BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 141: Lovudkast til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om kommunale internationale grundskoler (Frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 i skoleåret 2022/23 og etablering af mulighed for fjernundervisning m.v.), fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 141
Offentligt

UDKAST

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22

BUU Alm.del - Bilag 141

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grund-

skoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om kommunale

internationale grundskoler

(Frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19

i skoleåret 2022/23 og etablering af mulighed for fjernundervisning m.v.)

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1. oktober 2021,

som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209

af 5. marts 2019, lov nr. 2047 af 14. november 2021 og lov nr. xx af xx

(mulighed for at undlade erstatning af visse aflyste undervisningstimer

som følge af personalefravær på grund af covid-19, forventes vedtaget

ultimo marts), foretages følgende ændringer:

§ 16 c

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Dele af undervisningen kan i begrænset omfang tilrettelægges

som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk og faglig vurdering

er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Del-

tagelse i fjernundervisning kan kun finde sted efter aftale med eleven og

forældrene, jf. § 54.«

§ 16 e, stk. 1,

ændres ”2021/22” til: ”2022/23”.

§ 40, stk. 7, 3. pkt.,

ændres ”2021/22” til: ”2022/23”.

§2

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1656 af 9. august 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og

§ 1 i lov nr. 563 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

§ 1

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Dele af undervisningen kan i begrænset omfang tilrettelægges

som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk og faglig vurdering

er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Del-

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 141: Lovudkast til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om kommunale internationale grundskoler (Frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 i skoleåret 2022/23 og etablering af mulighed for fjernundervisning m.v.), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

tagelse i fjernundervisning kan kun finde sted efter aftale med eleven og

forældrene.«

§3

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1903 af 6.

oktober 2021, foretages følgende ændring:

§ 2

indsættes som

stk. 12:

»Stk. 12.

Dele af undervisningen kan i begrænset omfang tilrettelægges

som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk og faglig vurdering

er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Del-

tagelse i fjernundervisning kan kun finde sted efter aftale med eleven og

forældrene.«

§4

I lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr.

599 af 20. maj 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 2155 af 27. november

2021, foretages følgende ændring:

§ 4

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Dele af undervisningen kan i begrænset omfang tilrettelægges

som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk og faglig vurdering

er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Del-

tagelse i fjernundervisning kan kun finde sted efter aftale med eleven og

forældrene.«

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 2022.

Stk. 2.

§ 16 e i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2,

og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs §

nr.

ophæves

den

august

2023.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mulighed for fjernundervisning

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Folkeskoleloven

2.1.1.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

2.1.1.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler

2.1.1.4. Lov om kommunale internationale grundskoler

2.1.1.5. Regler om nødundervisning

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Folkeskoleloven

2.1.3.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

2.1.3.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler

2.1.3.4. Lov om kommunale internationale grundskoler

2.2. Fuld afkortning af skoleugens længde

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Målsætningen om fuld kompetencedækning

UDKAST

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det

Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har den 11.

marts 2022 indgået aftale om at forlænge de udvidede frihedsgrader om

fuld kompetencedækning og konverteringen af den understøttende under-

visning i folkeskolen i skoleåret 2022/23 og om muligheden for at anvende

fjernundervisning i grundskolen.

Frihedsgraderne har som følge af covid-19 pandemien været gældende

både for skoleåret 2020/21 og 2021/22. Den større fleksibilitet og frihed

for de enkelte skoler giver rammer for at løfte fagligheden og sikre den

gode trivsel efter endnu et år, hvor covid-19 har presset både elever og

ansatte i folkeskolen.

Skolerne og kommunerne har sat stor pris på den frihed til at tilrettelægge

undervisningen ud fra, hvad der giver mest faglig mening for eleverne, i

det forgangne skoleår. Aftalepartierne mener på den baggrund, at der er

god grund til at samle nogle flere erfaringer med frihedsgraderne i det

UDKAST

kommende skoleår og drøfte med folkeskolens parter, hvordan frihedsgra-

derne bedst gribes an fremover.

Aftalepartierne er optaget af at bygge videre på den positive læring fra

håndteringen af covid-19-pandemien i grundskolen, herunder skolernes

erfaringer med at anvende fjernundervisning og virtuel undervisning i

grundskolen.

Nærværende lovforslag har til hensigt at implementere regeringens aftale

af 11. marts 2022 om frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer

som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret 2022/23 og etab-

lering af mulighed for fjernundervisning m.v.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mulighed for fjernundervisning

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Folkeskoleloven

Den almindelige undervisning i folkeskolen baserer sig på, at eleverne er

fysisk til stede i undervisningen. Skolelederen skal bl.a. påse, at eleverne

deltager i undervisningen og registrere årsagen til udeblivelse fra under-

visningen.

Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område

indeholder ikke bestemmelser, som giver mulighed for at tilrettelægge den

almindelige undervisning i folkeskolen som fjernundervisning.

Fjernundervisning og virtuel undervisning kan efter omstændighederne

anvendes som led i sygeundervisningen i henhold til folkeskolelovens §

23.

Efter folkeskolelovens § 23, stk. 1, undervises elever, der gennem længere

tid på grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd

ikke kan undervises i skolen, i deres hjem eller på den institution, hvor de

opholder sig.

Det følger af folkeskolelovens § 23, stk. 2, at det påhviler kommunalbesty-

relsen at indrette undervisning efter stk. 1 på de i kommunen beliggende

sygehuse, hospitaler og andre institutioner, som modtager børn i alderen 6

-18 år, medmindre der på anden måde sørges for børnenes undervisning.

Institutionen skal stille egnede lokaler til rådighed.

Efter folkeskolelovens § 23, stk. 3, fastsætter børne- og undervisningsmi-

nisteren regler om undervisning efter stk. 1 og 2.

UDKAST

Herudover giver folkeskoleloven muligheder for at tilrettelægge undervis-

ningen på andre måder end ved elevernes fremmøde til undervisning på

skolen. Det gælder folkeskolelovens § 3, stk. 4 og 5, om åben skole og §

16 c om ekskursioner og lejrskoler m.v.

De almindelige regler for undervisningens tilrettelæggelse m.v. fremgår af

folkeskolelovens § 18 og § 19, stk. 1.

Efter folkeskolelovens § 18, stk. 1, skal undervisningens tilrettelæggelse,

herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervis-

ningsmidler og stofudvælgelse, i alle fag leve op til folkeskolens formål,

mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs be-

hov og forudsætninger.

Det følger af folkeskolelovens § 18, stk. 2, at det påhviler skolelederen at

sikre, at det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, planlægger

og tilrettelægger undervisningen, så alle elever udvikler sig fagligt og alsi-

digt, herunder socialt, og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber.

Efter folkeskolelovens § 18, stk. 3, skal undervisningens indhold i de fag,

hvor der er prøver, jf. § 14, desuden fastlægges således, at kravene i de

enkelte fag ved prøverne kan opfyldes.

Det fremgår af folkeskolelovens § 18, stk. 4, at på hvert klassetrin og i

hvert fag samarbejder lærere og pædagoger, jf. § 29 a, løbende med den

enkelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde

tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsfor-

mer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde

mellem lærere henholdsvis pædagoger, jf. § 29 a, og elever.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 18, stk. 5, at det undervisende

personale, der er tilknyttet klassen, samarbejder med eleverne om løsning

af særlige opgaver i forhold til klassen. Opgaven som klasselærer skal va-

retages af en af klassens lærere eller uddelegeres til flere af klassens lærere

eller pædagoger.

Efter folkeskolelovens § 19, stk. 1, skal de nødvendige undervisningsmid-

ler stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Dette gælder dog ikke

instrumenter og udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden efter § 3,

stk. 6, og som hjemtages af eleverne til eget brug.

