Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
5. maj 2022
Sagsnr.: 22/04441
Kære udvalg
Det fremgår af Aftale om bedre veje til uddannelse og job (FGU-aftalen)
af 13. oktober 2017, at ”Aftalepartierne
er enige om at styrke den enkelte elevs
frie valg af kompenserende software. Der gennemføres en analyse af, i hvilket omfang
der kan etableres en model for frit valg af kompenserende software.”
Børne- og Undervisningsudvalget blev ved brev af 1. februar 2021 orien-
teret om, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet indførte en midlerti-
dig ordning med frit valg mellem to typer af programmer baseret på sty-
relsens lager af genbrugslicenser. Udvalget blev i denne forbindelse op-
lyst om, at det var uvist, om der ved et nyt udbud kunne etableres frit
valg af kompenserende software.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i forbindelse med forberedel-
serne af et kommende udbud foretaget endnu en afdækning af markedet
og analyse af mulighederne for at etablere en model for frit valg. Afdæk-
ningen og analysen er foretaget i samarbejde med Kammeradvokaten.
Konklusionen på analysen er, at det ikke er muligt at etablere frit valg og
bevare en forsvarlig økonomisk forvaltning af SPS-ordningerne. Styrel-
sen for Undervisning og Kvalitet estimerer, at meromkostningerne ved
at etablere frit valg er ca. 250 mio. kr. over en 4-årig periode.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet gennemfører i 2022 et udbud af
kompenserende software med det formål at finde en forhandler, som le-
verer en enkelt producents produkter.