Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 18
Offentligt
2465838_0001.png
Statusredegørelse for
implementering af
gymnasiereformen
For skoleåret 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen, skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2465838_0002.png
Statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen
For skoleåret 2019/2020
2021
Design: Center for Kommunikation og Presse
Denne publikation kan ikke bestilles.
Der henvises til webudgaven.
Publikationen kan hentes på:
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen, skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2465838_0003.png
Indhold
Indledning.................................................................................................................................................................... 4
1.1
1.2
Statusredegørelsens formål .................................................................................................................. 4
Temperaturen på gymnasiereformen ............................................................................................... 4
2
2.1
2.2
2.3
Status på reformens mål ........................................................................................................................ 5
Retningsgivende mål 1 ........................................................................................................................... 5
Retningsgivende mål 2 ........................................................................................................................... 7
Retningsgivende mål 3 ........................................................................................................................... 8
3
3.1
3.2
3.2.1
3.2.2
3.2.3
3.3
3.3.1
3.3.2
3.3.3
3.4
Udvalgte nøgletal for status på implementeringen af gymnasiereformen .....................10
Søgning, tilgang og frafald .................................................................................................................10
Studieretninger og fagpakker ............................................................................................................12
Elevernes fordeling på studieretninger på de treårige uddannelser ..................................12
Hf-elevernes fordeling på fagpakker ..............................................................................................13
Lokale studieretninger ..........................................................................................................................14
Elevernes valgmønstre ..........................................................................................................................15
Sprog i gymnasiet ...................................................................................................................................15
Matematik og naturvidenskab i gymnasiet ..................................................................................17
Studieretningsprojekt (SRP), Studieområdeprojekt (SOP) og Større skriftlig
opgave (SSO) ............................................................................................................................................19
Elevernes baggrund ...............................................................................................................................19
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen, skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2465838_0004.png
Indledning
Med Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser fra juni 2016 blev der igangsat en reform af de gym-
nasiale uddannelser. Formålet med reformen er at styrke de gymnasiale uddannelser, så de også frem-
over uddanner dygtige unge, der er klar til videre uddannelse. Udgangspunktet for reformen er derfor,
at de gymnasiale uddannelser er studieforberedende uddannelser beregnet for unge, der har et ønske
om at læse videre på erhvervsakademi-, professionsbachelor- og universitetsuddannelser.
1.1
Statusredegørelsens formål
Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder hvert år en statusredegørelse som et grundlag for at
følge, om de politiske intentioner bag gymnasiereformen bliver realiseret. Redegørelsen er en del af
opfølgningen på reformens mål. Redegørelsen samler en række udvalgte data til og med skoleåret
2019/2020, herunder i forhold til de tre retningsgivende mål. Denne statusredegørelse er den tredje,
efter reformen trådte i kraft i august 2017.
1.2
Temperaturen på gymnasiereformen
Der er med reformen af de gymnasiale uddannelser indført tre retningsgivende mål for de fire gymna-
siale uddannelser:
1)
2)
3)
Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever uanset social baggrund, så de bliver så dygtige,
som de kan.
En større andel af studenterne skal påbegynde en videregående uddannelse
Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.
Det er endnu ikke muligt at konkludere på, om disse tre mål er opfyldt, idet dette må afvente, at nogle
årgange efter reformen er blevet studenter og har været færdige nogle år. Skoleåret 2019/2020 er det
første år med studenter fra de 3-årige gymnasiale uddannelser. For den 2-årige uddannelse til hf-eksa-
men er der tale om andet skoleår med studenter siden reformens ikrafttrædelse.
5. delrapport fra følgeforskningsprogrammet til gymnasiereformen, der giver en status på reformens
hovedresultater til og med skoleåret 2019/2020, viser, at der på tværs af de fire gymnasiale uddannel-
ser er generel fremdrift i skolernes arbejde med at implementere reformen. Det gælder blandt andet
ambitionen om bedre og kortere grundforløb på de treårige gymnasiale uddannelser, professionsret-
ning og praksisorientering af hf-uddannelsen og arbejdet med at styrke og modernisere faglighed og
almendannelse på de fire gymnasiale uddannelser. Der peges dog også på specifikke udfordringer. Det
gælder i forhold til at integrere virkelighedsnære problemstillinger og sikre fagligt samspil i undervis-
ningen på hf, ligesom rapporten peger på, at det kan være svært at nå igennem alle de faglige aktivite-
ter og det faglige stof, som skal nås i løbet af grundforløbet på de treårige uddannelser.
1
Den sidste rapport i gymnasiereformens følgeforskning forventes at udkomme i starten af 2022.
1
Danmarks Evalueringsinstitut og Rambøll Management Consulting:
”Følgeforskningsprogrammet til gymnasierefor-
men - femte delrapport”.
Marts 2021.
STATUS PÅ REFORMENS MÅL
٠4٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen, skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2465838_0005.png
2
Status på reformens mål
Der er med reformen af de gymnasiale uddannelser indført retningsgivende mål for de fire gymnasiale
uddannelser, jf. ovenfor. Målene tager udgangspunkt i uddannelsernes formål og danner grundlag for
arbejdet med kvalitetssikring og udvikling på de gymnasiale uddannelser.
Tabel 1 viser, hvordan målene følges på nationalt plan. De konkrete mål for den enkelte institution fast-
lægges af institutionen.
Tabel 1: Retningsgivende mål for de gymnasiale uddannelser
Retningsgivende mål
Følges via
Årlig opgørelse af udviklingen i studenternes
karakterer i forhold til følgende parametre:
Grundskolekarakterer
Forældres højest fuldførte uddannelse
Herkomst
Køn
Årlig registrering af overgangsfrekvens til ud-
dannelse på nationalt plan.
Årlige trivselsmålinger.
Mål 1
Gymnasieskolerne skal udfordre alle ele-
-
ver uanset social baggrund, så de bliver
-
så dygtige, som de kan.
-
-
En større andel af studenterne skal påbe-
gynde en videregående uddannelse.
Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal
styrkes.
Mål 2
Mål 3
Før der kan konkluderes på opfyldelse af målene er det nødvendigt at afvente, at en række årgange har
færdiggjort deres gymnasiale uddannelse efter reformen og har været færdige nogle år. Herunder præ-
senteres data relevant i forhold til de enkelte mål til og med skoleåret 2019/2020.
