udviklingen i pigers karakterer været

mere positiv end udviklingen i drenges karakterer i 2008-2019.

Andelen af elever, der ikke er i gang med fuldtidsuddannelse 1 år efter afslutningen af 9. klasse, har de

senere år ligget omkring 8-9 pct. for drenge og 7-8 pct. for piger. Piger er i højere grad i gang med en

gymnasial uddannelse, mens drenge i højere grad er i gang med en erhvervsuddannelse.

Der er en klar sammenhæng mellem elevernes faglige præstationer, og om de er i gang med en ung-

domsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, når der kontrolleres for elevernes baggrund. Jo højere ka-

raktergennemsnit eleverne får i folkeskolens afgangseksamen, jo større er sandsynligheden for at være

i gang med en ungdomsuddannelse 1 år efter 9. klasse. Der ses derimod ikke en sammenhæng mellem

køn og sandsynligheden for at være i gang med en ungdomsuddannelse 1 år efter afslutning af 9.

klasse, når der tages højde for elevernes karakterer, herkomst, socioøkonomiske baggrund og funkti-

onsnedsættelser.

Flere piger end drenge gennemfører en ungdomsuddannelse. Seks år efter afsluttet 9. klasse har 71 pct.

af drengene og 77 pct. af pigerne fuldført en ungdomsuddannelse.

Faglige resultater i form af karakterer fra grundskolen har stor betydning for om både drenge og piger

fuldfører ungdomsuddannelse. Køn har samtidig en selvstændig betydning for fuldførelse af ungdoms-

uddannelse, når der tages højde for faglige resultater i 9. klasse, socioøkonomisk baggrund, herkomst

og funktionsnedsættelser. Piger har således både større sandsynlighed for at fuldføre en ungdomsud-

dannelse, fordi de i gennemsnit opnår højere karakterer i grundskolen end drengene, og fordi der er

nogle sammenhænge mellem køn og sandsynligheden for at fuldføre, der får betydning i løbet af ele-

vernes tid på ungdomsuddannelsen.

FAGLIGT GAB I 9. KLASSE OG OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE

٠ 22 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Udvikling i fagligt gab fra 9. klasse til

studentereksamen (stx)

I dette afsnit analyseres udviklingen i fagligt gab mellem drenge og piger fra 9. klasse til den 3-årige

almene studentereksamen stx i dansk og matematik. Den almene studentereksamen er valgt, fordi det

er den ungdomsuddannelse, flest elever vælger efter grundskolen, og fordi der her er set fald i karakte-

rerne fra 9. klasse, der har givet anledning til særlig opmærksomhed.

Analysen besvarer følgende spørgsmål:



Hvordan udvikler det faglige gab sig mellem drenge og piger fra 9. klasse til stx?

Hvilke faktorer har betydning for udviklingen i elevers faglige niveau og for det faglige gab?

Analysepopulationen består af fire årgange af elever, der afsluttede stx i 2016-2019, og som samtidig

har en karakter fra den skriftlige eksamen i enten dansk eller matematik i både 9. klasse og gymnasiet.

Populationen og krav til eksamen og valg af niveau i dansk og matematik er beskrevet i bilag 3.

Udviklingen i det faglige gab imellem drenge og piger analyseres både gennem deskriptive analyser og

økonometriske analyser. De deskriptive analyser giver et godt indblik i elevernes rå karaktergennemsnit

uden at kontrollere for faktorer, der kan påvirke karakteren. De økonometriske analyser giver derimod

et alt-andet-lige billede af det faglige gab og besvarer spørgsmålet om, hvor stort det faglige gab imel-

lem drenge og piger er, hvis eleverne ligner hinanden på alle de øvrige parametre, der er inkluderet i

modellen.

Det faglige gab er blevet undersøgt vha. flere forskellige modeller med forskellige modelspecifikatio-

ner. Resultaterne fra modellerne er meget konsistente, og i denne rapport gengives kun resultaterne af

den mest avancerede model, som er en Random Effects (RE) model med skole Fixed Effects (FE). Model-

len tager højde for, at de samme elever indgår ved to forskellige tidspunkter, og at der er uobserver-

bare effekter på skoleniveau (stx). I modellen kontrolleres for baggrundskarakteristika bestående af

baggrundsvariable (f.eks. socioøkonomi, sociale foranstaltninger og diagnoser), skolevariable fra 9.

klasse (skoletype og specialundervisning) samt en skoleindikatorer (stx-institutionen eleverne går på).

Skoleindikatoren sikrer, at kønsforskellen ikke er drevet af – eller undervurderet pga. – forskelle i skole-

specifikke karakteristika, der påvirker elevernes læringsmuligheder.

Analysen har en lang række styrker, men på trods af dette, giver resultaterne ikke et generelt svar på,

hvordan det faglige gab potentielt vil udvikle sig fra grundskolen til stx for alle elever i grundskolen.

Det skyldes, at analysepopulationen nødvendigvis må bestå af elever på stx, der har gennemført ud-

dannelsen og fået et studenterbevis. Som det fremgår af bilag 3, er denne population ikke repræsenta-

tiv for elever, der afslutter grundskolen, da der er selektion både i valg og fuldførelse af ungdomsud-

dannelse og i valg af linje, fag og niveau (i matematik) på stx.

4.1

Dansk

I dansk falder drenge og pigers karakterer lige meget fra 9. klasse til stx. Både drenge og piger oplever

et fald på 1,2 i karakteren imellem 9. klasse og stx, når man ser på de deskriptive resultater. Det bety-

der, at det faglige gab i pigernes favør i 9. klasse også ses på stx. At drenge og pigers karakter falder

lige meget, bekræftes i den økonometriske analyse, jf. figur 4.1, hvor resultater fra begge analyser vises.

UDVIKLING I FAGLIGT GAB FRA 9. KLASSE TIL STUDENTEREKSAMEN (STX)

٠ 23 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.1. Udviklingen i danskkarakteren

Karaktergennemsnit (dansk)

8,2

7,4

6,6

7,0

6,2

5,8

5,1

9. klasse

Drenge (gns)

Piger (gns)

stx

Drenge (est)

Piger (est)

Anm.: I gymnasiet defineres karakteren ud fra den skriftlige eksamen i dansk. I 9. klasse defineres den skriftlige karakter som et

vægtet gennemsnit af karaktererne fra fagdisciplinerne ”læsning”, ”Retskrivning” og ”Skriftlig fremstilling”. Kun elever med en

karakter i de tre fagdiscipliner får udregnet et gennemsnit. Tal i figur er afrundede. Øvrige variabeldefinitioner fremgår af bilaget.

Resultater fra deskriptiv analyse (gns) og fra økonometrisk analyse (est).

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

Baggrundsforhold påvirker drenge og pigers karakterudvikling ens, og bidrager dermed ikke til udvik-

ling i det faglige gab fra 9. klasse til studentereksamen.

Baggrundsforhold spiller til gengæld en rolle for det faglige gab mellem drenge og piger allerede i 9.

klasse, og påvirker derudover både piger og drenges faglige udvikling imellem 9. klasse og stx. Særlig

interessant er det, at der er et større fagligt gab mellem drenge og piger i både 9. klasse og stx blandt

elever med højtuddannede forældre, jf. nedenstående figur 4.2. Derudover viser analysen, at effekten af

socioøkonomisk baggrund stiger på stx sammenlignet med i 9. klasse. Det er i nedenstående figur illu-

streret ved forældrenes højeste fuldførte uddannelse, hvor det fremgår, at elever, hvis forældre har en

lang videregående uddannelse, oplever et mindre karakterfald end elever, hvis forældre har en grund-

skoleuddannelse.

Ses da der ikke er signifikant interaktionseffekter mellem køn, baggrundsforhold og tid.

UDVIKLING I FAGLIGT GAB FRA 9. KLASSE TIL STUDENTEREKSAMEN (STX)

٠ 24 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.2 Forældrenes uddannelse (dansk)

Karaktergennemsnit (dansk)

9. klasse

Drenge (grund)

Piger (grund)

stx

Drenge (LVU)

Piger (LVU)

8,7

7,6

7,4

6,6

7,4

6,4

5,8

5,0

Anm.: I gymnasiet defineres karakteren ud fra den skriftlige eksamen i dansk. I 9. klasse defineres den skriftlige karakter som et

vægtet gennemsnit af karaktererne fra fagdisciplinerne ”læsning”, ”Retskrivning” og ”Skriftlig fremstilling”. Kun elever med en

karakter i de tre fagdiscipliner får udregnet et gennemsnit og indgår dermed i analysen. Tal i figur er afrundede. Øvrige variabel-

definitioner fremgår af bilaget.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

4.2

Matematik

I figur 4.3 og figur 4.4 ses udviklingen i karakterniveauet i matematik for drenge og piger, når der ikke

er taget højde for baggrundskarakteristika, der kan påvirke karakteren. Ligesom i dansk, falder både

drenge og pigers karakterer fra 9. klasse til studentereksamen. Pigers karakterer falder dog mindre end

drenges, så piger samlet set ender med en marginalt højere karakter end drenge i den skriftlige mate-

matikeksamen på stx. Pigernes karakter falder med 1,9 karakterpoint, imens drengenes karakter falder

med 2,7 karakterpoint, jf. figur 4.3.

Der er relativt stor forskel på udviklingen blandt elever, der har valgt matematik A, og elever, der har

valgt matematik B. Derfor beskrives udviklingen separat for matematik A og Matematik B i figur 4.4. I

matematik A falder drenges karakterer 0,4 karakterpoint mere end pigers (2,6 karakterpoint blandt

drenge og 2,2 blandt piger). Blandt elever, der har valgt matematik B på stx, falder drenges karakterer

1,1 karakterpoint mere end pigers (2,8 karakterpoint blandt drenge og 1,7 blandt piger). Drenges karak-

terer falder altså mere – og klart mere blandt elever, der har valgt matematik B på stx.

Pigernes højere karakterer i gymnasiet er primært drevet af elever med matematik på B-niveau, hvor

pigerne på stx opnår cirka 0,7 karakterpoint højere gennemsnit end drengene. På A-niveau haler pi-

gerne også ind på drengene, men har her stadig marginalt lavere karakterer.

UDVIKLING I FAGLIGT GAB FRA 9. KLASSE TIL STUDENTEREKSAMEN (STX)

٠ 25 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.3 Deskriptiv udvikling i

matematikkarakteren

Karaktergennemsnit (matematik)

9. klasse

Drenge

stx

Piger

Figur 4.4 Deskriptiv udvikling i

matematikkarakteren fordelt på niveau

Karaktergennemsnit (matematik)

6,2

6,1

9. klasse

Drenge (Mat A)

Drenge (Mat B)

8,8

8,2

9,7

9,1

7,6

7,2

7,1

7,0

5,5

4,8

stx

Piger (Mat A)

Piger (Mat B)

Anm.: I gymnasiet defineres karakteren ud fra den skriftlige

eksamen i matematik. I 9. klasse defineres den skriftlige ka-

rakter som et vægtet gennemsnit af karaktererne fra fagdi-

sciplinerne ”Uden hjælpemidler” og ”Med hjælpemidler”.

Kun elever med en karakter i de to fagdiscipliner får udreg-

net et gennemsnit. Tal i figur er afrundede. Øvrige variabel-

definitioner fremgår af bilaget.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og

data fra Danmarks Statistik.

Anm.: I gymnasiet defineres karakteren ud fra den skriftlige

eksamen i matematik. I 9. klasse defineres den skriftlige ka-

rakter som et vægtet gennemsnit af karaktererne fra fagdi-

sciplinerne ”Uden hjælpemidler” og ”Med hjælpemidler”.

Kun elever med en karakter i de to fagdiscipliner får udreg-

net et gennemsnit. Tal i figur er afrundede. Øvrige variabel-

definitioner fremgår af bilaget.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og

data fra Danmarks Statistik.

På grund af forskellen i det faglige gab og udviklingen i det faglige gab mellem elever, der har valgt

matematik på A eller B-niveau, er der lavet to separate økonometriske analyser for matematik på A og

B-niveau. Det overordnede resultat af de to analyser ses nedenfor i figur 4.5.

Figur 4.5 Estimeret udvikling i matematikkarakteren fordelt på niveau

Karaktergennemsnit (matematik)

8,4

9. klasse

Drenge (Mat A)

Piger (Mat A)

stx

Drenge (Mat B)

Piger (Mat B)

7,8

6,3

5,7

4,8

4,5

3,3

2,7

Anm.: I gymnasiet defineres karakteren ud fra den skriftlige eksamen i matematik. I 9. klasse defineres den skriftlige karakter som

et vægtet gennemsnit af karaktererne fra fagdisciplinerne ”Uden hjælpemidler” og ”Med hjælpemidler”. Kun elever med en karak-

ter i de to fagdiscipliner får udregnet et gennemsnit. Tal i figur er afrundede. Øvrige variabeldefinitioner fremgår af bilaget.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

Når der tages højde for baggrundsvariable i den økonometriske analyse, ses den samme tendens som i

den deskriptive analyse, hvor drenge oplevede et større fald i matematikkarakteren på stx sammenlig-

net med piger.

I matematik på B-niveau estimeres det, at drenges karakter falder med 1,2 karakterpoint mere end pi-

gers. I matematik på A-niveau falder drenges karakter med 0,9 karakterpoint mere end pigers. Til for-

skel fra de deskriptive resultater, peger resultaterne af den økonometriske analyse på, at pigerne også

UDVIKLING I FAGLIGT GAB FRA 9. KLASSE TIL STUDENTEREKSAMEN (STX)

٠ 26 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

overhaler drengene i matematik på A-niveau, når der kontrolleres for elevernes baggrundskarakteri-

stika.

Når man ser på udviklingen i det faglige gab i matematik fra 9. klasse til studentereksamen, skal man

være opmærksom på, at drenge i større grad end piger vælger matematik på A-niveau (57 pct. og 49

pct.). Da der sandsynligvis er en positiv sammenhæng mellem valget af matematik på A-niveau og ev-

ner og interesse for matematik, kan denne selektion være en medvirkende årsag til at drenges karakte-

rer i matematik falder mere end pigers.

Elever fra familier med en stærk socioøkonomisk baggrund får højere karakterer i matematik. Drenge

har dog ikke helt det samme udbytte heraf i matematik A som pigerne. I 9. klasse får drenge fra højtud-

dannede familier eksempelvis et karaktergennemsnit, der kun er 0,2 karakterpoint højere end pigerne,

sammenlignet med 0,6 karakterpoint for elever, hvis forældre har en grundskoleuddannelse, som højest

fuldførte uddannelse. Ved studentereksamen får drenge med højtuddannede forældre 0,6 karakterpo-

int lavere karakterer end pigerne, imens den gennemsnitlige karakter blandt drenge, hvis forældre har

en grundskoleuddannelse, kun er 0,3 karakterpoint lavere end pigers, jf. figur 4.6.

Både i matematik A og B oplever eleverne et mindre fald i karakteren, når de har højtuddannede foræl-

dre og/eller forældre med høje indkomster. Det vil altså sige, at betydningen af at have en stærk socio-

økonomisk baggrund stiger i gymnasiet, jf. figur 4.6 og figur 4.7 for forældres uddannelse.

Figur 4.6 Forældrenes uddannelse (Mat A)

Figur 4.7 Forældrenes uddannelse (Mat B)

Karaktergennemsnit (matematik A)

9. Klasse

Drenge (grund)

Drenge (LVU)

Karaktergennemsnit (matematik B)

9,4

9,2

8,4

7,8

7,2

6,6

4,8

4,5

7,6

7,0

6,3

5,7

5,6

5,1

3,3

2,7

stx

Piger (grund)

Piger (LVU)

9. klasse

Drenge (grund)

Drenge (LVU)

stx

Piger (grund)

Piger (LVU)

Anm.: I gymnasiet defineres karakteren ud fra den

skriftlige eksamen i matematik. I 9. klasse defineres

den skriftlige karakter som et vægtet gennemsnit af

karaktererne fra fagdisciplinerne ”Uden hjælpemid-

ler” og ”Med hjælpemidler”. Kun elever med en ka-

rakter i de to fagdiscipliner får udregnet et gennem-

snit. Tal i figur er afrundede. Øvrige variabeldefiniti-

oner fremgår af bilaget.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne

data og data fra Danmarks Statistik.

