BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Nyt folkeskoleudspil, fra Dansk Folkeparti

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 163
Offentligt

VORES BØRN SKAL

VIDE NOGET

DANSK FOLKEPARTI VIL INDFØRE OBLIGATORISK

NATIONAL UNDERVISNINGSPLAN I FOLKESKOLEN

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22

BUU Alm.del - Bilag 163

Offentligt

2021

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Nyt folkeskoleudspil, fra Dansk Folkeparti

INDHOLD

Dansk Folkeparti vil indføre obligatorisk kernepensum

i folkeskolen og karakterer fra 4. klasse

Tidligere reformforsøg har fejlet

Udvalg med fageksperter skal udarbejde pensumlister

Kanonlister er gode, men de er ikke nok

Succesrige folkeskoler bruger kernepensum

Sæt lærerne fri til at undervise med et nyt kernepensum

Succesfulde lande har et kernepensum

Kernepensum styrker lærernes arbejde

Indvandrerbørn med ikke-vestlig baggrund trækker

fagligheden ned

Karakterer fra 4. klasse

Den nuværende danske model

BILAG

Lærerstuderendes manglende kompetencer

Kontakt

Folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen

Mobil 6162 5154

Mail [email protected]

Vores børn skal vide noget

Forsidefoto: IStockphoto

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Nyt folkeskoleudspil, fra Dansk Folkeparti

VORES BØRN SKAL VIDE NOGET

Dansk Folkeparti vil indføre obligatorisk national undervisningsplan i

folkeskolen og karakterer fra 4. klasse

Det vil vi

• Dansk Folkeparti vil indføre et nationalt fælles kernepensum, som for alle landets folkeskoler

skal være obligatorisk at undervise i. Det kaldes også nationale undervisningsplaner eller nati-

onalt curriculum. Kernepensum skal udgøre 75 pct. af indholdet i fagene.

• Vi vil indføre karakterer fra 4. klasse.

• Vi vil sikre hjemmel til kernepensum i folkeskoleloven, og kernepensummet skal skrives ind i

læseplanerne.

• I et kernepensum opstiller vi de nødvendige og basale referencer, der er fælles for det sam-

fund, vores børn skal vokse op i og orientere sig i. I en verden, der bliver stadig mere globali-

seret, er det afgørende, at vi ved, hvem vi er. Et fællesnationalt kernepensum kan sikre disse

fælles referencer, og her er den engelske model et forbillede for os.

• Vi skal have fokus tilbage på indholdet frem for folkeskolereformens fokus på form. I Dansk

Folkeparti er vi trætte af reformpædagogikken, og vi savner kundskaber og respekt for fælles

normer og autoriteter.

• Vi vil indføre fælles faglige minimumstandarder som alternativ til årtiers ekstremt decentrale

læringsmål. Det skal ikke være den enkelte lærers ansvar at finde ud af, hvad der er afgørende

for Danmark at lære eleverne.

• Vi vil indføre kernepensum i det, vi kalder nøglefagene. Nøglefag dækker de bløde fag som

dansk, historie, kristendomskundskab, samfundsfag og sprogfag samt de mere hårde fag som

matematik, fysik, kemi, geografi og biologi.

Vores børn skal vide noget

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Nyt folkeskoleudspil, fra Dansk Folkeparti

• Vi vil styrke lærernes og skolernes pædagogiske og didaktiske metodefrihed. Et kernepensum

underbygger metodefriheden.

• Et pensumudvalg med politisk udpegede fageksperter skal indstille pensumlister for fagene

til politisk godkendelse.

• Dansk Folkeparti vil forelægge forslaget for folkeskoleforligskredsen, og vi foreslår, at der ind-

kaldes til en konference med deltagelse af relevante parter for at diskutere fordele og ulemper

ved indførelse af kernepensum.

• Læreruddannelsen skal justeres, så der i højere grad fokuseres på viden, færdigheder og

kundskaber ud over de didaktiske og pædagogiske discipliner.

TIDLIGERE REFORMFORSØG HAR FEJLET

Den danske folkeskole er ramt af en kvalitetskrise. Danske elevers kundskaber i basale fag er for

ringe, og kundskabsdannelsen bliver værre år for år. Årtiers socialistiske aftryk og kulturradikale

dominans har sat sine dybe spor i en folkeskole, der i stadig mindre grad klæder vore unge på

til en verden, hvor et højt kundskabsniveau er en betingelse for at klare sig godt. Danske børn

klarer sig for dårligt i internationale test af regning og skrivning, og i et dannende åndsfag som

historie er vi vidne til nye generationer af historieløse.

Vi må derfor genoprette børns færdighe-

der og styrke deres tilegnelse af kundskaber.