2.1
Retningsgivende mål 1
Det første retningsgivende mål er, at alle elever skal udfordres uanset social baggrund, sådan at de bli-
ver så dygtige, som de kan.
I figur 1 ses studenternes gennemsnitlige eksamensresultat med bonus A fordelt på grundskolekarakte-
rer. Der er tale om en stabil udvikling for alle karaktergrupper, hvor gruppen af studenter med under
4,0 i grundskolekarakterer i 2020 havde et eksamensgennemsnit på 4,4, gruppen med 4,0-6,9 havde et
gennemsnit på 5,4, gruppen med 7,0-9,9 havde et gennemsnit på 7,7 og gruppen med over 10,0 havde
et gennemsnit på 10,2.
STATUS PÅ REFORMENS MÅL
٠5٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen, skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2465838_0006.png
Figur 1. Gennemsnitligt eksamensresultat med bonus A fordelt på grundskolekarakterer 2014-
2020
Eksamensresultat med bonus A
12
10
8
6
4
2
2014
2015
2016
4,00 til 6,99
2017
2018
7,00 til 9,99
2019
2020
Under 4,00
10 og derover
Anm.: Der er medtaget studenter for alle fire gymnasiale uddannelser; stx, hhx, htx og hf. Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus)
og hhx eksklusiv 2-årige hhx studenter.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Figur 2 viser studenternes gennemsnitlige eksamensresultat med bonus A fordelt på forældres højeste
uddannelse. Det fremgår, at gabet mellem gruppen af studenter, hvis forældres højeste uddannelse er
en grundskoleuddannelse og de øvrige grupper er steget fra 2014 til 2020. Der er tale om en stigning
fra en forskel på 1,6 karakterpoint i 2014 mellem studenter med forældre med en grundskoleuddan-
nelse og studenter med forældre med videregående uddannelse til en forskel på 2 karakterpoint i
2020. Der er ligeledes tale om en mindre stigning i forhold til studenter med forældre, der har en
ungdomsuddannelse som højeste uddannelse fra en forskel på 0,6 karakterpoint i 2014 til 0,8 karak-
terpoint i 2020. Gabet mellem studenter med forældre med henholdsvis en ungdomsuddannelse og
en videregående uddannelse er derimod stabil med en forskel på ca. 1,2 karakterpoint.
Figur 2. Gennemsnitligt eksamensresultat med bonus A fordelt på forældres højeste uddannelse
2014-2020
Eksamensresultat med bonus A
8
7
6
5
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Grundskoleuddannelse
Videregående uddannelser
Anm.: Der er medtaget studenter for alle fire gymnasiale uddannelser; stx, hhx, htx og hf. Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus)
og hhx eksklusiv 2-årige hhx studenter.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Ungdomsuddannelse
I figur 3 og 4 fremgår det derudover, at der ikke ses en forbedring af gabet mellem studenter, der i for-
hold til herkomst kan kategoriseres som indvandrer, efterkommer eller dansk. Forskellen mellem mænd
og kvinder er svagt stigende med en forskel på 0,5 karakterpoint i 2014 til en forskel på 0,7 karakterpo-
int i 2020, hvor kvinderne har det højeste karaktergennemsnit.
STATUS PÅ REFORMENS MÅL
٠6٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen, skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2465838_0007.png
Figur 3. Gennemsnitligt eksamensresultat med bonus A fordelt på herkomst 2014-2020
Eksamensresultat med bonus A
8
7,5
7
6,5
6
5,5
5
2014
2015
Dansk
2016
2017
Efterkommer
2018
2019
2020
Indvandrer
Anm.: Der er medtaget studenter for alle fire gymnasiale uddannelser; stx, hhx, htx og hf. Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus)
og hhx eksklusiv 2-årige hhx studenter.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Figur 4. Gennemsnitligt eksamensresultat med bonus A fordelt på køn 2014-2020
Eksamensresultat med bonus A
8
7,5
7
6,5
6
2014
2015
2016
2017
2018
Mand
2019
2020
Kvinde
Anm.: Der er medtaget studenter for alle fire gymnasiale uddannelser; stx, hhx, htx og hf. Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus)
og hhx eksklusiv 2-årige hhx studenter.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
2.2
Retningsgivende mål 2
Det andet retningsgivende mål er, at en større andel af studenterne skal påbegynde en videregående
uddannelse. Dette mål står centralt i forhold til de gymnasiale uddannelser som studieforberedende
uddannelser.
Denne statusredegørelse medtager data til og med 2019. Data for 2020 ventes offentliggjort i løbet af
efteråret 2021. Af tabel 2 fremgår andelen af studenter, der var påbegyndt en uddannelse tre måneder
efter studentereksamen, dvs. efter sommerferien det år de blev studenter. I perioden 2014 til 2019 har
andelen af studenter, der ikke var i gang med en uddannelse tre måneder efter studentereksamen, væ-
ret generelt stigende fra 76 pct. i 2014 til 86 pct. i 2019.
Tabel 2. Overgang til uddannelse 3 måneder efter studentereksamen fra 2014-2019
År for studentereksamen
Ikke i gang efter 3 måneder
Erhvervsfaglige uddannelser
Korte videregående uddannelser
2014
76%
4%
3%
2015
78%
4%
3%
2016
81%
3%
2%
2017
83%
3%
2%
2018
85%
3%
2%
2019
86%
2%
2%
STATUS PÅ REFORMENS MÅL
٠7٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen, skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2465838_0008.png
År for studentereksamen
Mellemlange videregående
uddannelser
Professionsbachelorer
Akademisk bachelor
Total
2014
16%
5%
11%
100%
2015
15%
5%
11%
100%
2016
14%
5%
9%
100%
2017
12%
4%
8%
100%
2018
10%
4%
7%
100%
2019
10%
4%
6%
100%
Anm.: Der er kun medtaget de studenter, der har fuldført en gymnasial uddannelse (stx, hf, hhx, htx).
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Andelen af studenter, der var i gang med en akademisk bachelor tre måneder efter studentereksamen
er i samme periode faldet mest fra 11 pct. i 2014 til 6 pct. i 2019, mens andelen der var i gang med en-
ten en kort videregående uddannelse eller en professionsbacheloruddannelse tre måneder efter stu-
dentereksamen, er faldet med 1 procentpoint hver i samme periode.