Anm.: I gymnasiet defineres karakteren ud fra den

skriftlige eksamen i matematik. I 9. klasse defineres

den skriftlige karakter som et vægtet gennemsnit af

karaktererne fra fagdisciplinerne ”Uden hjælpemid-

ler” og ”Med hjælpemidler”. Kun elever med en ka-

rakter i de to fagdiscipliner får udregnet et gennem-

snit. Tal i figur er afrundede. Øvrige variabeldefiniti-

oner fremgår af bilaget.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne

data og data fra Danmarks Statistik.

4.3

Delkonklusion

Både drenge og pigers karakterer falder fra 9. klasse til studentereksamen i både dansk og matematik.

I dansk falder både drenge og pigers karakterer med 1,2 karakterpoint, og det faglige gab kan derfor

siges at være uændret fra 9. klasse til studentereksamen.

I matematik falder drenges karakter tydeligt mere end pigers. I matematik A falder drenges karakterer

0,4 karakterpoint mere end pigers (2,6 karakterpoint blandt drenge og 2,2 blandt piger). Blandt elever,

der har valgt matematik B på stx, falder drenges karakterer 1,1 karakterpoint mere (2,8 karakterpoint

UDVIKLING I FAGLIGT GAB FRA 9. KLASSE TIL STUDENTEREKSAMEN (STX)

٠ 27 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

blandt drenge og 1,7 blandt piger). Drenges karakterer falder altså mere – og klart mere blandt elever,

der har valgt matematik B på stx.

De økonometriske analyser viser, at baggrundsforhold kun har lille betydning for forskellen i drenge og

pigers karakterudvikling. Samtidig viser de, at betydningen af socioøkonomisk baggrund stiger fra 9.

klasse til studentereksamen for elever, der gennemfører en studentereksamen.

UDVIKLING I FAGLIGT GAB FRA 9. KLASSE TIL STUDENTEREKSAMEN (STX)

٠ 28 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Perspektiver og mulige forklaringer på det

faglige gab

I dette afsnit identificeres og beskrives en række mulige forklaringer på det faglige gab mellem drenge

og piger. Afsnittet består dels af en litteraturgennemgang af den eksisterende forskning, dels af en ana-

lyse af mulige forklaringer i en dansk folkeskolekontekst og endelig af en perspektivering, der peger på

en række områder, der kan sættes fokus på i videre arbejde for at opnå yderligere forståelse af det fag-

lige gab mellem drenge og piger.

Gennemgangen af forskningslitteraturen tager afsæt i et stort norsk litteraturreview af forskningslittera-

turen om forskelle i skoleresultater mellem drenge og piger

suppleret med yderligere relevant forsk-

ning og analyser, herunder en række danske studier.

Som et supplement til gennemgangen af forskningslitteraturen udbygges de beskrivende analyser fra

afsnit 2 med statistiske analyser, der belyser sammenhængen mellem det faglige gab i folkeskolen og

en række mulige forklaringer på det faglige gab på elev-, lærer- og klasseniveau.

I den afsluttende perspektivering peges på baggrund af litteraturgennemgangen fremad på områder,

der kan sættes fokus på i videre arbejde, og resultaterne af analysen sammenholdes med resultaterne

af forskningen på området.

5.1

Hvad siger forskningen?

Forskningen identificerer en række mulige forklaringer på det faglige gab mellem drenge og piger.

Et overordnet resultat er, at der ikke findes få, enkle eller entydige forklaringer på, hvorfor det faglige

gab opstår eller hvor og gennem hvilke mekanismer, det udvikler sig.

Forskningsfeltet er så omfattende, at en fyldestgørende gennemgang ikke er mulig her. Vi gennemgår

dog tre af de væsentligste områder i forskningen: Forskelle i drenge og pigers udvikling samt sociale

og emotionelle færdigheder, funktionsnedsættelser og en række karakteristika ved selve læringssituati-

onen i klasseværelset.

5.1.1

Forskelle i udvikling samt sociale og emotionelle færdigheder

Forskelle i kognitive evner og udvikling

Der er en stærk sammenhæng mellem IQ og skolekarakterer – en sammenhæng der tager til i takt

med, at man kommer højere op i uddannelsessystemet (NOU 2019). Studier af skolebørn, unge og

voksne viser samtidig, at der ikke er væsentlig forskel mellem drenge og piger, når det kommer til ge-

nerel intelligens (Flynn 1998; Roth mfl. 2015; Spinath mfl. 2014; Zell mfl. 2015). Derimod viser flere stu-

dier, at pigers kognitive udvikling sker tidligere end drenges (f.eks. Arden og Plomin 2006; Eriksson mfl.

Norges offentlige utredninger 2019:3: Nye sjanser – bedre læring. Kjønnsforskjeller i skoleprestasjoner og utdan-

ningsløp.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 29 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

2012). Det sætter piger i en bedre position til at tilegne sig færdigheder før skolestart, hvilket igen dan-

ner et bedre grundlag for videre læring i de tidlige klasser.

Det er især sproglige færdigheder, piger udvikler tidligere end drenge (se f.eks. Berglund mfl. 2005 og

Stangeland mfl. 2018). Drenge har således større sandsynlighed for sen sprogudvikling sammenlignet

med piger, hvilket kan være en udfordring, da gode sprogfærdigheder har betydning for senere skole-

resultater (Bleses mfl. 2018; Zubrick mfl. 2007; Hohm mfl. 2007). Studier viser, at drenge til gengæld ud-

viser bedre rumforståelse, der hænger sammen med analytiske og matematiske færdigheder (Casey,

Nuttall, Pezaris & Benbow 1995). Disse færdigheder har betydning for, hvor godt man klarer sig i natur-

videnskabelige og tekniske fag (Spelke, 2005).

Sociale og emotionelle færdigheder og motivation

Personlighedstræk eller sociale og emotionelle færdigheder bruges om et bredt spektrum af færdighe-

der, som ikke relaterer sig til generel intelligens (NOU, 2019:79). En metaanalyse viser at samvittigheds-

fuldhed, åbenhed og venlighed hænger sammen med skoleresultater (Poropat 2009). Piger scorer i

gennemsnit højere end drenge, når det kommer til personlighedstræk, som hænger sammen med

gode skoleresultater (De Bolle et al. 2015). Planmæssighed, selvdisciplin og selvregulering viser sig at

være en vigtig forskel mellem kønnene og kan forklare en stor del af det faglige gab (NOU 2019).

Flere studier blandt elever og lærere finder desuden, at piger er mere motiverede for skolearbejde, og

at de leverer en større arbejdsindsats end drenge (Egelund mfl. 2018). Data fra PISA viser, at drenge i

gennemsnit bruger en time mindre end piger på hjemmearbejde om ugen (Ibid.). Lærere oplever også,

at piger har bedre selvkontrol og bedre kan tilpasse sig skolens normer end drenge.

Litteraturen peger på, at drenge i mindre grad, eller først senere end piger, udvikler en række person-

lighedstræk, der understøtter faglig læring (fx koncentrationsevne, pligtopfyldenhed og vedholdenhed).

Forskel i drenges og pigers motivation, arbejdsindsats og læringstilgang forstærker denne kønsforskel.

Man kan derfor have en hypotese om, at drenge lærer mindre og det faglige gab bliver større i klasser,

hvor forudsætningerne for at understøtte et velfungerende læringsmiljø for alle elever i mindre grad er

til stede. Dette beskrives af NOU som ”sårbarheds-hypotesen”, jf. afsnit 5.3.

Forskningen peger på forskellige mulige forklaringer, herunder biologiske forskelle mellem drenge og

piger, forskelle i forventninger til og behandling af drenge og piger samt forskelle i kønsidentitet, socia-

liseringsprocesser og læringsstrategier. Legewie og DiPrete (2012) finder på baggrund af etnografiske

studier, at normer og status i drengegrupper er mere påvirkede af læringsmiljøet i klassen end værdi-

erne i pigegrupper. I klasser og skoler, hvor der er et stærkere læringsorienteret miljø, er det i højere

grad forbundet med status som dreng at arbejde med, interessere sig for og være god til skolearbejdet.

Derimod kan det i klasser og skoler med et svagere læringsorienteret miljø, være forbundet med status

som dreng ikke at interessere sig for skolearbejdet og forstyrre undervisningen.

5.1.2

Psykisk helbred, adfærds- og indlæringsproblemer (funktionsnedsættelser)

Der er forskel på hvilke funktionsnedsættelser, der er mest udbredt blandt piger og drenge. Drenge li-

der i højere grad af udadreagerende lidelser, som adfærdsforstyrrelser, hyperkinetiske forstyrrelser (fx

ADHD) og af autismespektrumforstyrrelser (NOU 2019: 84). Omvendt er indadreagerende psykiske li-

delser såsom angst og depression mere udbredt blandt piger.

Udadreagerende psykiske lidelser vanskeliggør elevers læring og sociale forhold i skolesammenhæng.

Flere studier finder en række problematikker forbundet med skolegang og udadreagerende psykiske

lidelser: lavere karakterer, mindre sandsynlighed for at gennemføre grundskolen, mindre sandsynlighed

for at gennemføre gymnasiet og samlet set færre antal års uddannelse end unge uden disse diagnoser

(Evensen mfl. 2016; Segatun mfl. 2014; Kristoffersen mfl. 2015; Fredriksen mfl. 2014). En metaanalyse

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 30 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

over kønsforskelle i ADHD (Gershon 2002) finder, at piger med ADHD er mindre hyperaktive og udad-

reagerende og har flere internaliserede problemer sammenlignet med drenge. Studiet finder dog også,

at piger med ADHD er mere intellektuelt udfordret end drenge med samme diagnose. Egelund mfl.

(2018) finder ligeledes, at elever med de samme diagnoser udviser forskellige opførsel, når man tager

hensyn til deres køn. Eksempelvis udviser piger med alvorlige adfærdsproblemer, autismespektrumfor-

styrrelser (ASF) og ADHD mere social isolation, mens drenge med de samme diagnoser har flere alvor-

lige adfærdsproblemer og udadreagerende adfærd. Pigerne vurderes til at klare sig bedre når det kom-

mer til at tilpasse sig skolens normer, motivation og arbejdsindsats samt selvkontrol. Overordnet vurde-

res pigerne også til at have bedre skolefaglige resultater.

5.1.3

Forskelle med fokus på læringssituation i klasse og skole

Lærers erfaring, køn og kønsmatch mellem lærer og elev

International forskning giver ikke et entydigt svar på, om lærerens køn eller kønsmatch mellem lærere

og elever har betydning for elevernes skoleresultater (NOU 2019). Et studie finder, at elever med kvin-

delige lærere har bedre resultater end elever med mandlige lærere i halvdelen af de europæiske lande

(Hermann & Diallo 2017 i NOU 2019). Studiet peger på, at en del af forklaringen er, at kvinder er mere

positivt selekteret ind i lærerfaget end mænd. Effekten ved at have en kvindelig lærer er således større i

de lande, hvor lærerlønnen relativt til andre lønninger er højere for kvinder end for mænd (ibid.).

En række studier undersøger betydningen af, at elever undervises af en lærer af samme køn. Grund-

ideen her er, at det påvirker eleven positivt når der er overlap mellem lærerens og elevens køn. Dette

kan skyldes den såkaldte ”rollemodel-effekt”, hvor eleverne spejler sig selv i læreren. Det kan dog også

skyldes den såkaldte ”diskriminationseffekt”, hvor lærerne favoriserer elever af eget køn (Dee 2007;

Holmlund & Sund 2008). Endeligt kan det også skyldes, at mandlige lærere anvender undervisnings-

strategier, der virker godt for drenge og, at kvindelige læreres undervisning passer bedre til piger.

I en dansk kontekst finder et studie fra 2019 en signifikant positiv effekt på eksamenskarakterer i dansk

og matematik i folkeskolen af at have en lærer af samme køn (Andersen & Reimer 2019). Denne effekt

er større for piger end for drenge. Forfatterne undersøger, hvorvidt denne positive effekt kan forklares

af en forskel i kvindelige og mandelige læreres undervisningsstrategier. Det viser sig, at lærernes un-

dervisningsstrategier forklarer hele den positive effekt for drenge, og en stor del af effekten for piger. Et

stort internationalt review af forskningslitteraturen konkluderer dog, at den internationale forskningslit-

teratur, der belyser spørgsmålet på en troværdig måde, ikke finder, at det er ufordelagtigt for drenge at

blive undervist af kvindelige lærere (NOU 2019).

En række studier finder tilsvarende, at lærerens erfaring kun har meget begrænset betydning for ele-

vernes resultater (Hanushek & Rivkin (2012); Rivkin mfl. 2005; NOU 2019).

Klassestørrelse

En reduktion i klassestørrelse kan påvirke elevers læring ved, at læreren får mere tid til hver enkelt elev

samtidigt med, at støj, uro og forstyrrelser i undervisningen minimeres (Lazear 2001). Et dansk studie

fra 2007 finder en lille positiv effekt på sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

ved at gå i en mindre klasse i udskolingen (Browning og Heinesen 2007). Heinesen (2010) finder ligele-

des en positiv effekt ved en reduceret klassestørrelse på eksamenskarakterer i fransk, og her er effekten

størst for drenge og svagtpræsterende elever. En gennemgang af den internationale litteratur på områ-

det konkluderer, at klassestørrelse er vigtig – særlig for elever fra lavindkomst- og minoritetshjem

(Schanzenbach 2014). Et amerikansk studie konkluderer, at det tyder på, at der er heterogene effekter

af klassestørrelse, og finder at piger drager størst fordel af mindre klasser, men understreger samtidig

at der er tale om ”ekstremt” små forskelle (Bosworth 2014). Et svensk studie finder ingen kønsforskelle i

effekten på kognitive-, sociale- og emotionelle færdigheder ved at gå i en mindre klasse i indskolingen

og mellemtrinnet (Fredriksson mfl. 2012). Et Campbell review af forskning om klassestørrelse finder en

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 31 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

positiv men meget lille effekt af mindre klasser i læsning og ingen effekt i matematik. Der er i reviewet

ikke muligt at analysere kønsspecifikke effekter (Filges mfl. 2018). Det er på baggrund af den gennem-

gåede litteratur således ikke muligt at give et entydigt billede af, hvordan klassestørrelse påvirker

drenge og piger forskelligt.

Klassekammerateffekter

En række studier undersøger, hvordan sammensætningen af elever i klassen påvirker den enkelte elev.

Klassekammerateffekter henviser til, at den enkelte elev bliver påvirket af f.eks. klassekammeraternes

baggrundskarakteristika, adfærd og evner (EVA 2016). Meget af forskningen, der undersøger klasse-

kammerateffekter, anvender variation i elevers sociale baggrund eller variation i kønssammensætning

for at sige noget om, hvordan klassekammeraters evner påvirker den enkelte elev.

Spørgsmålet om klassekammerateffekter har længe har været omstridt (Sacerdote 2011). Der er dog i

løbet af de sidste to årtier etableret en vis forskningsmæssig enighed om, at det har negativ betydning

for elevers resultater at gå i klasse med flere svagtpræsterende klassekammerater (Burke & Sass 2013;

Hanushek mfl. 2003; Lavy, Silva & Weinhardt 2012; Burke & Sass 2013 refereret i OECD 2019). Lavpræ-

sterende elever kan kræve mere af lærerens opmærksomhed end andre børn, især da de også er mere

tilbøjelige til at være forstyrrende (Lavy, Paserman & Schlosser 2011). Det kan resultere i reduceret un-

dervisningstid, eller i at lærere beslutter at tilpasse deres undervisning til behovene hos de svagest ele-

ver - ofte på bekostning af de andre elever i klassen.