Det følger af folkeskolelovens § 52, 2. pkt., at børne- og undervisningsmi-

nisteren kan fastsætte regler om skolernes tilsyn med eleverne i skoletiden.

UDKAST

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni 2014 om

tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden.

Det følger af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at det i undervisningstiden på-

hviler det undervisende personale at føre tilsynet med de elever, som skal

undervises. Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 2. kan tilsynet, hvis eleverne i

en klasse undervises i forskellige lokaler, udøves gennem bl.a. forudgåen-

de instruktion. Tilsvarende gælder, når en elev som led i undervisningen

forlader skolens område. Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 3, at

der kun, hvis vægtige grunde taler herfor, kan gives en elev tilladelse til at

forlade skolens område i undervisningstiden.

Efter bekendtgørelsens § 7, stk. 3, kan skolens leder, hvor hensynet til det

forsvarlige ikke taler imod, efter et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde

give en elev tilladelse til at forlade skolens område.

Herudover fremgår det af bekendtgørelsens § 8, at tilsynet omfatter ele-

vernes deltagelse i ekskursioner, virksomhedsbesøg, idrætsarrangementer,

badning og lignende, der arrangeres eller formidles af skolen. Tilsynet

omfatter endvidere lejrskoleophold og skolerejser, der indgår i skolens

virksomhed, eller hvor skolen er arrangør.

Det følger af folkeskolelovens § 45, stk. 1, 2. pkt., at skolens leder har den

administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for sko-

lens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

Efter folkeskolelovens § 45, stk. 2, leder og fordeler skolelederen arbejdet

mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende

skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever

inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen

henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommu-

nalbestyrelsen. 2. pkt. gælder ikke beslutninger truffet efter § 1 c i lov om

elevers og studerendes undervisningsmiljø.

Det fremgår af folkeskolelovens § 45, stk. 5, at skolens leder udøver sin

virksomhed i samarbejde med de ansatte.

2.1.1.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Den almindelige undervisning i friskoler og private grundskoler baserer

sig på, at eleverne er fysisk til stede i undervisningen.

Der er ikke på friskoler eller private grundskoler regulering om undervis-

ningens tilrettelæggelse, denne tilkommer skolerne. Undervisningen på

UDKAST

friskoler og private grundskoler skal stå mål med, hvad der almindeligvis

kræves i folkeskolen.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at

friskoler og private grundskoler inden for rammerne af lov om friskoler og

private grundskoler m.v., og lovgivningen i øvrigt kan give undervisning,

der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervis-

ningen i overensstemmelse hermed. Skolerne afgør inden for de samme

rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.

Det følger af stk. 2, at frie grundskoler giver undervisning inden for børne-

haveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis

kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke

forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og

folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og de-

res kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskeret-

tigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Skolerne kan tillige omfat-

te 1-årig undervisning på 10. klassetrin.

Af stk. 3 fremgår, at § 11 a i lov om folkeskolen finder tilsvarende anven-

delse for elever i børnehaveklassen på frie grundskoler, hvor mere end 30

pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte

boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en

gang inden for de seneste 3 år. I forlængelse heraf fremgår det af stk. 4, at

§ 5, stk. 6, 3. og 4. pkt., i lov om folkeskolen finder tilsvarende anvendelse

for elever i 1.-9. klasse på frie grundskoler, hvor mere end 30 pct. af ele-

verne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområ-

der, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden

for de seneste 3 år.

I henhold til stk. 5, kan undervisningen på 10. klassetrin tilbydes som 10.

klasse. Tilbuddet skal stå mål med kravene til undervisningen i de obliga-

toriske fag, selvvalgt opgave, uddannelsesplan og vejledning i folkeskole-

lovens § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6. Skolen skal tilbyde prøver i de obligatori-

ske fag. Desuden skal eleverne deltage i brobygning eller kombinationer af

brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter folke-

skolelovens § 19 c, stk. 4. Elever i 10. klasse kan indstille sig til prøver

efter folkeskolelovens § 19 f, hvis skolen tilbyder en undervisning i prøve-

fagene, der står mål med undervisningen i folkeskolen. Børne- og under-

visningsministeren kan meddele lederen af en fri grundskole ret til at af-

holde 10.-klasseprøver.

UDKAST

I henhold til stk. 6 har skolens elever ret til efter egen bestemmelse at dan-

ne elevråd eller på anden demokratisk måde varetage deres fælles interes-

ser vedrørende skolen, og skolens leder er forpligtet til at opfordre dem

hertil, hvis de ikke benytter denne ret. Skolens leder kan opfordre eleverne

til at vælge en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens med sko-

lens overbevisning, men skal med passende mellemrum tage op med ele-

verne, hvilken demokratisk måde de ønsker.

Inden for rammerne af det eksisterende lovgrundlag er der ikke mulighed

for at blive godkendt som fri- og privatskole eller at opnå tilskud til en

skole, som udelukkende er onlinebaseret. Det er således en forudsætning,

at der er tale om en fysisk skole, hvor undervisningen udelukkende finder

sted ved elevernes fysiske fremmøde på skolen.

Baggrunden herfor er, at en fri- og privatskole ifølge fri- og privatskolelo-

vens § 1, stk. 2, 1. pkt., skal give en undervisning inden for børnehaveklas-

se og 1.-9. klassetrin, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i

folkeskolen (Stå mål med-kravet). Folkeskoleloven indeholder i henhold

til gældende ret ikke hjemmel til, at undervisningen kan gennemføres som

virtuel undervisning. Hertil kommer, at stå mål med-kravet også omhand-

ler elevernes alsidige og sociale udvikling, demokratiske dannelse mv.,

som indgår i målene for folkeskolen. En fri- og privatskoles efterlevelse af

dette aspekt af stå mål med-kravet forudsætter fysisk tilstedeværelse i un-

dervisningen. Derfor vil en skoles undervisning, som udelukkende eller

primært er baseret på online undervisning, ikke leve op til stå mål med-

kravet. En online baseret skole kan derfor ikke opnå tilskud efter fri- og

privatskoleloven.

Herudover indeholder fri- og privatskoleloven en række bestemmelser, der

viser, at det i lovgivningen er forudsat, at en fri- og privatskole er en fysisk

skole. Loven indeholder således bestemmelser om en skoles bygninger,

som regulerer, hvorvidt en fri grundskole kan opnå tilskud. Dette gælder

kravet om geografisk nærhed, jf. lovens § 5, stk. 6, bestemmelsen om byg-

ningstilskud, jf. lovens § 12, samt kravet om bygnings- og brandmyndig-

hedernes godkendelse af skolens bygninger, jf. lovens § 18, stk. 7.

Efter § 6, stk. 2, påser skolens leder, at undervisningspligtige elever delta-

ger i undervisningen, og kan forlange at forældrene giver skolen skriftlig

oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen.

Der er ikke i lov om friskoler og private grundskoler m.v. regler om opsyn

med eleverne i skoletiden. Det gælder dog, at skoler overtager tilsynsfor-

pligtelsen fra forældremyndighedsindehavere, når eleven er på skolen i

UDKAST

skoletiden. Tilsynsforpligtelsens indhold og omfang varierer blandt andet

efter elevens alder, modenhed og aktivitetens art.

2.1.1.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler

Den almindelige undervisning på efterskoler og frie fagskoler baserer sig

på, at eleverne er fysisk til stede i undervisningen.

Efterskoler og frie fagskoler er kendetegnet ved at størstedelen af eleverne

bor på skolen under kurset. Det fremgår af § 4 i lov om efterskoler og frie

fagskoler, at skolerne kan optage elever, der under kurset ikke skal bo på

skolen.