Af tabel 3 fremgår det, at 57 pct. af studenterne fra 2017 var i gang med en mellemlang videregående
uddannelse (professionsbachelorer eller akademiske bachelorer) 27 måneder efter studentereksamen,
mens 8 pct. var i gang med en kort videregående uddannelse. Andelen af studenter, der ikke var i gang
med en uddannelse 27 måneder efter studentereksamen, har været stigende fra 22 pct. for studenterne
i 2014 til 27 pct. for studenterne i 2017.
Der vil først foreligge data om overgang til videregående uddannelser efter 27 måneder for de første
studenter på den nye reform ultimo 2021 for studenterne fra den 2-årige uddannelse til hf-eksamen og
i 2022 for de første studenter fra de treårige gymnasiale uddannelser.
Tabel 3. Overgang til uddannelse 27 måneder efter studentereksamen 2014-2017
År for studentereksamen
Ikke i gang efter 27 måneder
Erhvervsfaglige uddannelser
Korte videregående uddannelser
Mellemlange videregående
uddannelser
Professionsbachelorer
Akademisk bachelor
Total
2014
22%
10%
8%
59%
2015
24%
9%
8%
58%
2016
26%
8%
8%
58%
2017
28%
8%
8%
57%
22%
37%
22%
36%
21%
37%
21%
36%
100%
100%
100%
100%
Anm.: Der er kun medtaget de studenter, der har fuldført en gymnasial uddannelse (stx, hf, hhx, htx). De 27 måneder er sammensat af
2 år (24 måneder) og en sommerferie (3 måneder).
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
2.3
Retningsgivende mål 3
Det tredje retningsgivende mål omhandler trivslen på de gymnasiale uddannelser. Målet følges ved
hjælp af de årlige trivselsmålinger, som gennemføres for alle elever på de gymnasiale uddannelser. Der
gennemføres også årlige trivselsmålinger på erhvervsuddannelserne, i folkeskolen og på de forbere-
dende grunduddannelser.
Den første trivselsmåling på de gymnasiale uddannelser blev gennemført i skoleåret 2018/2019. Triv-
selsmålingen omfatter besvarelser fra elever på alle klassetrin på de gymnasiale uddannelser. I trivsels-
målingen fra skoleåret 2019/2020 ses et fald i andelen af elever, der er glade for at gå i skole.
Det fremgår af tabel 4, at 69 pct. af eleverne på de gymnasiale uddannelser har svaret ”Helt enig” eller
”Enig” på spørgsmålet ”Jeg er glad for at gå i skole”. For de treårige gymnasiale uddannelser har 69-71
pct. af eleverne svaret, at de er ”Helt enig” eller ”Enig” heri, mens andelen er lavere på hf, hvor 59 pct. af
eleverne har svaret dette.
STATUS PÅ REFORMENS MÅL
٠8٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen, skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2465838_0009.png
Tabel 4. Elevernes samlede trivsel, skoleåret 2018/19 og 2019/2020
Andel elever med høj samlet trivsel
Samlet andel af elever der har svaret ”Helt enig” eller ”Enig” på ”Jeg er glad for at gå i skole”
Skoleår
Samlet for de gymnasiale
uddannelser
2018/19
79 %
2019/20
69 %
Høj samlet trivsel fordelt på uddannelser
Andel af elever der har svaret ”Helt enig” eller ”Enig” på ”Jeg er glad for at gå i skole”
Stx
Hf
Hhx
Htx
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
81 %
70 %
79 %
77 %
71 %
57 %
70 %
68 %
Af tabel 5 fremgår gennemsnit af elevernes trivsel fordelt på de fem trivselsindikatorer. Her ses ca.
samme niveau som for skoleåret 2018/2019. Elevernes trivsel er højest på indikatoren for mobning og
social trivsel, mens pres og bekymringer er den indikator, hvor elevernes trivsel er lavest. I svarfordelin-
gen på spørgsmålene bag indikatoren for pres og bekymringer fremgår det, at ca. halvdelen af eleverne
”tit” eller ”meget tit” føler sig presset pga. karakterer, mens ca. 60 pct. ”tit” eller ”meget tit” føler sig
presset pga. egne krav og forventninger til skolearbejdet.
Tabel 5. Trivsel fordelt på indikatorer, skoleåret 2018/2019 og 2019/2020
Indikator
Skoleår
Faglig trivsel
Social trivsel
Læringsmiljø
Pres og bekymringer
Mobning
2018/2019
3,8
4,1
3,5
2,7
4,7
Indikatorgennemsnit
2019/2020
3,7
4,1
3,4
2,7
4,7
Anm.: Tal for stx, hf, hhx og htx. Indikatorgennemsnit på en skala fra 1-5, hvor 5 er udtryk for højest trivsel.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
STATUS PÅ REFORMENS MÅL
٠9٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen, skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2465838_0010.png
3
Udvalgte nøgletal for status på
implementeringen af gymnasiereformen
I dette afsnit præsenteres en række øvrige udvalgte nøgletal til og med skoleåret 2019/2020.
3.1
Søgning, tilgang og frafald
Figur 5 viser, at søgningen til de gymnasiale uddannelser direkte fra grundskolen ligger relativt stabilt
på ca. 72-74 pct. Søgningen til erhvervsuddannelserne ligger ligeledes relativt stabilt på ca. 19-20 pct.
Figur 5. Søgning til ungdomsuddannelser direkte fra grundskolen 2014-2019
Procent
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Forberedende uddannelser
Gymnasial uddannelse
Øvrigt
Anm.: Tallene indeholder kun de tilmeldinger, som eleverne har givet førsteprioritet. Det bemærkes, at pre-IB (international gymna-
sial uddannelse, som svarer til 1.g.) samt 2-årig stx indgår i totalen. Der indgår kun elever, som søger en ungdomsuddannelse eller
lignende fra 9. eller 10. klasse. Det betyder, at ældre elever, der fx søger en hf eller erhvervsuddannelse, ikke er med her. Det betyder
også, at elever, der efter 9. klasse ønsker at fortsætte i 10. klasse, ikke indgår her. Forberedende uddannelser er Forberedende Grund-
uddannelse (FGU) og historisk produktionsskoler. For årene før 2016 indgår produktionsskoler i kategorien ”Øvrigt”. Øvrige ung-
domsuddannelser indeholder erhvervsgrunduddannelsen, den kombinerede ungdomsuddannelse og den særligt tilrettelagte ung-
domsuddannelse.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Øvrige ungdomsuddannelser
Erhvervsuddannelse
Tabel 6 viser tilgangen til de gymnasiale uddannelser i perioden 2014-2019. Tilgangen i 2019 er faldet
med ca. 3 pct. i forhold til tilgangen i 2018 og ca. 9 pct. i forhold til 2016, hvor tilgangen toppede med
56.894 elever.
