Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 167
Offentligt
2571575_0001.png
Arden 7/5/2022
Åbent brev til Undervisningsminister og undervisningsudvalg
Jeg vil starte med et præsentere mig selv: Jeg er læsevejleder på en
skole i Nordjylland, og på mit arbejde bruger jeg bl.a. værktøjet
Sprogvurdering 3-6. Det er mig, der har klaget til
ligebehandlingsnævnet over kønsopdelingen/kønsdiskriminationen i
resultaterne i Sprogvurdering 3-6. Fagbladet Folkeskolen har skrevet
om min bekymring, som blev bragt på bladets forside.
Lige nu er sagen ved at blive behandlet i Ligebehandlingsnævnet, og
det bliver op til dem at vurdere, om det er rimeligt, at der stilles
forskellige krav og forventninger til de to køn i børnehaveklassen, fx
om det er rimeligt, at drenge skal kende 15 bogstaver, når piger skal
kende 18 bogstaver i begyndelsen af børnehaveklassen. Det bliver
sikkert en nem sag for ligebehandlingsnævnet at afgøre.
Gennemgåede fejlberegning af resultater
Desværre er skævvridning af resultater på grund af køn ikke det eneste problem i beregning af
resultater i Sprogvurdering 3-6. Der er problemer i den måde, som testene beregner resultaterne, der
langt overstiger det problemer, som kønsopdelingen giver. Fejlberegningen giver store problemer i
Sprogvurdering 3-6. Fejlberegningen er mest markant for elever i sproglige vanskeligheder, der har
behov for at blive set og få de sproglige vanskeligheder afhjulpet.
Jeg ved, at Undervisningsministeriet har modtaget flere klager/henvendelser omkring fejlberegning
af resultater af Sprogvurdering 3-6 igennem de mange år, sprogvurderingen har eksisteret, men at
fejlberegningen er fortsat. Det er åbenbart vanskeligt at forstå matematikken i fejlberegningen, og
derfor let at tro, at der er tale om minimale problemer uden praktisk betydning.
Sprogvurdering giver alle elever et forskelligt resultat, selvom de har lige mange rigtige
Jeg vil begynde med begyndelsen: For cirka to år siden modtog jeg en henvendelse fra en
børnehaveklasseleder, der havde forsøgt at skrive et orienteringsbrev til forældrene om resultaterne
af Sprogvurdering 3-6. Hun synes, at det hele så mærkeligt ud: Der var nogle områder, der ikke hang
sammen i resultaterne, og derfor havde hun hentet arkene med elevernes rå-score så hun kunne se,
hvad eleverne havde svaret under testene. Det var slet ikke til at finde hoved og hale i.
Jeg lavede analyser af sammenhænge mellem elevernes besvarelser under testene og jeg nåede frem
til dette resultat. I de to børnehaveklasser havde 11 elever svaret rigtigt på 14 ud af 15 opgaver i rim.
Elev 1 - 14 rigtige - 100-percentilen - fejlen i opgave nummer 2
Elev 2 - 14 rigtige - 55-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 4
Elev 3 - 14 rigtige - 61,4-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 8
Elev 4 - 14 rigtige - 50,9-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 16
Elev 5 - 14 rigtige - 56,2-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 10
Elev 6 - 14 rigtige - 53,5-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 10
Elev 7 - 14 rigtige - 58,9-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 10
Elev 8 - 14 rigtige - 58,8-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 10
Elev 9 - 14 rigtige - 57,7-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 10
Elev 10 - 14 rigtige - 58,8-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 10
Elev 11 - 14 rigtige - 53,1-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 12
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 167: Henvendelse af 7/5-22 fra Marina Norling om sprogvurdering 3-6
2571575_0002.png
Som I kan se, så er resultaterne meget forskellige. I vejledningen til Sprogvurdering 3-6 kunne jeg
læse, at resultaterne blev beregnet ud fra elevernes køn og alder. Jeg tog kontakt til ministeriet for at
høre nærmere og fik adgang til de translate-filer, der omsætter antal rigtige til et resultat på en
percentilskala for den enkelte elev. Ud fra disse kunne jeg danne mig et overblik over resultater for
elever med 14 ud af 15 rigtige rimopgaver i børnehaveklassen.
