BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Beretning nr. 20 om styrkelse af inklusionsindsatsen i grundskolen afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 2. juni 2022

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 184
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2021-22

Beretning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 2. juni 2022

Beretning

styrkelse af inklusionsindsatsen i grundskolen

1. Politiske bemærkninger

Børne- og Undervisningsudvalget har et kontinuerligt fo-

kus på inklusion i grundskolen og har afholdt en række

aktiviteter med inddragelse af relevante parter.

Udvalget har afholdt en lukket høring om inklusion i

grundskolen i december 2019, hvor udvalget fik en status på

inklusionseftersynet fra 2016. I august 2021 holdt udvalget

en opfølgende lukket minihøring, hvor bl.a. anvendelsen af

mellemformer blev drøftet. I september 2021 holdt udvalget

et fælles seminar med KL om styrkelse af inklusionsindsat-

sen i alle landets kommuner, og senest har udvalget den 27.

april 2022 afholdt en åben høring om inklusion på baggrund

af VIVE’s evaluering af inkluderende undervisningsmiljøer,

som blev offentliggjort i marts 2022.

Udvalget har også beskæftiget sig med inklusion gennem

modtagelse af deputationer, afholdelse af møder med enkelt-

personer og organisationer og gennem både åbne og lukkede

samråd med børne- og undervisningsministeren.

Udfordringer

Udvalget kan på denne baggrund konkludere, at selv om

inklusionsindsatsen i dag fungerer mange steder, er der sta-

dig områder, hvor inklusionsindsatsen ikke fungerer godt

nok.

En udfordring er, at der er stor forskel kommuner og

skoler imellem på, hvilken støtte et barn med særlige behov

får tilbudt. En anden udfordring er, at der er stor forskel

på forældres opfattelse af og oplevelser med kommunernes

inklusionsindsats. Nogle forældre har fået den opfattelse, at

det er et krav, at deres barn har en diagnose, for at barnet

kan blive visiteret til et specialtilbud eller få tildelt støtte

i den almindelige undervisning. En anden opfattelse, der

går igen blandt forældre, er, at den enkelte skoles eller kom-

munes økonomiske hensyn vejer tungere end hensynet til

deres barns behov, når der skal træffes beslutning om særlig

støtte. Der er også forældre, der oplever, at deres barn bliver

segregeret til et specialundervisningstilbud mod barnets og

forældrenes ønske og på trods af folkeskolelovgivningens

bestemmelse om, at alle elever så vidt muligt skal modta-

ge undervisning i de almene undervisningstilbud. En tredje

udfordring er, at mange lærere på trods af efteruddannelse

m.v. oplever, at de ikke er tilstrækkeligt klædt på til at in-

kludere børn med forskellige behov i den almindelige under-

visning. En fjerde udfordring er, at klagesystemet, der skal

sikre forældrene mulighed for at klage over den støtte (eller

manglende støtte), som deres barn modtager, ikke fungerer

optimalt.

VIVE�½s evaluering fra marts 2022 har ligeledes sat en

streg under, at der er udfordringer med inklusionen i grund-

skolen. Evalueringen, der består af syv delrapporter, følger

op på inklusionseftersynet fra 2016. Konklusionerne er bl.a.,

at andelen af elever, der visiteres til specialundervisning, er

stigende, at der ifølge lærerne er elever i almenklasser, som

ikke får den nødvendige støtte, og at det pædagogiske perso-

nale i almenskolen mangler de fornødne kompetencer til at

sikre inklusion af elever med særlige behov. Konklusionerne

har bekræftet udvalget i, at problemstillingerne forbundet

med inklusion i grundskolen langt fra er løst.

Anbefalinger fra udvalgets seneste høring om inklusion

På udvalgets åbne høring den 27. april 2022 om inklusion

i grundskolen fik udvalget præsenteret en række anbefalin-

ger til, hvad der bør gøres for at forbedre inklusionsindsat-

sen.

For det første blev det anbefalet at øge pædagogernes og

lærernes vidensniveau og specialpædagogiske kompetencer,

så de kan føle sig bedre klædt på til at varetage opgaven

med inklusion i praksis. Det kan bl.a. ske gennem mere

og bedre efteruddannelse og ved at styrke specialpædago-

gikkens rolle på læreruddannelsen. Det blev også nævnt, at

lærerne i en undersøgelse giver udtryk for, at mere forbered-

elsestid og tolærerordninger kan give dem bedre forudsæt-

ninger for at løfte inklusionsindsatsen.

I tillæg til formelle kompetencer og mere viden blev det

fremhævet, at både viden og formelle kompetencer også i

praksis kan komme i spil. Det blev nævnt, at der i dag bru-

AX028057

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Beretning nr. 20 om styrkelse af inklusionsindsatsen i grundskolen afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 2. juni 2022

ges megen tid på møder. Det blev foreslået, at man organise-

rer møder mere effektivt og inddrager de rette kompetencer

fra starten. Man bør fremme modeller, hvor specialviden lø-

bende bliver anvendt direkte i praksis i klasseværelset (f.eks.

co-teaching) og ikke skal afvente drøftelser på møder.