Tabel 6. Samlet tilgang til de gymnasiale uddannelser 2014-2019
2014
Samlet tilgang
54.788
2015
55.529
2016
56.894
2017
55.416
2018
53.564
2019
51.828
Anm.: Det bemærkes, at tallene er for stx, hhx, htx, hf, 2-årig stx, 2-årig hhx, International Baccalaureate (IB), pre-ib (international
gymnasial uddannelse, som svarer til 1.g.), European Baccalaureate (EB), Dansk-Tysk studentereksamen, Dansk-Fransk baccalauréat
og særlige gymnasiale uddannelser for flygtninge og indvandrere. Sammenholdt med sidste års redegørelse ligger antallet af elever,
der er tilgået de gymnasiale uddannelser, lidt lavere. Det skyldes, at en række elever fejlagtigt blev talt med flere gange i opgørelsen i
sidste års redegørelse.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Stx er den største af de gymnasiale uddannelser. Figur 6 viser, at ca. 55 pct. af de unge, der starter på
en gymnasial uddannelse, tilgår stx. 19 pct. starter på en hhx, 19 pct. på en hf, mens 10 pct. starter på
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠ 10 ٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen, skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2465838_0011.png
en htx. Andelen af unge, der starter på stx, lå i perioden før gymnasiereformen på ca. 58 pct. Andelen,
der starter på en hhx eller htx har ligget stabilt i perioden 2014 til 2019, mens andelen, der starter på en
hf, efter reformen er steget med 3 procentpoint fra ca. 16 pct. i 2016 til ca. 19 pct. i 2019.
Figur 6. Tilgang til de gymnasiale uddannelser 2014-2019
Procent
70
60
50
40
30
20
10
0
2014
2015
hf
2016
hhx
2017
htx
stx
2018
2019
Anm.: Elever, der skifter fra én gymnasial uddannelse til en anden gymnasial uddannelse, kan tælle med flere gange. Derfor summer
andelene til mere end 100 pct.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Ikke alle, der påbegynder en gymnasial uddannelse, gennemfører. Figur 7 viser frafaldet på de gymnasi-
ale uddannelser for elever, der påbegyndte en gymnasial uddannelse i skoleåret 2014/2015 frem til
skoleåret 2017/2018.
Frafaldet af elever er størst på hf og lavest på stx. For alle gymnasiale uddannelser er der sket et fald i
andelen af elever, der frafalder deres uddannelse. For hhx er der tale om et fald fra 17,3 pct. af eleverne,
der påbegyndte deres uddannelse i 2016/2017 til 14,8 pct. for eleverne, der påbegyndte uddannelsen i
2017/2018, hvilket er de første elever på den seneste reform. For htx er der tilsvarende tale om et fald
fra 22,3 pct. til 19,5 pct., mens der på stx er tale om et mindre fald fra 15,1 pct. til 14,6 pct. For hf er der
sket et større fald fra elever, der påbegyndte deres uddannelse i henholdsvis 2017/2018 og 2018/2019
fra et frafald på 30,1 pct. til 25,4 pct.
Figur 7. Andel af faktiske frafald efter 3 år (hhx, htx og stx) og efter 2 år (hf) opgjort på skoleår
for påbegyndt gymnasial uddannelse
Procent
35
30
25
20
15
10
5
0
2014/2015
2015/2016
hf (efter to år)
2016/2017
hhx
2017/2018
htx
stx
2018/2019
Anm.: Figuren viser faktisk frafald ift. normeret tid for de gymnasiale uddannelser, og det er derfor muligt at følge hf-elever et år
mere end eleverne på de treårige uddannelser.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
I figur 8 fremgår fordelingen mellem elever, der ved afbrud af uddannelse foretager omvalg eller afbry-
der uden omvalg. Er der tale om omvalg vil eleven være skiftet til en anden ungdomsuddannelse. For
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠ 11 ٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen, skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2465838_0012.png
hhx, htx og stx afbryder de fleste elever med et omvalg, mens det for hf er gældende at en større andel
af eleverne frafalder uden omvalg.
Figur 8. Andel af faktiske frafald efter 3 år (hhx, htx og stx) og efter 2 år (hf) med og uden
omvalg.
Procent
16
14
12
10
8
6
4
2
0
14,8
10,7
11,8
9,8
4,6
4,8
14,9
3
hf
hhx
Afbrudt med omvalg
htx
Afbrudt uden omvalg
stx
Anm.: For hhx, htx og stx er der tale om elever, der påbegyndte deres uddannelse i skoleåret 2017/2018. For hf er det elever, der på-
begyndte deres uddannelse i skoleåret 2018/2019.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
3.2
Studieretninger og fagpakker
Med aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser blev det besluttet at fokusere studieretningerne på
de gymnasiale uddannelser ved at indføre centralt fastsatte studieretninger. Målet er, at studieretnin-
gerne skal skabe gennemsigtighed og pege bedre frem mod videregående uddannelser. En studieret-
ning består af en fagkombination, som giver eleven kompetencer, der peger mod specifikke videreud-
dannelsesmuligheder. Studieretningerne inddeles i faglige hovedområder (fx sproglige studieretninger),
som rummer studieretninger med samme faglige sigte.
Fagpakkerne på hf skal understøtte en god overgang til videre uddannelse inden for erhvervsakademi-
og professionsbacheloruddannelserne og sammensættes af de enkelte skoler. Fagpakkerne kan fx være
orienteret mod uddannelser inden for områder som sundhed, undervisning/pædagogik, it, teknik, er-
hvervsøkonomi eller finansøkonomi. Elever på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, der ønsker at
læse videre på en akademisk bacheloruddannelse, har mulighed for at tage en udvidet fagpakke, der
ruster eleven yderligere til vedkommendes videreuddannelse. Det er dog ikke alle hf-institutioner, der
udbyder udvidede fagpakker. Det kræver bl.a. en vis volumen at oprette disse hold.