Rim børnehaveklasse
100
90
80
Resultat i percentiler
70
60
50
40
30
20
10
0
68
70
72
74
76
78
80
82
drenge (14 rigtige)
piger (14 rigtige)
Alder i måneder
Oversigt over translate-filer med resultater ud fra alder og køn ved Sprogvurdering 3-6
Det er jo tydeligt at kønsopdelingen af resultater medfører en kønsdiskrimination, hvor drenge og
piger bliver vurderet forskelligt på grund af deres køn. Jeg tog kontakt til ministeriet og til
folketingets udvalg for undervisning og udvalg for ligestilling uden at få nogen forståelse for
problemet, og derfor måtte jeg henvende med til Ligebehandlingsnævnet som mor til to døtre, der
har deltaget i Sprogvurdering 3-6.
Det er oprørende at se, hvordan elever, der har klaret 14 ud af 15 opgaver, får helt forskellige
resultater, og man kan sagtens forstå formanden for børnehaveklasselærerforeningen, der har udtalt,
at hun helst ser, at alle børn i en klasse får samme resultat på percentilskalaen uanset alder og køn.
Men en af børnene med 14 uf af 15 rigtige på skolen hvor jeg arbejder, fik et helt andet resultat, der
ligger helt uden for rammerne af ovenstående diagram: Barnet fik et resultat på 100,0.
Når børn ikke svarer på alle opgaver
”Hvis barnet har flere ”intet svar” men nok antal besvarede spørgsmål til, at der beregnes en score,
udgår de ubesvarede spørgsmål af beregningen. Det betyder, at et barn får en bedre score, hvis
barnet f.eks. har 5 ubesvarede spørgsmål, end hvis barnet har 5 forkerte svar.”
Vejledning til
Sprogvurdering 3-6 2019
Her finder man forklaringen på, at en af eleverne på skolen med 14 ud af 15 opgaver fik et resultat på
100: Barnet havde sprunget en opgave over, og havde nu et resultat på 14/14 rigtige, der giver
samme resultat på percentilskalen som 15/15 rigtige.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 167: Henvendelse af 7/5-22 fra Marina Norling om sprogvurdering 3-6
2571575_0003.png
Omberegningen af resultater ved
intet svar
har store konsekvenser for det enkelte barns resultat, når
barnet støder på en opgave, der er vanskelig at besvare. Gætter barnet på et forkert svar indgår det i
beregningen af barnets resultat. Svarer barnet
Det ved jeg ikke,
så udgår spørgsmålet af beregningen,
og barnet opnår et bedre resultat.
Sprogvurdering 3-6 til de 3-årige, 4-årige og 5-årige foregår ved, at barnet besvarer opgaverne
sammen med en pædagog, der noterer svarene. Svarene skal noteres efter følgende vejledning:
Scoring:
Sæt plus i kassen på sprogvurderingsskemaet, hvis barnet peger på det rigtige sted eller
svarer rigtigt. Sæt minus i kassen, hvis barnet peger på det forkerte sted eller svarer forkert. Hvis
barnet ikke svarer eller ikke gennemfører
en opgave, markerer du det som ”intet svar” i ”IT-syste-
met. (Vejledning til Sprogvurdering 3-6, 2019)
Omberegning af resultater ved
intet svar
betyder, at et barn, der svarer;
Det ved jeg ikke
på en del af
opgaverne, får et bedre resultat end et barn, der forsøger at komme med et gæt, når pædagogen
spørger. Det strider mod al viden om pædagogik og læring at anse det tavse barn for mere sprogligt
kompetent end det barn, der forsøger at komme med et gæt. Ganske vist findes det ordsprog der
siger, at
tale er sølv, men tavshed er guld,
men det er vel ikke et princip at håndhæve i
sprogvurderingsøjemed?
