BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 159: Henvendelse af 28/4-22 fra Syddansk Universitet om sprogscreening

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 159
Offentligt

Opråb: Rapport om sprogscreening bygger på misforståelser

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22

BUU Alm.del - Bilag 159

Offentligt

28.04.2022 08.37

TOPHISTORIER

SENESTE

SPORT

PODCAST

SEKTIONER

DEBAT

Børn & unge

Debat

| Læsetid 7 min.

24 forskere i opråb: Rapport om

sprogscreening bygger på misforståelser

DEBAT

Foto: Pixabay

https://pov.international/rapport-sprogscreening-bygger-pa-misforstaelser/

Side 1 af 17

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 159: Henvendelse af 28/4-22 fra Syddansk Universitet om sprogscreening

Opråb: Rapport om sprogscreening bygger på misforståelser

28.04.2022 08.37

POV International

27.04.2022

SPROGSCREENING & FORSKNING // KOMMENTAR – 24 forskere

er gået sammen i et opråb om en ny rapport, som de mener bygger

på misforståelser og fejlslutninger. Opråbet er samtidig en kritik af

den obligatoriske sprogscreening af børn i dagtilbud og på skoler.

Forskerne efterlyser større faglighed og viden i politiske

beslutninger, og ordentlige rammer og ressourcer i dagtilbud, på

skoler og inden for det specialpædagogiske område – og mindre test,

måling, dokumentation og styring.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning.. Alle holdninger, som kan udtrykkes

inden for stra!elovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende

din mening her.

En ny

rapport

fra

Indenrigs- og Boligministeriet

hvis konklusioner har

været gengivet i en lang række medier, hævder at ”Knap hvert femte barn er

sprogligt udfordret” efter endt dagtilbud.

Læser man selve rapporten, ﬁnder man ud af at den:

sætter lighedstegn mellem ’børn der er sprogligt udfordrede når de

stopper i dagtilbud’ og ’børn der i starten af børnehaveklassen har en p-

score under 15 i

Sprogvurdering 3-6’

(se Faktaboks);

sætter lighedstegn mellem ’børns score i

Sprogvurdering 3-6

i starten af

børnehaveklassen’ og ’sprogindsatsen i børnenes dagtilbud i

førskolealderen’;

konkluderer, at der er ﬂere børn med sproglige udfordringer blandt

indvandrere og efterkommere end blandt børn af dansk herkomst;

konkluderer at færre børn har sproglige udfordringer i kommuner, som

sprogscreener alle børn i 3-årsalderen.

Rapporten bygger på en række faglige og metodiske misforståelser og

https://pov.international/rapport-sprogscreening-bygger-pa-misforstaelser/

Side 2 af 17

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 159: Henvendelse af 28/4-22 fra Syddansk Universitet om sprogscreening

Opråb: Rapport om sprogscreening bygger på misforståelser

28.04.2022 08.37

fejlslutninger, der har resulteret i fejlagtige konklusioner. Da disse

konklusioner kan påvirke fremtidige politiske beslutninger, mener vi ikke,

at vi som forskere kan sidde rapporten overhørig.

Hvad siger loven?

Ifølge

Folkeskoleloven

skal alle børn sprogscreenes i starten af

børnehaveklassen. Ifølge

Dagtilbudsloven

skal 3-årige børn

sprogscreenes, hvis der er formodning om, at barnet kan have behov

for en sprogstimulerende indsats, og for nylig stillede Børne- og

Undervisningsministeriet også et sprogscreeningsværktøj til 2-årige

børn til rådighed for danske dagtilbud.

Det er valgfrit hvilket sprogscreeningsværktøj der anvendes, men

mange dagtilbud og skoler anvender

Sprogvurdering 3-6.

Men hvad vil det sige at have sproglige

udfordringer?