Derudover antyder nogle undersøgelser, at elever, der selv er svagtpræsterende, kan være de mest føl-

somme over for sammensætningen af deres klasser (Mendolia, Paloyo & Walker 2018; Lavy, Silva &

Weinhardt 2012; Burke & Sass 2013), mens fagligt stærke elever i mindre grad påvirkes af sammensæt-

ningen af deres klasser. Rangvid (2007) finder at den socioøkonomiske sammensætning på en skole

påvirker elevernes resultater i PISA. Det konkluderes, at svagt præsterende elever oplever en positiv ef-

fekt af at omgås stærkt præsterende elever, men at der omvendt er en negativ effekt for de fagligt

stærke elever.

Et review af international forskning finder, at både drenge og pigers testresultater påvirkes positivt, når

en større andel af klassekammeraterne er piger (Sacerdote 2011). Nogle studier peger på, at dette kan

forklares med et bedre læringsmiljø, hvor der f.eks. er mindre uro og bedre relationer eleverne imellem

(Lavy og Schlosser 2011). Hoxby (2000) finder også, at både drenge og piger har bedre testresultater,

når der er flere piger i klassen, og at effekten er størst for klasser, hvor piger udgør mere end to tredje-

dele af eleverne.

5.2

Analyse af det faglige gab i folkeskolen

I dette afsnit suppleres gennemgangen af forskningslitteraturen med statistiske analyser af sammen-

hængen mellem det faglige gab i folkeskolen og en række af de mulige forklaringer på det faglige gab,

som forskningsgennemgangen peger på.

De statistiske analyser baserer sig på multilevelmodeller, der tager højde for, at data har en hierarkisk

struktur (elever er indlejret i klasser, der igen er indlejret i skoler).

Analysen af udviklingen i det gennemsnitlige faglige gab er baseret på tværsnitsmodeller for alle klas-

setrin med nationale testresultater. Analysen giver et alt-andet-lige billede af det faglige gab og besva-

rer spørgsmålet om, hvor stort det faglige gab imellem drenge og piger er, hvis eleverne ligner hinan-

den på alle de øvrige parametre, der er inkluderet i modellen, samt om der er kønsforskelle i sammen-

hænge mellem fagligt gab og baggrundsfaktorer.

Analysepopulationen er i analyserne i dette afsnit afgrænset til elever i normalklasser i folkeskolen.

Denne afgrænsning er valgt, fordi en betydelig andel af elever i specialtilbud er fritaget fra eller ikke

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 32 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

deltager i de nationale test (jf. bilag 1). Hertil kommer, at andre underliggende forhold kan påvirke

sammenhængene på specialområdet.

Analyserne kan belyse sammenhænge, men ikke afdække årsagsforklaringer. Der er dog kontrolleret

for en lang række af de mulige forklaringer på det faglige gab på elev-, klasse- og lærerniveau, som

forskningen peger på. Analysens population og metode, samt de variable der indgår i modellerne, er

uddybende beskrevet i bilag 1.

I afsnittet beskrives resultatet af analyserne med fokus på to af de tre temaer fra litteraturgennemgan-

gen: Funktionsnedsættelser og en række lærer- og klassekarakteristika. Der har ikke været tilgængelige

data, der kunne gøre det muligt at analysere drenge og pigers udvikling eller forskelle i motivation, ind-

sats og sociale og emotionelle færdigheder inden for projektets ramme.

5.2.1

Funktionsnedsættelser

I dette afsnit undersøges sammenhænge mellem en række funktionsnedsættelser og elevers læse- og

matematikresultater. Tabel 5.1 viser et overblik over resultaterne. I læsningen af afsnittet skal man

holde sig for øje, at en betydelig del af elever med en funktionsnedsættelse fritages fra de nationale

tests og/eller undervises i specialklasser eller specialskoler og dermed ikke indgår i analysen. Det er

derfor en selekteret og ikke-repræsentativ gruppe af elever med funktionsnedsættelser, der kan indgå i

analysen. Af tabellen fremgår den mindste og største sammenhæng, der findes på tværs af de klasse-

trin, der indgår i analysen for det pågældende fag (test).

Tabel 5.1 Overblik over forskellen i betydning af funktionsnedsættelser mellem drenge og piger

Læsning

Min.

Max.

Min.

Matematik

Max.

Ordblindhed

Adfærdsforstyrrelser

Indlæringsvanskeligheder

Autismespektrumforstyrrelser

Psykiske lidelser

0,012

0,003

-0,083

0,042

-0,004

0,157***

0,052

-0,131*

0,047

-0,031

0,032*

-0,004

-0,058

-0,005

-0,029

0,050***

0,037

-0,162**

-0,053

-0,062

Anm.: Faglige resultater er opgjort som standardiseret Rasch-score fra de Nationale Test. En positiv forskel er udtryk for, at betyd-

ningen af funktionsnedsættelsen er mere negativ for drenge. Signifikansniveauer: *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

Der ses i analyserne ikke nogen forskel mellem drenge og piger i betydningen af at have en diagnosti-

ceret psykisk lidelse. Overordnet set er der heller ikke forskel i betydningen af at have en diagnosticeret

indlæringsvanskelighed, men der ses dog en signifikant forskel for matematikresultater i 3. klasse. Der

ses heller ikke forskellig betydning mellem drenge og piger af at have en diagnosticeret adfærdsfor-

styrrelse, autismespektrumforstyrrelser eller psykisk lidelse (jf. bilag 5). Resultaterne af forskningsgen-

nemgangen peger på, at piger forventeligt vil blive mindre negativt påvirket. At analysen ikke finder

dette, kan hænge sammen med, at analyserne her, som beskrevet tidligere, omfatter den stærkeste

gruppe af elever med funktionsnedsættelser. Det fremgår dog af tabel 5.1, at der ses en forskel i betyd-

ningen af ordblindhed mellem drenge og piger, hvilket behandles nærmere i næste afsnit.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 33 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Ordblindhed

Der er for både drenge og piger en meget stor negativ sammenhæng mellem ordblindhed og resulta-

ter i læsning og matematik (jf. bilag 5). Der ses også en stor negativ sammenhæng for adfærdsforstyr-

relser (jf. bilag 5).

Figur 5.1 viser forskellen i betydningen af ordblindhed for drenge og pigers læseresultater. Der ses en

lille forskel i 6. klasse og en middel forskel i 8. klasse, hvor ordblindhed har mere negativ betydning for

drenge. I matematik ses en lille forskel også i 6. og 8. klasse, figur 5.2. Ordblindhed har også her mere

negativ betydning for drenge. Resultaterne ser ud til at være i tråd med nogle af de beskrevne fund i

litteraturgennemgangen, hvor piger med funktionsnedsættelser findes at være mere motiverede og

præstere bedre sammenlignet med drenge.

Figur 5.1 Betydning af ordblindhed - læsning

Figur 5.2 Betydning af ordblindhed - matematik

Standardiseret Rasch-score (SD)

0,2

0,1

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

-0,6

-0,7

-0,8

-0,9

-1

-1,1

0,157

0,012

0,024

0,046

Standardiseret Rasch-score (SD)

0,2

0,1

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

-0,6

-0,7

-0,8

-0,9

-1

-1,1

0,032

0,05

0,046

2. klasse

4. klasse

6. klasse

Dreng

8. klasse

Pige

3. klasse

8. klasse

6. klasse

3. klasse

8. klasse

6. klasse

Forskel

Anm.: Faglige resultater er opgjort som standardiseret

Rasch-score fra de Nationale Test. En positiv forskel er ud-

tryk for, at betydningen af funktionsnedsættelsen er mere

negativ for drenge. Signifikansniveauer: *** p<0.01, **

p<0.05, * p<0.1.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og

data fra Danmarks Statistik.

Anm.: Faglige resultater er opgjort som standardiseret

Rasch-score fra de Nationale Test. En positiv forskel er ud-

tryk for, at betydningen af funktionsnedsættelsen er mere

negativ for drenge. Signifikansniveauer: *** p<0.01, **

p<0.05, * p<0.1.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og

data fra Danmarks Statistik.

5.2.2

Klassekarakteristika

I det følgende afsnit præsenteres resultaterne af en række analyser med fokus på karakteristika ved ele-

vernes klasser. Analyserne relaterer sig til afsnittet i litteraturgennemgangen med fokus på læringssitu-

ation i klasse og skole. Tabel 5.2 giver et overblik over forskellen i betydningen af disse karakteristika

for drenge og piger.

Elever indgår i analysen som ordblinde eller med adfærdsforstyrrelser på alle klassetrin, hvis de får det konstateret

på et tidspunkt i 2. – 8. klasse. Det antages altså, at funktionsnedsættelserne er til stede, før de diagnosticeres.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 34 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 5.2 Overblik over forskel i betydning af klassekarakteristika mellem drenge og piger

Læsning

Min.

Klassekarakteristika

Klassestørrelse

Andel piger i klassen

Andel svagt præsterende klasse-

kammerater

0,000

-0,003

0,021

-0,018

0,054***

0,174***

0,000

-0,002

Max.

Min.

Matematik

Max.

-0,058***

0,036*

0,076***

Anm.: Faglige resultater er opgjort som standardiseret Rasch-score fra de Nationale Test. En positiv forskel er udtryk for, at betyd-

ningen af funktionsnedsættelsen er mere negativ for drenge. Signifikansniveauer: *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

Klassestørrelse

Vi har undersøgt sammenhængen mellem elevers testresultater og antal elever i deres klasse. I analy-

sen sammenlignes fire kvartiler af klassestørrelse, jf. bilag 5.

Der ses i analysen ikke en overordnet entydig betydning af at gå i en større frem for mindre klasse for

hverken drenge eller piger (jf. bilag 5). Dog finder vi en negativ betydning for både drenge og pigers

matematikresultater af at gå i en stor klasse sammenlignet med en lille klasse (4. kvartil af klassestør-

relse frem for 1. kvartil) i 3. og 6. klasse. Denne betydning er mere negativ for piger i 3. klasse sammen-

lignet med drenge.

Der ses en positiv betydning af være i 2. og 3. kvartil af klassestørrelse frem for 1. kvartil i 8. klasse for

både læsning og matematik. Det kan muligvis hænge sammen med, at elever med faglige udfordringer

på nogle skoler undervises i mindre klasser. Der er ikke kønsforskelle i betydningen af at gå i en større

frem for mindre klasse. Litteraturgennemgangen gav ikke noget entydigt billede på, hvorvidt klasse-

størrelse skulle forventes at påvirke drenge og piger forskelligt. Analyserne her finder ikke forskelle

mellem drenge og piger.

Andel piger i klassen

Vi har undersøgt kønssammensætningen i klasserne ved at undersøge betydningen af en større andel

piger i klassen.

I matematik ses generelt ikke en forskellig sammenhæng for drenge og piger af at gå i en klasse med

flere frem for færre piger. I et enkelt tilfælde finder vi en mere positiv sammenhæng for piger, men der

er tale om en lille forskel. I læsning finder vi et mindre antal signifikante forskelle, der dog er små eller

kun lige netop af middel størrelse frem for små, jf. boks 2.1. Der ses altså i nogle tilfælde, at sammen-

hængen mellem andel piger i klassen og læseresultater er mere positiv for piger end for drenge (jf. bi-

lag 5). Forskningslitteraturen finder ikke generelt, at piger påvirkes mere positivt end drenge af at gå i

klasse med flere piger.

Fagligt svage klassekammerater

I dette afsnit undersøges om sammenhængen mellem det faglige gab mellem drenge og piger og an-

delen af klassekammerater, der præsterer dårligt ved de nationale test, hvilket vi i analysen tager som

et tegn på lav faglighed. Analysen sammenligner klasser opdelt i 4 kvartiler ud fra andelen af svagtpræ-

sterende elever i klassen, jf. bilag 5.

Svagtpræsterende elever er defineret som elever, der opnår et af følgende resultater: “Ikke-tilstrækkelig præsta-

tion” eller “mangelfuld præstation” på den kriteriebaserede skala i de nationale test for læsning og matematik, Op-

gørelsen svarer til resultatmålet ”elever med dårlige resultater” i læsning hhv. matematik i opfølgningen på folke-

skolereformen fra 2013.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 35 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

For både drenge og piger er det gennemsnitligt forbundet med signifikant lavere testresultater at gå i

en klasse med flere frem for færre svagt præsterende klassekammerater (jf. bilag 5). Dette ligger i tråd

med den forskning der blev præsteret i litteraturgennemgangen. Figur 5.3 viser kønsforskellen i betyd-

ningen af svagtpræsterende klassekammerater for læseresultater. Det ses, at drenges læseresultater

hænger mere negativt sammen med at gå i en klasse med flere svagt præsterende klassekammerater

end pigers. Forskellen er af moderat størrelse og ser ud til at vokse des flere svagt præsterende klasse-

kammerater, der er i klassen. En mulig forklaring er som beskrevet i litteraturgennemgangen, at dren-

ges læring påvirkes mere negativt i klasser, hvor forudsætningerne for et understøtte et velfungerende

læringsmiljø for alle elever, er mindre.

I matematik er der overordnet set ikke kønsforskelle i betydningen af andel svagt præsterende klasse-

kammerater. Her ses kun signifikante forskelle i 3. klasse i sammenligningen mellem 4. kvartil med 1.

kvartil ift. antal svagt præsterende klassekammerater, jf. figur 5.4.

Figur 5.3 Betydningen af at gå i en klasse med

mange (4. kvartil) frem for få (1. kvartil) svagt

præsterende klassekammerater - læsning

Figur 5.4 Betydningen af at gå i en klasse med

mange (4. kvartil) frem for få (1. kvartil) svagt

præsterende klassekammerater - matematik

Standardiseret Rasch-score (SD)

0,2

0,1

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

-0,6

-0,7

-0,8

0,174

0,12

0,119

0,171

Standardiseret Rasch-score (SD)

0,2

0,1

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

-0,6

-0,7

-0,8

0,076

0,03

-0,002

2. klasse

4. klasse

6. klasse

Dreng

8. klasse

Pige

3. klasse

Forskel

6. klasse

Drenge

8. klasse

Piger

Forskel

Anm.: Faglige resultater er opgjort som standardiseret

Rasch-score fra de Nationale Test. En positiv forskel er ud-

tryk for, at betydningen af funktionsnedsættelsen er mere

negativ for drenge. Signifikansniveauer: *** p<0.01, **

p<0.05, * p<0.1.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og

data fra Danmarks Statistik.

Anm.: Faglige resultater er opgjort som standardiseret

Rasch-score fra de Nationale Test. En positiv forskel er ud-

tryk for, at betydningen af funktionsnedsættelsen er mere

negativ for drenge. Signifikansniveauer: *** p<0.01, **

p<0.05, * p<0.1.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og

data fra Danmarks Statistik.

5.2.3

Lærerkarakteristika – køn og erfaring

I dette afsnit undersøges det, hvordan elevers læse- og matematikscore hænger sammen med at have

en kvindelig frem for mandlig lærer. Der ses ikke en sammenhæng med lærers køn for hverken drenge

eller piger. Der ses heller ikke forskelle mellem drenge og piger i betydningen af lærers køn, hvilket ses

i overblikket i tabel 5.3.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 36 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 5.3 Overblik over forskel i betydning af lærerkarakteristika mellem drenge og piger

Læsning

Min.

Lærerkarakteristika

Lærers køn

Lærers erfaring

-0,007

0,000

-0,02

0,029

-0,014

0,020

Max.