Tidligere forsøg på at reformere folkeskolen har desværre ikke virket efter hensigten. Det har

været præget af eksperimenter uden forskningsmæssig forankring og har været styret af form

frem for indhold. I Dansk Folkeparti er vi optaget af indhold, for det er indholdet, der skal sætte

retningen for skolen med øget fokus på kundskaber, færdigheder og faglighed. Tiden er derfor

kommet til at indføre et fælles nationalt kernepensum, der skal være obligatorisk. Det kaldes

også nationale undervisningsplaner eller nationalt curriculum.

Ud over et faldende kundskabsniveau, med åbenlyse samfundsøkonomiske konsekvenser til føl-

ge, går fraværet af et kernepensum ud over elevernes mentale sundhed. I Dansk Folkeparti er vi

overbeviste om, at den stigende rodløshed, angst og rastløshed, vi ser hos mange børn i dag, til

dels skyldes for løse rammer og mange valg i et skolesystem, der kredser for meget om elevens

selvudvikling og for lidt om den lærdom, eleven har brug for i det danske fællesskab. Børn trives i

faste rammer med klare autoriteter, der stiller krav til barnet. Det er derfor paradoksalt, at faglige

krav og forventninger til eleven i dagens folkeskole er svækkede. Derfor ønsker vi et fælles kerne-

pensum for den danske folkeskole.

Gevinsterne ved at indføre et obligatorisk kernepensum er mange.

Böss, Michael (2020): Det demente samfund. Historieløshed i nutidskulturen. Viborg.

Fonsmark, Henning (1996): Kampen mod kundskaber… et kritisk essay om en hovedstrømning i dansk skolepolitik. Århus.

Vores børn skal vide noget

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Nyt folkeskoleudspil, fra Dansk Folkeparti

• For det første vil et kernepensum, der sætter minimumsstandarder for fagkundskaben, øge

elevernes grundfærdigheder. Det er i sagens natur et mål i sig selv, at danske elever bliver så

dygtige som muligt.

• For det andet vil et kernepensum med fællesnationale referencer i de åndelige og kulturelle

fag styrke kulturel samhørighed blandt vores børn og unge til gavn for nulevende og kom-

mende generationer. Det er afgørende, at alle danske elever gennem deres folkeskoletid

opnår indsigt i den fælles historie, religion og kultur, der er gået forud for vores tid. En stærk

dansk identitet forudsætter viden om de historiske begivenheder og kulturelle strømninger,

der har formet os gennem tiderne.

• For det tredje vil et kernepensum frigøre lærerne fra de snævre rammer, de i dag arbejder

under. Et kernepensum vil sikre metodefrihed og pædagogisk frihed og samtidig fastholde, at

folkeskolen er fælles for alle.

• For det fjerde skal kernepensum forstås som minimumsindhold og udgøre 75 pct. af indhol-

det i fagene. Lærerne og skolerne vil fortsat have frihed til at sætte deres præg på indholdet af

fagene og give plads til regionale forskelle.

UDVALG MED FAGEKSPERTER SKAL UDARBEJDE

PENSUMLISTER

For at højne niveauet i folkeskolen og sikre en fælles referenceramme for danske elever foreslår

Dansk Folkeparti, at vi indfører et kernepensum i nøglefagene. Vi bygger med andre ord oven på

de eksisterende obligatoriske kanonlister i åndsfagene og udvider dem til at være et egentligt

pensum i nøglefagene.

Et politisk udpeget pensumudvalg skal stå for udarbejdelse af lister over et kernepensum i nøg-

lefagene. Målet er indholdslister med fagkrav til de kundskaber og færdigheder, der skal under-

vises i. Faget historie præciseres fx, så det fremgår, hvilke perioder og begivenheder eleven skal

undervises i. Faget dansk præciseres, så det fremgår, hvilke danske litterære perioder og værker,

som er centrale i en litterær dannelse af vores børn og unge.

De enkelte pensumlister skal ikke udformes af politikere, men af fageksperter i nøglefagene. Vi

ønsker, at pensumlisterne overlever skiftende røde og blå regeringer, og at folkeskolen kan se sig

selv i de nationale rammer. Lærere, forskningen og fageksperter skal være bærende kræfter i ud-

formningen af kernepensumlister. Pensumudvalget skal således bestå af fagfolk i de forskellige

fag (dansk, historie, kristendomskundskab, samfundsfag, sprogfag (tysk/fransk), matematik, fysik,

kemi, geografi og biologi). I udvalget kan der også sidde repræsentanter fra forlag, forskningsin-

stitutter, foreninger o.l.

