Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 149
Offentligt
2557061_0001.png
Ministeren
Børne
–
og Undervisningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
7. april 2022
Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra det åbne samråd i
Børne- og Undervisningsudvalget onsdag den 6. april 2022 vedr. højt begavede
børn.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Side 1/4
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 149: Talepapir fra åbent samråd onsdag den 6/4-2022 vedr. højtbegavede børn, fra uddannelses- og forskningsministeren
2557061_0002.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Samrådsspørgsmål E:
Hvordan vil regeringen understøtte, at pædagog- og lærerstuderende får viden om
højtbegavede børn?
Svar på samrådsspørgsmål E:
Tak for spørgsmålet, for indledningen og for engagementet også i den her vinkel
på vores daginstitutioner og skoler. Det er rigtigt, som formanden siger, at det er
usædvanligt, at jeg optræder i dette udvalg og ikke i det, der handler om
uddannelse og forskning.
Men fordi vi har med uddannelsen til pædagog og lærer at gøre, er det mig, der er
her i dag. Det er også denne del, jeg især kan komme ind på. Kommer vi for langt
over i noget, der handler om børne- og undervisningsministerens ressort, må I
tilgive, at jeg vil henvise til hende. Men jeg vil meget gerne deltage i diskussionen
og samrådet her om, hvordan pædagog- og lærerstuderende får viden om
højtbegavede børn.
Alle børn skal føle sig velkomne, veltilpasse og som en del af fællesskabet i vores
skoler, daginstitutioner og fritidsklubber. Det gælder både for de børn, der på
forskellige måder har brug for støtte og særlige forhold, og det gælder også for de
børn, der er højt begavede, og som har brug for noget ekstra.
Det kan være svært, at den der skiller sig ud fra mængden og på en måde være
anderledes. Det kan man også være, hvis man er særligt højt begavet. Og derfor
er det rigtig vigtigt, at man bliver set af det uddannede personale i skolerne og
daginstitutionerne. At man bliver inkluderet i fællesskabet på ens egne præmisser.
Arbejdet med at identificere både højtbegavede børn og andre børn, der har
behov for ekstra støtte, foregår først og fremmest lokalt i kommunerne og på de
enkelte skoler og daginstitutioner. Det er min forståelse, at det også er et tema,
som er blevet drøftet med børne- og undervisningsministeren i forbindelse med
aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem, hvor det er aftalt,
at der skal være et styrket fokus på højt begavede elever gennem tidlig opsporing.
Jeg vil fokusere på, hvordan de nyuddannede fagprofessionelle via pædagog- og
læreruddannelserne bliver klædt på til arbejdet med at understøtte de
højtbegavede børn.
[Pædagoguddannelsen]
Der er ikke i bekendtgørelsen for pædagoguddannelsen krav om, at den
studerende særligt skal tilegne sig viden om højtbegavede børn.
Det fremgår imidlertid flere steder i bekendtgørelsen for uddannelsen, at
pædagogstuderende skal have kompetencer, viden og færdigheder i at kunne
differentiere omsorg og pædagogiske indsatser.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/4
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 149: Talepapir fra åbent samråd onsdag den 6/4-2022 vedr. højtbegavede børn, fra uddannelses- og forskningsministeren
2557061_0003.png
For mig handler inklusionen af højtbegavede børn i dagtilbud især om, at børnene
kan rummes i institutionen. At pædagogerne er uddannet til at se det enkelte barn
og det enkelte barns behov, og at børnene får rammer til at lege og udfolde sig,
som passer til deres forskellige behov og muligheder.
[Læreruddannelsen]
Der indgår heller ikke eksplicitte krav i bekendtgørelsen til læreruddannelsen om,
at den studerende skal have viden om undervisning af højtbegavede børn.
Der er dog læringsmål for både praktikken, undervisningsfag og fagområder, der
omhandler udviklingen af de studerendes kompetencer til at gennemføre en
inkluderende og differentieret undervisning med vægt på elevernes læring og
inklusion.