3.2.1
Elevernes fordeling på studieretninger på de treårige uddannelser
Gymnasieelevernes fordeling på studieretninger i skoleåret 2019/2020 har ikke ændret sig væsentligt i
forhold til skoleårene 2017/2018 og 2018/2019. Eleverne på stx, htx og hhx og to-årig stx indplacerer
sig primært på naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og økonomiske studieretninger.
Figur 9 angiver 1.g-elevernes fordeling på studieretninger i skoleåret 2019/2020. På stx går ca. 44 pct.
af eleverne på en samfundsvidenskabelig studieretning, ca. 35 pct. på en naturvidenskabelig, ca. 9 pct
på en sproglig og ca. 9 pct. på en kunstnerisk studieretning. På hhx fulgte ca. 98 pct. af eleverne en stu-
dieretning inden for hovedområdet ”Økonomi og marked”, mens ca. 1 pct. fulgte en sproglig studieret-
ning og under 1 pct. fulgte en studieretning inden for hovedområdet ”Økonomi og Sprog”. På htx
fulgte ca. 67 pct. af eleverne en studieretning inden for hovedområdet ”Anvendt naturvidenskab”, ca.
17 pct. fulgte en studieretning inden for området ”Kommunikationsteknik” og ca. 16 pct. fulgte en stu-
dieretning inden for området ”Teknologi”.
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠ 12 ٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen, skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2465838_0013.png
Figur 9. Gymnasieelevernes fordeling på studieretning i skoleåret 2019/2020
Anm.: Figuren viser 1.g.-elevernes fordeling på studieretninger fordelt på hovedområder, november 2019. Elever på lokale studieret-
ninger indgår ikke i grafikken. Opgørelsen bygger på indberetninger for 99,6 pct. af eleverne på landets gymnasier (stx, htx, hhx).
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
3.2.2
Hf-elevernes fordeling på fagpakker
Skoleåret 2019/2020 er andet skoleår, hvor eleverne på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen har skul-
let vælge fagpakke.
I tabel 7 fremgår det, at 95 pct. af hf-eleverne i 2019 fulgte en ordinær fagpakke, mens 5 pct. af ele-
verne fulgte en udvidet fagpakke. Der er tale om samme fordeling mellem ordinær og udvidet fag-
pakke som i 2018.
Den mest populære ordinære fagpakke er fagpakken med Samfundsfag B, Psykologi C, som blev fulgt
af ca. 39 pct. af alle elever med en ordinær fagpakke. I de udvidede fagpakker er det særligt sammen-
sætninger med naturvidenskabelig fag, Matematik B, Samfundsfag B og Historie A, der er populære.
Det skal bemærkes, at fagpakkerne sammensættes lokalt, og derfor er der ikke nogen overordnede ho-
vedområder, hvorunder fagpakkerne kan kategoriseres.
Tabel 7.
2.hf’ernes fordeling på fagpakker skoleåret 2019/2020
Ordinær fagpakke
(der listes de 10 mest populære fagpakker)
Samfundsfag B, Psykologi C
Biologi B, Psykologi C
Idræt B, Psykologi C
Matematik B, Erhvervsøkonomi C
Idræt B, Samfundsfag B
Matematik B, Samfundsfag B
Matematik B, Fysik C
Antal
2585
803
394
285
220
181
180
Andel
39 %
12 %
5,9 %
4,3 %
3,3 %
2,7 %
2,7 %
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠ 13 ٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen, skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2465838_0014.png
Ordinær fagpakke
(der listes de 10 mest populære fagpakker)
Psykologi B, Samfundsfag B
Samfundsfag B, Erhvervsøkonomi C
Biologi B, Idræt B
Anden ordinær fagpakke
Ordinær fagpakke i alt
Udvidet fagpakke
(der listes de 5 mest populære fagpakker)
Matematik A, Fysik B, Kemi B
Engelsk A, Matematik B, Psykologi B, Samfunds-
fag B
Historie A, Matematik B, Samfundsfag B, Fysik C
Historie A, Design og arkitektur B, Matematik B,
Samfundsfag B
Historie A, Biologi B, Matematik B, Samfundsfag B
Anden udvidet fagpakke
Udvidet fagpakke i alt
Antal
171
160
155
1545
6679
Antal
39
38
27
26
22
209
361
Andel
2,6 %
2,4 %
2,3 %
23 %
95 % (af alle hf-elever)
Andel
10,8 %
10,5 %
7,5 %
7,2 %
6,0 %
57,9 %
5% (af alle hf-elever)
Anm.: Opgørelsen er baseret på indberetningen for de elever, der er indberettet en fagpakke på. Populationen er 2.hf-elever med et
normalt forløb. Dvs. at elever, der modtager specialundervisning eller går på hf-søfart o. lign., ikke indgår i opgørelsen, da de først
vælger fagpakke på deres 3. skoleår. Det svarer til ca. 98 % af eleverne på 2.hf på et normalt forløb. Ca. 2 % af årgangen er indberet-
tet uden fagpakker. Bemærk, at der her er angivet top 10 og top 5 over fagpakker, hvilket skyldes, at der findes mange forskellige
lokale kombinationer.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Hf-studenterne kan også opnå generel studiekompetence via et supplerende overbygningsforløb (SOF)
eller hf-enkeltfag. Derved giver antallet af elever med udvidet fagpakke ikke et fuldstændigt billede af
antallet af hf-elever, der opnår adgang til at søge ind på en akademisk bacheloruddannelse.
3.2.3
Lokale studieretninger
Efter gymnasiereformens ikrafttrædelse fra skoleåret 2017/2018 er der mulighed for, at de enkelte insti-
tutioner kan søge om tilladelse til at udbyde lokale studieretninger, hvis der er et særligt uddannelses-
miljø eller en bestemt faglig ekspertise på institutionen. Børne- og undervisningsministeren kan give
godkendelse, hvis der i den lokale studieretning indgår studieretningsfag, der i antal og niveau svarer til
principperne bag de centralt fastlagte studieretninger, hvis studieretningen giver gode muligheder for
fagligt samspil, og hvis studieretningen kan give direkte adgang til relevante videregående uddannel-
ser.