Fagfolk skelner mellem forskellige typer sprogvanskeligheder. Fra

international forskning

ved man fx at:

1. 8-10 pct. af alle børn har en

udviklingsmæssig sprogforstyrrelse

(developmental language disorder, DLD),

dvs. vedvarende

vanskeligheder med at forstå og/eller producere sprog uden nogen

klinisk årsag;

2. et ukendt antal børn har en

sprogforstyrrelse,

der ledsager eller er

forårsaget et handicap (fx autisme, Downs syndrom);

3. et ukendt antal børn er

forsinkede

i deres sprogudvikling pga. for få

(dansk)sproglige erfaringer. Særlige risikogrupper er børn fra

https://pov.international/rapport-sprogscreening-bygger-pa-misforstaelser/

Side 3 af 17

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 159: Henvendelse af 28/4-22 fra Syddansk Universitet om sprogscreening

Opråb: Rapport om sprogscreening bygger på misforståelser

28.04.2022 08.37

minoritetssproglige og/eller minoritetskulturelle familier, børn fra

familier med lav socioøkonomisk baggrund og børn fra udsatte familier.

Hvis børn med sprogvanskeligheder ikke identiﬁceres og tilbydes den rette

hjælp og støtte, kan det få alvorlige konsekvenser for børnenes trivsel,

kognitive og sociale udvikling, læring og senere skoleliv.

På længere sigt kan det få kritiske konsekvenser som lavt

uddannelsesniveau, arbejdsløshed, kriminalitet og nedsat livskvalitet,

herunder risiko for at udvikle psykiske lidelser som angst og depression.

Vigtigheden af at identiﬁcere og hjælpe disse børn kan derfor ikke

udtrykkes tydeligt nok.

Sprogvurdering 3-6

er et sprogscreeningsværktøj, som Børne- og

Undervisningsministeriet stiller til rådighed for dagtilbud og skoler.

Det er en standardiseret sprogtest (dvs. at der er en præcis beskrivelse

af, hvordan sprogscreeningen gennemføres) der i børnehaveklassens

klassetest angiver at teste børnene i to overordnede færdigheder:

(a)

talesproglige færdigheder

(sprogforståelse ved billedudpegning)

(b)

før-skriftlige færdigheder

(høre hvilke ord der rimer; genkende

bogstaver; udskille den første lyd i ord)

Scoren for de to områder sammenlignes med normen for etsprogede,

danske børn der følger en typisk sprogudvikling. Barnet placeres i én

af følgende grupper:

Særlig indsats:

0-5 p-score (= de 5 pct. lavest scorende børn iﬂg.

normen)

Fokuseret indsats:

5-15 p-score (= de næste 10 pct. lavest scorende

børn iﬂg. normen)

Generel indsats:

15-100 p-score (= de 85 pct. højest scorende børn iﬂg.

normen)

https://pov.international/rapport-sprogscreening-bygger-pa-misforstaelser/

Side 4 af 17

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 159: Henvendelse af 28/4-22 fra Syddansk Universitet om sprogscreening

Opråb: Rapport om sprogscreening bygger på misforståelser

28.04.2022 08.37

Eksempel: Når en pige opnår en p-score på 15, betyder det at 15 pct. af

de etsprogede, danske piger på samme alder klarede testen som denne

pige eller dårligere. Med andre ord afspejler scoren i

Sprogvurdering

3-6

altså hvor godt barnet klarede sig, sammenlignet med gruppen af

etsprogede, danske børn fra normsamlingen.

Uanset hvor gode sprogkompetencer børn får, vil man selvsagt altid

kunne udpege de 15 pct. lavest scorende børn.

Hvordan identiﬁcerer man børn med

sprogvanskeligheder?

Ifølge

Børne- og Undervisningsministeriet

er formålet med den

obligatoriske sprogscreening i børnehaveklassen at identiﬁcere børn med

sprogvanskeligheder, der har behov for ekstra hjælp og støtte.

Sprogscreening foretaget med en standardiseret test baseret på normer med

cut-oﬀ-scorer

der speciﬁcerer

milde, moderate

eller

alvorlige vanskeligheder

(som

Sprogvurdering 3-6)

er imidlertid ikke den bedste fremgangsmåde.