Pensumudvalget nedsættes af partierne bag folkeskoleforliget og indstiller pensumforslag til

politisk godkendelse. Folkeskoleforligskredsen udarbejder kriterier for nedsættelsen af udvalget,

Vores børn skal vide noget

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Nyt folkeskoleudspil, fra Dansk Folkeparti

så det får den nødvendige faglige bredde. Princippet om et kernepensum skrives ind i folkesko-

leloven.

KANONLISTER ER GODE, MEN DE ER IKKE NOK

Historisk bærer Radikale Venstre og Socialdemokratiet hovedansvaret for en folkeskole, der

lægger mindre vægt på færdigheder og mere vægt på elevens personlige udvikling og tomme

kompetencer. Paradoksalt nok har disse partier solgt dette som almen dannelse, men i virkelig-

heden blev det skabelsen af venstrefløjens billede på den kulturrelativistiske verdensborger, der

kom til at herske, frem for reel udvikling af kundskaber og færdigheder.

Flere borgerlige flertal har gennem tiderne forsøgt at rette op på skaderne gennem udarbej-

delsen af frivillige og obligatoriske kanonlister i fag som dansk og historie. I dag har Danmark

således både en frivillig og en obligatorisk litteraturkanon, og vi har en obligatorisk historieka-

non, som historielærerne skal bruge i undervisningen.

I 2020 har Det Konservative Folkeparti

også foreslået en kristendomskanon, og den idé støtter Dansk Folkeparti naturligvis op om.

Vi er

generelt tilhængere af kanonlister, fordi de er et godt pejlemærke for, hvad der på nationalt plan

som minimum bør undervises i. Kanonlister igangsætter derudover vigtige diskussioner om,

hvilke perioder og litterære værker vi betragter som en del af vores danske dna.

Men i Dansk Folkeparti konstaterer vi samtidig, at kanonlister ikke er nok til at sikre tilstrække-

lige kundskaber og fælles referencer for vores børn og unge. De evalueringer, der er foretaget

af kanonlisterne, viser, at de ikke bruges tilstrækkeligt i undervisningen. Bl.a. konkluderer fag-

bladet Folkeskolens kanonundersøgelse i 2011, at halvdelen af lærerne ikke følte sig bundet af

den ellers obligatoriske kanon.

Dertil kommer, at kanonlisterne langtfra er fyldestgørende. De

er gode at have, men de er ikke tilstrækkelige, hvis vi skal sikre et højt, fagligt niveau på tværs af

hele landet.

SUCCESRIGE FOLKESKOLER BRUGER KERNEPENSUM

Ideen om et kernepensum er ikke ny. Ifølge rapporten Why we’re behind - what top nations

teach their students but we don’t fra 2009 opererer lande som England, Finland, Japan, Sydko-

rea, New Zealand og Singapore med et kernepensum eller har som minimum indholdsmæssige

rammer. Og særligt disse lande scorer samtidig højt i PISA-undersøgelser. Vi ser altså en direkte

sammenhæng mellem de lande, der har et kernepensum, og de lande, der scorer højt i interna-

tionale undersøgelser som PISA (matematik, læsning og naturfag), TIMMS (matematik og natur-

Dansk litteraturs kanon, https://emu.dk/grundskole/dansk/kanon/dansk-litteraturs-kanon.

Historiekanon, https://emu.dk/grundskole/historie/kanon/historiekanon.

Kristeligt Dagblad, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/skolerne-mangler-en-kristendomskanon.

https://www.folkeskolen.dk/506099/laerere-foeler-sig-ikke-bundet-af-kanon.

Vores børn skal vide noget

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Nyt folkeskoleudspil, fra Dansk Folkeparti

fag) og PIRLS (læsefærdighed).

Der er naturligvis også andre faktorer, der gør sig gældende, når

det kommer til landenes faglige præstationer, men det er svært at ignorere betydningen af en

ambitiøs undervisningspolitik og et kernepensum, der går på tværs af landet.

SÆT LÆRERNE FRI TIL AT UNDERVISE MED ET NYT

KERNEPENSUM

Vores inspiration til et nyt dansk kernepensum er den nationale, engelske læseplan. Den giver

eleverne en bred og afbalanceret undervisning, som er ens i hele landet. Læseplanen opstiller

grundlæggende standarder for, hvad der skal undervises i, samtidig med at det giver mulighed

for at sammenligne vurderinger over hele landet.

I Danmark har vi ikke et særskilt pensum eller en læseplan, men derimod nogle såkaldte Fælles

Mål. Udover folkeskolelovens overordnede rammer, er vejledninger og krav for undervisningen

i dag styret af disse særdeles brede Fælles Mål, som består af kompetencemål for, hvad eleverne

skal kunne, samt vejledende færdigheds- og vidensmål. Der er dermed i dag et stort råderum for

den enkelte lærer til at tilrettelægge undervisningen, både hvad angår indhold og metode. An-

vendelsen af de brede kompetencemål som bedømmelsesramme er den hyppigst rejste kritik på

tværs af samtlige 17 undervisningsfag.