Der blev i skoleåret 2019/2020 søgt om oprettelse af 50 lokale studieretninger fordelt på 48 gymnasiale
institutioner. Børne- og undervisningsministeren godkendte heraf tre ansøgninger, således at tre gym-
nasier med opstart i skoleåret 2020/2021 og for de følgende fem skoleår kan udbyde følgende lokale
studieretninger:
Niels Brock (hhx): It A og International økonomi A eller Afsætning A
Aalborg Tekniske Gymnasium (htx): Fysik A, Matematik A, Programmering B
Århus Statsgymnasium (stx): Engelsk A, Mediefag A eller B, Billedkunst A eller B.
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠ 14 ٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen, skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2465838_0015.png
Børne- og undervisningsministeren besluttede desuden at forlænge godkendelsesperioden for syv tid-
ligere godkendte lokale studieretninger med start i 2017. Der var tale om en toårig forlængelse af føl-
gende lokale studieretninger:
Teknisk Gymnasium Thisted (htx): Teknologi A, Innovation B
Bjerringbro Gymnasium (stx): Matematik A, Fysik B eller Samfundsfag B, International økonomi
B
Brøndby Gymnasium (stx): Samfundsfag A, Matematik B, Idræt A
Gefion Gymnasium (stx): Engelsk A, Samfundsfag A, Billedkunst A
Hvidovre Gymnasium (stx): Engelsk A, Mediefag A
Morsø Gymnasium (stx): Engelsk A, Dramatik A
Slagelse Gymnasium (stx): Samfundsfag A, Matematik B, Idræt A.
3.3
3.3.1
Elevernes valgmønstre
Sprog i gymnasiet
Med gymnasiereformen satte gymnasieforligskredsen fokus på, at flere elever skal opnå sprogkompe-
tencer på et højere niveau, og at flere elever skal vælge sprog. Nedenfor beskrives nogle tendenser i
gymnasieelevernes valg af de største fremmedsprog.
Figur 10 viser udviklingen i andelen af en studenterne, der har mindst tre sprogfag på eksamensbeviset,
uanset disses niveau. Med reformens første studenter ses på stx en stigning i andelen af studenter med
mindst tre sprogfag fra 3 pct. af studenterne i 2019 til 17 pct. af studenterne i 2020.
Figur 10. Andel studenter med mindst tre sprogfag, 2020
Procent
20
15
10
5
0
2014
2015
Stx
2016
2017
Hhx
2018
Htx
2019
HF
2020
Anm.: Stx er her eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus) og hhx eksklusiv 2-årig hhx (fra 2015).
Alle sprogfag indgår i opgørelsen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Med 2017-reformen er elever med tre eller flere sprogfag fritaget for nogle af bindingerne i forhold til
naturvidenskabelige fag og matematik. Eksempelvis kan elever, der følger en sproglig studieretning,
nøjes med ét naturvidenskabeligt fag på C-niveau (ud over det obligatoriske fysik C), hvis de har latin
på mindst C-niveau. Derudover kan elever på sproglige studieretninger nøjes med Matematik C, hvis de
har tre sprogfag på mindst AAB niveau eller har mindst fire sprogfag. Figur 11 angiver en oversigt over
andelen af studenter på stx, som har gennemført større fremmedsprogsfag i 2019 og 2020. Det ses af
figuren, at stigningen i andelen af studenter med tre fremmedsprog på stx i særlig grad kan forklares
med den kraftige stigning i andelen af studenter med latin C, der er steget fra ca. 1 pct. af studenterne
til 2019 til ca. 14 pct. af studenterne i 2020. Derudover ses en ændring i fordelingen af studenter med
enten engelsk A eller engelsk B, hvor ca. 64 pct. af studenterne i 2019 havde engelsk A, er det for stu-
denterne i 2020 ca. 57 pct. Tilsvarende er andelen med engelsk B steget fra ca. 36 pct. af studenterne i
2019 til ca. 43 pct. i 2020.
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠ 15 ٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen, skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2465838_0016.png
Figur 11. Andel af stx-studenterne med forskellige fremmedsprog, 2019 og 2020
Procent
70
60
50
40
30
20
10
0
6 6
2 1
9 9
0 1
0 0
1
1 0
14
8
6
36
25
27
64
57
48
43
51
2019
2020
Anm.: Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus). Følgende sprog med under 2 pct. i både 2019 og 2020 er udeladt fra grafikken for
at skabe bedre overblik: Fransk begyndersprog B, fransk fortsættersprog C, tysk fortsættersprog C samt følgende sprog på alle ni-
veauer: arabisk, græsk, italiensk, japansk, kinesisk, portugisisk, russisk og tyrkisk.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
I figur 12 følger en oversigt over hhx-studenternes hyppigst gennemførte fremmedsprog i 2019 og
2020. Der kan ikke identificeres større udsving fra den sidste årgang på den forrige reform (studenter-
årgang 2019) til den første årgang på den seneste reform (studenterårgang 2020).
Figur 12. Andel af hhx-studenterne med forskellige fremmedsprog, 2019 og 2020
Procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Engelsk A
3
3
4
3
Spansk A
6
0
0
Tysk
Tysk
fortsættersprog fortsættersprog
A
B
7
26
26
60
60
100 100
Fransk
Fransk
begyndersprog A fortsættersprog
B
Spansk B
2019
2020
Anm.: Hhx er eksklusiv 2-årig hhx. Engelsk A er obligatorisk på hhx. Følgende sprog med under 2 pct. i både 2019 og 2020 er udeladt
fra grafikken for et bedre overblik: tysk fortsættersprog C, spansk B, fransk fortsættersprog A samt følgende sprog på alle niveauer:
tyrkisk, kinesisk, latin, russisk.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠ 16 ٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen, skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2465838_0017.png
3.3.2
Matematik og naturvidenskab i gymnasiet
Gymnasiereformen har fokus på at styrke matematik og de naturvidenskabelige fag i gymnasiet for at
sikre, at flere elever får interesse for fagene og for at styrke den naturvidenskabelige dannelse generelt.
Det blev fx obligatorisk for de fleste elever på hhx og stx at have matematik på B-niveau og for de fle-
ste elever på stx at have et naturvidenskabeligt fag på mindst B-niveau.