Det fremgår af § 1, stk. 1, 3. pkt., at skolernes virksomhed skal tilrettelæg-

ges ud fra deres værdigrundlag.

Det fremgår af § 2, stk. 1., at såfremt en skole optager elever, der er under-

visningspligtige i henhold til folkeskoleloven, skal skolen tilbyde disse

elever en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i

folkeskolen. Skolen fastsætter for disse elever slutmål for de fagområder,

som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens ob-

ligatoriske emner.

Det fremgår af stk. 2, at hvis skolen tilbyder undervisning for elever på 8.

klassetrin, fastsætter den for sådanne elever på 8. klassetrin mål for under-

visningen i geografi, biologi og fysik/kemi (delmål).

Af stk. 3 følger, at i det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1,

og delmål, jf. stk. 2, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i

folkeskolen, gælder de kompetencemål og færdigheds- og vidensområder

(Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen.

I henhold til stk. 4 kan undervisningen på 10. klassetrin tilbydes som 10.

klasse. Tilbuddet skal stå mål med kravene til undervisningen i de obliga-

toriske fag, selvvalgt opgave, uddannelsesplan og vejledning i folkeskole-

lovens § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6. Skolen skal tilbyde prøver i de obligatori-

ske fag. Desuden skal eleverne deltage i brobygning eller kombinationer af

brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter folke-

skolelovens § 19 c, stk. 4. Elever i 10. klasse kan indstille sig til prøver

efter folkeskolelovens § 19 f, hvis skolen tilbyder en undervisning i prøve-

fagene, der står mål med undervisningen i folkeskolen.

UDKAST

Af stk. 5 fremgår, at skolen regelmæssigt skal underrette undervisnings-

pligtige elever og deres forældre om sit syn på elevernes udbytte af skole-

gangen.

Af stk. 6 fremgår, at skolen som led i undervisningen mindst en gang årligt

skal foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Evalue-

ringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer

til den enkelte elevs behov og forudsætninger, med det formål at eleven så

vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de

fastsatte mål.

Det følger af stk. 7, at skolen regelmæssigt skal foretage en evaluering af

skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på eva-

lueringen.

I henhold til stk. 8, skal skolen offentliggøre resultatet af evaluering og

opfølgningsplan på skolens hjemmeside på internettet.

Det fremgår af stk. 9, at skolerne giver de kommuner, hvor undervisnings-

pligtige elever er tilmeldt folkeregistret, meddelelse om optagelse og kur-

sets varighed. Forlader disse elever skolen inden kursets afslutning, eller

opfylder de ikke undervisningspligten, skal skolerne underrette kommu-

nerne herom. Det samme gælder, hvis skolen ophører med at modtage til-

skud efter denne lov.

I henhold til stk. 10, kan skolen tilbyde sine elever vejledning om valg af

ungdomsuddannelse og erhverv i henhold til lov om kommunal indsats for

unge under 25 år. Vejledningen kan gives efter bestemmelserne i § 4, stk.

2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. For elever i 10. klasse

gælder dog § 2, stk. 4.

Efter stk. 11 har skolens elever ret til efter egen bestemmelse at danne

elevråd eller på anden demokratisk måde varetage deres fælles interesser

vedrørende skolen, og skolens leder er forpligtet til at opfordre dem hertil,

hvis de ikke benytter denne ret. Skolens leder kan opfordre eleverne til at

vælge en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens med skolens

overbevisning, men skal med passende mellemrum tage op med eleverne,

hvilken demokratisk måde de ønsker.

Efterskoler og frie fagskolers tilsynsforpligtelse med elever er ikke regule-

ret i lov om efterskoler og frie fagskoler. Generelt gælder, at når et barn

bliver elev på en skole, overtager skolens forældremyndighedsindehave-

rens tilsynspligt. Tilsynet er afhængig af elevens alder, modenhed og akti-

UDKAST

vitetens art. Tilsynspligten for efterskoler og frie fagskoler gælder, når

barnet er på skolen og ikke kun i skoletiden, idet de fleste elever bor på

skolen.

2.1.1.4. Lov om kommunale internationale grundskoler

Den almindelige undervisning på kommunale internationale grundskoler

baserer sig på, at eleverne er fysisk til stede i undervisningen.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om kommunale internationale grundskoler,

at kommunale internationale grundskoler giver undervisning inden for

børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der alminde-

ligvis kræves i folkeskolen. Det fremgår af stk. 2, at kommunale internati-

onale grundskoler i samarbejde med forældrene skal give eleverne kund-

skaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver

dem lyst til at lære mere. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres

virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed

og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mel-

lem kønnene. Det fremgår af stk. 3, at undervisningssproget i kommunale

internationale grundskoler efter kommunalbestyrelsens bestemmelse er

enten engelsk, tysk eller fransk. I faget dansk er undervisningssproget

dansk.

Det fremgår af § 13, stk. 2, 1. pkt., at skolens leder påser, at alle elever, der

er optaget i skolen, deltager i undervisningen, og kan forlange, at foræl-

drene giver skolen skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse

fra undervisningen.

Der er ikke i lov om kommunale internationale grundskoler regler om op-

syn med eleverne i skoletiden. Det gælder dog, at skoler overtager tilsyns-

forpligtelsen fra forældremyndighedsindehavere, når eleven er på skolen i

skoletiden. Tilsynsforpligtelsens indhold og omfang varierer blandt andet

efter elevens alder, modenhed og aktivitetens art.

2.1.1.5. Regler om nødundervisning

Med § 2 i lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlertidige foranstaltninger

på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse og afhjælpning i for-

bindelse med covid-19, er der med henblik på at sikre, at der kan gennem-

føres tiltag for så vidt muligt at sikre, at de berørte elever ikke bliver for-

sinket i deres uddannelse, som følge af et påbud om midlertidig lukning af

skoler, uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministe-

riets område til iværksættelse af smitteforebyggende foranstaltninger for at

UDKAST

begrænse spredningen af covid-19, fastsat bestemmelser om, at elever mv.,

der i en sådan situation ikke kan modtage den almindelige undervisning, i

videst muligt omfang skal tilbydes nødundervisning i overensstemmelse

med uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågæl-

dende aktivitet.

Formålet med nødloven er at sikre muligheden for, at elever, ansatte, insti-

tutioner, virksomheder og andre, som er en del af undervisningssektoren,

berøres mindst muligt af en lukkeperiode og de tiltag og restriktioner, som

i øvrigt iværksættes efter epidemiloven. Herudover er formålet med nødlo-

ven at sikre muligheden for at kunne iværksætte tiltag efter foranstaltnin-

ger og restriktioner er ophævet, indtil situationen er normaliseret.

Loven giver således ikke en almindelig adgang til at tilrettelægge under-

visningen som fjernundervisning.

Det er de enkelte skoler m.v. der, i henhold til nødloven, har ansvaret for

nødundervisningens kvalitet i henhold til de pågældende uddannelsers

formål og målene for aktiviteten, herunder organisering og tilrettelæggelse.

Det fremgår af lovforslaget bemærkninger, jf. Folketingstidende 2019-20,

A, L 140 som fremsat, punkt 2.2.3.1., at den foreslåede nødundervisning

kan gennemføres som fjernundervisning, dvs. en undervisningsform, hvor

lærer og elev ikke er fysisk til stede på samme sted, men i stedet gennem-

fører undervisning via f.eks. digitale medier. Der lægges endvidere op til,

at nødundervisning kan ske på baggrund af en kombination af bøger m.v.

til brug hjemme og digitale undervisningsmidler. Der kan bruges hjemme-

opgaver, hvor besvarelse afleveres digitalt til uddannelsesstedet med en

efterfølgende tilbagemelding i skriftlig form eller mundtligt via f.eks. tele-

fon, internetbaserede løsninger eller lignende. Ydermere lægges der op til,

at institutionen i planlægningen og gennemførelsen af nødundervisningen

skal have en særlig opmærksomhed på socialt og fagligt udfordrede elever

og elever, som ikke kan forvente støtte fra hjemmet.

Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at skoler, uddannel-

sesinstitutioner m.v. ikke i regi af den foreslåede nødundervisning kan

stille større og andre krav til elever og kursister med hensyn til deres egen

anskaffelse af undervisningsmidler end de krav, der almindeligvis gælder

for den pågældende undervisning. Det vil eksempelvis betyde, at krav om

gratis undervisningsmidler er opretholdt.

Bestemmelserne i nødloven gælder, hvor der er eller har været iværksat

restriktioner efter § 33 i epidemiloven eller regler fastsat i henhold til § 34

UDKAST

i epidemiloven for at inddæmme og forebygge udbredelsen af covid-19.

Det bemærkes, at brugen af epidemilovens § 34 forudsætter, at der er tale

om en samfundskritisk sygdom efter regler fastsat af sundhedsministeren i

henhold til epidemiloven. Sygdommen blev senest nedkategoriseret fra

samfundskritisk sygdom den 1. februar 2022.

Nødloven er senest ved lov nr. 2533 af 22. december 2021 blevet forlæn-

get til den 18. april 2021 med en mulighed for, at børne- og under-

visningsministeren kan udskyde nødlovens ophævelse til den 24. juni

2022.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område

indeholder ikke bestemmelser, som giver mulighed for at tilrettelægge den

almindelige undervisning i grundskolen som fjernundervisning.

Aftalepartierne ønsker imidlertid at bygge videre på erfaringerne med an-

vendelsen af fjernundervisning i forbindelse med håndteringen af covid-

19-pandemien i grundskolen, herunder skolernes erfaringer med at anven-

de fjernundervisning og virtuel undervisning.

Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at skolerne skal have mulig-

hed for at anvende fjernundervisning i begrænset omfang som led i den

almindelige undervisning i grundskolen.

Aftalepartierne er også enige om, at fjernundervisning skal være pædago-

gisk og faglig begrundet, og at der skal være tale om undervisning tilrette-

lagt af det undervisende personale. Det betyder, at fjernundervisning ud fra

en pædagogisk og faglig vurdering skal være til gavn for den enkelte elev

og tilgodese klassens samlede behov. Der er enighed om, at beslutningen

om at anvende fjernundervisning, herunder virtuel undervisning, træffes af

det undervisende personale lokalt på skolerne.

Aftalepartierne er også enige om, at fjernundervisning maksimalt må ud-

gøre 20 pct. af den samlede undervisningstid, at anvendelsen af fjernun-

dervisning ikke må udløse et øget pasningsbehov, og at skolerne fortsat har

tilsynsforpligtelsen over for eleverne, når der gøres brug af fjernundervis-

ning. Fjernundervisning vil skulle aftales med elevens forældre.

Udgangspunktet for den almindelige undervisning i grundskolen skal såle-

des fortsat være, at eleverne skal være fysisk til stede.

2.1.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

2.1.3.1. Folkeskoleloven

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i folkeskoleloven, hvoref-

ter dele af undervisningen i begrænset omfang kan tilrettelægges som

fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk og faglig vurdering er til

gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse

i fjernundervisning vil kun kunne finde sted efter aftale med eleven og

forældrene, jf. § 54.

Fjernundervisning er en undervisningsform, hvor lærer og elev ikke er

fysisk til stede på samme sted, men hvor det fysiske fremmøde erstattes af

undervisning via digitale medier.

Det foreslåede krav om at fjernundervisning kun kan anvendes på dele af

undervisningen i begrænset omfang, vil skulle forstås således, at fjernun-

dervisning højst kan anvendes i 20 pct. af den samlede undervisningstid

for den enkelte klasse.

Beslutningen om brug af fjernundervisning vil skulle baseres på en pæda-

gogisk og faglig vurdering fra skolelederen eller det undervisende persona-

le. Ved vurderingen vil det skulle indgå, at anvendelsen af fjernundervis-

ning skal være til gavn for den enkelte elev, der skal gennemføre under-

visningen som fjernundervisning, og at anvendelsen af fjernundervisning

skal tilgodese klassens samlede behov.

Fjernundervisningen vil være en del af den almindelige undervisning i

folkeskolen. Skolerne vil derfor fortsat have tilsynsforpligtelsen over for

eleverne, når der gøres brug af fjernundervisning. Det betyder i praksis, at

fjernundervisning kun undtagelsesvist vil kunne anvendes i forhold til de

yngre elever.

Forældrene vil endvidere ikke

–

i det omfang deres barn er indskrevet i en

skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7, eller i et andet relevant

fritidstilbud

–

have krav på, at deres barn kan opholde sig der i den perio-

de, hvor der fjernundervises. Fjernundervisning vil derfor også skulle afta-

les konkret med eleven og forældrene, og forældrene vil have ret til at af-

slå, hvis de ikke vurderer, at eleven kan være hjemme i den pågældende

periode.

Fjernundervisning vil f.eks. kunne anvendes i situationer, hvor nogle af

eleverne, som kan og vil, kan være hjemme og modtage virtuel undervis-

ning og lave selvstændige opgaver, gruppearbejde eller lektier/fordybelse,

mens andre elever er på skolen og modtager fysisk undervisning. Fjernun-

dervisning vil endvidere kunne anvendes som led i variationen af under-

UDKAST

visning eller som led i et projektforløb, temauger eller lignende, hvor det

vurderes hensigtsmæssigt. Det er derimod ikke hensigten, at det skal være

muligt at benytte fjernundervisning i den almindelige undervisning af res-

source- og kapacitetsmæssige grunde mv., f.eks. ved sygdom blandt det

undervisende personale eller lokalemæssige begrænsninger.

Adgangen til at tilrettelægge undervisningen som fjernundervisning vil

gælde for alle folkeskoler, herunder for tilbud omfattet af folkeskolelovens

§ 3, stk. 2, om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i

specialklasser og specialskoler.

Udgangspunktet for den almindelige undervisning i folkeskolen vil således

fortsat være, at eleverne skal være fysisk til stede.

For nærmere om mulighederne for fjernundervisning henvises til lov-

forslagets § 1, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.1.3.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 1, stk. 7, i lov om friskoler og private

skoler hvorefter dele af undervisningen i begrænset omfang vil kunne til-

rettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk og fag-

lig vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samle-

de behov. Deltagelse i fjernundervisning vil kun kunne finde sted efter

aftale med eleven og forældrene.

Herved sikres det, at reglerne om fjernundervisning på friskoler og private

grundskoler er samstemmende med reglerne på folkeskoleområdet.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne som den alt

overvejende hovedregel skal være fysisk til stede ved undervisning. Det

foreslås således, at fjernundervisning kun vil kunne anvendelse i dele af

undervisningen i begrænset omfang. Dette indebærer, at fjernundervisning

højst kan anvendes i 20 pct. af den samlede undervisningstid for den en-

kelte klasse.

Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den konkrete situation

ud fra en pædagogisk og faglig vurdering skal være til gavn for den enkel-

te elev og tilgodese klassens samlede behov.

For nærmere om mulighederne for fjernundervisning henvises til lov-

forslagets § 2 samt bemærkningerne hertil.

2.1.3.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler

UDKAST

Det foreslås, at der indsættes en ny § 2, stk. 12, i lov om efterskoler og frie

fagskoler, hvorefter dele af undervisningen i begrænset omfang vil kunne

tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk og

faglig vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens

samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning vil kun kunne finde sted

efter aftale med eleven og forældrene.