Min.

Matematik

Max.

-0,022

-0,061**

Anm.: Faglige resultater er opgjort som standardiseret Rasch-score fra de Nationale Test. En positiv forskel er udtryk for, at betyd-

ningen af funktionsnedsættelsen er mere negativ for drenge. Signifikansniveauer: *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

Analysens resultater peger ikke på, at elever skulle opnå bedre resultater i hverken læsning eller mate-

matik, når de undervises af en lærer med samme køn som eleven selv. Der ses heller ikke sammen-

hænge, hvor elever opnår bedre resultater, når de undervises af en kvindelig eller mandlig lærer. Disse

resultater er i overensstemmelse med den overordnede konklusion i forskningslitteraturen.

Vi har også undersøgt, hvordan elevers læse- og matematikscore hænger sammen med, hvor meget

erfaring deres lærer har. Overordnet kan det ikke konkluderes, at det systematisk er forbundet med en

højere læse- eller matematikscore at have en mere erfaren lærer frem for en lærer med 0-2 års erfaring

(jf. bilag 5). Det ser heller ikke ud til, at betydningen af at have en mere erfaren lærer er forskellig for

drenge og piger. Disse resultater er ligeledes i overensstemmelse med resultaterne i forskningslitteratu-

ren

5.3

Perspektivering og opsamling

I dette afsnit diskuteres resultaterne af gennemgangen af forskningen på området, og der peges på

områder med mulig betydning for forskelle i drenge og pigers resultater, som det vil være relevant at

undersøge yderligere. I forlængelse heraf beskrives resultaterne af analysen, som også sættes i relation

til forskningen på området.

Forskningen kan ikke give et klart svar på årsagerne til det faglige gab. I den norske gennemgang af

forskningen er hovedkonklusionen, at vi stadig ikke ved, hvad der er årsagerne til kønsforskellene i sko-

leresultater og uddannelse. Der er ikke tilstrækkelig viden på området (NOU 2019: 13).

Det er dog et generelt og konsistent resultat, at piger klarer sig bedre end drenge i skolen, særligt i

sproglige fag. Denne sammenhæng findes i de fleste lande i verden og har været stabil i en meget lang

periode. Forskellen ser ud til at opstå tidligt. Der er studier, der peger på, at piger har bedre sprogfor-

ståelse end drenge allerede fra 1-års alderen. Da det faglige gab i læsning også ses allerede i 2. klasse,

hvor eleverne resultater måles første gang, kan det pege på, at en mulig dybere forståelse af det faglige

gab kan opnås ved at se på drenge og pigers udvikling, socioemotionelle færdigheder og sprogforstå-

else i førskolealderen. Der kan være et potentiale i at arbejde bevidst og systematisk med nogle af disse

forskelle i dagtilbud, og et styrket videngrundlag kan være et første skridt i den forbindelse.

Forskningen peger samtidig på, at det faglige gab er lille i starten af skoletiden, men bliver større i ung-

domsårene og har betydning ind i voksenlivet. Der er altså grund til at forholde sig til spørgsmålet, men

der findes ikke enkle eller entydige forklaringer på, hvorfor det faglige gab opstår eller hvor og gennem

hvilke mekanismer, det udvikler sig.

Forskningen kan dog identificere en række mulige årsager, der har støtte i litteraturen. I den norske

kommissionsudredning fremhæves særligt to:



”Udviklingshypotesen”, som har sit grundlag i, at drenge og piger udvikler sig forskelligt i barndom

og ungdomsår.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 37 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren



”Sårbarhedshypotesen”, der forsøger at forklare kønsforskellene med, at drenge er mere modtage-

lige og sårbare over for miljømæssige risikofaktorer som dårlige venner, sammensætning af klasser

og elevgrupper, svagere familieforhold eller læringsmiljøet i klassen.

Andre årsagshypoteser, der understøttes af forskningen, er:



Piger og drenge har forskellige interesser, motivationer og socioemotionelle færdigheder.

Piger og drenge behandles og vurderes forskelligt af forældre, lærere og andre elever.

Forskningen peger således på en række forhold, der kan bidrage til en yderligere forståelse af det fag-

lige gab. Det drejer sig eksempelvis om forskel i drenge og pigers udvikling, socioemotionelle færdig-

heder, motivation, arbejdsindsats og opfattelse af uddannelse og læring. Det kan også dreje sig om so-

cialiseringsprocesser, kønsspecifikke læringsstrategier, og elever og læreres forskellige opfattelser af

drenge og piger. Disse forhold er relevante at arbejde videre med og undersøge, hvis man ønsker at

opnå en dybere forståelse af det faglige gab. Videre analyser kunne også inddrage faktorer, der kan

give en rigere beskrivelse af undervisningsform, klasseledelse, ro i klassen m.v.

Analysen af mulige forklaringer af det faglige gab mellem drenge og piger i folkeskolen finder i over-

ensstemmelse med resultaterne af forskningsgennemgange kun få faktorer, der er forbundet med be-

tydende kønsforskelle i elevresultater mellem drenge og piger. De sammenhænge, der identificeres er

som hovedregel små og i mindre grad af middel størrelse. Der skal i fortolkningen af analysens resulta-

ter generelt tages forbehold for, at analysen kan identificere sammenhænge men ikke afdække årsags-

forklaringer.

De klareste resultater er, at drenges læseresultater hænger mere negativt sammen med at gå i en

klasse med flere svagt præsterende klassekammerater end pigers, ligesom drenge påvirkes mere nega-

tivt af ordblindhed. Dette resultat er i overensstemmelse med ”sårbarhedshypotesen”, der er beskrevet

ovenfor, og kan være relateret til forskelle mellem drenge og pigers socioemotionelle færdigheder

og/eller læringsstrategier.

I nogle tilfælde ses en mere positiv sammenhæng mellem andel piger i klassen og pigers læseresultater

end sammenhængen for drenge, mens der ikke findes en entydig sammenhæng mellem fagligt gab og

klassestørrelse. Sidstnævnte er i overensstemmelse med forskningslitteraturen, mens førstnævnte ikke

kan bekræftes af forskningen.

Lærerens køn og erfaring har i analysen ikke betydning for det faglige gab. Det er i overensstemmelse

med, at forskningen overordnet peger på at disse faktorer kun har lille betydning for elevernes skolere-

sultater (NOU 2019).

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 38 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag



Population og metode – Fagligt gab i folkeskolen

Population og metode – Fagligt gab ved overgang til ungdomsuddannelser

Population og metode - Udvikling i fagligt gab fra 9. klasse til stx

Variable i analyserne af fagligt gab

Bilagstabeller – Mulige forklaringer på det faglige gab

Litteratur

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 39 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag 1 Population og metode

–

Fagligt

gab i folkeskolen

Elevpopulation og analysepopulation

Elevpopulationen i analysen af fagligt gab i folkeskolen er to elevårgange, der gik i 2. klasse i folkesko-

len i 2011/2012 og 2012/2013. De to årgange er valgt, fordi de har haft mulighed for at deltage i alle

nationale test fra 2. klasse til 8. klasse. De kan dermed følges gennem deres skoletid. Elevpopulationen

er grundlag for de deskriptive analyser i afsnit 2. Elevpopulationen omfatter ikke alle elever i grundsko-

len, da de nationale test gennemføres på folkeskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud og be-

handlingshjem, men ikke f.eks. på fri- og privatskoler.

I analyserne af mulige forklaringer af det faglige gab i afsnit 5 afgrænses til en analysepopulation be-

stående af elever i almene tilbud på institutionstyper, hvor der gennemføres nationale test. Det betyder

konkret, at analysepopulationen omfatter elever, der går i normalklasser i folkeskolen. Elever indgår

ikke i de skoleår, hvor de går i specialklasser eller på specialskoler eller andre institutionstyper end fol-

keskolen.

Denne afgrænsning er valgt, fordi en betydelig andel af elever i specialtilbud er fritaget fra eller ikke

deltager i de nationale test. Hertil kommer, at andre underliggende forhold kan påvirke sammenhæn-

gene på specialområdet. Der er derfor valgt at afgrænse til en mere homogen analysepopulation.

Bilagstabel 1.1 Afgrænsning fra fulde elevpopulation til analysepopulation

Popula-

tion

2. klasse

Fulde elevpopulation

Fratrukket elever med skole-

start/fødselsår 3 år eller mere

senere/tidligere end normalt

Fratrukket elever med usand-

synlige forløb på klassetrin

Kun institutioner, hvor der af-

holdes nationale test

Kun normalområdet (normal-

klasser i folkeskolen)

Kun elever i klasser med 4-35

elever

115.754

115.644

3. klasse

112.700

112.681

4. klasse 6. klasse

112.401

112.391

112.233

112.208

8. klasse

111.043

111.002

0-9.

klasse

113.583

113.478

Popula-

tion som

andel af

fulde

elevpop.

(pct.)

100,0

99,9

113.922

113.807

110.864

108.675

93,9

111.529

109.671

106.980

106.071

94,1

111.547

108.378

105.195

104.034

92,6

111.344

104.199

100.403

99.495

88,7

109.954

95.779

91.323

90.563

81,6

112.189

111.026

110.926

97,7

98,8

97,7

Analysepopulation

Analysepopulation som andel af

fulde elevpopulation (pct.)

Anm. I hvert trin sker der en afgrænsning af populationen fra det foregående trin. Der ses gradvis færre elever på højere klasse-

trin, da elever på fri- og privatskoler ikke indgår. Fulde elevpopulation er elever, der går i 2. klasse i folkeskolen i skoleåret

2011/2012 eller skoleåret 2012/2013. Elever, der går klasser om, indgår i multilevel analyser i det første skoleår på det

pågældende klassetrin, hvor de har et testresultat fra de nationale test.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 40 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

For at sikre pålidelige oplysninger om klassekarakteristika og et solidt grundlag for analyserne afgræn-

ses desuden til elever, der går i klasser med 4-35 elever. Danmarks Statistiks anvender samme afgræns-

ning, når der opgøres klassestørrelse. De ganske få elever, der går i klasser for ældre tosprogede elever,

indgår ikke i analyserne af mulige forklaringer af det faglige gab, da deres sprogfærdigheder forventes

at påvirke deres resultater i særligt læsning. Der sker desuden nogle mindre tekniske afgrænsninger af

analysepopulationen for at sikre, at der er pålidelige oplysninger for alle elever i analysepopulationen.

Afgrænsningen fra elevpopulation til analysepopulation er beskrevet i bilagstabel 1.2 nedenfor.

I tabellen nedenfor beskrives elevers resultater og deltagelse i nationale test fordelt på populationer.

Bilagstabel 1.2 Elevers resultater, deltagelse i og fritagelse fra nationale test, fordelt på populationer

Elevpopulation

Analysepopulation

Ikke-analyse popula-

tion

Dreng

Pige

Dreng

Pige

Dreng

Pige

Gennemsnitlig score i læsning

Deltager i nationale test, læs-

ning (pct.)

Fritaget for nationale test,

læsning (pct.)

-0,103

0,108

-0,065

0,124

-0,863

-0,461

89,9

90,7

97,2

97,5

35,9

25,7

2,1

1,2

0,5

0,4

25,6

22,6

Gennemsnitlig score i mate-

matik

Deltager i nationale test, ma-

tematik (pct.)

Fritaget for nationale test, ma-

tematik (pct.)

0,005

-0,005

0,04

0,009

-0,717

-0,631

88,7

88,9

97,2

31,7

19,7

2,1

1,3

0,5

26,3

26,5

Anm: Opgjort som andel af elev-år i populationen. Hermed gives et samlet mål på tværs af skoleår. Resultater fra de nationale

test er opgjort før genberegningen af testresultater 2021. Elevpopulation og ikke-analyse population omfatter også elever, der

har skiftet skole og i et givet skoleår går i et alment eller specialiseret tilbud uden for folkeskolen, herunder f.eks. fri- og privat-

skoler.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 41 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 1.3 Specialtilbud, funktionsnedsættelser og anbringelser, andel elever fordelt på

populationer

Elevpopulation

Analysepopulation

Ikke-analyse popula-

tion

Dreng

(pct.)

Specialtilbud

5,0

Pige

(pct.)

2,0

Dreng

(pct.)

n/a

Pige

(pct.)

n/a

Dreng

(pct.)

46,1

Pige

(pct.)

23,4

Specialundervisning

12,4

5,3

2,5

1,5

92,4

46,3

Adfærdsforstyrrelser

3,7

1,2

2,1

0,8

16,5

5,6

Indlæringsvanskeligheder

1,3

0,5

0,8

0,3

5,1

2,2

Autismespektrumforstyrrelser

2,2

0,6

1,0

0,3

11,9

4,2

Psykiske lidelser

1,4

1,3

1,0

4,5

3,8

Ordblindhed (nota)

3,9

2,7

3,4

2,4

8,1

6,4

Anbragt, aktuelle år

3,3

2,7

2,1

13,1

9,3

Anm.: Opgjort som andel af elev-år i populationen. Hermed gives et samlet mål på tværs af skoleår. Definition af variable er be-

skrevet i bilag 4.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

Elevresultater og de nationale test

Elevernes faglige resultater måles ved den estimerede elevdygtighed (Rasch-score) i den nationale test i

det pågældende fag og klassetrin. I formidlingen af resultater til elever, lærere og skoleledere omsæt-

tes elevdygtighed til resultater på en norm- eller kriteriebaseret skala. Til analyseformål er den bagved-

liggende elevdygtighed (Rasch score) imidlertid et mere detaljeret og bedre mål. Da fordelingen af

elevdygtighed varierer på tværs af fag, profilområder og år, er det hensigtsmæssigt at anvende en stan-

dardiseret Rasch-score, der gør det muligt at sammenligne grupper af elever inden for et givet fag og

klassetrin baseret på et mere ensartet mål. Den estimerede elevdygtighed standardiseres derfor, så den

har et samlet landsgennemsnit på 0 og en standardafvigelse på 1 for hvert klassetrin, fag og år. Der an-

vendes metoden beskrevet af Beuchert og Nandrup (2014). Det indebærer, at der først er standardise-

ret inden for hvert profilområde, derefter taget gennemsnit over profilområder inden for fag og test, og

endeligt er der standardiseret igen.

Det bemærkes, at de nationale test kun tester et afgrænset område af faget, jf.

https://www.uvm.dk/fol-

keskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-sprogproever/nationale-test/klassetrin-fag-og-

profilomraader.

Der blev i 2014-2015 gennemført en omfattende kvalitetssikring af opgavebanken for de nationale test.

Sammenligning af resultater på den norm- og kriteriebaserede skala (absolutte skalaer) med resultater

før 2014/2015 skal derfor ske med en vis forsigtighed. Den standardiserede Rasch-score, der anvendes i

denne rapport, er et relativt mål, der er opgjort i forhold til andre resultater inden for et givet år, fag og

klassetrin. Fokus i rapporten er på sammenligning mellem grupper, primært drenge og piger og for-

skellige undergrupper heraf. Kun opgaver, der tester eleverne ens uanset køn, skolestørrelse eller sko-

lens geografiske placering, indgår i de nationale test. Det vurderes, at det med det anvendte mål for

elevdygtighed er muligt at beskrive udviklingen i det faglige gab igennem elevernes skoletid.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 42 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Analyserne er baseret på resultater fra de nationale test før genberegningen i 2021, da de genbereg-

nede værdier ikke var tilgængelige på analysetidspunktet og heller ikke dækker hele perioden. Det vur-

deres ikke, at en anvendelse af genberegnede værdier af nationale testresultater ville føre til andre re-

sultater i denne rapport. Opgaver, der indgår i de nationale test, er både i 2021 og tidligere blevet un-

dersøgt for mulig bias (skævhed) i forhold til køn (om der indgår spørgsmål, som opfattes som lettere

af det ene køn) og spørgsmål, der udviser mulig skævhed, anvendes ikke i de nationale test.