Samtidig styres danske læreres indholdsvalg af under-

visningsbøger, digitale undervisningsplatforme, traditioner og personlige præferencer, der alle

bliver tilfældige lokalt forankrede pensumlister.

I modsætning står det engelske nationale pensum. Det engelske National Curriculum består af

kundskabs- og færdighedsområder, som beskriver, hvad undervisningen skal omfatte. Det består

af tre kernefag: matematik, naturvidenskab og engelsk samt andre fag som kunst, historie og

musik. Hvert fag har sit kernepensum, der fortæller, hvad undervisningen skal indeholde. Eksem-

https://www.giarts.org/sites/default/files/Why-Were-Behind.pdf.

TIMMS: https://www.uvm.dk/internationalt-arbejde/internationale-undersoegelser/timss/timss-2019.

PIRLS: https://www.uvm.dk/internationalt-arbejde/internationale-undersoegelser/pirls/pirls-2016.

Årsberetningen for læreruddannelsen 2019-2020, Side 28.

Vores børn skal vide noget

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Nyt folkeskoleudspil, fra Dansk Folkeparti

pelvis beskriver kernepensummet i historie, at eleverne skal lære om udviklingen af kirke, stat og

samfund i middelalderens Storbritannien i perioden 1066-1509.

I Danmark fungerer det på den måde, at lærere er forpligtet på at følge Fælles Mål samt læsepla-

ner og undervisningsvejledninger udstukket af Børne- og Undervisningsministeriet. De danske

læseplaner beskriver, hvilke kompetencer den enkelte elev bør bestride på de forskellige klasse-

trin i folkeskolen. Læseplanerne udstikker dermed ikke retningslinjer for konkret indhold i under-

visningen som fx i England. Læseplanen for historie går fx på kompetencer som kronologi og kil-

dearbejde, men nævner ikke noget om, hvilke centrale perioder eller hændelser eleven skal være

fortrolig med, når han går ud af folkeskolen.

Kompetencer går så at sige på en abstrakt evne,

f.eks. ”fortolkning” af H.C Andersens Kejserens Nye Klæder i faget dansk. En færdighed derimod

er en konkret evne, eksempelvis at være bekendt med H.C Andersens forfatterskab i perioden

romantikken og at forstå periodens betydning for dansk kultur.

Et andet eksempel er det bindende kompetencemål, vi finder under Fælles Mål for Kultur og

samfund i engelsk for elever, der går ud af folkeskolens 9. klasse. ”Eleven kan agere selvstæn-

digt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige

forhold.” Et så bredt og ambitiøst kompetencemål er måske en kende for meget at forlange af

elever, der går ud af folkeskolen, og kunne til forveksling ligne de formål, man finder i studieord-

ninger på universitetsniveau.

Der er dog også positive og konkrete ting at finde i Fælles Mål

– eksempelvis i faget matematik.

Her tvinger fagets natur os simpelthen til at udlægge, hvad

vi ønsker eleven konkret skal kunne efter ind-, mellem- og udskolingen. Netop denne konkrete

indholdsbaserede tilgang til opnåelse af kompetencer med henblik på at udvikle færdigheder er

afgørende for folkeskolens fremtid som et sted for læring.

For hvor kompetencer er en forudsætning for at opnå en færdighed, så opnås færdigheder ikke

nødvendigvis gennem kompetencer. En mere detaljeret læseplan vil gøre luftige ambitioner til

operationelle målsætninger.

Af disse grunde er folkeskolens læseplaner mangelfulde. Det er generelt for folkeskolens læse-

planer, at de er kompetencebaserede og ikke indholdsbaseret eller pensumrefererende. I Dansk

Folkeparti mener vi, at kompetencefokuserede læseplaner er utilstrækkelige, og vi ønsker at

indføre nye læseplaner med langt nøjere krav til fagenes indhold ved hjælp af et kernepensum i

hvert fag. Vi skal have fokus tilbage på indholdet til gavn for vores børn.

Det kan vi gøre ved at tage ved lære af de erfaringer, de har gjort i bl.a. England, hvor et kerne-

pensum sætter den nationale standard og klargør forventninger til, hvad eleverne skal lære i

folkeskolen til gavn for både lærere og elever. Eleverne vil få et mere konkret udbytte af under-

visningen, som vil gøre dem bedre i stand til at begå sig og træffe senere uddannelsesvalg. Også

https://assets.publishing.service.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/239075/SECONDARY_national_

curriculum_-_History.pdf.

https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/Gsk_læseplan_historie.pdf.

§ 2 stk. 5

https://studieordninger.cbs.dk/2015/ba/89.

https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_F%C3%A6llesM%C3%A5l_Matematik.pdf.