Herved sikres det, at reglerne om fjernundervisning på efterskoler og frie

fagskoler er samstemmende med reglerne i øvrigt på folkeskole og grund-

skoleområdet.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne som den alt

overvejende hovedregel skal være fysisk til stede ved undervisning. Det

foreslås således, at fjernundervisning kun vil kunne anvendelse i dele af

undervisningen i begrænset omfang. Dette indebærer, at fjernundervisning

højst kan anvendes i 20 pct. af den samlede undervisningstid for den en-

kelte klasse.

Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den konkrete situation

ud fra en pædagogisk og faglig vurdering skal være til gavn for den enkel-

te elev og tilgodese klassens samlede behov.

For nærmere om mulighederne for fjernundervisning henvises til lov-

forslagets § 3 samt bemærkningerne hertil.

2.1.3.4. Lov om kommunale internationale grundskoler

Det foreslås, at der indsættes en ny § 4, stk. 4, i lov om kommunale inter-

nationale grundskoler hvorefter dele af undervisningen i begrænset omfang

vil kunne tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædago-

gisk og faglig vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klas-

sens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning vil kun kunne finde

sted efter aftale med eleven og forældrene.

Herved sikres det, at reglerne om fjernundervisning på kommunale inter-

nationale grundskoler er samstemmende med reglerne på folkeskoleområ-

det og grundskoleområdet i øvrigt.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne som den alt

overvejende hovedregel skal være fysisk til stede ved undervisning. Det

foreslås således, at fjernundervisning kun vil kunne anvendelse i dele af

undervisningen i begrænset omfang. Dette indebærer, at fjernundervisning

højst kan anvendes i 20 pct. af den samlede undervisningstid for den en-

kelte klasse.

UDKAST

Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den konkrete situation

ud fra en pædagogisk og faglig vurdering skal være til gavn for den enkel-

te elev og tilgodese klassens samlede behov.

For nærmere om mulighederne for fjernundervisning henvises til lov-

forslagets § 4 samt bemærkningerne hertil.

2.2. Fuld afkortning af skoleugens længde

2.2.1. Gældende ret

Den samlede årlige undervisningstid i børnehaveklassen og i 1.-9. klasse

–

mellem 1.110 og 1.400 timer

–

er fastsat i folkeskolelovens § 14 b, og det

samlede antal årlige undervisningstimer

–

mellem 600 og 990 timer

–

fastsat i folkeskolelovens § 16 og bilag 1. Differencen mellem disse time-

tal udfyldes af understøttende undervisning og pauser, som er en del af

elevernes samlede årlige undervisningstid.

Efter folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, suppleres undervisningen i folkesko-

lens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, således af under-

støttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til

at understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsforløb og -

aktiviteter m.v., der har direkte sammenhæng med undervisningen i folke-

skolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes

læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og

trivsel.

Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, jf. Folke-

tingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 226 som fremsat, side 19, at for-

målet med den understøttende undervisning er at fungere som fleksibel

undervisningstid, som skolerne ud fra lokale behov og udfordringer vil

skulle anvende til at skabe variation i hele skoledagen. Det fremgår endvi-

dere af forarbejderne, side 20, at klassens tid fortsat vil skulle indgå i den

understøttende undervisning.

Det bemærkes, at der efter praksis skal afsættes ca. 1 time til klassens tid i

den ugentlige undervisning.

Det følger af folkeskolelovens § 16 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, for

så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige

reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen

og på 1.-3. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1, i op til 1 skoleår med henblik

på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse

ved hjælp af ekstra personale i klassen. Skolens leder kan efter indhentet

udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

UDKAST

Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen under

samme betingelser som i stk. 1 godkende at fravige reglerne om en mind-

ste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr.

2 og 3, for specialklasser eller specialskoler.

Det fremgår af folkeskolelovens § 16 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsens

godkendelse efter stk. 1 og 2 gives klassevis. Efter folkeskolelovens § 16

b, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen, når bestemmelserne i § 14 b, stk. 1,

om en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, tilbyde eleverne

plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant

fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra

forældrene.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 16 d, stk. 1, at kommunalbesty-

relsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at

fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9.

klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af

andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervis-

ningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til 2 ugentlige undervis-

ningstimer. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen

ansøge kommunalbestyrelsen herom. § 16 b, stk. 4, finder tilsvarende an-

vendelse.

Efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt

angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om

en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. § 14

b, stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på

det pågældende klassetrin, jf. § 53. Skolens leder kan efter indhentet udta-

lelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervis-

ningstiden kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog såle-

des at der på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den under-

støttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud

til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.

Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev § 16 e, hvorefter kommuner-

ne i skoleåret 2021/22 fik mulighed for at fravige reglerne om en mindste-

varighed af undervisningstiden på alle klassetrin, indført.

Efter folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt

angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om

en mindstevarighed af undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret

2021/22, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af

andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervis-

UDKAST

ningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre

klassens faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra

skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

I henhold til § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens godkendelse efter

stk. 1 gives årgangs- eller klassevis.

Det følger af § 16 e, stk. 3, at fraviges bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om

en mindstevarighed af undervisningstiden, skal kommunalbestyrelsen til-

byde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et

andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden sær-

skilt betaling fra forældrene.

Folkeskolelovens § 16 e supplerer således de gældende bestemmelser i

folkeskolelovens § 16 b og § 16 d. Det er derfor op til kommunalbestyrel-

sen at vælge, hvilken hjemmel til afkortning af skoleugens længde, der

ønskes benyttet.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Der er fortsat behov for at skabe fleksibilitet og frihed for de enkelte sko-

ler, således der skabes rammer til at løfte fagligheden og sikre den gode

trivsel i skoleåret 2022/23 efter endnu et år, hvor covid-19 har presset både

elever og ansatte i folkeskolen.

Aftalepartierne er derfor enige om, at muligheden for at konvertere al un-

derstøttende undervisning med henblik på tilrettelæggelse af andre aktivi-

teter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, skal

forlænges, sådan at denne mulighed også gælder for skoleåret 2022/23.

Der kan give mulighed for tolærer- og tovoksenordninger, flere fagtimer,

holddeling eller turboløb i udvalgte fag, hvis skolen vurderer, at det er et

egnet redskab til at understøtte elevernes faglige udvikling. Konverterin-

gen af understøttende undervisning forudsætter således fortsat, at de fri-

givne personaleressourcer fortsat bliver på skolen.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på denne baggrund at ændre angivelsen af det omfattede sko-

leår fra 2021/22 til 2022/23 i bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e, stk.

Med dette forslag vil kommunerne fortsat have mulighed for at afkorte

skoleugens længde med al tiden til understøttende undervisning i skoleåret

2022/23, så det bliver muligt for skolerne at prioritere andre aktiviteter, der

UDKAST

udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolen vur-

derer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling.

Det kunne f.eks. være til tolærer- og andre tovoksenordninger, flere fagti-

mer, holddeling eller turboforløb i udvalgte fag. Det betyder, at skolen vil

skulle finde tid til de aktiviteter, der normalt indgår i klassens tid, i den

fagopdelte undervisning.

Derudover vil der

–

ligesom ved andre beslutninger om afkortning af sko-

leugens længde

–

skulle tilbydes eleverne plads i skolens skolefritidsord-

ning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen af den

samlede undervisningstid vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Konverteringen af understøttende undervisning vil forudsætte, at de frigiv-

ne personaleressourcer bliver på skolen og bruges i undervisningen. De

frigivne ressourcer vil således ikke kunne overføres til et eventuelt fritids-

tilbud, som eleverne måtte være indskrevet i, og medgå til finansiering af

den øgede åbningstid.