Metode

Udviklingen i det faglige gab imellem drenge og i folkeskolen piger analyseres både gennem deskrip-

tive analyser og samlede statistiske regressionsanalyser. De deskriptive analyser giver et godt indblik i

elevernes resultater fra de nationale test uden at kontrollere for faktorer, der kan påvirke resultaterne.

De statistiske analyser giver derimod et alt-andet-lige billede af det faglige gab og besvarer spørgsmå-

let om, hvor stort det faglige gab imellem drenge og piger er, hvis eleverne ligner hinanden på alle de

øvrige parametre, der er inkluderet i modellen. De statistiske analyser er beskrevet i boksen nedenfor.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 43 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Statistiske analyser af fagligt gab

De statistiske regressionsanalyser baserer sig på multilevelmodeller, der tager højde for, at data

har en hierarkisk struktur (elever er indlejret i klasser, der igen er indlejret i skoler).

Analysen af udviklingen i det gennemsnitlige faglige gab er baseret på tværsnitsmodeller for

alle klassetrin med nationale testresultater. Analysen giver et alt-andet-lige billede af det faglige

gab og besvarer spørgsmålet om, hvor stort det faglige gab imellem drenge og piger er, hvis

eleverne ligner hinanden på alle de parametre, der er inkluderet i modellen, samt om der er

kønsforskelle i sammenhænge mellem fagligt gab og baggrundsfaktorer. Modellen ses neden-

for:

Niveau 1 (elev):

��

= π

0��

+ ��

1��

��ø��

��

+ ��½�

��

+ ��½�

��

��ø��

��

∗ ��

��

+ ��

��

Niveau 2 (klasse):

��

0��

= ��½

00��

+ ��

��

+ ��

0��

��

1��

= ��½

+ ��

��

+ ��

1��

Niveau 3 (skole):

��½

00��

= ��

000

+ ��

00��

ijk

er vektorer af variable på henholdsvis elev- og klasseniveau og de tilhørende para-

metre er ligeledes vektorer. De variable, der indgår i modellerne, er beskrevet nedenfor og ud-

dybende i bilag 4. I modellerne indgår desuden interaktioner mellem køn og variable på elev-

og klasseniveau. Fodtegn i, j og k referer til elev-, klasse- og skoleniveau.

Variable i modelen omfatter ud over elevens køn, klasse, klassetrin og skole:



Familiebaggrund (forældres højeste fuldførte uddannelse, indkomst, arbejdsmarkedsstatus, her-

komst)

Elevbaggrund (funktionsnedsættelser, skolestart, fødselskvartal, anbringelse, skoletrivsel)

Klasse informationer (klassestørrelse, andel piger, andel svagtpræsterende)

Lærerinformationer (køn, erhvervserfaring som lærer, uddannelse, gymnasiekarakterer)

Analysens primære styrker er, at den for det første belyser udviklingen i fagligt gab for forskel-

lige grupper defineret ud fra social baggrund, herkomst m.v. For det andet er sammenhængene

mellem fagligt gab og f.eks. lærers køn eller andel svagtpræsterende elever i klassen kontrolleret

for en lang række af de mulige forklaringer på faglig gab, som forskningen peger på.

Selvom disse sammenhænge ikke nødvendigvis er udtryk for årsagssammenhænge (f.eks. at en

given klassesammensætning er årsagen til det faglige gab), viser analysen, om sammenhænge

er robuste over for kontrol for forhold, som forskningen tidligere har fundet kan have betydning

for elevers resultater.

Resultaterne af analyserne præsenteres som gennemsnitlige marginale effekter. De gennemsnit-

lige marginale effekter viser, hvor meget de forskellige faktorer i gennemsnit påvirker elevresul-

tater i læsning og matematik, når der justeres for de øvrige faktorer i modellen. I beskrivelsen af

analyseresultater er fokus på forskellen i marginale effekter mellem drenge og piger, altså om en

baggrundsfaktor har en forskellig sammenhæng med drenges og pigers skoleresultater.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 44 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag 2 Population og metode

–

Fagligt

gab ved overgang til ungdomsuddannelser

Dette bilag indeholder en detaljeret beskrivelse af den population, der anvendes i analysen af overgang

til og fuldførelse af ungdomsuddannelser. Bilaget indeholder desuden en beskrivelse af de logistiske

regressionsanalyser.

Opgørelse af populationen til analysen

Elever, der afslutter 9. klasse i grundskolen

Populationen i analyserne består af de elever, der har afsluttet 9. klasse i grundskolen i årene

2008-2019. Populationen af elever er opgjort pr. 30. april de enkelte år med henblik at opgøre

eleverne ved indgangen til prøveterminen i maj og juni for de obligatoriske 9.-klasseprøver. Der-

udover er denne population valgt med henblik på at kunne henføre eleverne til den institution,

de var indskrevet på ved indgangen til prøveterminen.

Antallet af elever, der afslutter grundskolen, er opgjort på baggrund af Danmarks Statistiks elev-

Elever indskrevet i 9. klasse flere år i træk er typisk elever, der går 9. klasse om, samt elever på

institutionstyper med mere flydende klassetrin i udskolingen. Det kan fx være elever i special-

klasser, der ikke modtager undervisning på alderssvarende klassetrin, hvor man ofte ikke ser li-

neære forløb gennem klassetrinene i elevregistret. Ved at opgøre eleverne pr. 30. april det sene-

ste år, eleverne er registreret i 9. klasse, forsøges der at tage hånd om disse udfordringer.

Desuden er analysen afgrænset til elever indskrevet i enten 8. eller 9. klassetrin året forinden

eleverne senest er registreret 9. klasse. Herudover ses der i analysen bort fra elever, der er regi-

streret i 9. klasse i den

Fælles tilmelding til ungdomsuddannelser

(FTU) senere end det seneste år,

de findes i elevregistret. Desuden er der enkelte elever, der er registreret som om, de 3 måneder

efter afsluttet 9. klasse overgår til enten videregående uddannelser eller er i gang med grund-

skolen igen. Disse elever er også sorteret fra analysepopulation. Endeligt er analysen afgrænset

til elever i 14-17-årsalderen ved starten af det kalenderår de afslutter grundskolen, og som ind-

går i befolkningsregisteret i starten af året.

Analysen omfatter således ikke 1) elever der senere går 9. klasse om, 2) elever, der ikke er ind-

skrevet på en institution pr. 30 april, eller 3) elever med tegn på ikke at være registreret korrekt i

elevregistret.

Institutionstyper og undervisningstilbud

Analysen omfatter elever registreret i folkeskoler, privat- og friskoler, efterskoler, specialskoler,

interne skoler, kommunale ungdomsskoler og efterskoler med samlet særligt tilbud. Der skelnes

mellem elever i

almene tilbud

specialtilbud:

Almene tilbud

omfatter elever på folkeskoler, privat- og friskoler og efterskoler, der ikke har

modtaget undervisning i en specialklasse i løbet af året. Almene tilbud omfatter i denne analyse

også elever i modtagelsesklasser.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 45 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Specialtilbud

omfatter elever på specialskoler, interne skoler, kommunale ungdomsskoler og ef-

terskoler med samlet særligt tilbud, samt elever i specialklasser på folkeskoler, privat- og frisko-

ler og efterskoler. Det bemærkes, at elever i specialtilbud således også omfatter elever i normal-

klasser på henholdsvis efterskoler med særligt samlet tilbud og kommunale ungdomsskoler.

Regressionsanalyser

Resultaterne, der beskrives i denne rapport, er baseret på to regressionsanalyser med samme

metode, men forskelligt udfald:



Hvorvidt eleven er i gang med en ungdomsuddannelse 1 år (15 måneder) efter, de har af-

sluttet 9. klasse.

Hvorvidt eleven har fuldført en ungdomsuddannelse 6 år (75 måneder) efter, de har afsluttet

9. klasse.

De karakteristika, der indgår i analyserne, er kvantitativt målbare demografiske, socioøkonomi-

ske og sociale variable. Der inkluderes desuden en række interaktionsled mellem køn og ud-

valgte baggrundsfaktorer for at tillade, at der kan være forskel på, sammenhængen mellem de

udvalgte baggrundsfaktorer og overgang til ungdomsuddannelse for drenge og piger. Variab-

lene fremgår af bilagstabel 3.1.

Resultaterne af regressionsanalysen præsenteres som gennemsnitlige marginale effekter. De

gennemsnitlige marginale effekter viser, hvor meget de forskellige faktorer i gennemsnit påvir-

ker sandsynligheden for at være i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslut-

ning af 9. klasse henholdsvis at have fuldført en ungdomsuddannelse 75 måneder efter afslut-

ning af 9. klasse på tværs af analysepopulationen.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 46 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 2.1

Gennemsnitlige marginale effekter på sandsynligheden for at være i gang med en

ungdomsuddannelse 1 år efter afslutning af 9. klasse.

Gennemsnitlig

marginal effekt på

sandsynlighed for

at være i gang

Køn

Piger

Faglige resultater og skolemæssig baggrund

Gennemsnit i folkeskolens afgangseksamen

(effekt af at gennemsnittet

stiger med ét karakterpoint)

Alder ved afslutning af 9. klasse

(effekt af at alderen stiger med ét år)

Har gået i specialtilbud i 9. klasse

Har gået i 10. klasse 3 måneder efter 9. klasse

Socioøkonomisk baggrund

Forældre har grundskolen som højest fuldførte uddannelse

(baseline)

Forældre har gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse som hø-

jest fuldførte uddannelse

Forældre har kort eller mellemlang videregående uddannelse som hø-

jest fuldførte uddannelse

Forældre har lang videregående uddannelse som højest fuldførte ud-

dannelse

Husholdningens disponible indkomst er over 220.000 kr. (median)

Forældre er beskæftigede

Herkomst

Efterkommere

Indvandret før 12. år

Indvandret efter 12. år

Funktionsnedsættelser

Psykiske funktionsnedsættelser

Øvrige funktionsnedsættelser

Antal observationer

-0,095

-0,032

566.599

0,003

0,002

0,037

0,030

0,004

0,001

0,006

0,018

0,017

0,010

0,028

0,030

0,001

0,002

0,001

0,002

0,024

-0,008

-0,094

0,005

0,000

0,001

0,006

0,001

-0,002

0,001

Standard-

fejl

Anm.: De marginale effekter angiver, hvor meget de forskellige variable påvirker sandsynligheden for at være overgået til en

ungdomsuddannelse 1 år (15 måneder) efter afslutning af 9. klasse. Beregningerne er udført for 2009-2017. Analysen

inkluderer dummies for hvert år, og der er således taget højde for variationen mellem de enkelte år. Analysen er af-

grænset til de elever, der har aflagt alle obligatoriske prøver i 9. klasse. Ungdomsuddannelser omfatter i denne analyse

gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 47 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 2.2 Gennemsnitlige marginale effekter på sandsynligheden for at have fuldført en

ungdomsuddannelse 6 år efter afslutning af 9. klasse.

Marginal effekt på

sandsynlighed for

at fuldføre

Køn

Piger

Faglige resultater og skolemæssig baggrund

Gennemsnit i folkeskolens afgangseksamen

(effekt af at gennemsnittet

stiger med ét karakterpoint)

Alder ved afslutning af 9. klasse

(effekt af at alderen stiger med ét år)

Har gået i specialtilbud i 9. klasse

Har gået i 10. klasse 3 måneder efter 9. klasse

Socioøkonomisk baggrund

Forældre har grundskolen som højest fuldførte uddannelse

(baseline)

Forældre har gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse som hø-

jest fuldførte uddannelse

Forældre har kort eller mellemlang videregående uddannelse som hø-

jest fuldførte uddannelse

Forældre har lang videregående uddannelse som højest fuldførte ud-

dannelse

Husholdningens disponible indkomst er over 220.000 kr. (median)

Forældre er beskæftigede

Herkomst

Efterkommere

Indvandret før 12. år

Indvandret efter 12. år

Funktionsnedsættelser

Psykiske funktionsnedsættelser

Øvrige funktionsnedsættelser

Antal observationer

-0,139

-0,062

340.932

0,006

0,003

0,006

0,007

-0,042

0,003

0,004

0,016

0,041

0,048

0,043

0,061

0,071

0,002

0,003

0,001

0,003

0,047

-0,022

-0,067

0,005

0,012

0,001

0,003

0,001

0,025

0,001

Standard-

fejl

Anm.: De marginale effekter angiver, hvor meget de forskellige variable påvirker sandsynligheden for at have fuldført en ung-

domsuddannelse 6 år (75 måneder) efter afslutning af 9. klasse. Beregningerne er udført for 2009-2013. Analysen in-

kluderer dummies for hvert år, og der er således taget højde for variationen mellem de enkelte år. Analysen er afgræn-

set til de elever, der har aflagt alle obligatoriske prøver i 9. klasse. Ungdomsuddannelser omfatter i denne analyse

gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 48 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag 3 Population og metode - Udvikling

i fagligt gab fra 9. klasse til stx

Population

Analysepopulationen består af fire årgange af elever, der har afsluttet stx i 2016-2019, som samtidig har

en karakter fra den skriftlige eksamen i enten dansk eller matematik i både 9. klasse og gymnasiet.

Alle elever i undersøgelsens population er elever på den tidligere gymnasiereform fra 2005, hvor ele-

verne skal have dansk på A-niveau, og hvor langt de fleste blev udtrukket til prøve i skriftlig dansk på

A-niveau. For de 4 årgange, der indgår i denne undersøgelse, har der ikke været krav om, at eleverne

skal have matematik på B-niveau i gymnasiet

, og skriftlig prøve i matematik er et udtræksfag. Alle ele-

ver i 9. klasse skal til obligatoriske 9. klasseprøver i både skriftligt dansk og matematik, jf. bilagstabel

3.1.

Bilagstabel 3.1 Oversigt over de skriftlige eksamener i 9. klasse og gymnasiet

9. klasse

Dansk, skriftlig

Matematik, skriftlig

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.

Obligatorisk

Gymnasiet

Obligatorisk

Udtræk

Det betyder, at færre elever indgår i analysen af det faglige gab i matematik i forhold til dansk. I alt af-

slutter 110.593 elever stx i årene 2016-2019, heraf har 107.179 en danskkarakter i både 9. klasse og

gymnasiet, imens cirka 82.000 elever har indberettede karakterer i skriftlig matematik, jf. bilagstabel 3.2.

Bilagstabel 3.2 Antal elever i analyserne

2016

Antal elever, der har gennemført stx

Antal elever, der har eksamenskarakter i dansk

Antal elever, der har eksamenskarakter i matematik

28.066

27.297

20.154

2017

27.077

26.314

20.103

2018

27.304

26.361

20.315

2019

28.146

27.207

21.909

I alt

110.593

107.179

82.481

Anm.: Karakterer i dansk: I gymnasiet defineres karakteren ud fra den skriftlige eksamen i dansk. I 9. klasse defineres den skriftlige

karakter som et vægtet gennemsnit af karaktererne fra fagdisciplinerne ”læsning”, ”Retskrivning” og ”Skriftlig fremstilling”. Kun

elever med en karakter i de tre fagdiscipliner får udregnet et gennemsnit. Karakterer i matematik: I gymnasiet defineres karakte-

ren ud fra den skriftlige eksamen i matematik. I 9. klasse defineres den skriftlige karakter som et vægtet gennemsnit af karakte-

rerne fra fagdisciplinerne ”Uden hjælpemidler” og ”Med hjælpemidler”. Kun elever med en karakter i de to fagdiscipliner får ud-

regnet et gennemsnit.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

Markant flere piger end drenge vælger og gennemfører stx, jf. bilagstabel 3.3, hvilket indikerer, at der

allerede i valget af ungdomsuddannelse foregår en selektion blandt piger og drenge, som det også

fremgår af resultaterne i afsnit 3.