Vores børn skal vide noget

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Nyt folkeskoleudspil, fra Dansk Folkeparti

lærerne, især de yngre og mindre erfarne, vil opleve klarere rammer for deres undervisning og

metodefrihed med fordele til følge såsom mindre stress, mere undervisning, mindre forberedel-

se og en større følelse af fortrolighed med den opgave, der er dem pålagt: undervisningen af

børn på grundskoleniveau. Samtidig gør et kernepensum, suppleret med nationale test, elever-

nes fremskridt målbare og sammenlignelige på tværs af landet. På den måde kan skæv præsta-

tion håndteres, og succeser deles. Erfaringerne fra England er også, at det er vigtigt, at lærerne

har fleksibilitet til at bestemme, hvordan læringen finder sted og indrettes på en måde, der giver

mening i den lokale kontekst. Herhjemme kender vi den del som metodefrihed. Den vil vi ikke

røre ved.

Baseret på en lang række erfaringer fra nabolandene samt resultaterne fra PISA-undersøgelserne

ønsker Dansk Folkeparti at indføre et kernepensum efter den engelske model. Det er vigtigt, at

vi bevarer lærernes metodemæssige og didaktiske frihed, samtidig med at vi styrker fagligheden

og fællesskabet i folkeskolen til gavn for vores børns kundskaber.

SUCCESFULDE LANDE HAR ET KERNEPENSUM

Når man sammenligner med andre lande er danske folkeskoleelevers faglige niveau ikke højt

nok, når de går ud af 9. klasse. I en årlig tilstandsrapport om uddannelse foretaget af Europakom-

missionen ligger Danmark pænt i 2020 i forhold til den lave andel af meget dårligt præsterende

elever inden for læsning, matematik og naturfag. Men kigger vi på de lande, der præsterer bedst,

er Danmark langt fra topscorer.

Vi har så at sige en høj bundpræstation, men en lav toppræsta-

tion.

Den seneste PISA-undersøgelse fra 2018 viste, at Danmarks toppræstationer er faldet siden 2003,

og at vi ikke ligger over gennemsnittet i OECD for de bedst præsterende elever.

I matematik så

http://www.ascd.org/publications/newsletters/policy-priorities/vol15/issue2/England%27s-National-Curriculum,-20-Years-On@-A-

Teacher%27s-Viewpoint.aspx.

Education and training monitor 2020: https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/3fe7eba2-2496-11eb-9d7e-01aa75ed71a1/

language-en/format-PDF/source-171316210.

https://www.oecd.org/pisa/publications/pisa-2018-results.htm.

Vores børn skal vide noget

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Nyt folkeskoleudspil, fra Dansk Folkeparti

det i 2018 pænt ud for Danmark, men Danmark blev stadig overgået af asiatiske lande som Kina,

Japan og Sydkorea og af europæiske lande som Polen, Estland, Schweiz og Holland, mens vi lå

på linje med bl.a. Slovenien og Belgien. Og den seneste internationale undersøgelse fra 2020 af

elevers matematiske færdigheder, tegner et nyt, dystert billede for danske elever i matematik.

Danmark er således det nordiske land, hvor fagligheden er dalet mest, og vi ligger på niveau

med Portugal og Ungarn.

Det ser heller ikke godt ud, når vi ser på de øvrige naturvidenskabe-

lige fag. Ud af 79 lande lå Danmark i 2018 på en 25. plads. Udvalgte geografiske områder i Kina

fører an, og lande som Tjekkiet, Polen, Slovenien, Estland, Finland og New Zealand klarer sig

bedre end Danmark. Ser vi på PISA-resultaterne i læsning i 2018 er 17 lande bedre præsterende

end Danmark, herunder Kina, Estland, Polen, Sverige, Irland og USA.

I de tyve år, der er foretaget PISA-undersøgelser, er danske elevers kundskaber inden for mate-

matik og naturfag generelt faldet, mens læsning er steget en smule.

Så alt i alt klarer Danmark

sig ikke godt i PISA-undersøgelser. Man måtte ellers forvente, at et ressourcestærkt og rigt land

som Danmark, der er blandt de lande i verden, som investerer mest i uddannelse,

ville være

blandt de bedste i verden, når det kom til undervisning af vores børn. Men dette er ikke tilfældet.

KERNEPENSUM STYRKER LÆRERNES ARBEJDE

I Dansk Folkeparti nærer vi stor respekt for læreren som central figur i det danske samfunds

udvikling og trivsel. Vi beundrer læreren for den opgave, han eller hun har valgt at påtage sig.

https://www.berlingske.dk/samfund/danske-born-bliver-markant-darligere-til-matematik-efter-reformen-blev.

