Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 184
Offentligt
2591391_0001.png
Beretning nr.
20
Folketinget 2021-22
Beretning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 2. juni 2022
Beretning
om
styrkelse af inklusionsindsatsen i grundskolen
1. Politiske bemærkninger
Børne- og Undervisningsudvalget har et kontinuerligt fo-
kus på inklusion i grundskolen og har afholdt en række
aktiviteter med inddragelse af relevante parter.
Udvalget har afholdt en lukket høring om inklusion i
grundskolen i december 2019, hvor udvalget fik en status på
inklusionseftersynet fra 2016. I august 2021 holdt udvalget
en opfølgende lukket minihøring, hvor bl.a. anvendelsen af
mellemformer blev drøftet. I september 2021 holdt udvalget
et fælles seminar med KL om styrkelse af inklusionsindsat-
sen i alle landets kommuner, og senest har udvalget den 27.
april 2022 afholdt en åben høring om inklusion på baggrund
af VIVE’s evaluering af inkluderende undervisningsmiljøer,
som blev offentliggjort i marts 2022.
Udvalget har også beskæftiget sig med inklusion gennem
modtagelse af deputationer, afholdelse af møder med enkelt-
personer og organisationer og gennem både åbne og lukkede
samråd med børne- og undervisningsministeren.
Udfordringer
Udvalget kan på denne baggrund konkludere, at selv om
inklusionsindsatsen i dag fungerer mange steder, er der sta-
dig områder, hvor inklusionsindsatsen ikke fungerer godt
nok.
En udfordring er, at der er stor forskel kommuner og
skoler imellem på, hvilken støtte et barn med særlige behov
får tilbudt. En anden udfordring er, at der er stor forskel
på forældres opfattelse af og oplevelser med kommunernes
inklusionsindsats. Nogle forældre har fået den opfattelse, at
det er et krav, at deres barn har en diagnose, for at barnet
kan blive visiteret til et specialtilbud eller få tildelt støtte
i den almindelige undervisning. En anden opfattelse, der
går igen blandt forældre, er, at den enkelte skoles eller kom-
munes økonomiske hensyn vejer tungere end hensynet til
deres barns behov, når der skal træffes beslutning om særlig
støtte. Der er også forældre, der oplever, at deres barn bliver
segregeret til et specialundervisningstilbud mod barnets og
forældrenes ønske og på trods af folkeskolelovgivningens
bestemmelse om, at alle elever så vidt muligt skal modta-
ge undervisning i de almene undervisningstilbud. En tredje
udfordring er, at mange lærere på trods af efteruddannelse
m.v. oplever, at de ikke er tilstrækkeligt klædt på til at in-
kludere børn med forskellige behov i den almindelige under-
visning. En fjerde udfordring er, at klagesystemet, der skal
sikre forældrene mulighed for at klage over den støtte (eller
manglende støtte), som deres barn modtager, ikke fungerer
optimalt.
VIVE�½s evaluering fra marts 2022 har ligeledes sat en
streg under, at der er udfordringer med inklusionen i grund-
skolen. Evalueringen, der består af syv delrapporter, følger
op på inklusionseftersynet fra 2016. Konklusionerne er bl.a.,
at andelen af elever, der visiteres til specialundervisning, er
stigende, at der ifølge lærerne er elever i almenklasser, som
ikke får den nødvendige støtte, og at det pædagogiske perso-
nale i almenskolen mangler de fornødne kompetencer til at
sikre inklusion af elever med særlige behov. Konklusionerne
har bekræftet udvalget i, at problemstillingerne forbundet
med inklusion i grundskolen langt fra er løst.
Anbefalinger fra udvalgets seneste høring om inklusion
På udvalgets åbne høring den 27. april 2022 om inklusion
i grundskolen fik udvalget præsenteret en række anbefalin-
ger til, hvad der bør gøres for at forbedre inklusionsindsat-
sen.
For det første blev det anbefalet at øge pædagogernes og
lærernes vidensniveau og specialpædagogiske kompetencer,
så de kan føle sig bedre klædt på til at varetage opgaven
med inklusion i praksis. Det kan bl.a. ske gennem mere
og bedre efteruddannelse og ved at styrke specialpædago-
gikkens rolle på læreruddannelsen. Det blev også nævnt, at
lærerne i en undersøgelse giver udtryk for, at mere forbered-
elsestid og tolærerordninger kan give dem bedre forudsæt-
ninger for at løfte inklusionsindsatsen.
I tillæg til formelle kompetencer og mere viden blev det
fremhævet, at både viden og formelle kompetencer også i
praksis kan komme i spil. Det blev nævnt, at der i dag bru-
AX028057
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Beretning nr. 20 om styrkelse af inklusionsindsatsen i grundskolen afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 2. juni 2022
2591391_0002.png
2
ges megen tid på møder. Det blev foreslået, at man organise-
rer møder mere effektivt og inddrager de rette kompetencer
fra starten. Man bør fremme modeller, hvor specialviden lø-
bende bliver anvendt direkte i praksis i klasseværelset (f.eks.
co-teaching) og ikke skal afvente drøftelser på møder.