For elever på den nye gymnasiereform (der træder i kraft for elever, der påbegynder stx fra 2017) gælder det, at

de skal have matematik på minimum B-niveau med mindre de har flere end tre fremmedsprog eller tre fremmed-

sprog på mindst A-, A- og B-niveau, hvormed eleverne alene skal have matematik på C-niveau

(https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/uddannelser/studentereksamen-stx). Mellem reformen fra 2005 og

2017 skulle man have matematik på stx på minimum C-niveau.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 49 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 3.3 Populationens kønsfordeling

2016

Drenge

Piger

I alt

39%

61%

100%

2017

39%

61%

100%

2018

38%

62%

100%

2019

38%

62%

100%

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

Blandt elever, der vælger stx, er der yderligere en selektion i forhold til, hvem der vælger matematik på

hhv. A og B-niveau i matematik. Som det fremgår af bilagstabel 3.4, vælger en klart større andel af

drengene matematik på A-niveau, idet 57 pct. af drengene vælger A-niveau sammenlignet med 49 pct.

af pigerne.

Bilagstabel 3.4 Andel elever på stx der vælger A og B-niveau i matematik

B-niveau

Drenge

Piger

43%

51%

A-niveau

57%

49%

I alt

100%

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

I selektionstabellen nedenfor fremgår antallet af elever, der afslutter stx i 2016-2019, samt hvor mange

af disse elever der har været til eksamen i dansk og matematik i 9. klasse og i gymnasiet, og hvilket ni-

veau de har taget eksamen på. Tabellen tager udgangspunkt i de elever, der afslutter gymnasiet, og

hvordan vi kommer fra denne population til analysepopulationen, der består af elever der afslutter stx

og har været til skriftlig eksamen i dansk eller matematik i 9. klasse og i gymnasiet.

Bilagstabel 3.5 Selektionstabel

Dansk

Afslutter STX (2016-2019)

A-niveau

B-niveau

C-niveau

Ukendt

I alt

A-niveau

Karakter i både 9. kl og stx

Kun karakter i stx

Kun karakter i 9. kl

Ingen karakter

B-niveau

Karakter i både 9. kl og stx

Kun karakter i stx

Kun karakter i 9. kl

Ingen karakter

C-niveau

Karakter i både 9. kl og stx

Kun karakter i stx

Kun karakter i 9. kl

Ingen karakter

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

1.735

39.314

1.043

12.122

310

107.179

2.889

501

43.167

1.192

110.593

110.586

44.416

52.789

1.781

11.604

110.593

Matematik

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 50 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Metode

I analysen af udviklingen i det faglige gab imellem drenge og piger fra 9. klasse til stx, er der både lavet

deskriptive analyser og økonometriske analyser. De deskriptive analyser giver et godt indblik i elevernes

rå karaktergennemsnit uden at kontrollere for faktorer, der kan på virke karakteren. De økonometriske

analyser giver derimod et alt-andet-lige billede af det faglige gab og besvarer spørgsmålet om, hvor

stort det faglige gab imellem drenge og piger er, hvis eleverne ligner hinanden på alle de parametre,

der er inkluderet i modellen. Den økonometriske analyse giver desuden mulighed for at teste, om for-

skelle imellem kønnene er signifikante eller blot udtryk for statistisk tilfældighed.

Det faglige gab er blevet undersøgt vha. flere forskellige modeller med forskellige modelspecifikatio-

ner. Resultaterne fra modellerne er meget konsistente og i denne rapport gengives kun resultaterne af

den mest avancerede model, som er en Random Effects (RE) model med skole Fixed Effects (FE), som

tager højde for, at vi måler de samme elever ved to forskellige tidspunkter, og at der er uobserverbare

effekter på skoleniveau (stx). I modellen kontrolleres for baggrundskarakteristika bestående af bag-

grundsvariable (f.eks. socioøkonomi, sociale foranstaltninger og diagnoser), skolevariable fra 9. klasse

(skoletype og specialundervisning) samt en skoleindikatorer (stx-institutionen eleverne går på). Skolein-

dikatoren sikrer, at kønsforskellen ikke er drevet af – eller undervurderet pga. – forskelle i skolespeci-

fikke karakteristika, der påvirker elevernes læringsmuligheder.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 51 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag 4 Variable i analyserne af fagligt gab

Testresultater, karakterer mm.

Testscore

De afhængige variable i analyserne i delanalyse 1 er beregnet ud fra den esti-

merede elevdygtighed (Rasch-score) i de nationale test i hhv. dansk, læsning

og i matematik. Der er herudfra beregnet en standardiseret Rasch-score med

et samlet landsgennemsnit på 0 og en standardafvigelse på 1 for hvert klas-

setrin, fag og år (beregnet som beskrevet i Beuchert og Nandrup 2014,

2018). Det betyder, at enheden, som skalaen måles på, er standardafvigel-

ser, hvilket har betydning for fortolkningen af bl.a. parameterkoefficienter i

de statistiske modeller. En standardafvigelse er et mål for spredningen af en

fordeling, og som hovedregel findes de fleste observationer få standardafvi-

gelser fra gennemsnittet.

Kriteriebaseret score

Den kriteriebaserede score fra de nationale test omregner elevens dygtighed

på Rasch skalaen (se ovenfor) til en forventet score på et antal udvalgte op-

gaver. Elevdygtighed på den kriteriebaserede score er inddelt i kategorier

rangerende fra (1) ”Ikke tilstrækkelig præstation” til (6) ”Fremragende præ-

station”. Dårlige læsere defineres som elever,

der scorer 1-2 på den kriterie-

baserede skala, mens gode læsere defineres som elever, der scorer 3-6.

Gennemsnit i folkesko-

lens afgangseksamen

Variablen anvendes i delanalyse 2 og reflekterer elevens samlede gennemsnit

i de obligatoriske prøver i folkeskolens afgangseksamen. Gennemsnittet i de

obligatoriske prøver udregnes kun for elever med en karakter i alle 7 obliga-

toriske prøver i 9. klasse. Der udregnes et vægtet gennemsnit af de 7 obliga-

toriske prøver, som består af:

Dansk Skriftlig*

Dansk Mundtlig

Engelsk Mundtlig

Matematik Skriftlig**

Fysik/kemi eller Fællesprøven i Fysik/Kemi, Biologi og Geografi

Udtræksfag 1***

Udtræksfag 2***

*Prøven i skriftlig dansk består af to delprøver. En samlet delprøve i læsning og retskrivning. Karakteren i

læsning og karakteren i retskrivning tæller derfor hver især en kvart, mens karakteren i skriftlig fremstilling

tæller en halv i forhold til den samlede karakter i skriftlig dansk.

**Prøven i skriftlig matematik består af to delprøver. En delprøve i matematik uden hjælpemidler og en del-

prøve i matematik med hjælpemidler. Hver karakter i delprøverne i matematik tæller derfor en halv i forhold

til den samlede karakter i skriftlig matematik.

***Udtræksprøver vægter samlet 2 i beregningen af gennemsnittet. For elever med flere end 2 udtræksprø-

ver vægtes karakteren i udtræksprøver således, at de samlet vægter 2 i det endelige gennemsnit i obligato-

riske prøver.

Hvis en elev har flere indberettede oplysninger i samme fagdisciplin det

samme skoleår, indgår den højeste karakter i gennemsnitsudregningen.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 52 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Gennemsnit i matematik

Udtrykker elevens gennemsnit i bundne delprøver i matematik i 9. klasse.

Gennemsnittet udregnes kun for elever med en karakter i begge bundne del-

prøver i matematik i 9. klasse (skriftlig matematik med hjælpemidler og

skriftlig matematik uden hjælpemidler). Der udregnes et gennemsnit af de 2

bundne delprøver.

I gymnasiet defineres karakteren ud fra den skriftlige eksamen i matematik.

Gennemsnit i dansk

Udtrykker elevens gennemsnit i bundne delprøver i dansk 9. klasse (vægtet

gennemsnit). Gennemsnittet udregnes kun for elever med en karakter i alle 4

bundne delprøver i dansk i 9. klasse. Der udregnes et vægtet gennemsnit af

de 4 bundne delprøver.*

I gymnasiet defineres karakteren ud fra den skriftlige eksamen i dansk.

*Det betyder, at de tre prøver i skriftlig dansk vægtes, så de tilsammen kun udgør én karakter. Læsning og retskrivning væg-

ter en kvart og skriftlig fremstilling vægter en halv.

Overgang til ungdomsud-

dannelse

Elevernes overgange til ungdomsuddannelse og 10. klasse opgøres 15 måne-

der efter, at eleverne afslutter 9. klasse. Elevernes uddannelsestilknytning

måles den 30 september året efter afsluttet 9. klasse og er opgjort på bag-

grund af Danmarks Statistiks Elevregister. Grupperingen af uddannelser er

opgjort på baggrund af hovedområde.

Det bemærkes, at overgangen til videre uddannelse i denne analyse er op-

gjort på baggrund af statusopgørelser over elevernes uddannelsestilknytning.

Elever, der ikke er indskrevet på en uddannelse, kan således have været ind-

skrevet på en uddannelse tidligere eller senere på året. Der vil også være en

gruppe, som er påbegyndt arbejde direkte efter grundskolen.

Fuldførelse af ungdoms-

uddannelse

Elevernes fuldførelse er opgjort på baggrund af Danmarks Statistiks Elevregi-

ster, og grupperingen af uddannelser er opgjort på baggrund af hovedom-

råde. Fuldførelse måles ved at se på, om eleven i elevregistret er registreret

som havende fuldført en uddannelse d. 30 september fire, fem og seks år ef-

ter at have færdiggjort 9. klasse (hhv. 51, 63 og 75 måneder). Fuldførelse er

målt for elever, der har afsluttet 9. klasse i årene 2008 til 2015. Opgørelsen

inkluderer elever, der har fuldført en erhvervsuddannelse eller en gymnasial

uddannelse.

Elevkarakteristika

Køn

Det køn som eleven er registreret med i befolkningsregistret. Variablen kan an-

tage to værdier: dreng eller pige.

Indkomst

Indkomst er opgjort som hustandens ækvivalerede disponible indkomst i løbende

priser. I delanalyse 1 er indkomst opgjort i kvartiler. I delanalyse 3 er variablen

inddelt i to kategorier, over eller under 250.000 (medianen).

Herkomst

Den herkomst som elever er registreret med i befolkningsregistret. Variablen kan

antage tre værdier: dansk, efterkommer eller indvandrer og følger Danmarks

Statistiks definitioner. I delanalyse 2 er der desuden skelnet mellem, om indvan-

drere er kommet til landet før eller efter deres 12. leveår. Denne oplysning stam-

mer også fra befolkningsregistret.

Sen skolestart

Angiver om eleven starter i skole senere end i det år, eleven fylder 6 år, og der-

med er ældre end 6 år og 8 måneder ved start i 0. klasse.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 53 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Tidlig skolestart

Angiver om eleven starter i skole tidligere end det år, eleven fylder 6 år, og der-

med er yngre end 5 år og 7 måneder ved start i 0. klasse.

Fødselskvartal

Angiver hvilket kvartal eleven er født i. Dvs. en elev der f.eks. er født i februar,

vil fremgå som værende født i 1. kvartal.

Forældres højest fuldførte

uddannelse

Forældrenes højeste fuldførte uddannelse er opgjort for den forælder, der har

den højeste uddannelse. I analyserne har forældrenes højest fuldførte uddan-

nelse følgende inddeling:

1. grundskole, 2. gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, 3. korte og

mellemlange videregående uddannelser, 4. lange videregående uddannelser.

Forældres beskæftigelse

I delanalyse 1 angiver variablen om begge forældre er beskæftiget, én forældre

er beskæftiget eller om ingen forældre er beskæftiget.

I delanalyse 2 skelnes der mellem 1. i beskæftigelse eller under uddannelse og

2. midlertidige ydelser eller uden for arbejdsmarkedet. Hvis en eller begge foræl-

der er i beskæftigelse eller under uddannelse, angives arbejdsmarkedstilknytnin-

gen som 1. I beskæftigelse eller under uddannelse.

I delanalyse 3 skelnes der mellem om minimum en forælder er i beskæftigelse

eller om ingen af forældrene er i beskæftigelse.

Alder ved afslutning af 9.

klasse

Har gået i 10. klasse 3

måneder efter 9. klasse

Trivsel

I delanalyse 1 defineres en elev som at mistrives,

hvis denne har ”bekymrende

svar” på 3 ud af 9 udvalgte trivselsspørgsmål

fra den nationale trivselsmåling.

Hvis eleven 3 måneder efter afslutning af 9. klasse er i gang med 10. klasse.

Angiver elevens alder og er målt 1. januar det år, eleven afslutter 9. klasse.

I delanalyse 2 anvendes den generelle trivselsscore fra de årlige trivselsundersø-

gelser til at måle elevernes samlede trivsel det år, de afslutter 9. klasse. Den ge-

nerelle trivselsscore angives på en skala fra 1 til 5, hvor 1 udtrykker den

lavest mulige trivsel og 5 udtrykker den højest mulige trivsel.

Information om trivsel er ikke tilgængelig for hele perioden, men findes for ele-

ver i 4.-9. klasse for årene 2014/15 og frem for folkeskoler og specialskoler.

Fravær i grundskolen

Anvendes i delanalyse 2 og angiver fraværsprocent det skoleår, hvor eleverne af-

slutter 9. klasse. Variablen måler alle slags fravær, dvs. både sygefravær, lovligt

og ulovligt fravær.

Data findes fra 2010/2011 og frem og dækker folkeskoler og specialskoler.

Forebyggende foranstalt-

ninger eller anbringelse

I delanalyse 3 anvendes en variabel, der angiver om eleven har modtaget en fo-

rebyggende foranstaltning eller har været anbragt på noget tidspunkt frem til

skoleåret (f.eks. indgår for skoleåret 2018/2019 til og med 2018). Referenceka-

tegorien er elever uden en foranstaltning/anbringelse.

I delanalyse 1 skelnes der mellem 1. aldrig at have været anbragt, 2. at være

anbragt i indeværende skoleår og 3. at have været anbragt tidligere. Der er her

set bort fra information vedr. forebyggende foranstaltninger.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 54 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Specialundervisning

Anvendes i delanalyse 3 og angiver om eleven har fået almen undervisning i 9.

klasse eller har gået i specialklasse (modtaget segregeret specialundervisning)

eller fået specialundervisning (modtaget specialundervisning minimum 9. klokke-

timer i normalklasser). Referencekategorien er elever, der har modtaget almen

undervisning.

Bevisår

Angiver hvilket år eleven har gennemført stx, og er enten 2016, 2017, 2018

eller 2019.

Funktionsnedsættelser

Fysiske funktionsnedsæt-

telser

I projektets delanalyser bruges en række variable vedr. elevers funktionsnedsæt-

telser. De anvendte definitioner af variablene er de samme som i VIVE (2020):

Uddannelsesresultater og –mønstre for børn og unge med funktionsnedsættelser.

Informationerne er indhentet fra landspatientsregistret, mens data vedr. ord-

blindhed er hentet i Notas database.

Elever med funktionsnedsættelse er defineret som elever, der har fået diagnosti-

ceret funktionsnedsættelse i forbindelse med kontakt til somatiske og psykiatri-

ske sygehuse fra 1995 og frem til det skoleår, eleven er til eksamen (hhv. 9.

klasse og stx). Variablene er målt således, at der fx for skoleåret 2018/2019, in-

kluderes diagnoser til og med 2018.