I stedet anbefaler

international forskning,

at man undersøger,

i hvor høj

grad barnet har vanskeligheder med sit funktionelle sprog i hverdagen,

bl.a.

ved at inddrage viden om forældres, pædagogers og læreres oplevelse af

barnets sprog, herunder både børnenes forståelse og produktion af sprog i

hverdagen.

Det er en misforståelse, at et barn nødvendigvis har sproglige udfordringer,

fordi det opnår en p-score under 15 i en sprogtest (som fx

Sprogvurdering 3-

6),

og tilsvarende at det ikke har, fordi det opnår en p-score over 15. Denne

fremgangsmåde sikrer altså ikke identiﬁkation af de børn med

sprogvanskeligheder, der har behov for ekstra hjælp og støtte. Det er

således en fejlslutning, når rapporten sætter lighedstegn mellem en p-score

under 15 i

Sprogvurdering 3-6

i starten af børnehaveklassen og børn med

https://pov.international/rapport-sprogscreening-bygger-pa-misforstaelser/

Side 5 af 17

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 159: Henvendelse af 28/4-22 fra Syddansk Universitet om sprogscreening

Opråb: Rapport om sprogscreening bygger på misforståelser

28.04.2022 08.37

sproglige udfordringer.

Samtidig er det misvisende, når det i rapporten angives, at

Sprogvurdering

3-6

vurderer børns talesproglige færdigheder, da kun

sprogforståelse

(og

ikke

sprogproduktion)

indgår i klassetesten.

Favoriserer testen bestemte børnegrupper?

De opgaver der indgår i en sprogtest, har stor betydning for børnenes score,

og det er derfor vigtigt at opgaverne ikke favoriserer bestemte grupper. Den

obligatoriske sprogscreening i børnehaveklassen skal gennemføres i

begyndelsen af skoleåret, men da bogstaverne først skal læres i løbet af

skoleåret, giver det en fordel, at sprogscreeningen indeholder

bogstavkendskab

for børn, der har gået i dagtilbud med fokus på at lære

børnene bogstaver. Dermed risikerer børn, der har gået i andre dagtilbud, i

højere grad at blive kategoriseret som børn med sproglige udfordringer.

Flersprogede børn kan have alle de samme sprogvanskeligheder som

etsprogede børn, og det er derfor vigtigt at også ﬂersprogede børn med

sprogvanskeligheder identiﬁceres og tilbydes den rette hjælp og støtte.

Det giver dog ikke mening kun at vurdere ﬂersprogede børns

dansksproglige kompetencer, hvis man skal have et pålideligt billede af

deres sprogudvikling. Flersprogede børn skal tilegne sig ﬂere sproglyde,

ord og grammatiske strukturer end etsprogede børn. Samtidig er deres

sproglige erfaringer spredt over ﬂere sprog, og de kan derfor have færre

sproglige erfaringer på hvert sprog, end børn der kun er blevet udsat for ét

sprog.

Det er således en fejlslutning, når man alene på

baggrund af rapportens resultater konkluderer, at

der er ﬂere børn med sproglige udfordringer blandt

indvandrere og efterkommere, end der er blandt

https://pov.international/rapport-sprogscreening-bygger-pa-misforstaelser/

Side 6 af 17

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 159: Henvendelse af 28/4-22 fra Syddansk Universitet om sprogscreening

Opråb: Rapport om sprogscreening bygger på misforståelser

28.04.2022 08.37

børn af dansk herkomst

“

Det kan medføre, at hvert sprog udvikles langsommere sammenlignet med

børn, som kun tilegner sig ét sprog, men ﬂersprogede børn vil typisk ikke

være forsinkede i tilegnelsen af deres samlede sproglige kompetencer.

Man

er derfor nødt til at undersøge alle barnets sprog

og vurdere barnets

samlede sproglige kompetencer

på tværs af sprog.

Samtidig er det nødvendigt at vide, hvor længe barnet har været i gang med

at tilegne sig sine sprog, samt hvor mange og hvilke sproglige erfaringer

barnet har på de enkelte sprog.