PISA: https://www.oecd.org/pisa/publications/

https://www.uvm.dk/internationalt-arbejde/internationale-undersoegelser/pisa/pisa-2018

PISA står for Program for International Student Assessment I den seneste PISA-undersøgelse fra 2018 deltog 79 lande og regioner. Fra Danmark

deltog 7.657 15-16-årige. De fordelte sig på 344 uddannelsesinstitutioner, som inkluderer både grundskoler og ungdomsuddannelser samt

offentlige og private institutioner. De deltagende elever gik på klassetrin fra 7. klasse og opefter

https://data.worldbank.org/indicator/SE.XPD.TOTL.GD.ZS?most_recent_value_desc=true

https://askwonder.com/research/countries-world-spend-per-public-school-student-countries-increased-spend-8tossrly8

Vores børn skal vide noget

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Nyt folkeskoleudspil, fra Dansk Folkeparti

Undervisningen af vore børn og unge er en af de vigtigste samfundsopgaver, man kan involvere

sig i.

Lærernes metodefrihed er altafgørende for en levende og lokal forankret undervisning, og den

skal vi værne om. Vi vil derfor gøre op med de rigide kompetencemål, der formmæssigt har

været store indgreb i lærerens frihed. Med indførelsen af et kernepensum kan lærerne vælge de

didaktiske tilgange og pædagogiske metoder, de foretrækker i undervisningen. Et kernepensum

vil blive rettesnoren, og afgangsprøverne vil være målet for, om eleverne lærer det, de skal. Det

er en støtte for lærerne.

En indførelse af et kernepensum vil også beskytte lærerne. I en verden, hvor information deles

hurtigere på tværs af landegrænser, er det en daglig kamp for os danskere og europæere at be-

skytte vores kultur og værdigrundlag. Vi oplever, hvordan en vestlig forståelse af seksualunder-

visning og biologi støder sammen med radikalt andre livsopfattelser.

I dag har vi udliciteret ansvaret for at undervise i kontroversielle emner til lærerne under henvis-

ning til deres metodefrihed. Men derved bliver lærernes frihed til en ufrihed, da de i frygt ikke

gør brug af deres frihed. Derfor mener Dansk Folkeparti, at lærerne har brug for et nationalt

dikteret og fastlagt indholdskrav til undervisningen. Ved kontroversielle emner som seksualitet,

ytringsfrihed, religion og evolutionsbiologi kan de således henvise til loven og læseplanerne. Det

er en beskyttelse af lærerfaget, deres ytringsfrihed og vores fælles vestlige værdier.

Indførelse af obligatorisk kernepensum vil også ændre læreruddannelserne markant. I dag

undervises lærerstuderende ikke mere i selve fagenes indhold, og der er få egentlige konfron-

tationstimer. Det var således helt klart en fejl, at de centrale kundskabs- og færdighedsområder

(CKF’erne) blev skrevet ud af læreruddannelsesbekendtgørelsen i 2013. CFK’erne beskrev fagets

kerne og grundlæggende kundskaber og satte dermed rammerne for de faglige mål i folkesko-

lens fag. Flere konfrontationstimer vil selvfølgelig medføre øgede udgifter. De skal findes gen-

nem omprioritering inden for Uddannelses- og Forskningsministeriets ressortområde.

Et obligatorisk kernepensum vil derfor tvinge læreruddannelserne til af sig selv at styrke de

studerendes faglige viden, som er blevet kritiseret i årevis i censorrapporterne, samtidig med at

de studerende som hidtil undervises i pædagogiske og didaktiske metoder, som i dag generelt

vurderes at være gode.

Kritikken af de lærerstuderendes vidensgrundlag og faglige niveau titter frem på forskellig vis i

årsberetningen for læreruddannelsen 2019-2020,

som også giver en lang række eksempler. I

årsberetningen kan vi også læse om censorer, der ønsker konkrete vurderingskriterier samt et

større fokus på viden fremfor didaktik.

Undervisningen vil derfor få gavn af et kernepensum i

kraft af lærernes højere faglige niveau.

Årsberetningen for læreruddannelsen 2019-2020, Historie, side 87.

http://www.laerercensor.dk/attachments/article/238/2020.aarberetning.laerer.pdf.

”Her er der på tværs af fag oftest tale om censorer, der er kritiske over for de studerendes manglende beherskelse af noget, som de opfatter

som en central kernefaglighed, men som de oplever ikke fremgår tilstrækkeligt tydeligt af kompetencemålene, der af disse censorer ofte

vurderes at have et for stort fokus på en lang række fagdidaktiske og lærerfaglige kompetencer frem for på et konkret fagfagligt vidensindhold.

– side 29”.