For det andet blev det anbefalet at udbrede best practice

på inklusionsområdet gennem mere vidensdeling på tværs af

kommuner og skoler. Der findes mange eksempler på skoler,

hvor inklusionsindsatsen fungerer godt, og erfaringerne fra

disse skolers arbejde med inklusion skal derfor udbredes

mere for at sikre, at inklusionsindsatsen bliver løftet alle

steder. Fællestrækkene fra de skoler, hvor man er kommet et

godt stykke med inklusion, er, at der arbejdes ud fra et bør-

nesyn, der fokuserer på ressourcer og muligheder fremfor

begrænsninger, at der arbejdes systematisk med inklusion

både i kommunen og på skolerne, at der arbejdes systema-

tisk med fællesskabet, samtidig med at der er blik for den

enkelte, at der tidligt og løbende sker inddragelse af barnet

og forældrene, at der er en tovholder, og endelig, at der

allokeres ressourcer til opgaven.

For det tredje blev betydningen af tidlig og systematisk

inddragelse af både børn og forældre fremhævet som vig-

tig. Det blev bl.a. nævnt, at det er vigtigt på et tidligt stadie

at få skabt en dialog med barnet og barnets forældre, så

man kan sikre en fælles forståelse for, hvilken støtte barnet

skal have, og så barnet føler sig set og hørt. Inddragelse

af forældre er vigtigt, da det øger tilliden parterne imellem,

og da det er forældrene, der kender barnet bedst. Bedre ind-

dragelse af børn og forældre kræver udbygning af lærernes

og pædagogernes kompetencer. Vigtigheden af en tidlig og

systematisk indsats blev også fremhævet i forbindelse med

at opspore tegn på mistrivsel hos børnene. Hvis skolerne

tidligere end i dag bliver opmærksomme på mistrivsel hos

barnet, vil de også hurtigere kunne handle og sikre børn

rettidig hjælp.

En fjerde anbefaling handler om lærernes kompetencer i

forhold til en klasseledelse, der er orienteret mod at skabe et

godt og trygt læringsfællesskab. Det betyder bl.a., at lærere

og pædagoger har fokus på, hvordan læringsaktiviteterne

i undervisningen bidrager til at skabe fællesskaber. Klas-

sekammeraternes bidrag i inklusionsindsatserne blev også

fremhævet som vigtig. Det kræver et trygt fællesskab og vi-

den at være rummelig over for andre og andres behov. Bør-

nenes rolle i forhold til at være aktive medspillere i inklu-

sionsindsatserne blev fremhævet om end det i sidste ende

er de voksnes ansvar at sikre, at der er et trygt læringsfælles-

skab, hvor der er plads til børnene og til deres behov.

For det femte blev det anbefalet at øge helhedstænknin-

gen i inklusionsindsatsen bl.a. ved at tænke skole og fritid

mere sammen og øge fokus på overgange. Der skal væ-

re sammenhæng mellem den tilgang, som barnet møder i

klasseværelset, og den tilgang, barnet møder på fritidshjem-

met. Der blev også lagt vægt på, at samarbejdet på tværs af

faggrupper bør styrkes. Børn oplever i dag mange lærer- og

pædagogskift, men børn med særlige behov oplever typisk

endnu flere skift end andre og særlig ved skoleskift, som

forekommer hyppigere i denne gruppe. Helhedstænkningen

og skånsomme visitationsprocesser bør prioriteres her.

For det sjette blev det anbefalet at kortlægge, hvorfor

der sammenholdt med graden af utilfredshed er så relativt

få, der klager. Det skal undersøges, om man kan forbedre

klagesystemet således, at også mere ressourcesvage forældre

i højere grad vil benytte sig af klagesystemet. Det blev i den

forbindelse nævnt, at skolerne har vejledningspligt i forhold

til at oplyse forældre om rettigheder og klagemuligheder.

Som afsluttende bemærkning anbefales det, at der tages

aktiv stilling til, hvem der er ansvarlige for at følge op

på ovenstående anbefalinger i lyset af VIVE’s evaluering

(2022), så ansvarsfordelingen er tydelig.

Udvalgets anbefalinger

Udfordringerne med inklusion, herunder senest anbefa-

lingerne, som blev præsenteret ved den nyligt afholdte hø-

ring om inklusion i grundskolen, giver udvalget anledning

til at opfordre børne- og undervisningsministeren til nu at

iværksætte en række konkrete initiativer for at løfte inklu-

sionsindsatsen.

Udvalget beder derfor børne- og undervisningsministeren

om i forlængelse af drøftelser i Sammen om Skolen, at

indkalde partierne til politiske drøftelser i 2022, så der bliver

taget fat på at sikre en bedre inklusion i grundskolen.

2. Udvalgsarbejdet

Udvalget har behandlet beretningen i 1 møde.

P.u.v.

Anders Kronborg (S)

formand