Det vil være kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om at afkorte

skoleugens længde efter ansøgning fra skolens leder, som forinden har

indhentet en udtalelse fra skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil i

denne forbindelse samtidig skulle tage stilling til finansieringen af den

øgede åbningstid i elevernes fritidstilbud. Kommunalbestyrelsen vil kunne

delegere beslutningen inden for de sædvanlige rammer herfor.

For nærmere om fuld afkortning af skoleugens længde henvises til lov-

forslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.3. Målsætningen om fuld kompetencedækning

2.3.1. Gældende ret

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen sik-

re, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra

læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de obligatoriske

fag, som de underviser i (kompetencedækning).

Herudover kan kommunalbestyrelsen efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2.

pkt., i helt særlige tilfælde med godkendelse af børne- og undervisnings-

ministeren beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt.

Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen i § 40, stk. 7,

3. pkt., hvorefter kommunerne i skoleåret 2021/22 fik mulighed for gene-

relt at fravige kompetencedækningsmålsætningen, indført.

UDKAST

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., kan kommunalbestyrelsen end-

videre beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt. i

skoleåret 2021/22.

Folkeskolelovens § 40, stk. 7, blev først indført ved § 1, nr. 79, i lov nr.

1640 af 26. december 2013 samt ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564 af 7.

maj 2019 og senest ved § 1, nr. 3, i lov nr. 2047 af 14. november 2021.

Det fremgår af bemærkningerne til ændringen af bestemmelsen, jf. Folke-

tingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 226 som fremsat, side 26 f, at der

ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene

varetages af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere

linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en

tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Det fremgår

endvidere, at kompetencedækningskravet omfatter alle fag i grundskolens

fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, elevernes obligatoriske prakti-

ske/musiske valgfag i 7.-8. klasse, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 8, samt 10.

klasse. Kompetencedækningskravet omfatter ikke grundskoleelevernes

andre valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 1 og 6.

Det fremgår herudover af bemærkningerne til den oprindelige bestemmel-

se, jf. Folketingstidende 2013-14, Tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at

fuld kompetencedækning gælder på kommuneniveau. Det følger endvidere

af forarbejderne til folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2. pkt., jf. Folketingsti-

dende 2013-14, Tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at kommunalbesty-

relsen i helt særlige tilfælde med godkendelse af børne- og undervisnings-

ministeren kan beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i

forhold til en eller flere bestemte af kommunens folkeskoler. Det er såle-

des forudsat i lovens forarbejder, at kompetencedækningsmålsætningen

også gælder på skoleniveau.

Efter § 3, stk. 5, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 skal kompetencedækning efter

folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., som ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr.

564 af 7. maj 2019 være nået fra og med skoleåret 2025/26. Kommunerne

skal sikre, at kompetencedækningen løbende øges, så kompetencedæknin-

gen er mindst 90 pct. i 2021.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Der er fortsat behov for at skabe fleksibilitet og frihed for de enkelte sko-

ler, således der skabes rammer til at løfte fagligheden og sikre den gode

trivsel i skoleåret 2022/23 efter endnu et år, hvor covid-19 har presset både

elever og ansatte i folkeskolen.

UDKAST

Aftalepartierne er derfor enige om, at denne frihedsgrad forlænges, sådan

at den også gælder for skoleåret 2022/23. Det betyder, at skolerne i det

kommende skoleår igen har mulighed for at fravige målsætningen om, at

lærerne skal have undervisningskompetence i de fag de underviser i (mål-

sætningen om fuld kompetencedækning). Det giver skolerne en større grad

af frihed til at prioritere andre pædagogiske hensyn, fx ”få-lærere

princip-

pet”, så klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skole-

dagen.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på denne baggrund, at ændre angivelsen af det omfattede sko-

leår fra 2021/22 til 2022/23 i bestemmelsen i folkeskolelovens § 40, stk. 7.

Med forslaget får kommunerne fortsat mulighed for at fravige kompeten-

cedækningsmålsætningen i skoleåret 2022/23, så skolerne kan fortsætte

med at prioritere pædagogiske hensyn, fx ”få-lærere-princippet”, hvor

klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.

Det vil være kommunalbestyrelsen, der skal træffe beslutning om at fravi-

ge kompetencedækningsmålsætningen, da målsætningen som udgangs-

punkt gælder på kommuneniveau. Kommunalbestyrelsen vil kunne delege-

re beslutningen inden for de sædvanlige rammer herfor.

For nærmere om målsætningen om fuld kompetencedækning henvises til

lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslagets yderligere muligheder for at sikre det faglige niveau for ele-

ver, hvis undervisning har været negativt påvirket af håndteringen af co-

vid-19, vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter det inden 2030 skal

sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende grundsko-

leundervisning og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante

og effektive læringsresultater.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget medfører nye muligheder, som kommunerne kan, men ikke

skal, tage i anvendelse ved tilrettelæggelse af undervisningen i folkeskolen

og i kommunale internationale grundskoler. På den baggrund vurderes

lovforslaget hverken at medføre mer- eller mindreudgifter for kommuner-

ne.

UDKAST

Det bemærkes, at kommunerne selv vil skulle tilvejebringe den nødvendi-

ge finansiering, hvis der træffes beslutning om at afkorte skoleugens læng-

de efter lovforslagets § 1, nr. 2, og der derved opstår et øget pasningsbe-

hov.

Det vurderes desuden, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning

ikke er relevante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er den 29. marts 2022 sendt i høring med frist den

25. april 2022. Den afkortede høringsperiode skyldes det sene tidspunkt

for aftalens indgåelse. De modtagne høringssvar vil blive oversendt til

Børne- og Undervisningsudvalget senest før 1. behandlingen af lovforsla-

get. Følgende myndigheder, organisationer m.v. er blevet hørt:

Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspæ-

dagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,

Børns Vilkår, CEPOS, CEVEA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks

Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler -

grundskoler og gymnasier, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blinde-

samfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleidræt,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Døves Landsforbund, Danske Er-

hvervsskoler- og Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler- og

Gymnasier - Lederne, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sam-

menslutning, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicap-

organisationer, Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske HF og VUC

–

Lederne, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Regioner, Danske Sko-

UDKAST

leelever, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Danske SOSU-skoler,

Danske Undervisningsorganisationers Samråd, De Private Sociale Tilbud

(LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für

Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervssko-

lernes Elev Organisation, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering,

Fag og Arbejde, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af Dan-

ske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Kristne

Friskoler, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen for Forældre

til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen til gavn for børn og unge

(fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Skolers Lærerforening, Fri-

skolerne, Hvor Er Der En Voksen, Institut for Menneskerettigheder, Justi-

tia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, KRAKA, Landsforeningen

af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere

(LU), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for

PPR-chefer, Lilleskolerne , Lærernes Centralorganisation, Open Denmark,

Private Gymnasier og Studenterkurser, Red Barnet, Rådet for Børns Læ-

ring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for

Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Stei-

nerskoler i Danmark, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpæ-

dagogernes Landsforbund, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

Team Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Ungdoms-

ringen, Ungdomsskoleforeningen og VUC Bestyrelsesforeningen.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

Negative konsekven-

ser/mindreudgifter (hvis ja, ser/merudgifter (hvis ja, an-

angiv omfang/Hvis nej, anfør giv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Ingen

UDKAST

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser Ingen

Miljø- og naturmæssige kon- Ingen

sekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper

for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering/

Går videre end minimums-

krav i EU-regulering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område

indeholder ikke bestemmelser, som giver mulighed for at tilrettelægge

undervisningen i folkeskolen som fjernundervisning.