Rockwoolfondens betragtninger over Sprogvurdering 3-6
Rockwoolfonden har undersøgt, hvor ofte det sker, at et resultat noteres som ”intet svar. Dette er sket
i forbindelse med RFI-undersøgelsen.
Teknisk note bag TipsByText RFI Indsigt december 2020, Rockkwool Fonden
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 167: Henvendelse af 7/5-22 fra Marina Norling om sprogvurdering 3-6
Ud fra Rockwoolfondens optællinger kan man se, at det ofte sker, at pædagogen noterer
intet svar,
særligt for de lavest præsterende elever. Rockwool skriver om
intet svar.
Da sprogvurderingerne er foretaget med små børn, er sprogvurderingerne ofte ukomplette
–
f.eks.
kan der være hele deltest eller enkelte spørgsmål inden for en deltest, som barnet ikke har besvaret. I
analyserne i RFI Indsigten har vi valgt at betragte en manglende besvarelse/registrering af et
spørgsmål i en deltest på lige fod med et forkert svar. Dette har vi gjort, da der er en korrelation
mellem sværhedsgraden af et spørgsmål og sandsynligheden for, at spørgsmålet ikke er besvaret.
Det skal her påpeges, at vi har valgt at håndtere manglende svar anderledes, end hvad der er
beskrevet i
vejledningen til ”Sprogvurdering 3-6.” I vejledningen til at beregne den samlede
sprogvurderingsscore ekstrapoleres gennemsnittet af de udfyldte (ikke-manglende) items til alle
items. Vi har valgt ikke at ekstrapolere i vores analyser, fordi denne metode kan komme til at
favorisere børn, som ikke svarer på de svære spørgsmål, som det ses i nedenstående eksempel.
Eksempel: Hvis et barn har besvaret 10 ud af 15 spørgsmål korrekt i deltesten Rim, har svaret
forkert på 2 spørgsmål ud af 15, og ikke har svaret på de resterende 3 spørgsmål, har barnet efter
vores metode besvaret 10/15 spørgsmål korrekt (66,6%) og ved vejledningens metode besvaret 10/12
spørgsmål korrekt (83,3%).
Nedenfor vil vi vise, at der er en korrelation mellem sandsynligheden for ikke at svare på et
spørgsmål og sværhedsgraden af spørgsmålet. Pga. dette har vi valgt at bruge en metode, der
udelukkende krediterer korrekte svar og ikke skelner mellem forkerte og manglende svar….
Der er altså en sammenhæng mellem, hvorvidt et svar på et item mangler, og sværhedsgraden af
spørgsmålet defineret ved procenten af børn, der svarer forkert på spørgsmålet. Det er altså ikke
tilfældigt, hvilke items børnene ikke besvarer, hvorfor vi betragter manglende besvarelser som ikke-
korrekte. Teknisk note bag TipsByText RFI Indsigt December 2020, Rockkwool Fonden
Mon forskerne i Rockwoolfonden har henvendt sig til undervisningsministeriet med disse
betragtninger? Ifølge Rockwoolfondens analyser er der nøje sammenhæng mellem sandsynligheden
for
intet svar
og elevens sproglige kompetence. Når eleverne ikke svarer på et spørgsmål, så er det
ikke udtryk for sjusk eller manglende samarbejdsvilje.
Intet svar
forekommer mest, når opgaverne
overstiger elevens sproglige formåen, og bør derfor håndteres på samme måde som
forkert svar.
Omberegning af resultater ved intet svar får markant betydning i praksis
Der sker en omberegning af elevens resultat ved
intet svar,
hvis over to tredjedele af opgavesættet er
besvaret. Som bilag bagerst i denne mail har jeg beregnet nogle eksempler i på, hvordan det går, når
elever ikke svarer på alle opgaver i Sprogvurdering 3-6.