Vores børn skal vide noget

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Nyt folkeskoleudspil, fra Dansk Folkeparti

I bilag 1 sidst i dette udspil er der en række eksempler, der tydeligt illustrerer, at der er væsentli-

ge problemer, som den nuværende model ikke er i stand til at løse, og som vi mener et stærkere

vidensgrundlag gennem et kernepensum vil afhjælpe. Metodefriheden – friheden til at formidle

– vil ikke blive berørt af nye krav om, hvad der skal formidles.

INDVANDRERBØRN MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND

TRÆKKER FAGLIGHEDEN NED

Udover en generel svækket faglighed i folkeskolen, er der også en anden grund til det dalende

faglige niveau. Den stigende indvandring, der har stået på siden 1960’erne, og som i høj grad

kommer fra mellemøstlige lande, medvirker til et fald i fagligheden. PISA-undersøgelser doku-

menterer, hvordan børn med indvandrerbaggrund, dvs. børn hvor begge forældre er født uden

for Danmark, klarer sig markant dårligere end danske børn i færdighederne inden for læsning,

matematik og naturfag.

Vi ved altså, at den øgede ikke-vestlige indvandring fra især Mellem-

østen og Afrika påvirker PISA-resultaterne negativt.

Dette er dog ikke hovedårsagen til de faldende resultater. Vi er overbeviste om, at den væsentli-

ge årsag til de dårlige resultater er en folkeskole, der fokuserer for meget på kompetencer og for

lidt på kundskaber og færdigheder. Men vi skal ikke overse udfordringerne med dårligt præ-

sterende ikke-vestlige skolebørn, og vi skal ikke ignorere problemet, når vi evaluerer et samlet

dansk niveau. Problemet med en svækket faglighed blandt ikke-vestlige indvandrerbørn er stort

og er en belastning for børnene og samfundet. For at løse det må der mere fokus på problemet,

og her er højere krav til færdigheder en del af løsningen. En slap og antiautoritær folkeskole gav-

ner ikke danske børn – og slet ikke børn fra mellemøstlige kulturer. Ro, rammer og regler er helt

afgørende for at genskabe lærernes myndighed i skolen.

https://www.uvm.dk/internationalt-arbejde/internationale-undersoegelser/pisa/pisa-2018/pisa-etnisk-2018.

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2018/feb/180227-elever-af-ikke-vestlig-herkomst-halter-efter-i-de-nationale-test.

Vores børn skal vide noget

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Nyt folkeskoleudspil, fra Dansk Folkeparti

Et kernepensum med fælles referencer kan styrke danskheden og tydeliggøre de krav, vi stiller til

de forældre, der vælger at bosætte sig i vores land og stifte familie. En stor del af at bo i Danmark

og kalde sig dansk er at vedkende sig dansk kultur og kende til danmarkshistorien, kristendom-

men og store danske personligheder. Her spiller folkeskolen en central rolle i at give alle børn,

der går i skole i Danmark, en god viden om vores ophav og de værdier, vi lever efter.

KARAKTERER FRA 4. KLASSE

I dag får elever i folkeskolen først karakterer fra 8. klasse. Det er alt for sent. Vi ønsker derfor at

indføre karakterer fra 4. klasse. Karakterer er et godt og enkelt redskab til at bedømme elevernes

kunnen. Det handler ikke om karakteren i sig selv, men om bedømmelsens baggrund. Har eleven

flyttet sig, og har eleven udviklet sin viden, sine færdigheder og kompetencer i faget? Især børn

fra uddannelsesfremmede hjem kan have brug for en konkret tilbagemelding som rettesnor og

som motivation. Vi deler ikke bekymringen om, at karakterer går ud over elevernes trivsel.

Det siger sig selv, at lærerne gennem deres store faglige og pædagogiske indsigt kan løfte den

opgave at klæde eleverne på til at forstå karakteren, så de kan bruge den i den videre skolegang.

Karakteren er et nyttigt og lettilgængeligt værktøj, der med stor fordel kan implementeres

allerede fra 4. klasse.

DEN NUVÆRENDE DANSKE MODEL

Der er stor frihed i den danske folkeskole, når det kommer til undervisning af vores børn. Folke-

skolen er underlagt en bred folkeskolelov, som beskriver det overordnede formål med folkesko-

len, og hvordan den forvaltes. Folkeskoleloven vedtages af Folketinget og har gennem tiderne

ændret udseende i takt med at tidsånden er skiftet.

I 1814 lød formålsparagraffen således:

Ved Børnenes Underviisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og

retskafne Mennesker i Overensstemmelse med den evangelisk-christelige lære; samt til at bibrin-

ge dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i

Staten.

I dag lyder formålsparagraffen således:

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der:

forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med

dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forstå-

else for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

https://skolehistorie.au.dk/fileadmin/skolehistorie/Undervisningsmaterialer/Baggrundsartikler_21/UV_Baggrund_12_Skoleloven_og_skolens_

formaal.pdf.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/823.