For det andet blev det anbefalet at udbrede best practice
på inklusionsområdet gennem mere vidensdeling på tværs af
kommuner og skoler. Der findes mange eksempler på skoler,
hvor inklusionsindsatsen fungerer godt, og erfaringerne fra
disse skolers arbejde med inklusion skal derfor udbredes
mere for at sikre, at inklusionsindsatsen bliver løftet alle
steder. Fællestrækkene fra de skoler, hvor man er kommet et
godt stykke med inklusion, er, at der arbejdes ud fra et bør-
nesyn, der fokuserer på ressourcer og muligheder fremfor
begrænsninger, at der arbejdes systematisk med inklusion
både i kommunen og på skolerne, at der arbejdes systema-
tisk med fællesskabet, samtidig med at der er blik for den
enkelte, at der tidligt og løbende sker inddragelse af barnet
og forældrene, at der er en tovholder, og endelig, at der
allokeres ressourcer til opgaven.
For det tredje blev betydningen af tidlig og systematisk
inddragelse af både børn og forældre fremhævet som vig-
tig. Det blev bl.a. nævnt, at det er vigtigt på et tidligt stadie
at få skabt en dialog med barnet og barnets forældre, så
man kan sikre en fælles forståelse for, hvilken støtte barnet
skal have, og så barnet føler sig set og hørt. Inddragelse
af forældre er vigtigt, da det øger tilliden parterne imellem,
og da det er forældrene, der kender barnet bedst. Bedre ind-
dragelse af børn og forældre kræver udbygning af lærernes
og pædagogernes kompetencer. Vigtigheden af en tidlig og
systematisk indsats blev også fremhævet i forbindelse med
at opspore tegn på mistrivsel hos børnene. Hvis skolerne
tidligere end i dag bliver opmærksomme på mistrivsel hos
barnet, vil de også hurtigere kunne handle og sikre børn
rettidig hjælp.
En fjerde anbefaling handler om lærernes kompetencer i
forhold til en klasseledelse, der er orienteret mod at skabe et
godt og trygt læringsfællesskab. Det betyder bl.a., at lærere
og pædagoger har fokus på, hvordan læringsaktiviteterne
i undervisningen bidrager til at skabe fællesskaber. Klas-
sekammeraternes bidrag i inklusionsindsatserne blev også
fremhævet som vigtig. Det kræver et trygt fællesskab og vi-
den at være rummelig over for andre og andres behov. Bør-
nenes rolle i forhold til at være aktive medspillere i inklu-
sionsindsatserne blev fremhævet om end det i sidste ende
er de voksnes ansvar at sikre, at der er et trygt læringsfælles-
skab, hvor der er plads til børnene og til deres behov.
For det femte blev det anbefalet at øge helhedstænknin-
gen i inklusionsindsatsen bl.a. ved at tænke skole og fritid
mere sammen og øge fokus på overgange. Der skal væ-
re sammenhæng mellem den tilgang, som barnet møder i
klasseværelset, og den tilgang, barnet møder på fritidshjem-
met. Der blev også lagt vægt på, at samarbejdet på tværs af
faggrupper bør styrkes. Børn oplever i dag mange lærer- og
pædagogskift, men børn med særlige behov oplever typisk
endnu flere skift end andre og særlig ved skoleskift, som
forekommer hyppigere i denne gruppe. Helhedstænkningen
og skånsomme visitationsprocesser bør prioriteres her.
For det sjette blev det anbefalet at kortlægge, hvorfor
der sammenholdt med graden af utilfredshed er så relativt
få, der klager. Det skal undersøges, om man kan forbedre
klagesystemet således, at også mere ressourcesvage forældre
i højere grad vil benytte sig af klagesystemet. Det blev i den
forbindelse nævnt, at skolerne har vejledningspligt i forhold
til at oplyse forældre om rettigheder og klagemuligheder.
Som afsluttende bemærkning anbefales det, at der tages
aktiv stilling til, hvem der er ansvarlige for at følge op
på ovenstående anbefalinger i lyset af VIVE’s evaluering
(2022), så ansvarsfordelingen er tydelig.
Udvalgets anbefalinger
Udfordringerne med inklusion, herunder senest anbefa-
lingerne, som blev præsenteret ved den nyligt afholdte hø-
ring om inklusion i grundskolen, giver udvalget anledning
til at opfordre børne- og undervisningsministeren til nu at
iværksætte en række konkrete initiativer for at løfte inklu-
sionsindsatsen.
Udvalget beder derfor børne- og undervisningsministeren
om i forlængelse af drøftelser i Sammen om Skolen, at
indkalde partierne til politiske drøftelser i 2022, så der bliver
taget fat på at sikre en bedre inklusion i grundskolen.
2. Udvalgsarbejdet
Udvalget har behandlet beretningen i 1 møde.
P.u.v.
Anders Kronborg (S)
formand