Nogle funktionsnedsættelser opfattes i analyserne i delanalyse 1 som tidsuaf-

hængige variable. Det skyldes, at der for disse funktionsnedsættelser kan være

et relativt langt forløb fra funktionsnedsættelsen opstår til den diagnosticeres, og

at funktionsnedsættelsen kan opfattes som relativt konstant over tid. Særligt for

ordblindhed gælder desuden, at der i starten af perioden er en betydelig under-

registrering. For disse funktionsnedsættelser gælder, at hvis en elev i løbet af sin

folkeskoletid opfylder betingelsen for at have en funktionsnedsættelse, indgår

eleven på alle klassetrin i analysen som havende den pågældende funktionsned-

sættelse.

Variablen ”Fysiske funktionsnedsættelser” anvendes i Delanalyse 3,

og angiver

om eleven har en fysisk funktionsnedsættelse. Referencekategorien er elever

uden funktionsnedsættelser.

Fysiske funktionsnedsættelser består af følgende undergrupper:

•

Ordblindhed

Funktionsnedsættelse knyttet til bevægeapparatet

Sensorisk funktionsnedsættelse

Adfærdsforstyrrelser

Indlærings-, ord-, tal- og talevanskeligheder

Udviklingsforstyrrelser

Autismespektrum-forstyrrelser

Angiver om eleven fremgår som ordblind i Notas database. Ordblindhed anven-

des som konstant over tid i delanalyse 1. Nota er en institution under Kulturmini-

steriet, der fungerer som nationalbibliotek for mennesker med dokumenterede

syns- og læsevanskeligheder. Mere end 150.000 af Notas knap 200.000 medlem-

mer er ordblinde. Der har været en meget kraftig vækst i medlemstallet siden

2010. Dækningsgraden ift. ordblinde er derfor mindre i starten af perioden.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 55 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Adfærdsforstyrrelser

Angiver om eleven fremgår af landspatientregistret som havende en adfærdsfor-

styrrelse. Definitionen omfatter: hyperkinetiske forstyrrelser, adfærdsforstyrrel-

ser, opmærksomhedsforstyrrelser uden hyperaktivitet, blandede adfærdsmæs-

sige og følelsesmæssige forstyrrelser samt anden adfærds og emotionel forstyr-

relse. Adfærdsforstyrrelser anvendes som konstant over tid i delanalyse 1.

Indlærings-, ord-, tal- og

talevanskeligheder

Angiver om eleven fremgår af landspatientregistret som havende en Indlærings-,

ord-, tal- eller talevanskelighed. Definitionen omfatter: Stammen, specifikke ud-

viklingsforstyrrelser af tale og sprog, taleforstyrrelser, ordblindhed og andre ind-

læringsforstyrrelser samt specifikke udviklingsforstyrrelser af skolefærdigheder.

Indlæringsvanskeligheder anvendes som konstant over tid i delanalyse 1.

Autismespektrum-

forstyrrelser

Angiver om eleven fremgår af landspatientregistret som havende en autisme-

spektrumsforstyrrelse. Autismespektrumsforstyrrelser anvendes som konstant

over tid i delanalyse 1.

Psykiske lidelser

Angiver om eleven fremgår af landspatientregistret som havende en psykisk li-

delse. Definitionen omfatter: Psykisk lidelse som følge af hjerneskade, dysfunk-

tion, legemlig syndrom, psykotiske lidelser fx. Skizofreni, affektive sindslidelser,

moderat eller svær depressiv periode, periodisk depression, vedvarende affektive

tilstande, andre affektive tilstande, affektive sindslidelser UNS, fobiske angsttil-

stande, andre angsttilstande, reaktioner på svær belastning og tilpasningsreakti-

oner, dissociative tilstande og forstyrrelser, andre nervøse tilstande og uspecifi-

ceret psykisk sygdom eller forstyrrelse.

Variablen betegnes også som ”psykiske

funktionsnedsættelser” i delanalyse 3, hvor elever uden en funktionsnedsættelser

fungerer som referencekategori.

Skolekarakteristika

Skoletype

Delanalyse 1 omfatter kun folkeskoler, mens delanalyse 2 omfatter elever regi-

streret i folkeskoler, privat- og friskoler, efterskoler, specialskoler, interne sko-

ler, kommunale ungdomsskoler og efterskoler med samlet særligt tilbud. I De-

lanalyse 3 skelnes der imellem elever i folkeskole, efterskole og friskole.

Der skelnes i regressionsanalyserne i delanalyse 2 mellem elever i almene til-

bud og specialtilbud:

Almene tilbud omfatter elever på folkeskoler, privat- og friskoler og eftersko-

ler, der ikke har modtaget undervisning i en specialklasse i løbet af året. Al-

mene tilbud omfatter i denne analyse også elever i modtagelsesklasser.

Specialtilbud omfatter elever på specialskoler, interne skoler, kommunale ung-

domsskoler og efterskoler med samlet særligt tilbud, samt elever i specialklas-

ser på folkeskoler, privat- og friskoler og efterskoler. Det bemærkes, at elever

i specialtilbud således også omfatter elever i normalklasser på henholdsvis ef-

terskoler med særligt samlet tilbud og kommunale ungdomsskoler

Lavt præsterende klasse-

kammerater

Information vedr. elevernes klasser stammer fra Danmarks Statistiks grund-

skoleregister.

Variablen er inddelt i kvartiler baseret på hvor stor en procentdel af eleverne i

elevens klasse, der klarede sig dårligt i de nationale test. Det vil sige, at de på

den kriteriebaserede score fra 1-6 scorede 1-2

(”Ikke tilstrækkelig præstation”

eller ”Mangelfuld præstation”).

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 56 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Klassestørrelse

Variablen er inddelt i kvartiler baseret på hvor mange elever, der er i elevens

folkeskoleklasse.

Andel piger i klassen

Variablen er inddelt i kvartiler baseret på hvor stor en andel af eleverne i ele-

vens klasse, der udgøres af piger.

Lærers køn

Information vedr. lærere er indhentet ved at koble information fra grundskole-

registret med kompetencedækningsdata fra Styrelsen for It og Læring.

Denne variabel afspejler hvilket køn læreren er registreret med og har to ud-

fald: mand og kvinde.

Lærers erhvervserfaring

Læreres erhvervserfaring i perioden november 2000 og frem til 1. juli før start

på det aktuelle skoleår er opgjort for lærere, der underviser elever i elevpopu-

lationen i dansk eller matematik. I perioden november 2000 til november 2007

er det opgjort pba. årlige oplysninger om ansættelse inden for branchen

"852010: Folkeskoler o.lign." (DB07). Fra januar 2008 er det opgjort pba. må-

nedlige oplysninger om ansættelse indenfor branchen "852010: Folkeskoler

o.lign." (DB07) i Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.

Lærers uddannelse

Variablen indeholder information om lærens uddannelse. Variablen har fire ud-

fald: 1) lærer 2) meritlærer 3) ikke uddannet lærer med gymnasiet eller lavere

som højest fuldførte uddannelse 4) ikke uddannet lærer, men højere end gym-

nasiet som højest fuldførte uddannelse

Lærers gymnasiekarakte-

rer

Variablen udtrykker lærens karaktergennemsnit fra gymnasiet opgjort på 7-

trins skalaen.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 57 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag 5 Bilagstabeller

–

Mulige

forklaringer på fagligt gab i folkeskolen

I bilaget ses en række tabeller med uddybende beskrivelse af resultater af analysen af mulige forklaringer på fagligt

gab i folkeskolen. Analysen undersøger mulige forklaringer på forskelle mellem drenge og pigers resultater i læsning

og matematik målt med resultater fra de nationale test. Se bilag 1 for en beskrivelse af anvendelsen af de nationale

test.

Bilagstabel 5.1 Forskel i betydning af forældres uddannelse

Læsning

Ungdoms- og erhvervsuddannelse vs. grundskole

Dreng

Pige

Forskel

Kort og mellemlang videregående vs. grundskole

Dreng

Pige

Forskel

Lang videregående vs. grundskole

Dreng

Pige

Forskel

Matematik

Ungdoms- og erhvervsuddannelse vs. grundskole

Dreng

Pige

Forskel

Kort og mellemlang videregående vs. grundskole

Dreng

Pige

Forskel

Lang videregående vs. grundskole

Dreng

Pige

Forskel

2. klasse

0,072***

0,096***

0,023

0,351***

0,372***

0,02

0,563***

0,586***

0,022

4. klasse

0,057***

0,090***

0,033*

0,364***

0,391***

0,026

0,639***

0,622***

-0,016

3. klasse

0,113***

0,095***

-0,018

0,379***

0,347***

-0,032

0,613***

0,593***

-0,02

6.klasse

0,094***

0,083***

-0,011

0,392***

0,378***

-0,014

0,665***

0,631***

-0,034

6. klasse

0,090***

0,000

0,388***

0,366***

-0,021

0,783***

0,674***

-0,108*

8. klasse

0,062***

0,063***

0,000

0,336***

0,340***

0,012

0,578***

0,593***

0,014

8. klasse

0,116***

0,063***

-0,053**

0,441***

0,378***

-0,062**

0,841***

0,749***

-0,092**

Anm.: *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1. Tallene i tabellen viser hvor meget forældres uddannelse i gennemsnit påvirker testresulta-

ter for hhv. drenge og piger, når tages højde for de andre faktorer i modellen (gennemsnitlige marginale effekter). Desu-

den fremgår forskellen i denne betydning mellem drenge og piger, hvilket svarer til om der er en interaktionseffekt mel-

lem køn og forældres uddannelse.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 58 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 5.2 Forskel i betydning af herkomst

Læsning

Indvandrere vs. elever med dansk oprindelse

Dreng

Pige

2. klasse

-0,398***

-0,273***

4. klasse

-0,420***

-0,253***

0,166***

-0,297***

-0,269

0,028

3. klasse

Dreng

Pige

Forskel

Efterkommere vs. elever med dansk oprindelse

Dreng

Pige

Forskel

-0,111***

0,008

0,119***

-0,171***

-0,188***

-0,016

6.klasse

-0,336***

-0,195***

0,131***

-0,275***

-0,278***

-0,002

6. klasse

-0,074**

-0,016

0,057

-0,125***

-0,097***

0,027

8. klasse

-0,206***

-0,097***

0,108**

-0,090***

-0,134***

-0,043*

8. klasse

-0,100***

-0,035

0,064

-0,113***

-0,136***

-0,023

Forskel 0,125***

Efterkommere vs. elever med dansk oprindelse

Dreng

Pige

-0,345***

-0,360***

Forskel -0,014

Matematik

Indvandrere vs. elever med dansk oprindelse

Anm.: *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1. Tallene i tabellen viser hvor meget herkomst i gennemsnit påvirker testresultater for hhv.

drenge og piger, når tages højde for de andre faktorer i modellen (gennemsnitlige marginale effekter). Desuden fremgår

forskellen i denne betydning mellem drenge og piger, hvilket svarer til om der er en interaktionseffekt mellem køn og

herkomst.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 59 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 5.3 Forskel i betydning af funktionsnedsættelser

Læsning

Ordblindhed

Dreng

Pige

Forskel

Adfærdsforstyrrelser

Dreng

Pige

Forskel

Indlæringsvanskeligheder

Dreng

Pige

Forskel

Autismespektrumforstyrrelser

Dreng

Pige

Forskel

Psykiske lidelser

Dreng

Pige

Forskel

Matematik

Ordblindhed

Dreng

Pige

Forskel

Adfærdsforstyrrelser

Dreng

Pige

Forskel

Indlæringsvanskeligheder

Dreng

Pige

Forskel

Autismespektrumforstyrrelser

Dreng

Pige

Forskel

Psykiske lidelser

Dreng

Pige

Forskel

2. klasse

-0,919***

-0,907***

0,012

-0,260***

-0,254***

0,006

-0,167***

-0,262***

-0,094

0,003

0,046

0,042

0,002

-0,028

-0,031

4. klasse

-1,097***

-1,072***

0,024

-0,295***

-0,243***

0,052

-0,200***

-0,284***

-0,083

0,008

0,055

0,047

0,004

0,000

-0,004

3. klasse

-0,592***

-0,559***

0,032*

-0,322***

-0,284***

0,037

-0,096***

-0,258***

-0,162**

-0,053**

-0,058

-0,005

-0,058

-0,096*

-0,037

6.klasse

-1,014***

-0,967***

0,046***

-0,249***

-0,283***

-0,033

-0,216***

-0,272***

-0,055

0,081***

0,093**

0,012

-0,030

-0,007

0,022

6. klasse

-0,584***

-0,534***

0,050***

-0,318***

-0,323***

-0,004

-0,097***

-0,156***

-0,058

-0,051*

-0,105***

-0,053

-0,076**

-0,138***

-0,062

8. klasse

-0,994***

-0,837***

0,157***

-0,175***

-0,172***

0,003

-0,125***

-0,256***

-0,131*

0,100***

0,120**

0,019

0,025

0,005

8. klasse

-0,632***

-0,585***

0,046**

-0,308***

-0,276***

0,031

-0,035

-0,103

-0,067

0,075**

0,027

-0,048

-0,119***

-0,148***

-0,029

Anm.: *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1. Tallene i tabellen viser hvor meget funktionsnedsættelser i gennemsnit påvirker testresul-

tater for hhv. drenge og piger, når tages højde for de andre faktorer i modellen (gennemsnitlige marginale effekter). Des-

uden fremgår forskellen i denne betydning mellem drenge og piger, hvilket svarer til om der er en interaktionseffekt

mellem køn og funktionsnedsættelser.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 60 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 5.4 Forskel i betydning af klassestørrelse

Læsning

2. kvartil vs. 1. kvartil

Dreng

Pige

Forskel

3. kvartil vs. 1. kvartil

Dreng

Pige

Forskel

4. kvartil vs. 1. kvartil

Dreng

Pige

Forskel

Matematik

2. kvartil vs. 1. kvartil

Dreng

Pige

Forskel

3. kvartil vs. 1. kvartil

Dreng

Pige

Forskel

4. kvartil vs. 1. kvartil

Dreng

Pige

Forskel

2. klasse

-0,010

-0,019*

-0,009

-0,01

-0,022*

-0,011

-0,031**

-0,028*

0,003

4. klasse

-0,017

-0,004

0,012

-0,013

0,004

0,017

-0,026*

-0,020

0,005

3. klasse

-0,012

-0,021*

-0,009

-0,010

-0,039***

-0,029*

-0,040**

-0,098***

-0,058***

6.klasse

0,001

0,000

0,014

-0,004

-0,018

-0,016

-0,025*

-0,009

6. klasse

-0,017

0,003

0,020

-0,017

-0,000

-0,058***

-0,061***

-0,002

8. klasse

0,018

0,035***

0,017

0,049***

0,031**

-0,017

0,008

0,013

0,005

8. klasse

0,044***

0,035**

-0,009

0,056***

0,039***

-0,017

-0,004

-0,000

Anm.: *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1. Tallene i tabellen viser hvor meget klassestørrelse i gennemsnit påvirker testresultater for

hhv. drenge og piger, når tages højde for de andre faktorer i modellen (gennemsnitlige marginale effekter). Desuden

fremgår forskellen i denne betydning mellem drenge og piger, hvilket svarer til om der er en interaktionseffekt mellem

køn og klassestørrelse.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 61 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 5.5 Forskel i betydning af svagt præsterende klassekammerater