Vores børn skal vide noget

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Nyt folkeskoleudspil, fra Dansk Folkeparti

Bortset fra det kristne udgangspunkt har formålet med folkeskolen på papiret heldigvis ikke

ændret sig væsentligt i 200 år. Færdigheder og kundskaber nævnes i begge udgaver. Men vir-

keligheden er desværre en anden. En bemærkelsesværdig forskel er, at der i den gamle version

lægges vægt på uddannelse af eleven som en nyttig borger i staten. I den moderne version har

folkeskolen til opgave at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling. Det er denne forskel, der

kommer til udtryk i dyrkelsen af kompetencer frem for færdigheder. Folkeskolen har glemt sin

vigtigste rolle: at give eleverne de færdigheder og kundskaber, der giver dem en stærk kulturel

bevidsthed og forankring, og som gør dem i stand til at fungere i et samfund med et højt videns-

niveau.

Vores børn skal vide noget

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Nyt folkeskoleudspil, fra Dansk Folkeparti

BILAG 1

LÆRERSTUDERENDES MANGLENDE KOMPETENCER

Historie

”Særligt hvad angår vidensgrundlag og niveau, er der imidlertid også en del kritiske kommen-

tarer og frustrationer at spore i censorrapporterne. 18 ud af de 55 censorrapporter giver således

udtryk for, at enten vidensgrundlaget eller det faglige niveau kun er middel eller jævnt.” – side

87.

”De studerende har et meget ringe fagligt niveau, og deres evne til at formidle den særligt skrift-

ligt var overraskende ringe. Didaktisk var det overvejende bedre, men det er svært at tilrette-

lægge et fornuftigt undervisningsforløb, med en lille viden om det, man skal undervise i.” – side

87-88.

”Jeg fandt samtlige skriftlige delprøvebesvarelser problematiske, da jeg ikke mener de dokumen-

terede faghistorisk indsigt i tilstrækkelig grad, hvilket er et krav i bekendtgørelsen. ” – side 88.

”Kompetencemålene er tydelige nok, men de måler jo ikke om de studerende reelt ved noget

om indholdet” – side 29.

Engelsk

”Der er sådan set ikke noget i vejen med målene, men med prioriteringen af didaktik, cultural

competence etc., fremfor at sikre, at de kommende engelsklærere behersker et korrekt engelsk”

– side 29.

Samfundsfag

”Der peges på, at der er stor spredning i det vidensgrundlag, man arbejder ud fra på de forskel-

lige læreruddannelser. De studerende vurderes som enten dygtige eller som studerende, der

har rigtig svært ved faget. Der er en tydelig polarisering i vurderingen af de studerendes faglige

niveau. Flere censorer sætter spørgsmålstegn ved, om de studerendes basisviden er god nok,

når de starter på uddannelsen, da flere studerende mangler helt grundlæggende forståelse for

elementære samfundsmæssige begreber. ”

Generelt

”Hvis man ser på tværs af samtlige 17 undervisningsfag, så er den anke imod kompetencemåle-

ne som bedømmelsesramme der oftest går igen, at målene er for brede eller for uklare. Denne

kritik er selvfølgelig relevant, fordi den går direkte på anvendeligheden af målene for censorerne.

– side 28.

”Her er der på tværs af fag oftest tale om censorer, der er kritiske over for de studerendes mang-

lende beherskelse af noget, som de opfatter som en central kernefaglighed, men som de oplever

ikke fremgår tilstrækkeligt tydeligt af kompetencemålene. Censorerne vurderer, at de studeren-

Vores børn skal vide noget

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Nyt folkeskoleudspil, fra Dansk Folkeparti

de har for stort fokus på en lang række fagdidaktiske og lærerfaglige kompetencer frem for på et

konkret fagfagligt vidensindhold.” - side 19.

”Indimellem foreslår censorerne i en række forskellige fag forskellige modeller, der kunne erstat-

te den type af kompetencemål, der findes i dag.

’Jeg er af den opfattelse, at det ville være meget tydeligere, hvad de studerende skal bedømmes

ud fra, hvis der var formuleret egentlige vurderingskriterier for faget, som vi kender det i fx prø-

ven i naturfagene f/k, bio og geo i grundskolen.’

For denne type af kritik gælder det imidlertid, at det ikke rigtigt handler om, hvorvidt de eksiste-

rende kompetencemål er konkrete og tydelige nok, men om at nogle censorer af faglige årsager

ønsker sig helt andre typer af bedømmelsesgrundlag.” – side 30.

Christiansborg

1240 København K

Tlf. 33 37 51 99

[email protected]