Det er en masse tal, og den korte beskrivelse er, at det er en god ide at kigge alle elevers resultater
igennem for at se, om der er tale om
intet svar
på opgaver i elevernes besvarelse. Alle resultater kan
være præget af omberegningen ved intet svar. Det kræver stor tålmodighed og empati at være
pædagog eller børnehaveklasseleder, men selv den største tålmodighed og empati kan sættes på
prøve, når man erfarer, at den test der er brugt timer på at udføre, giver resultater hvor 6,93 og 100
betyder det samme. Den eneste forskel er, at Sprogvurderingen fungerer efter ordsproget
Tale er
sølv, men tavshed er guld
hvor elever, der vælger intet svar på op til en tredjedel af opgaverne, bliver
belønnet for deres tavshed med et flot resultat.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 167: Henvendelse af 7/5-22 fra Marina Norling om sprogvurdering 3-6
Udviklerne bag Sprogvurdering 3-6 ser ikke problemerne ved omberegning
Nu skriver jeg til undervisningsministeriet og undervisningsudvalget om problemerne med
Sprogvurdering 3-6. Det har jeg gjort før, uden at der skete noget som helst. Hvis problemerne skal
løses, skal der ske noget mere end blot at sende min klage videre til udviklerne af Sprogvurdering 3-
6. Der er allerede blevet klaget mange gange over omberegningen af resultater med Sprogvurdering
3-6 I min undersøgelse af testene, har jeg været i kontakt med flere, der har klaget. Ingen af disse
klager har givet anledning til at revidere testene. I stedet har udviklerne vurderet, at der ikke skal ske
ændringer i resultatberegningen af Sprogvurdering 3-6.
Man kan læse udviklernes holdning til omberegning af resultater ved
intet svar,
og der er ikke noget
at tale fejl af: Udviklerne mener, at det er udtryk for et forsigtighedsprincip når man beregner
resultaterne sådan, at
Tale er sølv, men tavshed er guld.
Det er jo ikke sikkert, at barnet har svaret;
det ved jeg ikke,
fordi barnet ikke kender svaret. Der kan jo være tale om andre grunde fx træthed
eller uopmærksomhed.
Udviklerne har ikke beskrevet hvordan omberegningen af resultater ved
intet svar
indebærer, at
pædagoger og børnehaveklasseledere skal acceptere, at et resultat på 6,93 og et resultat på 100 kan
betyde det samme antal rigtigt besvarede opgaver. Det er ikke en situation som udviklerne af
Sprogvurdering 3-6 har beskrevet og taget ansvar for i vejledningen.
I stedet for at lave udregningen af scoren på denne måde, kunne man have valgt at antage, at Hassan
ikke svarede på de 5 ubesvarede items, fordi han ikke kendte ordet. Den ene metode synes ikke at
være mere åbenlyst rigtig end den anden, for nogle spørgsmål vil være ubesvaret, fordi barnet ikke
kender svaret, og i andre tilfælde vil det være andre årsager, som f.eks. at barnet er blevet
distraheret eller er blevet for træt til at ville være med.
Valget af den konkrete behandling af ubesvarede spørgsmål er i dette materiale foretaget ud fra et
forsigtighedsprincip om kun at regne med besvarede spørgsmål, og ”lade tvivlen kommer barnet til
gode”. Men uanset om den
ene eller den anden metode var valgt, betyder det, at nogle børn
overvurderes og andre undervurderes. Derfor er det vigtigt, at den voksne, som gennemfører
sprogvurderingen, opnår erfaring i at få et svar ud af børn på alle spørgsmål. Vejledning til
Sprogvurdering 3-6 2019
Rockwoolfonden har undersøgt svarfordelingen ved sprogvurdering 3-6, og her er det åbenlyst, at det
rigtige vil være at betragte
intet svar
på samme måde som
forkert svar.
Det er eleverne, der ligger
under middel, der har flest
intet svar.
Når eleverne vælger
intet svar,
skyldes det oftest, at de ikke
kender det rigtige svar på spørgsmålet.
At lade et barn med resultatet 6,93 opnå et langt højere resultat, fordi nogle af opgaverne står med
intet svar
er ikke
at lade tvivlen komme barnet til gode.
