Arden 7/5/2022
Åbent brev til Undervisningsminister og undervisningsudvalg
Jeg vil starte med et præsentere mig selv: Jeg er læsevejleder på en
skole i Nordjylland, og på mit arbejde bruger jeg bl.a. værktøjet
Sprogvurdering 3-6. Det er mig, der har klaget til
ligebehandlingsnævnet over kønsopdelingen/kønsdiskriminationen i
resultaterne i Sprogvurdering 3-6. Fagbladet Folkeskolen har skrevet
om min bekymring, som blev bragt på bladets forside.
Lige nu er sagen ved at blive behandlet i Ligebehandlingsnævnet, og
det bliver op til dem at vurdere, om det er rimeligt, at der stilles
forskellige krav og forventninger til de to køn i børnehaveklassen, fx
om det er rimeligt, at drenge skal kende 15 bogstaver, når piger skal
kende 18 bogstaver i begyndelsen af børnehaveklassen. Det bliver
sikkert en nem sag for ligebehandlingsnævnet at afgøre.
Gennemgåede fejlberegning af resultater
Desværre er skævvridning af resultater på grund af køn ikke det eneste problem i beregning af
resultater i Sprogvurdering 3-6. Der er problemer i den måde, som testene beregner resultaterne, der
langt overstiger det problemer, som kønsopdelingen giver. Fejlberegningen giver store problemer i
Sprogvurdering 3-6. Fejlberegningen er mest markant for elever i sproglige vanskeligheder, der har
behov for at blive set og få de sproglige vanskeligheder afhjulpet.
Jeg ved, at Undervisningsministeriet har modtaget flere klager/henvendelser omkring fejlberegning
af resultater af Sprogvurdering 3-6 igennem de mange år, sprogvurderingen har eksisteret, men at
fejlberegningen er fortsat. Det er åbenbart vanskeligt at forstå matematikken i fejlberegningen, og
derfor let at tro, at der er tale om minimale problemer uden praktisk betydning.
Sprogvurdering giver alle elever et forskelligt resultat, selvom de har lige mange rigtige
Jeg vil begynde med begyndelsen: For cirka to år siden modtog jeg en henvendelse fra en
børnehaveklasseleder, der havde forsøgt at skrive et orienteringsbrev til forældrene om resultaterne
af Sprogvurdering 3-6. Hun synes, at det hele så mærkeligt ud: Der var nogle områder, der ikke hang
sammen i resultaterne, og derfor havde hun hentet arkene med elevernes rå-score så hun kunne se,
hvad eleverne havde svaret under testene. Det var slet ikke til at finde hoved og hale i.
Jeg lavede analyser af sammenhænge mellem elevernes besvarelser under testene og jeg nåede frem
til dette resultat. I de to børnehaveklasser havde 11 elever svaret rigtigt på 14 ud af 15 opgaver i rim.
Elev 1 - 14 rigtige - 100-percentilen - fejlen i opgave nummer 2
Elev 2 - 14 rigtige - 55-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 4
Elev 3 - 14 rigtige - 61,4-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 8
Elev 4 - 14 rigtige - 50,9-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 16
Elev 5 - 14 rigtige - 56,2-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 10
Elev 6 - 14 rigtige - 53,5-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 10
Elev 7 - 14 rigtige - 58,9-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 10
Elev 8 - 14 rigtige - 58,8-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 10
Elev 9 - 14 rigtige - 57,7-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 10
Elev 10 - 14 rigtige - 58,8-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 10
Elev 11 - 14 rigtige - 53,1-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 12