I efteråret offentliggjorde udviklingsgruppen som bekendt deres anbefalinger til en
ny og styrket læreruddannelse
–
for de ikke indviede; en udviklingsgruppe med
aktører omkring skolen, som regeringen har nedsat for at få input til en styrket
læreruddannelse. Udviklingsgruppen har ikke taget konkret stilling til det faglige
indhold i fagene, da fastsættelsen af fagenes indhold er et større arbejde, som
kræver inddragelse af en bredere kreds af fagfolk.
Udviklingsgruppen foreslår dog blandt andet, at centrale professionsrettede
kompetencer som f.eks. inklusionskompetencer fremadrettet forankres tydeligt i
Lærerens Grundfaglighed.
Konkret foreslås et nyt fag
”Pædagogisk psykologi, inklusion og
specialpædagogik” (20 ECTS),
som en del af den uddannelse. Derudover foreslår
udviklingsgruppen, at specialpædagogik gøres til et linjefag.
Det foreslåede nye fag og et eventuelt nyt linjefag i specialpædagogik kan rumme
indholdsområder, der har fokus på differentieret og inkluderende undervisning af
alle elever og dermed også undervisning af de højtbegavede børn.
Jeg har som opfølgning på udviklingsgruppens anbefalinger indkaldt
forligskredsen bag læreruddannelsen til en række temamøder, hvor vi har
gennemgået og drøftet anbefalingerne. Det ved fru Lotte Rod alt om, hun er til
stede, og hun er en aktiv og engageret deltager på de møder. Jeg forventer, at vi
inden for kort tid kan begynde forhandlingerne om en ny og forbedret
læreruddannelse.
For mig handler opmærksomheden på de højt begavede børn især om, at de
lærerstuderende bliver i stand til at se alle eleverne og deres forudsætninger, så
de kan planlægge og differentiere undervisningen
–
både for de højst begavede
børn, og for de børn, der har brug for mere støtte, tid eller hjælp til at løse
opgaverne for eksempel.
Folkeskolen skal være et sted, der rummer alle elever, og det skal lærerne
selvfølgelig også kunne. Det er jeg sikker på, vi alle er enige om.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 3/4
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 149: Talepapir fra åbent samråd onsdag den 6/4-2022 vedr. højtbegavede børn, fra uddannelses- og forskningsministeren
2557061_0004.png
Jeg ser ikke, at de nuværende rammer for hverken pædagoguddannelsen eller
læreruddannelsen er begrænsende for, at viden om højtbegavede børn kan være
en del af undervisningen.
Og jeg tror ikke, at vejen frem for fremtidens pædagog- og læreruddannelser er
flere og nye mål. I stedet skal vi politisk turde gå op i helikopteren og se på
formålet med uddannelserne og de enkelte fag og fagligheder.
Derfor vil regeringen heller ikke lægge op til, at der i forbindelse med den nye
læreruddannelse skal stilles krav om, at viden om højtbegavede børn skal være
en særskilt del af uddannelsen.
Derimod tror jeg på, at differentieret undervisning, varierende
undervisningsmetoder og viden om elevers læring og udvikling er vigtige
elementer i en ny læreruddannelse
–
som skal træne de lærerstuderende i at se
og undervise alle børn og tilrettelægge undervisningen så den er relevant og
udbytterig for alle børn. Og alle børn skal udfordres hver især, der hvor de er
–
både de højst begavede børn og de andre børn, der har brug for ekstra støtte.
Der er desuden i dag muligheder for, at færdiguddannede lærere kan tage
forskellige efteruddannelsesmoduler med fokus på talentfulde elever. Det kan man
for eksempel gøre inden for det naturvidenskabelige område på Københavns
Professionshøjskole. Det er en mulighed at udvikle yderligere på den form for
efteruddannelsesmoduler med nogle særlige fokusområder
–
også på dette felt.
Det skulle være min besvarelse af spørgsmålet, og jeg ser frem til diskussionen.
Tak for ordet.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 4/4