Efter folkeskolelovens § 16 c, stk. 1, kan dele af undervisningen organise-

res og tilrettelægges som ekskursioner uden overnatning eller som lejrsko-

ler med overnatning. Efter bestemmelsens stk. 2 kan skolerejser med over-

natning anvendes som et alternativ til den almindelige undervisning.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1. i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en

ny § 16 c, stk. 3,

hvorefter dele af under-

visningen i begrænset omfang vil kunne tilrettelægges som fjernundervis-

ning, hvis det ud fra en pædagogisk og faglig vurdering er til gavn for den

enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernun-

dervisning vil kun kunne finde sted efter aftale med eleven og forældrene,

jf. § 54.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne som den alt

overvejende hovedregel skal være fysisk til stede ved undervisning. Det

foreslås således, at fjernundervisning kun vil kunne anvendelse i dele af

undervisningen i begrænset omfang. Dette indebærer, at fjernundervisning

højst kan anvendes i 20 pct. af den samlede undervisningstid for den en-

kelte klasse.

Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den konkrete situation

ud fra en pædagogisk og faglig vurdering skal være til gavn for den enkel-

te elev og tilgodese klassens samlede behov.

Dette vil indebære, at beslutningen om at anvende fjernundervisning vil

skulle baseres på en vurdering af, om hver enkelt elev, der skal deltage i

fjernundervisningen, fagligt og pædagogisk vil have gavn af, at undervis-

ningen tilrettelægges som fjernundervisning frem for som tilstedeværel-

sesundervisning.

UDKAST

Det vil endvidere indebære, at beslutningen om at anvende fjernundervis-

ning vil skulle baseres på en vurdering af, om anvendelse af fjernundervis-

ning for en eller flere elever i klassen vil være foreneligt med klassens

samlede behov.

Fjernundervisning vil for eksempel kunne anvendes i situationer, hvor

nogle elever, på baggrund af en faglig og pædagogisk vurdering, kan være

hjemme og modtage virtuel undervisning og lave selvstændige opgaver,

gruppearbejde med videre, mens andre elever er på skolen og modtager

fysisk undervisning. Fjernundervisning vil endvidere kunne anvendes som

led i variationen af undervisning eller som led i et projektforløb, temauger

eller lignende, hvor det fagligt og pædagogisk vurderes hensigtsmæssigt.

Fjernundervisning vil, i henhold til den foreslåede bestemmelse, derimod

ikke kunne anvendes i den almindelige undervisning af ressource- og ka-

pacitetsmæssige grunde mv., for eksempel ved fravær eller lokalemæssige

begrænsninger.

Fjernundervisningen vil være en del af den almindelige undervisning i

folkeskolen. Skolerne vil derfor fortsat have tilsynsforpligtelsen over for

eleverne, når der gøres brug af fjernundervisning. Det betyder i praksis, at

fjernundervisning kun undtagelsesvist vil kunne anvendes i forhold til de

yngre elever.

Forældrene vil endvidere ikke

–

i det omfang deres barn er indskrevet i en

skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7, eller i et andet relevant

fritidstilbud

–

have krav på, at deres barn kan opholde sig der i den perio-

de, hvor der fjernundervises. Fjernundervisning vil derfor også skulle afta-

les konkret med eleven og forældrene, og forældrene vil have ret til at af-

slå, hvis de ikke vurderer, at eleven kan være hjemme i den pågældende

periode.

Da beslutningen om anvendelse af fjernundervisning beror på en faglig og

pædagogisk vurdering af den enkelte elev og klassens behov, vil det være

skolelederen, der har de faglige forudsætninger for at træffe beslutningen.

Skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for

de mål, rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis

skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen,

jf. folkeskolelovens § 45, stk. 2, 2. pkt.

Det betyder, at skolelederens pædagogiske ledelse og konkrete beslutnin-

ger om elevernes undervisning som udgangspunkt ligger uden for ram-

merne af, hvad kommunalbestyrelsen kan behandle, dvs. hverken på eget

UDKAST

initiativ eller i en prøvelsessituation, eller i øvrigt at give konkrete tjene-

stebefalinger om.

Skolelederen træffer ikke alle konkrete beslutninger vedrørende skolens

elever selv, men alle beslutninger træffes på lederens vegne. Beføjelserne

kan delegeres til det undervisende personale, som også har de fornødne

faglige forudsætninger for at træffe en beslutning om anvendelse af fjern-

undervisning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2

For en beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at folkeskolelovens

§ 16 e, stk. 1,

forlænges til at gælde for

skoleåret 2022/23.

Det foreslås således, at bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrel-

sen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at

fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på alle

klassetrin i skoleåret 2022/23, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på

tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personale-

forbrug i undervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige

løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Skolens leder kan efter ind-

hentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

Videreførelsen af bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan

beslutte af afkorte skoleugens længde ved at reducere tiden til den under-

støttende undervisning i en, flere eller alle klasser på en, flere eller alle

skoler i kommunens skolevæsen. Bestemmelsen vil således omfatte alle

skoler og klasser inden for folkeskolen, herunder specialskoler, special-

klasser og interne skoler på behandlingshjem m.v.

Det foreslåede vil give mulighed for at afkorte al tiden til den understøt-

tende undervisning, herunder den tid, der normalt skal afsættes til klassens

tid. Skolerne vil dog fortsat skulle leve op til kravene i folkeskolelovens §

18, stk. 5, 1. pkt., hvorefter det undervisende personale, der er tilknyttet

klassen, samarbejder med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold

til klassen. Skolerne vil endvidere fortsat skulle prioritere tid til at styrke

de aspekter af elevernes alsidige udvikling og dannelse, der relaterer sig til

klassens og skolens fællesskaber, samt forudsætninger for at indgå i klas-

UDKAST

sens og skolens fællesskaber, herunder aktiviteter i forbindelse med klas-

sens interne relationer, trivsel, elevrådsarbejde m.v., som normalt indgår i

klassens tid.

Det vil være en betingelse for afkortning af skoleugens længde, at de fri-

givne ressourcer bruges til at tilrettelægge andre aktiviteter, der udløser et

tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Det kunne fx være til tolæ-

rer- og andre tovoksenordninger, flere fagtimer, holddeling eller turbofor-

løb i udvalgte fag.

Det vil endvidere være en betingelse for afkortning af skoleugens længde,

at skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens

faglige udvikling.

Den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 16 e supplerer de gæl-

dende bestemmelser i folkeskolelovens § 16 b og § 16 d. Det vil derfor

være op til kommunalbestyrelsen at vælge, hvilken hjemmel til afkortning

af skoleugens længde, der ønskes benyttet.

Det vil være skolelederen, der vil skulle ansøge kommunalbestyrelsen om

godkendelsen til at fravige en mindste varighed af undervisningstiden. Det

bemærkes i denne forbindelse, at der ligesom for afkortning af skoleugens

længde i folkeskolelovens § 16 b og § 16 d vil blive stillet krav om, at sko-

lelederen indhenter en udtalelse fra skolebestyrelsen forud for ansøgning

til kommunalbestyrelsen.

Det bemærkes, at beslutningskompetencen foreslås tillagt kommunalbesty-

relsen. Det skyldes, at beslutningen vil få betydning for ressourceforbruget

i elevernes fritidstilbud, hvorfor det er nødvendigt at sikre bevillinger her-

til, jf. forslaget til § 16 e, stk. 3, og bemærkningerne hertil nedenfor.

Kommunalbestyrelsen træffer efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 1,

beslutning om bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de

enkelte skoler på et møde, hvorfor denne beslutning ikke kan delegeres.