Læsning

2. kvartil vs. 1. kvartil

Dreng

Pige

Forskel

3. kvartil vs. 1. kvartil

Dreng

Pige

Forskel

4. kvartil vs. 1. kvartil

Dreng

Pige

Forskel

Matematik

2. kvartil vs. 1. kvartil

Dreng

Pige

Forskel

3. kvartil vs. 1. kvartil

Dreng

Pige

Forskel

4. kvartil vs. 1. kvartil

Dreng

Pige

Forskel

2. klasse

-0,163***

-0,132***

0,031**

-0,378***

-0,274***

0,104***

-0,734***

-0,559***

0,174***

4. klasse

-0,165***

-0,105***

0,060***

-0,279***

-0,217***

0,062***

-0,549***

-0,429***

0,120***

3. klasse

-0,166***

-0,143***

0,022

-0,354***

-0,317***

0,036*

-0,691***

-0,614***

0,076***

6.klasse

-0,145***

-0,123***

0,021

-0,290***

-0,213***

0,077***

-0,512***

-0,393***

0,119***

6. klasse

-0,183***

-0,188***

-0,005

-0,346***

-0,332***

0,014

-0,582***

-0,584***

-0,002

8. klasse

-0,110***

-0,083***

0,026*

-0,282***

-0,163***

0,119***

-0,525***

-0,353***

0,171***

8. klasse

-0,144***

-0,145***

-0,001

-0,295***

-0,320***

-0,024

-0,567***

-0,536***

0,030

Anm.: *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1. Tallene i tabellen viser hvor meget svagt præsterende klassekammerater i gennemsnit på-

virker testresultater for hhv. drenge og piger, når tages højde for de andre faktorer i modellen (gennemsnitlige marginale

effekter). Desuden fremgår forskellen i denne betydning mellem drenge og piger, hvilket svarer til om der er en interakti-

onseffekt mellem køn og svagt præsterende klassekammerater.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 62 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 5.6 Forskel i betydning af andel piger i klassen

Læsning

2. kvartil vs. 1. kvartil

Dreng

Pige

Forskel

3. kvartil vs. 1. kvartil

Dreng

Pige

Forskel

4. kvartil vs. 1. kvartil

Dreng

Pige

Forskel

Matematik

2. kvartil vs. 1. kvartil

Dreng

Pige

Forskel

3. kvartil vs. 1. kvartil

Dreng

Pige

Forskel

4. kvartil vs. 1. kvartil

Dreng

Pige

Forskel

2. klasse

-0,003

0,0113

0,015

0,009

0,014

0,004

-0,026*

-0,015

0,011

4. klasse

-0,015

-0,019*

-0,003

-0,030**

-0,002

0,027*

-0,030**

-0,036***

-0,006

3. klasse

-0,022*

-0,005

0,017

-0,009

-0,007

0,001

-0,004

0,000

6.klasse

-0,026**

0,027**

0,054***

-0,022

0,018

0,040**

-0,029**

0,011

0,041***

6. klasse

0,003

0,031**

0,028*

-0,027*

0,0080

0,036*

-0,000

0,028**

0,028

8. klasse

-0,026*

-0,003

0,023

-0,031*

-0,023

0,007

-0,057***

-0,004

0,052***

8. klasse

-0,002

0,019

0,021

-0,002

-0,006

-0,004

-0,007

0,027*

0,034**

Anm.: *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1. Tallene i tabellen viser hvor meget andel piger i klassen i gennemsnit påvirker testresulta-

ter for hhv. drenge og piger, når tages højde for de andre faktorer i modellen (gennemsnitlige marginale effekter). Desu-

den fremgår forskellen i denne betydning mellem drenge og piger, hvilket svarer til om der er en interaktionseffekt mel-

lem køn og andel piger i klassen.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 63 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 5.7 Forskel i betydning af at have en kvindelig lærer

Læsning

Kvindelig vs. mandlig lærer

Dreng

Pige

Forskel

Matematik

Kvindelig vs. mandlig lærer

Dreng

Pige

Forskel

2. klasse

4. klasse

0,023

0,016

-0,007

6.klasse

0,015

-0,005

-0,02

6. klasse

0,009

-0,012

-0,022

8. klasse

-0,021

-0,005

0,015

8. klasse

-0,003

-0,018

-0,014

Anm.: *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1. Tallene i tabellen viser hvor meget lærers køn i gennemsnit påvirker testresultater for hhv.

drenge og piger, når tages højde for de andre faktorer i modellen (gennemsnitlige marginale effekter). Desuden fremgår

forskellen i denne betydning mellem drenge og piger, hvilket svarer til om der er en interaktionseffekt mellem køn og

lærers køn.

Anm 2.: Analyser af lærerfaktorer og trivsel findes pga. datatilgængelighed først fra skoleåret 2014/2015. Det er derfor ikke mu-

ligt at inkludere elevresultater fra 2. og 3. klasse i disse analyser.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

Bilagstabel 5.8 Forskel i betydning af en mere erfaren lærer

Læsning

3-5 år vs. 0-2 år

Dreng

Pige

Forskel

6-10 år vs. 0-2 år

Dreng

Pige

Forskel

11+ vs. 0-2 år

Dreng

Pige

Forskel

Matematik

3-5 år vs. 0-2 år

Dreng

Pige

Forskel

6-10 år vs. 0-2 år

Dreng

Pige

Forskel

11+ vs. 0-2 år

Dreng

Pige

Forskel

4. klasse

-0,003

0,026

0,029

0,011

-0,015

-0,026

0,01

-0,013

-0,024

3. klasse

6.klasse

0,001

0,016

0,014

0,001

0,021

0,019

0,001

0,018

0,016

6. klasse

-0,026

-0,000

0,026

-0,026

-0,005

0,021

-0,039**

-0,019

0,020

8. klasse

0,007

0,009

0,002

0,005

0,031

0,025

0,035

0,036*

0,000

8. klasse

0,012

-0,049**

-0,061**

0,021

-0,021

-0,043

0,012

-0,021

-0,033

Anm.: *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1. Tallene i tabellen viser hvor meget lærererfaring i gennemsnit påvirker testresultater for

hhv. drenge og piger, når tages højde for de andre faktorer i modellen (gennemsnitlige marginale effekter). Desuden

fremgår forskellen i denne betydning mellem drenge og piger, hvilket svarer til om der er en interaktionseffekt mellem

køn og lærererfaring.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet pba. egne data og data fra Danmarks Statistik.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 64 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag 6 Litteratur

Andersen, Ida Gran & Reimer, David (2019): Same-gender teacher assignment, instructional strategies,

and student achievement: New evidence on the mechanisms generating same-gender teacher effects.

Research in Social Stratification and Mobility,

62.

Arden, R. & Plomin, R. (2006): Sex differences in variance of intelligence across childhood.

Personality

and Individual Differences,

41(1).

Berglund, E., Eriksson, M. & Westerlund, M. (2005): Communicative skills in relation to gender, birth or-

der, childcare and socioeconomic status in 18-month-old children.

Scandinavian Journal of Psychology,

46(6).

Beuchert, Louise Voldby & Nandrup, Anne Brink (2015): The Danish National Test – A practical Guide.

Economics Working Papers,

2014-25.

Bleses, D., Hvidman, C., Munkedal, S. og Højen, A. (2018):

Elever med svage kompetencer i sprog og læ-

seforståelse. Forskningskortlægning af effektive indsatser, risikofaktorer og sammenhænge med anden

læring.

Trygfondens Børneforskningscenter for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Børne- og Un-

dervisningsministeriet.

Bosworth, Ryan (2014): Class Size, class composition, and the distribution of student achievement.

Edu-

cation Economics,

Vol.22, No. 2, 141-165.

Browning, Martin & Heinesen, Eskil (2007): Class Size, Teacher Hours and Educational Attainment.

The

Scandinavian Journal of Economics,

Volume 109(2), 415-438.

Burke, Mary A. and Sass, Tim R. (2013): Classroom Peer Effects and Student Achievement.

Journal of La-

bor Economics,

Volume 31, Number 1, 51-82.

Børne- og Undervisningsministeriet (2021).

Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver.

Casey, M. B., Nuttall, R., Pezaris, E. & Benbow, C. P. (1995): The influence of spatial ability on gender dif-

ferences in mathematics college entrance test scores across diverse samples.

Developmental Psycho-

logy, 31(4),

697–705.

Christensen, Vibeke Tornhøj (red.) (2019).

PISA 2018

–

Danske unge I en international sammenligning,

VIVE.

Dee, Thomas S. (2007): Teachers and the Gender Gaps in Student Achievement.

The Journal of Human

Resources,

Vol. 42, No. 3 (Summer, 2007), pp. 528-554.

De Bolle, M., De Fruyt, F., McCrae, R. R., Lockenhoff, C. E., Costa, P. T., Jr., Aguilar-Vafaie, M. E. & Terrac-

ciano, A. (2015): The emergence of sex differences in personality traits in early adolescence: A cross-

sectional, cross-cultural study.

J Pers Soc Psychol,

108(1), 171-185.

Egelund, N., Nordahl, T., & Andersen, P. G. (2018):

Piger og drenge i skolen.

Aalborg Universitetsforlag.

FULM: Forskningsinformeret udvikling af læringsmiljøer.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 65 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Eriksson, M., Marschik, P. B., Tulviste, T., Almgren, M., Pérez Pereira, M., Wehberg, S. & Gallego, C.

(2012): Differences between girls and boys in emerging language skills: Evidence from 10 language

communities.

British Journal of Developmental Psychology,

30(2), 326–343.

EVA (2016):

Effekten af kommunale 10.-klassestilbud.

Evensen, M., Lyngstad, T. H., Melkevik, O. & Mykletun, A. (2016): The Role of Internalizing and External-

izing Problems in Adolescence for Adult Educational Attainment: Evidence from Sibling Comparisons

using Data from the Young HUNT Study.

European Sociological Review,

32(5), 552–566.

Filges, Trine, Sonne-Schmidt, Christoffer S. & Nielsen, Bjørn C. V. (2018):

Small class sizes for improving

student achievement in primary and secondary schools: a systematic review.

Cambell Systematic Reviews

2018:10.

Flynn, J. R. (1998): Israeli military IQ tests: Gender differences small; IQ gains large.

Journal of Biosocial

Science,

30(4), 541–553.

Fredriksen, M., Dahl, A. A., Martinsen, E. W., Klungsoyr, O., Faraone, S. V. & Peleikis, D. E. (2014): Child-

hood and persistent ADHD symptoms associated with educational failure and long-term occupational

disability in adult ADHD.

ADHD Attention Deficit and Hyperactivity Disorders,

6(2), 87–99.

Fredriksson, P., Öckert, B. & Oosterbeek, H. (2012): Long-Term Effects of Class Size.

The Quarterly Jour-

nal of Economics,

Vol. 128 (1), 249-285.

Gershon, J. (2002): A Meta-Analytic Reviews of Gender Differences in ADHD.

Journal of Attention Disor-

ders,

Vol. 5, No. 3.

Hanushek, E. A., Kain, J. F., Markman, J. M. & Rivkin, S. G. (2003): Does peer ability affect student

achievement?

Journal of applied econometrics,

18(5), 527-544.

Hanushek, E. A. & Rivkin, S. G. (2012): The distribution of teacher quality and implications for

policy.

Annual Review of Economics,

4(1), 131–157.

Heinesen, E. (2010): Estimating Class-size Effects using Within-school Variation in Subject-specific Clas-

ses.

The Economic Journal,

120(545), 737–760.

Hohm, E., Jennen-Steinmetz, C., Schmidt, M. H. & Laucht, M. (2007): Language development at ten

months.

European Child & Adolescent Psychiatry,

16(3), 149–156.

Holmlund, H. & Sund, K. (2008): Is the gender gap in school performance affected by the sex of the

teacher?

Labour Economics,

15(1), 37–53.

Hoxby, C. M. (2000): The effects of class size on student achievement: New evidence from population

variation.

The Quarterly Journal of Economics,

115(4), 1239–1285.

Kraft, M. A. (2020): Interpreting effect sizes of education interventions.

Educational Researcher,

49(4),

241-253.

Kristoffersen, J. H. G., Obel, C. & Smith, N. (2015): Gender differences in behavioral problems and school

outcomes.

Journal of Economic Behavior & Organization,

115, 75–93.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 66 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Lavy, Victor M., Paserman, D., Schlosser, A. (2011): Inside the Black Box of Ability Peer Effects: Evidence

from Variation in the Proportion of Low Achievers In the Classroom.

The Economic Journal,

Vol. 122

(559), 208-237.

Lavy, V. & Schlosser, A. (2011): Mechanisms and impacts of gender peer effects at school.

American

Economic Journal: Applied Economics,

3(2), 1–33.

Lavy, V., Silva, O. & Weinhardt, F. (2012): The good, the bad, and the average: Evidence on ability peer

effects in schools.

Journal of Labor economics,

30(2), 367–414.

Lazear, Edward P. (2001): Educational Production.

The Quarterly Journal of Economics.

Volume 116 (3),

777-803.

Legewie, Joscha & Diprete, Thomas A. (2012): School Context and the Gender Gap in Educational

Achievement.

American Sociological Review,

77(3) 463-485.

Mendolia, S., Paloyo, A. R., Walker, I. (2018): Heterogeneous effects of high school peers on educational

outcomes.

Oxford Economic Papers,

Vol. 70, issue 3, 613-634.

Moffitt, T. E., Caspi, A. (2001): Childhood predictors differentiate life-course persistent and adolescence-

limited antisocial pathways among males and females,

Development and Psychopathology,

13, 335-375.

Norges offentlige utredninger 2019:3:

Nye sjanser

–

bedre læring. Kjønnsforskjeller i skoleprestasjoner og

utdanningsløp.

OECD (2019), PISA 2018 Results (Volume II):

Where All Students Can Succeed,

PISA, OECD Publishing,

Paris.

Poropat, A. E. (2009): A meta-analysis of the five-factor model of personality and academic perfor-

mance.

Psychological Bulletin,

135(2), 322.

Rangvid, B. S. (2007): School Composition effects in Denmark: quantile regression evidence from PISA

2000.

Empirical Economics,

33: 359-388.

Rivkin, S. G., Hanushek, E. A. & Kain, J. F. (2005): Teachers, schools, and academic achievement,

Econo-

metrica,

73(2), 417–458.

Roth, B., Becker, N., Romeyke, S., Schäfer, S., Domnick, F. & Spinath, F. M. (2015): Intelligence and school

grades: A meta-analysis.

Intelligence,

53, 118–137.

Sacerdote, Bruce (2011): Peer Effects in Education: How Might They Work, How Big Are They and How

Much Do We Know Thus Far? In

Handbook of the Economics of Education,

Vol. 3. 250-273.

Schanzenbach, D. W. (2014):

Does class size matter?

National Educational Policy Center.

Sagatun, A., Heyerdahl, S., Wentzel-Larsen, T. & Lien, L. (2014): Mental health problems in the

10thgrade and non-completion of upper secondary school: the mediating role of grades in a popula-

tion-based longitudinal study.

BMC Public Health,

14(1), 16.

Spelke, E. S. (2005): Sex Differences in Intrinsic Aptitude for Mathematics and Science? A Critical Review.

American Psychologist,

60(9), 950–958.

Spinath, B., Eckert, C. & Steinmayr, R. (2014): Gender differences in school success: what are the roles of

students’ intelligence, personality and motivation?

Educational Research,

56(2), 230–243.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 67 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

Stangeland, E. B., Lundetræ, K. & Reikerås, E. (2018): Gender differences in toddlers’ language and par-

ticipation in language activities in Norwegian ECEC institutions.

European Early Childhood Education Re-

search Journal,

26:3, 1–16.

Zell, E., Krizan, Z. & Teeter, S. R. (2015): Evaluating gender similarities and differences using metasynthe-

sis.

American Psychologist,

70(1), 10-20.

Zubrick, S. R., Taylor, C. L., Rice, M. L. & Slegers, D. W. (2007): Late language emergence at 24 months:

An epidemiological study of prevalence, predictors, and covariates.

Journal of Speech, Language, and

Hearing Research,

50(6), 1562–1592.

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 68 ٠

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppe om køn samt analyserapport om fagligt gab mellem drenge og piger, fra børne- og undervisningsministeren

PERSPEKTIVER OG MULIGE FORKLARINGER PÅ DET FAGLIGE GAB

٠ 69 ٠