STEM-studenter
Nedenstående tabel 8 angiver andelen af STEM-studenter, her forstået som studenter, der på eksa-
mensbeviset opnår en kombination med mindst ABB-niveauer inden for følgende fagrække: matematik,
fysik, kemi, informatik, biologi, naturgeografi, bioteknologi, geovidenskab, teknologi, teknikfag, it, kom-
munikation/it, innovation, geografi, informationsteknologi eller programmering. Som det fremgår, er
alle htx-studenter STEM-studenter. Der ses med de første reformstudenter en stigning i andelen af
STEM-studenter på stx fra 27 pct. i 2019 til 38 pct. i 2020, hvilket giver en stigning i den samlede andel
på tværs af uddannelserne fra 25 pct. i 2019 til 31 pct. i 2020.
Tabel 8. Andel STEM-studenter 2014-2020
2014
Hf
Hhx
Htx
Stx
Samlet
0%
0%
100 %
26 %
24 %
2015
0%
0%
100 %
24 %
23 %
2016
0%
0%
100 %
25 %
23 %
2017
0%
0%
100 %
25 %
24 %
2018
0%
0%
100 %
25 %
24 %
2019
1%
0%
100 %
27 %
25 %
2020
1%
0%
100 %
38 %
31 %
Anm.: Der er medtaget studenter fra stx, hf, hhx og htx. Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus) og hhx eksklusiv 2-årig hhx.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Matematik
Figur 13 og figur 14 angiver, hvor mange studenter der i 2014-2020 fik en studentereksamen med ma-
tematik på hhv. A- og B-niveau. I 2020 havde ca. 47 pct. af stx-studenterne, ca. 21 pct. af hhx-studen-
terne og ca, 81 pct. af htx-studenter matematik på A-niveau. Der er tale om en stigning på stx fra 42
pct. i 2019 til 47 pct. af studenterne i 2020. På hhx er der ligeledes tale om stigning fra 19 pct. i 2019 til
21 pct. i 2020. For htx og hf er niveauet for matematik på A-niveau stabilt på henholdsvis ca. 81 pct. og
1 pct. af studenterne.
I 2020 var andelen af studenter med matematik på B-niveau 36 pct. for hf, 78 pct. for hhx, 51 pct. for
stx, og 19 pct. for htx. Der er tale om en betydelig stigning på hhx fra 63 pct. i 2019.
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠ 17 ٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen, skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2465838_0018.png
Figur 13. Andel studenter med matematik A 2014-2020
Procent
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2014
2015
2016
hf matematik A
htx matematik A
2017
2018
hhx matematik A
stx matematik A
2019
2020
Anm.: Der er medtaget studenter fra stx, hf, hhx og htx. Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus) og hhx eksklusiv 2-årig hhx.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Figur 14. Andel studenter med matematik B, 2014-2020
Procent
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2014
2015
2016
hf matematik B
htx matematik B
2017
2018
hhx matematik B
stx matematik B
2019
2020
Anm.: Der er medtaget studenter fra stx, hf, hhx og htx. Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus) og hhx eksklusiv 2-årig hhx.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Fysik og kemi
Figur 15 angiver, hvor mange studenter på stx og htx der i 2014-2020 fik en studentereksamen med
fysik og kemi på A-niveau. For studenter fra htx havde ca. 25 pct. fysik A og ca. 19 pct. kemi A i 2020.
Ca. 6 pct. af studenterne fra stx havde i 2019 fysik på A-niveau og ca. 5 pct. kemi på A-niveau.
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠ 18 ٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen, skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2465838_0019.png
Figur 15. Andel studenter med henholdsvis fysik A og kemi A, 2014-2020
Procent
35
30
25
20
15
10
5
0
2014
2015
htx fysik A
2016
htx kemi A
2017
2018
stx fysik A
2019
2020
stx kemi A
Anm.: Der er medtaget studenter fra stx, hf, hhx og htx. Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus) og hhx eksklusiv 2-årig hhx.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
3.3.3
Studieretningsprojekt (SRP), Studieområdeprojekt (SOP) og Større skriftlig
opgave (SSO)
Elever på de gymnasiale uddannelser gennemfører et større projekt i løbet af deres uddannelse. På hf
kaldes det større skriftlig opgave (SSO), på stx kaldes det studieretningsprojektet (SRP) og på hhx og
htx kaldes det studieområdeprojektet (SOP). Studieområdeprojektet (SOP) på hhx og htx blev indført
med reformen, der trådte i kraft fra skoleåret 2017/18, og erstatter det tidligere studieretningsprojekt
på hhx og htx.
SRP på stx har, indtil reformen i 2017, som udgangspunkt altid været flerfaglig. Uddannelsesbekendt-
gørelsen for stx gav dog skolens leder mulighed for undtagelsesvist at give dispensation til, at en elev
efter begrundet ansøgning kunne skrive SRP i ét fag (på A-niveau). Efter gymnasiereformens ikrafttræ-
delse fra skoleåret 2017/18 er det på stx nu vejleder, som kan godkende, at en elev skriver SRP i ét fag
på A-niveau, hvis det valgte emne og den faglige problemstilling egner sig bedst til et enkeltfaglig pro-
jekt. Studieområdeprojektet (SOP) på hhx og htx er flerfagligt. På hf er det valgfrit for eleven, om SSO
skrives i ét eller flere fag både før og efter gymnasiereformen. Der er for stx sket en mindre stigning i
antallet af studenter, der skriver SRP i ét fag fra mellem 135 og 207 elever i perioden 2014-2019 til 405
elever i 2020.
Tabel 9 viser andelen af studenter, der skriver SRP, SRO eller SSO i ét fag.