Barnet opnår ingen gevinst ved at få et langt
højere resultat. Barnet risikerer derimod, at de sproglige vanskeligheder bliver overset af pædagoger
og børnehaveklasseledere, når testresultaterne viser, at alt er godt.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 167: Henvendelse af 7/5-22 fra Marina Norling om sprogvurdering 3-6
Undervisningsministeriet bør stille klare krav til Sprogvurdering 3-6
Det er nødvendigt, at undervisningsministeriet stiller klare krav til sprogvurdering 3-6 om, at det
resultat, som fremgår at testrapporter til børnehaver, skoler og forældre, skal være udtryk for,
hvordan barnet klarede sig under testen. Der bør ikke ske omberegning af resultater på grund af køn,
eller ubesvarede opgaver.
Sprogvurdering 3-6 bruges i særlig høj grad ved starten af skoleåret, og derfor er det vigtigt, at der
sættes tiltag i gang allerede nu for at få rettet op på den kønsmæssige skævvridning og de
uhensigtsmæssige omberegninger ved
intet svar.
Mange venlige hilsener
Marina Norling
[email protected]
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 167: Henvendelse af 7/5-22 fra Marina Norling om sprogvurdering 3-6
2571575_0007.png
Bilag 1: Konsekvenser af omberegning ved intet svar
Resultatmønster ved 11 rigtige ud af 15 opgaver i rim i børnehaveklassen
0 opgaver med intet svar
2 opgaver med intet svar
4 opgaver med intet svar
Dreng 75
mdr.
Pige 75
mdr.
11/15 rigtige
giver resultatet
10,95
11/15 rigtige
giver resultatet
6,93
11/13 rigtige behandles
som 13/15 rigtige
giver resultatet
31,66
11/13 rigtige behandles
som 13/15 rigtige
giver resultatet
25,98
11/11 rigtige behandles
som 15/15 rigtige
giver resultatet
100,00
11/11 rigtige behandles
som 15/15 rigtige
giver resultatet
100,00
Resultatmønster ved 14 rigtige ud af 20 opgaver i sprogforståelse i børnehaveklassen
0 opgaver med intet svar
3 opgaver med intet svar
6 opgaver med intet svar
Dreng 75
mdr.
Pige 75
mdr.
14/20 rigtige
giver resultatet
39,93
14/20 rigtige
giver resultatet
28,33
14/17 rigtige behandles
som 16/20 rigtige
giver resultatet
68,66
14/17 rigtige behandles
som 16/20 rigtige
giver resultatet
55,24
14/14 rigtige behandles
som 20/20 rigtige
giver resultatet
100,00
14/14 rigtige behandles
som 20/20 rigtige
giver resultatet
100,00
Resultatmønster ved 19 rigtige ud af 28 opgaver i bogstavkendskab i børnehaveklassen
0 opgaver med intet svar
5 opgaver med intet svar
9 opgaver med intet svar
Dreng 75
mdr.
Pige 75
mdr.
19/28 rigtige
giver resultatet
29,30
19/28 rigtige
giver resultatet
18.79
19/23 rigtige behandles
som 23/28 rigtige
giver resultatet
48,30
19/23 rigtige behandles
som 23/28 rigtige
giver resultatet
36,80
19/19 rigtige behandles
som 28/28 rigtige
giver resultatet
100,00
19/19 rigtige behandles
som 28/28 rigtige
giver resultatet
100,00
Resultatmønster ved 14 rigtige ud af 20 opgaver i forlyd i børnehaveklassen
0 opgaver med intet svar
3 opgaver med intet svar
6 opgaver med intet svar
Dreng 75
mdr.
Pige 75
mdr.
14/20 rigtige
giver resultatet
79,86
14/20 rigtige
giver resultatet
73,72
14/17 rigtige behandles
som 16/20 rigtige
giver resultatet
84,22
14/17 rigtige behandles
som 16/20 rigtige
giver resultatet
79,83
14/14 rigtige behandles
som 20/20 rigtige
giver resultatet
100,00
14/14 rigtige behandles
som 20/20 rigtige
giver resultatet
100,00