Sprogvurdering 3-6

tager imidlertid ikke

højde for nogen af disse forhold.

Dertil kommer, at

international forskning

har vist, at standardiserede

sprogtest normeret på etsprogede børn giver et skævt billede af

ﬂersprogede børns sprog. Det er altså en fejlantagelse at en lav score i

Sprogvurdering 3-6

nødvendigvis er udtryk for sproglige udfordringer hos

ﬂersprogede børn.

Sprogvurdering 3-6

kan slet ikke anvendes til pålideligt

at vurdere ﬂersprogede børns sprog, og ﬂersprogede børn burde derfor

være udeladt af analysen.

Man må formode at en del indvandrere og efterkommere er ﬂersprogede og

dermed ikke kan vurderes pålideligt med det anvendte

sprogscreeningsværktøj. Det er således en fejlslutning, når man alene på

baggrund af rapportens resultater konkluderer, at der er ﬂere børn med

sproglige udfordringer blandt indvandrere og efterkommere, end der er

blandt børn af dansk herkomst.

Derfor er det også bekymrende, at Indenrigs- og Boligministeriet varsler

endnu en rapport med særskilte analyser med fokus på indvandrere og

efterkommeres sprogscreeningsresultater, hvis der heller ikke her tages

hensyn til, at mange af børnene er ﬂersprogede.

https://pov.international/rapport-sprogscreening-bygger-pa-misforstaelser/

Side 7 af 17

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 159: Henvendelse af 28/4-22 fra Syddansk Universitet om sprogscreening

Opråb: Rapport om sprogscreening bygger på misforståelser

28.04.2022 08.37

Foto: Pixabay

Sprogindsatsen på dagtilbudsområdet

Kan man måle indsatsen på dagtilbudsområdet med børnenes

sprogscreeningsresultater? Det korte svar er: Nej. Indsatsen i dagtilbuddet

er kun én ud af mange faktorer, der har indﬂydelse på børns sprogudvikling

– en udvikling der i øvrigt foregår i ryk og ikke i et lineært forløb.

Der er derfor tale om en fejlslutning, når rapporten hævder, at børns p-score

Sprogvurdering 3-6

i starten af børnehaveklassen er udtryk for indsatsen i

børnenes dagtilbud i førskolealderen.

Bliver børn dygtigere af at blive testet?

Rapporten ﬁnder en sammenhæng mellem kommuner, som sprogscreener

https://pov.international/rapport-sprogscreening-bygger-pa-misforstaelser/

Side 8 af 17

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 159: Henvendelse af 28/4-22 fra Syddansk Universitet om sprogscreening

Opråb: Rapport om sprogscreening bygger på misforståelser

28.04.2022 08.37

alle børn i 3-årsalderen, og antallet af børn med en p-score over 15 i

Sprogvurdering 3-6

i starten af børnehaveklassen. Rapporten slår dog fast,

at der ikke er tale om en årsagssammenhæng. Børn bliver

ikke

bedre til

sprog alene af at blive testet.

“

Vi er alvorligt bekymrede, fordi mange børn med

sprogvanskeligheder ikke identiﬁceres, og de der

identiﬁceres, får ofte ikke den hjælp og støtte, de

har behov for

Derimod kan der være sammenfald mellem kommuner, der sprogscreener

alle 3-årige, og kommuner der prioriterer sprogarbejdet højt og

understøtter dagtilbuddenes sprogstimuleringsindsats.

Det kan også have betydning for resultatet om det er første, anden eller

måske tredje gang barnet sprogtestes, dvs. at et bedre resultat ikke

nødvendigvis er udtryk for forbedrede sprogfærdigheder; det kan derimod

være udtryk for, at barnet er tryggere i situationen, ved hvad der skal ske,

og hvad der forventes. Samtidig kan det også have betydning, at pædagoger

der tester mange børn, bliver mere trygge ved testsituationen og bedre til at

administrere den.