Herudover træffer kommunalbestyrelsen efter folkeskolelovens § 40, stk.

2, nr. 5, beslutning om bl.a. elevernes undervisningstimetal og skoledagens

længde på et møde, hvorfor denne beslutning heller ikke kan delegeres.

Det fremgår af bemærkningerne til en ændring af bestemmelsen, jf. Folke-

tingstidende 2002-03, tillæg A, side 2964, at det blev forudsat, at disse

rammer indeholder et råderum for skolebestyrelsen til at fastsætte princip-

per om skoleugens længde.

Da der således ikke stilles krav om, at kommunalbestyrelsen skal træffe

den konkrete beslutning om afkortning af skoleugens længde for hver en-

UDKAST

kelt klasse eller årgang på et møde

–

forudsat at de fornødne bevillinger er

givet og kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om rammerne for

skoleugens længde, som beskrevet oven for

–

vil kommunalbestyrelsen

kunne delegere beslutningskompetencen herom, herunder til skolebestyrel-

sen eller skolelederen på den enkelte skole.

Det foreslås endvidere, at folkeskolelovens

§ 16 e, stk. 2,

forlænges til at

gælde for skoleåret 2022/23.

Det foreslås, at bestemmelsen fortsat vil indebære, at kommunalbestyrel-

sens godkendelse efter stk. 1 gives årgangs- eller klassevis.

Det foreslåede vil desuden indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle

foretage en konkret og individuel vurdering af den enkelte årgangs eller

klasses behov for at nedskalere undervisningstiden med henblik på at sikre

klassens faglige udvikling.

Hvis kommunalbestyrelsen benytter muligheden for at fravige reglerne om

undervisningstiden, vil det medføre en kortere skoleuge. Det foreslås der-

for, at bestemmelsen i folkeskolelovens

§ 16 e, stk. 3,

ligeledes forlænges

til at gælde for skoleåret 2022/23.

Det foreslås, at bestemmelsen fortsat vil indebære, at hvis bestemmelserne

i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden, fraviges,

skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsord-

ning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som

fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Forslaget vil desuden indebære, at forældrene ikke må afkræves betaling

for de timer i skolefritidsordningen eller fritidstilbuddet, som skyldes en

fravigelse af den fastsatte undervisningstid, jf. folkeskolelovens § 14 b,

stk. 1, nr. 1-3.

Det bemærkes i denne forbindelse, at folkeskoleloven ikke stiller krav om,

at alle skoler skal have en skolefritidsordning. Det fremgår af lovens § 36,

stk. 7, at hvis der er etableret en skolefritidsordning ved den skole, hvor

barnet er optaget, har forældre krav på, at deres barn optages i skolefritids-

ordningen under forudsætning af, at der er plads i denne.

Hvis skolen ikke har en skolefritidsordning, eller hvis der ikke er plads i

denne, vil eleverne skulle tilbydes plads i et andet relevant alderssvarende

fritidstilbud i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens forsynings-

forpligtelse i dagtilbudslovens § 4, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen

skal sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud

UDKAST

samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Uanset hvilket fritidstilbud der

tilbydes, vil det være kommunalbestyrelsens ansvar, at forældrene ikke

afkræves betaling for de timer, der ellers ville være omfattet af den længe-

re skoleuge. Det gælder, uanset hvilket lovgrundlag det enkelte fritidstil-

bud måtte være etableret efter.

Det bemærkes, at bestemmelsen alene udelukker opkrævning af særskilt

betaling fra forældrene for den ekstra tid, hvori deres barn måtte have be-

hov for yderligere pasning i det fritidstilbud, de benytter, fordi skoleugen

afkortes. Bestemmelsen vil alene vedrøre elever, der i forvejen deltager i

fritidstilbuddet.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 16 e, foreslås ophævet

med udgangen af skoleåret 2022/23, jf. lovforslagets § 5, stk. 2, og be-

mærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 3

For en beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at folkeskolelovens

§ 40, stk. 7, 3. pkt.,

forlænges til at gælde

for skoleåret 2022/23.

Det foreslås, at bestemmelsen fortsat vil indebære, at kommunalbestyrel-

sen kan beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i folkesko-

lelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., i skoleåret 2022/23.

Det foreslåede indebærer desuden, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at

undlade at opfylde målsætningen om fuld kompetencedækning, således at

mindre end 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere, som

enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannel-

sen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompe-

tence via deres efteruddannelse mv.

Kommunalbestyrelsen vil både kunne beslutte at fravige kompetencedæk-

ningsmålsætningen for enkelte skoler eller for kommunens skolevæsen

under ét. Dermed vil det blive muligt for skolerne at fortsætte med at prio-

ritere pædagogiske hensyn, f.eks.

”få-lærer-princippet”, så klasserne i hø-

jere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.

UDKAST

Det bemærkes, at beslutningskompetencen foreslås tillagt kommunalbesty-

relsen. Det skyldes, at målsætningen om fuld kompetencedækning som

udgangspunkt påhviler kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 40,

stk. 7, 1. pkt. Kommunalbestyrelsens kompetence vil ikke kunne delegeres

til skolebestyrelsen på den enkelte skole, da spørgsmål om det undervisen-

de personales kvalifikationer er omfattet af de beføjelser, der følger af ar-

bejdsgiverkompetencen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 5. Da der ikke stil-

les krav om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutningen på et møde,

vil kommunalbestyrelsen derimod kunne delegere beslutningskompeten-

cen til den kommunale forvaltning, herunder til skolelederen på den enkel-

te skole.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 7, 3. pkt., fore-

slås ophævet med udgangen af skoleåret 2022/23, jf. lovforslagets § 5, stk.

2, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 2

Til nr. 1

Der er ikke på friskoler eller private grundskoler regulering om undervis-

ningens tilrettelæggelse, denne tilkommer skolerne. Undervisningen på

friskoler og private grundskoler skal stå mål med, hvad der almindeligvis

kræves i folkeskolen, jf. § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om friskoler og private

skoler.

Lov om friskoler og private skoler indeholder ingen udtrykkelig regulering

af, i hvilken udstrækning fjernundervisning delvist kan træde i stedet for

undervisning med gennemført med lærerens og elevens samtidige fysiske

tilstedeværelse.

Den almindelige undervisning i friskoler og private grundskoler baserer

sig imidlertid på, at eleverne er fysisk til stede i undervisningen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.2. i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 1, stk. 7, i lov om friskoler og private

skoler hvorefter dele af undervisningen i begrænset omfang vil kunne til-

rettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk og fag-

lig vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samle-

UDKAST

de behov. Deltagelse i fjernundervisning vil kun kunne finde sted efter

aftale med eleven og forældrene.

Herved sikres det, at reglerne om fjernundervisning på friskoler og private

grundskoler er samstemmende med reglerne på folkeskoleområdet.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at eleverne som den alt

overvejende hovedregel skal være fysisk til stede ved undervisning. Det

foreslås således, at fjernundervisning kun vil kunne anvendelse i dele af

undervisningen i begrænset omfang. Dette indebærer, at fjernundervisning

højst kan anvendes i 20 pct. af den samlede undervisningstid for den en-

kelte klasse.

Det vil være en betingelse, at fjernundervisningen i den konkrete situation

ud fra en pædagogisk og faglig vurdering skal være til gavn for den enkel-

te elev og tilgodese klassens samlede behov.

Dette vil indebære, at beslutningen om at anvende fjernundervisning vil

skulle baseres på en vurdering af, om hver enkelt elev, der skal deltage i

fjernundervisningen, fagligt og pædagogisk vil have gavn af, at undervis-

ningen tilrettelægges som fjernundervisning frem for som tilstedeværelses-