Tabel 9. Andel studenter, der skriver studieretningsprojekt/større skriftlig opgave i ét fag
2014
Stx
Hhx
Htx
Hf
1%
0%
0%
85%
2015
1%
0%
0%
88%
2016
1%
0%
0%
90%
2017
1%
0%
0%
91%
2018
1%
0%
0%
93%
2019
0%
0%
0%
92%
2020
2%
0%
0%
91%
Anm: Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus) og hhx eksklusiv 2-årig hhx. Bemærk, at der årligt er ganske få studenter, der har
skrevet SRP/SOP/SSO med 3 fag. Der er ikke studenter, som har skrevet opgaven med mere end tre fag i SRP/SOP/SSO. For data på
htx for bevisåret 2020 skal man være opmærksom på, at der mangler ca. 350 elever, som er blevet indberettet uden fag på SRP/SOP.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
3.4
Elevernes baggrund
Figur 16 viser fordelingen mellem køn i tilgangen på de gymnasiale uddannelser i 2019. Hvor der for stx
og hf ses en fordeling på ca. 60 pct. kvinder og 40 pct. mænd, er det for hhx omvendt med ca. 60 pct.
mænd og 40 pct. kvinder. For htx er andelen af mænd ca. 70 pct. og andelen af kvinder ca. 30 pct.
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠ 19 ٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen, skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2465838_0020.png
Figur 16. Tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2019 fordelt på køn
Procent
100
80
60
40
20
0
hf
hhx
Kvinder
Mænd
htx
stx
58%
43%
29%
42%
57%
39%
71%
61%
Anm.: Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus) og hhx eksklusiv 2-årig hhx.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
Figur 17 viser, at der særligt på hf er sket en stigning i andelen af unge med udenlandsk herkomst i pe-
rioden 2014-2019. På hf er andelen af elever med udenlandsk herkomst steget fra 13 pct. i 2014 til 19
pct. i 2019. For stx er der tale om en mindre stigning fra 12 pct. i 2014 til 13 pct. i 2019. For htx er der
ligeledes tale om en mindre stigning fra 11 pct. i 2014 til 13 pct. i 2019, mens udviklingen for hhx har
været stabil med en andel på 8-9 pct.
Figur 17. Andel af tilgangen til de gymnasiale uddannelser med udenlandsk herkomst i perioden
2014-2019
Procent
20
15
10
5
0
2014
2015
2016
2017
2018
2019
hf - udenlandsk herkomst
htx - udenlandsk herkomst
hhx - udenlandsk herkomst
stx - udenlandsk herkomst
Anm.: Stx er inklusiv 2-årig stx (studenterkursus) og hhx inklusiv 2-årig hhx. Personer, der er registreret med uoplyst herkomst, er
registreret som udenlandsk herkomst. Der er i 2019 omkring 84 personer med uoplyst herkomst.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Figurerne 18-21 viser elevtilgangen til de gymnasiale uddannelser fordelt på forældrenes uddannelses-
baggrund i perioden 2014-2019. For alle uddannelser er der sket en stigning i andelen af forældre med
en videregående uddannelse. Mest markant er udviklingen for tilgangen på hhx og htx, hvor andelen
på hhx er steget fra 43 pct. i 2014 til 56 pct. i 2019 og på htx fra 54 pct. i 2014 til 63 pct. i 2019. For stx
er der sket en stigning fra 61 pct. i 2014 til 68 pct. i 2019, mens der for hf er sket en mindre stigning fra
37 pct. i 2014 til 40 pct. i 2019. Stigningen modsvares af et fald i andelen med en ungdomsuddannelse
som højeste fuldførte uddannelse.
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠ 20 ٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen, skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2465838_0021.png
Figur 18. Tilgangen til hf fordelt på forældres højeste fuldførte uddannelse 2014-2019
Procent
100
80
60
40
20
0
12%
12%
11%
12%
11%
11%
48%
48%
48%
47%
46%
45%
3%
37%
3%
37%
3%
37%
4%
38%
4%
40%
4%
40%
2014
Grundskole
2015
2016
2017
2018
2019
Uoplyst
Ungdomsuddannelse
Videregående uddannelse
Anm.: Ungdomsuddannelser dækker over gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Videregående uddannelser dækker over
korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt ph.d.-uddannelser. ”Højeste fuldførte uddannelse” angiver den højeste
fuldførte uddannelse blandt forældrene.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Figur 19. Tilgangen til hhx fordelt på forældres højeste fuldførte uddannelse 2014-2019
Procent
100
80
60
40
50%
48%
1%
43%
1%
1%
1%
2%
1%
46%
48%
50%
53%
56%
20
0
6%
46%
45%
42%
40%
3%
5%
5%
4%
4%
2014
Grundskole
2015
2016
2017
2018
2019
Uoplyst
Ungdomsuddannelse
Videregående uddannelse
Anm.: Hhx er eksklusiv 2-årig hhx. Ungdomsuddannelser dækker over gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Videregå-
ende uddannelser dækker over korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt ph.d.-uddannelser. ”Højeste fuldførte
uddannelse” angiver den højeste fuldførte uddannelse blandt forældrene.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠ 21 ٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen, skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2465838_0022.png
Figur 20. Tilgangen til htx fordelt på forældres højeste fuldførte uddannelse 2014-2019
Procent
100
80
54%
55%
1%
2%
2%
2%
3%
2%
60
40
20
0
39%
5%
38%
5%
57%
58%
59%
63%
36%
5%
35%
4%
33%
4%
31%
3
2014
Grundskole
2015
2016
2017
2018
2019
Uoplyst
Ungdomsuddannelse
Videregående uddannelse
Anm.: Ungdomsuddannelser dækker over gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Videregående uddannelser dækker over
korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt ph.d.-uddannelser. ”Højeste fuldførte uddannelse” angiver den højeste
fuldførte uddannelse blandt forældrene.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Figur 21. Tilgangen til stx fordelt på forældres højeste fuldførte uddannelse 2014-2019
Procent
100
80
60
40
20
0
32%
4%
32%
4%
31%
4%
30%
4%
29%
4%
27%
3%
61%
62%
61%
63%
65%
68%
3%
3%
3%
3%
3%
2%
2014
Grundskole
2015
2016
2017
2018
2019
Uoplyst
Ungdomsuddannelse
Videregående uddannelse
Anm.: Stx er eksklusiv 2-årig stx (studenterkursus). Ungdomsuddannelser dækker over gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannel-
ser. Videregående uddannelser dækker over korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt ph.d.-uddannelser. ”Høje-
ste fuldførte uddannelse” angiver den højeste fuldførte uddannelse blandt forældrene.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠ 22 ٠
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering om statusredegørelse for implementering af gymnasiereformen, skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2465838_0023.png
UDVALGTE NØGLETAL FOR STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF GYMNASIEREFORMEN
٠ 23 ٠