Det er derfor ikke et argument for at indføre obligatorisk sprogscreening af

alle 3-årige; dels fordi der ikke er grund til at tro, at der er tale om en

årsagssammenhæng, og dels fordi

international forskning

anbefaler, at man

ikke sprogscreener alle børn – og slet ikke børn under 5 år.

Alvorlig bekymring

International forskning

viser, at forældre har stor opmærksomhed på og

viden om deres barns sproglige udfordringer, men de må kæmpe for at få

den tilstrækkelige støtte til deres barn. Det kræver ressourcer, og børn af

https://pov.international/rapport-sprogscreening-bygger-pa-misforstaelser/

Side 9 af 17

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 159: Henvendelse af 28/4-22 fra Syddansk Universitet om sprogscreening

Opråb: Rapport om sprogscreening bygger på misforståelser

28.04.2022 08.37

ressourcesvage forældre risikerer derfor i endnu højere grad ikke at få den

hjælp og støtte de har behov for.

“

Fagligt dygtige pædagoger og lærere,

tilstrækkelige ressourcer og ordentlige rammer i

dagtilbud og på skoler kan erstatte sprogtest,

dokumentation, kvalitetsmålinger og andre

styringsredskaber

– ikke omvendt

Vi er alvorligt bekymrede, fordi mange børn med sprogvanskeligheder ikke

identiﬁceres, og de der identiﬁceres, får ofte ikke den hjælp og støtte, de har

behov for, fordi:

en sprogtest som

Sprogvurdering 3-6

ikke pålideligt kan udpege alle

børn med sprogvanskeligheder, der har behov for hjælp og støtte;

ved sprogscreening af alle børn spredes ressourcerne ud på hele

børnegruppen, og der er dermed færre ressourcer til de børn, der faktisk

har brug for ekstra hjælp og støtte;

børns sprog fylder så lidt på pædagog- og læreruddannelsen, at mange

pædagoger og lærere ikke er klædt godt nok på til dels at identiﬁcere og

dels at yde den rette hjælp og støtte til børn med sprogvanskeligheder;

manglende ressourcer og rigide rammer i dagtilbud og på skoler

vanskeliggør pædagoger og læreres muligheder for dels at identiﬁcere

og dels at yde den rette hjælp og støtte til børn med sprogvanskeligheder;

mange kommuner ikke prioriterer tilstrækkelige ressourcer til det

specialiserede område, herunder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

(PPR), og mange børn med sprogvanskeligheder modtager derfor ikke

den logopædiske indsats, de har behov for.

Fagligt dygtige pædagoger og lærere, tilstrækkelige ressourcer og

ordentlige rammer i dagtilbud og på skoler kan erstatte sprogtest,

https://pov.international/rapport-sprogscreening-bygger-pa-misforstaelser/

Side 10 af 17

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 159: Henvendelse af 28/4-22 fra Syddansk Universitet om sprogscreening

Opråb: Rapport om sprogscreening bygger på misforståelser

28.04.2022 08.37

dokumentation, kvalitetsmålinger og andre styringsredskaber

– ikke

omvendt.

Kraftig opfordring

Vi vil kraftigt opfordre uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen

til at styrke pædagog- og læreruddannelserne og sikre, at børns

sprogtilegnelse får en langt større plads, end det er tilfældet i dag.

Vi vil samtidig opfordre børne- og undervisningsminister Pernille

Rosenkrantz-Theil til at anerkende og vise respekt for pædagoger, lærere og

andre fagpersoners faglighed ved at fjerne unødvendige test,

dokumentation og kontrol – og i stedet tilbyde gode

efteruddannelsesmuligheder så kommuner sikres kvaliﬁcerede

medarbejdere, og have tillid til at medarbejderne varetager deres

arbejdsopgaver på bedste vis.

Sidst men ikke mindst vil vi opfordre landets kommuner til at (a) sikre

tilstrækkelige ressourcer og ordentlige rammer i dagtilbud og på skoler, der

tillader medarbejderne at udnytte deres faglighed til hver dag at yde deres

bedste for at drage omsorg for og støtte børnene i deres udvikling – og at få

øje på børn med særlige behov;

(b) sikre at fagpersoner i dagtilbud og på skoler er klædt godt på til at

skelne mellem børn med

sproglig forsinkelse

og børn med

udviklingsmæssig sprogforstyrrelse,

da de to grupper kræver forskellig

indsats;

Og (d) sikre de nødvendige ressourcer til det logopædiske område så børn

med sprogvanskeligheder kan få den rette hjælp og støtte så tidligt som

muligt og ikke – som det ofte er tilfældet i dag – vente i årevis – ofte

forgæves. Det har alt for store menneskelige såvel som samfundsmæssige

konsekvenser.

https://pov.international/rapport-sprogscreening-bygger-pa-misforstaelser/

Side 11 af 17

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 159: Henvendelse af 28/4-22 fra Syddansk Universitet om sprogscreening

Opråb: Rapport om sprogscreening bygger på misforståelser

28.04.2022 08.37

Indlæg af:

Laila Kjærbæk, ph.d. og lektor, Center for Sprog og Læring, Institut

for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet

Annegrethe Ahrenkiel, ph.d. og lektor, Institut for Mennesker og

Teknologi, Roskilde Universitet

Line Krogager Andersen, ph.d. og postdoc, Center for

Grundskoleforskning, Syddansk Universitet

Teresa Cadierno, ph.d. og professor, Center for Sprog og Læring,

Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet

Marit C. Clausen, ph.d. og adjunkt, Center for Sprog og Læring,

Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet

Petra Daryai-Hansen, ph.d. og lektor, Institut for Engelsk,

Germansk og Romansk, Københavns Universitet

Line Møller Daugaard, ph.d. og docent, Forskningscenter for

Pædagogik og Dannelse, VIA University College

Annette Esbensen, ph.d. og adjunkt, Center for Sprog og Læring,

Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet

Camilla Franziska Hansen, ph.d. og lektor, Center for

Mindretalspædagogik, UC Syd

Lars Holm, ph.d. og lektor, Danmarks Institut for Pædagogik og

Uddannelse, Aarhus Universitet

Anne Holmen, ph.d. og professor, Center for Internationalisering

og Parallelsproglighed, Københavns Universitet

Martha Sif Karrebæk, ph.d. og lektor, Institut for Nordiske Studier

og Sprogvidenskab, Københavns Universitet

Hanne Bruun Søndergaard Knudsen, ph.d. og lektor, Institut for

Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet

https://pov.international/rapport-sprogscreening-bygger-pa-misforstaelser/

Side 12 af 17

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 159: Henvendelse af 28/4-22 fra Syddansk Universitet om sprogscreening

Opråb: Rapport om sprogscreening bygger på misforståelser

28.04.2022 08.37

Kirsten Lundgaard Kolstrup, ph.d. og adjunkt, Institut for

læreruddannelse, Københavns Professionshøjskole

Bergthora Kristjansdottir, ph.d. og lektor, Danmarks Institut for

Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

Helle Pia Laursen, ph.d. og lektor, Danmarks Institut for

Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

Kristine Jensen de López, ph.d. og professor, Institut for

Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet

Elisabeth Engberg-Pedersen, ph.d. og professor, Institut for

Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet

Anna-Vera Meidell Sigsgaard, ph.d. og lektor, Institut for

Læreruddannelse, Københavns Professionshøjskole

Tom Steﬀensen, ph.d. og docent, Institut for læreruddannelse,

Københavns Professionshøjskole

Helene Thise, lektor, Videreuddannelsen, Københavns

Professionshøjskole

Mads Thomsen, lektor, Pædagoguddannelsen, UCL

Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Ditte Boeg Thomsen, ph.d. og postdoc, Institut for Tværkulturelle

og Regionale Studier, Københavns Universitet og Afdeling for

Hjerne- og Nervekirurgi, Rigshospitalet

Torkil Østerbye, ph.d. og lektor, Forskningscenter for Pædagogik

og Dannelse, VIA University College.

børn

sprogscreening

viden

https://pov.international/rapport-sprogscreening-bygger-pa-misforstaelser/

Side 13 af 17